31993R1938

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1938/93 af 19. juli 1993 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3002/92, for saa vidt angaar frigivelse af den sikkerhed, der stilles med henblik paa udfoersel af interventionsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2046/92 (2), saerlig artikel 12, stk. 4, og artikel 26, stk. 3, samt de tilsvarende bestemmelser i de oevrige forordninger om faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er noedvendigt at indroemme medlemsstaterne en tilstraekkelig frist til, at de om fornoedent kan omorganisere deres kontroltjeneste, for at produkternes anvendelse og/eller bestemmelse uanset deres oprindelse kan kontrolleres af en enkelt kontrolinstans for hver specifik foranstaltning eller hver del af en saadan foranstaltning;

i nogle tilfaelde saelges interventionsprodukterne til en pris, der beregnes under hensyntagen til restitutionsbeloebet for tredjelande eller for et givet tredjeland; i saa fald fratraekkes eksportrestitutionsbeloebet i salgsprisen;

der stilles en sikkerhed for den korrekte gennemfoerelse af transaktionen; stoerrelsen af denne sikkerhed beregnes under hensyntagen til forskellige forhold i forbindelse med den paagaeldende transaktion, bl.a. risikoen for omgaaelse og den korrekte opfyldelse af de forpligtelser, som den erhvervsdrivende har paataget sig;

erfaringen viser, at det er noedvendigt at foretage en nyvurdering af de virkninger, der er knyttet til afsaetning af interventionsprodukter paa markedet i andre tredjelande end dem, der er fastsat ved udfoerslen;

uden at de foranstaltninger, der er fastsat for salg af interventionsprodukter, i oevrigt svaekkes, boer der foretages en tilpasning af reglerne om frigivelse af sikkerhedsbeloebene, hvorved der tages hensyn til de faktisk naaede bestemmelsessteder; da forholdene er forskellige, er det paa horisontalt niveau kun muligt at fastsaette regler om sikkerhedens frigivelse, for saa vidt angaar restitutionsaspektet;

Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3002/92 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1231/93 (4), boer derfor aendres i overensstemmelse med det ovenfor anfoerte;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra alle de beroerte forvaltningskomitéer -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 3002/92 foretages foelgende aendringer:

1) i artikel 2, stk. 2, sidste afsnit, aendres »seks maaneder« til »ti maaneder«

2) artikel 11, stk. 2, affattes saaledes:

»2. De i stk. 1, litra a) til d), naevnte krav er primaere krav efter artikel 20 i forordning (EOEF) nr. 2220/85, jf. i oevrigt artikel 15, stk. 2, i naervaerende forordning.«

3) Artikel 15 affattes saaledes:

»Artikel 15

1. Frigivelse af sikkerheden er betinget af, at det i artikel 4 omhandlede bevis fremlaegges, og

- hvis produktet er beregnet til indfoersel i et bestemt tredjeland, eller

- hvis produktet skal udfoeres fra Faellesskabet, og der hersker alvorlig tvivl om produktets faktiske bestemmelsessted

betinget af, at de i artikel 17 og 18 i forordning (EOEF) nr. 3665/87 fastsatte beviser fremlaegges.

Myndighederne i medlemsstaterne kan kraeve yderligere bevis, hvorved det paa tilfredsstillende maade godtgoeres, at produktet faktisk er kommet paa markedet i indfoerselstredjelandet.

Hersker der alvorlig tvivl om produkternes faktiske bestemmelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at anvende bestemmelserne i dette stykke.

2. Hvis der er tale om produkter, som er beregnet til indfoersel i et bestemt tredjeland, og restitutionsbeloebet er fratrukket i salgsprisen, og de i stk. 1 omhandlede beviser ikke fremlaegges:

a) frigives dog en del af sikkerheden mod fremlaeggelse af bevis for, at produktet har forladt Faellesskabets toldomraade; delen svarer til den laveste sats, jf. artikel 20, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 3665/87, af den restitution, der gaelder paa datoen for antagelse af udfoerselsangivelsen

b) ud over den i litra a) omhandlede del frigives den del af sikkerheden, der svarer til forskellen mellem den laveste sats for naevnte restitution og den restitutionssats, der gaelder paa datoen for antagelse af udfoerselsangivelsen til det faktiske indfoerselstredjeland, forudsat at sidstnaevnte sats ikke overstiger den restitutionssats, der gaelder for den obligatoriske destination, hvis:

- udfoerslen til det fastsatte tredjeland ikke kunne finde sted som foelge af force majeure, og

- der foeres bevis for indfoersel til det andet bestemmelsesland i overensstemmelse med stk. 1.«

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 1, nr. 1, anvendes fra den 1. juli 1993.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. juli 1993.

Paa Kommissionens vegne

René STEICHEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66.

(2) EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 1.

(3) EFT nr. L 301 af 17. 10. 1992, s. 17.

(4) EFT nr. L 124 af 20. 5. 1993, s. 25.