Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22012D0090

    Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 90/2012 af 30. april 2012 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    EUT L 248 af 13.9.2012, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/90(2)/oj

    13.9.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 248/27


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

    Nr. 90/2012

    af 30. april 2012

    om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt » aftalen«, særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag II til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 50/2011 af 20. maj 2011 (1).

    (2)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (2) skal indarbejdes i aftalen.

    (3)

    Kommissionens henstilling 2010/133/EU af 2. marts 2010 om forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatforurening i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter og om overvågning af ethylcarbamatniveauerne i disse drikkevarer (3) skal indarbejdes i aftalen.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 110/2008 ophæver Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (4), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal slettes i henhold til aftalen.

    (5)

    Kommissionens forordning (EØF) nr. 1014/90 (5), som er indarbejdet i aftalen, er forældet (6) og skal derfor slettes fra aftalen.

    (6)

    Grundet de særlige karakteristika, som kendetegner registreringssystemet for geografiske betegnelser for spiritus, og det faktum, at der forventes et meget lavt antal registreringer fra EFTA-staternes side, forekommer det hensigtsmæssigt at undlade at anvende punkt 4d i protokol 1 i disse spørgsmål. Denne bestemmelse berører i øvrigt ikke Det Blandede EØS-udvalgs afgørelser.

    (6)

    Denne afgørelse omhandler lovgivning om spiritus. Lovgivning vedrørende spiritus finder ikke anvendelse i Liechtenstein, så længe anvendelsen af for aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, som anført i indledningen til kapitel XXVII i bilag II til aftalen. Denne afgørelse gælder derfor ikke for Liechtenstein —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I kapitel XXVII i bilag II til aftalen foretages følgende ændringer:

    1.

    Punkt 1 (Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89) og punkt 2 (Kommissionens forordning (EØF) nr. 1014/90) udgår.

    2.

    Følgende indsættes efter punkt 8 (Kommissionens forordning (EF) nr. 2870/2000):

    »9.

    32008 R 0110: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16), ændret ved:

    32008 R 1334: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

    Med henblik på denne aftale tilpasses bestemmelserne i forordningen således:

    a)

    Bestemmelserne i forordningen berører ikke EFTA-medlemsstaternes ret til uden at forskelsbehandle at forbyde salg af spiritus til direkte konsum med en alkoholstyrke på over 60 % på deres nationale marked.

    b)

    EFTA-staterne opfordres til at sende observatører til de møder i Komitéen for Spiritus, jf. artikel 25, der drejer sig om anliggender, som er omfattet af retsakter omhandlet i aftalen. Repræsentanterne for EFTA-staterne deltager fuldt ud i udvalgets arbejde, men har ingen stemmeret.

    c)

    Punkt 4d i protokol 1 til aftalen finder ikke anvendelse på kapitel III i forordningen.

    d)

    Følgende tilføjes i bilag III:

    Produktkategori

    Geografisk betegnelse

    Oprindelsesland

    15.

    Vodka

    Íslenskt vodka/Islandsk vodka

    Island

    Norsk vodka/Norsk vodka

    Norge

    24.

    Akvavit/akvavit

    Íslenskt brennivín/Islandsk akvavit

    Island

    Norsk akevitt/Norsk akvavit/Norsk akvavit/Norsk akvavit

    Norge

    Anden spiritus

    De geografiske betegnelser, der nævnes under dette punkt, omhandler produkter, som ikke defineres i forordningen. Derfor skal de forsynes med varebetegnelsen »spiritus«.

    De EFTA-stater, der producerer sådan anden spiritus, skal oplyse de øvrige kontraherende parter om de nationale definitioner af disse produkter.

     

    10.

    32010 H 0133: Kommissionens henstilling 2010/133/EU af 2. marts 2010 om forebyggelse og reduktion af ethylcarbamatforurening i brændevin af stenfrugter og brændevin af presserester af stenfrugter og om overvågning af ethylcarbamatniveauerne i disse drikkevarer (EUT L 52 af 3.3.2010, s. 53).«

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 110/2008 og af henstilling 2010/133/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 1. maj 2012, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (7).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2012.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    Gianluca GRIPPA

    Fungerende formand


    (1)  EUT L 196 af 28.7.2011, s. 29.

    (2)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

    (3)  EUT L 52 af 3.3.2010, s. 53.

    (4)  EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1.

    (5)  EFT L 105 af 25.4.1990, s. 9.

    (6)  EUT C 30 af 6.2.2009, s. 18.

    (7)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top