This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02006L0112-20240101
Council Directive 2006/112/EC of 28 November 2006 on the common system of value added tax
Consolidated text: Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
02006L0112 — DA — 01.01.2024 — 028.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 384 |
92 |
29.12.2006 |
||
|
L 346 |
13 |
29.12.2007 |
||
|
L 44 |
11 |
20.2.2008 |
||
|
L 14 |
7 |
20.1.2009 |
||
|
L 116 |
18 |
9.5.2009 |
||
|
L 175 |
12 |
4.7.2009 |
||
|
L 10 |
14 |
15.1.2010 |
||
|
L 72 |
1 |
20.3.2010 |
||
|
L 189 |
1 |
22.7.2010 |
||
|
L 326 |
1 |
10.12.2010 |
||
|
L 201 |
1 |
26.7.2013 |
||
|
L 201 |
4 |
26.7.2013 |
||
|
L 353 |
5 |
28.12.2013 |
||
|
L 142 |
12 |
31.5.2016 |
||
|
L 177 |
9 |
1.7.2016 |
||
|
L 348 |
7 |
29.12.2017 |
||
|
Ændret ved: RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/1109 af 20. juli 2020 |
L 244 |
3 |
29.7.2020 |
|
|
L 162 |
1 |
27.6.2018 |
||
|
L 282 |
5 |
12.11.2018 |
||
|
L 286 |
20 |
14.11.2018 |
||
|
L 311 |
3 |
7.12.2018 |
||
|
L 329 |
3 |
27.12.2018 |
||
|
L 83 |
42 |
25.3.2019 |
||
|
L 310 |
1 |
2.12.2019 |
||
|
L 336 |
10 |
30.12.2019 |
||
|
L 62 |
7 |
2.3.2020 |
||
|
L 396 |
1 |
25.11.2020 |
||
|
L 419 |
1 |
11.12.2020 |
||
|
L 250 |
1 |
15.7.2021 |
||
|
L 107 |
1 |
6.4.2022 |
||
|
L 155 |
1 |
8.6.2022 |
||
Ændret ved:
|
L 112 |
21 |
24.4.2012 |
Berigtiget ved:
RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF
af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssystem
|
INDHOLDSFORTEGNELSE |
|
|
AFSNIT I — |
GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE |
|
AFSNIT II — |
TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE |
|
AFSNIT III — |
AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER |
|
AFSNIT IV — |
AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER |
|
Kapitel 1 — |
Levering af varer |
|
Kapitel 2 — |
Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet |
|
Kapitel 3 — |
Levering af ydelser |
|
Kapitel 4 — |
Indførsel af varer |
|
Kapitel 5 — |
Fælles bestemmelser for kapitel 1 og 3 |
|
AFSNIT V — |
STEDET FOR AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER |
|
Kapitel 1 — |
Leveringsstedet for varer |
|
Afdeling 1 — |
Levering af varer uden transport |
|
Afdeling 2 — |
Levering af varer med transport |
|
Afdeling 3 — |
Levering af varer om bord på skibe, fly eller tog |
|
Afdeling 4 — |
Levering af varer gennem distributionssystemer |
|
Kapitel 2 — |
Stedet for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet |
|
Kapitel 3 — |
Leveringsstedet for tjenesteydelser |
|
Afdeling 1 — |
Definitioner |
|
Afdeling 2 — |
Almindelige bestemmelser |
|
Afdeling 3 — |
Særlige bestemmelser |
|
Underafdeling 1 — |
Tjenesteydelser, der leveres af en formidler |
|
Underafdeling 2 — |
Tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom |
|
Underafdeling 3 — |
Befordringsydelser |
|
Underafdeling 4 — |
Tjenesteydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, transportydelser i tilknytning hertil samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande |
|
Underafdeling 5 — |
Restaurant- og cateringydelser |
|
Underafdeling 6 — |
Udlejning af transportmidler |
|
Underafdeling 7 — |
Restaurant- og cateringydelser til forbrug om bord på skibe, fly eller tog |
|
Underafdeling 8 — |
Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer |
|
Underafdeling 9 — |
Ydelser til ikke-afgiftspligtige personer uden for Fællesskabet |
|
Underafdeling 10 — |
Forebyggelse af dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgift |
|
Kapitel 3a— |
Tærskel for afgiftspligtige personer, der leverer varer omfattet af artikel 33, litra a, og tjenesteydelser omfattet af artikel 58 |
|
Kapitel 4 — |
Indførselsstedet for varer |
|
AFSNIT VI — |
AFGIFTSPLIGTENS INDTRÆDEN OG AFGIFTENS FORFALD |
|
Kapitel 1 — |
Almindelige bestemmelser |
|
Kapitel 2 — |
Levering af varer og ydelser |
|
Kapitel 3 — |
Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet |
|
Kapitel 4 — |
Indførsel af varer |
|
AFSNIT VII — |
AFGIFTSGRUNDLAG |
|
Kapitel 1 — |
Definition |
|
Kapitel 2 — |
Levering af varer og ydelser |
|
Kapitel 3 — |
Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet |
|
Kapitel 4 — |
Indførsel af varer |
|
Kapitel 5 — |
Diverse bestemmelser |
|
AFSNIT VIII — |
SATSER |
|
Kapitel 1 — |
Anvendelse af satserne |
|
Kapitel 2 — |
Satsernes struktur og niveau |
|
Afdeling 1 — |
Normalsats |
|
Afdeling 2 — |
Nedsatte satser |
|
Afdeling 2a — |
Ekstraordinære situationer |
|
Afdeling 3 — |
Særlige bestemmelser |
|
Kapitel 5 — |
Midlertidige bestemmelser |
|
AFSNIT IX — |
AFGIFTSFRITAGELSER |
|
Kapitel 1 — |
Almindelige bestemmelser |
|
Kapitel 2 — |
Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse |
|
Kapitel 3 — |
Fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter |
|
Kapitel 4 — |
Fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet |
|
Afdeling 1 — |
Fritagelse i forbindelse med levering af varer |
|
Afdeling 2 — |
Fritagelse i forbindelse med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet |
|
Afdeling 3 — |
Fritagelse i forbindelse med visse transportydelser |
|
Kapitel 5 — |
Fritagelse ved indførsel |
|
Kapitel 6 — |
Fritagelse ved udførsel |
|
Kapitel 7 — |
Fritagelse i forbindelse med internationale transporter |
|
Kapitel 8 — |
Fritagelse i forbindelse med visse transaktioner, der sidestilles med udførsel |
|
Kapitel 9 — |
Fritagelse i forbindelse med ydelser, der udføres af formidlere |
|
Kapitel 10 — |
Fritagelse for transaktioner i forbindelse med international varehandel |
|
Afdeling 1 — |
Toldoplag, andre oplag end toldoplag og lignende ordninger |
|
Afdeling 2 — |
Transaktioner, der er fritaget med henblik på udførsel og som led i samhandelen mellem medlemsstaterne |
|
Afdeling 3 — |
Fælles bestemmelse for afdeling 1 og 2 |
|
AFSNIT X — |
FRADRAG |
|
Kapitel 1 — |
Fradragsrettens indtræden og omfang |
|
Kapitel 2 — |
Pro rata–satsen for fradraget |
|
Kapitel 3 — |
Begrænsninger i fradragsretten |
|
Kapitel 4 — |
Betingelser for udøvelse af fradragsretten |
|
Kapitel 5 — |
Regulering af fradrag |
|
AFSNIT XI — |
AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS OG VISSE IKKE–AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS FORPLIGTELSER |
|
Kapitel 1 — |
Betalingsforpligtelse |
|
Afdeling 1 — |
Personer, der er betalingspligtige over for statskassen |
|
Afdeling 2 — |
Bestemmelser om indbetaling |
|
Kapitel 2 — |
Registrering |
|
Kapitel 3 — |
Fakturering |
|
Afdeling 1 — |
Definition |
|
Afdeling 2 — |
Begrebet faktura |
|
Afdeling 3 — |
Udstedelse af fakturaer |
|
Afdeling 4 — |
Indhold af fakturaer |
|
Afdeling 5 — |
Elektronisk fremsendelse af fakturaer |
|
Afdeling 6 — |
Forenklinger |
|
Kapitel 4 — |
Regnskaber |
|
Afdeling 1 — |
Definition |
|
Afdeling 2 — |
Almindelige forpligtelser |
|
Afdeling 2a — |
Generelle forpligtelser for betalingstjenesteudbydere |
|
Afdeling 3 — |
Særlige forpligtelser i forbindelse med opbevaring af fakturaer af enhver art |
|
Afdeling 4 — |
Ret til adgang til fakturaer, der opbevares elektronisk i en anden medlemsstat |
|
Kapitel 5 — |
Angivelser |
|
Kapitel 6 — |
Oversigter |
|
Kapitel 7 — |
Diverse bestemmelser |
|
Kapitel 8 — |
Forpligtelser i forbindelse med visse former for indførsel og udførsel |
|
Afdeling 1 — |
Indførsel |
|
Afdeling 2 — |
Udførsel |
|
AFSNIT XII — |
SÆRORDNINGER |
|
Kapitel 1 — |
Særordning for små virksomheder |
|
Afdeling 1 — |
Forenklede regler for pålæggelse og opkrævning af afgifter |
|
Afdeling 2 — |
Fritagelser eller gradvise nedsættelser |
|
Afdeling 3 — |
Rapport og revision |
|
Kapitel 2 — |
Fælles standardsatsordning for landbrugere |
|
Kapitel 3 — |
Særordning for rejsebureauer |
|
Kapitel 4 — |
Særordninger for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter |
|
Afdeling 1 — |
Definitioner |
|
Afdeling 2 — |
Særordning for afgiftspligtige videreforhandlere |
|
Underafdeling 1 — |
Fortjenstmargenordning |
|
Underafdeling 2 — |
Overgangsordning for brugte transportmidler |
|
Afdeling 3 — |
Særordning for salg ved offentlig auktion |
|
Afdeling 4 — |
Foranstaltninger mod konkurrenceforvridning og skattesvig |
|
Kapitel 5 — |
Særordning for investeringsguld |
|
Afdeling 1 — |
Almindelige bestemmelser |
|
Afdeling 2 — |
Afgiftsfritagelse |
|
Afdeling 3 — |
Ret til at vælge at betale afgift |
|
Afdeling 4 — |
Transaktioner på et reguleret guldmarked |
|
Afdeling 5 — |
Særlige rettigheder og forpligtelser for investeringsguldhandlere |
|
Kapitel 6 — |
Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer |
|
Afdeling 1 — |
Almindelige bestemmelser |
|
Afdeling 2 — |
Særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet |
|
Afdeling 3 — |
Særordning for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, for leveringer af varer inden for en medlemsstat ved hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten |
|
Afdeling 4 — |
Særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande |
|
Kapitel 7 — |
Særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel |
|
Kapitel 8 — |
Modværdier |
|
AFSNIT XIII — |
UNDTAGELSER |
|
Kapitel 1 — |
Undtagelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af den endelige ordning |
|
Afdeling 1 — |
Undtagelser for de stater, der var medlem af Fællesskabet pr. 1. januar 1978 |
|
Afdeling 2 — |
Undtagelser for de stater, der er tiltrådt Fællesskabet efter 1. januar 1978 |
|
Afdeling 3 — |
Fælles bestemmelser for afdeling 1 og 2 |
|
Kapitel 2 — |
Undtagelser, der indrømmes efter tilladelse |
|
Afdeling 1 — |
Forenklingsforanstaltninger og foranstaltninger for at forhindre momsunddragelse og momsundgåelse |
|
Afdeling 2 — |
Internationale aftaler |
|
AFSNIT XIV — |
DIVERSE BESTEMMELSER |
|
Kapitel 1 — |
Gennemførelsesforanstaltninger |
|
Kapitel 2 — |
Momsudvalget |
|
Kapitel 3 — |
Omregningskurs |
|
Kapitel 4 — |
Andre skatter og afgifter |
|
AFSNIT XV — |
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER |
|
Kapitel 1 — |
Momsovergangsordningen for samhandelen mellem medlemsstaterne |
|
Kapitel 2 — |
Overgangsforanstaltninger i forbindelse med tiltrædelse af Den Europæiske Union |
|
Kapitel 2a — |
Overgangsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af ny lovgivning |
|
Kapitel 3 — |
Gennemførelse og ikrafttræden |
|
BILAG I — |
LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 1, TREDJE AFSNIT |
|
BILAG II — |
VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA C) |
|
BILAG III — |
LISTE OVER LEVERINGER AF VARER OG YDELSER, SOM KAN BELÆGGES MED DE I ARTIKEL 98 OMHANDLEDE NEDSATTE SATSER OG FRITAGELSEN MED RET TIL FRADRAG AF MOMS |
|
BILAG IV — |
LISTE OVER YDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 106 |
|
BILAG V — |
VAREKATEGORIER, SOM HENHØRER UNDER ANDRE OPLAGSPROCEDURER END TOLDOPLAG, JF. ARTIKEL 160, STK. 2 |
|
BILAG VI — |
LISTE OVER LEVERING AF VARER OG YDELSER, JF. ARTIKEL 199, STK. 1, LITRA d) |
|
BILAG VII — |
LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED INDEN FOR LANDBRUGSPRODUKTION, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 4) |
|
BILAG VIII — |
VEJLEDENDE LISTE OVER YDELSER PÅ LANDBRUGSOMRÅDET OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 5) |
|
BILAG IX — |
KUNSTGENSTANDE, SAMLEROBJEKTER OG ANTIKVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 311, STK. 1, NR. 2), 3) OG 4) |
|
Del A — |
Kunstgenstande |
|
Del B — |
Samlerobjekter |
|
Del C — |
Antikviteter |
|
BILAG X — |
►A1 LISTE OVER TRANSAKTIONER, DER ER OMFATTET AF UNDTAGELSER OMHANDLET I ARTIKEL 370 og 371 OG ARTIKEL 375-390c ◄ |
|
Del A — |
Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at lægge afgift på |
|
Del B — |
Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift |
|
BILAG XI |
|
|
Del A — |
Ophævede direktiver med ændringer |
|
Del B — |
Frister for gennemførelse i national ret (omhandlet i artikel 411) |
|
BILAG XII — |
SAMMENLIGNINGSTABEL |
AFSNIT I
GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Ved enhver transaktion svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen, med fradrag af det afgiftsbeløb, der direkte er blevet pålagt de forskellige omkostningselementer.
Det fælles momssystem anvendes til og med detailhandelsleddet.
Artikel 2
Følgende transaktioner er momspligtige:
levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab
erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område:
af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, når sælgeren er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab og hverken er omfattet af fritagelsesordningen for små virksomheder i artikel 282-292 eller af bestemmelserne i artikel 33 eller artikel 36
når det drejer sig om nye transportmidler, af en afgiftspligtig person eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, hvis øvrige erhvervelser ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller af enhver anden ikke-afgiftspligtig person
når det drejer sig om punktafgiftspligtige varer, og når punktafgifterne for disse erhvervelser forfalder på medlemsstatens område i henhold til direktiv 92/12/EØF, af en afgiftspligtig person eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, hvis øvrige erhvervelser ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1
levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab
indførsel af varer.
Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), nr. ii), forstås ved »transportmiddel« følgende transportmidler beregnet til person– eller godstransport:
motordrevne landkøretøjer med et slagvolumen på over 48 cm3 eller en effekt på over 7,2 kW
fartøjer, der er over 7,5 meter lange, bortset fra fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels–, industri– eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings– eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri
luftfartøjer, hvis samlede startvægt er over 1 550 kg, bortset fra luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik.
Disse transportmidler betragtes som »nye« i følgende tilfælde:
for motordrevne landkøretøjer, når levering foretages inden for seks måneder efter første ibrugtagning, eller hvis køretøjet har tilbagelagt højst 6 000 km
for fartøjer, når levering foretages inden for tre måneder efter første ibrugtagning, eller hvis fartøjet har sejlet højst 100 timer
for luftfartøjer, når levering foretages inden for tre måneder efter første ibrugtagning, eller hvis luftfartøjet har fløjet højst 40 timer.
Medlemsstaterne fastsætter, hvorledes betingelserne i litra b) kan anses for opfyldt.
Artikel 3
Uanset bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), er følgende transaktioner ikke momspligtige:
erhvervelser inden for Fællesskabet af varer, som ville være fritaget ved levering på en medlemsstats område i medfør af artikel 148 og 151, når de foretages af en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person
erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, bortset fra de i litra a) og i artikel 4 omhandlede erhvervelser og bortset fra erhvervelser af nye transportmidler og punktafgiftspligtige varer foretaget af en afgiftspligtig person som led i dennes landbrugs–, skovbrugs– eller fiskerierhverv, når den pågældende er omfattet af den fælles standardsatsordning for landbrugere, eller af en afgiftspligtig person, som kun foretager levering af varer eller ydelser, der ikke giver den pågældende nogen fradragsret, eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person.
Bestemmelsen i stk. 1, litra b), finder kun anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:
den samlede værdi af erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i det løbende kalenderår overstiger ikke en tærskel, som medlemsstaterne fastsætter, men som ikke må være lavere end 10 000 EUR eller det hertil svarende beløb i national valuta
den samlede værdi af erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i det foregående kalenderår har ikke oversteget den tærskel, der er omhandlet i litra a).
Den tærskel, der tjener som reference, er den samlede værdi — uden den moms, som skal betales eller er betalt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes — af erhvervelser af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i stk. 1, litra b).
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for den i første afsnit nævnte valgmulighed, som mindst skal omfatte en periode på to kalenderår.
Artikel 4
Ud over transaktionerne i artikel 3 er følgende transaktioner ikke momspligtige:
erhvervelser inden for Fællesskabet af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1) til 4), når sælgeren er en afgiftspligtig videreforhandler, der handler i denne egenskab, og den erhvervede vare er blevet pålagt moms i henhold til fortjenstmargenordningen i artikel 312-325 i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes
erhvervelser inden for Fællesskabet af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, når sælgeren er en afgiftspligtig videreforhandler, der handler i denne egenskab, og det erhvervede brugte transportmiddel er blevet pålagt moms i henhold til overgangsordningen for brugte transportmidler i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes
erhvervelser inden for Fællesskabet af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1)-4), når sælgeren er en auktionsholder ved offentlige auktioner, der handler i denne egenskab, og den erhvervede vare er blevet pålagt moms i henhold til særordningen for salg ved offentlig auktion i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.
AFSNIT II
TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 5
I dette direktiv forstås ved:
»Fællesskabet« og »Fællesskabets område«: medlemsstaternes samlede område som defineret i nr. 2
»medlemsstat« og »en medlemsstats område«: det område, som hver enkelt medlemsstat i Fællesskabet udgør, og som er omfattet af traktaten, jf. traktatens artikel 299, med undtagelse af det eller de i artikel 6 i nærværende direktiv angivne områder
»tredjelandsområder«: de områder, som er angivet i artikel 6
»tredjeland«: ethvert land eller område, som ikke er omfattet af traktaten.
Artikel 6
Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende områder, der udgør en del af Fællesskabets toldområde:
Athos-bjerget
De Kanariske Øer
de franske territorier nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Ålandsøerne
Kanaløerne.
Campione d'Italia
den italienske del af Luganosøen.
Artikel 7
Artikel 8
Finder Kommissionen, at bestemmelserne i artikel 6 og 7 ikke længere er berettigede, navnlig i henseende til konkurrenceneutralitet eller egne indtægter, forelægger den Rådet passende forslag.
AFSNIT III
AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER
Artikel 9
Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
Artikel 10
Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds– og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.
Artikel 11
Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt »Momsudvalget«, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person.
En medlemsstat, som gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne mulighed.
Artikel 12
Medlemsstaterne kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i ►C1 artikel 9, stk. 1, ◄ andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende transaktioner:
levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning
levering af en byggegrund.
Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af det i stk. 1, litra a), anførte kriterium på ombygninger og definere begrebet »tilhørende jord«.
Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.
Artikel 13
Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.
Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig.
