Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R2743

Rådets forordning (EF) nr. 2743/95 af 27. november 1995 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for sardin, tilberedt eller konserveret, med oprindelse i Marokko (1. maj - 31. december 1995)

EFT L 287 af 30.11.1995, pp. 1–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1995

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/2743/oj

31995R2743

Rådets forordning (EF) nr. 2743/95 af 27. november 1995 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for sardin, tilberedt eller konserveret, med oprindelse i Marokko (1. maj - 31. december 1995)

EF-Tidende nr. L 287 af 30/11/1995 s. 0001 - 0002


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2743/95 af 27. november 1995 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for sardiner, tilberedt eller konserveret, med oprindelse i Marokko (1. maj - 31. december 1995)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Aftalen om forbindelserne mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Marokko på havfiskeriområdet (1) udløb den 30. april 1995; den særlige handelsordning omfattende betingelserne for adgang til Fællesskabets marked for sardiner, tilberedt og konserveret, med oprindelse i Marokko, har derfor ikke været anvendt siden denne dato;

i henhold til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (2) kan sardin, af arten Sardina pilchardus, tilberedt eller konserveret, henhørende under KN-kode ex 1604 13 11, ex 1604 13 19 og ex 1604 20 50, med oprindelse i Marokko, indføres i Fællesskabet med fritagelse for told på visse betingelser; da de nærmere bestemmelser i denne ordning ikke er fastsat, bør der åbnes to fællesskabstoldkontingenter på henholdsvis 14 000 tons med toldfritagelse og 6 000 tons med en toldsats på 10 %. Disse kontingentmængder bør nedsættes med den mængde, der er indført i løbet af de første fire måneder i 1995 under den særlige handelsordning, som er fastsat i fiskeriaftalen; der bør følgelig åbnes et kontingent på 8 750 tons med toldfritagelse og et andet på 3 750 tons med en toldsats på 10 % -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. maj til den 31. december 1995 suspenderes eller nedsættes toldsatserne ved indførsel i Fællesskabet af de nedenfor beskrevne varer med oprindelse i Marokko til de niveauer og inden for rammerne af de fællesskabstoldkontingenter, som er anført for hver enkelt vare:

>TABELPOSITION>

Indførslerne af de ovenfor beskrevne varer i november og december 1995 kan kun fratrækkes i de pågældende toldkontingenter for en mængde på højst 5 150 tons.

Artikel 2

De i artikel 1 omhandlede toldkontingenter forvaltes af Kommissionen, der kan træffe alle hensigtsmæssige administrative foranstaltninger for at sikre en effektiv forvaltning af dem.

Såfremt en importør i en medlemsstat indgiver en angivelse om overgang til fri omsætning med anmodning om præferencebehandling for varer, der er omfattet af denne forordning, og såfremt toldmyndighederne antager denne angivelse, trækker den pågældende medlemsstat ved meddelelse til Kommissionen på den relevante kontingentmængde en mængde svarende til behovet.

Anmodningerne om sådanne træk med oplysning om datoen for antagelse af de nævnte angivelser skal straks sendes til Kommissionen.

Sådanne træk tillades af Kommissionen afhængigt af datoen for, hvornår toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat har antaget angivelserne om overgang til fri omsætning, og forudsat at den resterende kontingentmængde giver mulighed herfor.

Såfremt en medlemsstat ikke udnytter de trukne mængder, tilbagefører den dem snarest muligt til den tilsvarende kontingentmængde.

Såfremt de mængder, der er anmodet om, overstiger den resterende kontingentmængde, sker tildelingen i forhold til de mængder, der er anmodet om. Kommissionen underretter medlemsstaterne om de foretagne træk.

Artikel 3

Hver medlemsstat sikrer importørerne af de pågældende varer lige og vedvarende adgang til toldkontingenterne, så længe den resterende kontingentmængde giver mulighed herfor.

Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen om at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 1995.

På Rådets vegne

P. SOLBES MIRA

Formand

(1) EFT nr. L 407 af 31. 12. 1992, s. 3.

(2) EFT nr. L 264 af 27. 9. 1978, s. 2.

Top