Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R0553

    Rådets Forordning (EF) nr. 553/97 af 24. marts 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 1981/94 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse varer med oprindelse i Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Malta, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Vestbredden og Gaza-striben, og om retningslinjer for forlængelse og tilpasning af disse toldkontingenter, og om ændring af forordning (EF) nr. 934/95 om indførelse af toldlofter og et statistisk fællesskabstilsyn inden for rammerne af referencemængder for en række varer med oprindelse i Cypern, Egypten, Jordan, Israel, Tunesien, Syrien, Malta, Marokko og Vestbredden og Gaza-striben

    EFT L 85 af 27.3.1997, p. 10–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 19/04/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/553/oj

    31997R0553

    Rådets Forordning (EF) nr. 553/97 af 24. marts 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 1981/94 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse varer med oprindelse i Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Malta, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Vestbredden og Gaza-striben, og om retningslinjer for forlængelse og tilpasning af disse toldkontingenter, og om ændring af forordning (EF) nr. 934/95 om indførelse af toldlofter og et statistisk fællesskabstilsyn inden for rammerne af referencemængder for en række varer med oprindelse i Cypern, Egypten, Jordan, Israel, Tunesien, Syrien, Malta, Marokko og Vestbredden og Gaza-striben

    EF-Tidende nr. L 085 af 27/03/1997 s. 0010 - 0011


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 553/97 af 24. marts 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 1981/94 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse varer med oprindelse i Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Malta, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Vestbredden og Gaza-striben, og om retningslinjer for forlængelse og tilpasning af disse toldkontingenter, og om ændring af forordning (EF) nr. 934/95 om indførelse af toldlofter og et statistisk fællesskabstilsyn inden for rammerne af referencemængder for en række varer med oprindelse i Cypern, Egypten, Jordan, Israel, Tunesien, Syrien, Malta, Marokko og Vestbredden og Gaza-striben

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

    under henvisning til Kommissionens forslag, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Rådets forordning (EF) nr. 1981/94 (1) fastsætter i artikel 6 og 7 retningslinjer for forlængelse og tilpasning af disse toldkontingenter af de aftaler, der er omhandlet i denne forordning;

    Rådets forordning (EF) nr. 934/95 (2) fastsætter tilsvarende i artikel 3 og 4 retningslinjer for forlængelse og tilpasning af disse toldforanstaltninger i de aftaler, der er omhandlet i denne forordning;

    forberedelser og forhandlinger er i gang for afslutningen af de nye Euro-Middelhavs-aftaler med en række lande omhandlet i forordningerne (EF) nr. 1981/94 og (EF) nr. 934/95;

    Marokko og Tunesien har allerede underskrevet Euro-Middelhavs-associeringsaftalerne, og ikrafttrædelsesdatoen afhænger kun af medlemsstaternes ratificering heraf;

    af hensyn til effektiviteten og med henblik på rettidigt at offentliggøre de forordninger, hvorved toldkontingenterne, toldlofterne og referencemængderne i de nye Euro-Middelshavs-aftaler bringes i anvendelse, og såfremt de nye aftaler specificerer, hvilke varer der er berettiget til disse foranstaltninger, deres mængder, toldsatser, perioder, samt eventuelle betingelser for adgang til foranstaltningerne, bør det fastsættes, at Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Toldkodeksudvalget kan foretage de tilpasninger af forordning (EF) nr. 1981/94 og forordning (EF) nr. 934/95, der er nødvendige som følge af ikrafttrædelsen af disse nye aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende lande -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1981/94 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 6, stk. 1, litra c), affattes således:

    »c) de tilpasninger, der er nødvendige som følge af ikrafttrædelsen af nye aftaler, protokoller eller brevvekslinger mellem Fællesskabet og de lande refereret til i denne forordning, såfremt de nye aftaler, protokoller eller brevvekslinger allerede specificerer, hvilke varer der er berettiget til disse toldkontingenter, deres mængder, kontingenttoldsatser, kontingentperioder, samt eventuelle betingelser for adgang til kontingenterne, og«

    2) Artikel 6, stk. 2, fjerde led, udgår.

    Artikel 2

    I forordning (EF) nr. 934/95 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 3, stk. 1, litra c), affattes således:

    »c) de tilpasninger, der er nødvendige som følge af ikrafttrædelsen af nye aftaler, protokoller eller brevvekslinger mellem Fællesskabet og de lande refereret til i denne forordning, såfremt de nye aftaler, protokoller eller brevvekslinger allerede specificerer de varer, der er berettiget til toldpræference i form af toldlofter eller referencemængder, deres mængder, toldsatser, perioder, samt eventuelle betingelser for adgang til foranstaltningerne, og«

    2) Artikel 3, stk. 2, fjerde led, udgår.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 1997.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 1997.

    På Rådets vegne

    H. VAN MIERLO

    Formand

    (1) EFT nr. L 199 af 2. 8. 1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2397/96 (EFT nr. L 327 af 18. 12. 1996, s. 1).

    (2) EFT nr. L 96 af 28. 4. 1995, s. 6. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2116/96 (EFT nr. L 283 af 5. 11. 1996, s. 21).

    Top