Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0296

    1999/296/EF: Rådets beslutning af 26. april 1999 om ændring af beslutning 93/389/EØF om en overvågningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet

    EFT L 117 af 5.5.1999, p. 35–38 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/03/2004; stiltiende ophævelse ved 32004D0280

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/296/oj

    31999D0296

    1999/296/EF: Rådets beslutning af 26. april 1999 om ændring af beslutning 93/389/EØF om en overvågningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet

    EF-Tidende nr. L 117 af 05/05/1999 s. 0035 - 0038


    RÅDETS BESLUTNING

    af 26. april 1999

    om ændring af beslutning 93/389/EØF om en overvågningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet

    (1999/296/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

    i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C(3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Alle medlemsstaterne og Fællesskabet er parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som fra ikrafttrædelsesdatoen den 21. marts 1994 forpligter alle parterne til at udvikle, regelmæssigt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser over menneskeskabte emissioner efter kilde og eliminering ved dræn for alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, under anvendelse af sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen;

    (2) i samme konvention forpligtes alle parterne til at opstille, gennemføre, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre nationale og, hvor det måtte være relevant, regionale programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringer under hensyntagen til kilderne for menneskeskabte emissioner og eliminering ved dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen;

    (3) på den første partskonference under UNFCCC blev det vedtaget, at bilag I-parter i nævnte konvention hvert år forelægger sekretariatet nationale opgørelser over data om emissionerne efter kilde og eliminering ved dræn, samt at de ved udarbejdelsen af deres rapporter i henhold til konventionen skal benytte de af Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer vedtagne retningslinjer for nationale opgørelser over drivhusgasser og tekniske retningslinjer for vurdering af konsekvenserne af klimaændringer og tilpasninger hertil;

    (4) beslutning 93/389/EØF(4) må ændres, så der skabes mulighed for at ajourføre overvågningsprocessen, navnlig overvågningen af begrænsningen og reduktionen af drivhusgasemissionerne efter år 2000, og anvendelsen af denne på alle menneskeskabte drivhusgasemissioner, som ikke er reguleret af Montreal-protokollen, i tråd med forpligtelserne under UNFCCC og under hensyn til kravene i Kyoto-protokollen til denne konvention, som blev vedtaget af tredje konference mellem parterne i UNFCCC den 10. december 1997;

    (5) det er af afgørende betydning, at man nøjagtigt og regelmæssigt kan vurdere Fællesskabets tilsagn i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen til denne konvention;

    (6) Fællesskabet finder, at overvågningsmekanismen er et vigtigt instrument for vurderingen af dette fremskridt;

    (7) det kræves i Kyoto-protokollen, at de i bilag I omhandlede parter i år 2005 skal kunne godtgøre at have gjort fremskridt for at opfylde deres forpligtelser i henhold til protokollen;

    (8) bestemmelserne om den overvågningsmekanisme, der er indført i henhold til beslutning 93/389/EØF, skal ligeledes anvendes på menneskeskabte emissioner efter kilde og eliminering ved dræn af alle de drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, og overvågningsprocessen bør fortsat ajourføres, så den afspejler yderligere beslutninger, der træffes inden for rammerne af Kyoto-protokollen;

    (9) det må erkendes, at ikke alle medlemsstater er i stand til at opfylde den i beslutning 93/389/EØF fastsatte tidsfrist, den 31. juli, for forelæggelsen af deres opgørelser;

    (10) på samlingen den 22.-23. juni 1995 bekræftede Rådet på ny Fællesskabets vilje til at opfylde sine forpligtelser i henhold til konventionen og bekræftede sine konklusioner af 29. oktober 1990, 15. og 16. december 1994 og 9. marts 1995;

    (11) beslutning 93/389/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Artikel 1 til 8 i beslutning 93/389/EØF affattes således: "Artikel 1

    Ved denne beslutning oprettes der en mekanisme til:

    - overvågning af alle menneskeskabte emissioner i medlemsstaterne af drivhusgasser, som ikke er omfattet af Montreal-protokollen.

    - evaluering af de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af forpligtelserne for så vidt angår sådanne emissioner.

