31985L0433

*****

RAADETS DIREKTIV

af 16. september 1985

om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci samt om foranstaltninger, der skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten i forbindelse med visse former for virksomhed paa det farmaceutiske omraade

(85/433/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 49 og 57,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til traktaten er enhver i nationalitet begrundet forskelsbehandling paa omraadet etablering og tjenesteydelser forbudt fra overgangsperiodens udloeb; det saaledes gennemfoerte princip om national behandling finder blandt andet anvendelse ved udstedelse af autorisationer, der maatte blive kraevet som betingelse for adgang til visse former for virksomhed samt ved indmeldelse i eller medlemskab af faglige organisationer eller organer;

det forekommer dog hensigtsmaessigt af fastsaette visse bestemmelser, som skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten;

i henhold til traktatens artikel 54, stk. 3, litra h), maa medlemsstaterne ikke yde nogen form for stoette, som vil kunne fordreje etableringsvilkaarene;

i henhold til traktatens artikel 57, stk. 1, skal der udstedes direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser;

de for tiden eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes farmaceutuddannelser goer det noedvendigt at fastsaette visse bestemmelser om samordning, saaledes at medlemsstaterne gensidigt kan anerkende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser; denne samordning er gennemfoert ved Raadets direktiv 85/432/EOEF af september 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse former for virksomhed paa det farmaceutiske omraade (4);

som betingelse for adgang til visse former for virksomhed paa det farmaceutiske omraade kraever nogle medlemsstater foruden eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis en supplerende faglig erfaring; da der endnu ikke foreligger overensstemmelse paa dette omraade medlemsstaterne imellem, boer det for at undgaa eventuelle vanskeligheder anerkendes, at relevant erhvervserfaring af samme varighed, opnaaet i en anden medlemsstat, er tilstraekkelig;

inden for rammerne af deres nationale politik for den offentlige sundhed, som navnlig skal sikre en tilfredsstillende uddeling af laegemidler overalt paa deres omraade, begraenser visse medlemsstater antallet af nye apoteker, der kan oprettes, medens der i andre ikke gaelder bestemmelser af denne art; under disse omstaendigheder er det for tidligt at bestemme, at virkningerne af anerkendelsen af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci ogsaa boer omfatte udoevelsen af apotekervirksomhed som indehaver af et apotek, der har vaeret aabent for offentligheden i mindre end tre aar; Kommissionen og Raadet skal inden for en naermere fastsat frist undersoege dette spoergsmaal paa ny;

da et direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser ikke noedvendigvis medfoerer en indholdsmaessig ligestilling af de uddannelser, som disse eksamensbeviser vedroerer, boer der, hvad angaar benyttelsen af titler paa grundlag af uddannelse, kun gives tilladelse til anvendelse af disse paa sproget i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland;

for at lette de nationale myndigheders gennemfoerelse af dette direktiv kan medlemsstaterne foreskrive, at de personer, der opfylder de heri stillede uddannelsesbetingelser, samtidig med deres uddannelsesbevis skal forelaegge et certifikat, udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som er deres hjemland eller seneste opholdsland, hvori det attesteres, at disse beviser virkelig er de i dette direktiv omhandlede;

dette direktiv aendrer ikke medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser om forbud mod eller opstilling af visse betingelser for selskabers udoevelse af visse former for virksomhed;

det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt regler til fremme af farmaceuters fri udveksling af tjenesteydelser for tiden vil vaere gavnlige; det vil derfor ikke paa nuvaerende tidspunkt vaere hensigtsmaessigt at vedtage saadanne regler;

med hensyn til vandel og haederlighed boer der sondres mellem paa den ene side de krav, der kan stilles i forbindelse med en foerste adgang til erhvervet, og paa den anden side de krav, der kan stilles i forbindelse med udoevelsen heraf;

hvad angaar loennede aktiviteter, indeholder Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (1) ikke saerlige bestemmelser vedroerende vandel og haederlighed, faglig disciplin og benyttelse af titler for de i direktivet omhandlede erhverv; de paagaeldende forskrifter anvendes eller kan anvendes saavel paa loenmodtagere som paa selvstaendige erhvervsdrivende alt efter medlemsstaterne; de former for virksomhed, der i medlemsstaterne er betinget af besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis i farmaci, udoeves saavel af selvstaendige som af loenmodtagere, eller endog af de samme personer skiftevis som loenmodtager og som selvstaendig i loeber af deres karriere; for i fuldt omfang at fremme den frie bevaegelighed for disse erhvervsudoevere inden for Faellesskabet forekommer det saaledes noedvendigt at udstraekke anvendelsesomraadet for dette direktiv til ogsaa at omfatte loenmodtagere -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Anvendelsesomraade

