31996Y0217(01)

EF-RAMMEBESTEMMELSER FOR STATSSTØTTE TIL FORSKNING OG UDVIKLING (96/C 45/06)

(Tekst af betydning for EØS)

1. Forskningens og udviklingens betydning for fremme af vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse

1.1. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 130, stk. 1, har Fællesskabet og medlemsstaterne til opgave »at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling«.

I henhold til artikel 130, stk. 3, skal Fællesskabet endvidere bidrage til virkeliggørelsen af denne målsætning »gennem de politikker og aktioner, som det iværksætter i henhold til andre bestemmelser i denne traktat«. Disse rammebestemmelser for støtte til forskning tager derfor sigte på at gennemføre konkurrencereglerne og samtidig bidrage til virkeliggørelsen af denne målsætning.

1.2. Forskning og udvikling kan bidrage til at forbedre vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det erkendtes allerede ved gennemførelsen af Den Europæiske Fælles Akt, hvor man bl.a. indføjede artikel 130 F i EF-traktaten, der indeholder Fællesskabets mål for at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og fremme den, således at den bliver konkurrencedygtig på internationalt plan. Maastricht-traktaten stadfæstede denne målsætning samt nødvendigheden af, at Fællesskabet fremmer virksomheders, forskningscentres og universiteters samarbejde inden for forskning og teknologisk udvikling.

1.3. En måde, hvorpå man især kan fremme disse mål, er de flerårige rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling (FTU). Det fjerde rammeprogram (1994-1998) er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet (1) og omfatter fire former for aktiviteter:

a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, hvor samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter søges fremmet

b) fremme af samarbejde mellem Fællesskabet, tredjelande og internationale organisationer inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

c) udbredelse og udnyttelse af resultaterne af EF-aktiviteterne inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

d) fremme af forskeres uddannelse og mobilitet i Fællesskabet.

1.4. Hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse (2) påviser udfordringerne og vejene ind i det 21. århundrede. Den foreslår en række foranstaltninger og aktioner, der skal træffes af EU og medlemsstaterne i fællesskab for at løse arbejdsløshedsproblemerne i Den Europæiske Union.

Den understreger betydningen af generelle foranstaltninger for at fremme virksomhedernes investeringer i forskning og teknologisk udvikling, som f.eks. favorable skattemæssige foranstaltninger eller foranstaltninger, som tager sigte på at forbedre forskningens effektivitet. Den opfordrer især til, »at den private sektor overtager en større del af forskningsudgifterne og til, at man går fra direkte offentlige støtteinstrumenter til indirekte instrumenter«.

1.5. Det anføres imidlertid i hvidbogen, at størstedelen af midlerne til F& U i Fællesskabet hører under medlemsstaternes kompetenceområde. Fællesskabets forskningsbudget udgør for øjeblikket kun 4 % af medlemsstaternes forskningsudgifter på det civile område. Endvidere er det kun 13 % af forskningsudgifterne inden for Unionen, der på koordineret vis anvendes til samarbejde mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater.

1.6. Det fremgår i øvrigt af hvidbogen, at Fællesskabet investerer forholdsvis mindre i forskning og teknologisk udvikling end visse af dets konkurrenter. Hvad angår statsstøtte til virksomheder, fremgår det af oplysninger, der er indsamlet efter iværksættelsen af rammebestemmelserne i 1986, og især oplysninger for perioden 1990-1992, at anmeldelse af støtte, der primært vedrører forskning og industriel udvikling, udgør under 5 % af den samlede statsstøtte.

1.7. Det anføres endvidere, at medlemsstaternes foranstaltninger skal være forenelige med det fælles marked og reglerne for statsstøtte, der er afledt af princippet i EF-traktatens artikel 3, litra g). Disse regler er baseret på EF-traktatens artikel 92 og 93.

1.8. Et af målene med konkurrencepolitikken er at styrke EF-industriens internationale konkurrenceevne og hermed bidrage til at realisere målene i EF-traktatens artikel 130, stk. 1. Konkurrencereglerne må derfor anvendes på konstruktiv vis for at fremme de former for samarbejde, der kan bidrage til at fremme udvikling og udbredelse af ny teknologi i medlemsstaterne under overholdelse af reglerne om intellektuel ejendomsret. I forbindelse med kontrol med statsstøtte må der tages hensyn til, at ressourcerne tilflyder de industrier, der kan bidrage til at forbedre den europæiske konkurrenceevne.

