31994R3286

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsaettelse af faellesskabsprocedurer paa omraadet for den faelles handelspolitik med henblik paa at sikre udoevelsen af Faellesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 113,

under henvisning til forskrifterne om de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter samt de forskrifter, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 235, og som gaelder for varer fremstillet paa basis af landbrugsprodukter, saerlig til de bestemmelser deri, som muliggoer en fravigelse af det almindelige princip om udelukkende at erstatte kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning med de i naevnte forskrifter fastsatte foranstaltninger,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), ogud fra foelgende betragtninger:

Den faelles handelspolitik boer bygge paa ensartede principper, navnlig med hensyn til beskyttelse af handelen;

ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2641/84 af 17. september 1984 om styrkelse af den faelles handelspolitik, saerlig med hensyn til beskyttelse mod uretmaessig handelspraksis (2) indfoertes der procedurer, der gjorde det muligt for Faellesskabet:

- at imoedegaa enhver form for uretmaessig handelspraksis med henblik paa at eliminere deraf foelgende skade, og

- at sikre, at Faellesskabet fuldt ud kan goere sine rettigheder gaeldende i forhold til tredjelandes handelspraksis;

erfaringerne fra anvendelsen af forordning (EOEF) nr. 2641/84 har vist, at der stadig er behov for at behandle handelshindringer, der indfoeres eller viderefoeres af tredjelande, og at den fremgangsmaade, der er fulgt i naevnte forordning, ikke har vaeret fuldstaendig effektiv;

det forekommer derfor noedvendigt at indfoere nye og forbedrede faellesskabsprocedurer for at sikre, at Faellesskabet effektivt kan udoeve sine rettigheder i henhold til de internationale handelsregler;

de internationale handelsregler er hovedsagelig de regler, der er indfoert under WTO og angivet i bilagene til WTO-overenskomsten, men der kan ogsaa vaere tale om reglerne i enhver anden aftale, hvori Faellesskabet er part, og hvori der er fastsat regler, der finder anvendelse paa handelen mellem Faellesskabet og tredjelande, og det er hensigtsmaessigt at give et klart begreb om den type aftaler, som der henvises til med udtrykket »internationale handelsregler«;

de ovennaevnte faellesskabsprocedurer boer baseres paa en retlig mekanisme i henhold til faellesskabsretten, der skal vaere fuldstaendig gennemsigtig og sikre, at beslutningen om at beraabe sig Faellesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler traeffes paa grundlag af korrekte faktuelle oplysninger og juridisk analyse;

denne mekanisme har det sigte at tilvejebringe proceduremaessige midler til at anmode om, at Faellesskabets institutioner reagerer paa handelshindringer, som indfoeres eller viderefoeres af tredjelande, og som foraarsager skade eller andre negative handelsmaessige virkninger for saa vidt der eksisterer en ret til indgreb over for saadanne hindringer i henhold til de relevante internationale regler for samhandel;

medlemsstaternes ret til at anvende denne mekanisme boer ikke indskraenke deres mulighed for at rejse det samme eller tilsvarende spoergsmaal gennem de bestaaende faellesskabsprocedurer og navnlig for det udvalg, der er nedsat i henhold til traktatens artikel 113;

der boer tages hensyn til det ved traktatens artikel 113 nedsatte udvalgs institutionelle rolle ved udarbejdelse af raadgivning for Faellesskabets institutioner om alle handelspolitiske spoergsmaal; dette udvalg boer derfor holdes underrettet om udviklingen i individuelle sager, saa det kan goere sig overvejelser om deres bredere politiske konsekvenser;

i det omfang en aftale med et tredjeland forekommer at vaere det mest hensigtsmaessige middel til at fjerne eller bilaegge en uoverensstemmelse, der hidroerer fra en handelshindring, skal der desuden foeres forhandlinger med henblik herpaa i henhold til de procedurer, der er fastsat i traktatens artikel 113, saerlig i konsultation med det udvalg der er nedsat i henhold til denne artikel;

