This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31993D0067
Council Decision of 18 January 1993 concerning a Community loan in favour of the Italian Republic
Rådets beslutning af 18. januar 1993 om et fællesskabslån til Den Italienske Republik
Rådets beslutning af 18. januar 1993 om et fællesskabslån til Den Italienske Republik
EFT L 22 af 30.1.1993, pp. 121–123
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
In force
93/67/EØF: Rådets beslutning af 18. januar 1993 om et fællesskabslån til Den Italienske Republik
EF-Tidende nr. L 022 af 30/01/1993 s. 0121 - 0123
RAADETS BESLUTNING af 18. januar 1993 om et faellesskabslaan til Den Italienske Republik (93/67/EOEF)RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1969/88 af 24. juni 1988 om indfoerelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestoette til medlemsstaterne (1), saerlig artikel 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter hoering af Det Monetaere Udvalg, og ud fra foelgende betragtninger: Den Italienske Republik har anmodet om mellemfristet finansiel bistand til stoette for Italiens betalingsbalance og landets oekonomiske tilpasnings- og reformprogram; de samlede udestaaende beloeb for tidligere ydede laan til medlemsstaterne ligger under det i forordning (EOEF) nr. 1969/88 fastsatte maksimumsbeloeb; foruden de oejeblikkelige betalingsbalanceproblemer, som skyldes den betydelige kapitalflugt, der indtraf i forbindelse med den seneste valutauro, det deraf foelgende fald i statens reserver og stigningen i den kortfristede gaeldsbyrde, er den italienske oekonomi praeget af alvorlige strukturelle uligevaegte, navnlig i relation til de offentlige finanser, som paavirker landets udenrigsoekonomiske stabilitet; under gennemfoerelsen af konsoliderings- og tilpasningsforanstaltningerne vil det vaere rimeligt at yde Italien et betalingsbalancelaan, der udbetales i flere rater; laaneprovenuet skal anvendes til at styrke de italienske officielle reserver; den italienske regering agter at genindtraede i valutakursmekanismen inden for Det Europaeiske Monetaere System; for at goere en saadan genindtraeden i valutakursmekanismen holdbar er det noedvendigt at gennemfoere et program, der kan bidrage til at nedbringe inflationen yderligere og forbedre strukturen i de offentlige finanser; saadanne maalsaetninger om en forbedret konvergens i forhold til de staerkeste oekonomier i Faellesskabet kan kun opfyldes gennem en betydelig nedbringelse af den offentlige sektors underskud og en deraf foelgende gradvis mindskelse af den offentlige gaelds andel af BNP gennem reformer inden for den offentlige sektor og gennem en stram penge- og valutapolitik; den italienske regering er i faerd med at gennemfoere et treaarigt budgettilpasningsprogram, der tager sigte paa at nedbringe underskuddene betydeligt, saaledes at det offentliges gaeldsforhold foerst stabiliseres og derefter vendes i nedadgaaende retning, og den italienske regering har fremlagt dette program som grundlag for laaneansoegningen; den italienske regering vil gennemfoere hele sit budgettilpasnings- og reformprogram i en treaarig periode fra 1993 til 1995 med henblik paa at naa de maal og gennemfoere de saerlige foranstaltninger, der er anfoert i programmet, og som er foelgende: 1. De budgetmaessige maal for 1993, 1994 og 1995 er fastsat saaledes, at der i 1995 kan opnaas en stabilisering af det offentliges gaeldsforhold. Paa basis af en forventet BNP-vaekst paa 1,5 % i 1993, 2,4 % i 1994 og 2,6 % i 1995 ser maalene saaledes ud: - i 1993: 150 billioner lire for den statslige sektors laanebehov med et overskud for den statslige sektors laanebehov eksklusive renteudgifter (det primaere overskud) paa 50 billioner lire - i 1994: 125 billioner lire for den statslige sektors laanebehov med et primaert overskud paa 77 billioner lire - i 1995: 85 billioner lire for den statslige sektors laanebehov med et primaert overskud paa 115 billioner lire. 2. Hvis det viser sig, at rentebyrden i 1994 