1.9. Kommissionen har traditionelt indtaget en positiv holdning til statsstøtte til forskning og udvikling (F& U). Denne positive holdning beror på flere faktorer: denne støttes formål, de betydelige midler, der kræves til F& U, de ofte betydelige risici i forbindelse med F& U-projekter samt det forhold, at projekterne har en vis afstand til den kommercielle udnyttelsesfase med deraf følgende begrænset risiko for konkurrencefordrejninger eller påvirkning af samhandelen.

1.10. Kommissionen har givet udtryk for ovennævnte positive holdning i over 500 beslutninger, der er truffet på grundlag af EF's rammebestemmelser for statsstøtte til F& U (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«) (3). Dette har været muligt, fordi medlemsstaterne altid har overholdt de begrænsninger, der er fastsat i rammebestemmelserne.

1.11. Formålet med denne reviderede udgave er at inkorporere de seneste års erfaringer og begivenheder.

Hertil hører aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger inden for rammerne af GATT-overenskomsten fra 1994. I denne overenskomst erkendes forskningsstøttens særlige natur. Artikel 8 i aftalen bestemmer bl.a., at støtte til forskningsaktiviteter, der varetages af firmaer, højere læreanstalter eller forskningsinstitutioner på grundlag af kontrakter med firmaer anses for ikke-retsstridig, hvad angår udligningsforanstaltninger. I rammebestemmelserne er der endvidere taget hensyn til Unionens øvrige målsætninger og politikker.

2. Anvendelse af statsstøttereglerne på støtte til F& U (EF-traktatens artikel 92, stk. 1)

2.1. Ifølge EF-traktatens artikel 92, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevikårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

2.2. Jo nærmere F& U kommer den kommercielle udnyttelsesfase, des større kan statsstøttens fordrejende virkning blive. For at fastslå F& U-støttens afstand til den kommercielle udnyttelse sondrer Kommissionen mellem grundforskning, industriel forskning og udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet. Definitionen af de enkelte F& U-stadier findes i bilag I til rammebestemmelserne. Denne definition svarer til definitionen i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

2.3. Innovation skal ikke betragtes som en særskilt kategori. Statsstøtte til aktiviteter, der kan betragtes som innoverende, men som ikke er omfattet af kategorierne i punkt 2.2, tillades kun, hvis de overholder Kommissionens politik for støtte til investeringer.

2.4. Offentlig finansiering af F& U-aktiviteter, der gennemføres af højere læreanstalter eller offentlige forskningsorganer uden profit for øje, er som hovedregel ikke omfattet af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 1.

Når resultaterne af disse F& U-arbejder, der er finansieret af staten, stilles til rådighed for EF-virksomheder på et ikke-diskriminerende grundlag, går Kommissionen principielt ud fra, at der normalt ikke er tale om statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, anførte betydning.

Når F& U-arbejder gennemføres af højere læreanstalter eller af offentlige forskningsorganer (uden profit for øje) på forskellige virksomheders regning eller i samarbejde med disse, går Kommissionen ud fra princippet om, at der ikke er tale om statsstøtte som anført i EF-traktatens artikel 92, stk. 1:

a) enten når de højere læreanstalter eller offentlige forskningsorganer (uden profit for øje) bidrager til forskningsprojekter i egenskab af aktør inden for konkurrencesektoren; det er bl.a. tilfældet, hvis disse organer for deres tjenesteydelser opnår et vederlag, der svarer til markedsprisen

b) eller når:

- de virksomheder, der deltager i forskningsarbejdet, afholder projektets samlede omkostninger, eller

- resultaterne, som ikke kan give anledning til royalties for intellektuel ejendomsret, i vidt omfang kan udbredes til anden side, og hvor alle eventuelle royalties for den intellektuelle ejendomsret udbetales til offentlige almennyttige organer, eller

- de offentlige almennyttige organer af de industrielle samarbejdspartnere modtager en kompensation, der svarer til markedsprisen for de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er en følge af forskningsprojektet, og som disse industrielle samarbejdspartnere har retten til, og de resultater, som ikke kan give anledning til intellektuel ejendomsret, i vidt omfang videregives til anden side.

2.5. Offentlige myndigheder kan henvende sig til virksomheder for at bestille F& U-aktiviteter eller købe F& U-resultater direkte hos dem. Hvis der ikke er tale om offentlig udbudsprocedure, vil Kommissionen gå ud fra princippet om, at der kan være tale om statsstøtte som anført i artikel 92, stk. 1. Hvis disse kontrakter er tildelt på markedsvilkår, især efter offentlig udbudsprocedure i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF (4), vil det normalt blive antaget, at der ikke er tale om statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, anførte betydning.

