Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R1083

Kommissionens forordning (EF) nr. 1083/1999 af 26. maj 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1617/93 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsultationer om takster for ruteflyvning med passagerer med bagage og vedrørende tildeling af slots i lufthavne

EFT L 131 af 27.5.1999, pp. 27–28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

⏵Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1083/oj

31999R1083

Kommissionens forordning (EF) nr. 1083/1999 af 26. maj 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1617/93 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsultationer om takster for ruteflyvning med passagerer med bagage og vedrørende tildeling af slots i lufthavne

EF-Tidende nr. L 131 af 27/05/1999 s. 0027 - 0028


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1083/1999

af 26. maj 1999

om ændring af forordning (EØF) nr. 1617/93 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsultationer om takster for ruteflyvning med passagerer med bagage og vedrørende tildeling af slots i lufthavne

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3976/87 af 14. december 1987 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren(1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 3,

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning(2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på Luftfartsområdet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til forordning (EØF) nr. 3976/87 kan Kommissionen ved forordningen bestemme, at traktatens artikel 81, stk. 3 (tidligere artikel 85, stk. 3), skal finde anvendelse på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der falder ind under artikel 81, stk. 1, og som bl.a. vedrører følgende områder: fælles planlægning og samordning af luftfartsselskabers fartplaner, konsultationer om takster for ruteflyvning med passagerer, bagage og fragt, fælles drift af nye flyruter med ringe trafik og fordeling af slots i lufthavne samt fartplankoordinering;

(2) ved forordning (EØF) nr. 1617/93(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1523/96(4), fritog Kommissionen ovennævnte områder; gyldigheden af forordning (EØF) nr. 1617/93 udløb den 30. juni 1998;

(3) inden 30. juni 1998 indledte Kommissionen omfattende undersøgelser for at få fastslået, i hvilket omfang de fire områder inden for luftfartssektoren, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 1617/93, fortsat skal være fritaget; den har således anmodet de berørte erhvervskredse om dels at gøre status over de former for praksis, der for tiden eksisterer på hvert af de områder, der er omfattet af forordningen, dels at oplyse, i hvilket omfang det er muligt for nye konkurrenter at trænge ind på markederne;

(4) de foreløbige resultater af denne undersøgelse og høringen af de berørte erhvervskredse viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at forlænge gruppefritagelsen for aftaler om fælles udarbejdelse og samordning af fartplaner og for aftaler om fælles drift af flyruter; dette skyldes, at sådanne aftaler, navnlig i tilfælde af alliancer, vedrører et bredere forretningsmæssigt samarbejde, som ikke kan fritages efter forordning (EØF) nr. 1617/93; forordning (EØF) nr. 1617/93 bør derfor ikke forlænges for disse to områders vedkommende, men dette er ikke til hinder for, at selskaberne kan ansøge om en individuel fritagelse i henhold til artikel 81, stk. 3;

(5) undersøgelserne af aftaler og samordnet praksis vedrørende konsultationer om takster for ruteflyvning med passagerer med bagage og vedrørende tildeling af slots i lufthavne kunne ikke afsluttes tidligt nok til at kunne vedtage og offentliggøre en ny forordning før den 30. juni 1998;

(6) af hensyn til retssikkerheden for de berørte selskaber og med henblik på at udlede konklusioner af de løbende undersøgelser for at kunne vedtage en ny forordning pr. 30. juni 2001, er det nødvendigt at forlænge forordning (EØF) nr. 1617/93 indtil nævnte dato for så vidt angår bestemmelserne om konsultationer om takster for passagerer med bagage og om tildelingen af slots i lufthavne;

(7) forordning (EØF) nr. 1617/93 bør derfor ændres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 1617/93 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, første og andet led, udgår.

2) Artikel 2 og 3 ophæves.

3) Artikel 6, nr. ii), udgår.

4) I artikel 7 ændres "den 30. juni 1998" til "den 30. juni 2001".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 1999.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 374 af 31.12.1987, s. 9.

(2) EFT C 369 af 28.11.1998, s. 2.

(3) EFT L 155 af 26.6.1993, s. 18.

(4) EFT L 190 af 31.7.1996, s. 11.

Top