det er hensigtsmaessigt at bekraefte, at Faellesskabet skal overholde sine internationale forpligtelser og i tilfaelde, hvor saadanne forpligtelser foelger af aftaler, opretholde den balance mellem rettigheder og forpligtelser, som det er disse aftalers formaal at skabe;

det er endvidere hensigtsmaessigt at bekraefte, at alle foranstaltninger, der traeffes i henhold til de paagaeldende procedurer, ogsaa skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets internationale forpligtelser og ikke foregribe andre foranstaltninger i tilfaelde, der ikke er daekket af denne forordning, og som kan vedtages direkte i henhold til traktatens artikel 113;

de procedureregler, som skal foelges ved den undersoegelsesprocedure, der fastsaettes i denne forordning, skal ogsaa bekraeftes, saerlig vedroerende faellesskabsmyndighedernes og de beroerte parters rettigheder og forpligtelser, samt de betingelser, hvorpaa de interesserede parter kan faa adgang til oplysninger og kraeve underretning om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der er fremkommet ved undersoegelsen;

naar Faellesskabet handler i henhold til denne forordning, maa det tage i betragtning, at der er behov for hurtig og effektiv indgriben gennem anvendelsen af de beslutningsprocedurer, der foreskrives i forordningen;

inden for rammerne af Faellesskabets internationale rettigheder og forpligtelser paahviler det kun Kommissionen og Raadet at handle for saa vidt angaar handelshindringer, der indfoeres eller viderefoeres af tredjelande, naar et indgreb er paakraevet af hensyn til Faellesskabets interesser, og Kommissionen og Raadet boer ved vurderingen af saadanne interesser tage behoerigt hensyn til de synspunkter, der fremfoeres af alle interesserede parter under proceduren -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Maalsaetninger

I denne forordning fastsaettes faellesskabsprocedurer paa omraadet for den faelles handelspolitik med henblik paa at sikre udoevelsen af Faellesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, isaer de under Verdenshandelsorganisationen fastsatte regler, der under overholdelse af eksisterende internationale forpligtelser og procedurer har til formaal:

a) at imoedegaa handelshindringer, der indvirker paa Faellesskabets marked, med henblik paa at eliminere deraf foelgende skade

b) at imoedegaa handelshindringer, der indvirker paa markedet i et tredjeland, med henblik paa at eliminere deraf foelgende negative handelsmaessige virkninger.

Disse procedurer gaelder navnlig for indledningen og den derpaa foelgende gennemfoerelse og afslutning af de internationale procedurer for bilaeggelse af tvister i forbindelse med den faelles handelspolitik.

Artikel 2

Definitioner

1. Ved »handelshindringer« forstaas i denne forordning enhver handelspraksis, der indfoeres eller viderefoeres af et tredjeland, og overfor hvilken der i henhold til internationale handelsregler er ret til indgreb. En saadan ret til indgreb eksisterer, naar internationale handelsregler enten udtrykkelig forbyder en praksis eller giver en anden part, der er paavirket af den paagaeldende praksis, ret til at soege at fjerne dens virkning.

2. Ved »Faellesskabets rettigheder« forstaas i denne forordning og under forbehold af stk. 8, rettigheder, som det i international handel kan paaberaabe sig i henhold til internationale handelsregler. I denne forbindelse er »internationale handelsregler« hovedsagelig de regler, der er indfoert under WTO og angivet i bilagene til WTO-overenskomsten, men der kan ogsaa vaere tale om reglerne i enhver anden aftale, hvori Faellesskabet er part, og hvori der er fastsat regler, der finder anvendelse paa handelen mellem Faellesskabet og tredjelande.

3. Ved »skade« forstaas i denne forordning enhver vaesentlig skade, som en handelshindring foraarsager eller truer med at foraarsage for en erhvervsgren i Faellesskabet paa faellesskabsmarkedet for saa vidt angaar en vare eller tjenesteydelse.

