31985L0205

*****

KOMMISSIONENS DIREKTIV

af 18. februar 1985

om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/127/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foererspejle til motordrevne koeretoejer

(85/205/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (1), senest aendret ved direktiv 80/1267/EOEF (2) saerlig artikel 11,

under henvisning til Raadets direktiv 71/127/EOEF af 1. marts 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foererspejle til motordrevne koeretoejer (3), aendret ved Kommissionens direktiv 79/795/EOEF (4), og

ud fra foelgende betragtninger:

Som foelge af indvundne erfaringer og teknikkens nuvaerende stade kan visse forskrifter i direktiv 71/127/EOEF nu ikke blot goeres mere fuldstaendige og bringes i bedre overensstemmelse med de faktiske afproevningsvilkaar, men ogsaa goeres strengere, saa faerdselssikkerheden oeges;

selv om tilstedevaerelsen af udvendige foererspejle i passagersiden ikke er paakendt for koeretoejer i klasse M1 (personbiler) og N1 (lette varebiler), er det noedvendigt at aendre udformningen af spejle og spejlholdere, saa anordningernes dimensioner, uden at det gaar ud over det optimale synsfelt, begraenser vibrationer og luftmodstand mest muligt;

for saettevognstraktorer i klasse N3 (tunge lastvogne) viser de nuvaerende forskrifter sig utilstraekkelige med hensyn til bredden af det udvendige synsfelt langs koeretoejets side, og bag dette; for at raade bod paa denne ulempe har det vaeret noedvendigt at paabyde anbringelse af et supplerende vidvinkelspejl;

for alle koeretoejer i klasse N3 (lastvogne, med eller uden paahaengsvogn, og saettevognstraktorer) viser de nuvaerende forskrifter sig utilstraekkelige hvad angaar synsfeltet langs den side at foererhuset, der er laengst vaek fra foereren; for at raade bod paa denne ulempe har det vaeret noedvendigt at paabyde anbringelse af et naerzonespejl;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling af direktiver til fjernelse af tekniske handelshindringer paa omraadet motordrevne koeretoejer -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 71/127/EOEF foretages foelgende aendringer:

1) Artikel 7 affattes saaledes:

»Artikel 7

1. Fra den 1. oktober 1985 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer foererspejlene:

a) - for en motorkoeretoejstype naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller udstedelse af det i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 70/156/EOEF omhandlede dokument eller national godkendelse,

- forbyde en foerste ibrugtagning af koeretoejer

hvis foererspejlene paa denne koeretoejstype eller paa disse koeretoejer svarer til forskrifterne i dette direktiv;

b) - for en foererspejltype naegte EOEF-typegodkendelse eller national godkendelse, hvis foererspejlene svarer til forskrifterne i dette direktiv,

- forbyde markedsfoering af foererspejle, der baerer et EOEF-typegodkendelsesmaerke, der er tildelt paa grundlag af forskrifterne i dette direktiv.

2. Fra den 1. oktober 1986 kan medlemsstaterne:

a) - ikke laengere udstede det i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 70/156/EOEF omhandlede dokument for en koeretoejstype, hvis foererspejle ikke svarer til forskrifterne i dette direktiv,

- naegte national godkendelse af en koeretoejstype, hvis foererspejle ikke svarer til forskrifterne i dette direktiv,

b) - ikke laengere foretage EOEF-typegodkendelse af en foererspejltype, der ikke svarer til forskrifterne i dette direktiv,

- naegte national godkendelse af en foererspejltype, der ikke svarer til forskrifterne i dette direktiv.

3. Fra den 1. oktober 1988 kan medlemsstaterne forbyde en foerste ibrugtagning af koeretoejer - bortset fra koeretoejer omhandlet i punkt 2.1.3 i bilag III - hvis foererspejle ikke svarer til forskrifterne i dette direktiv.

Fra den 1. oktober 1992 kan medlemsstaterne forbyde en foerste ibrugtagning af koeretoejer, som er omhandlet i punkt 2.1.3 i bilag III, og hvis foererspejle ikke svarer til forskrifterne i dette direktiv, samt forbyde markedsfoering at foererspejle, som ikke baerer et EOEF-typegodkendelsesmaerke, der er tildelt paa grundlag af forskrifterne i dette direktiv.«

2) Bilagene erstattes af bilagene til naervaerende direktiv.

Henvisningerne til bilagene i direktiv 71/127/EOEF skal forstaas som henvisninger til de tilsvarende punkter i bilagene til naervaerende direktiv, dvs.:

- punkt 2 i bilag I svarer til bilag II,

- punkt 2.6 i bilag I svarer til tillaeg 2 i bilag 2.

Artikel 2

Medlemsstaterne saetter de noedvendige forskrifter i kraft for senest den 1. oktober 1985 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 18. februar 1985.

Paa Kommissionens vegne

COCKFIELD

Naestformand

(1) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.

(2) EFT nr. L 375 af 31. 12. 1980, s. 34.

(3) EFT nr. L 68 af 22. 3. 1971, s. 1.

(4) EFT nr. L 239 af 22. 9. 1979, s. 1.

