Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 21999D0623(02)

Afgørelse nr. 3/1999 truffet af Associeringsrådet associeringen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side af 21. maj 1999 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Litauens deltagelse i fællesskabsprogrammer på områderne sundhed og socialpolitik

EFT L 156 af 23.6.1999, p. 30–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/410/oj

21999D0623(02)

Afgørelse nr. 3/1999 truffet af Associeringsrådet associeringen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side af 21. maj 1999 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Litauens deltagelse i fællesskabsprogrammer på områderne sundhed og socialpolitik

EF-Tidende nr. L 156 af 23/06/1999 s. 0030 - 0032


AFGØRELSE Nr. 3/1999 TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET

associeringen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side

af 21. maj 1999

om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Litauens deltagelse i fællesskabsprogrammer på områderne sundhed og socialpolitik

(1999/410/EF, EKSF, Euratom)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR -

under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side(1), særlig artikel 110, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 110 i Europaaftalen kan Litauen deltage i Fællesskabets rammeprogrammer, særprogrammer, projekter eller andre foranstaltninger, bl.a. på områderne sundhed og socialpolitik;

(2) i henhold til nævnte artikel 110 skal vilkårene og betingelserne for Litauens deltagelse i de i artikel 110 nævnte aktiviteter fastlægges af Associeringsrådet -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Litauen deltager i Det Europæiske Fællesskabs programmer inden for forebyggelse af aids og andre smitsomme sygdomme, narkotikamisbrug samt lige muligheder for mænd og kvinder i henhold til de vilkår og betingelser, der er fastsat i bilag I og II, som udgør en integrerende del af denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2000.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i måneden efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 1999.

På associeringsrådets vegne

A. SAUDARGAS

Formand

(1) EFT L 51 af 20.2.1998, s. 3.

BILAG I

VILKÅR OG BETINGELSER FOR REPUBLIKKEN LITAUENS DELTAGELSE I PROGRAMMERNE INDEN FOR SUNDHEDSFREMME, KRÆFTBEKÆMPELSE, FOREBYGGELSE AF AIDS OG ANDRE SMITSOMME SYGDOMME, NARKOTIKAMISBRUG SAMT LIGE MULIGHEDER FOR MÆND OG KVINDER

1. Litauen deltager i alle aktiviteter under programmerne inden for forebyggelse af aids og andre smitsomme sygdomme, narkotikamisbrug samt lige muligheder for mænd og kvinder, i det følgende benævnt "programmerne", i overensstemmelse med målene, kriterierne, procedurerne og tidsplanerne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 647/96/EF af 29. marts 1996 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996-2000)(1), særlig artikel 6, stk. 2, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 102/97/EF af 16. december 1996 om et EF-handlingsprogram vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996-2000)(2), særlig artikel 6, stk. 2, og Rådets afgørelse 95/593/EF af 22. december 1995 om Fællesskabets handlingsprogram på mellemlang sigt for lige muligheder for mænd og kvinder (1996-2000)(3), særlig artikel 6, stk. 1, medmindre andet er fastsat i afgørelsen.

2. Vilkårene og betingelserne for indgivelse, vurdering og udvælgelse af ansøgninger fra støtteberettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Litauen skal så vidt muligt svare til dem, der gælder for Fællesskabets medlemsstater.

3. For at sikre programmernes fællesskabsdimension skal tværnationale projekter og aktiviteter, der foreslås af Litauen, omfatte et mindsteantal partnere fra Fællesskabets medlemsstater. Dette mindsteantal fastlægges i forbindelse med programmernes gennemførelse, idet der tages hensyn til arten af de forskellige aktiviteter, antallet af partnere i et bestemt projekt og antallet af lande, der deltager i programmerne.

4. Litauen indbetaler hvert år et bidrag til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget til dækning af omkostningerne ved landets deltagelse i programmerne (se bilag II). Associeringsudvalget kan om fornødent justere dette bidrag.

5. Fællesskabets medlemsstater og Litauen vil inden for rammerne af de eksisterende bestemmelser gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremme den frie bevægelighed og opholdet for personer, der er berettigede i henhold til programmet, og som rejser mellem Litauen og Fællesskabets medlemsstater i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, som er omfattet af afgørelsen.

6. Uden at dette berører Kommissionen og Revisionsretten for De Europæiske Fællesskabers ansvar for overvågning og evaluering af programmerne i overensstemmelse med afgørelserne om programmerne inden for forebyggelse af aids og andre smitsomme sygdomme, narkotikamisbrug og lige muligheder for mænd og kvinder (henholdsvis artikel 7, 7 og 11), evalueres Litauens deltagelse i programmerne løbende på grundlag af et partnerskab mellem Litauen og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Litauen forelægger Kommissionen de fornødne rapporter og medvirker ved andre særlige aktiviteter, som Fællesskabet tager initiativ til i denne sammenhæng.

