31991L0441

RAADETS DIREKTIV af 26. juni 1991 om aendring af direktiv 70/220/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer (91/441/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Der boer vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992 ; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

De Europaeiske Faellesskabers foerste handlingsprogram for miljoebeskyttelse, der blev vedtaget af Raadet den 22. november 1973, tilskyndede til, at de seneste videnskabelige fremskridt saettes ind i bekaempelsen af luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer, og at allerede vedtagne direktiver aendres i overensstemmelse hermed;

i det tredje handlingsprogram slaas der til lyd for at ivaerksaette en yderligere indsats for at opnaa en betydelig reduktion af den nuvaerende emission af luftforurenende stoffer fra motorkoeretoejer;

i direktiv 70/220/EOEF (4), senest aendret ved direktiv 89/491/EOEF (5), er der fastsat graensevaerdier for emissionen af carbonmonoxid og uforbraendte carbonhydrider fra motorkoeretoejers motorer ; disse graensevaerdier blev foerste gang skaerpet ved direktiv 74/290/EOEF (6) og i henhold til direktiv 77/102/EOEF (7) suppleret med graensevaerdier for emission af nitrogenoxider ; graensevaerdierne for disse tre forurenende gasser blev paa ny skaerpet ved direktiv 78/665/EOEF (8), 83/351/EOEF (9) og 88/76/EOEF (10), og der blev indfoert graensevaerdier for partikelemissioner fra dieselmotorer ved direktiv 88/436/EOEF (11) og strengere europaeiske emissionsnormer for biler med en motorslagvolumen paa under 1 400 cm3 ved direktiv 89/458/EOEF (12);

Kommissionens arbejde paa dette omraade har vist, at Faellesskabet raader over eller er i faerd med at udvikle teknologier, som aabner mulighed for en vaesentlig skaerpelse af de paagaeldende graensevaerdier for alle motorstoerrelser;

eftersom der ved direktiv 89/458/EOEF er fastsat strengere emissionsnormer for biler med en motorslagvolumen paa under 1 400 cm3, er det nu noedvendigt i henhold til artikel 5 i dette direktiv, at graensevaerdierne for emissioner fra biler med en motorslagvolumen, der er lig med eller over 1 400 cm3, bringes paa linje med disse normer med de samme ikrafttraedelsesterminer og paa grundlag af en forbedret europaeisk afproevningsprocedure, der omfatter en proevecyklus for koersel uden for byomraader;

det forekommer hensigtsmaessigt samtidig at fastsaette forskrifter for fordampningsemissionen og for (1) EFT nr. C 81 af 30.3.1990, s. 1, og EFT nr. C 281 af 9.11.1990, s. 9. (2) EFT nr. C 260 af 15.10.1990, s. 93, og EFT nr. C 183 af 15.7.1991. (3) EFT nr. C 225 af 10.9.1990, s. 7. (4) EFT nr. L 76 af 6.4.1970, s. 1. (5) EFT nr. L 238 af 15.8.1989, s. 43. (6) EFT nr. L 159 af 15.6.1974, s. 61. (7) EFT nr. L 32 af 3.2.1977, s. 32. (8) EFT nr. L 223 af 14.8.1978, s. 48. (9) EFT nr. L 197 af 20.7.1983, s. 1. (10) EFT nr. L 36 af 9.2.1988, s. 1. (11) EFT nr. L 214 af 6.8.1988, s. 1. (12) EFT nr. L 226 af 3.8.1989, s. 1. holdbarheden af emissionsbegraensende udstyr til biler samt i henhold til artikel 4 i direktiv 88/436/EOEF at ivaerksaette anden etape af fastsaettelsen af normer for partikelemissionen fra biler med dieselmotor for derved at samle Det Europaeiske Faellesskabs forskrifter for emissionen af luftforurenende stoffer fra personbiler i ét enkelt direktiv ; holdbarhedskontrollen boer gennemfoeres ved 80 000 km efter en fremgangsmaade, som indebaerer en proeve af koeretoejer, som virkelig har koert 80 000 km paa bane eller rullestand;

for at forskrifterne skal faa stoerst mulig gavnlig virkning for miljoeet i Europa og samtidig sikre markedets enhed, forekommer det noedvendigt at indfoere strengere europaeiske emissionsnormer baseret paa total harmonisering;

ved fastsaettelsen af de nye normer og af proeveproceduren maa der tages hensyn til den kommende udvikling af trafikken i Det Europaeiske Faellesskab ; med indfoerelsen af det indre marked maa der forventes en vaekst i antallet af indregistreringer af motorkoeretoejer, som vil give sig udslag i en foroegelse af emissionerne af luftforurenende stoffer;

paa grund af den store skadevirkning, emissionen af luftforurenende stoffer fra motorkoeretoejer har, ikke mindst i form af deres bidrag til drivhuseffekten, - maa navnlig CO2-emissionerne fra motorkoeretoejer stabiliseres og senere nedsaettes i overensstemmelse med beslutningen af 24. maj 1989 i Styrelsesraadet for De Forenede Nationers Miljoeprogram (UNEP), saerlig punkt 11, litra d);

Kommissionen fremlaegger et forslag til direktiv om foranstaltninger til nedbringelse af tab ved fordampning i samtlige led af oplagrings- og distributionskaeden for braendstoffer;

i oevrigt haster det med at forbedre braendstofkvaliteten paa tankstationer;

en skaerpelse af normerne vil ligeledes blive fremskyndet, saafremt medlemsstaterne indfoerer et system for at tilskynde koeberne af nye koeretoejer til at lade deres gamle koeretoejer hugge op eller - i den udstraekning det er muligt - bringe dem i overensstemmelse med normerne;

det er oenskeligt, at medlemsstaterne traeffer foranstaltninger til paa et saa bredt grundlag som muligt at udstyre de aeldste koeretoejer med anordninger til rensning af udstoedningsgassen;

den miljoemaessige virkning af strengere normer vil i hoej grad blive styrket og fremskyndet, saafremt medlemsstaterne enes om beskatningsmaessige tilskyndelser efter 31. december 1992 til koeb og anbringelse paa ibrugvaerende koeretoejer af anordninger til sikring af overholdelsen af normerne i dette direktiv;

de til stadighed forvaerrede oekologiske virkninger af den hurtige foroegelse af trafikken i Faellesskabet goer det ikke blot noedvendigt at indfoere strengere graensevaerdier og strengere normer, men ogsaa at faerdigudvikle andre fremdrivningssystemer og udtaenke andre transportformer, og for Faellesskabets vedkommende boer der traeffes foranstaltninger med henblik paa finansiel stoette til forskning og udvikling - under overholdelse af bydende miljoehensyn - af disse andre transportformer og fremdrivningsteknikker samt af nye braendstoffer;

for at normerne i dette direktiv kan faa deres fulde virkning, boer Raadet derfor med kvalificeret flertal paa grundlag af et forslag fra Kommissionen inden 31. december 1992 traeffe afgoerelse om foranstaltninger med sigte paa: - at begraense CO2-emissionerne

- at tilpasse emissionsnormerne (og de hertil hoerende proever) for koeretoejer, som ikke beroeres af dette direktiv, herunder samtlige erhvervskoeretoejer

- at indfoere regelmaessigt syn og procedurer til udskiftning og vedligeholdelse af de indfoerte anordninger, saa de fastsatte vaerdier overholdes

- at udvikle et forsknings- og udviklingsprogram for at tilskynde til markedsfoering af renere biler og braendstoffer -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilagene til direktiv 70/220/EOEF erstattes af bilagene til dette direktiv.

Artikel 2

1. Fra den 1. januar 1992 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer emissionen af luftforurenende stoffer: - for en motorkoeretoejstype naegte EOEF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EOEF (1), senest aendret ved direktiv 87/403/EOEF (2), omhandlede dokument, eller national godkendelse

eller

- forbyde foerste ibrugtagning af motorkoeretoejer (1) EFT nr. L 42 af 23.2.1970, s. 1. (2) EFT nr. L 220 af 8.8.1987, s. 44.

saafremt emissionen fra denne type motorkoeretoej eller disse motorkoeretoejer opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF, aendret ved dette direktiv.

2. Fra den 1. juli 1992 skal medlemsstaterne: - for en motorkoeretoejstype naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller udstedelse af det i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EOEF omhandlede dokument

- naegte national godkendelse af en motorkoeretoejstype

saafremt emissionen fra denne motorkoeretoejstype ikke opfylder forskrifterne i bilagene til direktiv 70/220/EOEF, aendret ved dette direktiv.

3. Fra den 31. december 1992 skal medlemsstaterne forbyde foerste ibrugtagning af motorkoeretoejer, saafremt emissionen fra disse motorkoeretoejer ikke opfylder forskrifterne i bilagene til direktiv 70/220/EOEF, aendret ved dette direktiv.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan indfoere skatte- og afgiftsbegunstigelser for motorkoeretoejer omfattet af dette direktiv. Saadanne skatte- og afgiftsbegunstigelser skal vaere forenelige med Traktatens bestemmelser samt opfylde foelgende betingelser: - de skal gaelde for al indenlandsk bilproduktion og for motorkoeretoejer, der indfoeres med henblik paa at blive bragt paa markedet i en medlemsstat, og som er forsynet med udstyr, der goer det muligt foertidigt at opfylde de europaeiske emissionsnormer, der skal gaelde i 1992

- de skal udloebe paa den i artikel 2, stk. 3, anfoerte dato for obligatorisk ikrafttraeden af emissionsvaerdierne for nye koeretoejer

- de skal for hver motorkoeretoejstype vaere af en saadan stoerrelse, at de er betydeligt lavere end de faktiske udgifter til det udstyr, der skal monteres for at opfylde vaerdierne, og til montering af dette paa koeretoejet.

Kommissionen skal underrettes om enhver plan om at indfoere eller aendre de ovenfor omtalte skatte- og afgiftsbegunstigelser i tilstraekkelig tid til, at den faar lejlighed til at fremsaette bemaerkninger.

Artikel 4

Raadet, der traeffer afgoerelse i henhold til Traktaten, skal inden den 31. december 1993 traeffe beslutning om et forslag om en ny nedsaettelse af graensevaerdierne, som Kommissionen vil forelaegge inden den 31. december 1992 under hensyn til de tekniske fremskridt.

De nedsatte graensevaerdier skal ikke traede i kraft foer den 1. januar 1996 for saa vidt angaar nye standardtypegodkendelser ; de nedsatte vaerdier kan bruges som grundlag for skattelettelser, naar det nye direktiv er blevet vedtaget.

Artikel 5

Raadet traeffer med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, som i forbindelse hermed vil tage hensyn til resultatet af de loebende undersoegelser af drivhuseffekten, afgoerelse om ivaerksaettelse af foranstaltninger til begraensning af CO2-emissionerne fra motorkoeretoejer.

Artikel 6

Kommissionen vil i begyndelsen af 1991 i en supplerende teknisk rapport bekraefte det velbegrundede i en alternativ europaeisk holdbarhedsproeve (1), som skal vaere mindst lige saa streng som den i bilag VII definerede holdbarhedsproeve, og som skal vaere mere repraesentativ for faerdselsforholdene i Europa. I givet fald kan den hurtige foraeldelsesproeve (1) aendres paa forslag af Kommissionen efter fremgangsmaaden med Udvalget for Tilpasning til det Tekniske Fremskridt inden udgangen af 1991.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne saetter senest den 1. januar 1992 de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 26. juni 1991.

Paa Raadets vegne

R. STEICHEN

Formand (1) EFT nr. C 81 af 30.3.1990 (bilag VII, s. 98-101).

BILAG I ANVENDELSESOMRAADE, DEFINITIONER, ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, PROEVEFORSKRIFTER, UDVIDELSE AF EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE, OVERGANGSBESTEMMELSER

1. ANVENDELSESOMRAADE

Dette direktiv gaelder for emissionen af udstoedningsgas, fordampningsemissionen, krumtaphusgasser fra og holdbarheden af det forureningsbegraensende udstyr for alle motorkoeretoejer udstyret med motor med styret taending og for emissionen af udstoedningsgas fra og holdbarheden af det forureningsbegraensende udstyr for koeretoejer i klasse M1 og N1 (1) udstyret med motor med kompressionstaending og omfattet af artikel 1 i direktiv 70/220/EOEF med den i direktiv 83/351/EOEF (2) anfoerte ordlyd med undtagelse af koeretoejer i klasse N1, for hvilke der er meddelt standardtypegodkendelse i henhold til direktiv 88/77/EOEF (3).

Efter anmodning fra fabrikanten kan en standardtypegodkendelse i henhold til dette direktiv udvides fra koeretoejer i klasse M1 eller N1 udstyret med motor med kompressionstaendning, der allerede er typegodkendt, til at omfatte koeretoejer i klasse M2 og N2 med en referencemasse, der ikke overstiger 2 840 kg, og som opfylder betingelserne i punkt 6 i dette bilag (udvidelse af EOEF-standardtypegodkendelse).

2. DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas ved: 2.1. »koeretoejstype« med hensyn til emissionen af udstoedningsgas fra motoren en klasse af motorkoeretoejer, der ikke er forskellige fra hinanden paa saa vaesentlige punkter som: 2.1.1. den aekvivalente inerti bestemt i forhold til referencemassen som foreskrevet i punkt 5.1 i bilag III og

2.1.2. motorens og koeretoejets specifikationer som defineret i bilag II

2.2. »referencemasse« koeretoejets masse i koereklar stand med fast fradrag af 75 kg for foererens masse og med fast tillaeg af 100 kg 2.2.1. ved koeretoejets masse i koereklar stand forstaas den i punkt 2.6 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF definerede masse

2.3. »totalmasse« den i punkt 2.7 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF definerede masse

2.4. »luftforurenende gasser« emissioner i udstoedningsgassen af carbonmonoxid, carbonhydrider (i forholdet C1H1,85) og nitrogenoxider, sidstnaevnte udtrykt i nitrogendioxid(NO2)-aekvivalenter

2.5. »luftforurenende partikler« bestanddele i udstoedningsgassen, der udskilles fra fortyndet udstoedningsgas ved en temperatur paa hoejst 325 °K (52 °C) ved filtrering efter fremgangsmaaden i bilag III

2.6. »udstoedningsemissioner« - for motorer med styret taending, emissionen af luftforurenende gasser

- for motorer med kompressionstaending, emissionen af luftforurenende gasser og partikler

2.7. »fordampningsemissioner« carbonhydriddampe, der udsendes fra et motorkoeretoejs braendstofsystem, men ikke fra udstoedningen 2.7.1. fordampningstab fra braendstoftank er emissioner af carbonhydrider foraarsaget af temperaturforandringer i braendstoftanken (forholdet C1H2,33)

2.7.2. fordampningstab fra braendstofsystem efter drift er emissioner af carbonhydrider fra braendstofsystemet paa et stationaert koeretoej efter drift (i forholdet C1H2,20) (1) Som defineret i punkt 0.4 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF (EFT nr. L 42 af 23.2.1970, s. 1). (2) EFT nr. L 197 af 20.7.1983, s. 1. (3) EFT nr. L 36 af 9.2.1988, s. 1.

2.8. »krumtaphus« rum i og uden paa motoren, som er forbundet med oliepumpen ved indvendige og udvendige kanaler, hvorigennem gasser og dampe kan undslippe

2.9. »koldstartanordning« en anordning, som midlertidigt giver en federe braendstof/luft-blanding i motoren og derved letter start af motoren

2.10. »hjaelpestartanordning« en anordning, som letter start af motoren uden brug af en federe braendstof/luft-blanding i motoren, f.eks. gloedetaendroer og aendring af indsproejtningsindstillingen

2.11. »slagvolumen«: 2.11.1. for cylindermotorer med frem- og tilbagegaaende stempler, den nominelle slagvolumen

2.11.2. for drejestempelmotorer (Wankelmotorer), det dobbelte af den nominelle slagvolumen

2.12. »forureningsbegraensende udstyr« de dele paa et koeretoej, der styrer og/eller begraenser udstoednings- og fordampningsemissionen.

3. ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

3.1. Ansoegning om standardtypegodkendelse af en koeretoejstype med hensyn til dens udstoedningsemissioner, fordampningsemissioner og holdbarheden af dens forureningsbegraensende udstyr indgives af koeretoejsfabrikanten eller dennes befuldmaegtigede.

3.2. Ansoegningen ledsages af de oplysninger, der kraeves anfoert i bilag II, suppleret med: 3.2.1. en beskrivelse af det paa koeretoejet monterede system til begraensning af fordampningsemissionen

3.2.2. for koeretoejer udstyret med motor med styret taendning, en erklaering, hvoraf det fremgaar, om punkt 5.1.2.1 (snaever paafyldningsaabning) eller punkt 5.1.2.2 (maerkning) finder anvendelse, samt i sidstnaevnte tilfaelde en beskrivelse af maerkningen

3.2.3. i givet fald kopi af andre typegodkendelser indeholdende relevante data med henblik paa udvidelse af de paagaeldende typegodkendelser og bestemmelse af forringelsesfaktorer.

3.3. Med henblik paa de i afsnit 5 i dette bilag beskrevne proever fremstilles et koeretoej, der er repraesentativt for den koeretoejstype, der skal godkendes, for den tekniske tjeneste, der foretager standardtypegodkendelsesafproevningen.

4. EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

4.1. En attest svarende til den i bilag IX anfoerte model udstedes som EOEF-standardtypegodkendelsesattest.

5. FORSKRIFTER OG PROEVER

Bemaerkning:

Som alternativ til forskrifterne i dette afsnit kan bilfabrikanter, hvis aarsproduktion paa verdensplan er paa mindre end 10 000 enheder, opnaa standardtypegodkendelse paa grundlag af de tilsvarende tekniske forskrifter i - The Code of Federal Regulations, afsnit 40, del 86, underafsnit A og B, gaeldende for lette motorkoeretoejer af model 1987, revideret pr. 1. juli 1989 og offentliggjort af den amerikanske regerings publikationskontor (US Government Printing Office), eller

- The »Master Document«, i dets endelige udgave af 25. september 1987, udarbejdet paa det internationale moede i Stockholm om luftforurening foraarsaget af motorkoeretoejer, med titlen »Kontrol med luftforurening foraarsaget af motorkoeretoejer - Generelle bestemmelser for emissionsforskrifter for lette motorkoeretoejer«.

Standardtypegodkendelsesmyndigheden skal underrette Kommissionen om de naermere omstaendigheder ved hver godkendelse, som meddeles i henhold til denne bestemmelse. 5.1. Generelt 5.1.1. De dele af koeretoejet, som vil kunne paavirke udstoednings- og fordampningsemissionerne, skal vaere udformet, konstrueret og samlet saaledes, at koeretoejet under normal brug og paa trods af de vibrationer, som dets dele udsaettes for, kan opfylde forskrifterne i dette direktiv.

De tekniske forholdsregler, fabrikanten traeffer, skal sikre, at udstoednings- og fordampningsemissionerne i henhold til dette direktiv begraenses effektivt i hele koeretoejets normale levetid og under normal brug. For udstoedningsemissioners vedkommende anses disse bestemmelser for at vaere overholdt, hvis forskrifterne i henholdsvis punkt 5.3.1.4 og 7.1.1.1 er opfyldt.

Ved anvendelse af lambdasonde i forbindelse med styret katalysator skal man sikre sig, at det stoekiometriske luft/braendstofforhold (lambda) hverken aendres ved en bestemt hastighed eller under acceleration. Midlertidige variationer af dette forhold er dog tilladt paa betingelse af, at de ogsaa forekommer under den afproevning, der er defineret henholdsvis i punkt 5.3.1 og 7.1.1, eller saafremt disse variationer er noedvendige for at sikre koeretoejets koeresikkerhed, regelmaessige motorgang og de forureningsbegraensende komponenters funktion, eller saafremt disse variationer er noedvendige ved koldstart af motoren.

5.1.2. Et koeretoej udstyret med motor med styret taending skal vaere konstrueret saaledes, at det kan koere paa blyfri benzin som specificeret i direktiv 85/210/EOEF (1). 5.1.2.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.1.2.2 skal braendstoftankens paafyldningsaabning vaere udformet saaledes, at det ikke er muligt at paafylde braendstof fra en benzinstander, hvis betjeningspistols mundstykke har en udvendig diameter paa 23,6 mm eller derover.

5.1.2.2. Punkt 5.1.2.1 finder ikke anvendelse paa et koeretoej, for hvilket begge nedenstaaende betingelser er opfyldt: 5.1.2.2.1. koeretoejet er udformet og konstrueret saaledes, at intet af udstyret til begraensning af emissionen af luftforurenende gasser beskadiges af blyholdig benzin, og

5.1.2.2.2. koeretoejet er paa ioejnefaldende, let laeselig og uudslettelig maade maerket med det i ISO 2575-1982 specificerede symbol for blyfri benzin paa et sted, der er umiddelbart synligt for en person, der fylder braendstof paa braendstoftanken. Yderligere maerkning er tilladt.

5.2. Afproevning

I tabel I/5.2 er vist de forskellige muligheder for typegodkendelse af et koeretoej. 5.2.1. Med undtagelse af de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer underkastes koeretoejer med motor med styret taending foelgende proever: - type I (simulering af de gennemsnitlige udstoedningsemissioner efter koldstart)

- type III (emissioner af krumtaphusgasser)

- type IV (fordampningsemissioner)

- type V (holdbarhed af forureningsbegraensende udstyr).

5.2.2. De i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer med motor med styret taending underkastes foelgende proever: - type I (simulering af de gennemsnitlige udstoedningsemissioner efter koldstart)

- type II (emissionen af carbonmonoxid i tomgang)

- type III (emissioner af krumtaphusgasser).

5.2.3. Med undtagelse af de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer underkastes koeretoejer med motor med kompressionstaending foelgende proever: - type I (simulering af de gennemsnitlige udstoedningsemissioner efter koldstart)

- type V (holdbarhed af forureningsbegraensende udstyr). (1) EFT nr. L 96 af 3.4.1985, s. 25.

5.2.4. De i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer med motor med kompressionstaending underkastes foelgende proeve: - type I (simulering af de gennemsnitlige udstoedningsemissioner efter koldstart - kun luftforurenende gasser).

5.3. Beskrivelse af proeverne 5.3.1. Type I-proeve (simulering af de gennemsnitlige udstoedningsemissioner efter koldstart) 5.3.1.1. I figur I/5.3 er der i et rutediagram vist de forskellige muligheder for type I-godkendelse.

Denne proeve udfoeres paa alle de i punkt 1 anfoerte koeretoejer med en totalmasse, der ikke overstiger 3,5 tons.

5.3.1.2. Koeretoejet anbringes paa en rullestand forsynet med effektabsorptions- og inertisimuleringsudstyr. 5.3.1.2.1. Undtagen naar det drejer sig om de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer, gennemfoeres der en proeve uden afbrydelse med en samlet varighed paa 19 minutter og 40 sekunder bestaaende af to dele, del 1 og del 2. Med fabrikantens samtykke kan der indfoeres en kort afbrydelse af proeveforloebet paa hoejst 20 sekunder mellem afslutningen af del 1 og begyndelsen af del 2 for at goere det muligt at justere proeveapparaturet.

5.3.1.2.2. Del 1 bestaar af fire elementaere proevecykler for koersel i byomraader. Hver cyklus omfatter 15 faser (tomgang, acceleration, konstant hastighed, retardation osv.).

5.3.1.2.3. Del 2 bestaar af én proevecyklus for koersel uden for byomraader. Denne cyklus omfatter 13 faser (tomgang, acceleration, konstant hastighed, retardation osv.).

>PIC FILE= "T0048521">

5.3.1.2.4. Naar det drejer sig om de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer, gennemfoeres der en proeve uden afbrydelse med en samlet varighed paa 13 minutter bestaaende alene af de fire elementaere proevecykler for koersel i byomraader (del 1).

5.3.1.2.5. Under proeven fortyndes udstoedningsgassen, og der opsamles en proeve i en eller flere saekke. Det proevede koeretoejs udstoedningsgas fortyndes, udtages og analyseres efter den nedenfor beskrevne fremgangsmaade, og det samlede volumen af den fortyndede udstoedningsgas maales.