BILAG I

DEFINITIONER

1.2 // 1. // Ved »foererspejl« forstaas enhver anordning, med undtagelse af sammensatte optiske systemer, saasom periskoper, der har til formaal at give klart udsyn bagud og langs koeretoejets side i synsfeltet som defineret under punkt 5 i bilag III. // 2. // Ved »indvendigt foererspejl« forstaas en anordning som defineret i punkt 1, monteret indvendig i koeretoejets kabine. // 3. // Ved »udvendigt foererspejl« forstaas en anordning som defineret i punkt 1, monteret paa en del af koeretoejets udvendige overflade. // 4. // Ved »overvaagningsfoererspejle« forstaas andre foererspejle end defineret i punkt 1, til montering indvendig eller udvendig paa koeretoejet, og som giver udsyn over andre synsfelter end foreskrevet i punkt 5 i bilag III. // 5. // Ved »foererspejltype« forstaas foererspejle, der ikke afviger i saadanne henseender som: // 5.1. // Dimensioner og krumningsradius for foererspejlets reflekterende overflade. // 5.2. // Foererspejlenes konstruktion, form eller materialer, herunder befaestelsen til karosseriet. // 6. // Ved »foererspejlklasse« forstaas alle foererspejle, der har visse faelles egenskaber eller funktioner. De klassificeres som foelger: 1.2.3 // // Klasse I: // Indvendige foererspejle, hvormed der opnaas det synsfelt, der er defineret i punkt 5.2 i bilag III. // // Klasse II og III: // Udvendige foererspejle (hovedspejle), hvormed der opnaas det synsfelt, der er defineret i punkt 5.3 i bilag III. // // Klasse IV: // Udvendige foererspejle (vidvinkel), hvormed der opnaas det synsfelt, der er defineret i punkt 5.4 i bilag III. // // Klasse V: // Udvendige naerzonespejle, hvormed der opnaas det synsfelt, der er defineret i punkt 5.5 i bilag III. 1.2 // 7. // Ved »r« forstaas gennemsnittet af de krummingsradier der maales paa den reflekterende overflade efter den metode, der er beskrevet i punkt 2 i tillaeg 1 til dette bilag. // 8. // Ved »hovedkrumningsradier i et punkt af den reflekterende overflade (ri)« forstaas de vaerdier, der opnaas ved hjaelp af det apparatur, der er defineret i tillaeg 1, maalt paa den bue af den reflekterende overflade, der gaar gennem denne overflades centrum og parallelt med segment b, som defineret i punkt 2.2.1 i bilag II og i retning vinkelret paa denne bue. // 9. // Ved »krumningsradius i et punkt af den reflekterende overflade (rp)« forstaas det aritmetiske gennemsnit af hovedkrumningsradierne ri og r'i, nemlig: 1.2.3 // // rp = // ri + r'i 2 1.2 // 10. // Ved »den reflekterende overflades centrum« forstaas barycentrum for den synlige zone af den reflekterende overflade. // 11. // Ved »krumningsradius for spejlets bestanddele« forstaas radius »c« for den cirkelbue, som kommer naermest til den paagaeldende dels afrundede form. // 12. // Ved »foererens synsudgangspunkter« forstaas to punkter, beliggende i en afstand af 65 mm fra hinanden i en hoejde af 635 mm lodret over det punkt R paa foerersaedet, som er defineret i tillaeg 2 til dette bilag. Den rette linje, der forbinder de to punkter, er vinkelret paa koeretoejets midterlaengdeplan. Midten af den linje, der forbinder de to synsudgangspunkter, ligger i det lodrette laengdeplan, der gaar gennem midtpunktet for foerersaedet, saaledes som defineret af fabrikanten. // 13. // Ved »ambinokulart syn« forstaas det samlede synsfelt, som faas ved sammenlaegning af de monokulare felter for hoejre og venstre oeje. (Se efterfoelgende figur). 1.2.3 // // E // = Indvendigt foererspejl // // OD OE // = Foerers oejne // // ID IE // = Monokulart syn // // I // = Ambinokulart syn // // A // = Synsvinkel for venstre oeje // // B // = Synsvinkel for hoejre oeje // // C // = Binokular synsvinkel // // D // = Ambinokular synsvinkel 1.2 // 14. // Ved »koerertoejstype for saa vidt angaar foererspejle« forstaas motorkoeretoejer, som ikke indbyrdes frembyder forskelle med hensyn til foelgende vaesentlige elementer: // 14.1. // Karosserikarakteristika, som formindsker synsfeltet. // 14.2. // Koordinaterne til R-punktet. // 14.3. // Placeringer og typer af paabudte og tilladte (hvis monterede) foererspejle. // 15. // Ved »koeretoejer i klasserne M1, M2, M3, N1, N2 og N3« forstaas de koeretoejer, der er defineret i bilag I til direktiv 70/156/EOEF.

Tillaeg 1 til bilag I

FREMGANGSMAADE FOR MAALING AF KRUMNINGSRADIUS »r« FOR FOERERSPEJLETS REFLEKTERENDE OVERFLADE

1.2 // 1. // MAALINGER // 1.1. // Apparatur // // Man anvender et saakaldt »sfaerometer«. Dette er beskrevet i figur 1. // 1.2. // Maalepunkter // 1.2.1. // Maalingen af hovedkrumningsradierne skal gennemfoeres i tre punkter, beliggende saa naer som muligt ved 1 / 3, 1 / 2 og 2 / 3 af den bue paa den reflekterende overflade, som gaar gennem denne overflades centrum og parallelt med segment b, eller paa den bue der gaar gennem den reflekterende overflades centrum, og som er vinkelret paa den sidstnaevnte, dersom omhandlede bue er laengere. // 1.2.2. // Dersom den reflekterende overflades dimensioner imidlertid goer det umuligt at foretage maalinger i de retninger, der er er defineret i punkt 8 i dette bilag, kan de tekniske tjenester, som foretager afproevningerne paa dette punkt foretage maalinger i to retninger vinkelret paa hinanden, der ligger saa naer som muligt ved de ovenfor foreskrevne. // 2. // BEREGNING AF KRUMNINGSRADIUS »r« // // »r« i mm beregnes efter formlen: 1.2.3 // // r = // rp1 + rp2 + rp3 3 1.2 // // hvor rp1 er krumningsradius for det foerste maalepunkt, rp2 for det andet og rp3 for det tredje.

Tillaeg 2 til bilag I

METODE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKT OG TIL VERIFIKATION AF PUNKTERNE R OG H'S INDBYRDES PLACERING

De relevante dele i bilag III i direktiv 77/649/EOEF er gaeldende.