Artikel 1

Dette direktiv finder anvendelse paa saadanne former for virksomhed, som, for saa vidt angaar adgangen hertil og udoevelsen heraf, i en eller flere medlemsstater er undergivet betingelser vedroerende faglige kvalifikationer, og som staar aabne for personer, der er i besiddelse af et af de i artikel 4 naevnte eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser i farmaci.

KAPITEL II

Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci

Artikel 2

1. Hver medlemsstat anerkender de i artikel 4 anfoerte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der af de oevrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 2 i direktiv 85/432/EOEF udstedes til medlemsstaternes statsborgere, idet den for saa vidt angaar adgang til og udoevelse af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed, giver dem samme gyldighed paa sit omraade som de i artikel 4 naevnte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder.

2. Medlemsstaterne er dog ikke forpligtet til at tillaegge de i stk. 1 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser virkning med henblik paa oprettelse af nye, for offentligheden tilgaengelige apoteker. Ved anvendelsen af dette direktiv betragtes som saadanne ligeledes apoteker, der har bestaaet i mindre end tre aar.

Fem aar efter udloebet af den frist, der er fastsat i artikel 19, forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om medlemsstaternes anvendelse af foerste afsnit samt om muligheden for at udvide virkningerne af den gensidige anerkendelse af de i stk. 1 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser. Den fremsaetter i givet fald passende forslag.

Artikel 3

1. Uanset artikel 2 og med forbehold af artikel 45 i tiltraedelsesakten af 1979 er Den hellenske Republik kun forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i artikel 2 vedroerende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som de oevrige medlemsstater udsteder, for saa vidt det drejer sig om udoevelse af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed som loenmodtager i henhold til forordning (EOEF) nr. 1612/68.

Saa laenge Den hellenske Republik goer brug af denne undtagelsesbestemmelse og med forbehold af artikel 45 i tiltraedelsesakten af 1979, er de oevrige medlemsstater kun forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i artikel 2 vedroerende de i artikel 4, litra d), naevnte eksamensbeviser, for saa vidt det drejer sig om udoevelse af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed som loenmodtager i henhold til forordning (EOEF) nr. 1612/68.

2. Ti aar efter udloebet af den i artikel 19 omhandlede frist forelaegger Kommissionen Raadet passende forslag med henblik paa at udvide virkningerne af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for saaledes at lette den faktiske udoevelse af etableringsretten mellem Den hellenske Republik og de oevrige medlemsstater. Raadet traeffer afgoerelse om disse forslag i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i traktaten.

Artikel 4

De i artikel 2 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er foelgende:

a) i Belgien:

»le diplôme légal de pharmacien« / »het wettelijk diploma van apotheker«, der udstedes af universiteternes medicinske og farmaceutiske fakulteter, af det centrale bedoemmelsesudvalg eller af de statslige bedoemmelsesudvalg for universitetsundervisningen;

b) i Danmark:

bevis for bestaaet farmaceutisk kandidateksamen;

c) i Tyskland:

1. »Zeugnis ueber die staatliche Pharmazeutische Pruefung« (bevis for statseksamen for farmaceuter), der udstedes af de kompetente myndigheder;

2. attestationer fra de kompetente myndigheder i Forbundsrepublikken Tyskland til bekraeftelse af, at kvalifikationsbeviser, udstedt efter den 8. maj 1945 af de kompetente myndigheder i Den tyske demokratiske Republik, er ligestillet med de under nr. 1 naevnte kvalifikationsbeviser;

d) i Graekenland:

pistopoiitikó ton armodíon archón, ikanótitas áskisis tis farmakeftikís, chorigoýmeno metá kratikí exétasi (certifikat, hvorved det attesteres, at indehaveren kan udoeve farmaceutvirksomhed, og som udstedes af de kompetente myndigheder efter en statseksamen);

e) i Frankrig:

»le diplôme d'État de pharmacien«, der udstedes af universiteterne, eller »le diplôme d'État de docteur en pharmacie« udstedt af universiteterne;

f) i Irland:

certifikat som »Registeres Pharmaceutical Chemist«;

g) i Italien:

eksamensbevis eller certifikat, der giver ret til at virke som farmaceut, og som er erhvervet efter en statseksamen;

h) i Luxembourg:

»le diplôme d'État de pharmacien«, der udstedes af bedoemmelsesudvalget for statseksaminer, og som paategnes af undervisningsministeren;

i) i Nederlandene:

»het getuigschrift van met goed gevolg afgelegd apothekersexamen« (bevis for bestaaet farmaceuteksamen);

j) i Det forenede Kongerige:

certifikat som »Registered Pharmaceutical Chemist«.

Artikel 5

Naar der som betingelse for adgang til eller udoevelse af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed i en medlemsstat foruden et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, som naevnt i artikel 4, kraeves supplerende faglig erfaring, anerkender denne stat som tilstraekkeligt bevis i saa henseende en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som er den paagaeldendes hjemland eller seneste opholdsland, om, at den paagaeldende har udoevet saadan virksomhed i den medlemsstat, som er den paagaeldendes hjemland eller seneste opholdsland, i en tilsvarende periode.

Denne anerkendelse gaelder dog ikke for saa vidt angaar den faglige erfaring paa to aar, der kraeves i storhertugdoemmet Luxembourg med henblik paa tildeling af en statslig bevilling til drift af apoteker, der er tilgaengelige for offentligheden.

KAPITEL III

Erhvervede rettigheder

Artikel 6

De ved et universitet eller tilsvarende hoejere uddannelsesinstitution opnaaede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci, som medlemsstaterne har udstedt til medlemsstaternes statsborgere, og som ikke opfylder alle de i artikel 2 i direktiv 85/432/EOEF fastsatte minimumskrav om uddannelse, ligestilles med de eksamensbeviser, der opfylder disse krav:

- hvis de vedroerer en uddannelse, der afsluttes inden gennemfoerelsen af naevnte direktiv, eller

- hvis de vedroerer en uddannelse, der afsluttes efter gennemfoerelsen af naevnte direktiv, men som er paabegyndt inden direktivets gennemfoerelse,

og i begge tilfaelde:

- hvis de ledsages af en attestation af, at deres indehavere faktisk og lovligt i en medlemsstat har udoevet en af de i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/432/EOEF, omhandlede former for virksomhed i mindst tre paa hinanden foelgende aar i loebet af de fem aar, der gaar forud for udstedelsen af attestationen, saafremt der i den paagaeldende stat er udstedt bestemmelser om denne form for virksomhed. KAPITEL IV

Benyttelse af akademisk titel

Artikel 7

1. Med forbehold af artikel 14 drager de medlemsstater, der er vaertslande, omsorg for, at de af medlemsstaternes statsborgere, som opfylder de i artikel 2, 5 og 6 fastsatte betingelser, har ret til at benytte deres lovlige akademiske titel, og eventuelt en forkortelse heraf, fra den medlemsstat, der er deres hjemland eller seneste opholdsland, og paa denne stats sprog. De medlemsstater, der er vaertslande, kan foreskrive, at denne titel skal efterfoelges af navn og sted for den institution eller det bedoemmelsesudvalg, der har tildelt den.

2. Saafremt den akademiske titel fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, i vaertsmedlemsstaten kan forveksles med en titel, der i denne stat kraever en supplerende uddannelse, som den paagaeldende ikke har, kan denne vaertsmedlemsstat foreskrive, at han skal benytte sin akademiske titel fra den medlemsstat, der er hans hjemland eller seneste opholdsland, i en passende udformning, som vaertsmedlemsstaten angiver.