4. Ved »negative handelsmaessige virkninger« forstaas i denne forordning virkninger, som en handelshindring foraarsager eller truer med at foraarsage for virksomheder i Faellesskabet paa et tredjelands marked for saa vidt angaar en vare eller tjenesteydelse, og som har en vaesentlig virkning paa Faellesskabets eller en af dets regioners oekonomi eller paa en oekonomisk sektor heri. Det forhold, at klageren lider under saadanne negative virkninger, opfattes ikke i sig selv som tilstraekkeligt til, at Faellesskabets institutioner indleder noget initiativ.

5. Ved »erhvervsgren i Faellesskabet« forstaas samtlige faellesskabsproducenter eller -leverandoerer:

- af identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser som dem, der er genstand for en handelshindring

- af varer eller tjenesteydelser, der er i direkte konkurrence hermed, eller

- som forbruger eller forarbejder varer eller tjenesteydelser, der er genstand for en handelshindring

eller de af dem, hvis produktion sammenlagt udgoer en betydelig andel af den samlede faellesskabsproduktion af tilsvarende varer eller tjenesteydelser; men

a) naar producenterne eller leverandoererne har tilknytning til eksportoererne eller importoererne eller selv er importoer af den vare eller tjenesteydelse, der paastaas at vaere genstand for en handelshindring, kan udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« fortolkes som omfattende de oevrige producenter eller leverandoerer

b) under saerlige omstaendigheder kan producenterne eller leverandoererne i en af Faellesskabets regioner betragtes som repraesentative for en erhvervsgren i Faellesskabet, saafremt deres sammenlagte produktion udgoer den overvejende del af produktionen af den paagaeldende vare eller tjenesteydelse i den eller de medlemsstater, hvor regionen er beliggende, for saa vidt at virkningerne af handelshindringen koncentreres i denne eller disse medlemsstater.

6. Ved »virksomhed i Faellesskabet« forstaas et selskab eller en virksomhed, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat, og som har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, sin centrale administration eller sit hovedforretningssted i Faellesskabet, og som direkte er beskaeftiget med fremstilling af de varer eller levering af de tjenesteydelser, der er genstand for handelshindringen.

7. I forbindelse med denne forordning paavirker begrebet »leverandoer af tjenesteydelser« i forbindelse med saavel udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« som defineret i stk. 5 som udtrykket »virksomhed i Faellesskabet« som defineret i stk. 6 ikke den ikke-kommercielle karakter, som levering af nogen given tjenesteydelse kan have i henhold til lovgivningen eller reglerne i en medlemsstat.

8. I forbindelse med denne forordning er begrebet »tjenesteydelser« de tjenesteydelser, om hvilke Faellesskabet kan indgaa internationale aftaler paa grundlag af traktatens artikel 113.

Artikel 3

Klage paa vegne af erhvervsgrenen i Faellesskabet

1. Enhver fysisk eller juridisk person samt enhver sammenslutning, der uden status som juridisk person optraeder paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet, som anser sig for skadet af handelshindringer, der har en virkning paa faellesskabsmarkedet, kan indgive skriftlig klage.

2. Klagen skal indeholde tilstraekkelige beviser for forekomsten af handelshindringen og den deraf foelgende skade. Bevisfoerelsen for skaden skal, naar dette er relevant, ske paa grundlag af den forklarende liste over faktorer, der er anfoert i artikel 10.

Artikel 4

Klage paa vegne af virksomheder i Faellesskabet

1. Enhver virksomhed i Faellesskabet samt enhver sammenslutning med eller uden status som juridisk person, der optraeder paa vegne af en eller flere virksomheder i Faellesskabet, som anser sig for at have vaeret udsat for negative handelsmaessige virkninger som foelge af handelshindringer, der har en virkning paa markedet i et tredjeland, kan indgive skriftlig klage. En saadan klage kan imidlertid kun tages til foelge, hvis den handelshindring, hvorom klagen indeholder paastand, er genstand for en ret til indgreb i henhold til internationale handelsregler, der er fastsat i en multilateral eller plurilateral handelsaftale.

2. Klagen skal indeholde tilstraekkelige beviser for forekomsten af handelshindringerne og deraf foelgende negative handelsmaessige virkninger. Bevisfoerelsen for negative handelsmaessige virkninger skal, naar dette er relevant, ske paa grundlag af den liste over eksempler paa faktorer, der er anfoert i artikel 10.