BILAG II

FORSKRIFTER VEDROERENDE KONSTRUKTION OG AFPROEVNINGEN MED HENBLIK PAA EOEF-TYPEGODKENDELSE AF FOERERSPEJLE

1.2 // 1. // ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER // 1.1. // Ethvert foererspejl skal vaere indstilleligt. // 1.2. // Den reflekterende flades yderkant skal vaere anbragt i et beskyttende hus (spejlholder osv.) der i sin omkreds i alle punkter og retninger skal have en vaerdi af »c« stoerre end eller lig med 2,5 mm. Gaar den reflekterende flade ud over huset, skal krumningsradius »c« paa den omkreds, der rager ud over huset, vaere stoerre end eller lig med 2,5 mm, og den reflekterende flade skal gaa ind i huset, naar en kraft paa 50 N paafoeres husets mest fremspringende punkt i en retning, der er vandret og tilnaermelsesvis parallel med koeretoejets midterplan i laengderetningen. // 1.3. // Naar foererspejlet er monteret paa en plan flade, skal samtlige dele af foererspejlet i alle anordningens indstillinger eller samtlige dele af den part af foererspejlet, der stadig er fastgjort til holderen efter den i punkt 4.2 beskrevne afproevning, og som i statisk position kan beroeres af en kugle med en diameter paa enten 165 mm for indvendige foererspejles vedkommende eller 100 mm for udvendige foererspejles vedkommende, have en krumningsradius »c« paa mindst 2,5 mm. // 1.3.1. // Kanterne paa fastgoerelseshuller eller blindhuller, hvis stoerste diameter eller diagonal er under 12 mm, behoever ikke at opfylde de i punkt 1.3 fastsatte krav med hensyn til radius, forudsat at de er afrundede. // 1.4. // Fastgoerelsen af foererspejle paa koeretoejet skal vaere udformet paa en saadan maade, at en cylinder med 50 mm radius, der som akse har den eller en af de vippe- eller rotationsakser, som foererspejlanordningen drejer om i den paagaeldende retning, naar den slaas ind ved stoed, i det mindste delvis skaerer den overflade, som anordningen er monteret paa. // 1.5. // De i 1.2 og 1.3 omhandlede dele af udvendige foererspejle, som bestaar af materiale, hvis shore-A-haardhed er mindre end eller lig med 60, er undtaget fra de i disse punkter anfoerte krav. // 1.6. // Dele af indvendige foererspejle, der er fremstillet af materialer med en shore-A-haardhed paa mindre end 50, og som er monteret paa stive holdere, er kun underkastet bestemmelserne i punkt 1.2 og 1.3 for saa vidt angaar holderne. // 2. // DIMENSIONER // 2.1. // Indvendige foererspejle (klasse I) // // Den reflekterende flades dimensioner skal vaere saaledes, at der i den kan indskrives et rektangel, hvis ene side er lig med 4 cm, og hvis anden side er lig med »a«. 1.2.3.4,5 // // // a = 15 cm × // 1 1.2.3.4.5 // // // // 1 + // 1 000 r 1.2 // 2.2. // Udvendige hovedfoererspejle (klasse II og III) // 2.2.1 // Den reflekterende flades dimensioner skal vaere saaledes, at foelgende kan indskrives i den: // // - et rektangel med en hoejde paa 4 cm, og hvis grundlinje maalt i centimeter har vaerdien »a«, // // - et linjestykke parallelt med rektanglets hoejde, og hvis laengde udtrykt i centimeter har vaerdien »b«. // 2.2.2. // Mindstevaerdierne for »a« og »b« fremgaar af foelgende tabel: 1.2.3.4 // // // // // Foererspejls- klasse // Koeretoejskategori for hvilken spejlene er bestemt // a // b // // // // 1.2.3,4.5 // II // M2, M3, N2, N3 // 17 // 20 // 1.2.3.4.5 // // // 1 + // 1 000 r 1.2.3,4.5 // // // // // // // // // III // M1 og N1 // 13 // 7 // 1.2.3.4.5 // // N3 (saafremt forskrifterne i punkt 2.1.3 i bilag III finder anvendelse) // 1 + // 1 000 r // // // // // // 1.2 // 2.3. // Udvendige vidvinkelfoererspejle (klasse IV) // // Den reflekterende flade skal vaere enkel af form og af saadanne dimensioner, at der ved hjaelp heraf kan opnaas det synsfelt, der er defineret i punkt 5.4 i bilag III. // 2.4. // Udvendige naerzonespejle (klasse V) // // Den reflekterende flade skal vaere enkel af form og af saadanne dimensioner, at der kan opnaas det synsfelt, der er defineret i punkt 5.5 i bilag III. // 3. // REFLEKTERENDE FLADE OG REFLEKTIONSKOEFFICIENTER // 3.1. // Den reflekterende flade paa et foererspejl skal vaere plan eller sfaerisk konveks. // 3.2. // Afvigelser mellem krumningsradierne // 3.2.1. // Afvigelserne mellem ri eller r'i og rp i hvert referencepunkt maa ikke overstige 0,15 r. // 3.2.2. // Afvigelsen mellem hver af krumningsradierne (rp1, rp2 og rp3) og r maa ikke overstige 0,15 r. // 3.2.3 // naar »r« er stoerre end eller lig med 3 000 mm, oeges den i punkt 3.2.1 og 3.2.2 anfoerte vaerdi paa 0,15 r til 0,25 r. // 3.3 // Vaerdien af »r« maa ikke vaere mindre end: // 3.3.1. // 1 200 mm for indvendige foererspejle (klasse I) og udvendige hovedfoererspejle i klasse III. // 3.3.2. // 1 800 mm for udvendige hovedfoererspejle i klasse II. // 3.3.3. // 400 mm for udvendige vidvinkelfoererspejle (klasse IV) og udvendige naerzonespejle (klasse V). // 3.4. // Vaerdien af den normale refleksionskoefficient, bestemt ved den i tillaeg 1 til dette bilag beskrevne metode, maa ikke vaere mindre end 40 %. // // Har den reflekterende flade to indstillinger (»dag« og »nat«), skal det ved indstilling paa »dag« vaere muligt at genkende farverne af de signaler, der anvendes i trafikken. Vaerdien af den normale refleksionskoefficient maa ved »nat« indstillingen ikke vaere mindre end 4 %. // 3.5. // Den reflekterende flade skal bevare de i punkt 3.4. foreskrevne karakteristika selv efter langvarig normal brug under daarlige vejrforhold. // 4. // AFPROEVNING // 4.1. // Foererspejlene proeves som beskrevet i punkt 4.2 og 4.3. // 4.1.1. // For alle udvendige foererspejle, hvor ingen del uanset den valgte indstilling, befinder sig mindre end 2 m over jorden ved den maksimalt tilladelige belastning af koeretoejet, er de i punkt 4.2. fastsatte afproevninger ikke paakraevet. // // Denne undtagelse gaelder ligeledes, saafremt de genstande (monteringsbeslag, arme, kuglehoveder osv.), hvormed spejlet er monteret, befinder sig mindre end 2 m over jorden og inden for koeretoejets stoerste bredde. Denne bredde maales i det lodrette tvaerplan, der gaar gennem spejlets laveste fastgoerelsesdel eller gennem ethvert andet punkt foran dette plan, der medfoerer en stoerre bredde. // // I saa fald skal der medfoelge en beskrivelse, hvori det praeciseres, at foererspejlet skal monteres saaledes, at dets monteringsbeslag er placeret paa koeretoejet i overensstemmelse med det ovenfor anfoerte. // // Naar denne undtagelse udnyttes, skal armen vaere maerket paa en maade, saa det ikke kan fjernes, med symbolet , og det skal vaere anfoert paa typegodkendelsesattesten. // 4.2. // Slagproeve // 4.2.1. // Beskrivelse af afproevningsapparatet // 4.2.1.1. // Afproevningsapparatet bestaar af et pendul, som kan svinge rundt om to vandrette akser, der er indbyrdes vinkelrette, og hvoraf den ene er vinkelret paa det frontalplan, der indeholder banen for pendulets »udsving«. // // I den ydre ende findes en hammer, som bestaar af en stiv kugle, der har en diameter paa 165 ± 1 mm og er daekket af en 5 mm tyk gummibelaegning af shore-A-haardhed 50. // // En saerlig anordning goer det muligt at afmaerke de maksimale vinkler, armen indtager i svingningsplanet. // // En fast monteret holder paa det anlaeg, der baerer pendulet, tjener til fastgoerelse af proeveemner under de i punkt 4.2.2.6 praeciserede anslagsforhold. // // Figur 1 viser afproevningsanordningens dimensioner og de saerlige konstruktionsbestemmelser.