AFSNIT IV
AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
KAPITEL 1
Levering af varer
Artikel 14
Ud over den i stk. 1 omhandlede transaktion anses følgende transaktioner for at være levering af varer:
overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge loven
faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg af en vare på afbetaling, med den klausul, at ejendomsretten under normale forhold erhverves senest ved betaling af det sidste afdrag
overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»fjernsalg af varer inden for Fællesskabet« : levering af varer, der af leverandøren eller for dennes regning forsendes eller transporteres, herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved transporten eller forsendelsen af varerne, fra en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til en kunde afsluttes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Leveringen af varer finder sted til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller til enhver anden ikkeafgiftspligtig person.
b)
De leverede varer er hverken nye transportmidler eller varer, der med eller uden afprøvning leveres af leverandøren eller for hans regning efter montering eller installering. |
|
2) |
»fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande« : levering af varer, der af leverandøren eller for dennes regning forsendes eller transporteres, herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved transporten eller forsendelsen af varerne, fra et tredjelandsområde eller et tredjeland til en kunde i en medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Leveringen af varer finder sted til en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller til enhver anden ikkeafgiftspligtig person.
b)
De leverede varer er hverken nye transportmidler eller varer, der med eller uden afprøvning leveres af leverandøren eller for hans regning efter montering eller installering. |
Artikel 14a
Artikel 15
Medlemsstaterne kan anse følgende som materielle goder:
bestemte rettigheder over fast ejendom
tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en fast ejendom
andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
Artikel 16
Det forhold, at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager en vare, som han vil anvende til privat brug for sig selv eller for sit personale, eller som han overdrager vederlagsfrit, eller i øvrigt benytter til et for virksomheden uvedkommende formål, sidestilles med levering af varer mod vederlag, såfremt varen eller de bestanddele, som den er sammensat af, har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen.
Udtagning af varer til virksomhedens eget brug i form af gaver af ringe værdi og vareprøver sidestilles dog ikke med levering af varer mod vederlag.
Artikel 17
Ved »overførsel til en anden medlemsstat« forstås enhver forsendelse eller transport af en løsøregenstand foretaget af den afgiftspligtige person eller for hans regning til steder uden for den medlemsstats område, hvor varen befinder sig, men inden for Fællesskabet, til brug for hans virksomhed.
En forsendelse eller en transport af en vare til brug for en af følgende transaktioner anses ikke for at være en overførsel til en anden medlemsstat:
levering af varen foretaget af den afgiftspligtige person på den medlemsstats område, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, på de i artikel 33 fastsatte betingelser
levering af varen, der skal installeres eller monteres af leverandøren eller for hans regning, foretaget af den afgiftspligtige person på den medlemsstats område, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, på de i artikel 36, fastsatte betingelser
levering af varen foretaget af den afgiftspligtige person om bord på skibe, fly eller tog under en personbefordring på de i artikel 37 fastsatte betingelser
levering af gas gennem et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, levering af elektricitet eller levering af varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet på de i artikel 38 eller 39 fastsatte betingelser
levering af varen foretaget af den afgiftspligtige person på medlemsstatens område på de i artikel 138, 146, 147, 148, 151 og 152 fastsatte betingelser
levering af en ydelse, der præsteres for den afgiftspligtige person og består i værdiansættelse af eller arbejde på en vare, som rent faktisk udføres på den medlemsstats område, hvor forsendelsen eller transporten af varen afsluttes, forudsat at varen efter værdiansættelsen eller forarbejdningen returneres til denne afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret
midlertidig anvendelse af varen på den medlemsstats område, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, med henblik på levering af ydelser, der præsteres af den afgiftspligtige person, som er etableret i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varen påbegyndes
midlertidig anvendelse af varen i en periode på højst 24 måneder på en anden medlemsstats område, hvor indførslen af samme vare fra et tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af ordningen vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel.
Artikel 17a
Med henblik på denne artikel anses en konsignationsaftale for at foreligge, når følgende betingelser er opfyldt:
varerne forsendes eller transporteres af en afgiftspligtig person eller af en tredjemand for dennes regning til en anden medlemsstat med henblik på levering af disse varer dér, på et senere tidspunkt og efter deres ankomst, til en anden afgiftspligtig person, som har ret til at overtage ejerskabet til disse varer i henhold til en gældende aftale mellem de to afgiftspligtige personer
den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, har ikke etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed og har heller ikke et fast forretningssted i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres
den afgiftspligtige person, til hvem varerne er beregnet til levering, er momsregistreret i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, og både dennes identitet og det momsregistreringsnummer, vedkommende er blevet tildelt af denne medlemsstat, er kendt af den afgiftspligtige person, der er omhandlet i litra b), på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes
den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, registrerer overførslen af varerne i det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3, og angiver identiteten af den afgiftspligtige person, der erhverver varerne, samt det momsregistreringsnummer, vedkommende er blevet tildelt af den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, i den oversigt, der er omhandlet i artikel 262, stk. 2.
Når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, finder følgende regler anvendelse på tidspunktet for overdragelsen af retten til som ejer at råde over varerne til den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), forudsat at overdragelsen finder sted inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4:
der anses for at være foretaget en levering af varer i overensstemmelse med artikel 138, stk. 1, af den afgiftspligtige person, der forsendte eller transporterede varerne, eller af en tredjemand for dennes regning i den medlemsstat, hvorfra varerne blev forsendt eller transporteret
der anses for at være foretaget en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet af den afgiftspligtige person, til hvem varerne leveres, i den medlemsstat, hvortil varerne blev forsendt eller transporteret.
Overførsel som omhandlet i artikel 17 anses ikke for at finde sted, hvis følgende betingelser er opfyldt:
retten til at råde over varerne er ikke overdraget, og de pågældende varer returneres til den medlemsstat, hvorfra de er forsendt eller transporteret, inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, og
den afgiftspligtige person, som har forsendt eller transporteret varerne, registrerer, at de er returneret, i det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3.
Hvis den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), inden for den frist, som er omhandlet i stk. 4, erstattes med en anden afgiftspligtig person, anses overførsel som omhandlet i artikel 17 ikke for at finde sted på tidspunktet for erstatningen, forudsat at:
alle andre gældende betingelser i stk. 2 er opfyldt, og
den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra b), registrerer erstatningen i det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3.
Hvis varerne leveres til en anden person end den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), eller i stk. 6, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt umiddelbart inden en sådan levering.
Hvis varerne forsendes eller transporteres til et andet land end den medlemsstat, hvorfra de oprindelig blev flyttet, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt, umiddelbart inden en sådan forsendelse eller transport begynder.
I tilfælde af ødelæggelse, tab eller tyveri af varerne anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt den dag, hvor varerne faktisk blev fjernet eller ødelagt, eller, hvis det er umuligt at fastsætte en sådan dag, den dag, hvor det blev konstateret, at varerne var ødelagt eller manglede.
Artikel 18
Medlemsstaterne kan sidestille følgende transaktioner med levering af varer mod vederlag:
en afgiftspligtig persons udtagning til brug for sin virksomhed af en vare, som er produceret, frembragt, udvundet, forarbejdet, indkøbt eller indført som led i virksomhedsudøvelsen, når erhvervelsen af en sådan vare hos en anden afgiftspligtig person ikke ville give ham ret til fuldt fradrag af momsen
en afgiftspligtig persons udtagning af en vare til en ikke-afgiftspligtig form for virksomhed, såfremt denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen på tidspunktet for erhvervelsen eller for udtagningen i henhold til litra a)
bortset fra de i artikel 19 omhandlede tilfælde, det forhold, at en afgiftspligtig person eller personer, som indtræder i hans rettigheder, når han ophører med sin afgiftspligtige økonomiske virksomhed, ligger inde med varer, såfremt disse varer har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen ved erhvervelsen eller ved udtagningen i henhold til litra a).
Artikel 19
Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted.
Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person. De kan også træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikel.
KAPITEL 2
Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Artikel 20
Ved »erhvervelse af varer inden for Fællesskabet« forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en løsøregenstand, som af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af denne vare påbegyndes.
Når varer, som er erhvervet af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller fra et tredjeland og af samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indføres i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, anses varerne for at være forsendt eller transporteret fra indførselsmedlemsstaten. Denne medlemsstat tilbagebetaler importøren, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, den moms, der er betalt ved indførslen, såfremt importøren godtgør, at erhvervelsen er blevet pålagt moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes.
Artikel 21
Det forhold, at en afgiftspligtig person i sin virksomhed benytter en vare, der af den afgiftspligtige person eller for hans regning er forsendt eller transporteret fra en anden medlemsstat, hvor denne vare er produceret, udvundet, forarbejdet, indkøbt, erhvervet som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), eller indført af den afgiftspligtige person som led i hans virksomhed i denne anden medlemsstat, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag.
Artikel 22
Det forhold, at de væbnede styrker i en medlemsstat, der deltager i en forsvarsindsats, som udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, til eget brug eller til brug for det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsordninger på en medlemsstats interne marked, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag, når indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i artikel 143, stk. 1, litra ga), omhandlede fritagelse.
Det forhold, at de væbnede styrker i en stat, der er part i den nordatlantiske traktat, til eget brug eller til brug for det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsordninger på en medlemsstats interne marked, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag, når indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i artikel 143, stk. 1, litra h), omhandlede fritagelse.
Artikel 23
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at transaktioner, der ville blive betragtet som levering af varer, hvis de blev foretaget inden for deres område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, betragtes som erhvervelser af varer inden for Fællesskabet.
KAPITEL 3
Levering af ydelser
Artikel 24
Artikel 25
En levering af ydelser kan bl.a. bestå i en af følgende transaktioner:
overdragelse af et immaterielt gode, uanset om fordringen på godet er skriftlig eller ikke
forpligtelse til at undlade noget eller til at tåle en handling eller en tilstand
udførelse af en ydelse i henhold til et pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge loven.
Artikel 26
Følgende transaktioner sidestilles med levering af ydelser mod vederlag:
anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, såfremt denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen
vederlagsfri levering af ydelser, som af den afgiftspligtige person foretages til privat brug eller til brug for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.
Artikel 27
Med henblik på at modvirke konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne efter høring af Momsudvalget sidestille levering af ydelser, som af en afgiftspligtig person foretages til brug for dennes virksomhed, med levering af ydelser mod vederlag, såfremt en anden afgiftspligtig persons levering af en sådan ydelse ikke ville give ham ret til fuldt fradrag af momsen.
Artikel 28
Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.
Artikel 29
Artikel 19 finder tilsvarende anvendelse på levering af ydelser.
KAPITEL 4
Indførsel af varer
Artikel 30
Ved »indførsel af varer« forstås ankomst til Fællesskabet af en vare, der ikke er i fri omsætning som defineret i traktatens artikel 24.
Ud over de i stk. 1 omhandlede transaktioner betragtes ankomst til Fællesskabet af en vare, der er i fri omsætning, fra et tredjelandsområde, der udgør en del af Fællesskabets toldområde, som indførsel af varer.
KAPITEL 5
Fælles bestemmelser for kapitel 1 og 3
Artikel 30a
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»voucher« : et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument |
|
2) |
»voucher til ét formål« : en voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren |
|
3) |
»voucher til flere formål« : en voucher, der ikke er en voucher til ét formål. |
Artikel 30b
Hvis overdragelsen af en voucher til ét formål foretages af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn den afgiftspligtige person handler.
Hvis leverandøren af varerne eller ydelserne ikke er den afgiftspligtige person, der handler i eget navn og har udstedt voucheren til ét formål, anses leverandøren dog for at have foretaget leveringen til den pågældende afgiftspligtige person af de varer eller ydelser, som den pågældende voucher relaterer sig til.
Hvis voucheren til flere formål overdrages af en anden afgiftspligtig person end den afgiftspligtige person, der foretager den momspligtige transaktion i henhold til første afsnit, pålægges enhver levering af ydelser, der kan identificeres, såsom distributions- eller reklameydelser, moms.
AFSNIT V
STEDET FOR AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
KAPITEL 1
Leveringsstedet for varer
Afdeling 1
Levering af varer uden transport
Artikel 31
I tilfælde, hvor varen ikke forsendes eller transporteres, forstås ved leveringsstedet det sted, hvor varen befinder sig på tidspunktet for leveringen.
Afdeling 2
Levering af varer med transport
Artikel 32
I tilfælde, hvor varen forsendes eller transporteres af leverandøren, af kunden eller af tredjemand, forstås ved leveringsstedet det sted, hvor varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes.
Dog anses stedet for en levering foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, samt stedet for eventuelle efterfølgende leveringer for at ligge i indførselsmedlemsstaten, såfremt stedet, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland.
Artikel 33
Uanset artikel 32
anses leveringsstedet for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes
anses leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes, for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes
anses leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande til den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes, for at være i denne medlemsstat, forudsat at momsangivelse for disse varer foretages i henhold til særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4.
▼M16 —————
Artikel 35
Bestemmelserne i artikel 33 finder ikke anvendelse på leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1)-4), eller på leveringer af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der pålægges moms i henhold til de gældende særordninger på området.
Artikel 36
I tilfælde, hvor varen, der forsendes eller transporteres af leverandøren, af kunden eller af tredjemand, skal installeres eller monteres, med eller uden afprøvning, af leverandøren eller for hans regning, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor installeringen eller monteringen foretages.
Når installeringen eller monteringen udføres i en anden medlemsstat end leverandørens, træffer den medlemsstat, på hvis område installeringen eller monteringen foretages, de nødvendige foranstaltninger for at undgå dobbelt påligning af afgifter i den pågældende medlemsstat.
Artikel 36a
Artikel 36b
Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varer i overensstemmelse med artikel 14a, henføres forsendelsen eller transporten af varerne til den levering, der er foretaget af denne afgiftspligtige person.
Afdeling 3
Levering af varer om bord på skibe, fly eller tog
Artikel 37
I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen for en separat befordring.
»Afgangsstedet for en personbefordring« er det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter ophold uden for Fællesskabet.
»Ankomststedet for en personbefordring« er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der afsættes passagerer, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden ophold uden for Fællesskabet.
Medlemsstaterne kan indtil vedtagelsen af de i første afsnit omhandlede forslag fritage eller fortsætte med at fritage levering af varer, der er beregnet til forbrug om bord, og hvis beskatningssted fastsættes i henhold til stk. 1, med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms.
Afdeling 4
Levering af gás gennem et naturgas-system, af elektricitet og af varmeeller kulde gennem varme- og kuldenet
Artikel 38
Artikel 39
I tilfælde, hvor der leveres gas gennem distributionssystemet for naturgas, eller hvor der leveres elektricitet, og hvor en sådan levering ikke er omfattet af artikel 38, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen.
Hvis al eller en del af gassen eller elektriciteten faktisk ikke forbruges af kunden, anses disse ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varen er leveret. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted anses han for at have anvendt og forbrugt varen det sted, hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
KAPITEL 2
Stedet for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Artikel 40
Stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten til kunden afsluttes.
Artikel 41
Med forbehold af artikel 40 anses stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, medmindre erhververen godtgør, at denne erhvervelse er blevet pålagt moms efter artikel 40.
Såfremt der i henhold til artikel 40 pålægges erhvervelsen moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, efter at den er blevet pålagt moms i henhold til stk. 1, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende i den medlemsstat, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget denne erhvervelse.
Artikel 42
Artikel 41, stk. 1, finder ikke anvendelse, og erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet anses for at være blevet pålagt moms i henhold til artikel 40, når følgende betingelser er opfyldt:
erhververen godtgør at have foretaget erhvervelsen med henblik på en efterfølgende levering, som foretages på den efter artikel 40 fastsatte medlemsstats område, og for hvilken modtageren er udpeget som betalingspligtig for momsen i overensstemmelse med artikel 197
erhververen har opfyldt forpligtelserne med hensyn til at indsende den i artikel 265 omhandlede oversigt.
KAPITEL 3
Leveringsstedet for tjenesteydelser
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 43
Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for tjenesteydelser anses:
en afgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes som værende afgiftspligtige leveringer af varer eller tjenesteydelser, jf. artikel 2, stk. 1, for at være afgiftspligtig for alle ydelser, der leveres til ham
en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person for at være en afgiftspligtig person.
Afdeling 2
Almindelige bestemmelser
Artikel 44
Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
Artikel 45
Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres af et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
Afdeling 3
Særlige bestemmelser
Underafdeling 1
Tjenesteydelser, der leveres af en formidler
Artikel 46
Leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages, i overensstemmelse med dette direktiv.
Underafdeling 2
Tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom
Artikel 47
Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt tjenesteydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, som f.eks. ydelser fra arkitekter og tilsynsførende, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende.
Underafdeling 3
Befordringsydelser
Artikel 48
Leveringsstedet for personbefordringsydelser er det sted, hvor befordringen finder sted, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.
Artikel 49
Leveringsstedet for andre transportydelser til ikke-afgiftspligtige personer end varetransport inden for Fællesskabet er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger.
Artikel 50
Leveringsstedet for ydelser i form af varetransport inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer er afgangsstedet for transporten.
Artikel 51
Ved »varetransport inden for Fællesskabet« forstås enhver varetransport med afgangssted og ankomststed på to forskellige medlemsstaters område.
Ved »afgangssted« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk påbegyndes, uden medregning af den strækning, der tilbagelægges til det sted, hvor varerne befinder sig, og ved »ankomststed« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk afsluttes.
Artikel 52
Medlemsstaterne kan undlade at lægge moms på den del af varetransporten inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer,, der er tilbagelagt i farvande, som ikke er en del af Fællesskabets område.
Underafdeling 4
Tjenesteydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, transportydelser i tilknytning hertil samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande
Artikel 53
Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, og tjenesteydelser i tilknytning dertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse arrangementer rent faktisk finder sted.
Artikel 54
Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse tjenesteydelser rent faktisk udføres:
aktiviteter i tilknytning til transport som f.eks. lastning, losning, håndtering og lignende
vurdering af og arbejde på løsøregenstande.
Underafdeling 5
Restaurant- og cateringydelser
Artikel 55
Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, bortset fra de ydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er det sted, hvor disse ydelser rent faktisk udføres.
Underafdeling 6
Udlejning af transportmidler
Artikel 56
Leveringsstedet for anden udlejning af et fritidsfartøj til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fritidsfartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne tjenesteydelse rent faktisk leveres af tjenesteyderen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.
Underafdeling 7
Restaurant- og cateringydelser til forbrug om bord på skibe, fly eller tog
Artikel 57
»Afgangsstedet for en personbefordring« er det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter en rejsestrækning uden for Fællesskabet.
»Ankomststedet for en personbefordring« er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden en rejsestrækning uden for Fællesskabet.
I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen som en separat befordring.
Underafdeling 8
Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer
Artikel 58
Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikkeafgiftspligtig person er det sted, hvor denne person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:
teleydelser
radio- og TV-spredningstjenester
elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser.
Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.
▼M16 —————
Underafdeling 9
Ydelser til ikke-afgiftspligtige personer uden for Fællesskabet
Artikel 59
Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:
overdragelse og afståelse af ophavsret, patentrettigheder, licensrettigheder, ret til varemærker og lignende rettigheder
reklamevirksomhed
ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser tillige med databehandling og meddelelse af oplysninger
forpligtelser til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de i denne artikel omhandlede rettigheder
bank-, finansierings- og forsikringstransaktioner, herunder genforsikring, med undtagelse af udlejning af bankbokse
tilrådighedsstillelse af personale
udlejning af løsøregenstande med undtagelse af transportmidler af enhver art
levering af adgang til et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystemet eller til varme- eller kuldenet, eller transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og levering af andre direkte dermed forbundne ydelser.
▼M3 —————
Underafdeling 10
Forebyggelse af dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgift
Artikel 59a
Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikkepåligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44 og 45, artikel 54, stk. 1, andet afsnit, og artikel 56, 58 og 59, anse:
leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for Fællesskabet
leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område.