Baade emissionerne af carbonmonoxid, carbonhydrid og nitrogenoxid og emissionerne af luftforurenende partikler fra koeretoejer med motor med kompressionstaending registreres.

5.3.1.3. Proeven udfoeres efter den i bilag III beskrevne fremgangsmaade. De metoder, der benyttes til indsamling og analyse af gasserne samt til fjernelse og vejning af partiklerne, skal vaere de foreskrevne.

5.3.1.4. Med forbehold af forskrifterne i punkt 5.3.1.4.2 og 5.3.1.5 gentages proeverne tre gange. Undtagen naar det drejer sig om de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer for hver enkelt proeve, skal resultaterne multipliceres med de i punkt 5.3.5 anfoerte relevante forringelsesfaktorer. Den masse af luftforurenende emissioner og, i tilfaelde af koeretoejer med motor med kompressionstaending, den masse af partikler, der herved faas i hver enkelt proeve, skal vaere mindre end de i tabellen nedenfor anfoerte vaerdier: >PIC FILE= "T0048522"> 5.3.1.4.1. Uanset bestemmelserne i punkt 5.3.1.4 kan den ene af de tre saaledes opnaaede masser for hver enkelt forurenende stof eller kombination af forurenende stoffer overstige den foreskrevne graensevaerdi, dog med hoejst 10 %, forudsat at det aritmetiske gennemsnit af de tre resultater ligger under den foreskrevne graensevaerdi. Saafremt de foreskrevne graensevaerdier overskrides for mere end ét forurenende stofs vedkommende, er det uden betydning, om dette forekommer under den samme proeve eller under forskellige proever (1).

5.3.1.4.2.

>PIC FILE= "T0048523">

5.3.1.5. Antallet af de i punkt 5.3.1.4 foreskrevne proever nedsaettes paa de nedenfor definerede betingelser, saafremt V1 er resultatet af den foerste proeve og V2 resultatet af den anden proeve for hvert forurenende stof eller for den kombinerede emission af to forurenende stoffer med forbehold af begraensning. 5.3.1.5.1. Der udfoeres kun én proeve, saafremt resultatet for hvert forurenende stof eller for den kombinerede emission af to forurenende stoffer med forbehold af begraensning er mindre end eller lig med 0,70 L (dvs. >PIC FILE= "T0048524">

5.3.1.5.2. Saafremt kravet i punkt 5.3.1.5.1 ikke opfyldes, udfoeres der kun to proever, hvis foelgende krav er opfyldt for hvert forurenende stof eller for den kombinerede emission af to forurenende stoffer med forbehold >PIC FILE= "T0048525">

5.3.2. Type II-proeve (proeve af emissionen af carbonmonoxid i tomgang) 5.3.2.1. Denne proeve udfoeres paa alle de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer med motor med styret taending.

5.3.2.2. Ved afproevning i overensstemmelse med bilag IV maa volumenmaengden af carbonmonoxid i den udstoedningsgas, der udsendes i tomgang, ikke overstige 3,5 % ved den til type I-proeven benyttede indstilling og ikke overstige 4,5 % inden for de i bilaget specificerede indstillingsmuligheder.

5.3.3. Type III-proeve (kontrol af emissionen af krumtaphusgasser) 5.3.3.1. Denne proeve udfoeres paa alle de i punkt 1 anfoerte koeretoejer, dog med undtagelse af koeretoejer med motor med kompressionstaending. (1) Hvis et af de tre resultater for hvert forurenende stof eller kombination af forurenende stoffer overstiger den i punkt 5.3.1.4 foreskrevne graensevaerdi med mere end 10 %, fortsaettes proeven for det paagaeldende koeretoej som specificeret i punkt 5.3.1.4.2.

>PIC FILE= "T0048526">

5.3.3.2. Ved afproevning i overensstemmelse med bilag V maa krumtaphusets ventilationssystem ikke muliggoere emission af krumtaphusgasser til atmosfaeren.

5.3.4. Type IV-proeve (bestemmelse af fordampningsemissioner) 5.3.4.1. Denne proeve udfoeres paa alle de i punkt 1 anfoerte koeretoejer, dog med undtagelse af koeretoejer med motor med kompressionstaending og de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer.

5.3.4.2. Ved afproevning i overensstemmelse med bilag VI maa fordampningsemissionerne ikke overstige 2 g/proeve.

5.3.5. Type V-proeve (holdbarheden af forureningsbegraensende udstyr) 5.3.5.1. Denne proeve udfoeres paa alle de i punkt 1 anfoerte koeretoejer, dog med undtagelse af de i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer. Proeven repraesenterer en holdbarhed paa 80 000 km koert efter programmet beskrevet i bilag VII paa bane, vej eller rullestand.

5.3.5.2. Uanset bestemmelserne i punkt 5.3.5.1 kan fabrikanten vaelge at benytte de i nedenstaaende tabel anfoerte forringelsesfaktorer i stedet for afproevning i henhold til punkt 5.3.5.1: >PIC FILE= "T0048527">

Efter anmodning fra fabrikanten kan den tekniske tjeneste udfoere type I-proeven foer afslutning af type V-proeven ved brug af forringelsesfaktorerne i tabellen ovenfor. Efter afslutning af type V-proeven kan den tekniske tjeneste derefter aendre de i henhold til bilag IX registrerede typegodkendelsesresultater ved at udskifte forringelsesfaktorerne i tabellen ovenfor med de forringelsesfaktorer, der maales i type V-proeven.

5.3.5.3. Forringelsesfaktorerne bestemmes enten ved brug af den i punkt 5.3.5.1 beskrevne fremgangsmaade eller ved brug af vaerdierne i tabellen i punkt 5.3.5.2. Faktorerne benyttes til at konstatere, om der foreligger overensstemmelse med kravene i punkt 5.3.1.4 og 7.1.1.1.

6. UDVIDELSE AF EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

6.1. Udvidelser i relation til emissionen af udstoedningsgas (type I-og type II-proever) 6.1.1. Koeretoejstyper med afvigende referencemasse

Godkendelse af en koeretoejstype kan paa foelgende betingelser udvides til at omfatte koeretoejstyper, der kun afviger fra den godkendte type med hensyn til referencemasse: 6.1.1.1. Andre koeretoejer end de i punkt 8.1 anfoerte 6.1.1.1.1. Godkendelse kan kun udvides til at omfatte koeretoejstyper med en referencemasse, der udelukkende kraever anvendelse af den umiddelbart hoejere eller en lavere inertiaekvivalent.

6.1.1.2. De i punkt 8.1 anfoerte koeretoejer 6.1.1.2.1. Godkendelse kan kun udvides til at omfatte koeretoejstyper med en referencemasse, der udelukkende kraever anvendelse af den umiddelbart hoejere eller umiddelbart lavere inertiaekvivalent.

6.1.1.2.2. Saafremt referencemassen for den koeretoejstype, for hvilken der anmodes om udvidelse, kraever brug af et svinghjul med en hoejere inertiaekvivalent end den, der benyttes til den allerede godkendte koeretoejstype, meddeles udvidelse af godkendelse.

6.1.1.2.3. Saafremt referencemassen for den koeretoejstype, for hvilken der anmodes om udvidelse, kraever brug af et svinghjul med en lavere inertiaekvivalent end den, der benyttes til den allerede godkendte koeretoejstype, meddeles udvidelse af godkendelse, saafremt massen af de forurenende stoffer fra det koeretoej, der allerede er godkendt, ligger inden for de graensevaerdier, der foreskrives for det koeretoej, for hvilket der anmodes om udvidelse af godkendelse.

6.1.2. Koeretoejstyper med afvigende totalt gearudvekslingsforhold

Godkendelse af en koeretoejstype kan paa foelgende betingelser udvides til at omfatte koeretoejstyper, som kun afviger fra den godkendte type med hensyn til det totale gearudvekslingsforhold: 6.1.2.1. For hvert af de i type I-proeven anvendte gearudvekslingsforhold bestemmes forholdet >PIC FILE= "T0048528">

hvor V1 og V2 ved en motorhastighed paa 1 000 omdr./min. er henholdvis den godkendte koeretoejstypes motoromdrejningshastighed og motoromdrejningshastigheden af den koeretoejstype, for hvilken der anmodes om udvidelse af godkendelse.

6.1.2.2.

>PIC FILE= "T0048529">

6.1.2.3.

>PIC FILE= "T0048530">

6.1.3. Koeretoejstyper med afvigende referencemasse og afvigende totalt gearudvekslingsforhold

Godkendelse af en koeretoejstype kan udvides til at omfatte koeretoejstyper, som kun afviger fra den godkendte type med hensyn til referencemasse og totalt gearudvekslingsforhold, forudsat at alle de i punkt 6.1.1 og 6.1.2 foreskrevne betingelser er opfyldt.

6.1.4. Bemaerkning:

En godkendelse af en koeretoejstype i overensstemmelse med punkt 6.1.1 til 6.1.3 kan ikke udvides til at omfatte andre koeretoejstyper.

6.2. Fordampningsemissioner (type IV-proeve) 6.2.1. Godkendelse af en koeretoejstype forsynet med et system til begraensning af fordampningsemissioner kan udvides paa foelgende betingelser: 6.2.1.1. Det grundlaeggende braendstof/luft-blandingsprincip (f.eks. singlepoint-indsproejtning, karburator) skal vaere det samme.

6.2.1.2. Braendstoftankens form samt braendstoftankens og braendstofroerenes materiale skal vaere identiske. Braendstofroerenes tvaersnit og omtrentlige laengde skal vaere identiske, idet det vaerste tilfaelde (braendstofroerenes laengde) paa en gruppe koeretoejer afproeves. Spoergsmaalet om, hvorvidt det kan accepteres, at damp/vaeske-separatorerne ikke er identiske, afgoeres af den tekniske tjeneste, der foretager typegodkendelsesafproevningen. Braendstoftankens rumindhold maa hoejst afvige med ± 10 %. Tankudluftningsventilen skal indstilles paa samme maade.

6.2.1.3. Metoden til opbevaring af braendstofdamp skal vaere identisk, dvs. udskillerens form og volumen, opbevaringsmediet, luftfiltret (hvis anvendt til begraensning af fordampningsemissionen) osv.

6.2.1.4. Svoemmerhusets braendstofvolumen maa hoejst afvige med ± 10 milliliter.

6.2.1.5. Metoden til udluftning af den ophobede damp skal vaere identisk (f.eks. luftgennemstroemning, startpunkt eller udluftet volumen i loebet af en proevecyklus).

6.2.1.6. Metoden til aflukning og udluftning af braendstofmaaleren skal vaere identisk.

6.2.2. Yderligere bemaerkninger: a) forskellig motorstoerrelse er tilladt

b) forskellig motoreffekt er tilladt

c) automatiske og manuelle gearkasser samt to- og fire-hjulstraek er tilladt

d) forskellig karrosseriform er tilladt

e) forskellig hjul- og daekstoerrelse er tilladt.

6.3. Holdbarhed af forureningsbegraensende udstyr (type V-proeve) 6.3.1. Godkendelse af en koeretoejstype kan udvides til at omfatte forskellige koeretoejstyper, forudsat at kombinationen af motor/forureningsbegraensningssystem er identisk med det allerede godkendte koeretoejs.

Med henblik herpaa anses koeretoejstyper, hvis nedenfor beskrevne parametre er identiske eller ligger inden for de foreskrevne graensevaerdier, for at have den samme kombination af motor/forureningsbegraensningssystem. 6.3.1.1. Motor: - antal cylindre

- motorslagvolumen (± 15 %)

- cylinderblokkens opbygning

- antal ventiler

- braendstofsystem

- type koelesystem

- forbraendingsproces.

6.3.1.2. Forureningsbegraensningssystem: - katalysator:

- antal katalysatorer

- katalysatorens stoerrelse og form (volumen ± 10 %)

- type katalytisk behandling (oxiderende, trevejs osv.)

- aedelmetalbelastning (identisk eller hoejere)

- aedelmetalforhold (± 15 %)

- grundkonstruktion (opbygning og materiale)

- celletaethed

- type katalysatorindkapsling

- katalysatorens placering (anbringelse og dimension i udstoedningssystemet, som ikke frembringer temperaturudsving paa mere end ± 50 °K ved katalysatorens (indgangsaabning).

- luftindsproejtning:

- forefindes/forefindes ikke

- type (pulserende luft, luftpumper osv.).

- udstoedningsgasrecirkulation (EGR):

- forefindes/forefindes ikke.

6.3.1.3. Inertikategori : den inertikategori, der ligger umiddelbart over, og enhver aekvivalent inertikategori under.

6.3.1.4. Holdbarhedsproeven kan udfoeres med et koeretoej, som afviger med hensyn til karroseriform, gearkasse (automatisk eller manuel) samt hjul- eller daekstoerrelse fra den koeretoejstype, for hvilken der ansoeges om typegodkendelse.

7. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

7.1. Generelt kontrolleres produktionens overensstemmelse med hensyn til begraensningen af udstoedningsgas- og fordampningsemissioner fra koeretoejet paa grundlag af beskrivelsen i den i bilag IX anfoerte standardtypegodkendelsesattest og, om noedvendigt, paa grundlag af samtlige eller nogle af de i punkt 5.2 beskrevne type I-, type II-, type III- og type IV-proever. 7.1.1. Kontrollen af koeretoejets overensstemmelse med type I-proeven foregaar paa foelgende maade: 7.1.1.1. Et koeretoej udtages af serien og underkastes den i punkt 5.3.1 beskrevne proeve. Forringelsesfaktorerne benyttes paa tilsvarende maade. De i punkt 5.3.1.4 anfoerte graensevaerdier erstattes dog af foelgende vaerdier: >PIC FILE= "T0048531">

7.1.1.2. Saafremt det udtagne koeretoej ikke opfylder forskrifterne i punkt 7.1.1.1, kan fabrikanten anmode om, at der udfoeres maalinger paa en stikproeve af koeretoejer udtaget af serien og omfattende det oprindeligt udtagne koeretoej. Fabrikanten fastsaetter stoerrelsen af stikproeven. De andre koeretoejer end det oprindeligt >PIC FILE= "T0048532">

S (1) bestemmes derefter for emissionerne af carbonmonoxid, de kombinerede emissioner af carbonhydrid og nitrogenoxid og partikelemissionerne. Serieproduktionen anses derefter for at vaere overensstemmende, hvis, foelgende betingelse er opfyldt: >PIC FILE= "T0048533">

7.1.2. Ved en type II-proeve eller en type III-proeve udfoert paa et koeretoej udtaget af serien skal betingelserne i punkt 5.3.2.2 og 5.3.3.2 opfyldes.

7.1.3. Uanset bestemmelserne i punkt 3.1.1 i bilag III kan den tekniske tjeneste, der kontrollerer produktionens overensstemmelse, med fabrikantens samtykke udfoere type I-, type II-, type III- og type IV-proever paa koeretoejer, der har koert mindre end 3 000 km.

7.1.4. Ved afproevning i overensstemmelse med bilag VI maa de gennemsnitlige fordampningsemissioner fra alle producerede koeretoejer af den godkendte type ikke overstige den i punkt 5.3.4.2 anfoerte graensevaerdi.

7.1.5. Ved den afsluttende rutinemaessige produktionskontrol kan indehaveren af standardtypegodkendelsen paavise produktionens overensstemmelse ved at udtage koeretoejer til stikproevekontrol, som skal opfylde forskrifterne i punkt 7 i bilag VI. (1) Standardafvigelsen er: >PIC FILE= "T0048534"> >PIC FILE= "T0048535">

8. OVERGANGSBESTEMMELSER

8.1. Med henblik paa standardtypegodkendelse og overensstemmelseskontrol af: - andre koeretoejer end koeretoejer i klasse M1

- koeretoejer i klasse M1, der er beregnet til at transportere mere end seks personer, foereren iberegnet, eller hvis totalmasse overstiger 2 500 kg

- terraengaaende koeretoejer som defineret i bilag I til direktiv 70/156/EOEF, senest aendret ved direktiv 87/403/EOEF (1)

skal den proeve, der udfoeres, vaere del 1 af koerecyklen. Graensevaerdierne i tabellen i punkt 5.3.1.4 (standardtypegodkendelse) og tabellen i punkt 7.1.1.1 (overensstemmelseskontrol) erstattes af foelgende tabeller:

For standardtypegodkendelse af koeretoejer: >PIC FILE= "T0048536">

For produktionsoverensstemmelseskontrol: >PIC FILE= "T0048537">

8.2. Foelgende bestemmelser finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 1994 for den foerste ibrugtagning af koeretoejer, som er blevet standardtypegodkendt inden den 1. juli 1993: - overgangsbestemmelserne i punkt 8.3 (med undtagelse af punkt 8.3.1.3) i bilag I til direktiv 70/220/EOEF, aendret ved direktiv 88/436/EOEF

- bestemmelserne i bilag I til direktiv 70/220/EOEF, aendret ved direktiv 88/76/EOEF, for koeretoejer i klasse M1, bortset fra de i punkt 8.1 i dette bilag omhandlede, som er udstyret med motor med styret taending paa over 2 000 cm3

- bestemmelserne for koeretoejer med et slagvolumen paa under 1 400 cm3 i direktiv 70/220/EOEF, aendret ved direktiv 89/458/EOEF.

Paa fabrikantens anmodning kan proever udfoert i overensstemmelse med disse krav accepteres i stedet for den proeve, som er beskrevet i punkt 5.3.1, 5.3.5 og 7.1.1 i bilag I til direktiv 70/220/EOEF, senest aendret ved direktiv 91/441/EOEF.

8.3. Indtil den 1. juli 1994 for saa vidt angaar typegodkendelse og indtil den 31. december 1994 for saa vidt angaar den foerste ibrugtagning, er graensevaerdierne for den kombinerede masse af carbonhydrider og nitrogenoxider og for massen af partikler for koeretoejer udstyret med motor med kompressionstaending af typen med direkte indsproejtning, med undtagelse af de koeretoejer, der er naevnt i punkt 8.1, dem, der fremkommer, naar vaerdierne L3 og L2 i tabellerne i 5.3.1.4 (standardtypegodkendelse) og 7.1.1.1 (overensstemmelseskontrol) ganges med en faktor paa 1,4. (1) EFT nr. L 220 af 8.8.1987, s. 44.

BILAG II OPLYSNINGSSKEMA Nr. ... i overensstemmelse med bilag I til Raadets direktiv 70/156/EOEF om EOEF-standardtypegodkendelse og omhandlende foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer (direktiv 70/220/EOEF, senest aendret ved direktiv 91/441/EOEF)

>PIC FILE= "T0048538">

>PIC FILE= "T0048539">

>PIC FILE= "T0048540">

>PIC FILE= "T0048541">

>PIC FILE= "T0048542">

>PIC FILE= "T0048543">

>PIC FILE= "T0048544">

BILAG III TYPE I-PROEVE (Kontrol af emission af udstoedningsgasser efter koldstart)

1. INDLEDNING

I dette bilag beskrives fremgangsmaaden for udfoerelse af den i punkt 5.3.1 i bilag I definerede type I-proeve.

2. PROEVECYKLUS PAA RULLESTAND

2.1. Beskrivelse af cyklen

Proevecyklen paa rullestand er beskrevet i tillaeg I til dette bilag.

2.2. Generelle betingelser for gennemfoerelse af cyklen

Der gennemfoeres efter behov en raekke foreloebige proevecykler med henblik paa at fastslaa, hvordan speeder og bremsepedal bedst aktiveres, for at cyklen ligger saa taet paa den teoretiske proevecyklus som muligt inden for de foreskrevne graenser.

2.3. Brug af gear 2.3.1. Hvis den hoejeste hastighed, der kan naas i 1. gear, er under 15 km/h, benyttes 2., 3. og 4. gear til de elementaere proevecykler for koersel i byomraader (del 1) og 2., 3., 4. og 5. gear til proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2). 2., 3. og 4. gear kan ligeledes benyttes til proevecyklen for koersel i byomraader (del 1) og 2., 3., 4. og 5. gear til proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2), hvis det i koereanvisningerne anbefales at starte i 2. gear paa plan vej, eller hvis 1. gear udelukkende er beregnet til terraenkoersel, langsom koersel eller bugsering.

For koeretoejer med en maksimal motorkraft paa mindre end eller lig med 30 kW og en maksimumshastighed paa mindre end eller lig med 130 km/h, skal maksimumshastigheden i proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2) indtil den 1. juli 1994 begraenses til 90 km/h. Efter denne dato skal koeretoejer, der ikke naar op paa de vaerdier for acceleration og maksimumshastighed, som er fastsat i proevecyklen, koeres med speederen i bund, indtil de igen naar omraadet for den fastsatte koerselskurve. Afvigelserne fra proevecyklen skal anfoeres i proeverapporten.

2.3.2. Koeretoejer med halvautomatisk gear afproeves med gearet i den til ligeudkoersel normalt benyttede stilling, og gearskiftet anvendes i henhold til fabrikantens anvisninger.

2.3.3. Koeretoejer med automatgear afproeves i hoejeste gear (position »drive«). Speederen aktiveres saaledes, at der opnaas saa jaevn en acceleration som mulig, og saaledes, at der skiftes gennem gearene i normal raekkefoelge. Gearskiftepunkterne i tillaeg 1 til dette bilag gaelder imidlertid ikke ; accelerationen skal fortsaettes gennem den fase, der er repraesenteret ved den rette linje mellem afslutningen af hver tomgangsfase og begyndelsen af den naestfoelgende fase med konstant hastighed. Tolerancerne i punkt 2.4 finder anvendelse.

2.3.4. Koeretoejer med manuelt betjent overgear afproeves uden brug af overgear under proevecyklen for koersel i byomraader (del 1) og med brug af overgear under proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2).

2.4. Tolerancer 2.4.1. Der tillades en tolerance paa ± 2 km/h mellem den foreskrevne hastighed og den teoretiske hastighed under acceleration, ved konstant hastighed og under retardation med brug af koeretoejets bremser. Hvis koeretoejet retarderer hurtigere uden brug af bremser, finder kun forskrifterne i punkt 6.5.3 anvendelse. Der accepteres hastighedstolerancer, der er stoerre end de foreskrevne under overgangen fra én fase til en anden, forudsat at tolerancerne ikke paa noget givet tidspunkt overskrides i mere end 0,5 sek.

2.4.2. Tidstolerancerne er ± 1,0 sek. Disse tolerancer gaelder baade ved begyndelsen og afslutningen af hver gearskiftefase (1) i proevecyklen for koersel i byomraader (del 1) og for proeveafsnit nr. 3, 5 og 7 i proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2).

2.4.3. Hastigheds- og tidstolerancerne kombineres som vist i tillaeg 1 til dette bilag.

3. KOERETOEJ OG BRAENDSTOF

3.1. Testkoeretoej 3.1.1. Det fremstillede koeretoej skal vaere i god mekanisk stand. Det skal vaere tilkoert og have koert mindst 3 000 km.

3.1.2. Der maa ikke forekomme utaetheder i udstoedningssystemet, som kan mindske den indsamlede gasmaengde, som skal vaere den maengde, der udstoedes fra motoren.

3.1.3. Der kan foretages en kontrol af taetheden i indsugningssystemet for at sikre, at karbureringen ikke paavirkes af tilfaeldigt luftindtag.

3.1.4. Motor og betjeningsorganer indstilles som foreskrevet af fabrikanten. Dette gaelder saerlig for tomgangsindstillingen (motoromdrejningshastighed og carbonmonoxidindhold i udstoedningsgassen), koldstartanordningen og systemet til begraensning af emissionen af luftforurenende stoffer i udstoedningsgassen.

3.1.5. Testkoeretoejet eller et tilsvarende koeretoej skal evt. vaere forsynet med udstyr til maaling af de karakteristikparametre, der kraeves til indstilling af rullestanden i henhold til punkt 4.1.1.

3.1.6. Den tekniske tjeneste kan kontrollere, at koeretoejets specifikationer stemmer overens med de af fabrikanten opgivne specifikationer, at det kan benyttes til normal koersel, og specielt at det kan starte i kold og varm tilstand.

3.2. Braendstof

Til proeven skal anvendes det referencebraendstof, der er specificeret i bilag VIII.

