Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22017D1806

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 295/2015 af 11. december 2015 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen [2017/1806]

EUT L 263 af 12.10.2017, pp. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1806/oj

12.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 263/1


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 295/2015

af 11. december 2015

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen [2017/1806]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/819 af 22. maj 2015 om ændring af bilag F til Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår formatet for standardsundhedscertifikaterne for samhandel inden for Unionen med kvæg og svin (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om andre levende dyr end fisk og akvakulturdyr. Lovgivning herom gælder ikke for Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse gælder derfor ikke for Island.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed. Lovgivning om dyresundhed finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse finder derfor ikke anvendelse på Liechtenstein.

(4)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 1 (Rådets direktiv 64/432/EØF) i del 4.1 i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen:

»—

32015 D 0819: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/819 af 22. maj 2015 (EUT L 129 af 27.5.2015, s. 28)«.

Artikel 2

Den norske udgave af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/819, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentisk.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 12. december 2015, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2015.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Oda SLETNES

Formand


(1)   EUT L 129 af 27.5.2015, s. 28.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top