Figur 1

1.2 // 4.2.1.2. // Pendulets stoedcentrum er sammenfaldende med centrum af den kugle, der udgoer hammeren. Dets afstand »l« til svingningsaksen i udsvingsplanet er lig med 1 m ± 5 mm. Pendulets afledte masse er m0 = 6,8 ± 0,05 kg (forholdet mellem »m« og pendulets samlede masse »m0« samt afstanden »d« mellem pendulets tyngdepunkt og dets omdrejningsakse er udtrykt ved ligningen: 1.2.3.4 // // m0 = m // d 1 // 1.2 // 4.2.2. // Beskrivelse af afproevningen // 4.2.2.1 // Monteringen af spejlet paa holderen udfoeres efter monteringsforskrifter, der gives af spejlfabrikanten eller i givet fald af koeretoejsfabrikanten. // 4.2.2.2. // Indstilling af foererspejl for afproevning // 4.2.2.2.1. // Foererspejlene skal vaere orienteret saaledes paa pendulafproevningsanlaegget, at akser, som er lodrette og vandrette, naar spejlet er monteret paa et koeretoej i overensstemmelse med de af ansoegeren fastsatte monteringsforskrifter stort set er i tilsvarende stilling. // 4.2.2.2.2. // Naar et foererspejl er indstilleligt i forhold til monteringsbasis, skal afproevningsstillingen vaere den, for hvilken indtrykning er mest ugunstig, inden for graenserne for den indstilling, som er fastsat af ansoegeren. // 4.2.2.2.3. // Naar foererspejlet har en afstandsindstilling i forhold til monteringsbasis skal denne anordning vaere i den stilling, hvor afstand mellem hus og basis er kortest. // 4.2.2.2.4. // Naar den reflekterende flade er bevaegelig i huset, skal indstillingen vaere saaledes, at dens oeverste laengst fra koeretoejet vaerende hjoerne er i den mest udragende stilling i forhold til huset. // 4.2.2.3. // Undtaget under afproevning nr. 2 for indvendige spejle (se punkt 4.2.2.6.1) skal det vandrette og de lodrette laengdeplaner igennem hammerens midtpunkt - naar pendulet er i lodret stilling - gaa igennem den reflekterende overflades centrum som defineret i punkt 10 i bilag I. Laengderetningen for pendulets svingning skal vaere parallelt med koeretoejets midterplan i laengderetningen. // 4.2.2.4. // Naar under de indstillingsbetingelser, der er fastsat i punkterne 4.2.2.1 og 4.2.2.2 dele af spejlet begraenser hammerens opadgaaende bevaegelse, forskydes anslagspunktet i en retning vinkelret paa den paagaeldende rotations- eller svingningsakse. // // Denne forskyning maa ikke vaere stoerre end strengt noedvendigt med henblik paa afproevningen .Den skal vaere begraenset saaledes at: // // - enten den kugleflade, som begraenser hammeren mindst vedbliver at vaere tangent til den cylinder, der er defineret i stk. 1.4, // // - eller hammerens anslag sker i en afstand paa mindst 10 mm fra omkredsen af den reflekterende overflade. // 4.2.2.5 // Afproevningen bestaar i, at man lader hammeren falde fra en hoejde, der svarer til en vinkel for pendulet paa 60° i forhold til lodret, saaledes at hammeren rammer spejlet i det oejeblik, hvor pendulet naar lodret stilling. // 4.2.2.6 // Foererspejle skal underkastes anslag under foelgende vilkaar: // 4.2.2.6.1. // Indvendige foererspejle // // Afproevning 1 - Anslagspunktet skal vaere som defineret i punkt 4.2.2.3. Anslaget skal vaere saaledes, at hammeren rammer foererspejlet paa den reflekterende overflades side. // // Afproevning 2 - Paa kanten af huset paa en saadan maade, at det fremkaldte anslag danner en vinkel 45° med den reflekterende overflades plan og befinder sig i det vandrette plan, der gaar gennem denne overflades centrum. Anslaget rettes mod den side, hvor den reflekterende overflade befinder sig. // 4.2.2.6.2 // Udvendige foererspejle // // Afproevning 1: Anslagspunktet skal vaere som defineret i punkt 4.2.2.3 eller 4.2.2.4. Anslaget skal vaere saaledes, at hammeren rammer foererspejlet paa den side, hvor den reflekterende overflade er. // // Afproevning 2: Anslagspunktet skal vaere det, der er defineret i punkt 4.2.2.3 eller 4.2.2.4. Anslaget skal vaere saaledes, at hammeren rammer foererspejlet paa den modsatte side af den reflekterende flade. // // Saafremt foererspejle i klasse II eller III sidder paa en arm faelles med foererspejle i klasse IV foretages ovennaevnte afproevninger paa det nederste spejl. Den paagaeldende tekniske tjeneste kan dog, hvis den finder det noedvendigt, gentage disse eller en af disse proever paa det oeverste spejl, saafremt det befinder sig mindre end 2 m over jorden. // 4.3. // Boejningsproeve paa huset, fastgjort paa armen // 4.3.1. // Denne proeve udfoeres paa alle foererspejle, bortset fra foererspejle i klasse V. // 4.3.2. // Beskrivelse af proeven // // Huset placeres vandret i en anordning, paa en saadan maade, at det er muligt sikkert at blokere indstillingsdele paa befaestelsesdelen. I retning af den stoerste dimension paa huset, fastgoeres den ende af huset, der er naermest ved befaestelsen paa armens indstillingsanordning ubevaegeligt ved hjaelp af et stift stop, 15 mm bredt, som daekker hele husets bredde. // // Ved den anden ende anbringes et stop, der er identisk med det ovenfor beskrevne, paa huset saaledes, at den specificerede proevebelastning kan paafoeres den (figur 2). // // Det er tilladt at fastgoere den ende af huset, der er fjernest fra den ende, hvor kraften paafoeres, i stedet for blot at blokere den som illustreret i figur 2.