4. PROEVEAPPARATUR

4.1. Rullestand 4.1.1. Standen skal kunne simulere koeremodstanden paa vej og vaere én af foelgende to typer: - stand med fast effektabsorptionskurve, dvs. en stand, hvis fysiske parametre giver en fast effektabsorptionskurveform

- stand med indstillelig effektabsorptionskurve, dvs. en stand med mindst to koeremodstandsparametre, der kan justeres med henblik paa at aendre effektabsorptionskurvens form.

4.1.2. Standens indstilling skal vaere stabil. Den maa ikke fremkalde foelelige vibrationer i koeretoejet, der haemmer normal koersel.

4.1.3. Standen skal vaere forsynet med udstyr til simulering af inerti og effektabsorption. Udstyret skal vaere forbundet med den forreste rulle, naar det drejer sig om en stand med to ruller.

4.1.4. Noejagtighed 4.1.4.1. Den viste effektabsorption skal kunne maales og aflaeses med en noejagtighed paa ± 5 %. (1) Det skal bemaerkes, at den samlede tilladte tidstolerance paa 2 sekunder inkluderer den tid, der medgaar til gearskift, og giver om noedvendigt et vist spillerum til at indhente proevecyklen.

4.1.4.2. For en stand med fast effektabsorptionskurve skal indstillingsnoejagtigheden ved 80 km/h vaere ± 5 %. For en stand med indstillelig effektabsorptionskurve skal noejagtigheden i indstillingen af standens effektabsorption i forhold til koeremodstanden paa vej vaere 5 % ved 100, 80, 60 og 40 km/h og 10 % ved 20 km/h. Ved hastigheder under 20 km/h skal standens effektabsorption vaere positiv.

4.1.4.3. Den samlede inerti i de roterende dele (herunder i givet fald den simulerede inerti) skal vaere kendt og ligge inden for ± 20 kg af inertiklassen ved proeven.

4.1.4.4. Koeretoejets hastighed skal maales efter rullens rotationshastighed (den forreste rulle ved stande med to ruller). Den skal maales med en noejagtighed paa ± 1 km/h ved hastigheder over 10 km/h.

4.1.5. Indstilling af effektabsorption og inerti 4.1.5.1. Stand med fast effektabsorptionskurve : effektabsorptionssimulatoren indstilles saaledes, at den absorberer den effekt, der udoeves paa drivhjulene ved en konstant hastighed paa 80 km/h, og den absorberede effekt ved 50 km/h registreres. Metoden til bestemmelse og indstilling af denne effektabsorption er beskrevet i tillaeg 3.

4.1.5.2. Stand med indstillelig effektabsorptionskurve : effektabsorptionssimulatoren indstilles saaledes, at den absorberer den effekt, der udoeves paa drivhjulene ved en konstant hastighed paa 100, 80, 60, 40 og 20 km/h. Metoden til bestemmelse og indstilling af denne effektabsorption er beskrevet i tillaeg 3.

4.1.5.3. Inerti

For stande med elektrisk inertisimulering skal det paavises, at de svarer til mekaniske inertisystemer. Metoden til paavisning heraf er beskrevet i tillaeg 4.

4.2. Udtagning af udstoedningsgas 4.2.1. Systemet til udtagning af udstoedningsgas skal kunne maale den faktiske maengde luftforurenende stoffer i udstoedningsgassen. Det udtagningssystem, der skal anvendes, er konstantvolumensystemet (CVS). Dette system kraever, at udstoedningsgassen loebende fortyndes med den omgivende luft under kontrollerede vilkaar. I CVS-maalesystemet skal to betingelser vaere opfyldt : det samlede volumen af blandingen af udstoedningsgas og fortyndingsluft skal maales, og en loebende proportional proeve af dette volumen skal indsamles til analyse.

Maengden af luftforurenende stoffer bestemmes ud fra koncentrationerne i proeverne korrigeret med indholdet af forurenende stoffer i den omgivende luft og den samlede stroemning under hele afproevningen.

Partikelemissionen bestemmes ved under hele afproevningen at udskille partikler fra en proportional del af stroemmen ved brug af dertil egnede filtre og bestemme maengden heraf ved gravimetrisk analyse i henhold til punkt 4.3.2.

4.2.2. Stroemningshastigheden i systemet skal vaere tilstraekkelig hoej til at forhindre dannelse af vandkondensat under alle de forhold, der kan forekomme under proeven, som beskrevet i tillaeg 5.

4.2.3. I figur III/4.2.3 er vist et skematisk diagram over systemet. I tillaeg 5 er beskrevet eksempler paa de tre typer CVS-system, der opfylder forskrifterne i dette bilag.

4.2.4. Gas/luft-blandingen skal vaere homogen ved punkt S2 paa udtagningssonden.

4.2.5. Sonden skal udtage en repraesentativ proeve af den fortyndede udstoedningsgas.

4.2.6. Udtagningssystemet skal vaere taet. Dets konstruktion og de anvendte materialer maa ikke paavirke koncentrationen af luftforurenende stoffer i den fortyndede udstoedningsgas. Saafremt en komponent (varmeveksler, blaeser osv.) paavirker koncentrationen af et af de luftforurenende stoffer i den fortyndede udstoedningsgas, skal proeven af det paagaeldende luftforurenende stof udtages foer denne komponent, hvis problemet ikke kan rettes.

>PIC FILE= "T0048545">

4.2.7. Saafremt testkoeretoejet er forsynet med et flergrenet udstoedningssystem, skal forbindelsesroerenes samlinger ligge saa taet paa koeretoejet som muligt.

4.2.8. De statiske trykvariationer ved koeretoejets udstoedningsroer skal ligge inden for ± 1,25 kPa af de statiske trykvariationer, der maales under proevecyklen paa rullestanden, naar der ikke er tilsluttet forbindelsesroer til udstoedningsroeret (-roerene). Der benyttes proeveudtagningssystemer, der kan holde det statiske tryk inden for ± 0,25 kPa, saafremt fabrikanten skriftligt godtgoer noedvendigheden af en snaevrere tolerance over for den kompetente myndighed, der meddeler typegodkendelse. Modtrykket skal maales i udstoedningsroeret saa taet som muligt paa dets munding eller i et forlaengerroer med samme diameter.

4.2.9. De forskellige ventiler, der dirigerer udstoedningsgassen, skal vaere hurtigtjusterende og hurtigtvirkende.

4.2.10. Gasproeverne opsamles i saekke med tilstraekkelig kapacitet. Saekkene skal vaere fremstillet af materiale, der ikke aendrer den forurenende gas med mere end ± 2 % efter 20 minutters opbevaring.

4.3. Analyseapparatur 4.3.1. Forskrifter 4.3.1.1. De luftforurenende stoffer analyseres ved hjaelp af foelgende apparatur:

- analyse af carbonmonoxid (CO) og carbondioxid (CO2):

carbonmonoxid- og carbondioxidanalyseapparaturet skal vaere af den ikke dispersive infraroedabsorberende type (NDIR)

- analyse af carbonhydrider (HC) - motorer med styret taending:

apparaturet til analyse af carbonhydrider skal vaere af flammeioniseringstypen (FID) kalibreret med propangas udtrykt som aekvivalent til carbonatomer (C1)

- analyse af carbonhydrider (HC) - motorer med kompressionstaending:

apparaturet til analyse af carbonhydrider skal vaere af flammeioniseringstypen med detektor, ventiler, roerforbindelser osv opvarmet til 463 °K (190 °C) ± 10 °K (HFID) ; det skal vaere kalibreret med propangas udtrykt som aekvivalent til carbonatomer (C1)

- analyse af nitrogenoxider (NOx)

apparaturet til analyse af nitrogenoxider skal enten vaere af kemoluminescenstypen (CLA) eller af den ikke dispersive ultravioletabsorberende type (NDUVR), begge med NOx/NO-konverter.

Partikler:

Gravimetrisk bestemmelse af de udskilte partikler. Partiklerne udskilles paa filtre, der er anbragt to og to efter hinanden i gasstroemmen. Den udskilte partikelmaengde skal pr. filterpar angives saaledes: >PIC FILE= "T0048546">

Filtrenes overflade skal vaere af et materiale, der er vandskyende og ikke gaar i forbindelse med bestanddelene i udstoedningsgassen (fluorcarbonbeklaedte glasfiberfiltre eller lignende).

4.3.1.2. Noejagtighed

Analyseapparaturet skal have en maaleskala, der er i stand til at udvise maaleresultaterne med den noejagtighed, der kraeves til maaling af koncentrationen af luftforurenende stoffer i udstoedningsgasproeverne.

Fejlvisningen maa ikke overstige ± 3 % uden hensyn til kalibreringsgassens faktiske vaerdi. Ved koncentrationer paa under 100 ppm maa fejlvisningen ikke overstige ± 3 ppm. Proeven af den omgivende luft skal maales med samme analyseapparatur og maaleskala som den tilsvarende fortyndede udstoedningsgasproeve.

Vejning af de udskilte partikler skal foretages med en noejagtighed paa 1 ¶g.

Mikrogramvaegten, der benyttes til vejning af filtrene, skal have en noejagtighed (standardafvigelse) og skalainddeling paa 1 ¶g.

4.3.1.3. Koelefaelde

Der maa ikke benyttes toerreanordninger foer analyseapparaturet, medmindre det paavises, at dette ikke har nogen indflydelse paa indholdet af luftforurenende stoffer i gasstroemmen.

4.3.2. Saerforskrifter for motorer med kompressionstaending

Der benyttes opvarmet proeveudtagningsudstyr til fortloebende HC-analyse ved hjaelp af flammeioniseringsdetektor (HFID) med registreringsenhed (R). Den gennemsnitlige koncentration af de maalte carbonhydrider bestemmes ved integration. Under hele afproevningen skal det opvarmede proeveudtagningsudstyrs temperatur holdes paa 463 ± 10 °K (190 ± 10 °C). Det opvarmede proeveudtagningsudstyr skal vaere forsynet med et opvarmet filter (Fh) med en virkningsgrad paa 99 % for partikler 0,3 ¶m til udskillelse af faste partikler fra gasstroemmen til analyse. Proeveudtagningsudstyrets responstid (fra sonden til analyseapparatets indtag) maa hoejst vaere 4 sek.

HFID-enheden skal benyttes med et konstantstroemssystem (varmeveksler) for at sikre en repraesentativ proeveudtagning, medmindre der kompenseres for variationer i CFV- eller CFO-stroemmene.

Enheden til udtagning af partikelproever bestaar af fortyndingstunnel, proeveudtagningssonde, filterenhed, delstroemspumpe, stroemningshastighedsregulator og maaleenhed. Den del af stroemmen, hvori partikelproeverne udtages, foeres gennem to filtre monteret efter hinanden. Sonden til udtagning af partikelproever i gasstroemmen skal vaere anbragt saaledes i fortyndingskanalen, at der kan udtages en repraesentativ og homogen proeve af luft/udstoedningsgas-blanding i gasstroemmen, og saaledes, at luft/udstoedningsgas-blandingens temperatur hoejst er 325 °K (52 °C) paa proeveudtagningsstedet. Gasstroemmens temperatur i stroemningsmaaleren maa hoejst variere med ± 3 °K og stroemningshastigheden hoejst med ± 5 %. Hvis stroemningsvolumenet aendrer sig for meget paa grund af for kraftig filterbelastning, skal proeven afbrydes. Naar proeven gentages, skal stroemningshastigheden saettes ned, og/eller der skal benyttes et stoerre filter. Filtrene maa tidligst en time foer proevens begyndelse tages ud af konditioneringslokalet.

Partikelfiltrene konditioneres (temperatur og luftfugtighed) i mindst 8 og hoejst 56 timer inden proeven paa en aaben bakke, der er beskyttet mod stoev og anbragt i et luftkonditioneret lokale. Efter denne konditionering vejes de klinisk rene filtre og opbevares, indtil de skal anvendes.

Anvendes filtrene ikke inden for en time, efter at de er taget ud af vejelokalet, skal de vejes paa ny.

1-times graensen kan erstattes af en 8-timers graense, hvis en af foelgende betingelser eller begge er opfyldt: - et stabiliseret filter anbringes og opbevares i en aflukket filterholder med tillukkede ender, eller

- et stabiliseret filter anbringes i en aflukket filterholder, som umiddelbart derefter anbringes i proeveudtagningsudstyr, hvorigennem der ikke er nogen stroemning.

4.3.3. Kalibrering

Alt analyseapparatur skal kalibreres saa ofte, som det er noedvendigt, og under alle omstaendigheder i loebet af den maaned, der gaar forud for typegodkendelsesafproevningen, dog mindst én gang hver sjette maaned med henblik paa produktionsoverensstemmelseskontrol. Den kalibreringsmetode, der skal anvendes, er beskrevet i tillaeg 6 for det i punkt 4.3.1 naevnte analyseapparatur.

4.4. Volumenmaaling 4.4.1. Metoden til maaling af det samlede volumen af den fortyndede udstoedningsgas i konstantvolumensystemet skal have en noejagtighed paa ± 2 %.

4.4.2. Kalibrering af konstantvolumensystemet

Volumenmaaleren i konstantvolumensystemet skal kalibreres efter en metode, der er i stand til at sikre den foreskrevne noejagtighed, og tilstraekkelig hyppigt til, at denne noejagtighed opretholdes.

I tillaeg 6 er der beskrevet et eksempel paa en kalibreringsmetode, der giver den fornoedne noejagtighed. I denne metode benyttes en dynamisk stroemningsmaaler, der er egnet til maaling af den hoeje stroemningshastighed, der forekommer under proever ved brug af konstantvolumensystemet. Maalerens noejagtighed skal vaere certificeret i overensstemmelse med en godkendt national eller international standard.

4.5. Gasser 4.5.1. Rene gasser

Foelgende rene gasser skal om noedvendigt staa til raadighed for kalibrering og brug: >PIC FILE= "T0048547">

4.5.2. Kalibreringsgasser

Gasblandinger med foelgende kemiske sammensaetning skal staa til raadighed: - C3H8 og renset syntetisk luft (4.5.1)

- CO og renset nitrogen

- CO2 og renset nitrogen

- NO og renset nitrogen

(NO2-indholdet i denne kalibreringsgas maa ikke overstige 5 % af NO-indholdet).

Den reelle sammensaetning af en kalibreringsgas maa hoejst afvige fra den nominelle vaerdi med ± 2 %.

Koncentrationerne i tillaeg 6 kan ogsaa fremstilles ved hjaelp af et gasdeleapparat gennem fortynding med renset N2 eller med renset syntetisk luft. Blanderens noejagtighed skal vaere saaledes, at koncentrationerne af de fortyndede kalibreringsgasser kan bestemmes med en noejagtighed paa ± 2 %.

4.6. Yderligere apparatur 4.6.1. Temperaturer

Temperaturerne i tillaeg 8 maales med en noejagtighed paa ± 1,5 °K.

4.6.2. Tryk

Det atmosfaeriske tryk skal kunne maales med en noejagtighed paa ± 0,1 kPa.

4.6.3. Absolut luftfugtighed

Den absolutte luftfugtighed (H) skal kunne maales med en noejagtighed paa ± 5 %.

4.7. Systemet til udtagning af udstoedningsgasproever skal kontrolleres efter den i punkt 3 i tillaeg 7 beskrevne metode. Afvigelsen mellem den indsugede gasmaengde og den maalte gasmaengde maa hoejst vaere 5 %.

5. FORBEREDELSE AF PROEVEN

5.1. Indstilling af inertisimulatorerne til koeretoejets translationsinertier

Der benyttes en inertisimulator, der giver en samlet inerti i de roterende masser, der svarer til referencemassen inden for foelgende graensevaerdier: >PIC FILE= "T0048548">

5.2. Indstilling af rullestand

Effektabsorptionen indstilles som beskrevet i punkt 4.14.

Den anvendte metode og de opnaaede vaerdier (aekvivalent inerti, karakteristikindstillingsparametre) anfoeres i proeverapporten.

5.3. Forkonditionering af koeretoej 5.3.1. Ved koeretoejer med motor med kompressionstaending skal den i tillaeg 1 beskrevne del 2-proevecyklus anvendes til maaling af partikler hoejst 36 timer og mindst seks timer foer afproevning. Der gennemkoeres tre paa hinanden foelgende proevecykler. Indstillingen af standen skal vaere som anfoert i punkt 5.1 og 5.2.

Efter denne forkonditionering, der kun gaelder motorer med kompressionstaending, og inden afproevning skal koeretoejer med motor med kompressionstaending og med styret taending opbevares i et lokale, hvor temperaturen ligger forholdsvis konstant mellem 293 og 303 °K (20 og 30 °C). Denne konditionering skal ske i mindst seks timer, og under alle omstaendigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. koelevaeske kun afviger med ± 2 °K fra rumtemperaturen.

Hvis fabrikanten kraever det, udfoeres proeven senest 30 timer efter, at koeretoejet har koert ved normal temperatur.

5.3.2. Daektrykket skal vaere som specificeret af fabrikanten og som anvendt ved den forudgaaende vejproeve til justering af bremser. Paa stande med to ruller kan daektrykket oeges med indtil 50 % over det af fabrikanten anbefalede daektryk. Det faktisk anvendte daektryk skal anfoeres i proeverapporten.

6. FREMGANGSMAADE VED AFPROEVNING PAA RULLESTAND

6.1. Saerlige betingelser for gennemfoerelse af proevecyklen 6.1.1. Under proeven skal proeverummets temperatur ligge mellem 293 og 303 °K (20 og 30 °C). Den absolutte luftfugtighed (H) i lokalet og i motorens indsugningsluft skal opfylde foelgende betingelser: >PIC FILE= "T0048549">

6.1.2. Koeretoejet skal saa vidt muligt staa vandret under proeven for at undgaa en unormal braendstoffordeling.

6.1.3. Proeven gennemfoeres med aaben motorhjelm, medmindre dette teknisk set er umuligt. Der kan om noedvendigt benyttes en hjaelpeblaeser paa koeleren (ved vandkoeling) eller paa luftindtaget (ved luftkoeling) for at holde en normal motortemperatur.

6.1.4. Under proeven registreres hastigheden i forhold til tiden, saa at det kan vurderes, om proevecyklerne gennemkoeres korrekt.

6.2. Start af motor 6.2.1. Motoren startes som anvist af fabrikanten og som beskrevet i seriefremstillede koeretoejers instruktionsbog.

6.2.2. Motoren skal gaa i tomgang i 40 sek. Foerste proevecyklus startes derefter.

6.3. Tomgang 6.3.1. Manuelt eller halvautomatisk gear 6.3.1.1. I tomgangsfaserne skal koblingen vaere tilkoblet og gearet staa i frigear.

6.3.1.2. For at goere det muligt at foretage accelerationer i henhold til den normale cyklus saettes koeretoejet fem sekunder foer accelerationen efter tomgangsfasen i den elementaere proevecyklus for koersel i byomraader (del 1) i 1. gear med koblingen frakoblet.

6.3.1.3. Den foerste tomgangsfase ved begyndelsen af proevecyklen for koersel i byomraader (del 1) bestaar af seks sekunders tomgang i frigear med koblingen tilkoblet og fem sekunder i 1. gear med koblingen frakoblet. Ovennaevnte to tomgangsfaser er fortloebende.

Tomgangsfasen ved begyndelsen af proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2) bestaar af tyve sekunders tomgang i 1. gear med koblingen frakoblet.

6.3.1.4. Tomgangsfaserne under hver enkelt proevecyklus for koersel i byomraader (del 1) bestaar af seksten sekunder i frigear og fem sekunder i 1. gear med koblingen frakoblet.

6.3.1.5. Tomgangsfasen mellem to paa hinanden foelgende elementaere proevecykler for koersel i byomraader (del 1) bestaar af tretten sekunder i frigear med koblingen tilkoblet.

6.3.1.6. Ved afslutningen af retardationsfasen (standsning af koeretoejet paa rullerne) i proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2) bestaar tomgangsfasen af 20 sekunder i frigear med koblingen tilkoblet.

6.3.2. Automatgear

Gearvaelgeren maa ikke paa noget tidspunkt under proeven flyttes ud af sin oprindelige position undtagen i det i punkt 6.4.3 anfoerte tilfaelde, eller hvis gearvaelgeren kan benyttes til at aktivere et eventuelt overgear.

6.4. Accelerationer 6.4.1. Accelerationsfaserne gennemkoeres med saa konstant en acceleration som mulig.

6.4.2. Hvis en acceleration ikke kan foretages paa den foreskrevne tid, tages den fornoedne ekstratid saa vidt muligt af den tid, der er givet til at foretage gearskift, og ellers af den efterfoelgende fase med konstant hastighed.

6.4.3. Automatgear

Hvis en acceleration ikke kan foretages paa den foreskrevne tid, bruges gearvaelgeren som foreskrevet for manuelle gear.

6.5. Retardation 6.5.1. Alle retardationer i den elementaere proevecyklus for koersel i byomraader (del 1) foretages ved, at foden loeftes helt fra speederen med koblingen tilkoblet. Koblingen frakobles uden at flytte gearvaelgeren ved en hastighed paa 10 km/h. Alle retardationer i proevecyklen for koersel uden for byomraader (del 2) foretages ved, at foden loeftes helt fra speederen med koblingen tilkoblet. Koblingen frakobles uden at flytte gearvaelgeren ved en hastighed paa 50 km/h under den sidste retardation.

6.5.2. Hvis retardationen tager laengere tid end foreskrevet for den paagaeldende fase, benyttes koeretoejets bremser for at foelge proevecyklens timing.

6.5.3. Hvis retardationen tager kortere tid end foreskrevet for den paagaeldende fase, opnaas paa ny overensstemmelse med den teoretiske proevecyklus' timing ved at indfoeje en fase med konstant hastighed eller en tomgangsfase, indtil det naeste proeveafsnit indledes.

6.5.4. Ved afslutningen af retardationsfasen (standsning af koeretoejet paa rullerne) i den elementaere proevecyklus for koersel i byomraader (del 1) saettes gearet i frigear, og koblingen tilkobles.

6.6. Konstant hastighed 6.6.1. Pumpende eller manglende gasgivning skal undgaas ved overgangen fra acceleration til den efterfoelgende fase med konstant hastighed.

6.6.2. Ved konstant hastighed holdes speederen i fast stilling.

7. UDTAGNING OG ANALYSE AF GASSER OG PARTIKLER

7.1. Udtagning

Udtagningen af proever paabegyndes ved begyndelsen af den foerste elementaere cyklus for koersel i byomraader (del 1) som defineret i punkt 6.2.2 og afsluttes efter sidste tomgangsfase i cyklen for koersel uden for byomraader (del 2) eller efter sidste tomgangsfase i den sidste elementaere cyklus for koersel i byomraader (del 1), afhaengig af hvilken proeve der foretages.

7.2. Analyse 7.2.1. Udstoedningsgasserne i indsamlingssaekken skal analyseres saa hurtigt som muligt og senest 20 minutter efter proevecyklens afslutning. De anvendte partikelfiltre skal bringes til konditioneringslokalet senest en time efter afslutningen af afproevningen af udstoedningsgasserne og skal konditioneres der i fra 2 til 36 timer og derpaa vejes.

7.2.2. Forud for analysen af hver enkelt proeve skal maaleskalaen paa det apparatur, der skal benyttes til analyse af hver enkelt forurenende stof, nulstilles med den relevante kalibreringsgas.

7.2.3. Analyseapparaturet indstilles derefter efter kalibreringskurverne ved hjaelp af kalibreringsgasser med en nominel koncentration paa 70 til 100 % af maaleskalaen.

7.2.4. Analyseapparaturets nulstilling kontrolleres derpaa endnu en gang. Hvis den aflaeste vaerdi afviger med mere end 2 % paa maaleskalaen fra vaerdien ved nulstillingen i henhold til punkt 7.2.2, gentages operationen.

7.2.5. Herefter analyseres proeverne.

7.2.6. Efter analysen kontrolleres nulstillingen og kalibreringen paa ny ved brug af de samme gasser. Hvis vaerdierne ved denne fornyede kontrol ikke afviger med mere end 2 % fra vaerdierne i punkt 7.2.3, betragtes analysen som gyldig.

7.2.7. Under alle operationer i dette afsnit skal de forskellige gassers stroemningshastighed og tryk vaere de samme som dem, der blev benyttet ved kalibreringen af analyseapparaturet.

