1.   Hviderusland tilbagetager

2.   Når Hviderusland har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder Hvideruslands kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation, uanset om den person, der skal tilbagetages, ønsker det, straks, uden beregning og senest inden tre arbejdsdage efter nævnte svar det fornødne rejsedokument til den person, der skal tilbagetages, med en gyldighed på seks måneder. Hvis Hviderusland ikke har udstedt rejsedokumentet inden for disse tre arbejdsdage, antages det, at landet accepterer anvendelse af det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i den model, der findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1953 (1) (»det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse«).

3.   Hvis den pågældende person af retlige eller andre årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder Hvideruslands kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation inden tre arbejdsdage et positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen og uden beregning et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Hviderusland ikke har udstedt det nye rejsedokument inden for disse tre arbejdsdage, antages det, at landet accepterer anvendelse af det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse.

1.   Hviderusland tilbagetager efter anmodning fra en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den anmodende stats område, forudsat at det kan bevises eller på grundlag af de fremlagte umiddelbare beviser med rimelighed kan formodes, at de pågældende personer:

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:

3.   Når Hviderusland har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder den anmodende stat det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, jf. dog artikel 7, stk. 2.

1.   En medlemsstat tilbagetager:

2.   Når den anmodede stat har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation, uanset om den person, der skal tilbagetages, ønsker det, straks, uden beregning og senest inden tre arbejdsdage efter nævnte svar det fornødne rejsedokument til den person, der skal tilbagetages, med en gyldighed på seks måneder. Hvis den anmodede stat ikke har udstedt rejsedokumentet inden for disse tre arbejdsdage, antages det, at den accepterer anvendelse af det hviderussiske standardrejsedokument til udsendelsesformål, jf. bilag 7.

3.   Hvis den person, der skal tilbagetages, af retlige eller andre årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation inden tre arbejdsdage efter et positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen og uden beregning et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis den anmodede stat ikke har udstedt det nye rejsedokument inden for disse tre arbejdsdage, antages det, at den accepterer anvendelse af det hviderussiske standardrejsedokument til udsendelsesformål, jf. bilag 7.

1.   En medlemsstat tilbagetager efter anmodning fra Hviderusland og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Hvideruslands område, forudsat at det kan bevises eller på grundlag af de fremlagte umiddelbare beviser med rimelighed kan formodes, at de pågældende personer:

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:

3.   Den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse påhviler:

4.   Når medlemsstaten har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder Hviderusland det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagesendelse, jf. bilag 7, til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, jf. dog artikel 7, stk. 2.

1.   Enhver overførsel af en person, der skal tilbagetages i henhold til en forpligtelse fastsat i artikel 3-6, er betinget af, at der fremsættes en tilbagetagelsesanmodning til den kompetente myndighed i den anmodede stat, jf. dog nærværende artikels stk. 2.

2.   Hvis den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument opført i bilag 1 og i tilfælde af en tredjelandsstatsborger eller statsløs person ligeledes et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse til den anmodede stat, kan overførslen af den pågældende person finde sted uden, at den anmodende stat skal fremsende en tilbagetagelsesanmodning eller skriftlig meddelelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, til den anmodede stats kompetente myndighed.

3.   Hvis en person er blevet pågrebet i den anmodende stats grænseområde efter ulovligt at have passeret grænsen direkte fra den anmodede stats område, kan den anmodende stat indgive en tilbagetagelsesanmodning senest to arbejdsdage efter pågribelsen af den pågældende person (»hasteproceduren«), jf. dog stk. 2.

1.   Tilbagetagelsesanmodningen skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger:

2.   Tilbagetagelsesanmodningen skal, hvis det er nødvendigt, så vidt muligt også indeholde følgende oplysninger:

3.   En fælles formular for tilbagetagelsesanmodninger findes i bilag 5.

4.   Til fremsendelse af en tilbagetagelsesanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, herunder elektroniske midler som f.eks. fax eller e-mail.