Eksempel paa boejningsproeveapparat for foererspejlholdere

Figur 2

1.2 // 4.3.3. // Proevebelastningen er 25 kg. Den paafoeres i et minut. // 5. // RESULTATER AF AFPROEVNINGERNE // 5.1. // Under de i punkt 4.2 omhandlede afproevninger skal pendulet fortsaette sin bevaegelse paa en saadan maade, at projektionen af den stilling, som armen indtager, paa svingningsplanet, danner en vinkel paa mindst 20 grader med lodret. // // Maalenoejagtighed for vinklen er ± 1 grad. // 5.1.1. // Denne forskrift gaelder ikke for spejle, der er fastgjort ved paaklaebning paa forruden, idet der for disse efter afproevningen gaelder den i punkt 5.2 fastsatte forskrift. // 5.1.2. // Den vinkel med lodret, hvortil pendulet haeves, nedsaettes fra 20 til 10 grader for foererspejle i klasse II og III, saafremt disse sidstnaevnte sidder paa en arm faelles med foererspejle i klasse IV: // 5.2. // Ved proeverne i henhold til punkt 4.2 maa, hvad angaar spejle, der er fastklaebet paa forruden, den tilbagevaerende del i tilfaelde af brud paa spejlholderen hoejst rage 1 cm ud over monteringsfladen, og en konfiguration, der bliver tilbage efter afproevningen, skal opfylde betingelserne i punkt 1.3. // 5.3. // Ved proeverne i henhold til punkt 4.2 og 4.3 maa den reflekterende overflade ikke gaa itu. Et brud paa den reflekterende overflade kan dog accepteres, naar en af foelgende betingelser er opfyldt: // 5.3.1. // Brudstykkerne haenger fast i spejlhuset eller ved en flade, der er fast forbundet med huset, dog accepteres en delvis loesrivelse af glasset paa betingelse af, at den ikke er stoerre end 2,5 mm paa begge sider af revnen. Det accepteres at smaa splinter loesrives fra glasoverfladen i anslagspunktet. // 5.3.2. // Den reflekterende overflade bestaar af splintfrit glas.

Tillaeg 1 til bilag II

PROEVEMETODE TIL MAALING AF REFLEKTIVITET

1.2 // 1. // DEFINITIONER // 1.1. // CIE A (1) standardlystype: farvemaalingslystype repraesenterende det sorte legeme ved T68 = 2 855,6 K. // 1.2. // Lyskilde for CIE (1) standardlystype: gasfyldt wolframgloedelampe virkende ved en farvetemperatur ved T68 = 2855,6 K. // 1.3. // CIE 1931 (1) standardiagttager for farvestraaling: straalingsdetektor, hvis farvemaalingskarakteristika svarer til de trikromatiske spektralfordelingsvaerdier x (l), y (l), z (l). (Se skema). // 1.4. // CIE trikromatiske spektralfordelingsvaerdier: trikromatiske fordelingsvaerdier, i CIE-systemet (XYZ), for et isoeffektspektrums monokromatiske elementer. // 1.5. // Fotopisk syn (1): det normale oejes syn, naar det er adapeteret til luminansniveauet paa mindst flere candela pr. kvadratmeter. // 2. // APPARATUR // 2.1. // Generelt // // Apparaturet skal omfatte en lyskilde, en holder til proeveemnet, en fotoelektrisk detektor og en indikator (se fig. 1) samt de midler, der er noedvendige til at fjerne virkningerne af uvedkommende lys. // // Detektoren kan omfatte en Ulbricht-kugle for at lette maalingen af ikke-plane (konvekse) foererspejles reflektionsgrad. (Se fig. 2). // 2.2. // Lyskildens og detektorens spektrale karakteristika // // Lyskilden skal vaere en lyskilde for CIE A standardlystype forbundet med et optisk system, der goer det muligt at opnaa et bundt af naesten parallelle lysstraaler. Det anbefales at anvende en spaendingsstabilisator for at opretholde en uaendret spaending i lampen, saa laenge apparaturet er i brug. // // Detektoren skal omfatte en fotocelle, hvis spektralreaktion er proportional med CIE (1931) standardiagttageren for farvemaalings fotopiske klarhedsfunktion (se skema). Man kan ogsaa anvende enhver anden lystypefilter-detektor-kombination, som giver et globalaekvivalent af CIE A standardlystypen og fotopisk syn. Omfatter detektoren en Ulbrichtkugle skal kuglens indvendige flade vaere beklaedt med et lag hvid, mat (diffuserende) og ikke-selektiv maling. // 2.3. // Geometriske betingelser // // Det indfaldende straalebundt skal fortrinsvis danne en vinkel (oe) paa 0,44 ± 0,09 rad (25 ± 5 grader) med den vinkelrette paa proevefladen; denne vinkel maa imidlertid ikke overstige den oevre tolerance, dvs. 0,53 rad eller 30 grader. Detektorens akse skal danne en vinkel (oe) lig med det indfaldende straalebundt med denne vinkelrette (se fig. 1). Ved ankomsten til proevefladen skal det indfaldende straalebundt have en diameter paa mindst 19 mm. Det reflekterende straalebundt maa ikke vaere stoerre end fotocellens foelsomme flade, maa ikke daekke mindre end 50 % af denne flade og skal om muligt daekke samme portion af fladen som det bundt, der anvendes til justering af instrumentet. // // Omfatter detektoren en Ulbricht-kugle, skal denne have en mindstediameter paa 127 mm. De aabninger, der udfoeres i kuglens vaeg til proeveemnet og det indfaldende straalebundt, skal vaere af tilstraekkelig stoerrelse til at lade de indfaldende og reflekterede lysbundter passere helt. Fotocellen skal vaere anbragt saaledes, at den ikke modtager lyset fra det indfaldende eller reflekterede bundt internationalt elektroteknisk glosarium, gruppe 45, belysning.

// 2.4. // Celle-indikator-enhedens elektriske karakteristika // // Den fotocelleeffekt, der registreres paa indikatoren, skal vaere en lineaer funktion af den fotofoelsomme flades lysstyrke. Der skal vaere (elektriske eller optiske eller begge slags) midler til nulindstilling og justeringsindstillingerne. Disse midler maa ikke paavirke instrumentets linearitet eller spektrale karakteristika. Detektor-indikator-enhedens praecision skal vaere ± 2 % af den fulde skala eller ± 10 % af den maalte vaerdi efter den mindste vaerdi. // 2.5. // Holder til proeveemnet // // Indretningen skal goere det muligt at placere proeveemnet saaledes, at kildearmens og detektorarmens akse krydser hinanden i niveau med den reflekterende flade. Denne reflekterende flade kan befinde sig inden for proevefoererspejlet eller dettes to sider, alt efter om det drejer sig om foererspejl med foerste flade eller med anden flade eller et prismatisk foererspejl af typen »flip«. // 3. // OPERATIV METODE // 3.1. // Direkte justeringsmetode // // For en direkte afproevningsmetodes vedkommende er den anvendte referencenorm fri luft. Denne metode anvendes til instrumenter, der er konstrueret saaledes, at de muliggoer en afproevning ved 100 % af skalaen, idet detektoren orienteres direkte i lyskildens akse (se fig. 1). // // Denne metode goer det i visse tilfaelde (f.eks. til maaling af flader med ringe reflektivitet) muligt at tage et mellemliggende justeringspunkt (mellem 0 og 100 % af skalaen). I saa fald maa der i den optiske bane indskydes et filter med neutral taethed og kendt transmissionsfaktor, og afproevningssystemet skal indstilles, indtil indikatoren viser den transmissionsprocent, der svarer til filtret med neutral taethed. Dette filter skal fjernes, inden reflektivitetsmaalingerne foretages. // 3.2. // Indirekte justeringsmetode // // Denne justeringsmetode anvendes til instrumenter med kilde og detektor af fast geometrisk form. Den kraever en passende inddelt og justeret reflektionsproeveenhed. Denne skal fortrinsvis vaere et plant foererspejl, hvis reflektionsgrad ligger naermest muligt ved de afproevede emners. // 3.3. // Maaling paa plant foererspejl // // Reflektionsgraden for plane foererspejlsproeveemner kan maales ved hjaelp af instrumenter, der fungerer efter det direkte eller indirekte afproevningsprincip. Vaerdien af reflektionsgraden aflaeses direkte paa instrumentets indikatorskive. // 3.4. // Maaling paa ikke-plant (konvekst) foererspejl // // Maaling af ikke-plane (konvekse) foererspejles reflektionsgrad kraever anvendelse af instrumenter, der indeholder en Ulbrichtkugle i detektoren (se fig. 2). Hvis kuglens aflaesningsapparat med et normspejl med reflektionsgrad E % giver ne delinger vil nx delinger med et ukendt spejl, svare til en reflektionsgrad x % givet ved formlen: 1.2.3 // // X = E // nx ne direkte.