og 1995 vil overskride de italienske myndigheders foreloebige beregninger (202 billioner lire i 1994 og 200 billioner lire i 1995), vil maalene for det primaere overskud blive revideret i opadgaaende retning, naar der fremsaettes detaljerede budgetforslag for de paagaeldende aar for at sikre, at maalene for det samlede laanebehov overholdes, og for at stabilisere den offentlige bruttogaelds andel af BNP fra 1995. Derefter vil det primaere overskud blive bibeholdt paa et tilstraekkelig hoejt niveau for at sikre en yderligere mindskelse af det samlede underskud og det offentliges gaeldsforhold. 3. Maalene for underskuddet er angivet i absolutte beloeb, jf. ovenfor; paa basis af de seneste makrooekonomiske beregninger foretaget af de italienske myndigheder udgoer de: - for den statslige sektors laanebehov: 9,3 % af BNP i 1993, 7,3 % i 1994 og 4,7 % i 1995 - for det primaere overskud: 3,1 % af BNP i 1993, 4,5 % i 1994 og 6,4 % i 1995. Den tilsvarende udvikling for den statslige sektors bruttogaeldsandel af BNP er 110,6 % ved udgangen af 1993, 112,5 % ved udgangen af 1994 og 112,4 % ved udgangen af 1995. 4. De italienske myndigheders program for privatisering af statsejede aktiver forventes at medfoere et nettoprovenu for staten paa 7 billioner lire i 1993, 15 billioner lire i 1994 og 12 billioner lire i 1995. Inden for rammerne af den allerede vedtagne lovgivning vil den italienske regering offentliggoere en liste over de offentlige virksomheder og andre statsejede aktiver, der skal privatiseres, sammen med en vejledende tidsplan for disse privatiseringer. Indtaegter fra statens privatiseringer, der ligger ud over de paa nuvaerende tidspunkt planlagte, vil blive benyttet til at foroege den statslige sektors primaere overskud og ikke til at erstatte andre noedvendige udgifts- og indtaegtstilpasninger. 5. Inden for rammerne af den allerede vedtagne bemyndigelseslovgivning vil den italienske regering fortsaette gennemfoerelsen af detaljerede strukturelle reformer paa foelgende omraader: 1) sundhedssektoren, hvor det er hensigten at foroege effektiviteten og begraense udgifterne, bl.a. ved at goere de regionale myndigheder fuldt ansvarlige for overskridelser af udgiftsloftet inden for det decentraliserede sundhedsvaesen; 2) den offentlige sektor med henblik paa at forbedre kontrollen med loenudgifterne og oege effektiviteten og produktiviteten i den offentlige forvaltning, bl.a. gennem stoerre personalemobilitet og en foroegelse af ledelsesansvaret; 3) pensioner, hvor det er hensigten at stabilisere pensionsudgifterne i forhold til BNP, bl.a. ved at haeve pensionsalderen, harmonisere pensionsordninger og begraense loenindekseringen; 4) lokale finanser med henblik paa at mindske de lokale myndigheders afhaengighed af overfoersler fra staten, bl.a. ved at indfoere nye lokale skatter; de italienske myndigheder agter ogsaa fortsat at forfoelge bestemte politikker paa det pengepolitiske og indkomstpolitiske omraade, der kan bidrage til at nedbringe inflationen: - afpasset efter den primaere maalsaetning om at holde inflationspresset nede vil vaeksten i M2 i 1993 ligge paa mellem 5 % og 7 %, hvilket er i overensstemmelse med 1993-beregningerne for den nominelle vaekst i BNP. I tilknytning til denne maalsaetning vil Banca d'Italia noeje overvaage vaeksten i den indenlandske kreditgivning i overensstemmelse med maalsaetningerne for inflationstakten og ekspansionen i M2. I 1994 og 1995 skulle de pengepolitiske maal og endelige resultater fortsaette med at foelge det fald i inflationen, der regnes med i den italienske regerings treaarige tilpasningsprogram. Den italienske regering agter at lovgive om en afskaffelse af den juridiske mulighed for monetaer finansiering inden udgangen af 1993 og foregriber dermed maalsaetningen i artikel 104 i Traktaten om Den Europaeiske Union - den italienske regering vil soege at sikre loentilbageholdenhed i hele den italienske oekonomi ved at bygge paa den aftale, der i juli 1992 blev indgaaet mellem