EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996D0582
96/582/EC: Commission Decision of 24 June 1996 on the procedure for attesting the conformity of construction products pursuant to Article 20 (2) of Council Directive 89/106/EEC as regards structural sealant glazing systems and metal anchors for concrete (Text with EEA relevance)
96/582/EF: Kommissionens Beslutning af 24. juni 1996 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF (glasfacadesystemer med kraftoverførende klæbning og metalankre til anvendelse i beton) (Tekst af betydning for EØS)
96/582/EF: Kommissionens Beslutning af 24. juni 1996 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF (glasfacadesystemer med kraftoverførende klæbning og metalankre til anvendelse i beton) (Tekst af betydning for EØS)
EFT L 254 af 8.10.1996, p. 62–65
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
96/582/EF: Kommissionens Beslutning af 24. juni 1996 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF (glasfacadesystemer med kraftoverførende klæbning og metalankre til anvendelse i beton) (Tekst af betydning for EØS)
EF-Tidende nr. L 254 af 08/10/1996 s. 0062 - 0065
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 24. juni 1996 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF (glasfacadesystemer med kraftoverførende klæbning og metalankre til anvendelse i beton) (Tekst af betydning for EØS) (96/582/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (1), ændret ved direktiv 93/68/EØF (2), særlig artikel 13, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionen skal i forbindelse med attestering af en byggevares overensstemmelse vælge mellem de to procedurer i artikel 13, stk. 3, i direktiv 89/106/EØF og i alle tilfælde vælge »den billigste procedure, der er forenelig med sikkerhedshensyn«; det skal således for en given vare eller varetype afgøres, om en produktionskontrolordning i fabrikken på fabrikantens ansvar er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for attestering af overensstemmelse, eller om det er nødvendigt at inddrage et autoriseret certificeringsorgan af grunde, der vedrører kriterierne i artikel 13, stk. 4; i henhold til artikel 13, stk. 4, skal den således fastlagte procedure anføres i mandaterne og i de tekniske specifikationer; begrebet varer eller varetyper bør derfor defineres på samme måde som i mandaterne og i de tekniske specifikationer; de to procedurer, der er fastlagt i artikel 13, stk. 3, er nærmere beskrevet i bilag III til direktiv 89/106/EØF; det må derfor for hver vare eller varetype gøres klart ved henvisning til bilag III, hvilke metoder der skal anvendes ved gennemførelsen af de to procedurer, idet visse ordninger ifølge bilag III skal anvendes fortrinsvis; den procedure, der er anført i artikel 13, stk. 3, litra a), svarer til ordningerne i bilag III, afsnit 2, punkt ii), variant 1, uden løbende overvågning, samt varianterne 2 og 3, mens proceduren i artikel 13, stk. 3, litra b), svarer til ordningerne i bilag III, afsnit 2, punkt i), og bilag III, afsnit 2, punkt ii), variant 1, med løbende overvågning; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Byggeudvalg - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 For byggevarer, der er anført i bilag I, attesteres overensstemmelsen ved en procedure, hvorefter der som supplement til produktionskontrolordningen i fabrikken, som gennemføres af fabrikanten, inddrages et autoriseret certificeringsorgan i bedømmelsen og overvågningen af produktionskontrollen eller af selve varen. Artikel 2 I standardiseringsmandaterne anføres det, hvilken procedure der skal anvendes til attestering af overensstemmelse i henhold til bilag II. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 1996. På Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 12. (2) EFT nr. L 220 af 30. 8. 1993, s. 1. BILAG I GLASFACADESYSTEMER MED KRAFTOVERFØRENDE KLÆBNING (STRUCTURAL GLAZING) (IKKE-BÆRENDE YDERVÆGGE) - Systemer til glasfacader med kraftoverførende klæbning, type I, II, III og IV (1), til anvendelse som ydervægge og tage. METALANKRE TIL ANVENDELSE I BETON (MEKANISKE FASTGØRELSESELEMENTER) - Metalankre til anvendelse i beton (ekstra kraftige) med henblik på fastgørelse og/eller understøttelse af bærende bygningsdele af beton eller tunge elementer som f.eks. beklædningselementer eller nedhængte lofter. (1) Type I: Panelernes egenvægt overføres til klæberammen ad mekanisk vej og derfra til den bærende konstruktion. Der benyttes særlige anordninger til at mindske faren i tilfælde af svigt i klæbemidlet. Type II: Panelernes egenvægt overføres til klæberammen ad mekanisk vej og derfra til den bærende konstruktion. Alle andre kræfter overføres udelukkende gennem den kraftoverførende klæbning. Type III: Den kraftoverførende klæbning overfører panelernes egenvægt til klæberammen og derfra til den bærende konstruktion. Der anvendes særlige anordninger for at mindske faren i tilfælde af svigt i klæbemidlet. Type IV: Den kraftoverførende klæbning alene overfører alle kræfter, herunder panelernes egenvægt, til klæberammen og derfra til den bærende konstruktion. BILAG II BYGGEVARE GLASFACADESYSTEMER MED KRAFTOVERFØRENDE KLÆBNING (STRUCTURAL GLAZING) (1/1) BYGGEVAREGRUPPE IKKE-BÆRENDE YDERVÆGGE (CURTAIN WALLING) Systemer for attestering af overensstemmelse For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser anmodes (EOTA) om at specificere følgende system eller systemer for attestering af overensstemmelse i den relevante europæiske tekniske godkendelse: >TABELPOSITION> Systemet bør specificeres således, at det også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1, og - i givet fald - pkt. 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt. BYGGEVARE METALANKRE TIL ANVENDELSE I BETON (1/1) BYGGEVAREGRUPPE MEKANISK FASTGØRELSESELEMENTER Systemer for attestering af overensstemmelse For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser anmodes European Organization for Technical Approval (EOTA) om at specificere følgende system eller systemer for attestering af overensstemmelse i den relevante europæiske tekniske godkendelse: >TABELPOSITION> Systemet bør specificeres således, at det også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1, og - i givet fald - punkt 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt.