Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 22017D1881

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 51/2016 af 18. marts 2016 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2017/1881]

EUT L 270 af 19.10.2017, s. 19-19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status I kraft

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1881/oj

19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 270/19


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 51/2016

af 18. marts 2016

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2017/1881]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens direktiv (EU) 2015/1139 af 13. juli 2015 om ændring af direktiv 2012/9/EU for så vidt angår gennemførelsesdatoen og fristen for overgangsperiodens udløb (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes i første led i punkt 3 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF) i kapitel XXV i bilag II til EØS-aftalen:

»—

32015 L 1139: Kommissionens direktiv (EU) 2015/1139 af 13. juli 2015 (EUT L 185 af 14.7.2015, s. 15).

Bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/1139 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

I artikel 1, stk. 1, ændres » 20. maj 2016 «, for så vidt angår EFTA-staterne, til »datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse om indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU i EØS-aftalen«.

I artikel 1, stk. 2, ændres » 20. maj 2017 «, for så vidt angår EFTA-staterne, til »et år efter datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse om indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU i EØS-aftalen«.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af direktiv (EU) 2015/1139, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 19. marts 2016, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2016.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Claude MAERTEN

Formand


(1)   EUT L 185 af 14.7.2015, s. 15.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Op