This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31997R2623
Council Regulation (EC) No 2623/97 of 19 December 1997 applying Article 6 of Regulations (EC) No 3281/94 and (EC) No 1256/96 on multiannual generalized tariff preferences schemes in respect of certain industrial and agricultural products originating in developing countries
Rådets forordning (EF) nr. 2623/97 af 19. december 1997 om anvendelse af artikel 6 i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96 om anvendelse af flerårige arrangementer med generelle toldpræferencer for visse industrivarer og landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande
Rådets forordning (EF) nr. 2623/97 af 19. december 1997 om anvendelse af artikel 6 i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96 om anvendelse af flerårige arrangementer med generelle toldpræferencer for visse industrivarer og landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande
EFT L 354 af 30.12.1997, p. 9–10
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
Rådets forordning (EF) nr. 2623/97 af 19. december 1997 om anvendelse af artikel 6 i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96 om anvendelse af flerårige arrangementer med generelle toldpræferencer for visse industrivarer og landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande
EF-Tidende nr. L 354 af 30/12/1997 s. 0009 - 0010
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2623/97 af 19. december 1997 om anvendelse af artikel 6 i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96 om anvendelse af flerårige arrangementer med generelle toldpræferencer for visse industrivarer og landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og ud fra følgende betragtninger: Artikel 6 i ovennævnte forordning (EF) nr. 3281/94 (3) og (EF) nr. 1256/96 (4) fastsætter, at de mest udviklede begunstigede lande kan udelukkes fra de pågældende forordninger fra den 1. januar 1998 på basis af objektive og klart definerede kriterier; det er hensigtsmæssigt som referencetærskel for udelukkelsen af de mest udviklede lande at anvende indkomstniveauet pr. indbygger i den medlemsstat, som har det laveste, idet denne tærskel skal korrigeres for at tage hensyn til visse landes behov for yderligere at udvikle deres eksport af forarbejdede varer ved en supplerende henvisning til udviklingsindekset i bilag II, del 2, i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96; dette er en klar objektiv fremgangsmåde, idet den bygger på den mindst angribelige og mest aktuelle indikator for situationen i de begunstigede lande og samtidig gør det muligt at opretholde et af målene for GSP, som er også at sikre en diversificering af de begunstigede landes eksport; udelukkelsen af lande fra fordelen ved de generelle toldpræferencer må ikke føre til, at lande, der er medlemmer af regionale sammenslutninger, som de udelukkede lande også er medlem af, berøves de fordele, som de tidligere har haft af anvendelse i deres egen fremstillingsvirksomhed som led i den regionale kumulation af produkter med oprindelse i nævnte udelukkede lande; et brud på denne facilitet ville være i strid med målet med artikel 6 i ovennævnte forordninger, som er at omfordele fordelene ved ordningen til fordel for de mindst udviklede lande - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De i artikel 6 i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96 omhandlede kriterier er som følger: - bruttonationalindkomst pr. indbygger på over 8 210 US $ for 1995 ifølge de seneste data fra Verdensbanken - udviklingsindeks, beregnet efter den formel og på basis af de data, der er anført i bilag II, del 2, i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96, på over -1. Disse kriterier anvendes kumulativt. Artikel 2 Fjernelsen af et land eller et territorium fra listen over lande og territorier, der har adgang til generelle toldpræferencer i medfør af kriterierne i artikel 1, berører ikke muligheden for at benytte produkter med oprindelse i disse lande som led i ordningen for regional kumulation for de regionale sammenslutninger, der er omhandlet i artikel 72, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (5), forudsat at dette land har været medlem af den regionale sammenslutning siden ikrafttrædelsen af det flerårige præferencearrangement for det pågældende produkt, og at det pågældende land ikke betragtes som oprindelseslandet for færdigvaren efter artikel 72a i ovennævnte forordning (EØF) nr. 2454/93. Artikel 3 Under henvisning til kriterierne i artikel 1 fjernes følgende lande og territorier fra listen over de lande og territorier, der er omfattet af generelle toldpræferencer, i bilag III til forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96: - Sydkorea - Hongkong - Singapore. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft den 1. maj 1998. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 1997. På Rådets vegne F. BODEN Formand (1) Udtalelse afgivet den 16. december 1997 (endnu ikke offentliggjort i Tidende). (2) Udtalelse afgivet den 10. december 1997 (endnu ikke offentliggjort i Tidende). (3) EFT L 348 af 31. 12. 1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 998/97 (EFT L 144 af 4. 6. 1997, s. 13). (4) EFT L 160 af 29. 6. 1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2448/96 (EFT L 333 af 21. 12. 1996, s. 12). (5) EFT L 253 af 11. 10. 1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 89/97 (EFT L 17 af 21. 1. 1997, s. 28).