▼M3 —————
KAPITEL 3a
Tærskel for afgiftspligtige personer, der leverer varer omfattet af artikel 33, litra a, og tjenesteydelser omfattet af artikel 58
Artikel 59c
Artikel 33, litra a, og artikel 58 finder ikke anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:
leverandøren er etableret eller, i mangel af et etableringssted, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i én medlemsstat,
ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige personer, der er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der er omhandlet i litra a), eller varerne forsendes eller transporteres til en anden medlemsstat end den medlemsstat, der er omhandlet i litra a), og
den samlede værdi uden moms af de leveringer, der er omhandlet i litra b), overstiger ikke i det indeværende kalenderår 10 000 EUR eller det hertil svarende beløb i national valuta, hvilket heller ikke var tilfældet i det foregående kalenderår.
KAPITEL 4
Indførselsstedet for varer
Artikel 60
Indførslen af varer sker i den medlemsstat, på hvis område varen befinder sig, når den ankommer til Fællesskabet.
Artikel 61
Når en vare, der ikke er i fri omsætning, efter ankomsten til Fællesskabet henføres under en af de i artikel 156 nævnte ordninger eller procedurer eller under en ordning vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel eller vedrørende ekstern forsendelse, sker indførslen uanset artikel 60 i den medlemsstat, på hvis område varen ophører med at være dækket af disse ordninger eller procedurer.
Såfremt en vare, der er i fri omsætning, efter ankomsten til Fællesskabet henføres under en af de i artikel 276 og 277 omhandlede ordninger eller procedurer, sker indførslen i den medlemsstat, på hvis område varen ophører med at være dækket af disse ordninger eller procedurer.
AFSNIT VI
AFGIFTSPLIGTENS INDTRÆDEN OG AFGIFTENS FORFALD
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 62
I dette direktiv forstås ved
»afgiftspligtens indtræden«: den omstændighed, der bevirker, at lovens betingelser for afgiftens forfald er opfyldt
»afgiftens forfald«: det forhold, at statskassen i henhold til loven fra et bestemt tidspunkt kan gøre sit krav gældende over for den afgiftspligtige person, også selv om der kan gives udsættelse med betalingen.
KAPITEL 2
Levering af varer og ydelser
Artikel 63
Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted.
Artikel 64
De ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af artikel 196, som er blevet leveret løbende i en periode på over et år, og for hvilke der inden for samme periode ikke er foretaget afregning eller ydet betaling, anses for at finde sted ved udgangen af hvert kalenderår, så længe leverancerne af de pågældende ydelser ikke er afsluttet.
Medlemsstaterne kan bestemme, at løbende leverancer af varer eller ydelser, der gennemføres i løbet af en vis periode, i visse tilfælde, bortset fra de i første og andet afsnit omhandlede tilfælde, anses for at finde sted mindst én gang om året.
Artikel 65
Såfremt der betales afdrag, inden leveringen af varerne eller ydelserne finder sted, forfalder afgiften for det modtagne beløb på det tidspunkt, hvor afdraget indgår.
Artikel 66
Uanset artikel 63, 64 og 65 kan medlemsstaterne bestemme, at afgiften for visse transaktioner og for visse kategorier af afgiftspligtige personer forfalder på et af følgende tidspunkter:
senest ved udstedelsen af faktura
senest når vederlaget indgår
såfremt der ikke udstedes faktura, eller såfremt denne udstedes for sent, inden for en specificeret frist, som senest er ved udløbet af den frist for udstedelse af fakturaer, der er pålagt af medlemsstaterne i medfør af artikel 222, eller såfremt en sådan frist ikke er pålagt af medlemsstaten, inden for en specificeret frist fra datoen for afgiftspligten.
Undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse på leveringer af ydelser, for hvilke kunden er momspligtig i medfør af artikel 196, og på leveringer eller overførsler af varer som omhandlet i artikel 67.
Artikel 66a
Uanset artikel 63, 64 og 65 vil afgiftspligten for leveringen af varer fra en afgiftspligtig person, der anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med artikel 14a, og for leveringen af varer til denne afgiftspligtige person indtræde, og afgiften forfalde på det tidspunkt, hvor betalingen er accepteret.
Artikel 67
Når varer, der forsendes eller transporteres til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, leveres uden moms på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller når varer på samme betingelser overføres uden moms til en anden medlemsstat af en afgiftspligtig person til brug for hans virksomhed, forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen, eller, hvis der ikke er udstedt en faktura inden denne dato, ved udløbet af den i artikel 222, stk. 1, omhandlede frist.
Artikel 64, stk. 1, artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 65 finder ikke anvendelse på de leveringer og overførsler, der er omhandlet i stk. 1.
KAPITEL 3
Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Artikel 68
Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet finder sted.
Erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet anses for at finde sted på det tidspunkt, hvor leveringen inden for medlemsstaten af lignende varer anses for at finde sted.
Artikel 69
Ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen, eller, hvis der ikke er udstedt en faktura inden denne dato, ved udløbet af den i artikel 222, stk. 1, omhandlede frist.
KAPITEL 4
Indførsel af varer
Artikel 70
Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor varer indføres.
Artikel 71
Skal der for de indførte varer svares told, landbrugsimportafgifter eller afgifter med tilsvarende virkning, der er fastsat som led i en fælles politik, vil afgiftspligten imidlertid indtræde og afgiften forfalde på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder for de pågældende afgifter, og hvor disse forfalder.
AFSNIT VII
AFGIFTSGRUNDLAG
KAPITEL 1
Definition
Artikel 72
I dette direktiv forstås ved »normalværdi« hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør på den medlemsstats område, hvor transaktionen er afgiftspligtig.
Hvis der ikke kan fastslås nogen sammenlignelig levering af varer og ydelser, forstås der ved normalværdien følgende beløb:
når der er tale om varer, et beløb, der ikke ligger under indkøbsprisen for varerne eller for lignende varer eller, hvis der ikke foreligger nogen indkøbspris, ikke under kostprisen og altid til de priser, der konstateres på tidspunktet for transaktionen
når der er tale om ydelser, et beløb, der ikke ligger under den afgiftspligtiges udgifter til levering af ydelsen.
KAPITEL 2
Levering af varer og ydelser
Artikel 73
Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.
Artikel 73a
Med forbehold af artikel 73 er afgiftsgrundlaget for levering af varer eller ydelser, der foretages mod en voucher til flere formål, det samme som den modværdi, der er betalt for voucheren, eller i mangel af oplysninger om denne modværdi den pengeværdi, der er angivet på selve voucheren til flere formål eller i den tilhørende dokumentation, med fradrag af momsbeløbet for de leverede varer eller ydelser.
Artikel 74
Når en afgiftspligtig person udtager eller anvender en vare fra sin virksomhed, eller når en afgiftspligtig person eller personer, som indtræder i hans rettigheder, når han ophører med sin afgiftspligtige økonomiske virksomhed, ligger inde med varer som omhandlet i artikel 16 og 18, er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.
Artikel 75
Ved levering af ydelser i form af anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug og ved vederlagsfri levering af ydelser som omhandlet i artikel 26, er afgiftsgrundlaget de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen.
Artikel 76
Ved levering af varer i form af overførsel til en anden medlemsstat er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.
Artikel 77
Ved levering af de i artikel 27 omhandlede ydelser, som af en afgiftspligtig person udføres til brug for dennes virksomhed, er afgiftsgrundlaget normalværdien af den pågældende transaktion.
Artikel 78
Følgende elementer medregnes i afgiftsgrundlaget:
skatter, told, importafgifter og andre afgifter med undtagelse af selve momsen
biomkostninger såsom provisions–, emballage–, transport– og forsikringsomkostninger, som leverandøren forlanger afholdt af kunden.
Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af stk. 1, litra b), betragte omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale, som biomkostninger.
Artikel 79
Følgende elementer medregnes ikke i afgiftsgrundlaget:
prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling
rabatter og nedslag, der ydes kunden, og som opnås på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted
beløb, som en afgiftspligtig person modtager fra kunden som tilbagebetaling af omkostninger afholdt i dennes navn og for dennes regning, og som i hans regnskab godskrives en interimskonto.
Den afgiftspligtige person skal gøre rede for det faktiske beløb for de i stk. 1, litra c), omhandlede omkostninger og kan ikke fradrage den moms, der eventuelt er blevet opkrævet.
Artikel 80
For at forebygge momssvig eller momsunddragelse kan medlemsstaterne fastsætte, at i forbindelse med levering af varer og ydelser til modtagere, til hvem der findes familiemæssige eller andre nære personlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger samt ejendomsretlige, finansielle eller retlige bindinger som fastsat af medlemsstaten, svarer beskatningsgrundlaget til normalværdien i følgende tilfælde:
hvis modværdien er lavere end normalværdien, og modtageren af leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177
hvis modværdien er lavere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177, og leveringen er omfattet af fritagelse i henhold til artikel 132, 135, 136, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c
hvis modværdien er højere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177.
►C1 I forbindelse med første afsnit kan retlige bindinger også omfatte forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager eller ◄ arbejdstagerens familie eller andre nært forbundne personer.
Artikel 81
De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af muligheden for at anvende en nedsat sats i henhold til artikel 98, kan, når de gør brug af muligheden i artikel 89, fastsætte, at afgiftsgrundlaget for de i bilag III, nr. 26), omhandlede leveringer af kunstgenstande er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt efter artikel 73, 74, 76, 78 og 79.
Den i stk. 1 omhandlede brøkdel fastlægges på en sådan måde, at den moms, der skal betales, udgør mindst 5 % af det beløb, der er fastlagt efter artikel 73, 74, 76, 78 og 79.
Artikel 82
Medlemsstaterne kan fastsætte, at i forbindelse med levering af varer og ydelser omfatter beskatningsgrundlaget værdien af afgiftsfritaget investeringsguld, jf. artikel 346, der er stillet til rådighed af kunden for at blive anvendt til forarbejdning, og som derfor mister sin status som afgiftsfritaget investeringsguld, når sådanne varer og ydelser leveres. Den værdi, der skal anvendes, er investeringsgulds normalværdi på det tidspunkt, hvor disse varer og ydelser leveres.
KAPITEL 3
Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Artikel 83
Ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet indgår de samme elementer i afgiftsgrundlaget som dem, der anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget ►C1 ved levering af de samme varer på medlemsstatens område, jf. kapitel 2. ◄ I særdeleshed udgøres afgiftsgrundlaget for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 21 og 22, af købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.
Artikel 84
KAPITEL 4
Indførsel af varer
Artikel 85
Ved indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien fastsat i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser.
Artikel 86
I afgiftsgrundlaget medregnes følgende elementer, såfremt de ikke allerede indgår heri:
skatter, told, importafgifter og andre afgifter, som skal svares uden for indførselsmedlemsstaten, samt sådanne, som er foranlediget af indførslen, med undtagelse af den moms, der skal opkræves
biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som påløber indtil varernes første bestemmelsessted på indførselsmedlemsstatens område, samt omkostninger, som hidrører fra transporten til et andet bestemmelsessted inden for Fællesskabet, hvis dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.
Artikel 87
Følgende elementer medregnes ikke i afgiftsgrundlaget:
prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling
rabatter og nedslag, der ydes kunden, og som opnås på det tidspunkt, hvor indførslen finder sted.
Artikel 88
For varer, som har været midlertidigt udført fra Fællesskabet, og som genindføres efter uden for Fællesskabet at være undergået reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at den afgiftsmæssige behandling for så vidt angår momsen for den fremkomne vare er den samme som den, der ville være blevet anvendt på de pågældende varer, såfremt de pågældende transaktioner var blevet udført på deres område.
Artikel 89
De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af muligheden for at anvende en nedsat sats i henhold til artikel 98, kan fastsætte, at afgiftsgrundlaget ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 2), 3) og 4), er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt efter artikel 85, 86 og 87.
Den i stk. 1 omhandlede brøkdel fastlægges på en sådan måde, at den moms, der skal betales ved indførslen, udgør mindst 5 % af det beløb, der er fastlagt efter artikel 85, 86 og 87.
KAPITEL 5
Diverse bestemmelser
Artikel 90
Artikel 91
Medlemsstaterne accepterer, at den seneste valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder, benyttes i stedet herfor. Omregningen mellem andre valutaer end euroen skal foretages ved hjælp af eurokursen for hver valuta. Medlemsstaterne kan kræve at blive underrettet om, at den afgiftspligtige person vælger denne mulighed.
Medlemsstaterne kan dog for visse af de i første afsnit omhandlede transaktioner eller for visse kategorier af afgiftspligtige personer anvende den omregningskurs, der er fastsat efter gældende fællesskabsbestemmelser for beregning af toldværdien.
Artikel 92
Hvad angår beløbene for returemballage kan medlemsstaterne tage en af følgende forholdsregler:
undlade at medregne dem i afgiftsgrundlaget og træffe de nødvendige foranstaltninger til, at dette grundlag reguleres, såfremt emballagen ikke returneres
medregne dem i afgiftsgrundlaget og træffe de nødvendige foranstaltninger til, at dette grundlag reguleres, såfremt emballagen rent faktisk returneres.
AFSNIT VIII
SATSER
KAPITEL 1
Anvendelse af satserne
Artikel 93
Den sats, der skal anvendes på afgiftspligtige transaktioner, er den, som er gældende på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.
I følgende tilfælde anvendes dog den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder:
i de i artikel 65 og 66 fastsatte tilfælde
i tilfælde af erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
i de i artikel 71, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, omhandlede tilfælde af indførsel af varer.
Artikel 94
Artikel 95
I tilfælde af ændring af satserne kan medlemsstaterne foretage regulering i de i artikel 65 og 66 anførte tilfælde for at tage hensyn til den sats, som var gældende på det tidspunkt, hvor varerne eller ydelserne blev leveret.
Medlemsstaterne kan desuden vedtage hensigtsmæssige overgangsforanstaltninger.
KAPITEL 2
Satsernes struktur og niveau
Afdeling 1
Normalsats
Artikel 96
Medlemsstaterne anvender en normalsats for momsen, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat som en procentsats af afgiftsgrundlaget, og som er ens for levering af varer og for levering af ydelser.
Artikel 97
Normalsatsen må ikke være mindre end 15 %.
Afdeling 2
Nedsatte satser
Artikel 98
De nedsatte satser fastsættes som en procentsats af afgiftsgrundlaget, som ikke må være mindre end 5 %, og må kun anvendes på de leveringer af varer og ydelser, der er anført i bilag III.
Medlemsstaterne kan anvende de nedsatte satser på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af højst 24 numre i bilag III.
Den nedsatte sats, der er lavere end minimumssatsen på 5 %, og fritagelsen med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms kan kun anvendes på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af følgende numre i bilag III:
nr. 1)-6) og nr. 10c)
ethvert andet nummer i bilag III, der falder ind under de muligheder, der er fastsat i artikel 105a, stk. 1.
Med henblik på dette stykkes andet afsnit, litra b), anses de transaktioner vedrørende boliger, der er omhandlet i artikel 105a, stk. 1, andet afsnit, for at falde ind under bilag III, nr. 10).
Medlemsstater, der pr. 1. januar 2021 anvender nedsatte satser, der er lavere end minimumssatsen på 5 %, eller indrømmer fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af mere end syv numre i bilag III, begrænser anvendelsen af disse nedsatte satser eller indrømmelsen af fritagelser for at overholde dette stykkes første afsnit senest den 1. januar 2032 eller ved indførelsen af den endelige ordning, der er nævnt i artikel 402, afhængig af hvilken dato der kommer først. Medlemsstaterne kan frit bestemme, hvilke leveringer af varer eller ydelser de fortsat vil anvende disse nedsatte satser på eller indrømme disse fritagelser for.
▼M30 —————
Artikel 100
Senest den 31. december 2028 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om indholdet af bilag III, der ledsages af eventuelle passende forslag, hvis det er nødvendigt.
▼M30 —————
Afdeling 2a
Ekstraordinære situationer
Artikel 101a
Afdeling 3
Særlige bestemmelser
▼M30 —————
Artikel 103
Når de gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan medlemsstaterne ligeledes anvende den nedsatte sats på følgende leveringer:
leveringer af kunstgenstande, der foretages af kunstneren eller dennes retssuccessorer
leveringer af kunstgenstande, der foretages lejlighedsvis af en afgiftspligtig person, der ikke er en afgiftspligtig videreforhandler, når kunstgenstandene er blevet indført af den afgiftspligtige person selv eller er blevet leveret til ham af kunstneren eller dennes retssuccessorer, eller når de har givet ham ret til at fradrage det fulde momsbeløb.
Artikel 104
▼M30 —————
Artikel 105a
Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, på transaktioner vedrørende boliger, som ikke er led i en socialpolitik, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, fortsat anvende disse nedsatte satser.
Medlemsstaterne meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter og betingelserne for anvendelse af de nedsatte satser og fritagelser i forbindelse med artikel 98, stk. 2, andet afsnit, litra b), senest den 7. juli 2022.
Uden at det berører denne artikels stk. 4, kan andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, første afsnit, anvende nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, eller fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på de samme leveringer af varer eller ydelser som dem, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit, og på samme betingelser som dem, der finder anvendelse den 1. januar 2021 i de medlemsstater, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit.
Medlemsstaterne meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter og betingelser for anvendelse af de nedsatte satser, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, senest den 7. juli 2022.
Uden at det berører denne artikels stk. 4, kan andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, anvende nedsatte satser, der ikke er lavere end 12 %, på de samme leveringer af varer eller ydelser som dem, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, på samme betingelser som dem, der finder anvendelse den 1. januar 2021 i de medlemsstater, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.
Artikel 105b
Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der ikke er lavere end minimummet på 5 %, på transaktioner vedrørende boliger, som ikke er led i en socialpolitik, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, fortsat anvende disse nedsatte satser. I så fald må den nedsatte sats, som skal anvendes på sådanne transaktioner, fra den 1. januar 2042 ikke være lavere end 12 %.
Medlemsstaterne meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter og betingelser for anvendelse af de nedsatte satser, der er omhandlet i stk. 1, senest den 7. juli 2022.
Andre medlemsstater kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, anvende en nedsat sats, der ikke er lavere end 12 %, på transaktioner, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, på samme betingelser som dem, som finder anvendelse den 1. januar 2021 i de medlemsstater, der er omhandlet i denne artikels første afsnit.
Ved anvendelsen af artikel 98, stk. 1, tredje afsnit, anses de transaktioner, der er omhandlet i denne artikel, for at falde ind under i bilag III, nr. 10).
▼M5 —————
▼M30 —————
KAPITEL 5
Midlertidige bestemmelser
▼M30 —————
▼M2 —————
▼M30 —————
▼M2 —————
▼M5 —————
▼M30 —————
Artikel 129a
Medlemsstaterne kan træffe en af følgende foranstaltninger:
anvende en nedsat sats på levering af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og tjenester, der er tæt knyttet til sådant udstyr
indrømme en fritagelse med fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms for så vidt angår levering af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og tjenester, der er tæt knyttet til sådant udstyr.
Kun covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der opfylder de gældende krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF ( 2 ) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 ( 3 ) og anden gældende EU-lovgivning, er berettiget til de i første afsnit nævnte foranstaltninger.
Kun covid-19-vacciner, der er godkendt af Kommissionen eller af medlemsstaterne, er berettiget til den i første afsnit nævnte fritagelse.
▼M2 —————
AFSNIT IX
AFGIFTSFRITAGELSER
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 131
De i kapitel 2-9 omhandlede fritagelser finder anvendelse med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.
KAPITEL 2
Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse
Artikel 132
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
levering af ydelser og dertil knyttede varer præsteret af det offentlige postvæsen, bortset fra personbefordring og telekommunikation
hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner
behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat
levering af organer, blod og mælk fra mennesker
levering af ydelser præsteret af tandteknikere som et led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlægers og tandteknikeres levering af tandproteser
levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, såfremt disse grupper kun afkræver deres medlemmer en godtgørelse, som nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles udgifter, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning
levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter
levering af ydelser og varer med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter
uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål
privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau
religiøse eller filosofiske institutioners tilrådighedsstillelse af personale til de ovenfor i litra b), g), h) og i), nævnte former for virksomhed samt med henblik på bistand af åndelig karakter
organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning
visse former for levering af ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning
levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat
levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning
transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, som foretages af behørigt anerkendte organer
offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed.