(1) Definitioner hentet fra publikationen CEI 50 (45),

Vaerdien af de trikromatiske spektralfordelingsvaerdier for CIE 1931 standardiagttageren for farvemaaling (1)

Denne tabel er et uddrag af IEC-publikation 50 (45) (1970)

1.2.3.4 // // // // // l

nm // x (l) // y (l) // z (l) // // // // // 380 // 0,001 4 // 0,000 0 // 0,006 5 // 390 // 0,004 2 // 0,000 1 // 0,020 1 // 400 // 0,014 3 // 0,000 4 // 0,067 9 // 410 // 0,043 5 // 0,001 2 // 0,207 4 // 420 // 0,134 4 // 0,004 0 // 0,645 6 // 430 // 0,283 9 // 0,011 6 // 1,385 6 // 440 // 0,348 3 // 0,023 0 // 1,747 1 // 450 // 0,336 2 // 0,038 0 // 1,772 1 // 460 // 0,290 8 // 0,060 0 // 1,669 2 // 470 // 0,195 4 // 0,091 0 // 1,287 6 // 480 // 0,095 6 // 0,139 0 // 0,813 0 // 490 // 0,032 0 // 0,208 0 // 0,465 2 // 500 // 0,004 9 // 0,323 0 // 0,272 0 // 510 // 0,009 3 // 0,503 0 // 0,158 2 // 520 // 0,063 3 // 0,710 0 // 0,078 2 // 530 // 0,165 5 // 0,862 0 // 0,042 2 // 540 // 0,290 4 // 0,954 0 // 0,020 3 // 550 // 0,433 4 // 0,995 0 // 0,008 7 // 560 // 0,594 5 // 0,995 0 // 0,003 9 // 570 // 0,762 1 // 0,952 0 // 0,002 1 // 580 // 0,916 3 // 0,870 0 // 0,001 7 // 590 // 1,026 3 // 0,757 0 // 0,001 1 // 600 // 1,062 2 // 0,631 0 // 0,000 8 // 610 // 1,002 6 // 0,503 0 // 0,000 3 // 621 // 0,854 4 // 0,381 0 // 0,000 2 // 630 // 0,642 4 // 0,265 0 // 0,000 0 // 640 // 0,447 9 // 0,175 0 // 0,000 0 // 650 // 0,283 5 // 0,107 0 // 0,000 0 // 660 // 0,164 9 // 0,061 0 // 0,000 0 // 670 // 0,087 4 // 0,032 0 // 0,000 0 // 680 // 0,046 8 // 0,017 0 // 0,000 0 // 690 // 0,022 7 // 0,008 2 // 0,000 0 // 700 // 0,011 4 // 0,004 1 // 0,000 0 // 710 // 0,005 8 // 0,002 1 // 0,000 0 // 720 // 0,002 9 // 0,001 0 // 0,000 0 // 730 // 0,001 4 // 0,000 5 // 0,000 0 // 740 // 0,000 7 // 0,000 2 (2) // 0,000 0 // 750 // 0,000 3 // 0,000 1 // 0,000 0 // 760 // 0,000 2 // 0,000 1 // 0,000 0 // 770 // 0,000 1 // 0,000 0 // 0,000 0 // 780 // 0,000 0 // 0,000 0 // 0,000 0 // // // //

(1) Forkortet tabel. Vaerdierne for y (l) = V (l) er afrundet til fire cifre efter kommaet.

(2) AEndret i 1966 (fra 3 til 2).

Tillaeg 2 til bilag II

BETINGELSER FOR EOEF-TYPEGODKENDELSE OG MAERKNING AF FOERERSPEJLE

1.2 // 1. // ANMODNING OM EOEF-TYPEGODKENDELSE // 1.1. // Anmodning om EOEF-typegodkendelse for en foererspejlstype af indehaveren af fabriksmaerket eller handelsmaerket eller dennes repraesentant. // 1.2. // For enhver type foererspejl skal anmodningen vaere ledsaget af: // 1.2.1. // En teknisk beskrivelse, der blandt andet anfoerer de typer af koeretoejer, for hvilke foererspejlet er bestemt; // 1.2.2. // Tegninger, der er tilstraekkeligt detaljerede til identifikation af foererspejlet og monteringsvejledning. Tegningerne skal vise det sted, hvor typegodkendelsesnummeret og det ekstra symbol skal anbringes i forhold til EOEF-typegodkendelsesmaerkets rektangel; // 1.2.3. // Fire foererspejle, tre foererspejle til afproevningerne, og et foererspejl til opbevaring paa laboratoriet med henblik paa eventuel verifikation, som senere maatte vise sig noedvendig. Paa laboratoriets anmodning kan der kraeves yderligere eksemplarer. // 2. // PAASKRIFTER // // Foererspejle, for hvilke der begaeres EOEF-typegodkendelse, skal letlaeseligt og uudsletteligt vaere forsynet med ansoegerens fabrikant- eller firmamaerke, og der skal vaere tilstraekkelig plads til EOEF-typegodkendelsesmaerket; denne plads skal vaere angivet paa de i punkt 1.2.2 omhandlede tegninger. // 3. // EOEF-TYPEGODKENDELSE // 3.1. // Opfylder proeveeksemplarerne, som er indgivet i overensstemmelse med punkt 1, forskrifterne i punkt 1 til 5 i bilag II, meddeles EOEF-typegodkendelse, og der tildeles et typegodkendelsesnummer. // 3.2. // Dette nummer tildeles ikke nogen anden foererspejltype. // 4. // MAERKNING // 4.1. // Ethvert foererspejl, der er i overensstemmelse med en i medfoer af naervaerende direktiv godkendt type, skal vaere forsynet med et EOEF-typegodkendelsesmaerke. // 4.2. // EOEF-typegodkendelsesmaerket bestaar af et rektangel, inden i hvilket er anfoert bogstavet lille »e« efterfulgt af et kendingsnummer eller bogstav for den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen (1 for Forbundsrepublikken Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 6 for Belgien, 11 for Det forenede Kongerige, 13 for Luxembourg, 18 for Danmark, IRL for Irland og GR for Graekenland), samt et typegodkendelsesnummer anbragt i naerheden af rektanglet. Dette nummer bestaar af det typegodkendelsesnummer, som er anfoert paa typegodkendelsesattesten (se tillaeg 3) foran hvilket er anfoert et to-cifret tal, der angiver nummeret paa den seneste aendring af Raadets direktiv 71/127/EOEF paa datoen for udstedelse af EOEF-typegodkendelsen. Nummeret og typegodkendelsesnummer adskilles af en asterisk. For naervaerende direktiv er nummeret 02. // 4.3. // EOEF-godkendelsesmaerket suppleres med et ekstra symbol, der bestaar af romertal I, II, III, IV eller V, til angivelse af foererspejlsklasse. Dette ekstra symbol skal vaere anbragt i naerheden af rektanglet, der omgiver bogstavet »e«, i en hvilken som helst position i forhold til dette. // 4.4. // EOEF-typegodkendelsesmaerket og ekstrasymbolet skal anbringes paa en af spejlets vaesentlige bestanddele paa en saadan maade, at det ikke kan udslettes og er let laeseligt, naar spejlet er monteret paa koeretoejet. // 4.5. // I det nedenstaaende er anfoert fire eksempler paa EOEF-typegodkendelsesmaerker suppleret med ekstrasymbolet.