Artikel 5

Klageprocedurer

1. Klagen indgives til Kommissionen, som fremsender en genpart heraf til medlemsstaterne.

2. Klagen kan traekkes tilbage, hvorved proceduren kan afsluttes, medmindre en saadan afslutning ikke vil vaere i Faellesskabets interesse.

3. Saafremt det efter konsultation viser sig, at klagen ikke indeholder tilstraekkelige beviser til at berettige ivaerksaettelse af en undersoegelse, underrettes klageren herom.

4. Kommissionen traeffer saa hurtigt som muligt afgoerelse om, hvorvidt der skal ivaerksaettes en faellesskabsprocedure for undersoegelse i forbindelse med klager, der indgives i henhold til artikel 3 eller 4, og senest 45 dage fra indgivelsen af klagen, idet denne periode dog kan suspenderes efter anmodning fra klageren eller med dennes samtykke for at tilvejebringe yderligere oplysninger, der kan vaere noedvendige for at vurdere gyldigheden af klagerens paastand.

Artikel 6

Indbringelse af klage paa en medlemsstats initiativ

1. Enhver medlemsstat kan anmode Kommissionen om, at de i artikel 1 omhandlede procedurer indledes.

2. Den forelaegger Kommissionen tilstraekkelige beviser til begrundelse af sin anmodning for saa vidt angaar handelshindringer og de deraf foelgende virkninger. Naar beviser for skade eller negative handelsmaessige virkninger er fornoedne, fremlaegges de paa grundlag af den i artikel 10 anfoerte liste over eksempler paa faktorer, hvor dette er relevant.

3. Kommissionen underretter omgaaende de oevrige medlemsstater om saadanne anmodninger.

4. Saafremt det efter konsultation viser sig, at anmodningen ikke indeholder tilstraekkelige beviser til at berettige ivaerksaettelse af en undersoegelse, underrettes medlemsstaten herom.

5. Kommissionen traeffer saa hurtigt som muligt afgoerelse om, hvorvidt der skal ivaerksaettes en faellesskabsprocedure for undersoegelse i forbindelse med klager, der indbringes af en medlemsstat i henhold til artikel 6, og normalt senest 45 dage efter indbringelsen af klagen, idet denne periode dog kan suspenderes efter anmodning fra den indbringende medlemsstat eller med dennes samtykke for at tilvejebringe yderligere oplysninger, der kan vaere noedvendige for fuldt ud at vurdere gyldigheden af den sag, der er indbragt af medlemsstaten.

Artikel 7

Konsultationsprocedure

1. Med henblik paa afholdelse af konsultationer inden for rammerne af denne forordning nedsaettes der et raadgivende udvalg, i det foelgende benaevnt »udvalget«, bestaaende af repraesentanter for hver enkelt medlemsstat med en repraesentant for Kommissionen som formand.

2. Der afholdes omgaaende konsultationer paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens initiativ, og i alle tilfaelde inden for en tidsramme, der goer det muligt at overholde de tidsfrister, der er fastsat i denne forordning. Udvalgets formand fremsender saa hurtigt som muligt til medlemsstaterne alle relevante oplysninger, som han er i besiddelse af. Kommissionen fremsender desuden disse oplysninger til det udvalg, der er nedsat i henhold til traktatens artikel 113, saa det kan goere sig overvejelser over de videre konsekvenser for den faelles handelspolitik.