7.2.8. Vaerdien for koncentrationen af hvert af de maalte forurenende stoffer i gasserne er den vaerdi, der aflaeses efter stabilisering af maaleapparaturet. Emissionen af carbonhydrider fra motorer med kompressionstaending beregnes ud fra aflaesningen paa den integrerede HFID-enhed korrigeret for eventuelle variationer i stroemningshastigheden som vist i tillaeg 5.

8. BESTEMMELSE AF DE FORURENENDE GAS- OG PARTIKELMAENGDER

8.1. Volumen

Volumenet skal korrigeres for at opfylde 101,33 kPa og 273,2 °K.

8.2. Samlet gas- og partikelmasse

Massen m af hver forurenende gas fra koeretoejet under proeven er produktet af volumenkoncentrationen og volumenet af den paagaeldende gas, idet foelgende massefyldevaerdier anvendes under de ovenfor naevnte referencebetingelser: - carbonmonoxid (CO) : d = 1,25 g/l

- carbonhydrider(CH1,85) : d = 0,619 g/l.

- nitrogenoxider (NO2) : d = 2,05 g/l.

Massen m af de forurenende partikelemissioner fra koeretoejet bestemmes ved at veje massen af de partikler, der udskilles paa de to filtre, m1 paa det foerste filter, og m2 paa det andet filter: - >PIC FILE= "T0048550">

- hvis 0,95 (m1 + m2) > m1, saa er m = m1 + m2

- hvis m2 > m1, er proeven ugyldig.

I tillaeg 8 er vist de beregningsmetoder (illustreret med eksempler), der benyttes til bestemmelse af massen af forurenende gasser og partikler.

Tillaeg I INDDELING AF PROEVECYKLEN VED TYPE 1-PROEVEN

1. PROEVECYKLUS

Proevecyklen bestaar af to dele : del 1 (koersel i byomraader) og del 2 (koersel uden for byomraader) og er illustreret i figur III/1/1.

2. ELEMENTAER PROEVECYCKLUS FOR KOERSEL I BYOMRAADER (DEL 1)

Se figur III/1/2 og tabel III/1/2. 2.1. Inddeling efter koeremaade >PIC FILE= "T0048551">

2.2. Inddeling efter gearskift >PIC FILE= "T0048552">

2.3. Generelle oplysninger

Gennemsnitshastighed under proeven : 19 km/h. Faktisk koeretid : 195 sek. Teoretisk tilbagelagt straekning pr. proevecyklus : 1,013 km. Hertil svarende tilbagelagt straekning for de fire proevecykler : 4,052 km.

>PIC FILE= "T0048553">

>PIC FILE= "T0048554">

>PIC FILE= "T0048555">

3. PROEVECYKLUS FOR KOERSEL UDEN FOR BYOMRAADER (DEL 2)

Se figur III/1/3 og tabel III/1/3. 3.1. Inddeling efter koeremaade >PIC FILE= "T0048556">

3.2. Inddeling efter gearskift >PIC FILE= "T0048557">

3.3. Generelle oplysninger

Gennemsnitshastighed under proeven : 62,6 km/h. Faktisk koeretid : 400 sek. Teoretisk tilbagelagt straekning pr. proevecyklus : 6,955 km. Maksimumshastighed : 120 km/h. Maksimal acceleration : 0,833 m/sek.2. Maksimal retardation : - 1,389 m/sek.2.

>PIC FILE= "T0048558">

>PIC FILE= "T0048559">

4. PROEVECYKLUS FOR KOERSEL UDEN FOR BYOMRAADER (MOTORSVAGE KOERETOEJER)

Se figur III/1/4 og tabel III/1/4. 4.1. Inddeling efter koeremaade >PIC FILE= "T0048560">

4.2. Inddeling efter gearskift >PIC FILE= "T0048561">

4.3. Generelle oplysninger

Gennemsnitshastighed under proeven : 59,3 km/h. Faktisk koeretid : 400 sek. Teoretisk tilbagelagt straekning pr. proevecyklus : 6,594 km. Maksimumshastighed : 90 km/h. Maksimal acceleration : 0,833 m/sek.2. Maksimal retardation : - 1,389 m/sek.2.

>PIC FILE= "T0048562">

>PIC FILE= "T0048563">

Tillaeg 2 RULLESTAND

1. DEFINITION AF EN RULLESTAND MED FAST EFFEKTABSORPTIONSKURVE

1.1. Indledning

Saafremt den samlede fremdriftsmodstand paa vej ikke kan reproduceres paa rullestanden for hastigheder mellem 10 og 100 km/h, anbefales det at benytte en rullestand med de nedenfor definerede specifikationer.

1.2. Definition 1.2.1. Rullestanden kan have én eller to ruller.

Den forreste rulle skal direkte eller indirekte drive inertimasserne og effektabsorptionsenheden.

1.2.2. Naar effektabsorptionen ved 80 km/h er indstillet paa en af de i punkt 3 beskrevne maader, kan K bestemmes ud fra Pa = KV3.

Den effekt, der absorberes (Pa) af effektabsorptionsenheden og rullestandens interne friktion ved referenceindstillingen til en hastighed paa 80 km/h, beregnes paa foelgende maade:

Hvis V > 12 km/h:

Pa = KV3 ± 5 % KV3 ± 5 % PV80

(uden at vaere negativ). >PIC FILE= "T0048564">

vil Pa vaere mellem 0 og Pa = KV312 ± 5 % KV312 ± 5 % PV80, hvor K er en af rullestandens specifikationer og PV80 den effekt, der absorberes ved 80 km/h.

2. KALIBRERING AF RULLESTANDEN

2.1. Indledning

I dette tillaeg beskrives, hvordan man bestemmer, hvor stor en effekt der absorberes af en rullestands effektabsorptionsenhed.

Den absorberede effekt omfatter den effekt, der absorberes af friktion, og den effekt, der absorberes af effektabsorptionsenheden. Rullestanden bringes op paa en hastighed, der er stoerre end den hoejeste proevehastighed. Drivanordningen frakobles derefter, og drivrullens rotationshastighed aftager.

Rullernes kinetiske energi optages af effektabsorptionsenheden og friktion. Denne metode tager ikke hensyn til rullens indre friktion med eller uden koeretoej. Den bageste rulles friktion lades ude af betragtning, naar den ikke benyttes.

2.2. Kalibrering af effektindikatoren til 80 km/h som en funktion af den absorberede effekt

Der benyttes foelgende fremgangsmaade (se ogsaa figur III/2/2.2): 2.2.1. Rullens rotationshastighed maales, hvis dette ikke allerede er gjort. Hertil benyttes et femte hjul, en omdrejningstaeller eller lignende.

2.2.2. Koeretoejet anbringes paa rullestanden, eller der benyttes en anden metode til at igangsaette standen.

2.2.3. Der anvendes et svinghjul eller et andet inertisimuleringssystem for den relevante inertiklasse.

Figur III/2/2.2 Diagram over den af rullestanden absorberede effekt >PIC FILE= "T0048565">

2.2.4. Rullestanden bringes op paa en hastighed af 80 km/h.

2.2.5. Den viste effekt (Pi) aflaeses.

2.2.6. Standen bringes op paa en hastighed af 90 km/h.

2.2.7. Drivanordningen frakobles.

2.2.8. Den tid, det tager for standen at falde i hastighed fra 85 km/h til 75 km/h, noteres.

2.2.9. Effektabsorptionsenheden indstilles til en anden vaerdi.

2.2.10. Fremgangsmaaden i punkt 2.2.4 til 2.2.9 gentages tilstraekkelig mange gange til, at de forskellige effektmuligheder er daekket.

2.2.11. Den absorberede effekt beregnes ved hjaelp af formlen: >PIC FILE= "T0048566">

>PIC FILE= "T0048567">

2.2.12. I figur III/2/2.2.12 er vist den viste effekt ved 80 km/h i forhold til den absorberede effekt ved 80 km/h.

Figur III/2/2.2.12 Vist effekt ved 80 km/h i forhold til absorberet effekt ved 80 km/h >PIC FILE= "T0048568">

2.2.13. Fremgangsmaaden i punkt 2.2.3 til 2.2.12 gentages for alle inertiklasser.

2.3. Kalibrering af effektindikatoren som en funktion af den absorberede effekt ved andre hastigheder

Fremgangsmaaden i punkt 2.2 gentages saa mange gange, som det er noedvendigt for de valgte hastigheder.

2.4. Kontrol af rullestandens effektabsorptionskurve ud fra en referenceindstilling paa 80 km/h 2.4.1. Koeretoejet anbringes paa rullestanden, eller der anvendes en anden metode til at igangsaette standen.

2.4.2. Rullestanden indstilles til den absorberede effekt (Pa) ved 80 km/h.

2.4.3. Den effekt, der absorberes ved 100, 80, 60, 40 og 20 km/h, noteres.

2.4.4. Kurven Pa(V) tegnes, og det kontrolleres, at den svarer til forskrifterne i punkt 1.2.2.

2.4.5. Fremgangsmaaden i punkt 2.4.1 til 2.4.4 gentages for andre effektvaerdier Pa ved 80 km/h og andre inertivaerdier.

2.5. Samme fremgangsmaade benyttes til kraft- og momentkalibrering.

3. INDSTILLING AF RULLESTANDEN

3.1. Undertryksmetoden 3.1.1. Indledning

Denne metode er ikke den foretrukne og boer kun anvendes ved stande med fast effektabsorptionskurve til bestemmelse af effektabsorptionen ved 80 km/h og kan ikke benyttes til koeretoejer med motor med kompressionstaending.

3.1.2. Proeveapparatur

Undertrykket (eller det absolutte tryk) i koeretoejets indsugningsmanifold maales med en noejagtighed paa ± 0,25 kPa. Det skal vaere muligt at registrere denne maaling loebende eller med intervaller paa hoejst ét sekund. Hastigheden skal registreres loebende med en noejagtighed paa ± 0,4 km/h.

3.1.3. Vejproeve 3.1.3.1. Det skal sikres, at forskrifterne i punkt 4 i tillaeg 3 er opfyldt.

3.1.3.2. Koeretoejet koeres med en konstant hastighed paa 80 km/h, idet hastighed og undertryk (eller det absolutte tryk) registreres som foreskrevet i punkt 3.1.2.

3.1.3.3. Fremgangsmaaden i punkt 3.1.3.2 gentages tre gange i hver retning. Alle seks gennemkoersler skal vaere afsluttet inden for fire timer.

3.1.4. Behandling af data og godkendelseskriterier 3.1.4.1. Resultaterne fra punkt 3.1.3.2 og 3.1.3.3 kontrolleres (hastigheden maa ikke vaere lavere end 79,5 km/h og ikke hoejere end 80,5 km/h i mere end ét sekund). For hver gennemkoersel aflaeses undertrykket hvert sekund, >PIC FILE= "T0048569">

laegges mindst 10 undertryksvaerdier.

3.1.4.2. >PIC FILE= "T0048570">

3.1.4.3. >PIC FILE= "T0048571">

3.1.5. Indstilling af rullestanden 3.1.5.1. Forberedelse

De i punkt 5.1.2.2.1 til 5.1.2.2.4 i tillaeg 3 naevnte operationer udfoeres.

3.1.5.2. Indstilling >PIC FILE= "T0048572">

fra denne vaerdi maa ikke vaere stoerre end 0,25 kPa. Der benyttes samme proeveapparatur som til vejproeven.

3.2. Andre indstillingsmetoder

Indstilling af standen kan ske ved en konstant hastighed paa 80 km/h i henhold til forskrifterne i tillaeg 3.

3.3. Alternativ metode

Med fabrikantens samtykke kan foelgende metode benyttes: 3.3.1. Effektabsorptionsenheden indstilles saaledes, at den i tabellen nedenfor anfoerte effekt absorberes ved drivhjulene ved en konstant hastighed paa 80 km/h: >PIC FILE= "T0048573">

3.3.2. For andre koeretoejer end personbiler med en referencemasse paa over 1 700 kg eller koeretoejer med permanent firehjulstraek multipliceres effektvaerdierne i tabellen i punkt 3.3.1 med 1,3.

Tillaeg 3 ET KOERETOEJS FREMDRIFTSMODSTAND - MAALEMETODE PAA VEJ - SIMULERING PAA RULLESTAND

1. FORMAAL

Formaalet med de nedenfor beskrevne metoder er at maale et koeretoejs fremdriftsmodstand ved konstant hastighed paa vej og simulere denne modstand paa en rullestand i henhold til forskrifterne i punkt 4.1.5 i bilag III.

2. BESKRIVELSE AF VEJEN

Den benyttede vejstraekning skal vaere plan og tilstraekkelig lang til, at de nedenfor anfoerte maalinger kan udfoeres. Vejens haeldning skal vaere konstant inden for ± 0,1 % og maa ikke overstige 1,5 %.

3. ATMOSFAERISKE FORHOLD

3.1 Vind

Afproevning maa kun finde sted ved gennemsnitlige vindhastigheder paa under 3 m/sek. og vindstoed paa under 5 m/sek. Desuden skal vindhastigheden paa tvaers af proevevejstraekningen vaere under 2 m/sek. Vindhastigheden skal maales 0,7 m over vejoverfladen.

3.2. Fugtighed

Vejen skal vaere toer.

3.3. Lufttryk og temperatur

Lufttaetheden under proeven maa ikke afvige med mere end ± 7,5 % fra referencebetingelserne, nemlig p = 100 kPa og T = 293,2 °K.

4. KLARGOERING AF KOERETOEJET

4.1. Tilkoering

Koeretoejet skal vaere i normal koereklar stand og have koert mindst 3 000 km. Daekkene skal vaere tilkoert samtidig med koeretoejet eller have en slidbane med en moensterdybde paa 90 - 50 % af den oprindelige moensterdybde.

4.2. Kontrol

Der udfoeres foelgende kontrol i henhold til fabrikantens angivelser for anvendelse: - hjul, hjulkapsler, daek (fabrikat, type, oppumpningstryk)

- fortoejets geometri

- justering af bremser (eliminering af parasitmodstand)

- smoering af for- og bagaksler

- indstilling af hjulophaeng og regulering af niveau osv.

- osv.

4.3. Forberedelse af proeven 4.3.1. Koeretoejet belastes til sin referencemasse. Koeretoejets niveau reguleres saaledes, at tyngdepunktet befinder sig midtvejs mellem forsaedernes R-punkter og paa en ret linje gaaende gennem disse punkter.

4.3.2. Ved vejproever skal koeretoejets vinduer vaere lukket. Eventuelle tildaekninger af aabninger til klimaanlaeg, forlygter osv. skal vaere paasat.

4.3.3. Koeretoejet skal fremtraede i rengjort stand.

4.3.4. Umiddelbart foer proeven bringes koeretoejet op paa normal driftstemperatur.

5. METODER

5.1. Energivariation under retardation i frigear. 5.1.1. Paa vej 5.1.1.1. Proeveapparatur og tolerance: - tidsmaaling skal ske med en fejltolerance paa under 0,1 sek.

- hastighedsmaaling skal ske med en fejltolerance paa under 2 %.

5.1.1.2. Proeveprocedure 5.1.1.2.1. Koeretoejet accelereres op paa en hastighed, der er 10 km/h hoejere end den valgte proevehastighed V.

5.1.1.2.2. Gearet saettes i frigear.

5.1.1.2.3. Retardationstiden (t1) maales fra hastigheden: >PIC FILE= "T0048574">

5.1.1.2.4. Samme proeve udfoeres i modsat retning, og tiden (t2) bestemmes.

5.1.1.2.5. >PIC FILE= "T0048575">

5.1.1.2.6. Proeverne gentages, indtil den statistiske noejagtighed (p) af gennemsnittet >PIC FILE= "T0048576">

Den statistiske noejagtighed (p) er: >PIC FILE= "T0048577">

5.1.1.2.7. Effekten beregnes ud fra formlen: >PIC FILE= "T0048578">

>PIC FILE= "T0048579">

5.1.2. Paa stand 5.1.2.1. Maaleapparatur og noejagtighed

Apparaturet skal vaere identisk med det, der benyttes ved proeven paa vej.

5.1.2.2. Proeveprocedure 5.1.2.2.1. Koeretoejet anbringes paa rullestanden.

5.1.2.2.2. Daektrykket (med kolde daek) paa drivhjulene justeres som kraevet for standen.

5.1.2.2.3. Standens inertiaekvivalent I indstilles.

5.1.2.2.4. Koeretoejet og standen bringes op paa driftstemperatur.

5.1.2.2.5. Operationerne i punkt 5.1.1.2 med undtagelse af operationerne i punkt 5.1.1.2.4 og 5.1.1.2.5 udfoeres, idet M erstattes af I i formlen i punkt 5.1.1.2.7.

5.1.2.2.6. Effektabsorptionsenheden indstilles saaledes, at den opfylder forskrifterne i punkt 4.1.4.1 i bilag III.

5.2. Momentmaalemetode ved konstant hastighed 5.2.1. Paa vej 5.2.1.1. Maaleapparatur og tolerance

Momentmaaling udfoeres med maaleudstyr med en noejagtighed paa 2 %.

Hastighedsmaaling udfoeres med en noejagtighed paa 2 %.

5.2.1.2. Proeveprocedure 5.2.1.2.1. Koeretoejet bringes op paa den valgte konstante hastighed V.

5.2.1.2.2. Momentet C(t) og hastigheden registreres over mindst 10 sek, ved hjaelp af udstyr af klasse 1 000, der opfylder ISO-standard nr. 970.

5.2.1.2.3. AEndringer i momentet C(t) og hastigheden i forhold til tiden maa ikke overstige 5 % i hvert sekund af maaleperioden.

5.2.1.2.4. Momentet C er det gennemsnitlige moment, der faas ud fra formlen: >PIC FILE= "T0048580">

5.2.1.2.5. Samme proeve udfoeres i modsat retning, og Ct2 bestemmes.

5.2.1.2.6. Gennemsnitsvaerdien, Ct, af de to momentvaerdier Ct1 og Ct2 bestemmes.

5.2.2. Paa stand 5.2.2.1. Maaleapparatur og tolerance

Apparaturet skal vaere identisk med det, der benyttes ved proeven paa vej.

5.2.2.2. Proeveprocedure 5.2.2.2.1. Operationerne i punkt 5.1.2.2.1 til 5.1.2.2.4 udfoeres.

5.2.2.2.2. Operationerne i punkt 5.2.1.2.1 til 5.2.1.2.4 udfoeres.

5.2.2.2.3. Effektabsorptionsenheden indstilles saaledes, at den opfylder forskrifterne i punkt 4.1.4.1 i bilag III.

5.3. Integreret moment over et variabelt koerselsmoenster 5.3.1. Denne metode er et ikke-obligatorisk supplement til konstanthastighedsmetoden i punkt 5.2.

5.3.2. I denne dynamiske metode bestemmes gennemsnitsmomentvaerdien M. Dette sker ved at integrere de reelle momentvaerdier i forhold til tiden under koersel med testkoeretoejet i en paa forhaand fastlagt koerecyklus. Det integrerede moment divideres derefter med tidsforskellen, hvilket giver: >PIC FILE= "T0048581">

5.3.3. Indstilling af rullestanden

Standens effektabsorptionsenhed indstilles som beskrevet i punkt 5.2. Hvis momentet M paa stand ikke svarer til momentet M vej, reguleres effektabsorptionen, indtil vaerdierne er ens inden for ± 5 %.

Bemaerk:

Denne metode kan kun benyttes ved stande med elektrisk inertisimulering eller finindstilling.

5.3.4. Godkendelseskriterier

Standardafvigelsen i de seks maalinger maa ikke vaere stoerre end 2 % af gennemsnitsvaerdien.

5.4. Gyroskopisk retardationsmaaling 5.4.1. Paa vej 5.4.1.1. Maaleapparatur og tolerance: - hastighedsmaaling skal ske med en fejltolerance paa under 2 %.

- retardationen skal maales med en fejltolerance paa under 1 %.

- vejens haeldning skal maales med en fejltolerance paa under 1 %.

- tiden skal maales med en fejltolerance paa under 0,1 sek.

Koeretoejets niveau maales paa et vandret referencested. Alternativt kan der korrigeres for vejens haeldning >PIC FILE= "T0048582">

5.4.1.2. Proeveprocedure 5.4.1.2.1. Koeretoejet acceleres op til en hastighed, der er 5 km/h stoerre end den valgte proevehastighed V.

5.4.1.2.2. Retardationen mellem V + 0,5 km/h og V - 0,5 km/h registreres.

5.4.1.2.3. Den gennemsnitlige retardation ved hastigheden V beregnes ved hjaelp af formlen: >PIC FILE= "T0048583">

5.4.1.2.4. >PIC FILE= "T0048584">

5.4.1.2.5. >PIC FILE= "T0048585">

5.4.1.2.6. >PIC FILE= "T0048586">

5.4.1.2.7. >PIC FILE= "T0048587">

5.4.2. Paa stand 5.4.2.1. Maaleapparatur og tolerance

Standens eget maaleapparatur som naevnt i punkt 2 i tillaeg 2 til dette bilag benyttes.

5.4.2.2. Proeveprocedure 5.4.2.2.1. Indstilling af kraften paa faelgen ved konstant hastighed

Paa rullestanden er den samlede modstand:

(Ftotal) = (Fvist) + (Frullemodstand), hvor

(Ftotal) = (Ffremdriftsmodstand)

(Fvist) = (Ffremdriftsmodstand) - (Frullemodstand), hvor

(Fvist) er den kraft, der er vist paa standens kraftmaaler

(Ffremdriftsmodstand) er kendt

(Frullemodstand) kan: - maales paa stande med drivmotor.

Testkoeretoejet med gearet i frigear bringes af rullestanden op paa proevehastigheden ; drivakslens rullemodstand aflaeses derefter paa standens kraftmaaler

- bestemmes paa stande uden drivmotor.

Ved stande med to ruller er rullemodstanden RR den, der forinden er bestemt paa vej.

Ved stande med én rulle er rullemodstanden RR den, der er bestemt paa vej multipliceret med en koefficient (R), som er lig med forholdet mellem drivakslens masse og koeretoejets totalmasse.

Bemaerk:

RR findes ved hjaelp af kurven F = f(V).

Tillaeg 4 KONTROL AF IKKE-MEKANISK INERTI

1. FORMAAL

Ved hjaelp af den i dette tillaeg beskrevne metode kan det kontrolleres, at standens samlede inerti paa tilfredsstillende maade simulerer de reelle inertivaerdier under proevecyklen.

2. PRINCIP

2.1. Ligninger

Eftersom der forekommer variationer i rullens (rullernes) rotationshastighed paa standen, kan rullens (rullernes) overfladekraft udtrykkes ved formlen: >PIC FILE= "T0049834">

Bemaerk:

I tillaegget er der givet en forklaring paa denne formel for stande med mekanisk inertisimulering.

Den samlede inerti kan saaledes udtrykkes ved formlen: >PIC FILE= "T0048588">

2.2. Tolerance ved beregning af den samlede inerti >PIC FILE= "T0048589">

3. SPECIFIKATION

3.1. Massen af den samlede simulerede inerti I maa kun afvige fra den teoretiske vaerdi af den aekvivalente inerti (se punkt 5.1 i bilag III) med: 3.1.1. ± 5 % af den oejeblikkelige vaerdi

3.1.2. ± 2 % af den gennemsnitlige vaerd af hvert proeveafsnit.

3.2. Den i punkt 3.1.1 anfoerte graense oeges til ± 50 % i ét sekund under start og, for koeretoejer med manuelt gear, i to sekunder under gearskift.

4. KONTROLPROCEDURE

4.1. Der gennemfoeres kontrol under hver proeve under hele den i punkt 2.1 i bilag III fastsatte proevecyklus.

4.2. Hvis forskrifterne i punkt 3 er opfyldt med oejeblikkelige accelerationer, der er mindst tre gange stoerre eller mindre end vaerdierne i den teoretiske cyklus, er ovennaevnte kontrol dog overfloedig.

