EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0203

98/203/EF: Kommissionens beslutning af 3. marts 1998 om ændring af beslutning 97/660/EF om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

EFT L 77 af 14.3.1998, p. 53–55 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/203/oj

31998D0203

98/203/EF: Kommissionens beslutning af 3. marts 1998 om ændring af beslutning 97/660/EF om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 077 af 14/03/1998 s. 0053 - 0055


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. marts 1998 om ændring af beslutning 97/660/EF om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (98/203/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (1), ændret ved forordning (EF) nr. 2535/95 (2), særlig artikel 6,

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92 af 29. oktober 1992 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 267/96 (4), særlig artikel 7, stk. 1, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

Planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, blev vedtaget ved Kommissionens beslutning 97/660/EF (5), ændret ved beslutning 98/101/EF (6); 1998-planen indeholder bestemmelser om de finansielle midler, der er afsat til gennemførelse af planen i hver medlemsstat, og om de mængder af hvert produkt, der kan udtages fra interventionslagrene for disse finansielle midler; planen bør tilpasses i forhold til det af budgetmyndigheden bevilgede beløb ved budgetprocedurens afslutning; de overførsler mellem medlemsstaterne, der er nødvendige for at anvende de pågældende produkter, bør desuden tillades på de betingelser, der er fastsat i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 3149/92;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Litra a) og b) i bilaget til beslutning 97/660/EF affattes som angivet i litra a) og b) i bilag I til nærværende beslutning.

Artikel 2

De i bilag II anførte overførsler mellem medlemsstaterne tillades.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 352 af 15. 12. 1987, s. 1.

(2) EFT L 260 af 31. 10. 1995, s. 3.

(3) EFT L 313 af 30. 10. 1992, s. 50.

(4) EFT L 36 af 14. 2. 1996, s. 2.

(5) EFT L 278 af 11. 10. 1997, s. 29.

(6) EFT L 23 af 30. 1. 1998, s. 36.

BILAG I Årlig uddelingsplan for regnskabsåret 1998

a) Finansielle midler, der stilles til rådighed for planens gennemførelse i hver medlemsstat

>TABELPOSITION>

b) Mængde af hver type produkt, der kan udtages fra EF-interventionslagre til uddeling i hver medlemsstat inden for de i litra a) nævnte beløb

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

Top