Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003D0125

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 125/2003 af 26. september 2003 om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen

    EUT L 331 af 18.12.2003, p. 54–55 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/125(2)/oj

    22003D0125

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 125/2003 af 26. september 2003 om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen

    EU-Tidende nr. L 331 af 18/12/2003 s. 0054 - 0055


    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

    nr. 125/2003

    af 26. september 2003

    om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Bilag XX til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 93/2003 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 11. juli 2003(1).

    (2) Kommissionens beslutning 2003/138/EF af 27. februar 2003 om fastsættelse af kodningsstandarder for komponenter og materialer til køretøjer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer(2) skal indarbejdes i aftalen -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende punkt indsættes efter punkt 32eb (Kommissionens beslutning 2002/151/EF) i bilag XX:

    "32ec. 32003 D 0138: Kommissionens beslutning 2003/138/EF af 27. februar 2003 om fastsættelse af kodningsstandarder for komponenter og materialer til køretøjer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (EUT L 53 af 28.2.2003, s. 58)."

    Artikel 2

    Teksterne til beslutning 2003/138/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 27. september 2003, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle nødvendige meddelelser, jf. aftalens artikel 103, stk. 1(3).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2003.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    H. S. H. Prinz Nikolaus von Liechtenstein

    Formand

    (1) EUT L 272 af 23.10.2003, s. 29.

    (2) EUT L 53 af 28.2.2003, s. 58.

    (3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.

    Top