31997D0027

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 3. december 1996 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af koniske rullelejer med oprindelse i Japan (97/27/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 23,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (3), særlig artikel 9,

efter konsultationer i det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til nævnte forordning, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) I november 1993 modtog Kommissionen en klage indgivet af FEBMA (Federation of European Bearing Manufacturers' Associations) på vegne af producenter i Fællesskabet, hvis samlede produktion angiveligt udgjorde en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet af koniske rullelejer.

(2) Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure. Efter konsultationer i det rådgivende udvalg offentliggjorde Kommissionen derfor en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (4) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af koniske rullelejer med oprindelse i Japan.

(3) Kommissionen underrettede officielt producenterne i Fællesskabet, importørerne og de japanske producenter, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Japan om indledningen af undersøgelsen og gav de berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

(4) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe afgørelse i sagen.

(5) Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 1993 til den 30. juni 1994. Til undersøgelse af de faktorer, der lå til grund for at fastslå, om den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af den pågældende dumpingimport, benyttedes perioden fra den 1. januar 1991 til den 30. juni 1994. For at sikre, at de data, der berørte undersøgelsesperioden, kunne sammenlignes med tallene for de foregående kalenderår, ekstrapoleredes disse data, så de afspejlede situationen i en periode på tolv måneder.

(6) Undersøgelsen afsluttedes ikke inden for den normale frist på grund af den komplicerede vurdering af de aspekter af proceduren, der var forbundet med at fastlægge skade og årsagssammenhæng, hvilket hovedsagelig skyldtes det store antal og de mange forskellige typer af den af undersøgelsen omfattede vare.

(7) Den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet omfatter følgende producenter:

- FAG Kugelfischer Georg Schäfer KGaA (Schweinfurt, Tyskland)

- SKF GmbH (Schweinfurt, Tyskland)

- SKF Industrie SpA (Cascine Vica, Italien)

- SKF Espagnola SA (Madrid, Spanien)

- Timken France (Colmar, Frankrig)

- British Timken (Northampton, Det Forenede Kongerige) og

- Société Nouvelle de Roulements (Annecy, Frankrig).

(8) I undersøgelsesperioden eksporterede følgende selskaber koniske rullelejer fra Japan til Det Europæiske Fællesskab:

Koyo Seiko Co. Ltd (Osaka)

NTN Corporation (Osaka)

Nachi Fujikoshi Corporation (Tokyo)

NSK Ltd (Tokyo)

Maekawa Bearing Manufacturing Co. Ltd (Osaka) og

MC International Inc. (Osaka).

B. DEN AF UNDERSØGELSEN OMFATTEDE VARE OG SAMME VARE

(9) Den vare, der er omfattet af klagen, og for hvilken proceduren indledtes, er koniske rullelejer, herunder monteringssæt til koniske rullelejer, henhørende under KN-kode 8482 20 00.

(10) Koniske rullelejer består af følgende komponenter: (1) en indvendig løbering som er konisk og er fremstillet af samme materiale som den udvendige løbering (den indvendige og udvendige løbering udstandses ofte af samme stykke af det pågældende materiale); (2) koniske antifriktionsruller, som er fæstet til den indvendige løbering og som gør det muligt for denne at bevæge sig i forhold til den udvendige løbering; (3) en kugleholderring, som holder rullerne på plads i den indvendige løbering, og (4) en udvendig løbering en såkaldt »cup«, som er den del, hvori den koniske komponent (bestående af den indvendige løbering, rullerne og kugleholderen) indpasses for at fremstille det færdige koniske rulleleje. Det vigtigste anvendelsesområde for koniske rullelejer er automobilindustrien.

(11) I Japan og i Fællesskabet sælges koniske rullelejer hovedsagelig til to kategorier af kunder, nemlig industrielle brugere og forhandlere.

(12) Det konstateredes, at de koniske rullelejer, der fremstilles i Japan og eksporteres til Fællesskabet, har samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål som de koniske rullelejer, der fremstilles af EF-producenterne. De må derfor anses for at være samme vare, som omhandlet i artikel 2, stk. 12 i forordning (EØF) nr. 2423/88.

(13) I 1991 indledte Kommissionen på anmodning fra den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet en særskilt antidumpingprocedure vedrørende importen af såkaldte »cups« (5) og i 1993 indførtes der en endelig antidumpingtold på denne vare (6).