Artikel 133
Medlemsstaterne kan for så vidt angår andre organer end offentligretlige i hvert enkelt tilfælde gøre meddelelse af hver af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), fastsatte fritagelser betinget af, at en eller flere af følgende forudsætninger er opfyldt:
de pågældende organer må ikke have til formål systematisk at søge vinding, hvorfor et eventuelt overskud aldrig må uddeles, men skal anvendes til opretholdelse eller forbedring af ydelserne
disse organer skal i hovedsagen forvaltes og administreres vederlagsfrit af personer, der ikke selv eller gennem formidlere direkte eller indirekte er interesseret i driftsresultaterne
disse organers priser skal være godkendt af det offentlige, eller må ikke overstige sådanne godkendte priser, eller — for så vidt angår transaktioner, der ikke kræver godkendelse af priserne — være lavere end de priser, som momspligtige erhvervsvirksomheder forlanger for tilsvarende transaktioner
fritagelserne må ikke kunne skabe konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder.
De medlemsstater, som i henhold til bilag E til direktiv 77/388/EØF pr. 1. januar 1989 lagde moms på de transaktioner, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra m) og n), kan ligeledes ►C1 anvende betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra d), ◄ når de pågældende leveringer af varer eller ydelser foretaget af offentligretlige organer fritages.
Artikel 134
Levering af varer og ydelser omfattes ikke af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), fastsatte fritagelser i følgende tilfælde:
såfremt transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift
såfremt transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.
KAPITEL 3
Fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter
Artikel 135
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner
ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene
formidling og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten
transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer
transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse
transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser
forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne
levering til pålydende værdi af postfrimærker, som kan anvendes til frankering inden for deres respektive områder, stempelmærker og andre lignende værdimærker
væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, på de betingelser og med de begrænsninger, som er fastlagt af hver medlemsstat
levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a)
levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde
bortforpagtning og udlejning af fast ejendom.
Den i stk. 1, litra l), omhandlede fritagelse omfatter ikke følgende former for udlejning:
udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver, således som dette begreb er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, herunder udlejning i ferielejre eller i områder, der er indrettet som campingpladser
udlejning af pladser til parkering af transportmidler
udlejning af udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet
udlejning af sikkerhedsbokse.
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere undtagelser inden for det i stk. 1, litra l), omhandlede anvendelsesområde.
Artikel 136
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
levering af varer, der udelukkende har været anvendt i forbindelse med sådanne former for virksomhed, som er fritaget for afgift i medfør af artikel 132, 135, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, samt artikel 380-390c, såfremt disse varer ikke har givet ret til fradrag.
levering af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra fradragsretten i medfør af artikel 176.
Artikel 136a
Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varer i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2, fritager medlemsstaterne leveringen af disse varer til denne afgiftspligtige person.
Artikel 137
Medlemsstaterne kan indrømme afgiftspligtige personer ret til at vælge at betale afgift for følgende transaktioner:
finansielle transaktioner omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra b)-g)
levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a)
levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde
bortforpagtning og udlejning af fast ejendom.
Medlemsstaterne kan begrænse omfanget af denne valgmulighed.
KAPITEL 4
Fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet
Afdeling 1
Fritagelse i forbindelse med levering af varer
Artikel 138
Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:
varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.
Ud over de i stk. 1 omhandlede leveringer fritager medlemsstaterne følgende transaktioner:
levering af nye transportmidler, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, hvis leveringen foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige ►C1 i henhold til artikel 3, stk. 1, ◄ eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person
levering af punktafgiftspligtige varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, hvis leveringen foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af andre varer end punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, når forsendelsen eller transporten af disse varer foretages i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4 og 5, eller artikel 16 i direktiv 92/12/EØF
levering af varer i form af overførsel til en anden medlemsstat, når leveringen ville være omfattet af de i stk. 1 og i litra a) og b) omhandlede fritagelser, hvis den blev foretaget til en anden afgiftspligtig person.
Artikel 139
Fritagelsen gælder heller ikke for levering af varer, der foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1.
Den i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra c), omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der er momspligtige i henhold til overgangsordningen for brugte transportmidler.
Afdeling 2
Fritagelse i forbindelse med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Artikel 140
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, når afgiftspligtige personers levering af disse varer under alle omstændigheder er fritaget for afgift på medlemsstaternes respektive område
erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, når indførslen af disse varer under alle omstændigheder er fritaget i henhold til bestemmelserne i artikel 143, stk. 1, litra a), b) og c) samt e)-l).
erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, for hvilke erhververen i henhold til artikel 170 og 171 under alle omstændigheder har ret til fuldstændig tilbagebetaling af den moms, der skal betales i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b).
Artikel 141
Hver enkelt medlemsstat træffer særlige foranstaltninger, således at erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, som er foretaget på den pågældende medlemsstats område, jf. artikel 40, ikke pålægges moms, når følgende betingelser er opfyldt:
erhvervelsen af varer foretages af en afgiftspligtig person, som ikke er etableret i denne medlemsstat, men er momsregistreret i en anden medlemsstat
erhvervelsen af varer foretages med henblik på en efterfølgende levering af disse varer, som foretages i samme medlemsstat af den i litra a) omhandlede afgiftspligtige person
de varer, som den i litra a) omhandlede afgiftspligtige person således har erhvervet, forsendes eller transporteres direkte fra en anden medlemsstat end den, hvor han er momsregistreret, til den person, for hvilken han foretager den efterfølgende levering
modtageren af den efterfølgende levering er en anden afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som er momsregistreret i samme medlemsstat
den i litra d) omhandlede modtager er i henhold til artikel 197 blevet udpeget som betalingspligtig for momsen for den levering, der er foretaget af den afgiftspligtige person, som ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales.
Afdeling 3
Fritagelse i forbindelse med visse transportydelser
Artikel 142
Medlemsstaterne fritager ydelser i form af transport inden for Fællesskabet af varer til eller fra de øer, som udgør de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, samt transport af varer mellem disse øer.
KAPITEL 5
Fritagelse ved indførsel
Artikel 143
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
endelig indførsel af varer, såfremt afgiftspligtige personers levering heraf under alle omstændigheder er fritaget på medlemsstaternes respektive område
endelig indførsel af varer fra et tredjelandsområde, der er en del af Fællesskabets toldområde, når varerne er i fri omsætning og ville kunne omfattes af den i litra b) omhandlede fritagelse, hvis de blev indført i henhold til artikel 30, stk. 1
indførsel af varer, når moms skal angives i henhold til særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, og når det individuelle momsregistreringsnummer til anvendelsen af særordningen, som er tildelt leverandøren eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, i henhold til artikel 369q, senest ved indgivelsen af indførselsangivelsen er blevet oplyst til det kompetente toldsted i indførselsmedlemsstaten
indførsel af varer, der forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller fra et tredjeland til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, såfremt leveringen af disse varer foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, er fritaget i overensstemmelse med artikel 138
genindførsel af varer i samme stand som ved udførslen foretaget af den, som har udført dem, når varerne er fritaget for told
indførsel af varer, der foretages som led i diplomatiske og konsulære forbindelser, når varerne er fritaget for told
indførsel af varer, som foretages af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller af de organer oprettet af Fællesskaberne, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning
indførsel af varer, som foretages af Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når Kommissionen eller et sådant agentur eller organ indfører de pågældende varer som led i udførelsen af de opgaver, som de i henhold til EU-retten har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien, medmindre de indførte varer straks eller på et senere tidspunkt anvendes til videreleveringer mod vederlag fra Kommissionen eller et sådant agentur eller organ
indførsel af varer, som foretages af andre internationale organer end de i litra fa) omhandlede, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtsmedlemsstaten, eller af medlemmer af disse organer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted
indførsel af varer, som foretages i medlemsstater af væbnede styrker fra andre medlemsstater, og som er bestemt til brug for disse styrker eller for det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
indførsel af varer, som foretages i en medlemsstat, der er part i den nordatlantiske traktat, af væbnede styrker fra andre stater, der er parter i nævnte traktat, og som er bestemt til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar
indførsel af varer og ydelser, som foretages af Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern i medfør af traktaten om oprettelse af Republikken Cypern af 16. august 1960, og som er bestemt til brug for styrkerne eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner
havfiskerivirksomheders landing i havne af deres fiskeriprodukter i ubearbejdet stand eller efter konservering i afsætningsøjemed, men inden de leveres
centralbankers indførsel af guld
indførsel af gas gennem et naturgassystem eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller fra et gastankskib i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet, af elektricitet eller af varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet
Den i stk. 1, litra d), omhandlede fritagelse finder i tilfælde, hvor indførslen af varer efterfølges af levering af varer, der er fritaget i henhold til artikel 138, stk. 1, og stk. 2, litra c), kun anvendelse, hvis importøren på indførselstidspunktet har givet de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten mindst følgende oplysninger:
sit momsregistreringsnummer udstedt i indførselsmedlemsstaten eller momsregistreringsnummeret på sin fiskale repræsentant, der er betalingspligtig, udstedt i indførselsmedlemsstaten
momsregistreringsnummeret på den kunde, som varerne leveres til i overensstemmelse med artikel 138, stk. 1, udstedt i en anden medlemsstat eller sit eget momsregistreringsnummer udstedt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, når der foretages en overførsel af varerne i overensstemmelse med artikel 138, stk. 2, litra c)
bevis for, at de indførte varer er bestemt til at blive transporteret eller forsendt fra indførselsmedlemsstaten til en anden medlemsstat.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at de kompetente myndigheder kun skal have forelagt et bevis som omhandlet i litra c) efter anmodning.
Artikel 144
Medlemsstaterne fritager levering af ydelser i forbindelse med indførsel af varer, såfremt ydelsens værdi indgår i afgiftsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 86, stk. 1, litra b).
Artikel 145
Medlemsstaterne kan tilpasse deres nationale bestemmelser med henblik på at mindske konkurrenceforvridning og navnlig for at undgå ikke-påligning eller dobbelt påligning af afgifter inden for Fællesskabet.
Medlemsstaterne kan anvende de administrative procedurer, som de finder bedst egnede med henblik på fritagelsen.
KAPITEL 6
Fritagelse ved udførsel
Artikel 146
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
levering af varer, som af sælgeren eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet
levering af varer, som af en kunde, der ikke er etableret på medlemsstaternes respektive område, eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet, med undtagelse af varer, der transporteres af kunden selv, og som er bestemt som udstyr, brændstof eller forsyninger, herunder proviant, til lystfartøjer og sportsfly eller til ethvert andet transportmiddel til privat brug
levering af varer til godkendte organisationer, som udfører disse varer fra Fællesskabet som et led i deres humanitære, velgørende eller uddannelsesmæssige virksomhed uden for Fællesskabet
levering af ydelser bestående i arbejde, der udføres på løsøregenstande, som er erhvervet eller indført med henblik på en sådan bearbejdning inden for Fællesskabet, og som af leverandøren eller af en kunde, der ikke er etableret på medlemsstaternes respektive område, eller for disses regning, forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet
levering af ydelser, herunder transport og hertil knyttede transaktioner, bortset fra ydelser, der er fritaget i henhold til artikel 132 og 135, når de er direkte knyttet til udførsel eller til indførsel af varer, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 61 eller artikel 157, stk. 1, litra a).
Artikel 147
I tilfælde, hvor den i artikel 146, stk. 1, litra b), omhandlede levering vedrører varer, der medbringes i den rejsendes personlige bagage, gælder fritagelsen kun, når følgende betingelser er opfyldt:
den rejsende er ikke etableret i Fællesskabet
varerne transporteres ud af Fællesskabet inden udgangen af den tredje måned efter leveringsmåneden
den samlede værdi af leveringen, inkl. moms, overstiger 175 EUR eller det hertil svarende beløb i national valuta, fastsat én gang om året under anvendelse af den omregningskurs, der noteres den første arbejdsdag i oktober, med virkning pr. 1. januar det følgende år.
Medlemsstaterne kan dog fritage en levering, hvis samlede værdi ligger under det i første afsnit, litra c), fastsatte beløb.
Der forelægges bevis for udførslen ved forevisning af fakturaen eller et tilsvarende dokument påtegnet af det toldsted, hvor varerne forlod Fællesskabet.
Hver medlemsstat forsyner Kommissionen med en kopi af de stempler, den anvender til den i andet afsnit nævnte påtegning. Kommissionen videregiver denne oplysning til de fiskale myndigheder i de øvrige medlemsstater.
KAPITEL 7
Fritagelse i forbindelse med internationale transporter
Artikel 148
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-, industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri, dog med undtagelse af proviant til sidstnævnte fartøjer
levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til krigsskibe henhørende under KN-kode 8906 10 00, når de forlader deres område med en havn eller en ankerplads uden for medlemsstaten som destination
levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra a) nævnte fartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande — herunder fiskegrej — der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse fartøjer
andre ydelser end de i litra c) omhandlede, når de udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med de i litra a) nævnte fartøjer og deres ladning
levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til luftfartøjer, der anvendes af luftfartsselskaber, som mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik
levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af de i litra e) nævnte luftfartøjer samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande, der er indbygget i eller anvendes ved driften af disse luftfartøjer
andre ydelser end de i litra f) omhandlede, når de udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med de i litra e) nævnte luftfartøjer og deres ladning.
Artikel 149
Portugal kan sidestille søtransport og lufttransport mellem de øer, som udgør de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, og mellem disse regioner og det kontinentale område med international transport.
Artikel 150
KAPITEL 8
Fritagelse i forbindelse med visse transaktioner, der sidestilles med udførsel
Artikel 151
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
levering af varer og ydelser som led i diplomatiske og konsulære forbindelser
levering af varer og ydelser til Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af Fællesskaberne, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning.
levering af varer og ydelser til Kommissionen eller et agentur eller et organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når Kommissionen eller et sådant agentur eller organ indkøber de pågældende varer eller ydelser som led i udførelsen af de opgaver, som de i henhold til EU-retten har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien, medmindre de indkøbte varer og ydelser straks eller på et senere tidspunkt anvendes til videreleveringer mod vederlag fra Kommissionen eller et sådant agentur eller organ
levering af varer og ydelser til andre internationale organer end de i litra aa) omhandlede, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtsmedlemsstaten, og til medlemmer af disse organer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted
levering af varer og ydelser, som foretages i en medlemsstat, og som er bestemt til væbnede styrker fra andre medlemsstater til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
levering af varer og ydelser, der har en anden medlemsstat som destination, og som er bestemt til væbnede styrker fra enhver anden medlemsstat end bestemmelsesmedlemsstaten selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
levering af varer og ydelser, som foretages i en medlemsstat, der er part i den nordatlantiske traktat, og som er bestemt til væbnede styrker fra andre stater, der er parter i nævnte traktat, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar
levering af varer og ydelser, der har en anden medlemsstat som destination, og som er bestemt til væbnede styrker fra enhver stat, der er part i den nordatlantiske traktat, bortset fra bestemmelsesmedlemsstaten selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar
levering af varer og ydelser til Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern i medfør af traktaten om oprettelse af Republikken Cypern af 16. august 1960, når disse varer og ydelser er bestemt til brug for styrkerne eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner.
De i første afsnit omhandlede fritagelser, bortset fra den, der er omhandlet i litra ab), finder anvendelse med de begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten, indtil der vedtages ensartede bestemmelser for skatter og afgifter.
Artikel 152
Medlemsstaterne fritager levering af guld til centralbankerne.
KAPITEL 9
Fritagelse i forbindelse med ydelser, der udføres af formidlere
Artikel 153
Medlemsstaterne fritager ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i kapitel 6, 7 og 8 omhandlede transaktioner, eller ved transaktioner, som gennemføres uden for Fællesskabet.
Den i stk. 1 omhandlede fritagelse finder ikke anvendelse på rejsebureauer, når de i den rejsendes navn og for hans regning leverer ydelser, som udføres i andre medlemsstater.
KAPITEL 10
Fritagelse for transaktioner i forbindelse med international varehandel
Afdeling 1
Toldoplag, andre oplag end toldoplag og lignende ordninger
Artikel 154
Ved anvendelsen af denne afdeling forstås ved »anden oplagsprocedure end toldoplag«, for så vidt angår punktafgiftspligtige varer, de steder, der i henhold til artikel 4, litra b), i direktiv 92/12/EØF betegnes som afgiftsoplag, og, for så vidt angår ikke-punktafgiftspligtige varer, de steder, der defineres som sådanne af medlemsstaterne.
Artikel 155
Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser om skatter og afgifter og efter høring af Momsudvalget kan medlemsstaterne træffe særlige foranstaltninger med henblik på at fritage de i denne afdeling omhandlede transaktioner eller nogle af disse under forudsætning af, at de ikke foretages med henblik på endelig anvendelse eller endeligt forbrug samt af, at det momsbeløb, der forfalder, når varerne forlader de i denne afdeling omhandlede ordninger eller procedurer, svarer til det afgiftsbeløb, der ville have været skyldigt, hvis hver enkelt af disse transaktioner var blevet beskattet på deres område.
Artikel 156
Medlemsstaterne kan fritage følgende transaktioner:
levering af varer, der er bestemt til at skulle toldbehandles og i givet fald opbevares midlertidigt
levering af varer, der er bestemt til at skulle anbringes i en frizone eller på et frilager
levering af varer, der er bestemt til at skulle henføres under en toldoplagsprocedure eller en procedure for aktiv forædling
levering af varer, der er bestemt til at skulle indføres i territorialfarvande for at indgå i bore- eller produktionsplatforme med henblik på bygning, reparation, vedligeholdelse, ombygning eller udrustning af disse eller for at forbinde disse bore- eller produktionsplatforme med fastlandet
levering af varer, der er bestemt til at skulle indføres i territorialfarvande som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til bore- eller produktionsplatforme.
Artikel 157
Medlemsstaterne kan fritage følgende transaktioner:
indførsel af varer, der er bestemt til at skulle henføres under en anden oplagsprocedure end toldoplag
levering af varer, der er bestemt til på deres område at skulle henføres under en anden oplagsprocedure end toldoplag.
Artikel 158
Uanset artikel 157, stk. 2, kan medlemsstaterne tillade en anden oplagsprocedure end toldoplag i følgende tilfælde:
når varer er bestemt til afgiftsfrie butikker med henblik på levering af varer til rejsende, som medbringer varerne som personlig bagage, og som begiver sig til et tredjelandsområde eller et tredjeland ad luft– eller søvejen, og hvor denne levering er fritaget i henhold til artikel 146, stk. 1, litra b)
når varer er bestemt til afgiftspligtige personer med henblik på levering til rejsende om bord på fly eller skibe under en rejse ad luft- eller søvejen, hvor ankomststedet ligger uden for Fællesskabet
når varer er bestemt til afgiftspligtige personer med henblik på momsfri levering i henhold til artikel 151.
Artikel 159
Medlemsstaterne kan fritage levering af ydelser i forbindelse med levering af varer som omhandlet i artikel 156, artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158.
Artikel 160
Medlemsstaterne kan fritage følgende transaktioner:
levering af varer og ydelser, der foretages på de i artikel 156, stk. 1, omhandlede steder, og som fortsat på deres område er undergivet en af de i samme stykke omhandlede ordninger
levering af varer og ydelser, der foretages på de i artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158 omhandlede steder, og som fortsat på deres område er undergivet en af de henholdsvis i artikel 157, stk. 1, litra b), og i artikel 158, stk. 1, omhandlede ordninger.
Artikel 161
Medlemsstaterne kan fritage følgende leveringer af varer og ydelser i forbindelse hermed:
den i artikel 30, stk. 1, omhandlede levering af varer, der fortsat er undergivet ordningerne vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel eller vedrørende ekstern forsendelse
den i artikel 30, stk. 2, omhandlede levering af varer, der fortsat er undergivet den i artikel 276 omhandlede procedure for intern fællesskabsforsendelse.