5. TEKNISK BEMAERKNING

Forklaring af ligninger 5.1. Kraftligevaegt paa vej: >PIC FILE= "T0048590">

5.2. Kraftligevaegt paa stand med mekanisk simuleret inerti: >PIC FILE= "T0048591">

5.3. Kraftligevaegt paa stand med ikke-mekanisk simuleret inerti: >PIC FILE= "T0048592">

>PIC FILE= "T0048593">

Tillaeg 5 BESKRIVELSE AF SYSTEMER TIL UDTAGNING AF PROEVER AF UDSTOEDNINGSEMISSIONER

1. INDLEDNING

1.1. Der findes flere forskellige proeveudtagningssystemer, som opfylder forskrifterne i punkt 4.2 i bilag III.

Systemerne i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 vil blive anset for acceptable, hvis de opfylder hovedkriterierne for princippet med variabel fortynding.

1.2. Laboratoriet skal i sine rapporter anfoere, hvilket proeveudtagningssystem der er benyttet ved proeven.

2. KRITERIER FOR SYSTEMET MED VARIABEL FORTYNDING TIL MAALING AF UDSTOEDNINGSEMISSIONER

2.1. Anvendelsesomraade

I dette afsnit er anfoert driftsparametrene for et system til udtagning af proever af udstoedningsgas, der benyttes til maaling af de faktiske masseemissioner i et koeretoejs udstoedningsgas i henhold til bestemmelserne i dette direktiv. Princippet med variabel fortynding til maaling af masseemissioner kraever, at tre betingelser er opfyldt: 2.1.1. udstoedningsgasserne skal fortyndes loebende med den omgivende luft under noeje definerede betingelser

2.1.2. det samlede volumen af blandingen af udstoedningsgas og fortyndingsluft skal maales noejagtigt

2.1.3. der skal loebende udtages en proeve af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft i konstant forhold til analyse.

Maengden af luftforurenende gasser bestemmes ud fra de proportionale koncentrationer i proeven og det samlede maalte volumen. Koncentrationerne i proeven korrigeres for indholdet af forurenende stoffer i den omgivende luft. Endvidere skal partikelemissionen fra koeretoejer med motor med kompressionstaending bestemmes.

2.2. Teknisk resumé

I figur III/5/2.2 er proeveudtagningssystemet vist i skematisk form. 2.2.1. Koeretoejets udstoedningsgas skal fortyndes med en tilstraekkelig maengde luft til at forhindre, at der dannes kondensvand i proeveudtagnings- og maalesystemet.

2.2.2. Systemet for udtagning af udstoedningsproever skal kunne maale de gennemsnitlige volumenkoncentrationer af CO2, CO, HC og NOx samt, for koeretoejer med motor med kompressionstaending, af partikelemissionen i udstoedningsgassen fra koeretoejet under proevecyklen.

2.2.3. Blandingen af luft og udstoedningsgas skal vaere homogen paa det sted, hvor udtagningssonden befinder sig (se punkt 2.3.1.2).

2.2.4. Sonden skal udtage en repraesentativ proeve af den fortyndede udstoedningsgas.

2.2.5. Systemet skal kunne maale det samlede volumen af den fortyndede udstoedningsgas fra det koeretoej, der underkastes afproevning.

>PIC FILE= "T0048594">

2.2.6. Proeveudtagningssystemet skal vaere lufttaet. Systemets udformning og de materialer, hvoraf det er fremstillet, maa ikke paavirke koncentrationen af forurenende stoffer i den fortyndede udstoedningsgas. Hvis en komponent (varmeveksler, cyklonseparator, blaeser osv.) aendrer koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer i den fortyndede udstoedningsgas, og denne fejl ikke kan rettes, skal udtagning af det paagaeldende forurenende stof ske foer denne komponent.

2.2.7. Hvis det koeretoej, der underkastes afproevning, har mere end ét udstoedningsroer, skal forbindelsesroerene samles i en manifold saa taet ved koeretoejet som muligt.

2.2.8. Gasproeverne opsamles i udtagningssaekke med tilstraekkelig kapacitet til, at gasstroemmen ikke bremses under proeveudtagningen. Saekkene skal vaere fremstillet af et materiale, der ikke paavirker koncentrationen af forurenende stoffer (se punkt 2.3.4.4).

2.2.9. Systemet med variabel fortynding skal vaere udformet saaledes, at udstoedningsproever kan udtages uden at aendre modtrykket ved udstoedningsroerets munding naevnevaerdigt (se punkt 2.3.1.1).

2.3. Saerforskrifter 2.3.1. Udstyr til indsamling og fortynding af udstoedningsgas 2.3.1.1. Forbindelsesroeret mellem udstoedningsroeret (-roerene) og blandingskammeret skal vaere saa kort som muligt ; det maa under ingen omstaendigheder: - medfoere en aendring i det statiske tryk i udstoedningsroeret (-roerene) med mere end ± 0,75 kPa ved 50 km/h eller mere end ± 1,25 kPa under hele afproevningen fra det statiske tryk, der er i udstoedningsroeret (-roerene), naar intet er tilsluttet ; trykket maales i udstoedningsroeret eller i et forlaengelsesroer med samme diameter saa taet som muligt ved roerets munding

- medfoere en aendring i udstoedningsgassens sammensaetning.

2.3.1.2. Der skal vaere et blandingskammer, hvori udstoedningsgassen og fortyndingsluften blandes paa en saadan maade, at der opnaas en homogen blanding ved kammerets udtag.

Blandingens homogenitet i et vilkaarligt tvaersnit paa det sted, hvor udtagningssonden befinder sig, maa ikke afvige med mere end ± 2 % fra gennemsnitsvaerdien af maalinger foretaget i mindst fem punkter med lige stor indbyrdes afstand over gasstroemmens diameter. For at mindske virkningen paa betingelserne i udstoedningsroeret mest muligt og begraense trykfaldet i konditioneringsudstyret for fortyndingsluften, maa trykket i blandingskammeret ikke afvige med mere end 0,25 kPa fra det atmosfaeriske tryk.

2.3.2. Sugeudstyr/volumenmaaleudstyr

Dette udstyr kan vaere forsynet med faste hastighedsindstillinger, saaledes at der opnaas en tilstraekkelig kraftig stroem til at forhindre dannelse af kondensvand. Dette goeres normalt ved at holde koncentrationen af CO2 i udtagningssaekken til fortyndet udstoedningsgas under 3 % vol.

2.3.3. Volumenmaaling 2.3.3.1. Volumenmaaleren skal bevare sin kalibreringsnoejagtighed inden for ± 2 % under alle maalebetingelser. Hvis maaleren ikke kan kompensere for temperaturudsving i blandingen af udstoedningsgas og fortyndingsluft i maalepunktet, skal der benyttes en varmeveksler for at holde temperaturen inden for ± 6 °K af den specificerede driftstemperatur.

Om noedvendigt kan der benyttes en cyklonseparator til at beskytte volumenmaaleren.

2.3.3.2. Der skal installeres en temperaturfoeler umiddelbart foer volumenmaaleren. Foeleren skal have en noejagtighed paa ± 1 °K og en responstid paa 0,1 sek. ved 62 % af et givet temperaturudsving (vaerdi maalt i siliconolie).

2.3.3.3. Trykmaalingerne skal udfoeres med en noejagtighed paa ± 0,4 kPa under proeven.

2.3.3.4. Trykforskellen i forhold til det atmosfaeriske tryk maales foer og evt. efter volumenmaaleren.

2.3.4. Gasudtagning 2.3.4.1. Fortyndet udstoedningsgas 2.3.4.1.1. Proeven af fortyndet udstoedningsgas udtages foer sugeenheden, men efter konditioneringsudstyret (hvis et saadant findes).

2.3.4.1.2. Stroemningshastigheden maa ikke afvige med mere end ± 2 % fra den gennemsnitlige stroemningshastighed.

2.3.4.1.3. Den udtagne gasmaengde skal vaere mindst 5 l/min. og maa ikke overstige 0,2 % af den fortyndede udstoedningsgas' stroemningshastighed.

2.3.4.1.4. Tilsvarende graenser gaelder ved konstantmassesystemer.

2.3.4.2. Fortyndingsluft 2.3.4.2.1. En proeve af fortyndingsluften udtages ved en konstant stroemningshastighed i naerheden af luftindtaget (efter filtret, hvis et saadant findes).

2.3.4.2.2. Luften maa ikke vaere forurenet med udstoedningsgas fra blandingsstedet.

2.3.4.2.3. Udtagningsfrekvensen for fortyndingsluft skal svare til udtagningsfrekvensen for fortyndet udstoedningsgas.

2.3.4.3. Udtagning 2.3.4.3.1. De materialer, der benyttes til udtagning, maa ikke aendre koncentrationen af forurenende stoffer.

2.3.4.3.2. Der kan benyttes filtre til at udskille faste partikler fra proeven.

2.3.4.3.3. Pumper er noedvendige for at foere proeven over i udtagningssaekken (-saekkene).

2.3.4.3.4. Stroemningsregulatorer og stroemningsmaalere er noedvendige for at opnaa den kraevede stroemningshastighed ved udtagning.

2.3.4.3.5. Der kan benyttes lufttaette lynkoblinger - med automatisk lukning paa den side, der vender mod udtagningssaekkene - mellem trevejsventilerne og udtagningssaekkene. Der kan benyttes andre systemer til at foere proeverne til analyseenheden (f.eks. trevejsspaerreventiler).

2.3.4.3.6. De forskellige ventiler, der benyttes til at styre udtagningsstroemmen, skal vaere hurtigtjusterende og hurtigtvirkende.

2.3.4.4. Opbevaring af proeven

Gasproeverne opsamles i udtagningssaekke med tilstraekkelig kapacitet til, at proeveudtagningsfrekvensen ikke nedsaettes. Saekkene skal vaere fremstillet af materiale, der ikke aendrer koncentrationen af syntetiske forurenende stoffer med mere end 2 % efter 20 minutter.

2.4. Supplerende proeveudtagningsenhed til brug ved afproevning af koeretoejer med motor med kompressionstaending 2.4.1. Til forskel fra udtagningen af gas fra koeretoejer med motor med styret taending sker udtagningen af carbonhydrid- og partikelproever i en fortyndingstunnel.

2.4.2. For at begraense varmetabet i udstoedningsgassen fra udstoedningsroerets munding til fortyndingstunnelens indtag maa forbindelsesroeret hoejst vaere 3,6 m langt eller 6,1 m langt, hvis det er varmeisoleret. Den indvendige diameter maa hoejst vaere 105 mm.

>PIC FILE= "T0048595">

2.4.3. I fortyndingstunnelen, som bestaar af et lige roer af elektrisk ledende materiale, skal der vaere overvejende turbulente stroemningsforhold (Reynolds-tal mindst 4 000), saaledes at den fortyndede udstoedningsgas er homogen ved udtagningspunkterne, og der er sikkerhed for, at gas- og partikelproeverne er repraesentative. Fortyndingstunnelen skal have en diameter paa mindst 200 mm, og hele systemet skal vaere forbundet til jord.

2.4.4. Partikeludtagningssystemet bestaar af en udtagningssonde i fortyndingstunnelen og to filtre anbragt efter hinanden. I stroemmens retning foer og efter de to filtre anbringes hurtigtvirkende ventiler.

Udtagningssondens konfiguration skal vaere som vist i figur III/5/2.4.4.

2.4.5. Sonden til udtagning af partikelproever skal vaere anbragt paa foelgende maade:

Den skal anbringes i naerheden af tunnelens midterlinje i ca. ti tunneldiameters afstand fra gasindtaget i stroemmens retning og have en indvendig diameter paa mindst 12 mm.

Afstanden fra sondespidsen til filterenheden skal vaere mindst fem gange sondens diameter, dog hoejst 1 020 mm.

2.4.6. Stroemningsmaaleenheden omfatter pumper, stroemningsregulatorer og stroemningsmaaler.

2.4.7. Systemet til udtagning af carbonhydridproever omfatter en opvarmet udtagningssonde samt udtagningsledning, -filter og -pumpe. Udtagningssonden skal vaere saaledes anbragt i samme afstand fra gasindtaget som sonden til partikeludtagning, at proeveudtagningerne ikke paavirker hinanden. Den skal have en indvendig diameter paa mindst 4 mm.

2.4.8. Alle opvarmede dele skal holdes paa en temperatur af 463 °K (190 °C) ± 10 °K.

2.4.9. Hvis der ikke kan kompenseres for variationer i stroemningshastigheden, skal der vaere en varmeveksler og en temperaturregulator som specificeret i punkt 2.3.3.1 for at sikre, at stroemningshastigheden er konstant, og at der derved sikres proportionalitet i proeveudtagningen.

3. BESKRIVELSE AF UDSTYRET

3.1. Udstyr til variabel fortynding med positiv fortraengningspumpe (PDP-CVS) (figur III/5/3.1) 3.1.1. Konstantvolumenudtagningsenheden med positiv fortraengningspumpe (PDP-CVS) opfylder kravene i dette bilag ved at maale ved konstant temperatur og tryk gennem pumpen. Det samlede volumen maales ved at taelle den kalibrerede positive fortraengningspumpes omdrejninger. En proportional proeve opnaas ved at udtage proever med pumpe, stroemningsmaaler og stroemningsventil ved en konstant stroemningshastighed.

3.1.2. I figur III/5/3.1 er vist et diagram over dette udtagningssystem. Da der kan opnaas noejagtige resultater med forskellige konfigurationer, er det ikke afgoerende, at opstillingen foelger diagrammet strengt. Der kan anvendes supplerende komponenter som instrumenter, ventiler, solenoider og afbrydere for at opnaa yderligere data og koordinere systemets enkelte komponenter.

3.1.3. Indsamlingsudstyret omfatter: 3.1.3.1. Et filter (D) til fortyndingsluften, som om noedvendigt kan foropvarmes. Filtret bestaar af aktivt kul mellem to papirlag og bruges til at reducere og stabilisere baggrundscarbonhydrid-emissionen til fortyndingsluften.

3.1.3.2. Et blandingskammer (M), hvori udstoedningsgassen og luft blandes homogent.

>PIC FILE= "T0048596">

3.1.3.3. En varmeveksler (H) med tilstraekkelig kapacitet til, at temperaturen i luft/udstoedningsgas-blandingen maalt i et punkt umiddelbart foer den positive fortraengningspumpe imod stroemmens retning under hele proeven ligger inden for ± 6 °K af den oenskede driftstemperatur. Varmeveksleren maa ikke paavirke indholdet af forurenende stoffer i de fortyndede gasser, der udtages til analyse efter denne.

3.1.3.4. En temperaturregulator (TC), der benyttes til at foropvarme varmeveksleren foer proeven og til at regulere dens temperatur under proeven, saaledes at udsving fra den oenskede driftstemperatur holdes inden for ± 6 °K.

3.1.3.5. En positiv fortraengningspumpe (PDP), der benyttes til at transportere en konstantvolumenstroem af luft/udstoedningsgasblandingen. Pumpen skal have tilstraekkelig kapacitet til at forhindre dannelse af kondensvand i systemet under alle driftsbetingelser under proeven. Dette opnaas normalt ved at benytte en pumpe med en kapacitet: 3.1.3.5.1. - der er dobbelt saa stor som den maksimale stroem af udstoedningsgas, der fremkaldes under accelerationer i proevecyklen, eller

3.1.3.5.2. - der er tilstraekkelig til, at CO2-koncentrationen i udtagningssaekken til fortyndet udstoedningsgas er mindre end 3 % vol.

3.1.3.6. En temperaturfoeler (T1) (noejagtighed ± 1 °K), der monteres umiddelbart foer den positive fortraengningspumpe imod stroemmens retning. Den skal loebende overvaage temperaturen i den fortyndede udstoedningsgasblanding under proeven.

3.1.3.7. Et manometer (G1) (noejagtighed ± 0,4 kPa), der monteres umiddelbart foer volumenmaaleren imod stroemmens retning til maaling af trykforskellen mellem gasblandingen og den omgivende luft.

3.1.3.8. Et manometer (G2) (noejagtighed ± 0,4 kPa), der monteres saaledes, at forskellen i tryk mellem pumpens suge- og trykside kan registreres.

3.1.3.9. To sonder (S1 og S2) til udtagning af konstante proever af fortyndingsluft og fortyndet udstoedingsgas/luft-blanding.

3.1.3.10. Et filter (F) til udskillelse af faste partikler fra den gasstroem, der indsamles til analyse.

3.1.3.11. Pumper (P) til indsamling af en konstant stroem af fortyndingsluft samt fortyndet udstoedningsgas/luftblanding under proeven.

3.1.3.12. Stroemningsregulatorer (N) til sikring af en konstant og ensartet stroem af de gasproever, der indsamles under hele proeven af sonderne S1 og S2. Stroemmen af gasproever skal vaere saaledes, at den udtagne maengde ved afslutningen af hver proeve er tilstraekkelig stor til at underkastes analyse (ca. 10 l/min.).

3.1.3.13. Stroemningsmaalere (FL) til regulering og overvaagning af den konstante stroem af gasproever under proeven.

3.1.3.14. Hurtigtvirkende ventiler (V) til at styre den konstante stroem af gasproever til udtagningssaekkene eller afgangsaabningen.

3.1.3.15. Lufttaette lynkoblinger (Q) mellem de hurtigtvirkende ventiler og udtagningssaekkene. Koblingen skal have automatisk lukning ved den side, der vender mod udtagningssaekkene ; alternativt kan der benyttes andre metoder til at transportere proeverne til analyseenheden (f.eks. trevejsspaerreventiler).

3.1.3.16. Saekke (B) til indsamling af proever af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft under proeven. De skal have tilstraekkelig kapacitet til, at proeveudtagningsstroemmen ikke bremses. De skal vaere fremstillet af materiale, som ikke paavirker selve maalingerne og gasproevernes kemiske sammensaetning (f.eks. lamineret polyethylen-/polyamidfilm eller fluorerede polycarbonhydrider).

3.1.3.17. En digital taeller (C) til registrering af den positive fortraengningspumpes omdrejningstal under proeven.

3.1.4. Noedvendigt yderligere udstyr ved afproevning af koeretoejer med motor med kompressionstaending

For at opfylde forskrifterne i punkt 4.3.1.1 og 4.3.2 i bilag III skal foelgende yderligere udstyr inden for de stiplede linjer i figur III/5/3.1 benyttes ved afproevning af koeretoejer med motor med kompressionstaending: >PIC FILE= "T0048597">

Alle opvarmede dele skal holdes paa en temperatur af 463 °K (190 °C) ± 10 °K.

Partikeludtagningssystem >PIC FILE= "T0048598">

3.2. Kritisk venturifortyndingssystem (CFV-CVS) (figur III/5/3.2) 3.2.1. Brugen af en kritisk venturi i forbindelse med konstantvolumensystemet bygger paa stroemningsmekanikkens principper for kritisk stroemning. Stroemningshastigheden i den variable blanding af fortyndingsluft og udstoedningsgas holdes paa lydhastigheden, som er direkte proportional med kvadratroden af gastemperaturen. Stroemningen kontrolleres, beregnes og integreres loebende under proeven.

Ved at benytte en yderligere kritisk venturi til udtagning sikres proportionalitet i gasproeverne. Eftersom tryk og temperatur er ens ved de to venturiroers indtag, er volumenet af den udtagne gas proportional med den fortyndede udstoedningsgasblandings samlede volumen, og forskrifterne i dette bilag er saaledes opfyldt.

3.2.2. I figur III/5/3.2 er vist et diagram over dette udtagningssystem. Da der kan opnaas tilsvarende resultater med forskellige konfigurationer, er det ikke afgoerende, at diagrammet overholdes strengt. Der kan benyttes yderligere komponenter som instrumenter, ventiler, solenoider og omskiftere for at opnaa yderligere data og koordinere de enkelte komponenters funktioner.

3.2.3. Indsamlingsudstyret omfatter: 3.2.3.1. Et filter (D) til fortyndingsluften, som om noedvendigt kan foropvarmes. Filtret bestaar af aktivt kul mellem to papirlag og bruges til at reducere og stabilisere baggrundscarbonhydridemissionen til fortyndingsluften.

3.2.3.2. Et blandingskammer (M), hvori udstoedningsgassen og luft blandes homogent.

3.2.3.3. En cyklonseparator (CS) til udskilning af partikler.

3.2.3.4. To sonder (S1 og S2) til udtagning af proever af fortyndingsluft og fortyndet udstoedningsgas.

3.2.3.5. En kritisk venturi (SV) til udtagning af proportionale proever af fortyndet udstoedningsgas ved udtagningssonde S2.

3.2.3.6. Et filter (F) til udskilning af faste partikler fra den gasstroem, der indsamles til analyse.

3.2.3.7. Pumper (P) til indsamling af stroemmen af luft og fortyndet udstoedningsgas i saekke under proeven.

3.2.3.8. Stroemningsregulatorer (N) til sikring af en konstant stroem af de gasproever, der indsamles under hele proeven af sonde S1. Stroemmen af gasproever skal vaere saaledes, at den udtagne maengde ved afslutningen af hver proeve er tilstraekkelig stor til at underkastes analyse (ca. 10 l/min.).

3.2.3.9. En trykudligner (PS) i udtagningsledningen.

>PIC FILE= "T0048599">

3.2.3.10. Stroemningsmaalere (FL) til regulering og overvaagning af stroemmen af gasproever under proeven.

3.2.3.11. Hurtigtvirkende ventiler (V) til at styre den konstante stroem af gasproever til udtagningssaekkene eller afgangsaabningen.

3.2.3.12. Lufttaette lynkoblinger (Q) mellem de hurtigtvirkende ventiler og udtagningssaekkene. Koblingen skal have automatisk lukning ved den side, der vender mod udtagningssaekkene ; alternativt kan der benyttes andre metoder til at transportere proeverne til analyseenheden (f.eks. trevejsspaerreventiler).

3.2.3.13. Saekke (B) til indsamling af proever af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft under proeven. De skal have tilstraekkelig kapacitet til, at proeveudtagningsstroemmen ikke bremses. De skal vaere fremstillet af materiale, som ikke paavirker selve maalingerne og gasproevernes kemiske sammensaetning (f.eks. lamineret polyethylen-/polyamidfilm eller fluorerede polycarbonhydrider).

3.2.3.14. Et manometer (G) med en noejagtighed paa ± 0,4 kPa.

3.2.3.15. En temperaturfoeler (T) med en noejagtighed paa ± 1 °K og en responstid paa 0,1 sek. ved 62 % af et givet temperaturudsving (maalt i siliconolie).

3.2.3.16. Et kritisk venturiroer (MV) til maaling af den fortyndede udstoedningsgas' stroemningsvolumen.

3.2.3.17. En ventilator (BL) med tilstraekkelig kapacitet til at ventilere det samlede volumen af fortyndet udstoedningsgas.

3.2.3.18. Konstantvolumenudtagningssystemet med kritisk venturi skal have tilstraekkelig kapacitet til at forhindre dannelse af kondensvand i systemet under alle driftsbetingelser under proeven. Dette opnaas normalt ved at benytte en ventilator (BL) med en kapacitet: 3.2.3.18.1. - der er dobbelt saa stor som den maksimale stroem af udstoedningsgas, der fremkaldes under accelerationer i proevecyklen, eller

3.2.3.18.2. - der er tilstraekkelig til, at CO2-koncentrationen i udtagningssaekken til fortyndet udstoedningsgas er mindre end 3 % vol.

3.2.4. Noedvendigt yderligere udstyr ved afproevning af koeretoejer med motor med kompressionstaending

For at opfylde forskrifterne i punkt 4.3.1.1 og 4.3.2 i bilag III skal foelgende yderligere udstyr inden for de stiplede linjer i figur III/5/3.2 benyttes ved afproevning af koeretoejer med dieselmotor: >PIC FILE= "T0048600">

Alle opvarmede dele skal holdes paa en temperatur af 463 °K (190 °C) ± 10 °K.

Hvis der ikke kan kompenseres for stroemningsvariationer, vil det vaere noedvendigt med en varmeveksler (H) og en temperaturregulator (TC) som beskrevet i punkt 2.2.3 til at sikre en konstant stroem gennem venturiroeret (MV) og derved en proportional stroem gennem S3.