(14) I forbindelse med den foreliggende undersøgelse fremførte EF-erhvervsgrenen argumenter for, at Kommissionen burde betragte koniske rullelejer og cups som en og samme vare, således at undersøgelsen i henhold til den foreliggende procedure og den samtidige fornyede undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af cups med oprindelse i Japan (7) kunne slås sammen. De japanske producenter støttede denne fremgangsmåde. I overensstemmelse med den begrundelse, der er fremført af Retten i Første Instans (8), fastholder Kommissionen imidlertid den holdning, at koniske rullelejer og cups er forskellige varer, som hver især retmæssigt kan gøres til genstand for en særskilt antidumpingprocedure.

C. DEFINITION AF ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(15) En af EF-producenterne indgav ikke en tilfredsstillende besvarelse af Kommissionens spørgeskema inden for den frist, Kommissionen havde fastsat. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje, som det pågældende selskab havde udvist, blev det ikke anset for at være en del af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet som fastsat i klagen, og det blev derfor holdt uden for Kommissionens fastlæggelse af den forvoldte skade i forbindelse med den foreliggende undersøgelse. I den resterende del af denne undersøgelse forstås ved »erhvervsgren i Fællesskabet« de samarbejdsvillige EF-producenter, som støttede klagen, og hvis samlede produktion af koniske rullelejer udgør en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2423/88.

D. SKADE

Forbrug

(16) Mellem 1991 og udgangen af undersøgelsesperioden faldt forbruget af koniske rullelejer i Det Europæiske Fællesskab fra ca. 150 mio. stk. til ca. 135 mio. stk., dvs. en nedgang på ca. 9 %. Denne indskrænkning af markedet er en følge af de generelle periodiske konjunktursvingninger på markedet for koniske rullelejer, hvor størrelsen af dette marked varierer i forhold til det generelle aktivitetsniveau hos brugerne af koniske rullelejer.

Dumpingimportens omfang og markedsandel

(17) Mellem 1991 og undersøgelsesperioden faldt importen, målt i tons, fra 5 800 til 5 000, dvs. en nedgang på 13,8 %, og i samme periode faldt salget, udtrykt i stk., fra 11 mio. til 8,5 mio. dvs. en nedgang på 23 %.

(18) I samme periode faldt markedsandelen for importen af koniske rullelejer med oprindelse i Japan fra 7,4 % i 1991 til 6,2 % i undersøgelsesperioden.

Importpriser

(19) De priser, der opnåedes af de japanske producenter, som havde indgivet prisoplysninger, sammenlignedes med EF-producenternes priser for de typer, som de berørte parter anså for identiske; sammenligningen blev foretaget for hver kundekategori i fire medlemsstater (Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Italien), der ansås for repræsentative for situationen i hele Fællesskabet.

På dette grundlag konstateredes der prisunderbud. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for de eksportører der samarbejdede med Kommissionen om dette spørgsmål, udgør ca. 13 % beregnet på grundlag af EF-producenternes omsætning af de pågældende typer. Kommissionens tjenestegrene har endvidere undersøgt eksportørernes prisfastsættelsespolitik i forbindelse med salg til de to kundekategorier, der er omtalt i ellevte betragtning, idet de har anvendt samme metode som beskrevet ovenfor. Det fremgik af denne undersøgelse, at der var tale om større prisunderbud fra de japanske eksportørers side ved salg til forhandlere end ved salg til industrielle brugere. Med denne prispolitik gendrives EF-erhvervsgrenens påstande om, at de pågældende eksportører optrådte mere aggressivt i det markedssegment, som var af størst betydning for dem, dvs. de industrielle brugere.

EF-erhvervsgrenens situation

Markedsandel

(20) Koniske rullelejer fremstillet af EF-erhvervsgrenen tegnede sig i 1991 for en markedsandel (målt i stk.) på 80,58 %, som faldt til 75,52 % ved udgangen af undersøgelsesperioden. Endvidere steg markedsandelen for koniske rullelejer, der fremstilledes på veletablerede produktionsanlæg uden for Fællesskabet (De Tolv), og som var forbundet med EF-erhvervsgrenen (navnlig i Østrig og De Forenede Stater) fra 6,17 % til 10,08 % i samme periode.

