Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1754

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1754/95 af 18. juli 1995 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

EFT L 170 af 20.7.1995, pp. 4–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/01/1996

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1754/oj

31995R1754

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1754/95 af 18. juli 1995 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

EF-Tidende nr. L 170 af 20/07/1995 s. 0004 - 0006


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1754/95 af 18. juli 1995 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1251/95 (2), særlig artikel 23, der foreskriver, at Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (4), fortsat finder anvendelse på procedurer, hvorunder en undersøgelse, der er i gang pr. 1. september 1994, endnu ikke er afsluttet, når forordning (EF) nr. 3283/94 træder i kraft,

under henvisning til forordning (EØF) nr. 2423/88, særlig artikel 10, stk. 6, og artikel 14,

efter konsultation i det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I. TIDLIGERE PROCEDURE

(1) Ved forordning (EØF) nr. 1798/90 (5), ændret ved forordning (EØF) nr. 2966/92 (6) og forordning (EØF) nr. 2455/93 (7), indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand med undtagelse af importen fra visse producenter i disse lande, hvis tilsagn Kommissionen godtog ved forordning (EØF) nr. 547/90 (8), afgørelse 92/493/EØF (9) og afgørelse 93/479/EØF (10).

(2) Under den undersøgelse, der blev afsluttet ved forordning (EØF) nr. 2455/93 og afgørelse 93/479/EØF, blev alle virksomhederne underrettet om de vigtigste forhold og overvejelser, på grundlag af hvilke det påtænktes at ændre foranstaltningerne, og de fik lejlighed til at tilkendegive deres mening. Kommissionen godtog derefter pristilsagn fra alle kendte eksportører. Eksporten fra andre eksportører i disse lande, der i dette tilfælde var ubetydelig, var fortsat pålagt antidumpingtold.

(3) Ved en meddelelse offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (11) indledte Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg og i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2423/88 (i det følgende benævnt »grundforordningen«) en fornyet undersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger efter at have modtaget en anmodning fra erhvervsgrenen i Fællesskabet. I ansøgningen påståedes det bl.a., at mononatriumglutamat med oprindelse i de berørte lande importeres til Fællesskabet til priser, som er lavere end de priser, der kræves i henhold til de eksisterende pristilsagn, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt med foranstaltninger i form af pristilsagn. Det skal bemærkes, at med to undtagelser samarbejdede alle eksportører, fra hvilke der er godtaget tilsagn, med denne fornyede undersøgelse. Følgende eksportører samarbejdede med denne undersøgelse:

Indonesien:

- PT Indomiwon Citra Inti

- PT Jico Argung (salgsselskab forbundet med PT Indomiwon Citra Inti)

Republikken Korea:

- Cheil Foods & Chemicals Inc.

- Miwon Co. Ltd

- Miwon Trading & Shipping Co. Ltd (salgsselskab forbundet med Miwon Co. Ltd)

Taiwan:

- Ve Wong Corporation

- Tung Hai Fermentation Ind. Corp.

Thailand:

- Thai Fermentation Industry Corporation.

(4) Den vare, der er omfattet af ansøgningen, og for hvilken den fornyede undersøgelse blev indledt, er mononatriumglutamat fremstillet i form af krystaller af forskellig størrelse og henhørende under KN-kode ex 2922 42 10. Varen anvendes hovedsagelig som smagsfremhævende stof i supper, fiske- og kødretter og færdigretter. Varen er samme vare som i forordningen under undersøgelse.

II. GRUNDE TIL AT ANTAGE, AT TILSAGN ER BLEVET MISLIGHOLDT

(5) I ansøgningen, der gav anledning til ovennævnte undersøgelse, blev det bl.a. påstået, at pristilsagn var blevet misligholdt. Denne undersøgelse pågår stadig, og alle konklusioner vedrørende dette spørgsmål er derfor nødvendigvis foreløbige, men en undersøgelse af påstanden om, at pristilsagn var blevet misligholdt, førte til følgende resultater:

Kommissionen anmodede om oplysninger om videresalgspriser for den pågældende vare fra alle importører, der havde købt mononatriumglutamat fra de eksportører, der samarbejdede med ovennævnte undersøgelse. Den periode, for hvilken der blev anmodet om sådanne oplysninger, dvs. fra den 1. maj 1993 til den 30. april 1994, svarede til den periode, der var omfattet af den fornyede undersøgelse.

Der blev modtaget oplysninger fra uafhængige importører vedrørende videresalgspriser i Fællesskabet for ca. 21 % af alle de samarbejdende eksportørers salg til Det Europæiske Fællesskab. Dette dækkede videresalg af den pågældende vare købt fra de ovennævnte indonesiske, koreanske og taiwanske eksportører.