Partikeludtagningssystem >PIC FILE= "T0048601">

>PIC FILE= "T0048602">

3.3. System med variabel fortynding med konstantstroemningskontrol ved droevling (CVO-CVS) (figur III/5/3.3) (kun til koeretoejer med motor med styret taending) 3.3.1. Indsamlingsudstyret omfatter: 3.3.1.1. Et forbindelsesroer, der forbinder koeretoejets udstoedningsroer med selve systemet.

3.3.1.2. Udtagningsudstyr bestaaende af en pumpe til indsugning af en fortyndet blanding af udstoedningsgas og luft.

3.3.1.3. Et blandingskammer (M), hvori udstoedningsgas og luft blandes homogent.

3.3.1.4. En varmeveksler (H) med tilstraekkelig kapacitet til, at temperaturen i luft/udstoedningsgas-blandingen maalt i et punkt umiddelbart foer stroemningsmaaleren under hele proeven ligger inden for ± 6 °K af den oenskede driftstemperatur. Varmeveksleren maa ikke paavirke indholdet af forurenende stoffer i de fortyndede gasser, der udtages til analyse.

Kan denne betingelse ikke opfyldes for visse forurenende stoffers vedkommende, sker proeveudtagning af en eller flere af de paagaeldende forurenende stoffer foer cyklonen.

Om noedvendigt benyttes en temperaturregulator (TC) til at foropvarme varmeveksleren foer afproevning og holde dens temperatur under proeven paa ± 6 °K.

3.3.1.5. To sonder (S1 og S2) til udtagning af proever ved hjaelp af pumper (P), stroemningsmaalere (FL) og evt. filtre (F) med henblik paa udskilning af faste partikler fra gasser, der underkastes analyse.

3.3.1.6. En pumpe til fortyndingsluften og en anden til den fortyndede blanding.

3.3.1.7. En volumenmaaler baseret paa droevling.

3.3.1.8. En temperaturfoeler (T1) (noejagtighed ± 1 °K), der monteres umiddelbart foer volumenmaaleren. Den skal loebende overvaage temperaturen i den fortyndede udstoedningsgasblanding under proeven.

3.3.1.9. Et manometer (G1) (noejagtighed ± 0,4 kPa), der monteres umiddelbart foer volumenmaaleren til maaling af trykforskellen mellem gasblandingen og den omgivende luft.

3.3.1.10. Et manometer (G2) (noejagtighed ± 0,4 kPa), der monteres saaledes, at forskellen i tryk mellem pumpens suge- og trykside kan registreres.

3.3.1.11. Stroemningsregulatorer (N) til sikring af en konstant og ensartet stroem af de gasproever, der indsamles under hele proeven af sonderne S1 og S2. Stroemmen af gasproever skal vaere saaledes, at den udtagne maengde ved afslutningen af hver proeve er tilstraekkelig stor til at underkastes analyse (ca. 10 l/min.).

3.3.1.12. Stroemningsmaalere (FL) til regulering og overvaagning af den konstante stroem af gasproever under proeven.

3.3.1.13. Trevejsventiler (V) til at styre en konstant stroem af gasproever til udtagningssaekkene eller afgangsaabningen.

3.3.1.14. Lufttaette lynkoblinger (QL) mellem trevejsventilerne og udtagningssaekkene. Koblingen skal have automatisk lukning ved den side, der vender mod udtagningssaekkene ; alternativt kan der benyttes andre metoder til at transportere proeverne til analyseenheden (f.eks. trevejsspaerreventiler).

>PIC FILE= "T0048603">

3.3.1.15. Saekke (B) til indsamling af proever af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft under proeven. De skal have tilstraekkelig kapacitet til, at proeveudtagningsstroemmen ikke bremses. De skal vaere fremstillet af materiale, som ikke paavirker selve maalingerne eller gasproevernes kemiske sammensaetning (f.eks. lamineret polyethylen-/polyamidfilm eller fluorerede polycarbonhydrider.)

Tillaeg 6 KALIBRERING AF UDSTYRET

1. BESTEMMELSE AF KALIBRERINGSKURVEN

1.1. Hvert normalt benyttet maaleomraade kalibreres i henhold til bestemmelserne i punkt 4.3.3 i bilag III paa foelgende maade:

1.2. Analyseenhedens kalibreringskurve bestemmes ved mindst fem kalibreringspunkter, der er saa jaevnt fordelt som muligt. Den stoerste nominelle kalibreringsgaskoncentration skal vaere mindst 80 % af fuldt skalaudslag.

1.3. Kalibreringskurven beregnes ved hjaelp af de mindste kvadraters metode. Hvis der derved fremkommer et polynomium af mere end tredje grad, skal der mindst vaere lige saa mange kalibreringspunkter som polynomiets grad plus to.

1.4. Kalibreringskurven maa ikke afvige med mere end 2 % fra den nominelle vaerdi af hver kalibreringsgas.

1.5. Kalibreringskurvens form

Af kalibreringskurvens form og kalibreringspunkterne kan det kontrolleres, om kalibreringen er udfoert korrekt. Analyseenhedens forskellige parametre skal anfoeres, herunder bl. a.: - skala

- foelsomhed

- nulpunkt

- kalibreringsdato.

1.6. Anden teknologi (f.eks. datamat, elektronisk skalaomskifter osv.) kan benyttes, hvis det over for den tekniske tjeneste paa tilfredsstillende maade godtgoeres, at den giver en tilsvarende noejagtighed.

1.7. Kontrol af kalibreringen 1.7.1. Hvert normalt benyttet maaleomraade skal kontrolleres foer hver analyse paa foelgende maade:

1.7.2. Kalibreringen kontrolleres ved hjaelp af en nulstillingsgas og en kalibreringsgas, hvis nominelle vaerdi ligger mellem 80 til 95 % af analysegassens vaerdi.

1.7.3. Hvis kontrolvaerdien for de to punkter ikke afviger med mere end ± 5 % af fuldt skalaudslag fra den teoretiske vaerdi, kan indstillingsparametrene aendres. I modsat fald udarbejdes en ny kalibreringskurve i overensstemmelse med punkt 1.

1.7.4. Efter proeven anvendes nulstillingsgas og den samme kalibreringsgas til en ny kontrol. Analysen anses for acceptabel, hvis forskellen mellem de to maalinger er mindre end 2 %.

2. KONTROL AF FID-ENHEDEN OG CARBONHYDRIDRESPONSEN

2.1. Optimering af detektorrespons

FID-enheden indstilles som anvist af fabrikanten. For at optimere responsen boer der benyttes propan i luft paa det normalt benyttede maaleomraade.

2.2. Kalibrering af HC-analyseenheden

Analyseenheden boer kalibreres ved hjaelp af propan i luft og renset syntetisk luft. Se punkt 4.5.2 i bilag III (kalibrering og kalibreringsgasser).

Der udarbejdes en kalibreringskurve som beskrevet i punkt 1.1 - 1.5 i dette tillaeg.

2.3. Forskellige carbonhydriders responsfaktorer og anbefalede graensevaerdier

Responsfaktoren (Rf) for en bestemt type carbonhydrid er forholdet mellem FID-enhedens C1-aflaesning og gascylinderens koncentration, udtrykt som ppm C1.

Proevegassens koncentration skal vaere saaledes, at den opnaaede respons er omtrent 80 % af fuldt skalaudslag inden for maaleomraadet. Koncentrationen skal vaere kendt med en noejagtighed paa ± 2 % i forhold til en gravimetrisk standard udtryk i volumen. Desuden skal gascylindren forkonditioneres i 24 timer ved en temperatur paa mellem 293 og 303 °K (20 og 30 °C).

Responsfaktorerne skal bestemmes, naar en analyseenhed tages i brug, og derefter ved de stoerre kontroleftersyn. De proevegasser, der skal benyttes, og de anbefalede responsfaktorer er foelgende: >PIC FILE= "T0048604">

i forhold til en responsfaktor (Rf) paa 1,00 for propan og renset luft.

2.4. Oxygeninterferenskontrol og anbefalede graensevaerdier

Responsfaktoren bestemmes som beskrevet i punkt 2.3 ovenfor. Den proevegas, der skal benyttes, og de anbefalede responsfaktorer er foelgende: >PIC FILE= "T0048605">

3. AFPROEVNING AF NOx-KONVERTERENS VIRKNINGSGRAD

Konverteren til omdannelse af NO2 til NO afproeves paa foelgende maade:

Ved hjaelp af proeveopstillingen i figur III/6/3 og den fremgangsmaade, der er beskrevet nedenfor, kan konverterens virkningsgrad afproeves ved hjaelp af en ozonisator. 3.1. CLA-enheden kalibreres i det mest benyttede maaleomraade efter fabrikantens anvisninger ved hjaelp af nulstillingsgas og kalibreringsgas (NO-indholdet skal svare til ca. 80 % af fuldt skalaudslag, og NO2-koncentrationen i gasblandingen skal vaere under 5 % af NO-koncentrationen). NOx-analyseenheden skal indstilles paa NO, saa at kalibreringsgas ikke gaar igennem konverteren. Den maalte koncentration registreres.

3.2. Via en T-samling tilfoeres loebende oxygen eller syntetisk luft til gasstroemmen, indtil den viste koncentration ligger ca. 10 % under den kalibreringskoncentration, der er anfoert i punkt 3.1. Den maalte koncentration (c) registreres. Ozonisatoren skal vaere ude af funktion under denne proces.

3.3. Ozonisatoren aktiveres derefter for at producere tilstraekkelig ozon til, at NO-koncentrationen bringes ned paa 20 % (mindst 10 %) af den i punkt 3.1 anfoerte kalibreringskoncentration. Den maalte koncentration (d) registreres.

3.4. NOx-analyseenheden stilles derefter paa NOx, hvilket betyder, at gasblandingen (bestaaende af NO, NO2, O2 og N2) nu gaar gennem konverteren. Den maalte koncentration (a) registreres.

3.5. Ozonisatoren saettes ud af funktion. Gasblandingen i punkt 3.2 gaar gennem konverteren til detektoren. Den maalte koncentration (b) registreres.

3.6. Med ozonisatoren ude af funktion afbrydes stroemmen af oxygen eller syntetisk luft ligeledes. NOx-aflaesningen paa analyseenheden maa da hoejst ligge 5 % over det i punkt 3.1 anfoerte tal.

3.7. NOx-konverterens virkningsgrad beregnes paa foelgende maade: >PIC FILE= "T0048606">

>PIC FILE= "T0048607"> 3.8. Konverterens virkningsgrad maa ikke vaere under 95 %.

3.9. Konverterens virkningsgrad skal afproeves mindst én gang om ugen.

4. KALIBRERING AF KONSTANTVOLUMENUDTAGNINGSSYSTEMET (CVS)

4.1. CVS-systemet skal kalibreres ved hjaelp af en noejagtig stroemningsmaaler og en stroemningsbegraenser. Stroemmen gennem systemet skal maales ved forskellige tryk, og systemets kontrolparametre skal maales og relateres til stroemmen. 4.1.1. Der kan benyttes forskellige typer stroemningsmaaler, f.eks. kalibrerede venturiroer, laminarstroemningsmaalere eller kalibrerede turbinemaalere, forudsat at det drejer sig om dynamiske maalesystemer, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2.2 og 4.2.3 i bilag III.

4.1.2. Nedenfor gives en naermere beskrivelse af, hvordan PDP- og CFV-enheder kalibreres ved hjaelp af laminarstroemningsmaalere med den fornoedne noejagtighed og statistisk kontrol af kalibreringens gyldighed.

4.2. Kalibrering af den positive fortraengningspumpe (PDP) 4.2.1. I nedenstaaende kalibreringsmetode beskrives apparaturet, proeveopstillingen og de forskellige parametre, der maales, til bestemmelse af CVS-pumpens stroemningshastighed. Alle parametre vedroerende pumpen maales samtidig med parametrene vedroerende stroemningsmaaleren, som er serieforbundet med pumpen. Den beregnede stroemningshastighed (i m3/min. ved pumpens sugeside, absolut tryk og temperatur) kan derefter udskrives i en kurve omregnet til en korrelationsfunktion, som er vaerdien af en given kombination af pumpeparametre. Den lineaere ligning, som udtrykker forholdet mellem pumpestroemmen og korrelationsfunktionen, bestemmes derefter. Har CVS-pumpen flere driftshastigheder, skal der udfoeres en kalibrering for hver hastighed.

4.2.2. Denne kalibreringsmetode bygger paa maaling af de absolutte vaerdier for pumpens og stroemningsmaalerens parametre, som er et udtryk for stroemningshastigheden i hvert punkt. Tre betingelser skal vaere opfyldt for at sikre noejagtighed og integritet i kalibreringskurven. 4.2.2.1. Pumpetrykket skal maales ved aftapningssteder paa selve pumpen og ikke i det eksterne roersystem. Trykudtag monteret midt paa oversiden og midt paa undersiden af pumpens stempel udsaettes for det reelle pumpetryk og afspejler saaledes den absolutte trykforskel i pumpehuset.

4.2.2.2. Temperaturen skal holdes konstant under kalibreringen. Laminarstroemningsmaaleren er foelsom over for temperaturudsving, som medfoerer en spredning af maalepunkterne. Gradvise temperaturudsving paa ± 1 °K kan accepteres, forudsat at de indtraeffer over en periode paa flere minutter.

4.2.2.3. Alle roerforbindelser mellem stroemningsmaaleren og CVS-pumpen skal vaere taette.

4.2.3. Under en udstoedningsgasproeve saetter maalingen af disse pumpeparametre brugeren i stand til at beregne stroemningshastigheden ud fra kalibreringsligningen. 4.2.3.1. I figur III/6/4.2.3.1 i dette tillaeg er vist et eksempel paa en proeveopstilling. Andre opstillinger kan tillades, hvis de godkendes som havende en tilsvarende noejagtighed af den myndighed, der meddeler typegodkendelse. Hvis den i figur III/5/3.2 i tillaeg 5 viste opstilling benyttes, skal foelgende tolerancer overholdes: >PIC FILE= "T0048608">

4.2.3.2. Efter at systemet er opstillet som vist i figur III/6/4.2.3.1, indstilles reguleringsventilen i fuldt aaben stilling, og CVS-pumpen koerer i 20 minutter, foer kalibreringen paabegyndes.

4.2.3.3. Reguleringsventilen lukkes delvis, saa trykfaldet ved pumpens sugeside oeges (ca. 1 kPa), saa der fremkommer mindst seks maalepunkter til brug for hele kalibreringen. Systemet stabiliseres i 3 minutter, og maalingerne gentages.

>PIC FILE= "T0048609"> 4.2.4. Resultatanalyse 4.2.4.1. Luftens stroemningshastighed (Qs) i hvert maalepunkt beregnes i m3/min. (standardbetingelser) ud fra stroemningsmaalerens data efter fabrikantens anvisninger.

4.2.4.2. Luftens stroemningshastighed omregnes derefter til stroemningshastighed gennem pumpen (Vo) udtrykt i m3/omdrejning ved absolut temperatur og tryk ved pumpens sugeside: >PIC FILE= "T0048610">

For at kompensere for sammenhaengen mellem pumpehastighedstrykvariationer i pumpen og pumpens slip beregnes korrelationen (Xo) mellem pumpehastigheden (n), trykforskellen mellem pumpens suge- og trykside og det absolutte tryk ved pumpens trykside ved brug af foelgende formel: >PIC FILE= "T0048611">

Ved en lineaer mindste kvadraters metode faas kalibreringsligningerne: >PIC FILE= "T0048612">

Do, M, A og B er haeldningskoefficient- og skaeringspunktkonstanter til beskrivelse af kurverne.

4.2.4.3. Hvis et CVS-system har flere driftshastigheder, skal det kalibreres for hver hastighed. Kalibreringskurverne for de forskellige hastighedsomraader skal vaere omtrent parallelle, og skaeringspunktvaerdierne (Do) skal stige, naar pumpens stroemningshastighedsomraade falder.

Hvis kalibreringen er udfoert omhyggeligt, vil de vaerdier, der er beregnet ud fra ligningen, ligge inden for ± 0,5 % af den maalte vaerdi af Vo. M-vaerdierne varierer fra pumpe til pumpe. Der gennemfoeres en kalibrering ved pumpens idriftssaettelse og efter stoerre kontroleftersyn.

4.3. Kalibrering af den kritiske venturi (CFV) 4.3.1. Kalibreringen af CFV bygger paa foelgende stroemningsligning for en kritisk venturi: >PIC FILE= "T0048613">

Gassens stroemningshastighed er en funktion af indgangstryk og -temperatur.

Ved hjaelp af den nedenfor beskrevne kalibreringsmetode bestemmes kalibreringskoefficientens vaerdi ved maalte tryk-, temperatur- og luftstroemningsvaerdier.

4.3.2. Ved kalibrering af elektroniske dele af CFV'en foelges fabrikantens anvisninger.

4.3.3. Ved kalibrering af den kritiske venturi skal foelgende tolerancer overholdes: >PIC FILE= "T0048614">

4.3.4. Apparaturet opstilles som vist i figur III/6/4.3.4, og taetheden kontrolleres. Utaetheder mellem stroemningsmaaleren og den kritiske venturi har stor indflydelse paa kalibreringens noejagtighed.

>PIC FILE= "T0048615"> 4.3.5. Reguleringsventilen stilles i fuldt aaben stilling, ventilatoren startes og systemet stabiliseres. Alle instrumentdata registreres.

4.3.6. Reguleringsventilen indstilles paa andre vaerdier, og der foretages mindst otte maalinger over venturiens kritiske stroemning.

4.3.7. Data registreret under kalibreringen benyttes til beregningerne nedenfor. Luftens stroemningshastighed (Qs) i hvert maalepunkt beregnes ud fra stroemningsmaalerens data efter fabrikantens anvisninger.

Kalibreringskoefficienten for hvert maalepunkt beregnes ud fra foelgende formel: >PIC FILE= "T0048616">

Der optegnes en kurve af Kv som en funktion af trykket ved venturiindtaget. Ved lydstroemningshastigheden er Kv forholdsvis konstant. Naar trykket falder (undertryk oeges), ophoerer blokeringen af venturi, og Kv falder. De deraf foelgende Kv-aendringer kan ikke tillades.

For mindst otte punkter i det kritiske omraade beregnes et gennemsnit for Kv og standardafvigelsen.

Hvis standardafvigelsen overstiger 0,3 % af gennemsnitsvaerdien af Kv, traeffes der korrigerende forholdsregler.

Tillaeg 7 KONTROL AF DET SAMLEDE SYSTEM

1. For at kontrollere, at kravene i punkt 4.7 i bilag III er opfyldt, bestemmes den samlede noejagtighed i CVS-proeveudtagningssystemet og -analyseapparaturet ved at indfoere en kendt masse af forurenende gas i systemet. Den forurenende masse analyseres og beregnes derefter ved hjaelp af de i tillaeg 8 til dette bilag anfoerte formler, idet dog propans densitet saettes til 1,967 gram pr. liter under standardbetingelser. To teknikker, som vides at give tilstraekkelig noejagtighed, beskrives nedenfor.

2. MAALING AF EN KONSTANT STROEM AF REN GAS (CO ELLER C3H8) VED HJAELP AF EN DROEVLEENHED MED KRITISK STROEMNING 2.1. En kendt maengde ren gas (CO eller C3H8) indfoeres i CVS-systemet gennem en kalibreret droevleenhed med kritisk stroemning. Hvis indgangstrykket er tilstraekkelig hoejt, er stroemningshastigheden (q), som reguleres ved hjaelp af droevleenheden, uafhaengig af udgangstrykket (kritisk stroemning). Hvis der forekommer afvigelser paa over 5 %, skal aarsagen hertil findes og korrigeres. CVS-systemet saettes i drift som ved en udstoedningsemissionsproeve i mellem 5 og 10 minutter. Den gas, der indsamles i udtagningssaekken, analyseres, og resultatet sammenlignes med sammensaetningen af de gasproever, der var kendt i forvejen.

3. GRAVIMETRISK MAALING AF EN BEGRAENSET MAENGDE REN GAS (CO ELLER C3H8) 3.1. Foelgende gravimetriske metode kan benyttes til kontrol af CVS-systemet. Massen af en lille cylinder fyldt med enten carbonmonoxid eller propan bestemmes med en noejagtighed paa ± 0,01 g. CVS-systemet saettes i drift som under en normal udstoedningsemissionsproeve i mellem 5 og 10 minutter, idet der indsproejtes CO eller propan i systemet. Maengden af ren gas bestemmes ved forskelsvejning. Den gas, der indsamles i udtagningssaekken, analyseres derefter ved hjaelp af det normale apparatur. Resultatet sammenlignes med de tidligere beregnede koncentrationsvaerdier.

Tillaeg 8 BEREGNING AF EMISSIONEN AF FORURENENDE STOFFER

1. GENERELT

1.1. Emissionen af forurenende gasser beregnes ved hjaelp af foelgende ligning: >PIC FILE= "T0048617">

1.2. Volumenbestemmelse 1.2.1. Beregning af volumen, naar der benyttes et system med variabel fortynding med konstantstroemningsstyring ved droevling eller venturi. Parametrene til bestemmelse af volumenstroemmen registreres loebende, og det samlede volumen gennem hele proevens varighed beregnes.

1.2.2. Beregning af volumen, naar der benyttes positiv fortraengningspumpe. Volumenet af fortyndet udstoedningsgas i systemer med positiv fortraengningspumpe beregnes ved hjaelp af foelgende formel: >PIC FILE= "T0048618">

1.2.3. Beregning af volumenet af fortyndet udstoedningsgas korrigeret til standardbetingelser. Volumenet af den fortyndede udstoedningsgas korrigeres ved hjaelp af foelgende formel: >PIC FILE= "T0048619">

1.3. Beregning af den korrigerede koncentration af forurenende stoffer i udtagningssaekken: >PIC FILE= "T0048620">

1.4. Bestemmelse af luftfugtighedskorrektionsfaktoren for NO

For at korrigere for luftfugtighedens indflydelse paa resultaterne for nitrogenoxider foretages foelgende beregninger: >PIC FILE= "T0048621">

1.5. Eksempel 1.5.1. Data 1.5.1.1. Forhold i den omgivende luft:

temperatur : 23 °C = 296,2 °K

barometertryk : PB = 101,33 kPa

relativ luftfugtighed : Ra = 60 %

maettet damptryk : Pd = 3,20 kPa af H2O ved 23 °C.

1.5.1.2. Maalt volumen henfoert til standardbetingelser (punkt 1):

V = 51,961 m3 1.5.1.3. Aflaeste vaerdier i analyseapparaturet: >PIC FILE= "T0048623">

1.5.2. Beregninger 1.5.2.1. Luftfugtighedskortektionsfaktor (kH) (se formel (6)) >PIC FILE= "T0048624">

1.5.2.2. Fortyndingsfaktor (DF) (se formel (5)) >PIC FILE= "T0048625">

1.5.2.3. Beregning af den korrigerede koncentration af forurenende stoffer i udtagningssaekken:

HC-emissioner (se formel (4) og (1)) >PIC FILE= "T0048626">

>PIC FILE= "T0048627">

2. SAERFORSKRIFTER FOR KOERETOEJER MED MOTOR MED KOMPRESSIONSTAENDING

2.1. Maaling af HC for motorer med kompressionstaending

Den gennemsnitlige HC-koncentration til bestemmelse af HC-emissioner fra motorer med kompressionstaendig beregnes ved hjaelp af foelgende formel: >PIC FILE= "T0048628">

2.2. Partikelbestemmelse

Partikelemissionen Mp (g/km) beregnes ved hjaelp af foelgende ligning: >PIC FILE= "T0048629">

hvis udstoedningsgassen foeres uden om tunnelen, og >PIC FILE= "T0048630">

hvis udstoedningsgassen foeres tilbage til tunnelen,

hvor: >PIC FILE= "T0048631">

BILAG IV TYPE II-PROEVE (Proeve af carbonmonoxidemissionen i tomgang)

1. INDLEDNING

I dette bilag beskrives fremgangsmaaden for udfoerelse af den i punkt 5.3.2 i bilag I fastsatte type II-proeve.