Priser

(21) Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenens videresalgspriser i Fællesskabet for koniske rullelejer udtrykt i ECU mellem 1991 og udgangen af undersøgelsesperioden faldt med 2,81 % i gennemsnit for salg til alle kategorier af kunder. Fra 1993 var nedgangen 0,98 %. For salget til industrielle brugere, som tegner sig for hovedparten af EF-erhvervsgrenens samlede omsætning var nedgangen mellem 1991 og udgangen af undersøgelsesperioden 3,18 % og 1,87 % fra 1993. For salg til forhandlere udviste udviklingen mellem 1991 og udgangen af undersøgelsesperioden en prisnedgang på 0,88 % og en stigning på 3,74 % fra 1993.

Salg

(22) Mellem 1991 og undersøgelsesperioden faldt salget, målt i stk., i Fællesskabet af koniske rullelejer fremstillet af EF-erhvervsgrenen med 14 %. Som nævnt var der i samme periode tale om en betydelig stigning i salget af koniske rullelejer, der fremstilles i lande uden for Fællesskabet (De Tolv) af veletablerede producenter forbundet med EF-erhvervsgrenen og derefter importeres til og sælges i Fællesskabet af den pågældende EF-erhvervsgren. Kombineres ovennævnte faldt EF-erhvervsgrenens salg af koniske rullelejer med 10 %, hvilket er i overensstemmelse med ovennævnte procentsats for tilbagegangen i forbruget i Fællesskabet, men det steg med 8 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden.

Rentabilitet

(23) EF-erhvervsgrenens indtjening på salget af den af undersøgelsen omfattede vare var negativ i den betragtede periode, nemlig et tab på ca. 11 % i 1991 stigende til et tab på ca. 17 % i 1993. Mellem 1993 og udgangen af undersøgelsesperioden forbedredes EF-erhvervsgrenens situation imidlertid med et tab på ca. 7 %.

Produktion

(24) Mellem 1991 og undersøgelsesperioden faldt EF-erhvervsgrenens produktion med ca. 11 %.

Kapacitet/kapacitetsudnyttelse, forskning og udvikling, investering

(25) EF-erhvervsgrenens kapacitet faldt med 9,3 % og kapacitetsudnyttelsesgraden med 2,2 procentpoint. Udgifterne til forskning og udvikling faldt i samme periode med 62 % og nye investeringer gik betydeligt tilbage.

Beskæftigelse

(26) Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med ca. 27 % mellem 1991 og undersøgelsesperioden. I den pågældende periode flyttedes der imidlertid produktionskapacitet inden for EF-erhvervsgrenens globale produktionsstruktur, og der udfoldedes betydelige omstruktureringsbestræbelser for at øge produktiviteten i almindelighed, hvilket er kommet til udtryk i tilbagegangen i beskæftigelsen.

Konklusion vedrørende skade

(27) På baggrund af ovenstående fastslås det, at EF-erhvervsgrenen havde økonomiske vanskeligheder i den betragtede periode. De finansielle resultater forbedredes imidlertid betydeligt, om end de fortsat var negative.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(28) I henhold til bestemmelserne i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om EF-erhvervsgrenens situation kunne tilskrives omfanget af den pågældende import og priserne på de importerede varer, og om de skadelige virkninger heraf kunne anses for væsentlige. Ved gennemførelse af undersøgelsen sikredes det, at andre faktorers indvirkning på EF-erhvervsgrenens vanskelige situation ikke blev tilskrevet den pågældende import.

(29) Markedsandelen for importen fra Japan faldt som nævnt fra 7,4 % i 1991 til 6,2 % i undersøgelsesperioden. Disse tal bør sammenholdes med EF-producenternes markedsandel for koniske rullelejer fremstillet i Fællesskabet, nemlig 80,58 % i 1991 og 75,52 % i undersøgelsesperioden, og det forhold, at EF-erhvervsgrenen importerede betydelige mængder koniske rullelejer med henblik på videresalg i Fællesskabet fra veletablerede producenter, som er forbundet med EF-erhvervsgrenen og er beliggende i bl.a. USA og Østrig. Markedsandelen for denne import udgjorde 6,17 % i 1991 og 10,08 % i undersøgelsesperioden. Denne import tegnede sig for den største andel af markedet set i forhold til importen fra andre tredjelande (som steg fra 5,86 % til 6,68 %) og den var større end importen fra Japan, både målt i absolutte tal og som markedsandel.

