Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R1031

Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/1999 af 19. maj 1999 om fastsættelse af visse vejledende mængder og individuelle lofter for udstedelse af importlicenser for bananer i Fællesskabet i tredje kvartal af 1999 i forbindelse med toldkontingenterne og mængden af traditionelle AVS-bananer

EFT L 126 af 20.5.1999, pp. 11–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/1999

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1031/oj

31999R1031

Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/1999 af 19. maj 1999 om fastsættelse af visse vejledende mængder og individuelle lofter for udstedelse af importlicenser for bananer i Fællesskabet i tredje kvartal af 1999 i forbindelse med toldkontingenterne og mængden af traditionelle AVS-bananer

EF-Tidende nr. L 126 af 20/05/1999 s. 0011 - 0012


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1031/1999

af 19. maj 1999

om fastsættelse af visse vejledende mængder og individuelle lofter for udstedelse af importlicenser for bananer i Fællesskabet i tredje kvartal af 1999 i forbindelse med toldkontingenterne og mængden af traditionelle AVS-bananer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1637/98(2), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2362/98 af 28. oktober 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet(3), ændret ved forordning (EF) nr. 756/1999(4), er det fastsat, at der kan fastsættes en vejledende mængde, der er udtrykt ved en fast procentdel af de mængder, der er disponible for hver af de i bilag I nævnte oprindelser, for udstedelsen af importlicenser for hvert af de tre første kvartaler i året;

(2) en gennemgang af oplysningerne dels om de mængder bananer, der blev markedsført i Fællesskabet i 1998, især de faktiske indførsler i tredje kvartal, dels om den forventede forsyning og det forventede forbrug på fællesskabsmarkedet i samme tredje kvartal af 1999, viser, at det med henblik på en tilfredsstillende forsyning af hele Fællesskabet er nødvendigt at fastsætte en vejledende mængde for hver af de oprindelser, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 2362/98, på 25 % af den mængde, der er tildelt dem;

(3) på grundlag af de samme oplysninger bør den maksimale mængde, som hver erhvervsdrivende kan indgive licensansøgninger for i tredje kvartal af 1999, fastsættes med henblik på anvendelsen af artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2362/98;

(4) bestemmelserne i denne forordning bør straks træde i kraft inden begyndelsen af perioden for indgivelse af licensansøgninger for tredje kvartal af 1999;

(5) bestemmelserne i denne forordning vedtages for at sikre, at markedet fortsat kan forsynes i tredje kvartal af 1999, og at samhandelen med leverandørlandene kan videreføres, men bestemmelserne foregriber ikke eventuelle foranstaltninger, der skal vedtages senere med henblik på at overholde de internationale forpligtelser, som EF, har indgået i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen, og de erhvervsdrivende kan ikke påberåbe sig disse bestemmelser som grundlag for berettigede forventninger om en forlængelse af importordningen;

(6) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den vejledende mængde i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2362/98 for indførsel af bananer i forbindelse med toldkontingenterne og mængden af traditionelle AVS-bananer som fastsat i artikel 18 og 19 i forordning (EØF) nr. 404/93 fastsættes for tredje kvartal af 1999 til 25 % af de mængder, der er fastsat for hver af de oprindelser, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 2362/98.

Artikel 2

Den mængde, der er tilladt for hver traditionel og nytilkommen erhvervsdrivende, og som er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2362/98, fastsættes for tredje kvartal af 1999 til 27 % af den mængde, der blev tildelt ham efter artikel 6, stk. 4, og artikel 9, stk. 4, i ovennævnte forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 28.

(3) EFT L 293 af 31.10.1998, s. 32.

(4) EFT L 98 af 13.4.1999, s. 10.

Top