2. MAALEBETINGELSER

2.1. Braendstoffet skal vaere det referencebraendstof, hvis specifikationer er anfoert i bilag VIII.

2.2. Type II-proeven udfoeres umiddelbart efter den fjerde elementaere cyklus (del 1) i type I-proeven med motoren i tomgang uden brug af koldstartanordning. Umiddelbart foer hver enkelt maaling af carbonmonoxidindholdet gennemkoeres en elementaer proevecyklus for koersel i byomraader (del 1) som beskrevet i punkt 2.1 i bilag III.

2.3. For koeretoejer med manuelt eller halvautomatisk gear udfoeres proeven med gearvaelgeren i frigear og koblingen tilkoblet.

2.4. For koeretoejer med automatgear udfoeres proeven med gearvaelgeren i stillingen »neutral« eller »parkering«.

2.5. Tomgangsindstilling 2.5.1. Definition

I dette direktiv forstaas ved »tomgangsindstillingsdele« organer, hvorved en motors tomgang kan aendres, og som nemt kan betjenes ved hjaelp af det i punkt 2.5.1.1 naevnte vaerktoej. Som tomgangsindstillingsdele betragtes ikke anordninger til kalibrering af braendstof- og luftstroemme, hvis dette kraever fjernelse af laasestifter, en operation, som normalt kun kan udfoeres af en faglaert mekaniker. 2.5.1.1. Vaerktoej, som kan anvendes til indstilling af tomgangen, er skruetraekkere (almindelige eller stjerneskruetraekkere), noegler (skruenoegler, skiftenoegler, svensknoegler), taenger og umbraconoegler.

2.5.2. Bestemmelse af maalepunkter 2.5.2.1. Der udfoeres foerst en maaling ved den indstilling, der benyttes ved type I-proeven.

2.5.2.2. For hver tomgangsindstillingsdel, der kan indstilles trinloest, bestemmes et passende antal karakteristiske positioner.

2.5.2.3. Carbonmonoxidindholdet i udstoedningsgassen maales for alle de mulige positioner, tomgangsindstillingsdelene kan stilles i, dog for dele med trinloes indstilling kun for de positioner, der er fastsat i henhold til punkt 2.5.2.2.

2.5.2.4. Type II-proeven betragtes som tilfredsstillende, hvis mindst én af foelgende to betingelser er opfyldt: 1.5.2.4.1. ingen af vaerdierne maalt i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.5.2.3 overskrider graensevaerdierne

2.5.2.4.2. det maksimumsindhold, der opnaas ved trinloest at variere en af indstillingsdelene, medens de oevrige dele holdes konstante, overskrider ikke graensevaerdien, idet denne betingelse er opfyldt for de forskellige kombinationer af indstillingsdelene bortset fra den del, der blev varieret trinloest.

2.5.2.5. Tomgangsindstillingsdelenes mulige positioner begraenses: 2.5.2.5.1. dels af den stoerste af foelgende to vaerdier : den laveste tomgangshastighed, som motoren kan praestere, eller den af fabrikanten anbefalede tomgangshastighed minus 100 omdrejninger i minuttet

2.5.2.5.2. dels af den mindste af foelgende tre vaerdier : den hoejeste indstillelige tomgangshastighed, den af fabrikanten anbefalede tomgangshastighed plus 250 omdrejninger i minuttet eller omdrejningshastigheden ved indkobling af automatiske koblinger.

2.5.2.6. Indstillinger, der er uforenelige med en normal motorgang, maa ikke benyttes som maaleindstillinger. Specielt gaelder, at hvis motoren er forsynet med flere karburatorer, skal alle karburatorer indstilles ens.

3. GASUDTAGNING

3.1. Udtagningssonden anbringes i forbindelsesroeret mellem udstoedningsroeret og udtagningssaekken saa taet ved udstoedningsroerets munding som muligt.

3.2. Koncentrationen af CO (CCO) og CO2 (CCO2) bestemmes ud fra aflaesninger eller registreringer paa maaleapparaturet ved hjaelp af de relevante kalibreringskurver.

3.3. Den korrigerede koncentration af carbonmonoxid for firetaktmotorer er: >PIC FILE= "T0048632">

3.4. Det er ikke noedvendigt at korrigere koncentrationen af C (se punkt 3.2) maalt i henhold til formlen i punkt 3.3, hvis summen af de maalte koncentrationer (CCO + CCO2) er mindst 15 for firetaktmotorers vedkommende.

BILAG V TYPE III-PROEVE (Kontrol af emissionen af krumtaphusgasser)

1. INDLEDNING

I dette bilag beskrives fremgangsmaaden for udfoerelse af den i punkt 5.3.3 i bilag I anfoerte type III-proeve.

2. GENERELLE BESTEMMELSER

2.1. Type III-proeven udfoeres paa koeretoejer med motor, med styret taending, der underkastes type I- og type II-proeverne.

2.2. Alle motorer, herunder fuldstaendig taette motorer, underkastes afproevning, undtagen motorer med en saadan konstruktion, at selv en ubetydelig laekage kan medfoere uacceptable driftsforstyrrelser (f.eks. tocylindrede boxermotorer).

3. PROEVEBETINGELSER

3.1. Tomgangen indstilles som anvist af fabrikanten.

3.2. Maalingerne udfoeres under foelgende tre typer driftsbetingelser: >PIC FILE= "T0048633">

4. PROEVEMETODE

4.1. Ved de i punkt 3.2 anfoerte driftsbetingelser skal det kontrolleres, at krumtaphusets ventilationssystem fungerer efter hensigten.

5. METODE TIL KONTROL AF KRUMTAPHUSETS VENTILATIONSSYSTEM Se figur V/5.

5.1. Alle motoraabninger lades uaendret.

5.2. Trykket i krumtaphuset maales gennem hullet til oliemaalepinden med et manometer.

5.3. Koeretoejet anses for at opfylde forskrifterne, hvis det maalte tryk under hver af de i punkt 3.2 fastsatte maalebetingelser ikke overstiger det atmosfaeriske tryk paa maaletidspunktet.

5.4. I/forbindelse med den ovenfor beskrevne proeve maales trykket i indsugningsmanifolden inden for ± 1 kPa.

5.5. Koeretoejets hastighed som vist paa rullestanden maales inden for ± 2 km/h.

5.6. Trykket i krumtaphuset maales inden for ± 0,01 kPa.

5.7. Hvis det maalte tryk i krumtaphuset under en af de i punkt 3.2 fastsatte maalebetingelser overstiger det atmosfaeriske tryk, udfoeres den i punkt 6 beskrevne supplerende proeve, hvis fabrikanten anmoder herom.

6. SUPPLERENDE PROEVE

6.1. Alle motoraabninger lades uaendret.

6.2. En bloed saek med en kapacitet paa ca. 5 liter, hvorigennem krumtaphusgasserne ikke kan undslippe, tilsluttes hullet til oliemaalepinden. Saekken skal vaere tom foer hver maaling.

6.3. Saekken lukkes foer hver maaling. Den aabnes derefter til krumtaphuset i fem minutter for hver af de i punkt 3.2 fastsatte maalebetingelser.

6.4. Koeretoejet anses for at opfylde forskrifterne, hvis der under hver af de i punkt 3.2 fastsatte maalebetingelser ikke forekommer en synlig oppustning af saekken.

6.5. Bemaerkning 6.5.1. Hvis motorkonstruktionen forhindrer, at proeven kan udfoeres paa den i punkt 6 ovenfor beskrevne maade, udfoeres maalingerne paa denne maade med foelgende aendringer:

6.5.2. Foer proeven lukkes alle aabninger bortset fra den, der benyttes til opsamling af gas.

6.5.3. Saekken anbringes paa et passende udtagningssted, som ikke medfoerer yderligere tryksaenkning, og i tilbagefoeringskredsloebet direkte paa motortilslutningsaabningen.

>PIC FILE= "T0048634">

BILAG VI TYPE IV-PROEVE Bestemmelse af fordampningsemissionen fra koeretoejer med motor med gnisttaending

1. INDLEDNING

I dette bilag beskrives fremgangsmaaden for udfoerelse af den i punkt 5.3.4 i bilag I beskrevne type IV-proeve.

Fremgangsmaaden beskriver en metode til bestemmelse af fordampningstabet af carbonhydrider fra braendstofsystemet paa koeretoejer med motor med gnisttaending.

2. BESKRIVELSE AF PROEVEN

Fordampningsemissionsproeven (figur VI/2) omfatter fire faser: - proeveforberedelse

- bestemmelse af fordampningstabet fra braendstoftank

- gennemfoerelse af proevecykler for koersel i (del 1) og uden for byomraader (del 2)

- bestemmelse af fordampningstabet fra braendstofsystemet efter drift (»hot soak«).

Emissionen af carbonhydrider som foelge af fordampningstab fra braendstoftanken og fordampningstab fra braendstofsystemet efter drift laegges sammen og udgoer proevens samlede resultat.

3. KOERETOEJ OG BRAENDSTOF

3.1. Koeretoej 3.1.1. Koeretoejet skal vaere i god mekanisk stand og have koert mindst 3 000 km foer proeven. Systemet til begraensning af fordampningsemissionen skal vaere tilsluttet og fungere korrekt gennem denne periode. Carbonbeholderen skal vaere i normal brug og maa hverken underkastes unormal udskylning eller belastning.

3.2. Braendstof 3.2.1. Det i bilag VIII til dette direktiv definerede referencebraendstof skal benyttes.

4. PROEVEAPPARATUR

4.1. Rullestand

Rullestanden skal opfylde de i bilag III fastsatte forskrifter.

4.2. Proevelokale for maaling af fordampningsemissionen 4.2.1. Det proevelokale, hvori maalingen af fordampningsemissionen udfoeres, skal vaere lufttaet og rektangulaert og tilstraekkelig stort til at kunne rumme det koeretoej, der skal underkastes afproevning. Koeretoejet skal vaere tilgaengeligt fra alle sider, og lokalet skal i forseglet stand vaere lufttaet i overensstemmelse med tillaeg 1. Lokalets indvendige overflade skal vaere uigennemtraengelig for carbonhydrider. Mindst en af overfladerne skal vaere fremstillet af eftergivende uigennemtraengeligt materiale til udligning af de trykforandringer, der opstaar ved mindre temperaturforandringer. Vaeggene skal vaere konstrueret saaledes, at de fremmer en god varmespredning. Vaegtemperaturen maa paa intet tidspunkt under afproevningen falde under 293 °K (20 °C).

>PIC FILE= "T0048635"> 4.3. Analyseapparatur 4.3.1. Carbonhydridanalyseapparat 4.3.1.1. Luften i proevelokalet overvaages af en carbonhydriddetektor af flammeioniseringstypen (FID). Proevegassen skal udtages midt paa en af proevelokalets sidevaegge eller midt paa loftet, og omloebsstroemme skal foeres tilbage til proevelokalet, helst til et punkt umiddelbart efter blandingsventilatoren i stroemmens retning.

4.3.1.2. Carbonhydridanalyseapparatet skal have en responstid for 90 % af den endelige aflaesning paa mindre end 1,5 sek. Stabiliteten skal vaere bedre end 2 % af fuldt skalaudslag i nulstilling og paa 80 ± 20 % af fuldt skalaudslag over en 15 minutters periode for alle maaleomraader.

4.3.1.3. Analyseapparatets noejagtighed ved repetition udtrykt som standardafvigelse skal vaere bedre end 1 % af fuldt skalaudslag i nulstilling og paa 80 ± 20 % af fuldt skalaudslag for alle benyttede maaleomraader.

4.3.1.4. Maaleomraaderne paa analyseapparatet skal vaelges ud fra, hvilke der giver det bedst aflaeselige resultat i forbindelse med maaling, kalibrering og laekagekontrol.

4.3.2. Dataregistrering i carbonhydridanalyseapparatet 4.3.2.1. Carbonhydridanalyseapparatet skal vaere forsynet med et system til registrering af elektriske signaler, enten i form af en papirbaandsskriver eller et andet databehandlingssystem med en frekvens paa mindst én i minuttet. Registreringssystemet skal have en driftskarakteristik, der mindst svarer til karakteristikken for det signal, der skal registreres, og skal have en permanent resultatregistrering.

Registreringssystemet skal tydeligt markere begyndelse og afslutning paa faserne for braendstoftankopvarmning og fordampning fra braendstofsystemet samt varigheden af hver proeve.

4.4. Braendstoftankopvarmning 4.4.1. Braendstoffet i koeretoejets braendstoftank(e) skal opvarmes af en kontrollérbar varmekilde, f.eks. en varmepude paa 2 000 W. Varmeaggregatet skal opvarme braendstoftankens vaegge jaevnt under braendstofniveauet, saa at lokal overopvarmning af braendstoffet undgaas. Braendstofdampene i tanken over braendstoffet maa ikke opvarmes.

4.4.2. Varmeaggregatet skal kunne foretage en jaevn opvarmning af braendstoffet i tanken med 14 °K fra 289 °K (16 °C) paa 60 minutter med temperaturfoeleren i den i punkt 5.1.1 anfoerte position. Under opvarmningen skal varmeaggregatet kunne regulere braendstoftemperaturen inden for ± 1,5 °K af den oenskede temperatur.

4.5. Temperaturmaaling 4.5.1. Temperaturen i proevelokalet maales i to punkter ved hjaelp af temperaturfoelere, der er forbundet, saa de viser en gennemsnitsvaerdi. Maalepunkterne skal befinde sig ca. 0,1 m inde i proevelokalet fra hver sidevaegs lodrette midterlinje i en hoejde af 0,9 m ± 0,2 m.

4.5.2. Temperaturen i braendstoftanken(e) maales ved hjaelp af en foeler placeret i braendstoftanken som anfoert i punkt 5.1.1.

4.5.3. Temperaturmaalingerne skal under hele fordampningsemissionsproeven registreres eller indlaeses i et databehandlingssystem med en frekvens paa mindst én i minuttet.

4.5.4. Temperaturmaalesystemets noejagtighed skal vaere inden for ± 1,0 °K, og temperaturen skal kunne aflaeses i intervaller paa 0,4 °K.

4.5.5. Registrerings- eller databehandlingssystemet skal kunne registrere tiden i intervaller paa ± 15 sekunder.

4.6. Ventilatorer 4.6.1. Ved hjaelp af en eller flere ventilatorer eller blaesere med doeren (doerene) til proevelokalet aaben skal det vaere muligt at reducere carbonhydridindholdet i lokalet til carbonhydridindholdet i atmosfaeren.

4.6.2. Lokalet skal vaere forsynet med en eller flere ventilatorer eller blaesere med en kapacitet paa 0,1 - 0,5 m3s-1, saa at luften i lokalet kan blandes grundigt. Under maalingerne skal det vaere muligt at opnaa en ensartet temperatur og et ensartet carbonhydridindhold i lokalet. Koeretoejet i lokalet maa ikke befinde sig direkte i luftstroemmen fra ventilatorerne eller blaeserne.

4.7. Gasser 4.7.1. Foelgende rene gasser skal staa til raadighed til kalibrering og drift: - >PIC FILE= "T0048636">

oxygenindhold mellem 18 og 20 % vol.

- braendstofgas til carbonhydridanalyseapparatet (40 ± 2 % hydrogen og kompenserende helium med mindre end 1 ppm C1 svarende til carbonhydrid mindre end 400 ppm CO2)

- propan (C3H8), mindst 99,5 % renhed.

4.7.2. Kalibreringsgasser skal staa til raadighed i form af blandinger af propan (C3H8) og renset syntetisk luft. De reelle koncentrationer i en kalibreringsgas skal ligge inden for ± 2 % af de opgivne vaerdier. Noejagtigheden i den fortyndede gas, der faas ved brug af et gasdeleapparat, skal ligge inden for ± 2 % af den reelle vaerdi. De i tillaeg 1 anfoerte koncentrationer kan ogsaa opnaas ved hjaelp af et gasdeleapparat, der benytter syntetisk luft som fortyndende gas.

4.8. Supplerende udstyr 4.8.1. Den absolutte luftfugtighed i proevelokalet skal kunne maales inden for ± 5 %.

4.8.2. Trykket i proevelokalet skal kunne maales inden for ± 0,1 kPa.

5. PROEVEPROCEDURE

5.1. Proeveforberedelse 5.1.1. Foer proeven klargoeres koeretoejet mekanisk paa foelgende maade: - koeretoejets udstoedningssystem maa ikke have laekager

- koeretoejet kan damprengoeres foer proeven

- koeretoejets braendstoftank forsynes med en temperaturfoeler, saa at temperaturen maales i midten af braendstoffet i braendstoftanken, naar denne er fyldt til 40 % af sit rumindhold

- desuden monteres det udstyr og de dele, der er noedvendige for at muliggoere en fuldstaendig udskylning af braendstoftanken.

5.1.2. Koeretoejet foeres ind i proevelokalet, hvor lufttemperaturen skal vaere mellem 293 og 303 °K (20 og 30 °C).

5.1.3. Koeretoejets carbonbeholder udskylles ved enten at lade bilen koere i 30 minutter med 60 km/h paa rullestanden indstillet som anfoert i tillaeg 2 til bilag III eller ved at foere luft (med rummets temperatur og luftfugtighed) gennem beholderen med en stroemningshastighed, der er identisk med den reelle luftstroemningshastighed gennem beholderen ved 60 km/h. Beholderen belastes derefter gennem to doegnemissionsproever.

5.1.4. Koeretoejets braendstoftank(e) toemmes gennem aftapningshullet. Dette skal goeres uden at foraarsage en unormal udskylning eller belastning af det udstyr til begraensning af fordampningsemissionen, der er monteret paa koeretoejet. For at opnaa dette vil det normalt vaere tilstraekkeligt at fjerne tankdaekslet.

5.1.5. Braendstoftanken(e) fyldes op igen med det foreskrevne testbraendstof ved en temperatur paa mellem 283 og 287 °K (mellem 10 og 14 °C) til 40 ± 2 % af tankens normale kapacitet. Tankdaekslet saettes paa dette stadium ikke paa igen.

5.1.6. Ved koeretoejer med mere end en braendstoftank skal alle tanke opvarmes paa samme maade som beskrevet nedenfor. Tankenes temperatur skal vaere den samme inden for ± 1,5 °K.

5.1.7. Braendstoffet kan opvarmes kunstigt til starttemperaturen paa 289 ± 1 °K (16 ± 1 °C).

5.1.8. Saa snart braendstoffet har naaet en temperatur paa 287 °K (14 °C), aflukkes braendstoftanken(e). Naar braendstoftanken har naaet en temperatur paa 289 ± 1 °K (16 ± 1 °C), paabegyndes en lineaer opvarmning paa 14±0,5 °K gennem 60 ± 2 minutter. Braendstoftemperaturen under opvarmningen skal svare til funktionen nedenfor inden for ± 1,5 °K.

Tr = To + 0,2333 7 t

hvor

Tr = den kraevede temperatur (°K) To = tankens starttemperatur (°K) t = tiden fra paabegyndelsen af tankopvarmningen i minutter.

Opvarmningens varighed og temperaturstigningen registreres.

5.1.9. Efter hoejst en times forloeb indledes aftapningen og genopfyldningen af braendstof som anfoert i punkt 5.1.4, 5.1.5, 5.1.6 og 5.1.7.

5.1.10. Hoejst to timer efter afslutningen af opvarmningen af den foerste tank indledes opvarmningen af den anden braendstoftank som anfoert i punkt 5.1.8, og denne afsluttes med registrering af temperaturstigningen og opvarmningens varighed.

5.1.11. Hoejst en time efter afslutningen af opvarmningen af den anden tank anbringes koeretoejet paa en rullestand og gennemkoerer en del 1-proevecyklus og to del 2-proevecykler. Der udtages ikke udstoedningsemissionsproever paa dette stadium.

5.1.12. Senest fem minutter efter afslutningen af den i punkt 5.1.11 beskrevne forkonditionering lukkes motorhjelmen helt til, og koeretoejet koeres af rullestanden og parkeres med henblik paa maaling af fordampningstabet fra braendstofsystemet. Koeretoejet staar derefter parkeret i mindst 10 timer og hoejst 36 timer. Temperaturen i motorolien og koelevaesken skal vaere faldet til rummets temperatur inden for ± 2 °K ved afslutningen af denne periode.

5.2. Proeve af fordampningsemissionen fra braendstoftanken 5.2.1. Den i punkt 5.2.4 beskrevne procedure maa ikke indledes foer tidligst 9 timer og hoejst 35 timer efter forkonditioneringscyklen.

5.2.2. Proevelokalet udluftes i flere minutter umiddelbart foer proeven, indtil der er tilvejebragt stabile baggrundsbetingelser. Ventilatoren (ventilatorerne) i lokalet skal samtidig vaere i gang.

5.2.3. Carbonhydridanalyseapparatet nulstilles og kalibreres umiddelbart foer proeven.

5.2.4. Braendstoftanken(e) toemmes som beskrevet i punkt 5.1.4 og genopfyldes med testbraendstof ved en temperatur paa mellem 283 og 287 °K (10 og 14 °C) til 40 ± 2 % af tankens (tankenes) normale rumindhold. Tankdaekslet saettes paa dette stadium ikke paa.

5.2.5. Ved koeretoejer med mere end en braendstoftank opvarmes alle tankene paa samme maade som beskrevet nedenfor. Tankenes temperatur skal vaere den samme inden for ± 1,5 °K.

5.2.6. Testkoeretoejet foeres ind i proevelokalet med motoren slaaet fra og vinduer og bagagerumsklap aaben. Temperaturfoelerne og braendstoftankopvarmningsaggregatet sluttes om noedvendigt til. Umiddelbart derefter paabegyndes registreringen af braendstoftemperaturen og lufttemperaturen i proevelokalet. Ventilatoren slaas fra, hvis den stadig er i gang.

5.2.7. Braendstoffet kan opvarmes kunstigt til starttemperaturen paa 289 ± 1 °K (16 ± 1 °C).

5.2.8. Saa snart braendstoftemperaturen har naaet 287 °K (14 °C), aflukkes braendstoftanken(e), og proevelokalet forsegles, saa det er lufttaet.

5.2.9. Naar braendstoffet har naaet en temperatur paa 289 ± 1 °K (16 ± 1 °C):

- maales carbonhydridkoncentrationen, barometertrykket og temperaturen for at finde udgangsvaerdierne CHC, i, Pi og Ti til brug ved tankopvarmningsproeven - hvorefter der paabegyndes en lineaer opvarmning paa 14 ± 0,5 °K gennem 60 ± 2 minutter ; braendstoftemperaturen skal under opvarmningen svare til funktionen nedenfor inden for ± 1,5 °K.

Tr = To + 0,2333 7 t

hvor

Tr = den kraevede temperatur (°K) To = tankens starttemperatur (°K) t = tiden fra paabegyndelsen af tankopvarmningen i minutter.

5.2.10. Carbonhydridanalyseapparatet nulstilles og kalibreres umiddelbart foer proevens afslutning.

5.2.11. Hvis temperaturen er steget med 14 ± 0,5 °K gennem de 60 ± 2 minutter, maales den endelige carbonhydridkoncentration i proevelokalet (CHC, f). Tiden samt den endelige temperatur og det endelige barometertryk Tf og Pf for fordampningen fra braendstofsystemet registreres.

5.2.12. Varmeaggregatet slaas fra, og doeren til proevelokalet aabnes. Varmeaggregatet og temperaturfoelerne frakobles proeveapparaturet. Koeretoejets doere og bagagerumsklap kan nu lukkes, og koeretoejet fjernes fra proevelokalet med motoren slaaet fra.

5.2.13. Koeretoejet forberedes til de efterfoelgende proevecykler og proeven for fordampningsemissionen fra braendstofsystemet. Koldstartproeven skal udfoeres senest en time efter braendstoftankfordampningsproeven.

5.2.14. Den godkendende myndighed kan finde, at koeretoejets braendstofsystem er saaledes konstrueret, at fordampningstab til atmosfaeren kan tillades. Er dette tilfaeldet, udfoeres en teknisk analyse, som over for den godkendende myndighed paa tilfredsstillende vis godtgoer, at fordampningen kanaliseres til carbonbeholderen, og at denne fordampning udskylles tilstraekkeligt under koeretoejets drift.

