This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996R2339
Commission Regulation (EC) No 2339/96 of 6 December 1996 establishing rules for the management and distribution of textile quotas established for the year 1997 pursuant to Council Regulation (EC) No 517/94
Kommissionens Forordning (EF) nr. 2339/96 af 6. december 1996 om indførelse af specifikke regler for forvaltning og fordeling af visse kvantitative kontingenter for tekstilvarer fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 517/94 for 1997
Kommissionens Forordning (EF) nr. 2339/96 af 6. december 1996 om indførelse af specifikke regler for forvaltning og fordeling af visse kvantitative kontingenter for tekstilvarer fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 517/94 for 1997
EFT L 318 af 7.12.1996, pp. 5–8
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/03/1998
Kommissionens Forordning (EF) nr. 2339/96 af 6. december 1996 om indførelse af specifikke regler for forvaltning og fordeling af visse kvantitative kontingenter for tekstilvarer fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 517/94 for 1997
EF-Tidende nr. L 318 af 07/12/1996 s. 0005 - 0008
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2339/96 af 6. december 1996 om indførelse af specifikke regler for forvaltning og fordeling af visse kvantitative kontingenter for tekstilvarer fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 517/94 for 1997 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af aftaler, protokoller eller andre bilaterale arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsordninger for indførsel (1), senest ændret forordning (EF) nr. 1937/96 (2), særlig artikel 17, stk. 3 og 6, og artikel 21, stk. 2 og 3, sammenholdt med artikel 25, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 517/94 kvantitative kontingenter for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande og fastsatte i artikel 17, stk. 2, at disse kontingenter tildeles i den rækkefølge, medlemsstaternes meddelelser modtages (efter det såkaldte »først til mølle-princip«); ifølge artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 517/94 er det under visse omstændigheder muligt at anvende andre fordelingsmetoder end den, der udelukkende er baseret på den rækkefølge, medlemsstaternes meddelelser modtages i, samt at fastsætte, at kontingenterne opdeles i trancher, eller at reservere en del af et specifikt kvantitativt loft til anmodninger, for hvilke der fremlægges dokumentation for tidligere import; for ikke at forstyrre kontinuiteten i vareudvekslingen er det i øvrigt ønskeligt inden begyndelsen af kontingentåret at tilpasse reglerne for forvaltning og fordeling af de kontingenter, der er fastsat for 1997 ved forordning (EF) nr. 517/94; af erfaringerne med forvaltningen af de kvantitative lofter, der er anført i bilag III B og IV til forordning (EF) nr. 517/94, fremgår det desuden, at det fordelingssystem, hvorved en del af de disponible mængder forbeholdes de traditionelle erhvervsdrivende, kan have restriktive virkninger for handelen, for så vidt de traditionelle erhvervsdrivende ikke i fuldt omfang udnytter de mængder, de har fået tildelt, og således begrænser nye erhvervsdrivendes adgang til disse mængder; på baggrund af den forholdsvis ringe udnyttelsesgrad for de fleste af de kvantitative lofter, der er forbeholdt traditionelle erhvervsdrivende, og den nylige forhøjelse af de disponible mængder for visse kategorier, der fastsattes ved forordning (EF) nr. 1937/96, kan det fastslås, at det ikke længere er nødvendigt at reservere en del af de disponible mængder til de såkaldte traditionelle erhvervsdrivende; det må derfor anses for hensigtsmæssigt at gøre metoden med fordeling baseret på modtagelsen i kronologisk rækkefølge af medlemsstaternes meddelelser efter det såkaldte »først til mølle-princip« mere fleksibel med henblik på at tilfredsstille det størst mulige antal erhvervsdrivende ved at begrænse de mængder, der tildeles hver erhvervsdrivende på grundlag af denne metode, til et loft; der bør dog i så vid udstrækning som muligt sikres en vis kontinuitet i vareudvekslingen, og med henblik herpå anses det for hensigtsmæssigt, også af hensyn til en effektiv forvaltning af kontingenterne, at gøre det muligt for de erhvervsdrivende at indgive en første anmodning om bevilling til import i 1997 i overensstemmelse med de mængder, den pågældende indførte af samme kategori og fra samme