1.   Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 1, litra a), kan fremlægges i form af de i bilag 1 anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, anerkender medlemsstaterne og Hviderusland gensidigt den pågældendes statsborgerskab uden krav om yderligere undersøgelse. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbar dokumentation for statsborgerskab i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 1, litra a), kan fremlægges i form af de i bilag 2 anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, anser medlemsstaterne og Hviderusland den pågældende persons statsborgerskab for fastslået, medmindre de kan bevise det modsatte. Umiddelbar dokumentation for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

3.   Hvis ingen af de dokumenter, der er anført i bilag 1 eller 2, kan fremlægges, afhører den anmodede stats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation efter anmodning fra den anmodende stat, som er anført i tilbagetagelsesanmodningen, uden unødig forsinkelse og senest inden syv kalenderdage fra dagen for forelæggelse af anmodningen den person, der skal tilbagetages, for at fastslå vedkommendes statsborgerskab. Proceduren for sådanne afhøringer kan fastlægges i gennemførelsesprotokoller som omhandlet artikel 20.

1.   Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, kan fremlægges i form af den dokumentation, der er anført i bilag 3. Sådant bevis kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis anerkendes gensidigt af medlemsstaterne og Hviderusland uden yderligere undersøgelse.

2.   Umiddelbar dokumentation for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, fremlægges i form af den dokumentation, der er anført i bilag 4. Sådan umiddelbar dokumentation kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges sådan umiddelbar dokumentation, anser medlemsstaterne og Hviderusland betingelserne for at være opfyldt, medmindre de kan bevise det modsatte.

3.   Ulovlig indrejse eller tilstedeværelse eller ulovligt ophold fastslås ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis krævede visum eller anden tilladelse til ophold på den anmodende stats område mangler. En erklæring fra den anmodende stat om, at den pågældende person er vurderet ikke at have de fornødne rejsedokumenter, fornødent visum eller fornøden opholdstilladelse, udgør ligeledes umiddelbar dokumentation for den ulovlige indrejse eller tilstedeværelse eller det ulovlige ophold.

1.   Tilbagetagelsesanmodningen forelægges den kompetente myndighed i den anmodede stat højst 180 dage efter, at den anmodende stats kompetente myndighed har fået kendskab til, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl. Hvis der foreligger retlige eller andre hindringer for, at anmodningen kan forelægges i tide, forlænges fristen efter anmodning fra den anmodende stat, men kun så længe hindringerne består.

2.   En tilbagetagelsesanmodning skal besvares skriftligt:

3.   Afvisning af en tilbagetagelsesanmodning skal begrundes skriftligt.

4.   Efter at der er givet samtykke eller i givet fald efter udløbet af de relevante frister i stk. 2, overføres den pågældende person inden 3 måneder. Efter anmodning fra den anmodende stat kan denne frist forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller andre hindringer.

1.   Før en person tilbagesendes, underretter den anmodende stats kompetente myndigheder skriftligt og mindst 72 timer i forvejen de kompetente myndigheder i den anmodede stat om overførselsdatoen, det internationale indrejsested, eventuel ledsagelse og andre oplysninger, der er relevante for overførslen, jf. dog artikel 7, stk. 2.

2.   Befordringen kan finde sted på en hvilken som helst måde, herunder ad luftvejen. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af Hvideruslands eller medlemsstaternes nationale luftfartsselskaber og kan finde sted med såvel rutefly som charterfly. Ved ledsagede tilbagesendelser er ledsagere ikke begrænset til bemyndigede personer fra den anmodende stat, forudsat at der er tale om bemyndigede personer fra Hviderusland eller en af medlemsstaterne.

3.   Hvis overførslen foregår ad luftvejen, fritages eventuelle ledsagere for at ansøge om de nødvendige visa.

1.   Medlemsstaterne og Hviderusland bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelseslandet.

2.   Hviderusland tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Hviderusland anmoder herom, forudsat at den både videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side er sikret.

3.   Hviderusland eller en medlemsstat kan afvise transit:

4.   Hviderusland eller en medlemsstat kan tilbagekalde enhver tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold som omhandlet i stk. 3, der er til hinder for transitten, eller hvis den videre rejse i eventuelle transitlande eller tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde tilbagetager den anmodende stat om nødvendigt og straks den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person.

