Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22017D1822

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 311/2015 af 11. december 2015 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) og bilag IV (Energi) til EØS-aftalen [2017/1822]

EUT L 263 af 12.10.2017, pp. 28–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1822/oj

12.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 263/28


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 311/2015

af 11. december 2015

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) og bilag IV (Energi) til EØS-aftalen [2017/1822]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 65/2014 af 1. oktober 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af ovne og emhætter til husholdningsbrug (1), berigtiget i EUT L 61 af 5.3.2015, s. 26, skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens forordning (EU) nr. 66/2014 af 14. januar 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ovne, kogeplader og emhætter til husholdningsbrug (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Den delegerede forordning (EU) nr. 65/2014 ophæver Kommissionens direktiv 2002/40/EF (3), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal slettes fra EØS-aftalen.

(4)

Bilag II og IV til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel IV i bilag II til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende punkt indsættes efter punkt 4t (Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 812/2013):

»4u.

32014 R 0065: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 65/2014 af 1. oktober 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af ovne og emhætter til husholdningsbrug (EUT L 29 af 31.1.2014, s. 1), berigtiget i EUT L 61 af 5.3.2015, s. 26.«

2)

Følgende punkt indsættes efter punkt 6j (Kommissionens forordning (EU) nr. 666/2013):

»6k.

32014 R 0066: Kommissionens forordning (EU) nr. 66/2014 af 14. januar 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ovne, kogeplader og emhætter til husholdningsbrug (EUT L 29 af 31.1.2014, s. 33).«

3)

Punkt 4g (Kommissionens direktiv 2002/40/EF) udgår.

Artikel 2

I bilag IV til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende punkt indsættes efter punkt 11t (Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 812/2013):

»11u.

32014 R 0065: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 65/2014 af 1. oktober 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af ovne og emhætter til husholdningsbrug (EUT L 29 af 31.1.2014, s. 1), berigtiget i EUT L 61 af 5.3.2015, s. 26 (4).

2)

Følgende punkt indsættes efter punkt 26k (Kommissionens forordning (EU) nr. 666/2013):

»26l.

32014 R 0066: Kommissionens forordning (EU) nr. 66/2014 af 14. januar 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ovne, kogeplader og emhætter til husholdningsbrug (EUT L 29 af 31.1.2014, s. 33).«

3)

Punkt 11g (Kommissionens direktiv 2002/40/EF) udgår.

Artikel 3

Den islandske og den norske udgave af delegerede forordning (EU) nr. 65/2014, berigtiget i EUT L 61 af 5.3.2015, s. 26, og forordning (EU) nr. 66/2014, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den 12. december 2015, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2015.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Oda SLETNES

Formand


(1)   EUT L 29 af 31.1.2014, s. 1.

(2)   EUT L 29 af 31.1.2014, s. 33.

(3)   EFT L 128 af 15.5.2002, s. 45.

(4)  Kun angivet her til orientering. Hvad angår anvendelse, se bilag II om tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering.«

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top