KAPITEL V

Bestemmelser, der skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten

Artikel 8

1. Den medlemsstat, der er vaertsland, og som i forbindelse med den foerste adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed af sine egne statsborgere kraever bevis for vandel og haederlighed, godkender for statsborgere fra andre medlemsstater som tilstraekkeligt bevis en attestation, som er udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvori det bekraeftes, at de betingelser vedroerende vandel og haederlighed, der i denne medlemsstat stilles for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed, er opfyldt.

2. Saafremt den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, ikke kraever bevis for vandel og haederlighed i forbindelse med den foerste adgang til den paagaeldende form for virksomhed, kan vaertsmedlemsstaten af statsborgere fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, kraeve en udskrift af strafferegisteret eller, i mangel heraf, et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

3. Saafremt den medlemsstat, der er vaertsland, faar kendskab til alvorlige og konkrete forhold, der - inden den paagaeldende etablerede sig i denne stat - har foreligget uden for dens omraade, og som i dette vaertsland vil kunne faa foelger for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed, kan den give underretning herom til den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

Den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, undersoeger rigtigheden af forholdene, for saa vidt de i denne medlemsstat vil kunne faa foelger for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed. Myndighederne i denne stat bestemmer selv arten og omfanget af de undersoegelser, der skal foretages, og meddeleler vaertsmedlemsstaten de slutninger, de drager heraf med hensyn til de attestationer eller dokumenter, som de har udstedt.

4. Medlemsstaterne sikrer, at de afgivne oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 9

1. Saafremt der i en medlemsstat, som er vaertsland, gaelder love eller administrative bestemmelser om opfyldelse af krav vedroerende vandel og haederlighed, herunder bestemmelser om disciplinaere sanktioner i tilfaelde af alvorlig tjenesteforseelse eller domfaeldelse for lovovertraedelser i forbindelse med udoevelsen af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed, fremsender den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, til den medlemsstat, der er vaertsland, de noedvendige oplysninger om faglige eller administrative foranstaltninger eller sanktioner, der er truffet over for den paagaeldende, samt om de strafferetlige sanktioner, der vedroerer udoevelsen af erhvervet i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

2. Saafremt den medlemsstat, der er vaertsland, faar kendskab til alvorlige og konkrete forhold, der - inden den paagaeldende etablerede sig i denne stat - har foreligget uden for dens omraade, og som i dette vaertsland vil kunne faa foelger for udoevelsen af den paagaeldende form for virksomhed, kan den give underretning herom til den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

Den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, undersoeger rigtigheden af forholdene, for saa vidt de i denne medlemsstat vil kunne faa foelger for udoevelsen af den paagaeldende form for virksomhed. Myndighederne i denne stat bestemmer selv arten og omfanget af de undersoegelser, der skal foretages, og meddeler vaertsmedlemsstaten de slutninger, de drager heraf med hensyn til de oplysninger, som de har fremsendt i henhold til stk. 1.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de afgivne oplysninger behandles fortroligt. Artikel 10

Saafremt den medlemsstat, der er vaertsland, i forbindelse med adgang til eller udoevelse af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed af sine egne statsborgere kraever dokumentation for fysisk og psykisk sundhed, godkender denne stat som tilstraekkeligt bevis i saa henseende fremlaeggelsen af det dokument, der kraeves i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

Saafremt den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, i forbindelse med adgang til eller udoevelse af den paagaeldende form for virksomhed ikke kraever dokumentation af denne art, godkender vaertsmedlemsstaten, at statsborgere fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, fremlaegger en af en kompetent myndighed i denne stat udstedt attestation, der svarer til attestationerne i vaertsmedlemsstaten.

Artikel 11

De i artikel 8, 9 og 10 omhandlede dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere aeldre end tre maaneder.

Artikel 12

1. Proceduren for godkendelse af den paagaeldendes adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed i overensstemmelse med artikel 8, 9 og 10 skal afsluttes hurtigst muligt og senest tre maaneder efter fremlaeggelsen af samtlige de akter, der vedroerer ham, dog med forbehold af de frister, der maatte foelge af en eventuel klage efter afslutningen af denne procedure.