3. Udvalget indkaldes af formanden.

4. Konsultationerne kan om fornoedent ske skriftligt. I saa fald underretter Kommissionen skriftligt medlemsstaterne, som senest otte arbejdsdage efter denne oplysning kan afgive skriftlig udtalelse eller begaere en mundtlig konsultation, der arrangeres af formanden, forudsat at saadanne mundtlige konsultationer kan afholdes inden for en tidsramme, der goer det muligt at overholde de tidsfrister, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 8

Faellesskabsprocedure for undersoegelse

1. Saafremt Kommissionen efter konsultationer finder, at der foreligger tilstraekkelige beviser til at berettige ivaerksaettelsen af en undersoegelsesprocedure, og saafremt det er noedvendigt af hensyn til Faellesskabets interesser, skal Kommissionen:

a) give meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende om ivaerksaettelsen af en undersoegelsesprocedure; i meddelelsen oplyses det, hvilken vare eller tjenesteydelse og hvilke lande der er tale om, der gives et sammendrag af de modtagne oplysninger, og det fremhaeves, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere angives den frist, inden for hvilken de beroerte parter kan anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen i henhold til stk. 5

b) officielt underrette de repraesentanter for det eller de lande, som er omfattet af proceduren, med hvilke der i givet fald kan afholdes konsultationer

c) foretage sin undersoegelse paa faellesskabsniveau i samarbejde med medlemsstaterne.

2. a) I givet fald indhenter Kommissionen alle de oplysninger, som den anser for noedvendige, og bestraeber sig paa at efterproeve de paagaeldende oplysninger hos importoerer, handlende, repraesentanter, producenter, erhvervssammenslutninger og erhvervsorganisationer, under forudsaetning af, at de paagaeldende virksomheder og organisationer er indforstaaet hermed.

b) Om fornoedent foretager Kommissionen undersoegelser paa tredjelandes territorium, forudsat at de paagaeldende landes regeringer, der er officielt underrettet, ikke inden for en rimelig frist modsaetter sig dette.

c) Kommissionen bistaas i sine undersoegelser af embedsmaend fra den medlemsstat, paa hvis omraade efterproevningen finder sted, saafremt den paagaeldende medlemsstat har udtrykt oenske herom.

3. Medlemsstaterne indgiver til Kommissionen, paa dennes anmodning og efter forskrifter fastsat af denne, alle til undersoegelsen noedvendige oplysninger.

4. a) De beroerte klagere, eksportoerer og importoerer samt repraesentanterne for det eller de beroerte lande kan faa kendskab til alle de oplysninger, som Kommissionen har faaet stillet til raadighed, med undtagelse af dokumenter til Kommissionens og myndighedernes interne brug, forudsat at oplysningerne er relevante for varetagelsen af deres interesser, at de ikke er fortrolige i henhold til artikel 9, og at Kommissionen anvender dem i sin undersoegelsesprocedure. De paagaeldende personer retter skriftligt en begrundet anmodning til Kommissionen med angivelse af de oplysninger, der oenskes kendskab til.

b) De beroerte klagere, eksportoerer og importoerer samt repraesentanter for det eller de beroerte lande kan anmode om at blive underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der er fremkommet ved undersoegelsen.

5. Kommissionen kan hoere de beroerte parter. De skal hoeres, naar de inden for den frist, der er fastsat i den i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggjorte meddelelse, skriftligt anmoder om en saadan hoering og i denne forbindelse godtgoer, at de er parter, der i foerste raekke er beroert af resultatet af proceduren.

6. Desuden giver Kommissionen efter anmodning de parter, der i foerste raekke er beroert, lejlighed til at moedes, for at modstridende synspunkter og eventuelle modargumenter kan blive fremlagt. Herved tager den hensyn til parternes oensker og til noedvendigheden af at bevare oplysningernes fortrolige karakter. Ingen af parterne er forpligtet til at deltage i et moede, og deres udeblivelse vil ikke vaere til skade for deres sag.

7. Indgives de af Kommissionen oenskede oplysninger ikke inden for en rimelig frist, eller laegges der vaesentlige hindringer i vejen for undersoegelsen, kan der drages konklusioner paa basis af de oplysninger, der er til raadighed.

8. Naar Kommissionen har afsluttet sin undersoegelse, forelaegger den en rapport for udvalget. Rapporten skal i almindelighed forelaegges senest fem maaneder efter meddelelsen om procedurens ivaerksaettelse, medmindre undersoegelsens komplicerede karakter foranlediger Kommissionen til at forlaenge denne frist til syv maaneder.