    Artikel 2

    Nationale programmer

    1. Medlemsstaterne opstiller, offentliggør og gennemfører nationale programmer til begrænsning og/eller reduktion af deres menneskeskabte emissioner efter kilde og til forøgelse af elimineringen heraf efter dræn for alle drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, for at bidrage til:

    - stabilisering af CO2-emissionerne på 1990-niveau i år 2000 i Fællesskabet som helhed, idet de går ud fra, at andre førende lande påtager sig tilsvarende forpligtelser, dog således at medlemsstater, der som udgangspunkt har et relativt lavt energiforbrug og derfor lave emissioner målt pr. indbygger eller på et andet relevant grundlag, har ret til CO2-mål og/eller -strategier, der svarer til deres økonomiske og sociale udvikling, samtidig med, at energieffektiviteten i forbindelse med deres økonomiske aktiviteter forbedres, således som det blev vedtaget på samlingerne i Rådet den 29. oktober 1990 og den 13. december 1991 og den 15. og 16. december 1994

    - opfyldelsen af Fællesskabets forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer til begrænsning og/eller reduktion af emissionen af alle drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, samt forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen

    - gennemsigtig og præcis overvågning af medlemsstaternes faktiske og planlagte fremskridt, herunder det bidrag, der hidrører fra fællesskabsforanstaltningerne, med hensyn til at opfylde eventuelle aftalte nationale bidrag til Fællesskabets forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen.

    Disse programmer skal ajourføres regelmæssigt.

    2. Hver medlemsstats nationale program skal indeholde

    a) skøn over de forskellige politikkers og foranstaltningers konsekvenser for emissionen og elimineringen af drivhusgasser og inkorporering af disse skøn i fremskrivningerne for CO2 og andre drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, mellem referenceåret og år 2000, i overensstemmelse med kravene i FN's rammekonvention om klimaændringer

    b) for i det mindste de seks drivhusgasser, der er nævnt i bilag A til Kyoto-protokollen (kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6)):

    - oplysning om medlemsstatens menneskeskabte kuldioxid-, methan- og nitrogenoxidemissioner i referenceåret 1990 bestemt i henhold til artikel 3, stk. 1

    - oplysning om medlemsstatens menneskeskabte hydrofluorcarbon-, perfluorcarbon-, og svovlhexafluoridemissioner i referenceåret 1990 og/eller 1995 bestemt i henhold til artikel 3, stk. 1

    - registre over medlemsstatens menneskeskabte emissioner efter kilde og eliminering ved dræn bestemt i henhold til artikel 3, stk. 1

    - oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger, der er gennemført eller planlagt siden referenceåret, og som bidrager betydeligt til medlemsstatens bestræbelser på at mindske emissionerne af og øge drænene for drivhusgasser, opstillet efter gas og sektor og med angivelse af målet med de enkelte foranstaltninger, de til gennemførelse heraf anvendte virkemidler, situationen for så vidt angår gennemførelse af den pågældende politik eller foranstaltning såvel som, hvor det er muligt, foreløbige indikatorer til måling af de fremskridt, der er gjort med hensyn til de forskellige politikker og foranstaltninger

    - de foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet til gennemførelse af relevant fællesskabslovgivning og -politik

    - skøn over de forskellige politikkers og foranstaltningers konsekvenser for emissionen og elimineringen af drivhusgasser og inkorporering af disse skøn i fremskrivningerne

    i) for de drivhusgasser, der er nævnt i bilag A til Kyoto-protokollen mellem referenceåret og tidsrummet 2008-2012 og

    ii) i videst muligt omfang for de drivhusgasser, der er nævnt i bilag A til Kyoto-protokollen, mellem referenceåret og 2005.

    efter proceduren i artikel 8, på grundlag af almindelige proceduremæssige retningslinjer, herunder kvantitative oplysninger om de vigtigste udgangshypoteser, der er anvendt til opstilling af de nævnte fremskrivninger, og den metode, der er anvendt ved opstillingen af disse skøn,

    - i videst muligt omfang en vurdering af de økonomiske virkninger af ovennævnte foranstaltninger

    c) oplysninger om følgende gasser: kulilte (CO), nitrogenoxider (NOx) og andre flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC), samt om svovloxider, i overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder:

    - data om emissioner

    - en beskrivelse af de politikker og foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet med henblik på begrænsning og/eller reduktion af emissionen af disse gasser

    - så vidt muligt skøn over emissionsfremskrivningerne, forelagt med regelmæssige mellemrum som fastsat efter proceduren i artikel 8, på grundlag af almindelige proceduremæssige retningslinjer, herunder kvantitative oplysninger om de vigtigste udgangshypoteser og den metode, der er anvendt til opstilling af disse skøn.

