This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996D0451
96/451/EC: Commission Decision of 26 June 1996 authorizing Finland to pay certain aids in the pig- and poultry-breeding sectors
96/451/EF: Kommissionens beslutning af 26. juni 1996 om bemyndigelse af Finland til at yde visse former for støtte i svinesektoren og æg- og fjerkræsektoren
96/451/EF: Kommissionens beslutning af 26. juni 1996 om bemyndigelse af Finland til at yde visse former for støtte i svinesektoren og æg- og fjerkræsektoren
EFT L 187 af 26.7.1996, pp. 109–110
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999
96/451/EF: Kommissionens beslutning af 26. juni 1996 om bemyndigelse af Finland til at yde visse former for støtte i svinesektoren og æg- og fjerkræsektoren
EF-Tidende nr. L 187 af 26/07/1996 s. 0109 - 0110
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. juni 1996 om bemyndigelse af Finland til at yde visse former for støtte i svinesektoren og æg- og fjerkræsektoren (96/451/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 140, og ud fra følgende betragtninger: I henhold til ovennævnte bestemmelse tillader Kommissionen Østrig og Finland at yde visse former for særstøtte, der er omhandlet i bilag XIV til tiltrædelsesakten, idet Kommissionen dog fastsætter det indledende støttebeløb og tempoet for den gradvise nedsættelse af støtten; blandt de former for støtte, der er omhandlet i nævnte bilag, kan nævnes den investeringsstøtte i svinesektoren og i æg- og fjerkræsektoren, som Finland yder, og som er udelukket efter artikel 6, stk. 4, første afsnit, og stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2387/95 (2), men som er i overensstemmelse med forordningens øvrige bestemmelser; den pågældende støtte må dog ikke føre til en forøgelse af den samlede produktionskapacitet og skal ydes inden for individuelle produktionsbegrænsninger, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 29 i forordning (EØF) nr. 2328/91; Finland meddelte den 23. februar 1996 Kommissionen forslaget til den støtte, som den planlægger at yde til svinesektoren og æg- og fjerkræsektoren efter ovennævnte bestemmelser; den 27. marts 1996 præciserede Finland, at det vil overholde de maksimale samlede investeringsbeløb, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2328/91, og en række andre betingelser i samme forordning; støtten, der anslås at medføre budgetudgifter på 15 mio. FM om året, og som ydes som rentegodtgørelse (5 % i højst 30 år på 70 % af de samlede investeringsudgifter, idet der dog er fastsat et loft svarende til 30 % af de samlede investeringsudgifter) eller kapitaltilskud (højst 30 % af de samlede investeringsudgifter) til landbrugere med landbrug som hovederhverv til dækning af udgifter til udvidelse af bygninger og til anskaffelse af det fornødne materiel til udvidelse af produktionskapaciteten, opfylder betingelserne i forordning (EØF) nr. 2328/91, bortset fra betingelserne i artikel 6, stk. 4, første afsnit, og stk. 6; støtten vil blive ydet under overholdelse af de individuelle produktionsbegrænsninger, der er fastsat ved Kommissionen beslutning K(96) 733 af 19. april 1996 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet i Finland i henhold til forordning (EØF) nr. 2328/91; i forbindelse med støtten er der indført et system til kontrol med produktionskapacitetens udvidelse, og derfor skulle støtten ikke medføre en udvidelse af den samlede produktionskapacitet, som den var i 1994, hvilket gør, at støtten derfor er forenelig med ovennævnte bestemmelse i tiltrædelsesakten; også Kommissionen bør holdes underrettet om udviklingen i produktionskapaciteten i de pågældende sektorer, hvor der, idet der ikke er nogen direkte sammenhæng med det udnyttede landbrugsareal, kan forventes hurtige udsving; det af Finland fastsatte indledende støttebeløb godkendes, men der bør samtidig fastsættes et tempo for gradvis nedsættelse af støtten i 1997, 1998 og 1999, ligesom det bør fastsættes, at støtten skal være fuldstændigt afskaffet senest pr. 31. december 1999; derved kan bestemmelserne i tiltrædelsesakten overholdes, samtidig med at der opnås den fornødne tilpasning af produktionsstrukturerne i Finland - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 De støtteforanstaltninger for svinesektoren og æg- og fjerkræsektoren, som Finland meddelte den 23. februar 1996, godkendes. Støtten fastsættes, hvad enten den ydes som rentegodtgørelse eller kapitaltilskud, til højst: - 30 % af de samlede investeringsudgifter for støtte, der ydes på grundlag af beslutninger truffet senest den 31. december 1996 - 27 % af de samlede investeringsudgifter for støtte, der ydes på grundlag af beslutninger truffet i perioden 1. januar - 31. december 1997 - 24 % af de samlede investeringsudgifter for støtte, der ydes på grundlag af beslutninger truffet i perioden 1. januar - 31. december 1998 - 20 % af de samlede investeringsudgifter for støtte, der ydes på grundlag af beslutninger truffet i perioden 1. januar - 31. december 1999. Støtten afskaffes senest pr. 31. december 1999. Artikel 2 I den periode, hvor den i artikel 1 omhandlede støtte ydes, meddeler Finland Kommissionen følgende: - to gange om året produktionskapaciteten for svin og æg - én gang om året produktionskapaciteten for fjerkræ - én gang om måneden antallet af slagtede svin og fjerkræ og antallet af pakkede æg. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Republikken Finland. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1. (2) EFT nr. L 244 af 12. 10. 1995, s. 50.