3. F& U-støttens forenelighed (EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b) og c))

3.1. Støtte til F& U til fordel for virksomheder kan, når de opfylder betingelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, og derfor skal undersøges af Kommissionen, betragtes som forenelig med fællesmarkedet i medfør af en af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 3.

3.2. I alle de tilfælde, hvor Kommissionen efter en undersøgelse konstaterer, at en støtte har til formål at fremme virkeliggørelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, kan støtten være omfattet af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, litra b).

3.3. Den fælleseuropæiske interesse skal påvises konkret, og projektet skal betyde et vigtigt skridt fremad for specifikke fællesskabsprogrammer inden for F& U eller mulighed for at gøre betydelige fremskridt i virkeliggørelsen af særlige fællesskabsmål.

3.4. Kommissionen har hidtil benyttet undtagelsen i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), i et begrænset antal tilfælde. Det har vist sig, at inden for F& U kan denne undtagelse navnlig anvendes på projekter, der er vigtige ud fra en kvalitativ og principielt kvantitativ betragtning (f.eks. er knyttet til definitionen af industrinormer, der er velegnede til at hjælpe EF-industrien med at nyde godt af alle fordelene ved det indre marked) og som har en tværnational karakter. Kommissionen har derfor besluttet at betragte visse EUREKA-projekter inden for elektronik (EU 127 JESSI, EU 102 EPROM, EU 147 DAB, EU 43 ESF) eller højopløsningsfjernsyn (EU 95 HDTV), som vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

3.5. Hvis en statsstøtte til F& U ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), kan den alligevel være forenelig med EF-traktaten i medfør af artikel 92, stk. 3, litra c), som tillader undtagelse i tilfælde af støtte, der fremmer udviklingen af visse økonomiske aktiviteter, hvis støtten ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

3.6. Ved Kommissionens undersøgelse af, om EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), finder anvendelse, vil den tage særligt hensyn til forskningens art, støttemodtagerne, støttens intensitet, adgangen til resultaterne samt andre vigtige faktorer nævnt i punkt 5 og 6.

4. Anmeldelse af planlagt statsstøtte til F& U (EF-traktatens artikel 93)

4.1. Statsstøtte til forskning og udvikling skal anmeldes til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3. For at lette arbejdet for medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene er det tilstrækkeligt, at anmeldelsen sker på den standardformular, der blev fremsendt ved Kommissionens skrivelse af 22. februar 1994 til medlemsstaterne vedrørende anmeldelse og standardiserede rapporter, som ændret ved Kommissionens skrivelse af 2. august 1995 til medlemsstaterne. Det supplerende spørgeskema vedrørende F& U i bilag II, afsnit A (de oplysninger, der normalt skal fremlægges i anmeldelsen i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3, i forbindelse med statsstøtte til F& U) i skrivelsen af 2. august 1995 erstattes af det nye spørgeskema, der er vedlagt disse rammebestemmelser (bilag III).

4.2. Kommissionen tilstræber at opnå størst mulig gennemsigtighed i anvendelsen af støtteordningerne. Det betyder, at der skal gives klare oplysninger om støttens formål, støttemodtagerne osv. Alle de forskellige former for omkostninger, som støtten skal hjælpe med til at reducere, skal opgives på en sådan måde, at det er muligt at beregne støtteintensiteten i relation til disse omkostninger (se bilag II).

4.3. I forbindelse med F& U-projekter kan alle former for støtte tillades. Medlemsstaterne bør dog give Kommissionen mulighed for at beregne subventionsækvivalenten, hvis støtten ikke ydes som direkte tilskud, og derfor give tilstrækkelige oplysninger til, at den kan foretage denne beregning.

4.4. Når en medlemsstat mener, at EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), finder anvendelse, bør den undersøge, om betingelserne i punkt 3.2 i disse rammebestemmelser er opfyldt og påvise det i sin anmeldelse.

4.5. Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om den hurtige godkendelsesprocedure for støtteordninger til SMV og om ændringerne i de eksisterende støtteordninger (5) gælder i fuldt omfang for statsstøtte til F& U, ligesom »de minimis«-reglen (6).

4.6. I overensstemmelse med skrivelsen af 22. februar 1994, som ændret den 2. august 1995, har Kommissionen hidtil modtaget et stort antal anmeldelser, som kun vedrører refinansiering og/eller forlængelse af støtteordninger i medfør af de gældende EF-rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling, og som er forenelige med det fælles marked. Kommissionen har aldrig gjort indsigelse over for disse anmeldelser.

På grundlag af den indvundne erfaring, finder Kommissionen nu, at det ikke længere er nødvendigt at anmelde en budgetforøgelse (udtrykt i ecu) af en tilladt ordning, når den ikke andrager over 100 % (i nominel værdi) af det første årlige beløb, når der er tale om en ordning med ubegrænset varighed, eller når forøgelsen finder sted inden for gyldighedsperioden for en ordning, der er tidsmæssigt begrænset.

Videreførelser med eller uden budgetforhøjelse (inden for rammerne af de 100 %, der er nævnt ovenfor) uden ændring i betingelserne for de tidligere godkendte støtteordninger, og i overensstemmelse med de nye rammebestemmelser, skal først genanmeldes efter fem års forløb efter udløbet af den første ordning. Medlemsstaterne er dog forpligtet til på forhånd at underrette Kommissionen om disse refinansieringer/eller videreførsler og fortsat at forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af de berørte ordninger.

4.7. Tildeling af støtte til et konkret projekt inden for rammerne af en ordning for støtte til forskning og udvikling, der er godkendt af Kommissionen, skal principielt ikke anmeldes. For dog at give Kommissionen mulighed for at vurdere tildeling af betydelige støttebeløb inden for rammerne af de ordninger, der er godkendt, samt vurdere, om de er forenelige med det fælles marked, kræver Kommissionen, at ethvert konkret forskningsprojekt til over 25. mio. ECU, og hvortil der ydes støtte med en bruttosubventionsækvivalent på over 5 mio. ECU, skal anmeldes på forhånd.

Denne nye anmeldelsesregel skal betragtes som en passende foranstaltning i medfør af artikel 93, stk. 1. Dens indhold blev gennemgået af medlemsstaternes repræsentanter ved et multilateralt møde.

Kommissionen påtænker på et senere tidspunkt at ændre den nuværende anmeldelsesprocedure hvad angår Eureka-projekter, og den vil i denne forbindelse foreslå passende foranstaltninger (EF-traktatens artikel 93, stk. 1).

4.8. Tildeling af støtte til et konkret projekt, der ikke falder ind under de godkendte ordninger for støtte til forskning og udvikling, skal anmeldes i henhold til EF-traktatens artikel 93, undtagen når der er tale om »de minimis«-støtte.

5. Støtteintensitet

5.1. Kommissionen afgør i hvert enkelt tilfælde, hvilken støtteintensitet der kan godkendes. I vurderingen tages der i hvert enkelt tilfælde hensyn til projektets eller programmets karakter, generelle betragtninger vedrørende EF-industriens konkurrenceevne samt risikoen for fordrejning af konkurrencen og påvirkningen af handelen mellem medlemsstaterne. På grundlag af en generel vurdering af sådanne risici finder Kommissionen, at der kan ydes større støtte til grundforskning og industriel forskning end til udvikling på prækonkurrencestadiet, hvor der er tale om aktiviteter, som ligger nærmere den kommercielle udnyttelse af F& U-resultater, og som, hvis de støttes, lettere vil kunne resultere i fordrejning af konkurrencen og samhandelen.

5.2. Offentlig finansiering af grundforskning, der normalt gennemføres uafhængigt af højere læreanstalter eller forskningsinstitutter, som ikke arbejder med profit for øje, udgør ikke statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.

I visse ekstraordinære tilfælde kan støtte til grundforskning, der gennemføres af virksomheder eller for virksomheder, og som normalt ville falde ind under EF-traktatens artikel 92, stk. 1, godkendes, og der kan godkendes en støtteintensitet på indtil 100 % brutto, hvis denne type forskning ligger langt fra det kommercielle udnyttelsesstadium, og hvis forskningsresultaterne principielt gøres tilgængelig på et bredt grundlag på en ikke-diskriminerende måde og på markedsvilkår.

For at falde ind under grundforskning må det arbejde, der skal udføres, ikke være knyttet til en enkelt virksomheds industrielle eller kommercielle mål, og der skal være garanti for, at forskningsresultaterne gøres tilgængelige på et bredt grundlag.

5.3. Støtteintensiteten for industriel forskning må normalt ikke overstige 50 % af projektets bruttoomkostninger.

5.4. I tilfælde af støtte til finansiering af tekniske feasibility-undersøgelser, der går forud for aktiviteter i forbindelse med industriforskning eller udvikling på prækonkurrencestadiet, kan der godkendes støtte på henholdsvis 75 % og 50 % af udgifterne til disse undersøgelser under hensyntagen til den ubetydelige indvirkning, som en sådan støtte har på konkurrencen og samhandelen.