(30) Trods underbud fra de japanske eksportørers side var EF-erhvervsgrenens markedsandel kombineret med importen fra nævnte forbundne producenter stort set uændret i hele den periode, der er omfattet af undersøgelsen. Nedgangen i EF-erhvervsgrenens markedsandel er derfor hovedsagelig forårsaget af dens import fra nævnte produktionsanlæg i tredjelande og således selvforskyldt. Ved en vurdering af følgevirkningerne af importen fra Japan på udviklingen i EF-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode, herunder import fra forbundne producenter i tredjelande, konkluderer Kommissionen, at der ikke er forvoldt væsentlig skade.

(31) EF-erhvervsgrenen gjorde gældende, at den var nødsaget til at tilpasse sine priser til de japanske eksportørers lavere priser og pristilbud for at fastholde sin markedsandel, og de meget lave priser og den manglende mulighed for at hæve priserne havde betydelige negative finansielle følgevirkninger; de japanske eksportører øvede således betydelig indflydelse på prisniveauet i Fællesskabet trods deres forholdsvis beskedne markedsandel.

(32) De konstaterede prisunderbud for visse transaktioner i bestemte salgskanaler og størrelsen heraf anses ikke for afgørende for resultatet af den foreliggende undersøgelse. Ifølge bestemmelserne i grundforordningen er det virkningerne heraf, der har betydning. EF-erhvervsgrenen gjorde i den forbindelse gældende, at den prisunderbudsmargen, som Kommissionen havde beregnet, burde forhøjes med en margen på 3 % svarende til den registrerede gennemsnitlige stigning i produktionsomkostningerne inden for denne erhvervsgren i samme periode og dermed en margen svarende til den prisforhøjelse, der burde finde sted. EF-erhvervsgrenen anførte, at denne margen for en manglende prisforhøjelse var særlig stor i henseende til salget til den særlige kundekategori, der bestod af industrielle brugere. EF-erhvervsgrenen gjorde endvidere gældende, at den i perioden med lavkonjunktur (fra 1990 til begyndelsen af 1994) havde søgt at fastholde sin markedsandel i konkurrencen mod lavpristilbud fra de japanske konkurrenter. Dette var angiveligt en nødvendig reaktion fra EF-erhvervsgrenens side i en periode med lavkonjunktur, fordi nedgang i mængde og markedsandel ville have øget enhedsomkostningerne ved fremstillingen af koniske rullelejer og således EF-erhvervsgrenens tab.

(33) Kommissionen har fastslået, at priserne faldt i perioden fra den 1. januar 1991 til den 30. juni 1994. Hvis EF-erhvervsgrenen imidlertid havde været tvunget til at sænke priserne for at fastholde omsætning og markedsandel, hvilket faktisk lykkedes i vid udstrækning, ville det have resulteret i større finansielle tab. Ifølge undersøgelsesresultaterne var det modsatte tilfældet, dvs. en forbedring af EF-erhvervsgrenens resultater, og dette på et tidspunkt, hvor der ikke var indført antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den af undersøgelsen omfattede vare.

(34) På baggrund af ovenstående kan Kommissionen ikke godtage påstanden om, at den af undersøgelsen omfattede import gav anledning til pristryk eller hindrede EF-erhvervsgrenen i at hæve priserne og således forvoldte skade, som kan anses for væsentlig, især i betragtning af at den pågældende periode var kendetegnet ved lavkonjunktur.

(35) Hvad angår de japanske eksportørers prispolitik konstateredes det, at deres prisunderbud i forhold til EF-erhvervsgrenens priser for salg til industrikunder, som er EF-erhvervsgrenens vigtigste kundekategori, var lavere end det var tilfældet for salg til forhandlere, som er den anden kundekategori. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen omfattede således hovedsagelig større underbud fra de japanske eksportørers side for så vidt angår salg til forhandlere, medens det bør bemærkes, at det begrænsede pristryk, der er konstateret, udviste det modsatte mønster (dvs. højere for salg til industrielle brugere end for salg til forhandlere).

(36) EF-erhvervsgrenen gjorde også gældende, at den som følge af det lave prisniveau måtte reducere kapaciteten i Fællesskabet og investeringerne i undersøgelsesperioden for at sænke omkostningerne og dermed mindske sine tab. Dette havde ført til en situation, hvor EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at tilfredsstille kundernes efterspørgsel i 1995. For at investere i ny kapacitet var det ifølge EF-erhvervsgrenen nødvendigt at opnå en højere fortjeneste end den, der registreredes i undersøgelsesperioden.