Tillaeg 3 til bilag II

EKSEMPEL PAA EOEF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSESATTEST FOR FOERERSPEJLE

// // // // Myndighedens

navn // // Oplysninger om meddelelse, naegtelse, tilbagekaldelse eller udvidelse af EOEF-komponenttypegodkendelse for en foererspejltype

Typegodkendelsesnummer:

1. Fabriks- eller varemaerke:

2. Klasse (I, II, III, IV, V) (1):

3. Fabrikantens navn og adresse:

4. Navn og adresse paa fabrikantens eventuelle befuldmaegtigede:

5. Symbol som fastsat i punkt 4.1.1 i bilag II; ja/nej (1)

6. Indsendt til EOEF-komponenttypegodkendelse den:

7. Proevestation:

8. Dato og nummer for stationens proevningsrapport:

9. Dato for meddelelse/naegtelse/tilbagekaldelse eller udvidelse af EOEF-komponenttypegod- kendelse (1):

10. Sted:

11. Dato:

12. Til denne attest er vedlagt foelgende dokumenter som baerer ovenstaaende EOEF-typegodkendelses- nummer:

(teknisk beskrivelse, tegninger, skitser og planer for foererspejlet)

Disse dokumenter udleveres til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, der udtrykkeligt anmoder herom.

13. Eventuelle bemaerkninger, navnlig enhver indskraenkning i anvendelsen og/eller monteringsvej- ledning:

(Underskrift)

(1) Overstreg det ikke gaeldende.