5.5. Udvikling på prækonkurrencestadiet ligger tæt på det kommercielle udnyttelsesstadium, og der er større risiko for, at denne type forskning kan fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen.

I overensstemmelse med Kommissionens praksis i de seneste år fastsættes den acceptable støtteintensitet til 25 % brutto af de projektomkostninger, der kan komme i betragtning (se bilag II).

5.6. Som anført i punkt 4.3 i disse rammebestemmelser kan medlemsstaterne frit benytte alle mulige instrumenter til at støtte F& U. I tilfælde af støtte, som kun skal tilbagebetales, hvis forskningsaktiviteterne bliver en succes, er den tilladelige støtteintensitet, i bruttosubventionsækvivalent, den støtte, der er fastsat i disse rammebestemmelser for de forskellige forskningsstadier. Såfremt den pågældende forskning bliver en fiasko, kan Kommissionen i overensstemmelse med sin beslutningspraksis godkende en højere støtteintensitet, fordi et projekts fiasko mindsker risikoen for en fordrejning af konkurrencen og samhandelen.

Når medlemsstaterne anmelder støtte, der skal tilbagebetales, skal de over for Kommissionen angive de nøjagtige beløb samt de nærmere bestemmelser for tilbagebetalingen, idet Kommissionen i hvert enkelt tilfælde undersøger betingelserne.

5.7. Med det formål at gøre forskningsresultaterne tilgængelige på et bredt grundlag finder Kommissionen, at der i forbindelse med støtte til fordel for erhvervelse eller opretholdelse af patenter for SMV i overensstemmelse med den gældende EF-definition kan anvendes samme sats som til støtte til forskningsaktiviteter, der danner grundlag for disse patenter.

5.8. Når der er tale om statsstøtte til et F& U-projekt, der gennemføres i samarbejde med offentlige forskningsinstitutter og virksomheder, kan kumuleringen af støtten, i form af direkte statsstøtte til et specifikt forskningsprojekt, og bidragene, såfremt disse udgør støtte (jf. punkt 2.4), fra offentlige forskningsinstitutioner til samme projekt, ikke overstige ovennævnte støttelofter.

5.9. For F& U-aktiviteter, som omfatter både industriel forskning og udvikling på prækonkurrencestadiet, må den accepterede støtteintensitet normalt ikke overstige et vejet gennemsnit af de godkendte støtteintensiteter for de to typer forskning.

5.10. Med forbehold af den vurdering af de enkelte tilfælde, som Kommissionen normalt foretager som nævnt i punkt 5.1, kan de i punkt 5.3-5.8 i disse rammebestemmelser fastsatte støtteintensiteter forhøjes, når:

5.10.1. Støtten ydes til SMV (7): plus 10 procentpoint.

5.10.2. Forskningsprojektet gennemføres i en region, der er omfattet af artikel 92, stk. 3, litra a): plus 10 procentpoint.

Forskningsprojektet gennemføres i en region, der er omfattet af artikel 92, stk. 3, litra c): plus 5 procentpoint.

De ovenfor anførte regionale forhøjelser kan overskrides, idet der skal tages hensyn til de lofter, der gælder for støtte til investeringer med regionalt sigte og til behovet for at fremme immaterielle investeringer som led i Kommissionens politik, uden at lofterne i punkt 5.10.6 dog overskrides.

5.10.3. En forhøjelse på 15 procentpoint er mulig, når forskningsprojektet vedrører virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet i forbindelse med Fællesskabets rammeprogram for forskning og udvikling.

Denne forhøjelse kan øges til 25 procentpoint, når projektet vedrører et grænseoverskridende samarbejde, som involverer et effektivt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer eller mellem mindst to uafhængige partnere fra to medlemsstater, og projektet følges op af en bred offentliggørelse af resultaterne under overholdelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder.

5.10.4. Vedrører forskningsprojektet ikke virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i Fællesskabets rammeprogram for forskning og udvikling, kan Kommissionen godkende forhøjelser på 10 procentpoint, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

a) projektet vedrører et reelt grænseoverskridende samarbejde, hvori mindst to uafhængige partnere fra to medlemsstater deltager, især som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

b) projektet vedrører et reelt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

c) projektet følges op af en bred offentliggørelse af resultaterne, af udstedelse af patentlicenser eller ethvert andet tilstrækkeligt middel på samme betingelser som dem, der er fastsat for formidling af resultaterne af Fællesskabets aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling (artikel 130 J i EF-traktaten).