5.3. Proevecyklus 5.3.1. Bestemmelsen af fordampningsemissionen afsluttes med en maaling af carbonhydridemissionen fra braendstofsystemet gennem en 60-minutters periode efter gennemkoersel af fire proevecykler for koersel i byomraader (del 1) og en proevecyklus for koersel uden for byomraader (del 2). Efter braendstoftankfordampningsproeven skubbes eller foeres paa anden vis koeretoejet over paa rullestanden med motoren slaaet fra. Det gennemkoerer derefter fire proevecykler for koersel i byomraader (del 1) og en proevecyklus for koersel uden for byomraader (del 2) med koldstart som beskrevet i bilag III. Der kan udtages udstoedningsemissionsproever under denne operation, men resultaterne indgaar ikke i typegodkendelsen med hensyn til udstoedningsemissionen (type I-proeve).

5.4. Proeve af fordampningsemissionen fra braendstofsystemet 5.4.1. Foer proevens afslutning udluftes proevelokalet i flere minutter, indtil der er tilvejebragt stabile carbonhydridbaggrundsbetingelser. Ventilatoren (ventilatorerne) saettes ogsaa i gang.

5.4.2. Carbonhydridanalyseapparatet nulstilles og kalibreres umiddelbart foer proeven.

5.4.3. Ved afslutningen af proevecyklen lukkes motorhjelmen helt til, og alle forbindelser mellem koeretoejet og proeveapparaturet frakobles. Koeretoejet koerer derefter ved egen kraft til proevelokalet med minimal gasgivning. Motoren skal slaas fra, foer nogen del af koeretoejet kommer ind i proevelokalet. Tidspunktet for slukning af motoren skal registreres i dataregistreringssystemet i fordampningsemissionsmaaleapparaturet, og temperaturmaaling indledes. Koeretoejets vinduer og bagagerumsklap aabnes paa dette stadium, hvis de ikke allerede er aabne.

5.4.4. Koeretoejet skubbes eller foeres paa anden vis ind i proevelokalet med motoren slaaet fra.

5.4.5. Doerene til proevelokalet lukkes og forsegles lufttaet senest to minutter efter slukning af motoren og senest syv minutter efter afslutning af proevecyklen.

5.4.6. Naar proevelokalet er blevet forseglet, paabegyndes en 60 ± 0,5 minutters periode med fordampningsemission fra braendstofsystemet (»hot soak«). Carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og barometertrykket maales for at finde udgangsmaalingerne CHC, i, Pi og Ti til brug ved proeven af fordampningsemissionen fra braendstofsystemet. Disse tal benyttes ved beregningen af fordampningsemissionen i punkt 6. Under denne 60 minutters periode med fordampningsemission fra braendstofsystemet maa temperaturen i proevelokalet ikke vaere under 296 °K og ikke over 304 °K.

5.4.7. Carbonhydridanalyseapparatet nulstilles og kalibreres umiddelbart foer afslutningen af 60 ± 0,5 minutters proeveperioden.

5.4.8. Ved afslutningen af 60 ± 0,5 minutters proeveperioden maales carbonhydridkoncentrationen i proevelokalet. Temperaturen og barometertrykket maales ligeledes. Disse udgoer slutmaalingerne CHC, f, Pf og Tf for fordampningsemissionen fra braendstofsystemet til brug ved beregningen i punkt 6. Dette markerer afslutningen paa fordampningsemissionsproeveproceduren.

6. BEREGNING

Ved hjaelp af den i punkt 5 beskrevne fordampningsemissionsproeve kan carbonhydridemissionen fra braendstoftanken og braendstofsystemet beregnes. Fordampningstabet under hver af disse faser beregnes ved hjaelp af udgangs- og slutmaalingerne af carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og trykket i proevelokalet samt proevelokalets nettorumindhold.

Der benyttes foelgende formel: >PIC FILE= "T0048637">

6.2. Samlet proeveresultat

Koeretoejets samlede masseemission af carbonhydrid saettes til at vaere:

Mtotal = MTH + MHS

hvor

MTH = masseemissionen af carbonhydrid under braendstoftankopvarmningen (gram)

MHS = masseemissionen af carbonhydrid fra braendstofsystemet (gram).

7. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

7.1. I forbindelse med den afsluttende rutinemaessige produktionskontrol kan indehaveren af typegodkendelsen paavise produktionens overensstemmelse ved at udtage koeretoejer, der opfylder nedenstaaende krav, til kontrol.

7.2. Laekageproeve 7.2.1. Emissionsbegraensningssystemets ventilationskanaler til atmosfaeren isoleres.

7.2.2. Braendstofsystemet saettes under et tryk paa 370 ± 10 mm H2O.

7.2.3. Trykket stabiliseres, inden braendstofsystemet isoleres fra trykkilden.

7.2.4. Efter isolering af braendstofsystemet maa trykket ikke falde med mere end 50 mm H2O paa fem minutter.

7.3. Ventilationsproeve 7.3.1. Emissionsbegraensningssystemets ventilationskanaler til atmosfaeren isoleres.

7.3.2. Braendstofsystemet saettes under et tryk paa 370 ± 10 mm H2O.

7.3.3. Trykket stabiliseres, inden braendstofsystemet isoleres fra trykkilden.

7.3.4. Emissionsbegraensningssystemets ventilationskanaler til atmosfaeren bringes paa ny til at virke paa normal maade.

7.3.5. Trykket i braendstofsystemet skal falde til under 100 mm H2O paa ikke under 30 sekunder, men dog inden for 2 minutter.

7.4. Udluftningsproeve 7.4.1. Apparatur til maaling af en luftgennemstroemningshastighed paa 1,0 l/min. tilsluttes udluftningsindgangsstudsen, og en trykbeholder med tilstraekkelig kapacitet til at have en maalelig virkning paa udluftningssystemet tilsluttes udluftningsindgangsstudsen via en omskifter, eller

7.4.2. fabrikanten kan benytte en stroemningsmaaler efter eget valg, hvis dette kan accepteres af den kompetente myndighed.

7.4.3. Koeretoejet koeres paa en saadan maade, at konstruktionsbetingede begraensninger i udluftningssystemets effektivitet afsloeres, og omstaendighederne i forbindelse hermed noteres.

7.4.4. Medens motoren koerer paa den i punkt 7.4.3 beskrevne maade, bestemmes luftstroemningshastigheden ved enten 7.4.4.1. at tilslutte det i punkt 7.4.1 beskrevne apparatur ; det observeres, om der indtraeffer en tryksaenkning fra atmosfaerisk tryk til et niveau, der angiver, at 1,0 l luft er stroemmet ind i fordampningsemissionsbegraensningssystemet paa et minut, eller

7.4.4.2. ved at aflaese en luftstroemningshastighed paa mindst 1,0 l/min., hvis der benyttes en anden stroemningsmaaler.

7.5. Den kompetente myndighed, der har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid kontrollere de overensstemmelseskontrolmetoder, der anvendes i hver produktionsenhed. 7.5.1. Inspektoeren udtager et tilstraekkeligt antal koeretoejer fra produktionsserien.

7.5.2. Inspektoeren kan underkaste disse koeretoejer afproevning i henhold til enten punkt 7.1.4 eller punkt 7.1.5 i bilag I.

7.5.3. Hvis proeveresultaterne for koeretoejet i henhold til punkt 7.1.5 i bilag I ligger over de i punkt 5.3.4.2 i bilag I anfoerte graensevaerdier, kan fabrikanten anmode om, at den i punkt 7.1.4 i bilag I beskrevne typegodkendelsesprocedure finder anvendelse. 7.5.3.1. Fabrikanten maa ikke justere, reparere eller modificere nogen af koeretoejerne, medmindre de ikke opfyldte kravene i punkt 7.1.4 i bilag I, og medmindre det paagaeldende justerings-, reparations- eller modificeringsarbejde er dokumenteret i fabrikantens samle- og produktionskontrolprocedurer.

7.5.3.2. Fabrikanten kan anmode om, at der udfoeres en enkelt fornyet afproevning af et koeretoej, hvis fordampningsemissionsspecifikationer sandsynligvis er aendret som foelge af de af ham i henhold til punkt 7.5.3.1 i dette bilag trufne foranstaltninger.

7.6. Hvis kravene i punkt 7.5 i dette bilag ikke er opfyldt, paahviler det den kompetente myndighed at sikre, at der traeffes alle noedvendige forholdsregler for saa hurtigt som muligt at genetablere produktionens overensstemmelse.

Tillaeg 1 KALIBRERING AF APPARATUR TIL FORDAMPNINGSEMISSIONSAFPROEVNING

1. KALIBRERINGSFREKVENS OG KALIBRERINGSMETODE

1.1 Alt apparatur skal kalibreres inden foerste ibrugtagning og skal derefter kalibreres saa hyppigt som noedvendigt, dog under alle omstaendigheder i loebet af den maaned, der gaar forud for typegodkendelsesafproevningen. Den kalibreringsmetode, der skal anvendes, er beskrevet i dette tillaeg.

2. KALIBRERING AF PROEVELOKALET

2.1. Foerst bestemmes proevelokalets indvendige rumindhold 2.1.1. Inden det foerste gang tages i brug, bestemmes proevelokalets indvendige rumindhold paa foelgende maade. Lokalets indvendige maal maales omhyggeligt, idet der tages hoejde for ujaevnheder som f.eks. stivere. Lokalets indvendige rumindhold bestemmes ud fra disse maalinger.

2.1.2. Nettorumindholdet bestemmes ved at fratraekke 1,42 m3 fra det indvendige rumindhold. I stedet for 1,42 m3 kan fratraekkes testkoeretoejets faktiske rumindhold med bagagerumsklap og vinduer aabne.

2.1.3. Proevelokalet kontrolleres som beskrevet i punkt 2.3. Hvis propanmassen ikke svarer til den indsproejtede masse inden for ± 2 %, traeffes korrigerende forholdsregler.

2.2. Bestemmelse af baggrundsemissionen

Denne operation tjener til at afgoere, om proevelokalet indeholder materialer, der udsender betydelige maengder carbonhydrid. Kontrollen udfoeres ved proevelokalets ibrugtagning, efter hver aktivitet i proevelokalet, der kan paavirke baggrundsemissionen, og under alle omstaendigheder mindst én gang om aaret. 2.2.1. Analyseapparatet kalibreres (hvis dette er paakraevet) og nulstilles, og maaleomraadet bestemmes.

2.2.2. Proevelokalet udluftes, indtil der opnaas en stabil carbonhydridvaerdi. Ventilatoren slaas til, hvis den ikke allerede er i gang.

2.2.3. Proevelokalet forsegles, og baggrundscarbonhydridkoncentrationen, temperaturen og barometertrykket maales. Disse maalinger repraesenterer udgangsmaalingerne CHC, i, Pi og Ti til brug ved beregningen af baggrundsemissionen.

2.2.4. Proevelokalet lades uberoert i fire timer med ventilatoren i gang.

2.2.5. Derefter maales carbonhydridkoncentrationen i lokalet med det samme analyseapparatur. Temperaturen og barometertrykket maales ligeledes. Disse maalinger repraesenterer slutmaalingerne CHC, f, Pf og Tf.

2.2.6. Forskellen i carbonhydridmasse i proevelokalet under proeven beregnes i henhold til punkt 2.4. Baggrundsemissionen maa ikke overstige 0,4 g.

2.3. Kalibrerings- og carbonhydridretentionsproeve af proevelokalet

Ved hjaelp af kalibrerings- og carbonhydridretentionsproeven af proevelokalet opnaas en kontrol af det i punkt 2.1 beregnede rumindhold og samtidig en maaling af laekager. 2.3.1. Proevelokalet udluftes, indtil der opnaas en stabil carbonhydridkoncentration. Ventilatoren slaas til, hvis den ikke allerede er i gang. Carbonhydridanalyseapparatet nulstilles og om noedvendigt kalibreres.

2.3.2. Proevelokalet forsegles, og baggrundskoncentrationen, temperaturen og barometertrykket maales. Disse maalinger repraesenterer udgangsmaalingerne CHC, i, Pi og Ti til brug ved kalibreringen af proevelokalet.

2.3.3. Ca. 4 g propan sproejtes ind i proevelokalet. Propanmassen skal maales med en noejagtighed paa ± 0,5 %.

2.3.4. Efter fem minutters forloeb, hvorunder luften i proevelokalet blandes, maales carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og barometertrykket. Disse maalinger repraesenterer slutmaalingerne CHC, f, Tf og Pf til brug ved kalibreringen af proevelokalet.

2.3.5. Ved hjaelp af maalingerne i punkt 2.3.2 og 2.3.4 og formlen i punkt 2.4 beregnes propanmassen i proevelokalet. Denne skal ligge inden for ± 2 % af den i punkt 2.3.3 maalte propanmasse.

2.3.6. Proevelokalet henstaar i mindst fire timer for at lade luften blive blandet. Herefter maales og registreres den endelige carbonhydridkoncentration, temperaturen og barometertrykket.

2.3.7. Ved hjaelp af formlen i punkt 2.4 beregnes carbonhydridmassen ud fra maalingerne i punkt 2.3.6 og 2.3.2. Denne masse maa hoejst afvige med 4 % fra den i henhold til punkt 2.3.5 beregnede carbonhydridmasse.

2.4. Beregninger

Beregningen af aendringen i nettocarbonhydridmassen i proevelokalet benyttes til at bestemme baggrundscarbonhydridkoncentrationen og carbonhydridlaekager i proevelokalet. Udgangs- og slutmaalingerne af carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og barometertrykket benyttes i nedenstaaende formel til beregning af masseaendringen. >PIC FILE= "T0048638">

3. KONTROL AF FID-CARBONHYDRIDANALYSEAPPARATET

3.1. Detektorresponsoptimering

FID-enheden finindstilles som foreskrevet af fabrikanten. Der boer benyttes propan i luft for at opnaa den bedst mulige respons i det normalt benyttede maaleomraade.

3.2. Kalibrering af carbonhydridanalyseapparatet

Analyseapparatet boer kalibreres ved hjaelp af propan i luft og renset syntetisk luft. Se punkt 4.5.2 i bilag III (kalibrerings- og nulstillingsgasser).

Der bestemmes en kalibreringskurve som beskrevet i punkt 4.1 til 4.5 i dette tillaeg.

3.3. Oxygeninterferenskontrol og anbefalede graensevaerdier

Responsfaktoren (Rf) for et bestemt carbonhydrid er forholdet mellem C1-maalingen i FID-enheden og gascylinderkoncentrationen, udtrykt som ppm C1.

Proevegassens koncentration skal vaere saaledes, at den giver en respons paa omtrent 80 % af fuldt skalaudslag. Koncentrationen skal vaere kendt med en noejagtighed paa ± 2 % i forhold til en gravimetrisk standard udtrykt i volumen. Endvidere skal gascylinderen forkonditioneres i 24 timer ved en temperatur paa mellem 293 og 303 °K (20 og 30 °C).

Responsfaktoren bestemmes ved foerste ibrugtagning af et analyseapparat og derefter ved de stoerre kontroleftersyn. Den referencegas, der skal anvendes, er propan suppleret med renset luft, som saettes til en responsfaktor paa 1,00.

Den proevegas, der skal anvendes til oxygeninterferens og til bestemmelse af de anbefalede graensevaerdier for responsfaktoren, er foelgende: >PIC FILE= "T0048639">

4. KALIBRERING AF CARBONHYDRIDANALYSEAPPARATET

Hvert af de normalt benyttede maaleomraader kalibreres paa foelgende maade. 4.1. Kalibreringskurven bestemmes ved mindst fem kalibreringspunkter, der er saa jaevnt fordelt over maaleomraadet som muligt. Den nominelle koncentration af kalibreringsgassen med den hoejeste koncentration skal vaere mindst 80 % af fuldt skalaudslag.

4.2. Kalibreringskurven beregnes ved hjaelp af de mindste kvadraters metode. Hvis der derved fremkommer et polynomium af mere end tredje grad, skal der mindst vaere lige saa mange kalibreringspunkter som polynomiets grad plus to.

4.3. Kalibreringskurven maa ikke afvige med mere end 2 % fra hver kalibreringsgas' nominelle vaerdi.

4.4. Ved hjaelp af de polynomiumskoefficienter, der uddrages af punkt 4.2, udarbejdes en tabel over den viste aflaesning i forhold til den reelle koncentration i skalainddelinger, der ikke er stoerre end 1 % af fuldt skalaudslag. Dette goeres for hvert maaleomraade, der kalibreres. Tabellen skal desuden indeholde andre relevante data som f.eks.:

kalibreringsdato

maaleomraade- og nulstillingspotentiometeraflaesninger (evt.)

nominel skala

referencedata for hver kalibreringsgas

den faktiske og den viste vaerdi for hver kalibreringsgas samt forskellen i procent

FID-enhedens braendstof og type

FID-enhedens lufttryk

FID-enhedens proeveudtagningstryk.

4.5. Anden teknologi (f.eks. datamat, elektronisk skalaomskifter) kan benyttes, hvis det over for den relevante myndighed paa tilfredsstillende vis godtgoeres, at den giver en tilsvarende noejagtighed.

BILAG VII TYPE V-PROEVE BESKRIVELSE AF FORAELDELSESPROEVE TIL KONTROL AF FORURENINGSBEGRAENSENDE UDSTYRS HOLDBARHED

1. INDLEDNING

I dette bilag beskrives en foraeldelsesproeve over 80 000 km til kontrol af holdbarheden af forureningsbegraensende udstyr monteret paa koeretoejer med motor med styret taending eller kompressionstaending.

2. TESTKOERETOEJ

2.1. Koeretoejet skal vaere i god mekanisk stand ; motoren og det forureningsbegraensende udstyr skal fremtraede i ny stand.

Koeretoejet kan vaere det samme som det, der fremstilles til type I-proeven ; type I-proeven maa foerst udfoeres, efter at koeretoejet har koert mindst 3 000 km.

3. BRAENDSTOF

Holdbarhedsproeven gennemfoeres med blyfri benzin eller dieselbraendstof, der faas i almindelig fri handel.

4. KOERETOEJETS VEDLIGEHOLDELSE OG INDSTILLING

Al vedligeholdelse, indstilling og brug af testkoeretoejets betjeningsorganer udfoeres som foreskrevet af fabrikanten.

5. KOERSEL PAA BANE, VEJ ELLER RULLESTAND OG MAALING AF EMISSION

5.1. Proevecyklus

Paa bane, vej eller rullestand skal distancen koeres efter foelgende proevecyklus (figur VII/5.1): - holdbarhedsproevecyklen bestaar af elleve cykler hver daekkende en distance paa 6 km

- under de foerste ni cykler bringes koeretoejet til standsning fire gange midt i cyklen, hver gang med motoren i tomgang i 15 sekunder

- normal acceleration og retardation

- fem retardationer midt i hver cyklus med et hastighedsfald fra cyklushastigheden til 32 km/h, hvorefter koeretoejet gradvis igen accelereres op til cyklushastigheden

- den tiende cyklus gennemkoeres med en konstant hastighed paa 89 km/h

- den ellevte cyklus paabegyndes med maksimal acceleration fra stilstand til 113 km/h. Halvvejs gennemfoeres en normal opbremsning, indtil koeretoejet er bragt til standsning. Dette efterfoelges af en tomgangsperiode paa 15 sekunder og endnu en maksimal acceleration.

Koerecyklen gentages derpaa fra begyndelsen. Maksimumshastigheden i hver cyklus fremgaar af nedenstaaende tabel VII/5.1):

>PIC FILE= "T0048640"> >PIC FILE= "T0048641"> 5.1.1. Saafremt fabrikanten anmoder herom, kan der benyttes en alternativ proevecyklus paa vej. En saadan alternativ proevecyklus paa vej skal forud for proeven godkendes af den tekniske tjeneste og skal i det store og hele have den samme gennemsnitshastighed, hastighedsfordeling, antal standsninger pr. kilometer og antal accelerationer pr. kilometer som proevecyklen paa bane eller rullestand beskrevet i punkt 5.1 og figur VII/5.1.

5.1.2. Holdbarhedsproeven eller, saafremt fabrikanten har anmodet herom, den alternative holdbarhedsproeve skal gennemkoeres, indtil koeretoejet har koert i alt 80 000 km.

5.2. Proeveapparatur 5.2.1. Rullestand 5.2.1.1. Hvis holdbarhedsproeven udfoeres paa rullestand, skal rullestanden kunne gennemkoere den i punkt 5.1 ovenfor beskrevne cyklus. Rullestanden skal specielt vaere forsynet med systemer til simulering af inerti og fremdriftsmodstand.

5.2.1.2. Effektabsorptionsenheden skal vaere indstillet saaledes, at den absorberer den effekt, der overfoeres til drivhjulene ved en konstant hastighed paa 80 km/h. Maaden, hvorpaa denne effekt bestemmes og effektabsorptionen indstilles, er den samme som den, er er beskrevet i tillaeg 3 til bilag III.

5.2.1.3. Koeretoejets koelesystem skal kunne give koeretoejet en driftstemperatur, der svarer til den, der forekommer ved koersel paa vej (olie, vand, udstoedningssystem osv.).

5.2.1.4. En raekke oevrige indstillingsmuligheder og specifikationer for rullestanden vil om noedvendigt blive betragtet som identiske med dem, der er beskrevet i bilag III til dette direktiv (f.eks. inertien, som kan vaere enten mekanisk eller elektronisk).

5.2.1.5. Koeretoejet kan evt. flyttes til en anden rullestand med henblik paa emissionsmaaling.

5.2.2. Bane eller vej

Hvis holdbarhedsproeven udfoeres paa bane eller vej, skal koeretoejets referencemasse mindst vaere lig med den referencemasse, der kraeves ved afproevning paa rullestand.

6. MAALING AF EMISSIONEN AF FORURENENDE STOFFER

Ved proevens begyndelse (0 km) og for hver 10 000 km (± 400 km) eller hyppigere, indtil der er koert 80 000 km, maales udstoedningsemissionen som beskrevet i den i punkt 5.3.1 i bilag I fastsatte type I-proeve. De graensevaerdier, der skal anvendes, er dem, der er fastsat i punkt 5.3.1.4 i bilag I. Udstoedningsemissionen kan dog ligeledes maales i henhold til bestemmelserne i punkt 8.2 i bilag I.

Alle maaleresultaterne for udstoedningsemissionen indskrives i en kurve som en funktion af koeredistancen afrundet til naermeste hele kilometertal, og gennem alle disse datapunkter traekkes den bedst passende rette linje ved brug af de mindste kvadraters metode. I denne beregning tages proeveresultatet ved 0 km ikke i betragtning.

Dataene vil kun kunne accepteres til brug ved beregningen af forringelsesfaktoren, hvis datapunkterne mellem de interpolerede 6 400 km- og 80 000 km-punkter paa denne linje ligger inden for ovennaevnte graenser. Dataene kan dog stadig accepteres, hvis den bedst passende rette linje skaerer en gaeldende graensevaerdi med negativ haeldning (dvs. at det interpolerede 6 400 km-punkt ligger hoejere end det interpolerede 80 000 km-punkt), men det faktiske 80 000 km-datapunkt ligger under graensevaerdien.

En multiplikativ forringelsesfaktor for udstoedningsemissionen beregnes for hvert forurenende stof paa foelgende maade: >PIC FILE= "T0048642">

>PIC FILE= "T0048643">

Disse interpolerede vaerdier skal beregnes med mindst fire decimaler, inden den ene vaerdi divideres med den anden for at bestemme forringelsesfaktoren. Slutvaerdien afrundes til tre decimaler.

Hvis en forringelsesfaktor er under en, skal den paagaeldende forringelsesfaktor vaere en.

BILAG VIII SPECIFIKATIONER OG REFERENCEBRAENDSTOFFER

1. TEKNISKE DATA FOR REFERENCEBRAENDSTOF TIL BRUG VED AFPROEVNING AF KOERETOEJER MED MOTOR MED STYRET TAENDING

>PIC FILE= "T0048644"> >PIC FILE= "T0048645">

2. TEKNISKE DATA FOR REFERENCEBRAENDSTOF TIL BRUG VED AFPROEVNING AF KOERETOEJER MED MOTOR MED KOMPRESSIONSTAENDING

>PIC FILE= "T0048646"> >PIC FILE= "T0048647">

BILAG IX MODEL (maksimumsformat : A 4 (210 x 297 mm))

>PIC FILE= "T0048648"> >PIC FILE= "T0048649">