BILAG III

FORSKRIFTER FOR FOERERSPEJLENES ANBRINGELSE

1.2 // 1. // ALMINDELIGE BEMAERKNINGER // 1.1. // Ethvert foererspejl skal vaere anbragt paa en saadan maade, at det ikke forskydes saaledes, at det maerkbart aendrer synsfeltet, saaledes som dette er udmaalt, og saa det ikke vibrerer saa meget, at foereren kan fejlopfatte billedet i spejlet. // 1.2. // Betingelserne i punkt 1.1 skal vaere opfyldt, naar koeretoejet koerer med hastigheder op til 80 % af den fastsatte maksimalhastighed men uden at overskride 150 km/h. // 2. // ANTAL // 2.1. // Paabudte mindste antal foererspejle // 2.1.1. // De synsfelter, der er foreskrevet i punkt 5, skal opnaas af det mindste paabudte antal foererspejle, der er anfoert i foelgende oversigt: 1.2.3,6 // // // // Koeretoejsklasse // Indvendige foererspejle // Udvendige foererspejle // // 1.2.3,4.5.6 // // // Hovedspejle // Vidvinkelspejle // Naerzonespejle // 1.2.3.4.5.6 // // Klasse I // Klasse II // Klasse III // Klasse IV // Klasse V // // // // // // // M1 // 1 // - // 1 // - // - // // (jf. dog punkt 2.1.2) // (jf. dog punkt 2.1.2.3) // i siden modsat koerselsretningen (jf. dog punkt 2.2.1 i dette bilag) // // // // // // // // // M2 // - // 2 // - // - // - // // // (1 til venstre og 1 til hoejre) // // // (jf. dog punkt 2.2.2 og 3.7) // // // // // // // M3 // - // 2 // - // - // - // // // (1 til venstre og 1 til hoejre) // // // (jf. dog punkt 2.2.2 og 3.7) // // // // // // // N1 // 1 // - // 1 // - // // // (jf. dog punkt 2.1.2) // (jf. dog punkt 2.1.2.3) // i siden modsat koerselsretningen (jf. dog punkt 2.2.1 i dette bilag) // // // // // // // // // N2 // - // 2 // - // - // - // // (jf. dog punkt 2.2.3) // (1 til venstre og 1 til hoejre) // // (jf. dog punkt 2.2.4) // (jf. dog punkt 2.2.2. og 3.7) // // // // // // // Lastvogne med eller uden paahaengsvogne // - (jf. dog punkt 2.2.3) // 2 (1 til venstre og 1 til hoejre) // - // - (jf. dog punkt 2.2.4) // 1 (jf. dog punkt 3.7) // N3 // // // // // // Saettevognstraktorer // - (jf. dog punkt 2.2.3) // 2 (1 til venstre og 1 til hoejre) // 1 (jf. dog punkt 2.1.3) // 1 // 1 (jf. dog punkt 3.7) // // // // // // 1.2 // 2.1.2. // For koeretoejer i klasse M1 og N1 gaelder dog foelgende: // 2.1.2.1. // saafremt det indvendige foererspejl ikke opfylder bestemmelserne i 5.2., skal der monteres endnu et udvendigt foererspejl paa den modsatte side i forhold til det foererspejl, der er paabudt i henhold til punkt 2.1.1. // 2.1.2.2. // der kraeves ikke noget indvendigt foererspejl, saafremt et saadant ikke ville give noget udsyn bagud; // 2.1.2.3. // udvendige foererspejle i klasse II er tilladt. // 2.1.3. // For koeretoejer i klasse N3 gaelder dog, at saafremt det af tekniske konstruktionsaarsager ikke er muligt at opnaa de synsfelter, der er foreskrevet i punkt 5.3.2.2. og 5.4, naar et foererspejl af klasse IV sidder paa en arm faelles med et foererspejl i klasse II, er det tilladt i stedet for et foererspejl i klasse II at anvende et foererspejl i klasse III. // // Denne undtagelse gaelder kun indtil den 1. oktober 1992. // 2.2. // Hoejeste antal tilladte foererspejle // 2.2.1. // Paa koeretoejer i klasse M1 og N1 maa der monteres et udvendigt foererspejl paa den modsatte side i forhold til det paabudte udvendige foererspejl, der er omhandlet i punkt 2.1.1. // 2.2.2. // Et udvendigt foererspejl i klasse V er tilladt for koeretoejer i klasse M2, M3 og N2. // 2.2.3. // Et indvendigt foererspejl er tilladt for koeretoejer i klasse N2 og N3. // 2.2.4. // Et udvendigt foerespejl i klasse IV er tilladt for koeretoejer i klasse N2 og N3, bortset fra saettevognstraktorer. // 2.2.5. // De foererspejle, der er omhandlet i punkt 2.2.1 til 2.2.4, skal opfylde forskrifterne i dette direktiv. // // De foererspejle, der er omhandlet i punkt 2.2.3, skal dog ikke opfylde forskrifterne i punkt 5. // 2.2.6. // Forskrifterne i dette direktiv finder ikke anvendelse paa overvaagningsspejle som defineret i punkt 4 i bilag I. Udvendige overvaagningsfoererspejle skal dog altid anbringes saaledes, at de befinder sig mindst 2 m over jorden ved teknisk tilladt totalvaegt af koeretoejet. // 3. // PLACERING // 3.1. // Foererspejlene skal vaere placeret saaledes, at foereren fra sit saede ved normal koerestilling har oversigt over koerebanen bagud og langs koeretoejets side(r). // 3.2. // De udvendige foererspejle skal vaere synlige igennem den del af forruden, som bestryges af vinduesviskerne eller gennem sidevinduerne. Denne forskrift gaelder dog af konstruktionsmaessige aarsager ikke for udvendige foererspejle, monteret paa hoejre side af koeretoejer af klasserne M2 og M3 i medlemsstater med hoejrekoersel eller monteret paa venstre side af samme koeretoejer i medlemsstater med venstrekoersel. // 3.3. // I tilfaelde af koeretoejer som afproeves i chassis/foererhus tilstand, skal minimal og maksimal karrosseribredde angives af fabrikanten og om noedvendigt simuleres ved attrapplader under synsfeltafproevningerne. Alle koeretoejs- og spejlkonfigurationer, som benyttes under afproevningen, skal opgives paa EOEF-standardtypegodkendelsesskemaet for en koeretoejstype med hensyn til monteringen af foererspejle (se tillaeg). // 3.4. // Det udvendige foererspejl, der er foreskrevet i foererens side, skal vaere monteret saaledes, at vinklen mellem koeretoejets lodrette laengdemidterplan og det lodrette plan, der gaar gennem spejlcentrum og midten af det liniestykke paa 65 mm der forbinder foererens synsudgangspunkter, ikke er stoerre end 55 grader. // 3.5. // Foererspejle maa ikke rage vaesentlig mere uden for de ydre dele af karrosseriet, end hvad der er noedvendigt for at opnaa de synsfelter, der er fastlagt i punkt 5. // 3.6. // Naar den nedre kant af et udvendigt foererspejl er mindre end to meter over jorden ved teknisk tilladt totalvaegt af koeretoejet maa dette foererspejl ikke rage mere end 0,20 m uden for koeretoejets samlede bredde maalt uden foererspejl.

Tillaeg til bilag III

BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN

KOERETOEJSTYPE MED HENSYN TIL MONTERINGEN AF FOERERSPEJLE

(Artikel 4, stk. 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 5. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende typegodkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil)

1.2 // // // // Myndighedens navn // //

EOEF-standardtypegodkendelse

tillaeg (1)

1. Koeretoejets fabriks- eller handelsbetegnelse:

2. Koeretoejets typebetegnelse

3. Koeretoejsklasse (M1, M2, M3, N1 µ 2t N1, N2, N3) (2)

3.1. For koeretoejer i klasse N3: lastbil/lastbil til paahaengskoeretoej/lastbil til saettevogn (2)

4. Koeretoejsfabrikantens navn og adresse:

5. Navn og adresse paa fabrikantens eventuelle befuldmaegtigede:

6. Foererspejlenes fabriks- eller handelsbetegnelse samt typegodkendelsesnummer:

7. Foererspejlsklasse(r) (I, II, III, IV, V) (2)

8. Dispensation (gaeldende indtil den 1. oktober 1992) for foererspejle i klasse II, der sidder paa en arm faelles med et foererspejl i klasse IV paa et koeretoej i klasse N3 (som omhandlet i punkt 2.1.3 i bilag III), er indroemmet/naegtet (2).

9. Udvidelse af EOEF-standardtypegodkendelsen for foelgende foererspejltyper:

10. Data til identifikation af punkt R for foerer i siddende stilling:

11. Stoerste og mindste karrosseribredde for hvilke foererspejlet er typegodkendt (gaelder for chassis/ foererhus enheder i henhold til punkt 3.3 i bilag III):

12. Koeretoejet indleveret til EOEF-standardtypegodkendelse den

13. Proevestation, som er ansvarlig for kontrol med overensstemmelse med henblik paa EOEF- standardtypegodkendelsen:

14. Dato for proevestationens rapport:

15. Nummer paa proevestationens rapport:

16. EOEF-standardtypegodkendelse med hensyn til montering af foererspejl er udstedt/naegtet (1)

17. Tillaeg til EOEF-standardtypegodkendelse med hensyn til montering af foererspejl er udstedt/naegtet (1)

18. Sted:

19. Dato:

20. Underskrift:

21. Foelgende dokumenter, som baerer ovenstaaende standardtypegodkendelsesnummer, er vedlagt denne attest:

- tegninger med angivelse af foererspejlets befaestigelse;

- tegninger og planer med angivelse af monteringspositioner og karakteristika for den del paa koeretoejsstrukturen, hvorpaa foererspejlene monteres;

- afbillede af koeretoejet forfra, bagfra og indeni, der hvor foererspejlene er anbragt.

Disse dokumenter indleveres til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, der udtrykkeligt anmoder herom.

(1) Angiv eventuelt om det er foerste tillaeg osv. til den oprindelige EOEF-standardtypegodkendelse.

(2) Overstreg det ikke gaeldende.

(1) Overstreg det ikke gaeldende.