Artikel 162
Når medlemsstaterne anvender den i denne afdeling nævnte mulighed, træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, som er bestemt til at skulle henføres under en af de i artikel 156, artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158 nævnte procedurer eller ordninger, bliver omfattet af samme bestemmelser som leveringer af varer foretaget på deres område under samme forhold.
Artikel 163
Når varerne i forbindelse med indførsel som defineret i artikel 61 ophører med at være henført under de ordninger og procedurer, der er omhandlet i denne afdeling, træffer importmedlemsstaten de nødvendige foranstaltninger for at undgå dobbelt påligning af afgifter.
Afdeling 2
Transaktioner, der er fritaget med henblik på udførsel og som led i samhandelen mellem medlemsstaterne
Artikel 164
Efter høring af Momsudvalget kan medlemsstaterne fritage følgende transaktioner foretaget af eller bestemt til en afgiftspligtig person inden for et beløb svarende til værdien af de udførsler, han har foretaget i de foregående tolv måneder:
erhvervelse af varer inden for Fællesskabet foretaget af den afgiftspligtige person og indførsel og levering af varer bestemt til den afgiftspligtige person med henblik på udførsel fra Fællesskabet i uforandret stand eller efter forarbejdning
levering af ydelser i forbindelse med denne afgiftspligtige persons eksportvirksomhed.
Artikel 165
Medlemsstaterne kan fastsætte en fælles beløbsgrænse for de fritagelser, som de indrømmer i henhold til artikel 164.
Afdeling 3
Fælles bestemmelse for afdeling 1 og 2
Artikel 166
Kommissionen forelægger om nødvendigt snarest muligt Rådet forslag til fælles gennemførelsesbestemmelser vedrørende moms på de i afdeling 1 og 2 omhandlede transaktioner.
AFSNIT X
FRADRAG
KAPITEL 1
Fradragsrettens indtræden og omfang
Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 167a
Medlemsstaterne kan indføre en valgfri ordning, hvorefter fradragsretten for en afgiftspligtig person, hvis moms udelukkende forfalder i henhold til artikel 66, litra b), udskydes, indtil der er betalt moms til hans leverandør på de varer eller ydelser, som den afgiftspligtige person har fået leveret.
Medlemsstater, der anvender den valgfri ordning, der er nævnt i stk. 1, fastsætter en tærskel for afgiftspligtige personer, der gør brug af ordningen på deres område, baseret på den afgiftspligtige persons årsomsætning beregnet i overensstemmelse med artikel 288. Denne tærskel kan højst være på 500 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta. Medlemsstaterne kan hæve denne tærskel indtil 2 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta efter høring af Momsudvalget. En sådan høring af Momsudvalget er imidlertid ikke påkrævet for medlemsstater, der pr. 31. december 2012 anvendte en tærskel på over 500 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.
Medlemsstaterne underretter Momsudvalget om de nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, der træffes i medfør af bestemmelserne i stk. 1.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27
den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)
den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22
den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.
Artikel 168a
Uanset artikel 26 tages der hensyn til ændringer i omfanget af anvendelsen af fast ejendom, jf. første afsnit, i overensstemmelse med principperne i artikel 184-192 som anvendt i den pågældende medlemsstat.
Artikel 169
Foruden det i artikel 168 omhandlede fradrag har den afgiftspligtige person ret til at fradrage den i nævnte artikel omhandlede moms, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende:
hans transaktioner i forbindelse med de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed, som udføres uden for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales eller er betalt, når de ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for denne medlemsstat
hans transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 136a, 138, 142 eller 144, artikel 146-149, artikel 151, 152, 153 eller 156, artikel 157, stk. 1, litra b), artikel 158-161 eller artikel 164
hans transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a)-f), såfremt kunden er etableret uden for Fællesskabet, eller såfremt de pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som er bestemt til udførsel fra Fællesskabet.
Artikel 170
Enhver afgiftspligtig person, der ifølge artikel 1 i direktiv 86/560/EØF ( 7 ), artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF ( 8 ) og artikel 171 i nærværende direktiv ikke er etableret i den medlemsstat, hvor han køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, har ret til at få denne moms tilbagebetalt, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende formål:
de i artikel 169 omhandlede transaktioner
transaktioner, for hvilke momsen udelukkende påhviler kunden i henhold til artikel 194-197 og 199.
Artikel 171
De i artikel 1 i direktiv 86/560/EØF omhandlede afgiftspligtige personer, der i den medlemsstat, hvor de køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, kun har foretaget leveringer af varer eller ydelser, for hvilke modtageren af disse transaktioner er udpeget som betalingspligtig for momsen i overensstemmelse med artikel 194-197 og artikel 199, skal ligeledes ved anvendelsen af nævnte direktiv betragtes som afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i denne medlemsstat.
Direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på:
tilbagebetaling af fejlagtigt fakturerede momsbeløb efter medlemsstatens lovgivning
fakturerede momsbeløb for levering af varer, som er eller kan være fritaget i henhold til artikel 138 eller artikel 146, stk. 1, litra b.
Artikel 171a
Medlemsstaterne kan i stedet for at foretage tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF for levering til en afgiftspligtig person af varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person skal svare moms af i henhold til artikel 194-197 eller artikel 199 tillade, at denne afgift fradrages efter proceduren i artikel 168. De nuværende restriktioner efter artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF kan bibeholdes.
Med henblik herpå kan medlemsstaterne udelukke den afgiftspligtige person, som er betalingspligtig for momsen, fra tilbagebetalingsproceduren i direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF.
Artikel 172
Fradragsretten indtræder og kan kun udøves på det tidspunkt, hvor det nye transportmiddel leveres.
KAPITEL 2
Pro rata–satsen for fradraget
Artikel 173
Pro rata–satsen for fradraget beregnes i overensstemmelse med artikel 174 og 175 for samtlige transaktioner, som udføres af den afgiftspligtige person.
Medlemsstaterne kan træffe følgende foranstaltninger:
give den afgiftspligtige person tilladelse til at fastsætte en pro rata–sats for hver sektor inden for sin virksomhed, såfremt der føres særskilte regnskaber for hver af disse sektorer
påbyde den afgiftspligtige person at fastsætte en pro rata–sats for hver sektor inden for sin virksomhed og at føre særskilte regnskaber for hver af disse sektorer
give den afgiftspligtige person tilladelse til eller pålægge ham at foretage fradraget under hensyntagen til, hvordan samtlige eller en del af varerne og ydelserne benyttes
give den afgiftspligtige person tilladelse til eller pålægge ham at foretage fradraget i overensstemmelse med den i stk. 1, første afsnit, anførte regel for samtlige varer og ydelser benyttet til alle de omhandlede transaktioner
fastsætte, at såfremt den moms, som den afgiftspligtige person ikke kan fradrage, er ubetydelig, skal den ikke tages i betragtning.
Artikel 174
Pro rata–satsen for fradraget fremkommer ved, at der opstilles en brøk, som omfatter følgende beløb:
i tælleren den samlede årlige omsætning — uden moms — for de transaktioner, for hvilke der er fradragsret i henhold til artikel 168 og 169
i nævneren den samlede årlige omsætning — uden moms — for de transaktioner, som er opført i tælleren, samt for de transaktioner, for hvilke der ikke er fradragsret.
Medlemsstaterne kan i nævneren medtage andre tilskud end dem, der direkte er forbundet med prisen på de i artikel 73 omhandlede leveringer af varer eller ydelser.
Uanset stk. 1 ses der ved beregning af pro rata–satsen bort fra følgende beløb:
den del af omsætningen, der vedrører levering af investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed
den del af omsætningen, der vedrører bitransaktioner angående fast ejendom og af finansiel karakter
den del af omsætningen, der vedrører de i artikel 135, stk. 1, litra b) til g), nævnte transaktioner, når der er tale om bitransaktioner.
Artikel 175
Medlemsstaterne kan dog opretholde de regler, der var gældende pr. 1. januar 1979, eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter denne dato, på datoen for deres tiltrædelse.
KAPITEL 3
Begrænsninger i fradragsretten
Artikel 176
Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen. Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke adgang til fradrag.
Indtil de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft, kan medlemsstaterne opretholde alle de undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale lovgivning pr. 1. januar 1979 eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter denne dato, på datoen for deres tiltrædelse.
Artikel 177
Efter høring af Momsudvalget kan hver medlemsstat af konjunkturmæssige grunde helt eller delvis udelukke alle eller bestemte investeringsgoder eller andre varer fra fradragsordningen.
Med henblik på at opretholde lige konkurrencebetingelser kan medlemsstaterne i stedet for at nægte fradrag lægge afgift på varer, som den afgiftspligtige person selv fremstiller, eller som han har indkøbt inden for Fællesskabet eller indført dertil på en sådan måde, at denne afgift ikke overstiger det momsbeløb, som ville blive opkrævet ved erhvervelse af tilsvarende varer.
KAPITEL 4
Betingelser for udøvelse af fradragsretten
Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag — for så vidt angår levering af varer og ydelser — være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6
for det i artikel 168, litra b), omhandlede fradrag — for så vidt angår transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser — opfylde de regler, der fastsættes af hver medlemsstat
for det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag — for så vidt angår erhvervelse af varer inden for Fællesskabet — i den i artikel 250 omhandlede momsangivelse have anført alle nødvendige oplysninger til fastsættelse af den moms, som han skal betale for sine erhvervelser af varer, samt være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5
for det i artikel 168, litra d), omhandlede fradrag — for så vidt angår transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet — opfylde de regler, der fastsættes af hver medlemsstat
►C1 for det i artikel 168, litra e), omhandlede fradrag ◄ — for så vidt angår indførsel af varer — være i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som angiver eller muliggør beregningen af det skyldige momsbeløb
når han skal erlægge afgiften som kunde i tilfælde af anvendelse af artikel 194-197 og artikel 199, opfylde de regler, der fastsættes af hver medlemsstat.
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
Medlemsstaterne kan dog kræve, at afgiftspligtige personer, der udfører de i artikel 12 omhandlede lejlighedsvise transaktioner, først udøver fradragsretten ved leveringen.
Artikel 180
Medlemsstaterne kan give en afgiftspligtig person tilladelse til at foretage et fradrag, som ikke er foretaget i henhold til artikel 178 og 179.
Artikel 181
Medlemsstaterne kan give en afgiftspligtig person, der ikke er i besiddelse af en faktura udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5, tilladelse til at foretage det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet.
Artikel 182
Medlemsstaterne fastsætter betingelserne og de nærmere bestemmelser for anvendelsen af artikel 180 og 181.
Artikel 183
Når fradragene overstiger det skyldige momsbeløb for en afgiftsperiode, kan medlemsstaterne enten overføre det overskydende beløb til den følgende periode eller foretage tilbagebetaling i henhold til bestemmelser, som de selv fastsætter.
Medlemsstaterne kan dog afslå overførelse eller tilbagebetaling, når det overskydende beløb er ubetydeligt.
KAPITEL 5
Regulering af fradrag
Artikel 184
Det oprindeligt foretagne fradrag reguleres, når fradraget er større eller mindre end det, som den afgiftspligtige person var berettiget til at foretage.
Artikel 185
I forbindelse med helt eller delvis ubetalte transaktioner og i tilfælde af tyveri kan medlemsstaterne dog kræve regulering.
Artikel 186
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for anvendelsen af artikel 184 og 185.
Artikel 187
Medlemsstaterne kan dog ved reguleringen lægge en periode på fem hele år til grund regnet fra det tidspunkt, hvor godet blev taget i brug første gang.
For så vidt angår investeringsgoder i form af fast ejendom, kan den periode, der lægges til grund for reguleringen, forlænges op til tyve år.
Den i første afsnit omhandlede regulering finder sted i forhold til de ændringer i fradragsretten, som har fundet sted i de følgende år set i forhold til det år, hvor godet blev erhvervet, fremstillet eller, hvis det er relevant, anvendt for første gang.
Artikel 188
Den økonomiske virksomhed anses for fuldt afgiftspligtig, såfremt leveringen af investeringsgodet er afgiftspligtig.
Den økonomiske virksomhed anses for fuldstændig afgiftsfri, såfremt leveringen af investeringsgodet er afgiftsfri.
Artikel 189
Ved anvendelsen af artikel 187 og 188 kan medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger:
definere begrebet investeringsgoder
præcisere det momsbeløb, som skal tages i betragtning ved reguleringen
træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at reguleringen ikke medfører en uberettiget fordel
tillade administrative forenklinger.
Artikel 190
►C1 Med henblik på artikel 187, 188, 189 og 191 kan ◄ medlemsstaterne betragte ydelser med egenskaber svarende til dem, der normalt tilskrives investeringsgoder, som investeringsgoder.
Artikel 191
Hvis anvendelsen af artikel 187 og 188 fører til et ubetydeligt resultat i en medlemsstat, kan denne efter høring af Momsudvalget undlade at bringe dem i anvendelse under hensyntagen til momsens generelle indvirkning i den berørte medlemsstat og til nødvendigheden af administrative forenklinger og under forudsætning af, at dette ikke medfører konkurrenceforvridning.
Artikel 192
Ved overgang fra en almindelig afgiftsordning til en særordning eller omvendt kan medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at den afgiftspligtige person nyder uberettigede fordele eller lider uberettigede tab.
AFSNIT XI
AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS OG VISSE IKKE–AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS FORPLIGTELSER
KAPITEL 1
Betalingsforpligtelse
Afdeling 1
Personer, der er betalingspligtige over for statskassen
Artikel 192a
Ved anvendelsen af denne afdeling anses en afgiftspligtig person, der har et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, som en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat, når følgende betingelser er opfyldt:
Vedkommende foretager en afgiftspligtig levering af varer eller tjenesteydelser i den pågældende medlemsstat.
Denne levering foretages uden medvirken af et forretningssted tilhørende leverandøren i den pågældende medlemsstat.
Artikel 193
Momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, bortset fra de tilfælde, hvor afgiften påhviler en anden person i medfør af artikel 194-199b og artikel 202.
Artikel 194
Artikel 195
Momsen påhviler personer, der er momsregistreret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, og til hvem der leveres varer på betingelserne i artikel 38 eller 39, hvis leverancerne foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 196
Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 197
Momsen påhviler modtageren af leveringen af varer, når følgende betingelser er opfyldt:
den afgiftspligtige transaktion er en levering af varer foretaget på de i artikel 141 fastsatte betingelser
modtageren af leveringen af varer er en anden afgiftspligtig person eller en ikke–afgiftspligtig juridisk person, der er momsregistreret i den medlemsstat, hvor leveringen foretages
den faktura, der er udstedt af den afgiftspligtige person, som ikke er etableret i den medlemsstat, hvor modtageren er etableret, er udfærdiget i overensstemmelse med kapitel 3, afdeling 3-5.
Artikel 198
Hvis kunden, som ikke opererer på et reguleret guldmarked, er en afgiftspligtig person og kun for de i artikel 352 omhandlede transaktioner skal lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, opfylder sælgeren afgiftsforpligtelserne på kundens vegne i henhold til bestemmelserne i nævnte medlemsstat.
Artikel 199
Medlemsstaterne kan fastsætte, at den afgiftspligtige person er modtageren i følgende transaktioner:
bygningsarbejde, herunder reparation, rengøring, vedligeholdelse, ombygnings- og nedrivningsarbejde i forbindelse med fast ejendom samt aflevering af byggearbejde, der anses som levering af varer jf. artikel 14, stk. 3
levering af personale til de under litra a) omhandlede aktiviteter
levering af fast ejendom som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra j) og k), hvis leverandøren har valgt at erlægge afgift for ydelsen i henhold til artikel 137
levering af brugt materiale, også brugt materiale, som ikke kan genanvendes i uforandret stand, skrot, industriaffald og andet affald, genbrugsaffald, delvis forarbejdet affald og visse varer og ydelser opført i bilag VI
levering af varer, som en afgiftspligtig person har stillet som garanti til fordel for en anden afgiftspligtig person med henblik på opfyldelse af denne garanti
levering af varer efter afståelsen af ejendomsforbehold til en rettighedserhverver og dennes udøvelse af denne ret
levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en tvangsauktion.
Medlemsstaterne kan for så vidt angår stk. 1 træffe følgende foranstaltninger:
fastsætte, at en afgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, der ikke anses for at være afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelser i medfør af artikel 2, for så vidt angår de i nærværende artikels stk. 1 nævnte leveringer af varer eller ydelser, som han modtager, skal betragtes som en afgiftspligtig person
fastsætte, at et ikke-afgiftspligtigt offentligt organ betragtes som en afgiftspligtig person for så vidt angår de i stk. 1, litra e), f) og g), nævnte leveringer.
Artikel 199a
►M31 Indtil den 31. december 2026 kan medlemsstaterne fastsætte, at den afgiftspligtige person er modtageren i følgende transaktioner: ◄
overdragelse af kvoter til udledning af drivhusgasser som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ( 9 ), som kan overdrages i henhold til artikel 12 i nævnte direktiv
overdragelse af andre enheder, som driftsledere kan benytte med henblik på overholdelse af nævnte direktiv.
levering af mobiltelefoner i deres egenskab af apparater, der er fremstillet eller tilpasset til anvendelse i forbindelse med et net med licens og benyttet på specifikke frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller ej
levering af integrerede kredsløbsanordninger såsom mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder i den tilstand, som de er i, inden de integreres i slutbrugerprodukter
levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler som defineret i artikel 38, stk. 2
levering af gas- og elektricitetscertifikater
levering af teleydelser som defineret i artikel 24, stk. 2
levering af spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere
levering af korn og industriafgrøder, herunder oliefrø og sukkerroer, der normalt ikke er beregnet til endeligt forbrug i uforarbejdet stand
levering af råmetal og halvfabrikata af metal, herunder ædelmetaller, som ikke på anden måde er omfattet af artikel 199, stk. 1, litra d), særordningerne vedrørende brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter i henhold til artikel 311-343 eller særordningen for investeringsguld i henhold til artikel 344-356.
Medlemsstaterne underretter Momsudvalget om anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning i forbindelse med indførelsen af ordningen og forsyner Momsudvalget med følgende oplysninger:
anvendelsesområdet for den foranstaltning, der gennemfører ordningen, samt typen af svig og kendetegnene herved og en udførlig beskrivelse af de ledsagende foranstaltninger, herunder indberetningspligten for afgiftspligtige personer og kontrolforanstaltninger
de skridt, der tages for at oplyse de relevante afgiftspligtige personer om indførelsen af ordningen
evalueringskriterier, der gør det muligt at sammenligne svigagtig adfærd i forbindelse med de i stk. 1 anførte varer og tjenesteydelser før og efter anvendelsen af ordningen, svigagtig adfærd i forbindelse med andre varer og tjenesteydelser før og efter anvendelsen af ordningen samt enhver stigning i andre typer af svigagtig adfærd før og efter anvendelsen af ordningen
begyndelsestidspunktet og den periode, som den foranstaltning, der gennemfører ordningen, skal gælde for.
▼M31 —————
Artikel 199b
Den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme underlægges passende kontrolforanstaltninger i medlemsstaten for så vidt angår de afgiftspligtige personer, der leverer varer eller ydelser, som er omfattet af denne foranstaltning, og gælder i en periode på højst ni måneder.
Den medlemsstat, der ønsker at indføre en særlig foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme som omhandlet i denne artikels stk. 1, sender samtidig også en anmodning herom til Kommissionen efter proceduren i artikel 395, stk. 2 og 3.
I særligt hastende tilfælde som fastsat i denne artikels stk. 1 afsluttes proceduren i artikel 395, stk. 2 og 3, inden for seks måneder efter, at Kommissionen har modtaget anmodningen.
Artikel 200
Momsen påhviler den person, som foretager en afgiftspligtig erhvervelse af varer inden for Fællesskabet.
