EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22001A1227(09)

Tillægsprotokol om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings og associeringsaftalen mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spritus og aromatiserede drikkevarer

EFT L 342 af 27.12.2001, p. 45–47 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2001/918/oj

Related Council decision

22001A1227(09)

Tillægsprotokol om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings og associeringsaftalen mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spritus og aromatiserede drikkevarer

EF-Tidende nr. L 342 af 27/12/2001 s. 0045 - 0047


Tillægsprotokol

om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spritus og aromatiserede drikkevarer

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet",

på den ene side, og

REPUBLIKKEN KROATIEN, i det følgende benævnt "Kroatien",

på den anden side,

i det følgende benævnt "de kontraherende parter",

SOM TAGER I BETRAGTNING, at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side blev paraferet den 14. maj 2001 i Bruxelles og undertegnet den 29. oktober 2001 i Luxembourg,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der i henhold til artikel 27, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen bør indledes forhandlinger om en vin- og spiritusaftale,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at en interimsaftale skal sikre udvikling af handelsforbindelser ved etablering af et kontraktmæssigt forhold og hurtigst mulig gennemførelse af bestemmelserne om handel og ledsageforanstaltninger i stabiliserings- og associeringsaftalen. Interimsaftalen blev paraferet den 10. juli 2001 og undertegnet den 29. oktober 2001 og bør anvendes fra 1. januar 2002. I interimsaftalens artikel 14, stk. 4, gentages forpligtelsen til at indgå en særskilt protokol for vin og spiritus,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der på dette grundlag er ført og afsluttet forhandlinger mellem de kontrahende parter,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at aftalen om vin og spiritus bør integreres inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsaftalen i form af en protokol for at sikre sammenhæng i den overordnede stabiliseringsproces,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne protokol om vin og spiritus bør træde i kraft på samme dato som stabiliserings- og associeringsaftalen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det med henblik herpå er nødvendigt at gennemføre denne protokols bestemmelser hurtigst muligt,

SOM ØNSKER at forbedre betingelserne for markedsføring af vin, spiritus og aromatiserede drikkevarer på deres respektive markeder under iagttagelse af principperne om kvalitet, gensidig interesse og gensidighed,

SOM TAGER HENSYN TIL begge kontraherende parters interesse i den gensidige beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Denne protokol omfatter følgende:

1) en aftale om gensidige præferencehandelsindrømmelser for visse vine (bilag I til protokollen)

2) en aftale om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser (bilag II til protokollen)

3) en aftale om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer (bilag III til protokollen).

De fortegnelser, der er omhandlet i artikel 5 i den aftale, der er nævnt i nr. 2), og i artikel 5 i den aftale, der er nævnt i nr. 3), opstilles på et senere tidspunkt og godkendes efter proceduren i henholdsvis artikel 13 og 14 i disse aftaler.

Artikel 2

Denne protokol og bilagene hertil udgør en integrerende del af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Artikel 3

Denne protokol godkendes af Fællesskabet og Republikken Kroatien i henhold til deres respektive procedurer. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af protokollen.

De kontraherende parter underretter hinanden om gennemførelsen af de tilsvarende procedurer i henhold til stk. 1.

Artikel 4

Denne protokol træder i kraft på samme dato som stabiliserings- og associeringsaftalen.

Artikel 5

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på hvert af de kontraherende parters officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Hecho en Zagreb, el siete de diciembre del dos mil uno.

Udfærdiget i Zagreb den syvende december to tusind og en.

Geschehen zu Zagreb am siebten Dezember zweitausendundeins.

Έγινε στο Ζάγκρεμπ, στις εφτά Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες ένα.

Done at Zagreb on the seventh day of December in the year two thousand and one.

Fait à Zagreb, le sept décembre deux mille un.

Fatto a Zagabria, addì sette dicembre duemilauno.

Gedaan te Zagreb, de zevende december tweeduizendeneen.

Feito em Zagrebe, em sete de Dezembro de dois mil e um.

Tehty Zagrebissa seitsemäntenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattayksi.

Som skedde i Zagreb den sjunde december tjugohundraett.

Sastavljeno u Zagrebu dana sedmog prosinca dvijetisucé i prve godine.

Por la Comunidad Europea

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Voor de Europese Gemeenschap

Pela Comunidade Europeia

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

>PIC FILE= "L_2001342DA.004701.TIF">

Za Republiku Hrvatsku

>PIC FILE= "L_2001342DA.004702.TIF">

Top