regeringen, fagforeningerne og industriens arbejdsgiverforening om en reform af loenfastsaettelsesmekanismen, og ved at opretholde den planlagte loenbegraensning inden for den offentlige sektor; de italienske myndigheder vil gennemfoere denne beslutning i naert samraad med Kommissionen og give den adgang til alle de oplysninger, der er noedvendige for en fuldstaendig og effektiv overvaagning af gennemfoerelsen af det fastlagte tilpasningsprogram; i overensstemmelse med denne beslutning vil udviklingen i den italienske oekonomi og i Italiens oekonomiske politik blive gennemgaaet to gange om aaret som led i den multilaterale overvaagning eller hyppigere, hvis der er behov herfor - VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Faellesskabet yder i henhold til forordning (EOEF) nr. 1969/88 Den Italienske Republik et laan paa 8 mia. ECU eller et dertil svarende beloeb i andre valutaer. Artikel 2 Laanet ydes Den Italienske Republik i fire rater. Den gennemsnitlige loebetid for hver rate er hoejst seks aar og laanets gennemsnitlige loebetid er derfor paa hoejst seks aar. Udbetalingen af de foerste to rater sker saaledes: - foerste rate paa 2 mia. ECU eller et dertil svarende beloeb i andre valutaer udbetales tidligst den 1. februar 1993 - anden rate paa 2 mia. ECU eller et dertil svarende beloeb i andre valutaer frigives tidligst den 31. juli 1993 og under alle omstaendigheder foerst efter, at Kommissionen - i samraad med Raadet og efter en gennemgang af de hidtidige resultater af tilpasnings- og reformprogrammet foretaget i samarbejde med Det Monetaere Udvalg - har forvisset sig om, at eventuelle supplerende foranstaltninger, der kan blive noedvendige, allerede er truffet, og at de budgetmaessige maal i programmet for 1993 - ogsaa naar der tages hensyn til en svagere oekonomisk vaekst eller hoejere rentesatser end beregnet - sandsynligvis vil blive naaet. Udbetalingen af tredje og fjerde rate sker saaledes: - inden den 30. september 1993 gennemgaar den italienske regering i samarbejde med Kommissionen de budgetmaessige maal for 1994 paa baggrund af den faktiske og forventede makrooekonomiske udvikling med henblik paa at naa hovedmaalsaetningerne med det mellemsigtede program. Tredje rate paa 2 mia. ECU eller et dertil svarende beloeb i andre valutaer frigives tidligst den 1. februar 1994 og under alle omstaendigheder foerst efter, at Kommissionen i samraad med Raadet og efter en gennemgang foretaget i samarbejde med Det Monetaere Udvalg har forvisset sig om, at de foranstaltninger, der er noedvendige for at naa de for 1994 fastsatte budgetmaessige maal, er blevet truffet - inden den 30. september 1994 gennemgaar den italienske regering i samarbejde med Kommissionen de budgetmaessige maal for 1995 paa baggrund af den faktiske og forventede makrooekonomiske udvikling med henblik paa at naa hovedmaalsaetningerne med det mellemsigtede program. Fjerde rate paa 2 mia. ECU eller et dertil svarende beloeb i andre valutaer frigives tidligst den 1. februar 1995 og under alle omstaendigheder foerst efter, at Kommissionen i samraad med Raadet og efter en gennemgang foretaget i samarbejde med Det Monetaere Udvalg har forvisset sig om, at de foranstaltninger, der er noedvendige for at naa de for 1995 fastsatte budgetmaessige maal, er blevet truffet. Artikel 3 1. Laanet ydes paa grundlag af Den Italienske Republiks beslutning om at ivaerksaette det budgettilpasnings- og reformprogram, som landet har fremlagt, og hvis maal er anfoert i betragtningerne til denne beslutning. 2. I samarbejde med Det Monetaere Udvalg gennemgaar Kommissionen med regelmaessige mellemrum udviklingen i den oekonomiske situation i Italien og den faktiske gennemfoerelse af budgettilpasnings- og reformprogrammet. Denne gennemgang foretages, indtil laanet er fuldt tilbagebetalt. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik. Udfaerdiget i Bruxelles, den 18. januar 1993. Paa Raadets vegne T. PEDERSEN Formand (1) EFT nr. L 178 af 8. 7. 1988, s. 1.