Artikel 201
Ved indførsel påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige.
Artikel 202
Momsen påhviler den person, som bevirker, at varerne ikke længere er omfattet af ordningerne og procedurerne i artikel 156, 157, 158, 160 og 161.
Artikel 203
Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura.
Artikel 204
Hvis den afgiftspligtige transaktion foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, og der ikke med det land, hvor denne afgiftspligtige person har hjemsted eller forretningssted, findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 76/308/EØF ( 12 ) og forordning (EF) nr. 1798/2003 ( 13 ), kan medlemsstaterne desuden træffe foranstaltninger til at lade den fiskale repræsentant, der udpeges af den ikke–etablerede afgiftspligtige person, være betalingspligtig.
Medlemsstaterne må dog ikke anvende den i andet afsnit omhandlede mulighed på afgiftspligtige personer som defineret i artikel 358a, nr. 1, som har valgt særordningen for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet.
Artikel 205
I de i artikel 193-200 samt artikel 202, 203 og 204 omhandlede tilfælde kan medlemsstaterne lade en anden end den betalingspligtige person hæfte solidarisk for momsens erlæggelse.
Afdeling 2
Bestemmelser om indbetaling
Artikel 206
Enhver afgiftspligtig person, der er betalingspligtig for momsen, skal indbetale momsens nettobeløb samtidig ►C1 med indgivelsen af den i artikel 250 omhandlede momsangivelse. ◄ Medlemsstaterne kan dog fastsætte en anden tidsfrist for indbetalingen af dette beløb eller opkræve acontobeløb.
Artikel 207
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i henhold til artikel 194-197 samt artikel 199 og 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på medlemsstaternes respektive område, opfylder de i denne afdeling omhandlede betalingsforpligtelser.
Medlemsstaterne træffer endvidere de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de personer, som i henhold til artikel 205 anses for at hæfte solidarisk for erlæggelse af momsen, opfylder disse betalingsforpligtelser.
Artikel 208
Når medlemsstaterne i forbindelse med investeringsguld udpeger kunden som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 198, stk. 1, eller hvis de, for så vidt angår guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter eller investeringsguld som defineret i artikel 344, stk. 1, anvender den i artikel 198, stk. 2, omhandlede mulighed for at udpege kunden som betalingspligtig for momsen, træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne person opfylder de i denne afdeling omhandlede betalingsforpligtelser.
Artikel 209
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ikke–afgiftspligtige juridiske personer, der er betalingspligtige for momsen i forbindelse med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), opfylder de i denne afdeling omhandlede betalingsforpligtelser.
Artikel 210
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende betaling for så vidt angår erhvervelse af nye transportmidler inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), samt for så vidt angår erhvervelse af punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii).
Artikel 211
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende betaling i forbindelse med indførsel af varer.
Medlemsstaterne kan ved indførsel af varer foretaget af afgiftspligtige personer, af betalingspligtige personer eller af visse kategorier af disse personer, navnlig bestemme, at den i anledning af indførslen skyldige moms ikke skal betales på indførselstidspunktet på betingelse af, at den anføres som sådan i momsangivelsen, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 250.
Artikel 212
Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for betaling af den skyldige moms, når beløbet er ubetydeligt.
KAPITEL 2
Registrering
Artikel 213
Medlemsstaterne skal tillade og kan kræve, at anmeldelsen foretages elektronisk på betingelser, som de selv fastsætter.
Artikel 214
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende personer kan identificeres med et individuelt registreringsnummer:
enhver afgiftspligtig person, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, som på medlemsstaternes respektive område foretager leveringer af varer eller ydelser, som giver den pågældende fradragsret, bortset fra leveringer af varer eller ydelser, for hvilke momsen udelukkende påhviler kunden eller modtageren i overensstemmelse med artikel 194-197 og artikel 199
enhver afgiftspligtig person eller ikke–afgiftspligtig juridisk person, som foretager erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, ►C1 der er momspligtige i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), eller som har benyttet den i artikel 3, stk. 3, fastsatte mulighed for at svare moms ◄ af sine erhvervelser inden for Fællesskabet
enhver afgiftspligtig person, der på medlemsstaternes respektive område foretager erhvervelser af varer inden for Fællesskabet med henblik på ►C1 transaktioner, der falder ind under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, ◄ omhandlede former for virksomhed, og som han udfører uden for dette område.
Enhver afgiftspligtig person, der på medlemsstaternes respektive område modtager tjenesteydelser, for hvilke han skal betale moms i henhold til artikel 196
Enhver afgiftspligtig person, der er etableret på medlemsstaternes respektive område og leverer tjenesteydelser på en anden medlemsstats område, for hvilke udelukkende modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.
Artikel 215
Momsregistreringsnummeret indeholder et præfiks svarende til ISO–kode 3166 alpha 2, hvormed den medlemsstat, der har tildelt det pågældende nummer, kan identificeres.
Grækenland kan dog anvende præfikset »EL«.
Præfikset »XI« anvendes for Nordirland.
Artikel 216
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres registreringssystem gør det muligt at identificere de i artikel 214 omhandlede afgiftspligtige personer og således sikrer en korrekt anvendelse af den i artikel 402 fastsatte momsovergangsordning for transaktioner inden for Fællesskabet.
KAPITEL 3
Fakturering
Afdeling 1
Definition
Artikel 217
I dette direktiv forstås ved »elektronisk faktura« en faktura, der indeholder de i henhold til dette direktiv krævede oplysninger, og som er udstedt og modtaget i elektronisk format.
Afdeling 2
Begrebet faktura
Artikel 218
Ved anvendelsen af dette direktiv accepterer medlemsstaterne som faktura ethvert dokument eller enhver meddelelse i papirform eller elektronisk form, der opfylder betingelserne i dette kapitel.
Artikel 219
Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.
Afdeling 3
Udstedelse af fakturaer
Artikel 219a
Uanset stk. 1 foretages fakturering efter følgende regler:
de gældende regler i den medlemsstat, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra leveringen har fundet sted, eller, hvis der ikke findes et sådant hjemsted eller fast forretningssted, den medlemsstat, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, når:
leverandøren ikke er etableret i den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller ydelser anses for at have fundet sted i henhold til bestemmelserne i afsnit V, eller leveringen foretages uden medvirken af et forretningssted tilhørende leverandøren i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 192a, litra b), og den betalingspligtige for momsen er den person, som varerne eller ydelserne leveres til, medmindre kunden udsteder fakturaen (selvfakturering)
leveringen af varer eller ydelser anses for ikke at have fundet sted i Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i afsnit V
de gældende regler i den medlemsstat, hvor den leverandør, der gør brug af en af de særordninger, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, er registreret.
Artikel 220
Enhver afgiftspligtig person skal sørge for, at der udstedes en faktura af ham selv eller af hans kunde eller i hans navn og for hans regning af en tredjeperson i følgende tilfælde:
for levering af varer eller ydelser, som han foretager til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke–afgiftspligtig juridisk person
for levering af varer omhandlet i artikel 33, litra a), undtagen når en afgiftspligtig person gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3
for levering af varer foretaget på de i artikel 138 fastsatte betingelser
for de afdrag, han modtager, før en af de i nr. 1 og 2 omhandlede leveringer af varer har fundet sted
for de afdrag, han modtager fra en anden afgiftspligtig person eller fra en ikke-afgiftspligtig juridisk person, før leveringen af ydelsen er afsluttet.
Artikel 220a
Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer mulighed for at udstede en forenklet faktura i følgende tilfælde:
hvis fakturabeløbet ikke er over 100 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta
hvis den udstedte faktura er et dokument eller en meddelelse, der sidestilles med en faktura i henhold til artikel 219.
Artikel 221
Artikel 222
For leveringer af varer, der foretages på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller for leveringer af ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af artikel 196, skal der udstedes en faktura senest den femtende dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftspligten er indtrådt.
For andre leveringer af varer eller ydelser kan medlemsstaterne pålægge afgiftspligtige personer tidsfrister for udstedelse af fakturaer.
Artikel 223
Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer mulighed for at udstede samlefakturaer, der omfatter flere særskilte leveringer af varer eller ydelser, forudsat at momsen på de leveringer, der er nævnt på samlefakturaen, forfalder i den samme kalendermåned.
Uden at det berører artikel 222, kan medlemsstaterne tillade, at samlefakturaer omfatter leveringer, hvor momsen forfalder inden for en periode, der er længere end en kalendermåned.
Artikel 224
Kunden kan udstede fakturaer for en afgiftspligtig persons levering af varer eller ydelser til ham under forudsætning af, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en procedure, hvorefter hver enkelt faktura godkendes af den afgiftspligtige person, der foretager leveringen af varerne eller ydelserne. Medlemsstaterne kan kræve, at fakturaerne udstedes i den afgiftspligtige persons navn og for hans regning.
Artikel 225
Medlemsstaterne kan stille særlige krav til afgiftspligtige personer for det tilfælde, at den tredjeperson eller den kunde, der udsteder fakturaerne, er etableret i et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU ( 14 ) og forordning (EF) nr. 1798/2003 ( 15 ).
Afdeling 4
Indhold af fakturaer
Artikel 226
Med forbehold af særbestemmelserne i dette direktiv er det med henblik på momsen kun obligatorisk at anføre følgende oplysninger på de fakturaer, der udstedes i medfør af bestemmelserne i artikel 220 og 221:
fakturaens udstedelsesdato
et fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer den enkelte faktura
det momsregistreringsnummer omhandlet i artikel 214, hvorunder den afgiftspligtige person har foretaget leveringen af varerne eller ydelserne
kundens momsregistreringsnummer omhandlet i artikel 214, hvorunder denne har modtaget en levering af varer eller ydelser, for hvilken han er betalingspligtig for momsen, eller en levering af varer omhandlet i artikel 138
den afgiftspligtige persons og kundens fulde navn og adresse
mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor det i artikel 220, nr. 4) og 5), omhandlede afdrag betales, forudsat at en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato
i tilfælde af at afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor betalingen modtages i overensstemmelse med artikel 66, litra b), og fradragsretten indtræffer på det tidspunkt, hvor den fradragsberettigede afgift forfalder, angivelsen kasseregnskab
afgiftsgrundlaget angivet for hver enkelt sats eller fritagelse, enhedsprisen uden moms, samt eventuelle rabatter og prisnedslag, hvis de ikke er medregnet i enhedsprisen
den gældende momssats
det momsbeløb, der skal betales, undtagen hvis der anvendes en særordning, for hvilken dette direktiv udelukker en sådan oplysning
i tilfælde af at den kunde, der modtager en levering, udsteder fakturaen i leverandørens sted, angivelsen selvfakturering
i tilfælde af fritagelse, henvisning til gældende bestemmelse i dette direktiv eller den tilsvarende nationale bestemmelse eller anden angivelse af, at leveringen af varer eller ydelser er fritaget
i tilfælde af at kunden er betalingspligtig for momsen, angivelsen omvendt betalingspligt
i tilfælde af levering af et nyt transportmiddel foretaget på de i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra a), fastsatte betingelser, de oplysninger, der er anført i artikel 2, stk. 2, litra b)
i tilfælde af anvendelse af fortjenstmargenordningen for rejsebureauer, angivelsen fortjenstmargenordning — rejsebureauer
i tilfælde af anvendelse af en af de særordninger, der gælder for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, angivelsen »fortjenstmargenordning — brugte genstande«, »fortjenstmargenordning — kunstgenstande« eller »fortjenstmargenordning — samlerobjekter og antik«
i tilfælde, hvor den for momsen betalingspligtige person er en fiskal repræsentant i henhold til artikel 204, den fiskale repræsentants momsregistreringsnummer som omhandlet i artikel 214 samt den pågældendes fulde navn og adresse.
Artikel 226a
Når fakturaen udstedes af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, eller hvis forretningssted i den medlemsstat ikke medvirker ved leveringen, jf. artikel 192a, og som leverer varer eller ydelser til en kunde, som er betalingspligtig for momsen, kan den afgiftspligtige person udelade de oplysninger, der er nævnt i artikel 226, nr. 8, 9 og 10, og i stedet angive afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser og deres art.
Artikel 226b
Hvad angår forenklede fakturaer, der udstedes i medfør af artikel 220a og artikel 221, stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne kræve, at de som minimum indeholder følgende oplysninger:
fakturaens udstedelsesdato
identifikation af den afgiftspligtige person, der leverer varerne eller ydelserne
identifikation af, hvilken type varer eller ydelser der leveres
det momsbeløb, der skal betales, eller de nødvendige oplysninger til beregning deraf
hvis den udstedte faktura er et dokument eller en meddelelse, der behandles som en faktura i henhold til artikel 219, specifik og utvetydig henvisning til denne oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres.
De kan ikke kræve andre oplysninger på fakturaen end dem, der er omhandlet i artikel 226, 227 og 230.
Artikel 227
Medlemsstaterne kan pålægge afgiftspligtige personer, der er etableret på deres område og dér leverer varer eller ydelser, at oplyse ►C1 kundens momsregistreringsnummer som omhandlet i artikel 214, i andre tilfælde end de i artikel 226, nr. 4), omhandlede. ◄
▼M9 —————
Artikel 229
Medlemsstaterne må ikke kræve, at fakturaerne underskrives.
Artikel 230
De beløb, der er anført på fakturaen, kan angives i en hvilken som helst valuta, forudsat at det momsbeløb, der skal betales eller reguleres, er angivet i medlemsstatens nationale valuta ved hjælp af den omregningsmekanisme, der er fastsat i artikel 91.
▼M9 —————
Afdeling 5
Artikel 232
Anvendelse af en elektronisk faktura forudsætter, at modtageren er indforstået hermed.
Artikel 233
Enhver afgiftspligtig person bestemmer, hvordan han vil sikre ægtheden af oprindelsen, integriteten af indholdet samt læsbarheden af fakturaen. Dette kan opnås ved enhver virksomhedskontrol, der etablerer et pålideligt revisionsspor mellem en faktura og en leverance af varer eller ydelser.
Ved ægtheden af oprindelsen forstås sikringen af identiteten af leverandøren eller fakturaens udsteder.
Ved integriteten af indholdet forstås, at det indhold, der er påkrævet i henhold til dette direktiv, ikke er blevet ændret.
Ud over den form for virksomhedskontrol, der er beskrevet i stk. 1, er følgende eksempler på teknologier, der sikrer ægtheden af oprindelsen og integriteten af indholdet af en elektronisk faktura:
en avanceret elektronisk signatur, jf. artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer ( 16 ), der eventuelt kan være baseret på et kvalificeret certifikat og genereret af et sikkert signaturgenereringssystem, jf. direktiv 1999/93/EF, artikel 2, nr. 6 og 10.
elektronisk dataudveksling (EDI) som defineret i artikel 2 i bilag 1 til Kommissionens henstilling 94/820/EF af 19. oktober 1994 om de retlige aspekter af elektronisk dataudveksling ( 17 ), når kontrakten om denne udveksling fastsætter, at der skal anvendes procedurer, som garanterer ægtheden af dataenes oprindelse og deres integritet.
▼M9 —————
Artikel 235
Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke krav til elektroniske fakturaer udstedt for varer eller tjenester, der er leveret på deres område fra et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr. 1798/2003.
Artikel 236
Hvis partier omfattende flere elektroniske fakturaer fremsendes til eller stilles til rådighed for samme modtager, kan oplysninger, som er fælles for de forskellige fakturaer, blot angives én gang, for så vidt der for hver faktura er adgang til samtlige oplysninger.
Artikel 237
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet en samlet evalueringsrapport, der bygger på en uafhængig økonomisk undersøgelse, om virkningen af de fra den 1. januar 2013 gældende faktureringsregler og navnlig om, i hvilket omfang de reelt har ført til en mindskelse af de administrative byrder for virksomhederne, om nødvendigt ledsaget af et passende forslag til ændring af de relevante regler.
Afdeling 6
Forenklinger
Artikel 238
Medlemsstaterne kan efter høring af Momsudvalget og på betingelser, de selv fastsætter, bestemme, at der på fakturaer vedrørende varer eller ydelser kun anføres de i artikel 226b nævnte oplysninger i følgende tilfælde:
hvis fakturabeløbet er på over 100 EUR, men ikke er over 400 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta
hvis handels- eller administrationspraksis i den pågældende erhvervssektor eller de tekniske vilkår for udstedelse af fakturaerne gør det meget vanskeligt at overholde samtlige forpligtelser i artikel 226 eller 230.
▼M9 —————
Artikel 239
Når medlemsstaterne gør brug af den i artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede mulighed for ikke at give et momsregistreringsnummer til afgiftspligtige personer, som ikke foretager nogen af de transaktioner, der er omhandlet i artikel 20, 21, 22, 33, 36, 138 og 141, skal fakturaen, når der ikke er tildelt leverandøren eller kunden et sådant registreringsnummer, i stedet indeholde et skatteregistreringsnummer som defineret af de berørte medlemsstater.
Artikel 240
De medlemsstater, der gør brug af den i artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede mulighed, kan, hvis den afgiftspligtige person har fået tildelt et momsregistreringsnummer, desuden bestemme, at fakturaen skal indeholde følgende oplysninger:
leverandørens momsregistreringsnummer og skatteregistreringsnummer for så vidt angår levering af ydelser omhandlet i artikel 44, 47, 50, 53, 54 og 55, og levering af varer omhandlet i artikel 138 og 141
enten leverandørens skatteregistreringsnummer eller hans momsregistreringsnummer for så vidt angår andre leveringer af varer og ydelser.
KAPITEL 4
Regnskaber
Afdeling 1
Definition
Artikel 241
I dette kapitel forstås ved »elektronisk« opbevaring af en faktura at lagre data ved hjælp af elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering) og lagring og under anvendelse af tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.
Afdeling 2
Almindelige forpligtelser
Artikel 242
Enhver afgiftspligtig person skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre momsens anvendelse og skattemyndighedernes kontrol hermed.
Artikel 242a
Sådanne regnskaber skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år, hvor en transaktion blev foretaget.
Artikel 243
Enhver afgiftspligtig person, til hvem der leveres varer i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i artikel 17a, skal føre et register over disse varer.
Afdeling 2a
Generelle forpligtelser for betalingstjenesteudbydere
Artikel 243a
I denne afdeling forstås ved:
»betalingstjenesteudbyder«: enhver af de kategorier af betalingstjenesteudbydere, som er anført i artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 ( 18 ), eller en fysisk eller juridisk person, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 32 i nævnte direktiv
»betalingstjeneste«: enhver af de forretningsaktiviteter, som er anført i punkt 3-6 i bilag I til direktiv (EU) 2015/2366
»betaling«: med forbehold af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2015/2366, en betalingstransaktion som defineret i nævnte direktivs artikel 4, nr. 5), eller en pengeoverførsel som defineret i nævnte direktivs artikel 4, nr. 22)
»betaler«: en betaler som defineret i artikel 4, nr. 8), i direktiv (EU) 2015/2366
»betalingsmodtager«: en betalingsmodtager som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv (EU) 2015/2366
»hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, nr. 1), i direktiv (EU) 2015/2366
»værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, nr. 2), i direktiv (EU) 2015/2366
»betalingskonto«: en betalingskonto som defineret i artikel 4, nr. 12), i direktiv (EU) 2015/2366
»IBAN«: IBAN som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 ( 19 )
»BIC«: BIC som defineret i artikel 2, nr. 16), i forordning (EU) nr. 260/2012.
Artikel 243b
Kravet i første afsnit finder kun anvendelse på betalingstjenester, der udbydes vedrørende grænseoverskridende betalinger. En betaling anses for at være en grænseoverskridende betaling, når betaleren befinder sig i én medlemsstat, og betalingsmodtageren befinder sig i en anden medlemsstat, på et tredjelandsområde eller i et tredjeland.
Antallet af de grænseoverskridende betalinger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, beregnes ud fra de betalingstjenester, der udbydes af betalingstjenesteudbydere pr. medlemsstat og pr. identifikator, jf. artikel 243c, stk. 2. Hvis en betalingstjenesteudbyder har oplysninger om, at en betalingsmodtager har flere identifikatorer, foretages beregningen pr. betalingsmodtager.