5.10.5. Den berørte medlemsstat skal tilsende Kommissionen tilstrækkelige oplysninger, således at den kan vurdere, om disse kriterier er opfyldt.

5.10.6. Kumuleringen af forhøjelserne i punkt 5.10.1-5.10.4 og procentsatserne for støtte i punkt 5.3-5.8 kan ikke overstige en intensitet på 75 % brutto for industriel forskning og 50 % for udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet. Disse grænser skal under alle omstændigheder overholdes.

5.11. Hvis en statsstøtte til F& U er omfattet af undtagelsen i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), kan bruttostøtteintensiteten ikke overstige lofterne i Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om subsidier (75 % til industriel forskning, 50 % til udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet).

5.12. Ovennævnte lofter for støtte til F& U gælder for statsstøtte.

I sin vurdering af støtten til F& U skal Kommissionen tage hensyn til, hvilken virkning en kumulering af statsstøtte og EF-støtte kan have på konkurrencen og samhandelen.

I tilfælde af kumulering af EF-støtte og statsstøtte må den samlede offentlige støtte ikke overstige grænserne på 75 % for industriel forskning og 50 % for udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet.

5.13. Der kan godkendes støtteintensiteter på 75 % brutto til industriel forskning og 50 % til udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet (de højeste intensiteter, der tillades i henhold til Verdenshandelsorganisationens aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger i forbindelse med ikke-retsstridige subsidier), hvis tilsvarende projekter eller programmer uden for EU (inden for de sidste tre år) har modtaget eller vil modtage en støtte med tilsvarende intensitet for de to samme typer forskning.

I det omfang det er muligt, forelægger den berørte medlemsstat Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til, at den kan vurdere situationen, navnlig behovet for at udligne den konkurrencemæssige fordel, som konkurrenten fra tredjelandet har.

Har Kommissionen bevis for (offentlig meddelelse, anmeldelse til Verdenshandelsorganisationen, budgetdokumenter osv.), at en ydet eller planlagt støtte fra et tredjeland når et niveau, der berettiger en justering, udtaler den sig om anmeldelsen og anmoder om, at der sker en justering i løbet af 30 arbejdsdage, hvis der er tale om en konkret sag, og to måneder, hvis der er tale om en ordning.

Hvis der kun er tale om en antagelse, indhenter Kommissionen alle nødvendige oplysninger hos medlemsstaterne og udtaler sig derefter om, hvorvidt det er formålstjenligt at foretage en justering inden for en frist på to måneder.

Ovennævnte frister beregnes fra den dato, Kommissionen har modtaget en udførlig anmodning fra en eller flere medlemsstater.

6. Tilskyndelsesvirkningen af F& U-støtte

6.1. Statsstøtte til F& U bør tilskynde virksomhederne til at iværksætte yderligere F& U-aktiviteter, der går ud over den F& U, der gennemføres normalt som led i de daglige aktiviteter. Støtten kan endvidere tilskynde virksomheder, som ikke gennemfører F& U, til at iværksætte sådanne aktiviteter. Hvis denne virkning ikke fremgår klart, kan Kommissionen se mindre velvilligt på en sådan støtte end normalt.

6.2. For at kontrollere, om virksomhederne ved hjælp af de påtænkte støtteforanstaltninger gennemfører mere forskning, end de ville have gjort uden støtten, tager Kommissionen bl.a. hensyn til en række målelige faktorer (f.eks. udviklingen i udgifter til F& U, udvikling i antal personer, der beskæftiger sig med F& U, samt forholdet mellem F& U og omsætning), allokeringsfejl på markedet, ekstraomkostninger i forbindelse med et grænseoverskridende samarbejde samt andre relevante faktorer, der angives af den medlemsstat, der har indgivet anmeldelsen. Et forslag til støtte kan ligeledes godkendes, hvis det bidrager til gennemførelse af et forskningsprojekt, som ville have været mindre ambitiøst uden støtten, eller som ikke ville kunne være gennemført inden for samme frist.

6.3. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til - både ved anmeldelsen af støtte til F& U og ved fremsendelsen af årlige rapporter om gennemførelsen af godkendte støtteordninger - at påvise nødvendigheden og tilskyndelsesvirkningen af støtteforanstaltningen samt påvise, at der under ingen omstændigheder er tale om driftsstøtte.

6.4. Efter Kommissionens opfattelse antages tilskyndelsesvirkningen at foreligge, når støttemodtageren er en SMV i overensstemmelse med den gældende fællesskabsdefinition.