Artikel 9

Fortrolig behandling

1. De i medfoer af denne forordning modtagne oplysninger kan kun anvendes til det formaal, hvortil de er indhentet.

2. a) Raadet, Kommissionen og medlemsstaterne samt personer i deres tjeneste maa ikke videregive oplysninger, som de har modtaget i medfoer af denne forordning, og som ifoelge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt af en af parterne i en undersoegelsesprocedure, medmindre den part, der har givet oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse hertil.

b) Ved enhver anmodning om fortrolig behandling angives det, hvorfor oplysningerne er fortrolige, og der vedlaegges et ikke-fortroligt sammendrag af saadanne oplysninger, eller en begrundelse for, at der ikke kan foretages et sammendrag af oplysningerne.

3. I almindelighed betragtes oplysninger som fortrolige, naar videregivelsen heraf sandsynligvis vil vaere til betydelig skade for den, der har givet oplysningerne eller er kilde hertil.

4. Viser det sig imidlertid, at en anmodning om fortrolig behandling ikke er berettiget, og at den, der giver oplysningerne, hverken er villig til at offentliggoere dem eller tillade, at de offentliggoeres i store traek eller i forkortet form, kan disse oplysninger lades ude af betragtning.

5. Denne artikel er ikke til hinder for, at Faellesskabets myndigheder videregiver generelle oplysninger og i saerdeleshed begrundelserne for de i medfoer af denne forordning trufne afgoerelser. Ved en saadan videregivelse tages der hensyn til de beroerte parters berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke roebes.

Artikel 10

Bevis

1. Undersoegelsen af skaden omfatter i givet fald foelgende faktorer:

a) omfanget af henholdsvis den beroerte faellesskabsimport eller -eksport, isaer naar den er henholdsvis steget eller faldet betydeligt enten i absolut vaerdi eller i forhold til produktionen eller forbruget paa det paagaeldende marked

b) de priser, der er praktiseret af faellesskabserhvervsgrenens konkurrenter, isaer for at fastslaa, om der i Faellesskabet eller paa tredjelandes markeder tilbydes en vaesentlig lavere pris end faellesskabserhvervsgrenens pris

c) foelgevirkningerne heraf for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, vurderet paa baggrund af visse oekonomiske faktorer saasom produktion, kapacitetsudnyttelse, lagre, salg, markedsandel, priser (dvs. pristryk eller hindring af de prisstigninger, som normalt ville have fundet sted), fortjeneste, forrentning af kapital, investeringer og beskaeftigelse.

2. Saafremt der fremsaettes paastand om en truende skade, undersoeger Kommissionen ligeledes, om det er sandsynligt, at en bestemt situation udvikler sig til en faktisk skade. I denne forbindelse kan der ligeledes tages hensyn til faktorer saasom:

a) stigningstakten for eksporten til det marked, hvor faellesskabsprodukterne er udsat for konkurrence

b) den eksportkapacitet, der allerede eksisterer, eller som vil kunne udnyttes i naermeste fremtid i oprindelses- eller eksportlandet, og sandsynligheden for, at den deraf foelgende eksport vil gaa til det i litra a) naevnte marked.

3. Skade foraarsaget af andre faktorer, som enkeltvis eller i forening ligeledes har en ugunstig indflydelse paa en erhvervsgren i Faellesskabet, maa ikke tilskrives den paagaeldende handelspraksis.

4. Saafremt der fremsaettes paastand om negative handelsmaessige virkninger, undersoeger Kommissionen foelgerne af saadanne negative virkninger for Faellesskabets eller en af dets regioners oekonomi eller for en oekonomisk sektor deri. Med henblik herpaa kan Kommissionen, hvor det er relevant, tage hensyn til faktorer af den type, der er anfoert i stk. 1 og 2. Negative handelsmaessige virkninger kan bl. a. opstaa i situationer, hvor handelen med en vare eller tjenesteydelse forhindres, vanskeliggoeres eller omdirigeres som foelge af en handelshindring, eller fra situationer, hvor handelshindringer vaesentligt har paavirket leverancer eller produktionsfaktorer (f. eks. dele og komponenter eller raamaterialer) til virksomheder i Faellesskabet. Naar der fremsaettes paastand om negative handelsmaessige virkninger, undersoeger Kommissionen ligeledes, om det klart kan forudses, at en bestemt situation sandsynligvis vil foere til faktiske negative handelsmaessige virkninger.

