Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22002D0147

    2002/147/EF: AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 10/2001 af 20. december 2001 om anvendelsen af ikke-tildelte midler fra 8. Europæiske Udviklingsfond

    EFT L 50 af 21.2.2002, p. 62–63 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/147(1)/oj

    22002D0147

    2002/147/EF: AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 10/2001 af 20. december 2001 om anvendelsen af ikke-tildelte midler fra 8. Europæiske Udviklingsfond

    EF-Tidende nr. L 050 af 21/02/2002 s. 0062 - 0063


    AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 10/2001

    af 20. december 2001

    om anvendelsen af ikke-tildelte midler fra 8. Europæiske Udviklingsfond

    (2002/147/EF)

    AVS-EF-AMBASSADØRUDVALGET HAR -

    under henvisning til fjerde AVS-EF-konvention, undertegnet i Lomé den 15. december 1989 og ændret ved den aftale, der blev undertegnet på Mauritius den 4. november 1995, særlig artikel 195, litra b), artikel 219, stk. 2, litra d), artikel 245, stk. 2, artikel 257 og artikel 282, stk. 5,

    under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved afgørelse nr. 1/2000(1) vedtog AVS-EF-Ministerrådet den 27. juli 2000 overgangsforanstaltninger, der skal gælde fra den 2. august 2000 indtil AVS-EF-partnerskabsaftalen ratificeres, idet visse bestemmelser i partnerskabsaftalen anvendes foreløbigt. Visse bestemmelser i fjerde AVS-EF-konvention finder i øvrigt fortsat anvendelse. Ifølge artikel 2, litra e), i afgørelsen finder bestemmelserne i nævnte konvention, der fastsætter, at Ministerrådet har beføjelse til at træffe afgørelser vedrørende anvendelsen af ikke-tildelte ressourcer fra 6., 7. og 8. EUF, fortsat anvendelse.

    (2) AVS-EF-Ministerrådet uddelegerede den 11. maj 2001 beføjelsen til at træffe afgørelse om anvendelse af ikke-tildelte midler fra 8. EUF til AVS-EF-Ambassadørudvalget på grundlag af artikel 195, litra b), artikel 219, stk. 2, litra d), artikel 245, stk. 2, artikel 257 og artikel 282, stk. 5, i fjerde AVS-EF-konvention og artikel 2, litra e), i AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000.

    (3) For at sikre videreførelsen af aktiviteter under Centret for Virksomhedsudvikling (CVU) og Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) bør centrene tildeles midler, der dækker deres finansielle behov for regnskabsåret 2002.

    (4) For at sikre, at Fællesskabet fortsætter med at levere katastrofebistand som omhandlet i artikel 254 i fjerde AVS-EF-konvention, bør den i artikel 2, litra a), i anden finansprotokol omhandlede tildeling videreføres.

    (5) For at sikre, at Fællesskabet bidrager til bestræbelser i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning samt fredskonsolidering, særlig ved at lette demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter, bør der ydes en tildeling hertil.

    (6) For at sikre finansieringen af visse aktiviteter bør der tildeles yderligere midler til regionalt samarbejde AVS-landene imellem, særlig til støtte for folkesundheden og den private sektor -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    CVU/TCL

    1. Følgende beløb ydes som forskud på 9. EUF af ikke-tildelte midler under 8. EUF (samlet reserve):

    - maksimalt 23 mio. EUR til finansiering af CVU's budget i 2002

    - maksimalt 13,7 mio. EUR til finansiering af TCL's budget i 2002.

    2. Eventuelle restbeløb af bevillinger til finansiering af CVU og TCL fra regnskabsåret 2002 fremføres automatisk til regnskabsåret 2003.

    Artikel 2

    Katastrofebistand

    Indtil finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen træder i kraft, forbliver dele af tildelingen til katastrofebistand, hvorover der ikke er disponeret, som omhandlet i artikel 254 i fjerde AVS-EF-konvention og artikel 2, litra a), i anden finansprotokol dertil, tildelt til katastrofebistand.

    Artikel 3

    Forebyggelse og løsning af konflikter samt fredskonsolidering

    Et beløb på 50 mio. EUR fra de ikke-tildelte midler under 8. EUF (samlet reserve) bruges til aktioner på området for konfliktforebyggelse og -løsning samt fredskonsolidering i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 og 3, i AVS-EF-partnerskabsaftalen.

    Artikel 4

    Intra-AVS

    Et beløb på 94 mio. EUR fra de ikke-tildelte midler under 8. EUF (samlet reserve) bruges til regionalt samarbejde AVS-landene imellem. Af dette beløb er 44 mio. EUR en specifik tildeling til et nyt initiativ på folkesundhedsområdet og 50 mio. EUR en specifik tildeling til udvikling af den private sektor og af informations- og kommunikationsteknologi.

    Artikel 5

    Gennemførelse

    EUF's ledende anvisningsberettigede anmodes om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne afgørelse.

    Artikel 6

    Ikrafttræden

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2001.

    For AVS-EF-Ministerrådet

    På vegne af

    AVS-EF-Ambassadørudvalget

    F. van Daele

    Formand

    (1) EFT L 195 af 1.8.2000, s. 46.

    Top