6.5. Kommissionen lægger særlig vægt på betingelserne i punkt 6.2 og 6.3:

- i tilfælde af konkrete projekter, der stammer fra store virksomheder, som gennemfører forskning i nær tilknytning til det kommercielle udnyttelsesstadium

- i alle de tilfælde, hvor en betydelig del af F& U-udgifterne har været afholdt forud for støtteanmodningen.

7. Årlige rapporter

For hvert støtteprojekt, Kommissionen godkender, vil den som hovedregel kræve en årlig rapport om støttens anvendelse. På grundlag af disse rapporter vil Kommissionen kunne kontrollere projektets gennemførelse og eventuelt foreslå passende foranstaltninger, hvis den finder, at der er risiko for, at den pågældende støtte fører til konkurrencefordrejninger i strid med den fælles interesse, f.eks. hvis den i for høj grad er koncentreret om bestemte erhvervsgrene eller virksomheder.

Rapporterne skal opfylde kravene i Kommissionens skrivelse til medlemsstaterne af 22. februar 1994, som ændret den 2. august 1995, om standardiserede anmeldelser og rapporter.

8. Gennemførelse

8.1. Disse rammebestemmelser skal iværksættes under overholdelse af andre gældende EF-retningslinjer på statsstøtteområdet, bestemmelserne i de øvrige EF-traktater og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til disse. Dette er navnlig tilfældet for statsstøtte på det nukleare område, der er omfattet af EF-traktatens artikel 232, stk. 2, og af Euratom-traktaten, samt støtte til aktiviteter med militært formål, der er omfattet af EF-traktatens artikel 223.

8.2. Efter at gennemførelsesforordningen vedrørende OECD-aftalen om overholdelse af normale og rimelige konkurrencevilkår inden for sektoren for kommerciel bygning og reparation af skibe er trådt i kraft, falder statsstøtte til F& U inden for denne sektor ikke længere ind under disse rammebestemmelser, men under gennemførelsesforordningen.

9. Gyldighedsperiode

Kommissionen vil tage disse rammebestemmelser op til revision efter fem års forløb. Den kan til enhver tid i samarbejde med medlemsstaten ændre rammebestemmelserne af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EF-politikker og internationale forpligtelser, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.

(1) EFT nr. L 126 af 18. 5. 1994, s. 1.

(2) Bulletin, suppl. 6/93.

(3) EFT nr. C 83 af 11. 4. 1986, s. 2.

(4) EFT nr. L 209 af 24. 7. 1992.

(5) EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 10.

(6) Den gældende `de minimis`-regel er fastsat i punkt 3.2 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til SMV (EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 10).

(7) Den gældende definition findes i EF-rammebestemmelserne for støtte til SMV (EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992).

BILAG I

Definition af de enkelte F& U-stadier med henblik på anvendelse af EF-traktatens artikel 92

Disse rammebestemmelser skal gælde for F& U, der er knyttet direkte til den senere produktion og markedsføring af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, for så vidt som denne støtte falder inden for rammerne af EF-traktatens artikel 92, stk. 1. Disse definitioner er tænkt som en rettesnor for medlemsstaternes anmeldelser, de er således af vejledende og ikke af normativ karakter.

- Ved grundforskning forstår Kommissionen aktiviteter, der tager sigte på at udvide den generelle videnskabelige og tekniske viden, og som ikke er knyttet til noget erhvervsmæssigt eller kommercielt formål.

- Ved industriel forskning forstår Kommissionen den planlagte forskning eller de kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden, for at denne viden kan udnyttes til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller medføre en mærkbar forbedring af de eksisterende produkter, produktionsmetoder, eller tjenesteydelser.

- Ved udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet forstår Kommissionen konkretisering af resultaterne af industriel forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret, uanset om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt. De kan endvidere omfatte konceptmæssig formulering og udformning af andre produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser samt de første demonstrationsprojekter og pilotprojekter på betingelse af, at disse projekter ikke kan omdannes eller udnyttes til industriel anvendelse og kommerciel udnyttelse. De omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af produkter, produktionslinjer, produktionsprocesser, eksisterende tjenesteydelser eller andre igangværende transaktioner, selv om disse ændringer kan indebære forbedringer.

BILAG II

Støtteberettigede F& U-udgifter til brug for beregning af støttens intensitet

Følgende udgifter vil ved beregningen af F& U-støttens intensitet blive anset for støtteberettigede. Hvis udgifterne endvidere er opstået på grund af andre aktiviteter eller andre F& U-aktiviteter, skal de vurderes særskilt for den støttede F& U-aktivitet og de øvrige aktiviteter.