    Artikel 3

    Registre og indberetning af oplysninger

    1. Medlemsstaterne bestemmer deres menneskeskabte emissioner efter kilde og eliminering ved dræn af alle drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, som anført i artikel 2, stk. 2, efter de metoder, der er godkendt af Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPPC), og som konferencens parter har tilsluttet sig. De revideres i påkommende tilfælde efter proceduren i artikel 8 for at tage fuldt hensyn til eventuelle relevante beslutninger, som konferencens parter måtte træffe i fremtiden.

    2. Medlemsstaterne indsender hvert år senest den 31. december en rapport til Kommissionen om deres menneskeskabte CO2-emissioner og eliminering af CO2 ved dræn i det foregående kalenderår.

    Medlemsstaterne indsender ligeledes hvert år dataene for deres nationale opgørelser over emissioner efter kilde og eliminering ved dræn for de andre drivhusgasser, som omhandlet i artikel 2, stk. 2. De sender senest den 31. december Kommissionen deres foreløbige data for det foregående år og de endelige oplysninger for året før det foregående år.

    Medlemsstaterne indsender ligeledes senest den 31. december de nyeste data om de forventede emissioner efter kilde og eliminering ved dræn for de drivhusgasser, der er nævnt i bilag A til Kyoto-protokollen, for perioden 2008-2012 og, så vidt muligt, for 2005.

    Kommissionen træffer yderligere foranstaltninger til at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden af de nationale opgørelser og indberetninger.

    3. Kommissionen opretter i samarbejde med medlemsstaterne registre over menneskeskabte emissioner af drivhusgasser og eliminering heraf ved dræn i Fællesskabet på grundlag af medlemsstaternes oplysninger. Kommissionen sender senest den 1. marts alle medlemsstaterne disse registre baseret på de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 2.

    Artikel 4

    Vurderingsprocedurer og -metoder

    Kommissionen fastsætter efter fremgangsmåden i artikel 8 procedurer og metoder til vurdering af nationale programmer, jf. artikel 6, og hyppigheden af medlemsstaternes ajourføring af disse.

    Artikel 5

    Vurdering af nationale programmer og af situationen vedrørende emissioner i Fællesskabet

    1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres eksisterende nationale programmer, som ikke tidligere har været indsendt, eller ajourførte udgaver af tidligere indsendte programmer senest tre måneder efter, at denne beslutning er blevet meddelt dem.

    Fremtidige nationale programmer og ajourførte udgaver heraf skal forelægges Kommissionen senest tre måneder efter, at de er vedtaget.

    2. Kommissionen sender de nationale programmer, den har modtaget, til de øvrige medlemsstater inden en måned fra modtagelsen.

    3. Kommissionen gennemgår de nationale programmer for at vurdere, om fremskridtene i Fællesskabet som helhed er tilstrækkelige til at opfylde forpligtelserne i artikel 2, stk. 1.

    4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af sin vurdering inden seks måneder efter modtagelsen af de nationale programmer.

    Det Europæiske Miljøagentur vil efter behov bistå ved udarbejdelsen af rapporten under hensyn til dets årlige arbejdsprogram.

    Artikel 6

    Vurdering af fremskridt

    Kommissionen vurderer årligt i samråd med medlemsstaterne, om de faktiske og planlagte fremskridt i medlemsstaterne, herunder de bidrag, som fællesskabsforanstaltningerne yder, i retning af at opfylde Fællesskabets forpligtelser i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen er tilstrækkelige til at sikre, at Fællesskabet og medlemsstaterne følger planen for opfyldelse af deres forpligtelser, og aflægger beretning herom til Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 2, 3 og 5. Kommissionens beretning stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, selv i tilfælde af, at der modtages ufuldstændige oplysninger fra medlemsstaterne, idet Kommissionen i så fald i samråd med den pågældende medlemsstat kan medtage de mest relevante oplysninger, der er til rådighed, i beretningen.

    Artikel 7

    Andre drivhusgasser

    (udgår)

    Artikel 8

    Udvalgsprocedure

    1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

    2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

    3. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

    b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

    Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen."

    Artikel 2

    Denne beslutning anvendes fra den 1. maj 1999.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 26. april 1999.

    På Rådets vegne

    J. FISCHER

    Formand

    (1) EFT C 120 af 18.4.1998, s. 22.

    (2) EFT L 89 af 19.3.1997, s. 7.

    (3) Europa-Parlamentets udtalelse af 18. september 1997 (EFT C 304 af 6.10.1997, s. 109), Rådets fælles holdning af 16. juni 1998 (EFT C 333 af 30.10.1998, s. 38) og Europa-Parlamentets afgørelse af 9. februar 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

    (4) EFT L 167 af 9.7.1993, s. 31.

    Top