1.   Transitanmodninger skal forelægges skriftligt for den anmodede stats kompetente myndighed og indeholde følgende oplysninger:

2.   Den anmodede stat underretter inden for en frist på tre arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen skriftligt den anmodende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, og bekræfter stedet og det planlagte tidspunkt for indrejsen, eller underretter den anmodende stat om afvisningen af indrejse med en begrundelse herfor. Hvis der ikke modtages svar inden for disse tre arbejdsdage, betragtes transitten som accepteret.

Til fremsendelse af et svar på en transitanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, herunder elektroniske midler som f.eks. fax eller e-mail.

3.   Hvis transitoperationen foregår ad luftvejen, fritages den person, der skal tilbagetages, og eventuelle ledsagere for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4.   Den anmodede stats kompetente myndigheder bistår efter gensidige høringer ved den pågældende transitoperation, navnlig ved at holde opsyn med de pågældende personer og stille passende faciliteter til rådighed med henblik herpå.

1.   Denne aftale berører ikke de rettigheder og forpligtelser og det ansvar, som Unionen, dens medlemsstater og Hviderusland har i henhold til folkeretten, herunder internationale konventioner, som de har tiltrådt, navnlig de internationale instrumenter, der er anført i artikel 2, og i henhold til:

2.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en person tilbagesendes under andre formelle eller uformelle ordninger end dem, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Parterne yder hinanden gensidig bistand i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. Med henblik herpå nedsætter de et blandet tilbagetagelsesudvalg (»udvalget«), der navnlig har følgende opgaver:

2.   Udvalgets afgørelser er bindende for parterne.

3.   Udvalget består af repræsentanter for Unionen og Hviderusland.

4.   Udvalget træder sammen, når det er nødvendigt, efter anmodning fra en af parterne.

5.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

1.   Uden at det berører denne aftales umiddelbare anvendelighed skal Hviderusland og en medlemsstat efter anmodning fra en medlemsstat eller Hviderusland udarbejde en gennemførelsesprotokol med regler om bl.a.:

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet meddelelse til udvalget.

3.   Hviderusland accepterer, at alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet med én medlemsstat, også anvendes i dets relationer med enhver anden medlemsstat, hvis den anmoder derom, og forudsat at deres anvendelse på Hviderusland er praktisk mulig. Medlemsstaterne accepterer, at alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet af én medlemsstat, også anvendes i deres relationer med Hviderusland, hvis det anmoder derom, og forudsat at deres anvendelse på andre medlemsstater er praktisk mulig.

1.   Denne aftale finder anvendelse på det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på Hvideruslands område, jf. dog stk. 2.

2.   Denne aftale finder kun anvendelse på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands og Irlands område, såfremt Unionen giver Hviderusland meddelelse herom.

Denne aftale finder ikke anvendelse på Kongeriget Danmarks område.

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken den sidste part har meddelt den anden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.

3.   Forpligtelserne i artikel 4 og 6 finder først anvendelse to år efter den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dato, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3. I denne toårsperiode finder nævnte forpligtelser dog anvendelse på statsløse personer og statsborgere fra tredjelande, med hvilke Hviderusland har indgået bilaterale tilbagetagelsesaftaler.

I denne toårsperiode finder de relevante dele af eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og bilaterale grænseaftaler mellem medlemsstaterne og Hviderusland også fortsat anvendelse.

4.   Denne aftale finder anvendelse på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og på Irland fra den første dag i den anden måned efter datoen for den meddelelse, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2.

5.   Denne aftale er indgået på ubestemt tid.

6.   Hver part kan ved officiel meddelelse til den anden part og efter forudgående høring af udvalget helt eller delvis midlertidigt suspendere gennemførelsen af denne aftale. Suspensionen træder i kraft på andendagen efter datoen for en sådan meddelelse.

7.   Hver part kan opsige denne aftale ved officiel meddelelse til den anden part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.