- Personaleudgifter (forskere, teknikere og hjælpepersonale, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten).

- Udgifter til instrumenter, udstyr, jord og bygninger, der udelukkende og permanent (undtagen i tilfælde af salg) anvendes til forskningsaktiviteten.

- Udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten, herunder forskningen, den tekniske viden, patenter osv., der er købt hos udenforstående kilder.

- Yderligere generalomkostninger, der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten.

- Andre driftsudgifter (f.eks. materialer, forsyninger og lignende produkter), der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten.

BILAG III

Yderligere oplysninger, der normalt skal anføres i anmeldelsen i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3, om støtte til F& U (støtteordninger, støtte ydet i medfør af en godkendt ordning og ad hoc-støtteforanstaltninger)

(Vedlægges det generelle spørgeskema i afsnit A, bilag II, i skrivelse af 2. august 1995 fra Kommissionen til medlemsstaterne vedrørende anmeldelse og standardiserede årsrapporter)

1. Mål

Detaljeret beskrivelse af foranstaltningens mål og F& U-projektets type/art.

2. Beskrivelse af F& U-projektets forskellige stadier

2.1. Grundforskning

2.2. Planlægningsfase eller feasibility-undersøgelser

2.3. Industriel forskning

2.4. Udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet

2.5. Pilot- eller demonstrationsprojekter.

3. Nærmere beskrivelse af de støtteberettigede omkostninger

3.1. Personaleudgifter (forskere, teknikere og hjælpepersonale, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten)

3.2. Udgifter til instrumenter, udstyr, jord og bygninger, der udelukkende og permanent anvendes til forskningsaktiviteten (undtagen i tilfælde af salg)

3.3. Udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten, herunder forskning, teknisk viden, patenter osv., der er købt hos udenforstående

3.4. Yderligere generalomkostninger, der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten

3.5. Andre driftsudgifter (f.eks. udgifter til materialer, leverancer og lignende produkter), der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten.

4. Støttens form og intensitet

4.1. Beskrivelse af støttens form og intensitet for hvert enkelt F& U-stadium

4.2. Nærmere beskrivelse af eventuelle tillæg og støtteintensitetens loft

4.3. Nærmere angivelse af, om de F& U-aktiviteter, hvortil der ydes støtte, helt eller delvis er placeret i en støtteberettiget region (artikel 92, stk. 3, litra a), og artikel 92, stk. 3, litra c)).

5. Samarbejde om forskning

5.1. Kan der ydes støtte til projekter, som flere virksomheder samarbejder om? På særlige vilkår? I bekræftende fald hvilke?

5.2. Omfatter det støttede projekt et samarbejde mellem virksomheder og andre organer, som f.eks. forskningsinstitutter og universiteter? Er der aftalt særlige betingelser? I bekræftende fald bedes disse anført.

5.3. Hvis forskningsinstitutter modtager støtten til et bestemt forskningsprojekt, angives støttebeløb og -intensitet.

6. Multinationale aspekter

Omfatter projektet (ad hoc-støtte/ordning/program) multinationale aspekter (f.eks. ESPRIT-, EUREKA-projekter)? I bekræftende fald hvilke:

6.1. Omfatter det et samarbejde med partnere fra andre lande?

I bekræftende fald bedes angivet

a) med hvilke andre medlemsstater

b) med hvilke andre tredjelande

c) med hvilke virksomheder eller forskningscentre fra andre lande.

6.2. Projektets samlede omkostninger (ad hoc-støtte/ordning/program).

6.3. Hvorledes fordeles omkostningerne mellem de forskellige partnere?

7. Resultaternes anvendelse

7.1. Hvem tilhører resultaterne af den pågældende F& U?

7.2. Gælder der bestemte betingelser for tildeling af patentlicenser?

7.3. Er der fastsat bestemmelser for almindelig offentliggørelse/udbredelse af kendskabet til F& U-resultaterne?

7.4. Hvilke forholdsregler er der truffet for at sikre anvendelse/senere udvikling af resultaterne?

8. Andre kriterier

8.1. Hvilke forholdsregler er der, når det drejer sig om ordninger, truffet for at sikre, at støtten bidrager til at tilskynde til F& U? (jf. punkt 6 i rammebestemmelserne).

8.2. Hvilke faktorer tages, i tilfælde af ad hoc-støtte - især i de tilfælde, der er fastsat i punkt 6.5 i rammebestemmelserne, i betragtning for at sikre, at støtten bidrager til at fremme F& U?