2. I de i artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, omhandlede tilfaelde bevirker en anmodning om fornyet undersoegelse, at den i stk. 1 omhandlede frist suspenderes.

Den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og som hoeres, skal afgive sit svar inden for en frist af tre maaneder.

Den medlemsstat, der er vaertsland, genoptager den i stk. 1 naevnte procedure straks efter modtagelsen af dette svar eller udloebet af denne frist.

Artikel 13

Saafremt en medlemsstat, der er vaertsland, af sine egne statsborgere kraever aflaeggelse af ed eller en hoejtidelig erklaering i forbindelse med adgang til eller udoevelse af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed, og saafremt formuleringen af denne ed eller denne erklaering ikke kan anvendes af statsborgere fra de oevrige medlemsstater, drager vaertsmedlemsstaten omsorg for, at en passende og tilsvarende formulering kan forelaegges for de paagaeldende.

Artikel 14

Saafremt der i en medlemsstat, som er vaertsland, findes bestemmelser om benyttelsen af den erhvervstitel, der hoerer til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed, benytter de af medlemsstaternes statsborgere, som opfylder de i artikel 2, 5 og 6 fastsatte uddannelsesbetingelser, den erhvervstitel i vaertsmedlemsstaten, som i denne stat svarer til deres uddannelsesniveau, og goer brug af forkortelsen for denne titel.

Artikel 15

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at goere det muligt for de paagaeldende at faa oplysning om sundheds- og sociallovgivningen samt i givet fald om de erhvervsetiske regler i den medlemsstat, der er vaertsland.

I dette oejemed kan de oprette informationskontorer, hvor de paagaeldende kan faa de noedvendige oplysninger. Vaertsmedlemsstaten kan forlange, at de paagaeldende saetter sig i forbindelse med disse kontorer.

2. Medlemsstaterne kan oprette de i stk. 1 omhandlede kontorer hos de kompetente myndigheder og organer, som de udpeger inden for den i artikel 19, stk. 1, fastsatte frist.

3. Medlemsstaterne drager omsorg for, at de paagaeldende i deres egen og i deres klienters interesse i givet fald opnaar de sprogkundskaber, der er noedvendige for udoevelsen af deres erhvervsmaessige virksomhed i den medlemsstat, der er vaertsland.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 16

Den medlemsstat, der er vaertsland, kan i tilfaelde af begrundet tvivl, af en anden medlemsstats kompetente myndigheder kraeve en bekraeftelse af aegtheden af de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som er udstedt i denne anden medlemsstat og omhandlet i kapitel II og III, samt en bekraeftelse af, at den paagaeldende opfylder alle de i direktiv 85/432/EOEF fastsatte uddannelseskrav.

Artikel 17

Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 19, stk. 1, fastsatte frist de myndigheder og organer, der er befoejet til at udstede eller modtage de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt de dokumenter og oplysninger, som er omhandlet i dette direktiv, og underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom.

Artikel 18

Dette direktiv finder ligeledes anvendelse paa statsborgere i medlemsstaterne, som i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 1612/68 udoever eller agter at udoeve en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed som loenmodtagere. Artikel 19

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden den 1. oktober 1987 og underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Saafremt der ved gennemfoerelsen af dette direktiv skulle opstaa stoerre vandkeligheder for en medlemsstat paa bestemte omraader, undersoeger Kommissionen disse vanskeligheder i samarbejde med denne stat og indhenter udtalelse fra Laegemiddeludvalget, der er nedsat ved afgoerelse 75/320/EOEF (1).

Kommissionen forelaegger i givet fald passende forslag for Raadet.

Artikel 21

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 16. september 1985.

Paa Raadets vegne

M. FISCHBACH

Formand

(1) EFT nr. C 35 af 18. 2. 1981, s. 6 og EFT nr. C 40 af 18. 2. 1984, s. 4.

(2) EFT nr. C 277 af 17. 10. 1983, s. 160.

(3) EFT nr. C 230 af 10. 9. 1981, s. 10.

(4) Se side 34 i denne Tidende.

(1) EFT nr. L 257 af 19. 10. 1968, s. 2.

(1) EFT nr. L 147 af 9. 6. 1975, s. 23.