Hvis kravet til betalingstjenesteudbydere i stk. 1 finder anvendelse, skal registrene:
opbevares af betalingstjenesteudbyderen i et elektronisk format i en periode på tre kalenderår fra udgangen af kalenderåret for betalingsdatoen
gøres tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24b i forordning (EU) nr. 904/2010 for betalingstjenesteudbyderens hjemland eller for værtslandene, når betalingstjenesteudbyderen udbyder betalingstjenester i andre medlemsstater end hjemlandet.
Artikel 243c
Med henblik på anvendelsen af artikel 243b, stk. 1, andet afsnit, og med forbehold af bestemmelserne i afsnit V anses betaleren for at befinde sig i den medlemsstat, der svarer til:
IBAN-nummeret på betalerens betalingskonto eller enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer betaleren og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig, eller i mangel af sådanne identifikatorer,
BIC-koden eller enhver anden forretningsidentifikationskode, der utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, der handler på vegne af betaleren, og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig.
Med henblik på anvendelsen af artikel 243b, stk. 1, andet afsnit, anses betalingsmodtageren for at befinde sig i den medlemsstat, på det tredjelandsområde eller i det tredjeland, der svarer til:
IBAN-nummeret på betalingsmodtagerens betalingskonto eller enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer betalingsmodtageren og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig, eller i mangel af sådanne identifikatorer
BIC-koden eller enhver anden forretningsidentifikationskode, der utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, der handler på vegne af betalingsmodtageren, og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig.
Artikel 243d
Det register, som betalingstjenesteudbyderne skal føre i henhold til artikel 243b, skal indeholde følgende oplysninger:
BIC-koden eller enhver forretningsidentifikationskode, som utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen
betalingsmodtagerens navn eller virksomhedsnavn, som det fremgår af betalingstjenesteudbyderens register
hvis det foreligger, betalingsmodtagerens momsnummer eller andet nationalt skattenummer
IBAN-nummeret eller, hvis IBAN-nummeret ikke foreligger, enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer betalingsmodtageren og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig
BIC-koden eller enhver forretningsidentifikationskode, som utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, der handler på vegne af betalingsmodtageren, og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig, hvis betalingsmodtageren modtager midler uden at have en betalingskonto
hvis den foreligger, betalingsmodtagerens adresse som den fremgår af betalingstjenesteudbyderens register
nærmere oplysninger om enhver grænseoverskridende betaling, som er omhandlet i artikel 243b, stk. 1
nærmere oplysninger om enhver tilbagebetaling, der er identificeret som havende forbindelse med de grænseoverskridende betalinger, som er omhandlet i litra g).
De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, litra g) og h), skal indeholde nærmere angivelse af:
dato og tidspunkt for betalingen eller tilbagebetalingen
beløb og valuta for betalingen eller tilbagebetalingen
oprindelsesmedlemsstaten for den betaling, som er modtaget af betalingsmodtageren eller på dennes vegne, bestemmelsesmedlemsstaten for tilbagebetalingen, alt efter hvad der er relevant, og de oplysninger, som anvendes til at bestemme betalingens eller tilbagebetalingens oprindelses- eller bestemmelsessted i overensstemmelse med artikel 243c
enhver reference, som utvetydigt identificerer betalingen
hvis det er relevant, oplysning om, at betalingen er initieret i den forretningsdrivendes fysiske lokaler.
Afdeling 3
Særlige forpligtelser i forbindelse med opbevaring af fakturaer af enhver art
Artikel 244
Enhver afgiftspligtig person skal sørge for opbevaring af kopier af fakturaer, som er udstedt af ham selv, af kunden eller i hans navn og for hans regning af en tredjeperson, samt af fakturaer, som han har modtaget.
Artikel 245
Medlemsstaterne kan desuden bestemme, at afgiftspligtige personer, der er etableret på deres område, skal opbevare fakturaer dér, som er udstedt af dem selv, af kunden eller i deres navn og for deres regning af en tredjeperson, samt alle modtagne fakturaer, når opbevaringen ikke sker elektronisk med deraf følgende fuld onlineadgang til de pågældende oplysninger.
▼M9 —————
Artikel 247
Artikel 248
Medlemsstaterne kan på betingelser, som de selv fastsætter, indføre pligt til opbevaring af fakturaer, som ikke–afgiftspligtige personer har modtaget.
Afdeling 4
Ret til adgang til fakturaer, der opbevares elektronisk i en anden medlemsstat
Artikel 248a
Medlemsstaterne kan med henblik på kontrol kræve en oversættelse til deres nationale sprog af fakturaer, der vedrører leveringer af varer eller ydelser på deres område, og fakturaer, som modtages af afgiftspligtige personer etableret på deres område. Medlemsstaterne må imidlertid ikke indføre et generelt krav om, at fakturaer skal oversættes.
Artikel 249
Når en afgiftspligtig person opbevarer udstedte eller modtagne fakturaer elektronisk, således at der sikres onlineadgang til de pågældende data, har de kompetente myndigheder i den afgiftspligtige persons etableringsmedlemsstat og de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, hvis momsen skal betales dér, af kontrolhensyn ret til at få adgang til, downloade og anvende disse fakturaer.
KAPITEL 5
Angivelser
Artikel 250
Artikel 251
Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 250, skal momsangivelsen for en given afgiftsperiode indeholde følgende oplysninger:
det samlede beløb, uden moms, for de i artikel 138 omhandlede leveringer af varer, for hvilke afgiften er forfaldet i løbet af afgiftsperioden
det samlede beløb, uden moms, for de i artikel 33 og 36 omhandlede leveringer af varer, der er foretaget på en anden medlemsstats område, og for hvilke afgiften er forfaldet i løbet af afgiftsperioden, hvis afgangsstedet for forsendelsen eller transporten af varerne ligger i den medlemsstat, hvor angivelsen skal indgives
det samlede beløb, uden moms, for erhvervelserne af varer inden for Fællesskabet samt for de hermed sidestillede transaktioner omhandlet i artikel 21 og 22, der har fundet sted i den medlemsstat, hvor angivelsen skal indgives, og for hvilke afgiften er forfaldet i løbet af afgiftsperioden
det samlede beløb, uden moms, for de i artikel 33 og 36 omhandlede leveringer af varer, der er foretaget i den medlemsstat, hvor angivelsen skal indgives, og for hvilke afgiften er forfaldet i løbet af afgiftsperioden, hvis afgangsstedet for forsendelsen eller transporten af varerne ligger på en anden medlemsstats område
det samlede beløb, uden moms, for leveringer af varer, der er foretaget i den medlemsstat, hvor angivelsen skal indgives, for hvilke den afgiftspligtige person er udpeget som betalingspligtig for momsen i overensstemmelse med artikel 197, og for hvilke afgiften er forfaldet i løbet af afgiftsperioden.
Artikel 252
Medlemsstaterne kan dog fastsætte andre perioder, der imidlertid ikke må overstige et år.
Artikel 253
Sverige kan anvende en forenklet procedure for små og mellemstore virksomheder, hvor afgiftspligtige personer, der kun foretager indenlandske afgiftspligtige transaktioner, indgiver momsangivelsen tre måneder efter skatteårets ophør.
Artikel 254
For leveringer af nye transportmidler, der foretages på de i artikel 138, stk. 2, litra a), omhandlede betingelser af en momsregistreret afgiftspligtig person til en ikke–momsregistreret kunde eller af en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 9, stk. 2, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sælgeren meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige for momsens anvendelse og myndighedernes kontrol hermed.
Artikel 255
Når medlemsstaterne i forbindelse med investeringsguld udpeger kunden som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 198, stk. 1, eller hvis de, for så vidt angår guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter eller investeringsguld som defineret i artikel 344, stk. 1, anvender den i artikel 198, stk. 2, omhandlede mulighed for at udpege kunden som betalingspligtig for momsen, træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne person opfylder de i dette kapitel omhandlede forpligtelser med hensyn til momsangivelse.
Artikel 256
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i henhold til artikel 194-197 og artikel 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på deres område, opfylder de i dette kapitel omhandlede forpligtelser med hensyn til momsangivelse.
Artikel 257
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ikke–afgiftspligtige juridiske personer, der er betalingspligtige for momsen i forbindelse med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), opfylder de i dette kapitel omhandlede forpligtelser med hensyn til momsangivelse.
Artikel 258
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for angivelsen for så vidt angår erhvervelser af nye transportmidler inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), samt for så vidt angår erhvervelser af punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii).
Artikel 259
Medlemsstaterne kan kræve, at personer, der foretager erhvervelser af nye transportmidler inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), ved indgivelsen af momsangivelsen giver alle de oplysninger, der er nødvendige for momsens anvendelse og myndighedernes kontrol hermed.
Artikel 260
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende angivelsen i forbindelse med indførsel af varer.
Artikel 261
KAPITEL 6
Oversigter
Artikel 262
Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal indsende en oversigt over følgende:
de momsregistrerede erhververe, til hvilke vedkommende har leveret varer på de i artikel 138, stk. 1, og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser
de momsregistrerede personer, til hvilke vedkommende har leveret varer efter selv at have fået varerne leveret ved erhvervelse inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 42
de afgiftspligtige personer og de ikkeafgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer, til hvilke vedkommende har leveret ydelser, bortset fra ydelser, der er fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er afgiftspligtig, og for hvilke modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.
Artikel 263
Den i første afsnit omhandlede valgmulighed ophører med at gælde fra udgangen af den måned, i hvilken det samlede beløb uden moms for de leveringer af varer, der er omhandlet i artikel 264, stk. 1, litra d), og artikel 265, stk. 1, litra c), for det i gangværende kvartal overstiger et beløb på 50 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta. I så fald udarbejdes der en oversigt for den eller de måneder, der er gået siden kvartalets begyndelse, inden for en frist, der ikke overstiger en måned.
Medlemsstaterne kan navnlig kræve, at afgiftspligtige personer, der foretager de leveringer af varer og ydelser, der er omhandlet i artikel 264, stk. 1, litra d), indgiver oversigten inden for den frist, der resulterer af anvendelsen af stk. 1-1b.
Artikel 264
Oversigten skal indeholde følgende oplysninger:
den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i den medlemsstat, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har foretaget leveringer af varer på de i artikel 138, stk. 1, fastsatte betingelser eller har leveret afgiftspligtige ydelser på de i artikel 44 fastsatte betingelser
momsregistreringsnummeret på erhververen af varer eller modtageren af tjenesteydelser i en anden medlemsstat end den, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har fået varerne eller ydelserne leveret
den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i den medlemsstat, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har foretaget en overførsel til en anden medlemsstat som omhandlet i artikel 138, stk. 2, litra c), samt det nummer, hvorunder han er registreret i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes
for hver enkelt erhverver af varer eller modtager af tjenesteydelser det samlede beløb for de leveringer af varer og det samlede beløb for de leveringer af ydelser, den afgiftspligtige person har foretaget
for de i artikel 138, stk. 2, litra c), omhandlede leveringer af varer bestående af overførsel til en anden medlemsstat det samlede beløb for disse leveringer fastsat i overensstemmelse med artikel 76
beløbet for de reguleringer, der foretages i henhold til artikel 90.
Det i stk. 1, litra f), omhandlede beløb angives for den indgivelsesperiode, der er fastsat i henhold til artikel 263, stk. 1,-1c, i hvilken reguleringen meddeles erhververen.
Artikel 265
I tilfælde af erhvervelser af varer inden ►C1 for Fællesskabet som omhandlet i artikel 42 skal den afgiftspligtige person, ◄ der er momsregistreret i den medlemsstat, som har tildelt ham det momsregistreringsnummer, hvorunder han har erhvervet varerne, på oversigten tydeligt angive følgende oplysninger:
hans momsregistreringsnummer i denne medlemsstat, og hvorunder erhvervelsen og den efterfølgende levering af varer er foretaget
momsregistreringsnummeret for modtageren af den efterfølgende levering fra den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes
for hver enkelt af disse modtagere det samlede beløb uden moms af de leveringer, som den afgiftspligtige person har foretaget i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes.
Artikel 266
Uanset artikel 264 og 265 kan medlemsstaterne bestemme, at oversigterne skal indeholde flere oplysninger.
Artikel 267
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i henhold til artikel 194 og 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på deres område, opfylder den i dette kapitel omhandlede forpligtelse til at indgive oversigter.
Artikel 268
Medlemsstaterne kan kræve, at afgiftspligtige personer, der på deres område foretager erhvervelser af varer inden for Fællesskabet samt hermed sidestillede transaktioner omhandlet i artikel 21 og 22, indgiver angivelser med detaljerede oplysninger om disse erhvervelser, idet sådanne angivelser dog ikke kan kræves for perioder på under en måned.
Artikel 269
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, kan give en medlemsstat tilladelse til at indføre de i artikel 270 og 271 omhandlede særlige foranstaltninger for at forenkle den forpligtelse til at indgive oversigter, der er omhandlet i dette kapitel. Disse foranstaltninger må ikke anfægte kontrollen med transaktioner inden for Fællesskabet.
Artikel 270
I medfør af den i artikel 269 omhandlede tilladelse kan medlemsstaterne tillade, at afgiftspligtige personer indgiver en årlig oversigt over momsregistreringsnumrene for de kunder i andre medlemsstater, som de har leveret varer til på de i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser, når den afgiftspligtige person opfylder følgende tre betingelser:
den samlede årlige værdi uden moms af hans leveringer af varer og ydelser må ikke overstige den årlige omsætning, der tjener som reference for den i artikel 282-292 omhandlede fritagelse for små virksomheder, med mere end 35 000 EUR eller et hertil svarende beløb i national valuta
den samlede årlige værdi uden moms af de leveringer af varer, som han foretager på betingelserne i artikel 138, må ikke overstige 15 000 EUR eller et hertil svarende beløb i national valuta
leveringer af varer, som han foretager på betingelserne i artikel 138, må ikke omfatte nye transportmidler.
Artikel 271
I medfør af den i artikel 269 omhandlede tilladelse kan de medlemsstater, der fastsætter varigheden af den afgiftsperiode, for hvilken en afgiftspligtig person skal indgive den i artikel 250 omhandlede momsangivelse, til over tre måneder, tillade, at denne afgiftspligtige person indgiver oversigten for samme periode, når den afgiftspligtige person opfylder følgende tre betingelser:
den samlede årlige værdi uden moms af hans leveringer af varer og ydelser må ikke overstige 200 000 EUR eller et hertil svarende beløb i national valuta
den samlede årlige værdi uden moms af de leveringer af varer, som han foretager på betingelserne i artikel 138, må ikke overstige 15 000 EUR eller et hertil svarende beløb i national valuta
leveringer af varer, som han foretager på betingelserne i artikel 138, må ikke omfatte nye transportmidler.
KAPITEL 7
Diverse bestemmelser
Artikel 272
Medlemsstaterne kan fritage følgende afgiftspligtige personer for visse eller samtlige forpligtelser, der er omhandlet i kapitel 2-6:
afgiftspligtige personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1
afgiftspligtige personer, som ikke foretager nogen af de i artikel 20, 21, 22, 33, 36, 136a, 138 og 141 omhandlede transaktioner
afgiftspligtige personer, som kun foretager leveringer af varer og ydelser, som er fritaget for afgift i medfør af artikel 132, 135 og 136, artikel 146-149 samt artikel 151, 152 og 153
afgiftspligtige personer, der er omfattet af den i artikel 282-292 omhandlede fritagelse for små virksomheder
afgiftspligtige personer, der er omfattet af den fælles standardsatsordning for landbrugere.
Medlemsstaterne kan ikke fritage de i første afsnit, litra b), omhandlede afgiftspligtige personer fra faktureringsforpligtelserne i kapitel 3, afdeling 3-6, og i kapitel 4, afdeling 3.
Artikel 273
Medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, forudsat at der sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner mellem medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og såfremt disse forpligtelser ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen.
Muligheden i stk. 1 kan ikke anvendes til at pålægge faktureringsforpligtelser ud over dem, der er fastsat i kapitel 3.
KAPITEL 8
Forpligtelser i forbindelse med visse former for indførsel og udførsel
Afdeling 1
Indførsel
Artikel 274
Bestemmelserne i artikel 275, 276 og 277 finder anvendelse på indførsel af varer, der er i fri omsætning, og som indføres i Fællesskabet fra et tredjelandsområde, der indgår i Fællesskabets toldområde.
Artikel 275
Formaliteterne i forbindelse med indførsel af de i artikel 274 omhandlede varer er de samme som dem, der er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser vedrørende indførsel af varer til Fællesskabets toldområde.
Artikel 276
Når ankomststedet for forsendelsen eller transporten af de i artikel 274 omhandlede varer ligger uden for den medlemsstat, hvor de indføres til Fællesskabet, forsendes de inden for Fællesskabet under den ordning for intern fællesskabsforsendelse, som er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser, i det omfang de straks ved indførslen til Fællesskabet er blevet angivet som henhørende under denne ordning.
Artikel 277
Når de i artikel 274 omhandlede varer ved indførslen til Fællesskabet befinder sig i en af de situationer, der, hvis varerne var indført i medfør af artikel 30, stk. 1, ville have betydet, at de var omfattet af en af de ordninger eller procedurer, der er omhandlet i artikel 156, eller en toldordning med midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for importafgifter, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at disse varer kan forblive inden for Fællesskabet på samme betingelser som dem, der gælder for anvendelsen af disse ordninger eller procedurer.
Afdeling 2
Udførsel
Artikel 278
Bestemmelserne i artikel 279 og 280 finder anvendelse på udførsel af varer, der er i fri omsætning, og som forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til et tredjelandsområde, som indgår i Fællesskabets toldområde.
Artikel 279
Formaliteterne i forbindelse med udførsel af de i artikel 278 omhandlede varer fra Fællesskabets toldområde er de samme som dem, der er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser vedrørende udførsel af varer fra Fællesskabets toldområde.
Artikel 280
For varer, der midlertidigt udføres fra Fællesskabet med henblik på genindførsel, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at disse varer ved genindførslen til Fællesskabet kan blive omfattet af samme bestemmelser, som hvis de midlertidigt var blevet udført fra Fællesskabets toldområde.
AFSNIT XII
SÆRORDNINGER
KAPITEL 1
Særordning for små virksomheder
Afdeling 1
Forenklede regler for pålæggelse og opkrævning af afgifter
Artikel 281
De medlemsstater, som i forbindelse med anvendelsen af den almindelige momsordning på små virksomheder måtte støde på vanskeligheder som følge af disses virksomhed eller opbygning, kan inden for de grænser og på de betingelser, som de fastsætter, og efter høring af Momsudvalget anvende forenklede regler for pålæggelse og opkrævning af afgiften, navnlig i forbindelse med standardsatsordningerne, uden at dette dog kan medføre afgiftslettelser.
Afdeling 2
Fritagelser eller gradvise nedsættelser
Artikel 282
De i denne afdeling omhandlede fritagelser og nedsættelser finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder.
Artikel 283
Følgende transaktioner er udelukket fra den i denne afdeling fastsatte ordning:
transaktioner, der udføres lejlighedsvis som omhandlet i artikel 12
levering af nye transportmidler, som foretages på de i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra a), fastsatte betingelser
levering af varer og ydelser, som foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales.
Artikel 284
De medlemsstater, som anvendte en gradvis nedsættelse af afgiften, må hverken hæve den øvre grænse for denne nedsættelse eller gøre betingelserne for dens indrømmelse mere fordelagtige.
Artikel 285
De medlemsstater, som ikke har benyttet den i artikel 14 i direktiv 67/228/EØF omhandlede mulighed, kan indrømme afgiftsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med 5 000 EUR eller modværdien heraf i national valuta.
De i stk. 1 omhandlede medlemsstater kan indføre en gradvis nedsættelse af afgiften for afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning overstiger det loft, de har fastsat med henblik på anvendelsen af afgiftsfritagelse.