tredjeland i løbet af 1996; det har desuden vist sig nødvendigt for visse kategorier nærmere at undersøge størrelsen af de tidligere fastsatte lofter for at gøre det muligt at gennemføre transaktioner, der kan anses for forsvarlige ud fra en kommerciel betragtning; med henblik på en optimal udnyttelse af kontingenterne bør det fastsættes, at enhver erhvervsdrivende, efter at en bevilling er udnyttet med 50 %, vil kunne indgive en ny anmodning om bevilling, som ikke overstiger en forud fastsat mængde, forudsat at der stadig er mængder disponible inden for kontingenterne; af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en gyldighedsperiode for importbevillingerne på ni måneder regnet fra udstedelsesdagen, og medlemsstaterne bør først udstede bevillinger efter meddelelse om Kommissionens afgørelse, for så vidt den pågældende erhvervsdrivende kan dokumentere, at der foreligger en kontrakt, og kan bekræfte, at han ikke allerede i henhold til denne forordning har benyttet en importbevilling i Fællesskabet for de pågældende kategorier og lande, undtagen i tilfælde, hvor dette udtrykkeligt er fastsat; de kompetente nationale myndigheder er dog bemyndiget til på de pågældende importørers anmodning at forlænge gyldighedsperioden med tre måneder og indtil den 31. marts 1998 for bevillinger, hvis udnyttelsesgrad er mindst 60 % på tidspunktet for anmodningen om forlængelse; disse foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EF) nr. 517/94 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Ved denne forordning fastsættes visse specifikke regler for forvaltningen af de kvantitative kontingenter, der er indført ved forordning (EF) nr. 517/94, og som gælder for 1997. Artikel 2 De kvantitative kontingenter, der er omhandlet i artikel 1 og anført i bilag III B og IV til forordning (EF) nr. 517/94, tildeles efter »først til mølle-princippet« i den rækkefølge, hvori Kommissionen modtager medlemsstaternes meddelelser om de enkelte erhvervsdrivendes anmodninger om mængder, der for hver erhvervsdrivende ikke kan overstige de lofter, der er anført i bilaget. Disse lofter gælder dog ikke for erhvervsdrivende, som i forbindelse med deres første anmodning for 1997 for hver af de pågældende kategorier og tredjelande kan godtgøre over for de kompetente nationale myndigheder på grundlag af de importbevillinger, de har fået tildelt for 1996, at de faktisk fra samme tredjeland har indført mængder, der overstiger ovennævnte lofter for samme kategori. For disse erhvervsdrivende kan den mængde, som de kompetente myndigheder kan tildele, ikke inden for de disponible mængder overstige den mængde, der faktisk indførtes i 1996 fra samme tredjeland og af samme kategori. Artikel 3 Enhver importør, der har udnyttet en bevilling med mindst 50 % af den mængde, den pågældende er tildelt i henhold til denne forordning, kan indgive en ny anmodning om bevilling for samme kategori og samme oprindelsesland for mængder, der ikke overstiger de lofter, der er anført i bilaget, for så vidt der fortsat er mængder disponible inden for det pågældende kontingent. Artikel 4 Anmodningerne om importbevillinger kan indgives til Kommissionen fra den 2. januar 1997, kl. 10.00 (belgisk tid). Importbevillingerne er gyldige i ni måneder regnet fra udstedelsesdatoen, men under alle omstændigheder indtil den 31. december 1997. Medlemsstaternes kompetente myndigheder er imidlertid bemyndiget til på anmodning fra de pågældende importører at forlænge gyldighedsperioden med tre måneder, men under alle omstændigheder indtil den 31. marts 1998, for de bevillinger, hvis udnyttelsesgrad er mindst 60 % på tidspunktet for anmodningen om forlængelse. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder kun importbevillinger efter meddelelse om Kommissionens afgørelse, hvis den pågældende erhvervsdrivende kan dokumentere, at der foreligger en kontrakt, og, uden at dette berører det i artikel 3 anførte, ved en skriftlig erklæring bekræfter, at han ikke allerede for den pågældende kategori og det pågældende land har benyttet en importbevilling i Fællesskabet, som er udstedt i henhold til denne forordning. Artikel 5 Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1997. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 1996. På Kommissionens vegne Leon BRITTAN Næstformand (1) EFT nr. L 67 af 10. 3. 1994, s. 1. (2) EFT nr. L 255 af 9. 10. 1996, s. 4. BILAG Lofter som omhandlet i artikel 2 >TABELPOSITION>