7. Uden at det berører procedurerne i artikel 5 i afgørelsen om forebyggelse af aids og andre smitsomme sygdomme, artikel 5 i afgørelsen om narkotikamisbrug og artikel 9 i afgørelsen om lige muligheder for mænd og kvinder, indbydes Litauen til koordinationsmøder om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af afgørelsen forud for de ordinære møder i programudvalgene. Kommissionen informerer Litauen om resultaterne af disse ordinære møder.

8. Det sprog, der anvendes i forbindelse med ansøgningsprocessen, kontrakter, rapporter, der skal indgives, og andre administrative arrangementer i forbindelse med programmet, skal være et af Fællesskabets officielle sprog.

(1) EFT L 95 af 16.4.1996, s. 16.

(2) EFT L 19 af 22.1.1997, s. 25.

(3) EFT L 335 af 30.12.1995, s. 37.

BILAG II

REPUBLIKKEN LITAUENS FINANSIELLE BIDRAG TIL PROGRAMMERNE INDEN FOR FOREBYGGELSE AF AIDS OG ANDRE SMITSOMME SYGDOMME, NARKOTIKAMISBRUG SAMT LIGE MULIGHEDER FOR MÆND OG KVINDER

1. Litauens finansielle bidrag omfatter:

- finansiel støtte fra programmerne til litauiske deltagere

- supplerende administrationsudgifter i tilknytning til Kommissionens styring af programmerne, der følger af Litauens deltagelse.

2. For hvert regnskabsår må summen af tilskud og anden finansiel støtte, som litauiske støttemodtagere opnår fra programmerne, ikke overstige det bidrag, Litauen indbetaler, efter fradrag af de ekstra administrationsomkostninger.

Hvis det bidrag, Litauen har betalt til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, efter fradrag af de ekstra administrationsomkostninger viser sig at være større end summen af tilskud og anden finansiel støtte, som litauiske støttemodtagere opnår fra programmerne, fremfører Kommissionen saldoen til det følgende regnskabsår og trækker beløbet fra det følgende års bidrag. Hvis der stadig består en sådan saldo, når programmerne slutter, vil det pågældende beløb blive udbetalt til Litauen.

3. Forebyggelse af aids og andre smitsomme sygdomme

Litauens årlige bidrag andrager fra 1998 21400 ECU. Af dette beløb dækker 1400 ECU de supplerende administrationsudgifter i forbindelse med Kommissionens forvaltning af programmet som følge af Litauens deltagelse.

4. Narkotikamisbrug

Litauens årlige bidrag andrager fra 1998 21400 ECU. Af dette beløb dækker 1400 ECU de supplerende administrationsudgifter i forbindelse med Kommissionens forvaltning af programmet som følge af Litauens deltagelse.

5. Lige muligheder for mænd og kvinder

Litauens årlige bidrag andrager fra 1998 25686 ECU. Af dette beløb dækker 1680 ECU de supplerende administrationsudgifter i forbindelse med Kommissionens forvaltning af programmet som følge af Litauens deltagelse.

6. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget finder anvendelse på forvaltningen af bidraget fra Litauen.

Ved afgørelsens ikrafttræden og i begyndelsen af hvert år sender Kommissionen Litauen en indkaldelse af midler svarende til landets bidrag til dækning af udgifterne i henhold til afgørelsen.

Dette bidrag udtrykkes i ecu og skal indbetales til en af Kommissionens ecu-bankkonti.

Litauen indbetaler senest tre måneder efter, at indkaldelsen af midler er afsendt, sit bidrag til dækning af de årlige udgifter i henhold til afgørelsen i overensstemmelse med indkaldelsen af midler. Enhver forsinkelse ved betalingen af bidraget vil medføre, at Litauen skal betale renter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen svarer til den sats, Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde anvender på sine transaktioner i ecu i den måned, hvor forfaldsdatoen ligger, forhøjet med 1,5 procentpoint.

7. Litauen betaler de supplerende administrationsudgifter, der er omtalt under punkt 3, 4 og 5, via sit nationale budget.

8. Litauen betaler 10 % (1998), 30 % (1999) og 50 % (2000) af de resterende omkostninger ved landets deltagelse via sit nationale budget.

De resterende 90 % (1998), 70 % (1999) og 50 % (2000) betales via Litauens årlige Phare-tildeling, jf. dog Phare's ordinære programmeringsprocedurer.

Top