Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22014D0035

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 35/2014 af 8. april 2014 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

EUT L 256 af 28.8.2014, pp. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/35(2)/oj

28.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/5


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 35/2014

af 8. april 2014

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2012/1/EU af 6. januar 2012 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 66/402/EØF for så vidt angår de betingelser, som afgrøden Oryza sativa skal opfylde (1), skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2013/57/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2003/90/EF og 2003/91/EF om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/53/EF og artikel 7 i Rådets direktiv 2002/55/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorter af landbrugsplantearter og grøntsagsarter (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om plantesundhedsspørgsmål. Lovgivning om plantesundhedsspørgsmål gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(4)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel III i bilag I til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1.

Følgende led tilføjes til punkt 3 (Rådets direktiv 66/402/EØF):

»—

32012 L 0001: Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2012/1/EU af 6. januar 2012 (EUT L 4 af 7.1.2012, s. 8).«

2.

Følgende led tilføjes til punkt 14 (Kommissionens direktiv 2003/90/EF) og punkt 15 (Kommissionens direktiv 2003/91/EF):

»—

32013 L 0057: Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2013/57/EU af 20. november 2013 (EUT L 312 af 21.11.2013, s. 38).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesdirektiv 2012/1/EU og 2013/57/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. april 2014, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 2014.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Gianluca GRIPPA

Formand


(1)   EUT L 4 af 7.1.2012, s. 8.

(2)   EUT L 312 af 21.11.2013, s. 38.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top