5. Ved undersoegelse af beviser for negative handelsmaessige virkninger tager Kommissionen endvidere hensyn til de bestemmelser og principper eller den praksis, der styrer retten til indgreb i henhold til de relevante internationale handelsregler, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1.

6. Kommissionen undersoeger desuden alle andre relevante beviser, der er indeholdt i klagen eller indgivningen af klage. I denne forbindelse er den i stk. 1-5 angivne liste over faktorer og indikatorer ikke udtoemmende, og en eller flere saadanne faktorer og indikatorer kan ej heller noedvendigvis tages som afgoerende tegn paa, at der forekommer skade eller negative handelsmaessige virkninger.

Artikel 11

Afslutning og suspension af proceduren

1. Naar undersoegelsesproceduren viser, at der ikke kraeves noget indgreb til beskyttelse af Faellesskabets interesse, afsluttes den i henhold til artikel 14.

2. a) Proceduren kan ligeledes suspenderes i henhold til artikel 14, saafremt det eller de paagaeldende tredjelande efter afslutningen af en undersoegelse traeffer saadanne foranstaltninger, som anses for tilfredsstillende, og der derfor ikke kraeves noget indgreb fra Faellesskabet.

b) Kommissionen kontrollerer gennemfoerelsen af de paagaeldende foranstaltninger, i givet fald paa grundlag af regelmaessige oplysninger, som den kan anmode de paagaeldende tredjelande om og i fornoedent omfang efterproeve.

c) Saafremt de af tredjelandet/tredjelandene trufne foranstaltninger ophaeves, suspenderes eller ikke gennemfoeres korrekt, eller Kommissionen har begrundet mistanke herom, eller saafremt en anmodning om oplysninger, som Kommissionen har fremsat i henhold til litra b), ikke er blevet efterkommet, oplyser Kommissionen medlemsstaterne herom, og saafremt resultaterne af undersoegelsen og de nye kendsgerninger, der foreligger, goer det noedvendigt og berettiget, traeffes der foranstaltninger i henhold til artikel 13, stk. 3.

3. Saafremt det efter en undersoegelsesprocedure eller paa noget tidspunkt foer, under og efter en international tvistbilaeggelsesprocedure maa antages, at det mest hensigtsmaessige middel til at bilaegge en tvist, der er opstaaet som foelge af en handelshindring, er indgaaelse af en aftale med det eller de paagaeldende tredjelande, som kan aendre Faellesskabets og det eller de paagaeldende tredjelandes materielle rettigheder, suspenderes proceduren i overensstemmelse med artikel 14, og der foeres forhandlinger i overensstemmelse med traktatens artikel 113.

Artikel 12

Vedtagelse af handelspolitiske foranstaltninger

1. Naar det (som foelge af undersoegelsesproceduren, medmindre det af den faktiske og juridiske situation fremgaar, at der ikke er behov for en saadan undersoegelsesprocedure) konstateres, at et indgreb er noedvendigt til beskyttelse af Faellesskabets interesser for at sikre, at Faellesskabet kan udoeve sine rettigheder i henhold til internationale handelsregler med henblik paa at fjerne den skade eller de hindringer, som indfoeres eller viderefoeres af tredjelande, traeffes der hensigtsmaessige foranstaltninger efter fremgangsmaaden i artikel 13.

2. Naar Faellesskabet ifoelge sine internationale forpligtelser skal gennemfoere en forudgaaende international procedure for konsultation eller bilaeggelse af tvister, traeffes der foerst afgoerelse om de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger efter afslutning af denne procedure og under hensyn til resultaterne heraf. Navnlig gaelder, at naar Faellesskabet har anmodet et internationalt tvistbilaeggelsesorgan om at angive og tillade de foranstaltninger, som er hensigtsmaessige for gennemfoerelsen af resultaterne af en international tvistbilaeggelsesprocedure, skal de handelspolitiske faellesskabsforanstaltninger, der kan vaere paakraevede som foelge af en saadan tilladelse vaere i overensstemmelse med henstillingen fra det paagaeldende internationale tvistbilaeggelsesorgan.