(37) Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at det er normal forretningspolitik at sænke omkostningerne, og dette så meget desto mere, når den pågældende erhvervsgren befinder sig i en periode med lavkonjunktur. På den anden side kan det i en periode med højkonjunktur også anses for normalt at øge kapaciteten og finansiere dette gennem normale finansielle kanaler. Indskrænkningen af kapaciteten bør derfor ikke tilskrives den pågældende import, så meget mere som nedgangen i de importerede mængder var større end nedgangen i EF-erhvervsgrenens kapacitet. Hertil kommer, at denne indskrænkning af kapaciteten må ses i sammenhæng med den tilsyneladende udflytning af EF-erhvervsgrenens produktion til nævnte produktionsfaciliteter i lande uden for Fællesskabet (De Tolv).

(38) En vurdering af alle ovenstående faktorer foranlediger Kommissionen til at fastslå, at importen fra Japan ikke har påført EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan anses for væsentlig, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2423/88.

F. TRUSSEL OM SKADE

(39) EF-erhvervsgrenen påstod, at importen fra Japan indebærer en trussel om væsentlig skade, som defineret i artikel 4, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2423/88, og den gjorde gældende og fremlagde dokumentation for, at importen fra især Japan steg i absolutte tal efter undersøgelsesperioden, og den anførte, at dette medførte yderligere prisfald og hindrede muligheden for at hæve priserne.

(40) Det skal erindres, at Kommissionen har fastslået, at de japanske eksportørers markedsandel faldt i undersøgelsesperioden, og at den pågældende import ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens priser i denne periode.

(41) På trods af den dokumentation, som EF-erhvervsgrenen har fremlagt, kan det ikke på dette grundlag konkluderes, at en eventuel stigning i de importerede mængder vil påvirke udviklingstendensen for EF-erhvervsgrenens markedsandel og priser i et sådant omfang, at det kan betragtes som væsentlig skade, som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2423/88, navnlig i betragtning af det opsving på markedet, der er konstateret efter undersøgelsesperioden.

(42) Det er endvidere ikke over for Kommissionen påvist, at der er tale om en forøgelse af produktionskapaciteten eller lagrene i Japan, eller at dette vil ske i overskuelig fremtid.

(43) Kommissionen konkluderer derfor, at det ikke klart kan forudses, at importen fra Japan i nær fremtid vil påføre EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at der derfor ikke foreligger nogen trussel om skade, som kan begrunde, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

G. DUMPING

(44) På baggrund af ovenstående konklusion anser Kommissionen det ikke for påkrævet at undersøge, om den pågældende import fandt sted til dumpingpriser eller ej, for selv om der skulle være tale om dumping, vil det ikke øve nogen indflydelse på ovenfor omhandlede analyse og vil følgelig ikke ændre de konklusioner, der er draget.

H. KONKLUSION

(45) Under disse omstændigheder bør proceduren afsluttes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2423/88.

(46) Kommissionen underrettede de berørte parter, herunder EF-erhvervsgrenen, om resultaterne af undersøgelsen. Efter at Kommissionen havde underrettet EF-erhvervsgrenen om ovennævnte faktiske omstændigheder, undersøgelsesresultater og konklusioner, fremsatte repræsentanter for denne erhvervsgren yderligere bemærkninger, både skriftligt og mundtligt, vedrørende virkningerne af importen fra Japan for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet. Kommissionen tog stilling til disse bemærkninger, men fastslog, at de ikke kunne ændre dens konklusioner. Nogle medlemsstater rejste indvendinger mod denne fremgangsmåde i Det Rådgivende Udvalg -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Antidumpingproceduren vedrørende importen af koniske rullelejer henhørende under KN-kode 8482 20 00 og med oprindelse i Japan afsluttes.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 1996.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT nr. L 56 af 6. 3. 1996, s. 1.

(2) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(3) EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10.

(4) EFT nr. C 181 af 2. 7. 1994, s. 7.

(5) EFT nr. C 2 af 4. 1. 1991, s. 8.

(6) EFT nr. L 9 af 15. 1. 1993, s. 7.

(7) EFT nr. C 292 af 20. 10. 1994, s. 5.

(8) Sag T-166/94: Koyo Seiko Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union. Dom af 14. juli 1995.