Selv om Kommissionen kun kunne undersøge videresalgspriserne for de importører, der indvilgede i at samarbejde, fandt den klare tegn på, at pristilsagnene blev misligholdt af de ovennævnte indonesiske, koreanske og taiwanske importører, da langt størstedelen af videresalget af den pågældende vare med oprindelse i hvert af disse lande fandt sted til priser, der ikke kunne dække importørernes købspriser (dvs. fastsat på virksomhedsniveau) plus et rimeligt beløb til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, fortjeneste og, hvor relevant, told. Videresalgspriserne for dette udvalg af transaktioner afspejlede den generelle situation på fællesskabsmarkedet som beskrevet af ansøgeren.

Selv hvis eksportpriserne taget til pålydende værdi svarede til vilkårene i tilsagnene, udgør niveauet for videresalgspriserne for varen i Fællesskabet ikke desto mindre en stærk indikation for, at eksportørerne ydede kompensation, uanset i hvilken form, til deres kunder i Fællesskabet. Dette vil udgøre en misligholdelse af tilsagnene.

(6) Desuden afviste to eksportører at samarbejde korrekt med den ovennævnte undersøgelse.

En af disse eksportører eksporterede den pågældende vare til en ikke-samarbejdende importør, der var beliggende i Tyskland. Den pågældende eksportør redegjorde ikke fuldt ud for sin forbindelse med den tyske importør, men Kommissionen havde stærke grunde til at antage, at de to selskaber var forbundne.

Den anden eksportør besvarede det spørgeskema, der blev udsendt i forbindelse med den ovennævnte undersøgelse, men afviste at samarbejde om at verificere de oplysninger, der var indeholdt deri.

(7) Under hensyntagen til alle de forhold, der er angivet i betragtning 5 og 6, konkluderede Kommissionen, at der i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i grundforordningen var grund til at formode, at de pristilsagn, som Kommissionen havde godtaget fra de ovennævnte eksportører, var blevet misligholdt. Under disse omstændigheder bør godtagelsen af de pågældende pristilsagn trækkes tilbage og erstattes af en midlertidig antidumpingtold på grundlag af de forhold, der blev konstateret før godtagelsen af disse pristilsagn.

III. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(8) Rådet konkluderede i forordning (EØF) nr. 2455/93, at det var i Fællesskabets interesse, at der træffes foranstaltninger mod importen af mononatriumglutamat fra de pågældende fire lande.

(9) Det er foreløbig fundet, at konklusionerne i ovennævnte forordning om Fællesskabets interesse stadig gælder og bør forblive uændret. Desuden er det i Fællesskabets grundlæggende interesse at handle i tilfælde, hvor tilsagn misligholdes, da en sådan misligholdelse udgør en omgåelse af foranstaltninger, der er blevet behørigt vedtaget, og bør derfor afhjælpes.

(10) I betragtning af ovenstående fandtes det at være i Fællesskabets interesse, at Kommissionens godtagelse af pristilsagnene fra de ovennævnte virksomheder tilbagekaldes og erstattes med en midlertidig antidumpingtold.

IV. EKSPORTØRERNES BEMÆRKNINGER

(11) I overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i grundforordningen fik de pågældende eksportører lejlighed til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens iagttagelser og dens beslutning om at indføre en foreløbig antidumpingtold. Der blev taget behørigt hensyn til disse bemærkninger.

V. MIDLERTIDIG TOLD

(12) Som følge af det ovenfor anførte konkluderer Kommissionen, at der i henhold til artikel 10, stk. 6, i grundforordningen skal beregnes midlertidig told på grundlag af de forhold, der blev fastslået, før tilsagnene blev godtaget. Den toldsats, der svarer til den skadesmargen, som er nødvendig for at fjerne den skadelige dumping, blev fastsat under den tidligere undersøgelse for hver enkelt eksportør som et alternativ til de pristilsagn, der blev godtaget ved afgørelse 93/479/EØF. Disse toldbeløb blev meddelt de pågældende eksportører, som ikke gjorde indsigelse.

VI. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(13) Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, hvori de berørte parter kan fremsætte bemærkninger skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Det bør desuden anføres, at alle konklusioner i forbindelse med denne forordning er foreløbige og kan genovervejes i forbindelse med enhver endelig told, som Kommissionen måtte foreslå -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat henhørende under KN-kode 2922 42 10 med oprindelse i det nedenfor angivne lande og fremstillet af de nedenfor angivne selskaber.

2. Tolden anvendes på nettoprisen frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, og fastsættes til:

>TABELPOSITION>

3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Fællesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en måned fra tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EØF) nr. 2423/88.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 1.

(2) EFT nr. L 122 af 2. 6. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(4) EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10.

(5) EFT nr. L 167 af 30. 6. 1990, s. 1.

(6) EFT nr. L 299 af 15. 10. 1992, s. 1.

(7) EFT nr. L 225 af 4. 9. 1993, s. 1.

(8) EFT nr. L 56 af 3. 3. 1990, s. 23.

(9) EFT nr. L 299 af 15. 10. 1992, s. 40.

(10) EFT nr. L 225 af 4. 9. 1993, s. 35.

(11) EFT nr. C 187 af 9. 7. 1994, s. 13.

Top