3. Som handelspolitisk foranstaltning kan traeffes enhver foranstaltning, der kan forenes med bestaaende internationale forpligtelser og procedurer, navnlig:

a) suspension eller tilbagekaldelse af indroemmelser, der er ydet i forbindelse med handelspolitiske forhandlinger

b) forhoejelse af gaeldende told eller indfoerelse af enhver anden form for importafgift

c) indfoerelse af kvantitative restriktioner eller enhver anden form for foranstaltning, hvorved import- eller eksportvilkaarene aendres, eller samhandelen med de paagaeldende tredjelande paavirkes paa anden maade.

4. De hertil svarende afgoerelser begrundes og offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne offentliggoerelse tjener ligeledes til underretning af de lande og parter, der i foerste raekke er beroert.

Artikel 13

Beslutningsprocedurer

1. De i artikel 11, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, litra a), omhandlede afgoerelser vedtages efter proceduren i artikel 14.

2. Saafremt Faellesskabet, som foelge af en klage i henhold til artikel 3 eller 4 eller en indbringelse af klage i henhold til artikel 6, foelger internationale formelle procedurer for konsultation eller bilaeggelse af tvister, traeffes afgoerelserne om indledning, gennemfoerelse og afslutning af disse procedurer efter proceduren i artikel 14.

3. Saafremt Faellesskabet efter at have truffet afgoerelse i henhold til artikel 12, stk. 2, skal beslutte, hvilke handelspolitiske foranstaltninger der skal traeffes i henhold til artikel 11, stk. 2, litra c), eller artikel 12, traeffer Raadet i overensstemmelse med traktatens artikel 113 afgoerelse med kvalificeret flertal senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af forslaget.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1. Naar der henvises til den procedure, der er fastsat i denne artikel, indkaldes udvalget af formanden.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til den afgoerelse, der skal traeffes. Udvalget behandler spoergsmaalet inden for en frist, som formanden kan fastsaette afhaengigt af, hvor meget sagen haster.

3. Kommissionen traeffer en afgoerelse, som den meddeler medlemsstaterne, og som finder anvendelse efter udloebet af en frist paa ti dage, hvis ingen medlemsstat har rettet henvendelse til Raadet inden for denne frist.

4. Efter anmodning fra en medlemsstat kan Raadet med kvalificeret flertal aendre Kommissionens afgoerelse.

5. Kommissionens afgoerelse finder anvendelse ved udloebet af en frist paa 30 dage regnet fra den dag, paa hvilken der er rettet henvendelse til Raadet, hvis dette ikke har truffet afgoerelse inden for denne frist.

Artikel 15

Generelle bestemmelser

1. Denne forordning finder ikke anvendelse i tilfaelde, der er omfattet af andre gaeldende retsforskrifter vedroerende den faelles handelspolitik. Den anvendes som supplement:

- til retsforskrifter om oprettelse af de faelles markedsordninger for landbrugsvarer og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil

- til saerlige retsforskrifter, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 235, og som gaelder for varer fremstillet paa basis af landbrugsprodukter.

Den foregriber ikke andre foranstaltninger, der maatte blive truffet i henhold til traktatens artikel 113, eller faellesskabsprocedurer til behandling af spoergsmaal vedroerende handelshindringer, som er rejst af medlemsstaterne i det udvalg, der er nedsat i henhold til traktatens artikel 113.

2. Forordning (EOEF) nr. 2641/84 ophaeves. Henvisninger til den ophaevede forordning skal betragtes som henvisninger til naervaerende forordning.

Artikel 16

Ikrafttraeden

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1995. Den anvendes paa procedurer, der indledes efter denne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1994.

Paa Raadets vegne

H. SEEHOFER

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 14. december 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(2) EFT nr. L 252 af 20. 9. 1984, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) nr. 522/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10).