Artikel 286
De medlemsstater, som pr. 17. maj 1977 anvendte afgiftsfritagelse på afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning var lig med eller oversteg modværdien i national valuta af 5 000 europæiske regningsenheder beregnet på grundlag af omregningskursen den pågældende dato, kan forhøje denne fritagelse med henblik på at opretholde dens faktiske værdi.
Artikel 287
Medlemsstater, som er tiltrådt efter den 1. januar 1978, kan indrømme afgiftsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med modværdien i national valuta af følgende beløb beregnet på grundlag af kursen på dagen for deres tiltrædelse:
Grækenland: 10 000 europæiske regningsenheder
Spanien: 10 000 ECU
Portugal: 10 000 ECU
Østrig: 35 000 ECU
Finland: 10 000 ECU
Sverige: 10 000 ECU
Den Tjekkiske Republik: 35 000 EUR
Estland: 16 000 EUR
Cypern: 15 600 EUR
Letland: 17 200 EUR
Litauen: 29 000 EUR
Ungarn: 35 000 EUR
Malta: 37 000 EUR, når den økonomiske virksomhed hovedsagelig består i levering af varer, 24 300 EUR når den økonomiske virksomhed hovedsagelig består i levering af ydelser med en ringe merværdi (højt input), og 14 600 EUR i andre tilfælde, dvs. levering af ydelser med høj merværdi (lavt input)
Polen: 10 000 EUR
Slovenien: 25 000 EUR
Slovakiet: 35 000 EUR.
Bulgarien: 25 600 EUR
Rumænien: 35 000 EUR.
Kroatien: 35 000 EUR.
Artikel 288
Den omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelsen af den i denne afdeling omhandlede ordning, består af følgende beløb uden moms:
beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang disse pålægges afgift
beløbet for transaktioner, som i henhold til artikel 98, stk. 2, eller artikel 105a er fritaget med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms
beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 146-149 og artikel 151, 152 og 153
beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i artikel 135, stk. 1, litra b) til g), omhandlede finansielle transaktioner og for forsikringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.
Overdragelse af materielle eller immaterielle investeringsaktiver, som udgjorde en del af en virksomheds aktiver, tages dog ikke i betragtning ved beregning af omsætningens størrelse.
Artikel 289
Afgiftspligtige personer, der er fritaget for afgift, er ikke berettiget til at foretage fradrag af momsen i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177 eller til at anføre denne på deres fakturaer.
Artikel 290
Afgiftspligtige personer, som vil kunne opnå afgiftsfritagelse, kan vælge enten at være omfattet af den almindelige momsordning eller af de i artikel 281 omhandlede forenklede regler. I så fald nyder de godt af den gradvise afgiftsnedsættelse, som den nationale lovgivning eventuelt giver mulighed for.
Artikel 291
Afgiftspligtige personer, som nyder godt af den gradvise nedsættelse, anses med forbehold af anvendelsen af artikel 281 som afgiftspligtige efter den almindelige momsordning.
Artikel 292
Den i denne afdeling fastsatte ordning finder anvendelse indtil en dato, som fastsættes af Rådet i henhold til traktatens artikel 93, men som ikke må ligge senere end tidspunktet for ikrafttrædelsen af den endelige ordning, der er nævnt i artikel 402.
Afdeling 3
Rapport og revision
Artikel 293
Hvert fjerde år fra vedtagelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen på grundlag af oplysninger indhentet hos medlemsstaterne en rapport for Rådet om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, der, om nødvendigt og under hensyntagen til nødvendigheden af med tiden at opnå overensstemmelse mellem de nationale ordninger, ledsages af forslag vedrørende:
forbedring af særordningen for små virksomheder
tilpasning af de nationale ordninger med hensyn til fritagelser for og gradvise nedsættelser af momsen
tilpasning af de i afdeling 2 fastsatte tærskler.
Artikel 294
Rådet træffer i overensstemmelse med traktatens artikel 93 afgørelse om, hvorvidt det under den endelige ordning er nødvendigt med en særordning for små virksomheder, og træffer i givet fald bestemmelse om fælles begrænsninger og gennemførelsesbetingelser for den pågældende særordning.
KAPITEL 2
Fælles standardsatsordning for landbrugere
Artikel 295
I dette kapitel forstås ved:
»landbruger«: den afgiftspligtige person, der udøver sin virksomhed som led i en landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeribedrift
»landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeribedrifter«: de bedrifter, der af den enkelte medlemsstat anses som sådanne inden for rammerne af den produktionsvirksomhed, der er anført i bilag VII
»standardsatslandbruger«: den landbruger, på hvem den i dette kapitel omhandlede standardsatsordning finder anvendelse
»landbrugsprodukter«: de varer, der som et resultat af de i bilag VII anførte former for virksomhed frembringes af landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeribedrifter i de enkelte medlemsstater
»ydelser på landbrugsområdet«: de ydelser, især de i bilag VIII anførte, som præsteres af en landbruger ved hjælp af arbejdskraft eller de for hans landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeribedrift normale produktionsmidler, og som normalt indgår som led i landbrugsproduktionen
»momsbelastning i tidligere led«: den samlede momsbelastning, der er blevet pålagt varer og ydelser indkøbt af samtlige landbrugs-, skovbrugs- og fiskeribedrifter under standardsatsordningen i hver medlemsstat, i det omfang denne afgift vil være fradragsberettiget i medfør af artikel 167, 168 og 169 samt artikel 173-177 hos en landbruger, som er undergivet den almindelige momsordning
»standardsats for godtgørelse«: de procentsatser, som medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 297, 298 og 299, og som de anvender i de i artikel 300 omhandlede tilfælde for at give standardsatslandbrugerne mulighed for at opnå standardgodtgørelsen for momsbelastningen i tidligere led
»standardgodtgørelse«: det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af standardsatsen for godtgørelse på standardsatslandbrugerens omsætning i de i artikel 300 nævnte tilfælde.
Artikel 296
Artikel 297
Medlemsstaterne fastsætter i det omfang, det er nødvendigt, standardsatserne for godtgørelse. De kan fastsætte standardsatser for godtgørelse, der er forskellige for skovbrug, for forskellige undergrupper inden for landbruget og for fiskeri.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i henhold til stk. 1 fastsatte standardsatser for godtgørelse, før de tages i anvendelse.
Artikel 298
Standardsatserne for godtgørelse fastsættes på grundlag af makroøkonomiske oplysninger, der kun vedrører standardsatslandbrugere for de sidste tre år.
Satserne kan afrundes til nærmeste lavere eller højere halve procent. Medlemsstaterne kan også nedbringe disse satser til 0.
Artikel 299
Standardsatserne for godtgørelse må ikke bevirke, at standardsatslandbrugere som helhed får større tilbagebetalinger end momsbelastningen i tidligere led.
Artikel 300
Standardsatserne for godtgørelse anvendes på prisen uden moms for følgende varer og ydelser:
landbrugsprodukter, som standardsatslandbrugere har leveret til andre afgiftspligtige personer end dem, der i den medlemsstat, hvor leveringerne er foretaget, er omfattet af denne standardsatsordning
landbrugsprodukter, som standardsatslandbrugere på de i artikel 138 fastsatte betingelser har leveret til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet er momspligtige i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af de således leverede landbrugsprodukter afsluttes
ydelser på landbrugsområdet, som standardsatslandbrugere har leveret til andre afgiftspligtige personer end dem, der i den medlemsstat, hvor leveringerne er foretaget, er omfattet af denne standardsatsordning
Artikel 301
Artikel 302
Når en standardsatslandbruger er omfattet af en standardgodtgørelse, har han ikke fradragsret for aktiviteter, der er omfattet af denne standardsatsordning.
Artikel 303
Medlemsstaterne indrømmer kunden tilbagebetaling af den standardgodtgørelse, han har betalt i forbindelse med en af følgende transaktioner:
levering af landbrugsprodukter foretaget på de i artikel 138 fastsatte betingelser, når kunden er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der handler i denne egenskab i en anden medlemsstat, på hvis område hans erhvervelser af varer inden for Fællesskabet er momspligtige i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b)
levering af landbrugsprodukter foretaget på de i artikel 146, 147, 148 og 156, artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158, 160 og 161 fastsatte betingelser til en afgiftspligtig kunde etableret uden for Fællesskabet, når de pågældende landbrugsprodukter af kunden anvendes til transaktioner som omhandlet i artikel 169, litra a) og b), eller til ydelser, der betragtes som leveret i den medlemsstat, på hvis område den pågældende kunde er etableret, og for hvilke afgiften i henhold til artikel 196 udelukkende påhviler kunden
ydelser på landbrugsområdet, der leveres til en afgiftspligtig kunde etableret inden for Fællesskabet, men i en anden medlemsstat, eller til en afgiftspligtig kunde etableret uden for Fællesskabet, når disse ydelser af kunden anvendes til transaktioner som omhandlet i artikel 169, litra a) og b), eller til ydelser, der betragtes som leveret i den medlemsstat, på hvis område den pågældende kunde er etableret, og for hvilke afgiften i henhold til artikel 196 udelukkende påhviler kunden.
Artikel 304
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at kontrollere udbetalingen af standardgodtgørelserne til standardsatslandbrugerne.
Artikel 305
Når medlemsstaterne anvender denne standardsatsordning, træffer de alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at leveringer af landbrugsprodukter mellem medlemsstater foretaget på de i artikel 33 fastsatte betingelser pålægges afgift på samme måde, uanset om leveringen foretages af en standardsatslandbruger eller af en anden afgiftspligtig person.
KAPITEL 3
Særordning for rejsebureauer
Artikel 306
Denne særordning finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidler, og på hvilke artikel 79, stk. 1, litra c), finder anvendelse ved beregning af afgiftsgrundlaget.
Artikel 307
De transaktioner, der på de i artikel 306 fastsatte betingelser udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som én enkelt ydelse leveret af rejsebureauet over for den rejsende.
Enkeltydelsen pålægges afgift i den medlemsstat, hvor rejsebureauet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet.
Artikel 308
For enkeltydelsen leveret af rejsebureauet anses som afgiftsgrundlag og som pris uden moms i henhold til artikel 226, nr. 8), rejsebureauets fortjenstmargen, dvs. forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, for så vidt disse transaktioner direkte kommer den rejsende til gode.
Artikel 309
Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres af sidstnævnte uden for Fællesskabet, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der i medfør af artikel 153 er fritaget for afgift.
Hvis de i stk. 1 omhandlede transaktioner gennemføres såvel inden for som uden for Fællesskabet, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører de uden for Fællesskabet gennemførte transaktioner, anses som afgiftsfri.
Artikel 310
De momsbeløb, som andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for de i artikel 307 omhandlede transaktioner, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller tilbagebetaling i nogen medlemsstat.
KAPITEL 4
Særordninger for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 311
I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:
»brugte genstande«: løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, undtagen kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter og undtagen ædle metaller og ædle stene defineret som sådanne af medlemsstaterne
»kunstgenstande«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del A
»samlerobjekter«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del B
»antikviteter«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del C
»afgiftspligtig videreforhandler«: enhver afgiftspligtig person, der som led i sin økonomiske virksomhed køber eller benytter til brug for sin virksomhed eller indfører brugte genstande eller kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter med henblik på videresalg, uanset om denne afgiftspligtige person handler for egen regning eller for en andens regning i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg
»auktionsholder«: enhver afgiftspligtig person, der som led i sin økonomiske virksomhed tilbyder en vare til bortsalg ved en offentlig auktion med henblik på at overdrage den til den højestbydende
»kommittent for en auktionsholder«: enhver person, der overdrager en vare til en auktionsholder i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg.
Afdeling 2
Særordning for afgiftspligtige videreforhandlere
Underafdeling 1
Fortjenstmargenordning
Artikel 312
Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:
»salgspris«: den samlede modværdi, som den afgiftspligtige videreforhandler modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionen, skatter, told, importafgifter og andre afgifter, biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som den afgiftspligtige videreforhandler forlanger afholdt af kunden, men undtagen de beløb, der er omhandlet i artikel 79
»købspris«: den samlede modværdi som defineret i nr. 1), som leverandøren modtager eller vil modtage af den afgiftspligtige videreforhandler.
Artikel 313
Artikel 314
Fortjenstmargenordningen finder anvendelse på leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter foretaget af en afgiftspligtig videreforhandler, når disse varer er leveret til ham inden for Fællesskabet af en af følgende personer:
en ikke-afgiftspligtig person
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige person er fritaget for afgift i overensstemmelse med artikel 136
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige person er omfattet af den afgiftsfritagelse for små virksomheder, der er omhandlet i artikel 282-292, og vedrører et investeringsgode
en anden afgiftspligtig videreforhandler, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige videreforhandler er blevet pålagt moms i overensstemmelse med særordningen.
Artikel 315
Afgiftsgrundlaget for de leveringer af varer, der er omhandlet i artikel 314, er den afgiftspligtige videreforhandlers fortjenstmargen med fradrag af den moms, der vedrører selve fortjenstmargenen.
Den afgiftspligtige videreforhandlers fortjenstmargen er lig med forskellen mellem den salgspris, som den afgiftspligtige videreforhandler forlanger for varen, og købsprisen.
Artikel 316
Medlemsstaterne giver de afgiftspligtige videreforhandlere ret til at vælge at anvende fortjenstmargenordningen på leveringer af følgende varer:
kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som de selv har indført
kunstgenstande, som er leveret til dem af kunstneren eller dennes retssuccessorer
kunstgenstande, som er leveret til dem af en afgiftspligtig person, der ikke er en afgiftspligtig videreforhandler, når leveringen er sket under anvendelse af den nedsatte sats i henhold til artikel 103.
Artikel 317
►C1 Når en afgiftspligtig videreforhandler benytter sig af den i artikel 316 omhandlede ◄ mulighed, fastlægges afgiftsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 315.
For så vidt angår leveringer af kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som den afgiftspligtige videreforhandler selv har indført, er den købspris, der skal tages hensyn til ved beregning af fortjenstmargenen, lig med afgiftsgrundlaget ved indførsel som fastlagt i overensstemmelse med artikel 85-89 med tillæg af den moms, som skal betales eller er betalt ved indførsel.
Artikel 318
I det i første afsnit omhandlede tilfælde er afgiftsgrundlaget for leveringer af varer, hvorpå der anvendes én og samme momssats, den afgiftspligtige videreforhandlers samlede fortjenstmargen med fradrag af momsen vedrørende samme fortjenstmargen.
Den samlede fortjenstmargen er lig med forskellen mellem følgende to beløb:
det samlede beløb for de leveringer af varer, der er omfattet af fortjenstmargenordningen, og som den afgiftspligtige videreforhandler har foretaget i løbet af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører, dvs. det samlede beløb af salgspriserne
det samlede beløb for de køb af varer, der er omhandlet i artikel 314, og som den afgiftspligtige videreforhandler har foretaget i løbet af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører, dvs. det samlede beløb af købspriserne.
Artikel 319
Den afgiftspligtige videreforhandler kan for hver levering, der henhører under fortjenstmargenordningen, anvende den almindelige momsordning.
Artikel 320
Når den afgiftspligtige videreforhandler anvender den almindelige momsordning i forbindelse med levering af en kunstgenstand, som er leveret til ham af kunstneren eller dennes retssuccessorer eller af en afgiftspligtig person, som ikke er en afgiftspligtig videreforhandler, har han ret til at trække den moms, som skal betales eller er betalt for den pågældende kunstgenstand, fra i det afgiftsbeløb, som han skal betale.
Artikel 321
Leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som foretages på de i artikel 146, 147, 148 og 151 fastsatte betingelser, og som er omfattet af fortjenstmargenordningen, fritages for afgift.
Artikel 322
I det omfang varer anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige videreforhandlers leveringer, der er omfattet af fortjenstmargenordningen, må han ikke trække følgende beløb fra i det afgiftsbeløb, han skal betale:
den moms, som skal betales eller er betalt for kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som han selv har indført
den moms, som skal betales eller er betalt for kunstgenstande, der er eller vil blive leveret til ham af kunstneren eller dennes retssuccessorer
den moms, som skal betales eller er betalt for kunstgenstande, der er eller vil blive leveret til ham af en afgiftspligtig person, der ikke er en afgiftspligtig videreforhandler.
Artikel 323
En afgiftspligtig person må ikke trække den moms, som skal betales eller er betalt for varer, der er eller vil blive leveret til ham af en afgiftspligtig videreforhandler, fra i den afgift, som han skal betale, hvis den afgiftspligtige videreforhandlers levering af disse varer er omfattet af fortjenstmargenordningen.
Artikel 324
En afgiftspligtig videreforhandler, der både anvender den almindelige momsordning og fortjenstmargenordningen, skal i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat af medlemsstaterne, angive transaktionerne under hver af disse ordninger særskilt i sit regnskab.
Artikel 325
En afgiftspligtig videreforhandler må ikke på de fakturaer, han udsteder, særskilt angive momsen for de leveringer af varer, han lader omfatte af fortjenstmargenordningen.
Underafdeling 2
Overgangsordning for brugte transportmidler
Artikel 326
De medlemsstater, der pr. 31. december 1992 anvendte en anden momssærordning end fortjenstmargenordningen på afgiftspligtige videreforhandleres leveringer af brugte transportmidler, kan opretholde denne ordning indtil indførelsen af den endelige momsordning, der er nævnt i artikel 402, hvis den opfylder — eller tilpasses, således at den opfylder — de i denne underafdeling fastsatte betingelser.
Danmark kan indføre den ordning, som er omhandlet i stk. 1.
Artikel 327
Artikel 328
Momsen på hver af de i artikel 327 omhandlede leveringer er lig med den, der skulle svares, hvis leveringen var underlagt den almindelige momsordning, med fradrag af den moms, som anses for stadig at være indregnet i den afgiftspligtige videreforhandlers købspris for transportmidlet.
Artikel 329
Den moms, der anses for at være indregnet i den afgiftspligtige videreforhandlers købspris for transportmidlet, beregnes således:
den købspris, der skal anvendes, er den, der er nævnt i artikel 312, nr. 2),
den afgiftspligtige videreforhandlers købspris anses for at omfatte den moms, som skulle svares, hvis den afgiftspligtige videreforhandlers leverandør havde ladet sin levering omfatte af den almindelige momsordning
den sats, der skal anvendes, er den, der i henhold til artikel 93 gælder i den medlemsstat, på hvis område stedet for leveringen til den afgiftspligtige videreforhandler som fastlagt i henhold til artikel 31 og 32 anses for at være beliggende.
Artikel 330
Den moms, der skal svares for hver af de i artikel 327, stk. 1, omhandlede leveringer af transportmidler, og som beregnes efter artikel 328, må ikke være lavere end den moms, der skulle svares, hvis denne levering havde været omfattet af fortjenstmargenordningen.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis leveringen havde været omfattet af fortjenstmargenordningen, må denne fortjenstmargen ikke være mindre end 10 % af salgsprisen som omhandlet i artikel 312, nr. 1).
Artikel 331
En afgiftspligtig person må ikke i den afgift, som han skal betale, fratrække den moms, som skal betales eller er betalt for brugte transportmidler, der leveres til ham af en afgiftspligtig videreforhandler, hvis videreforhandlerens levering af disse varer er momspligtig i henhold til denne overgangsordning.
Artikel 332
En afgiftspligtig videreforhandler må ikke på de fakturaer, han udsteder, særskilt angive momsen for de leveringer, som han lader omfatte af denne overgangsordning.
Afdeling 3
Særordning for salg ved offentlig auktion
Artikel 333
Artikel 334
Denne særordning anvendes på leveringer, der foretages af en auktionsholder, der handler i eget navn for regning af en af følgende personer:
en ikke-afgiftspligtig person
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne afgiftspligtige person i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg er fritaget for afgift i overensstemmelse med artikel 136
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne afgiftspligtige person i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg er omfattet af den afgiftsfritagelse for små virksomheder, der er omhandlet i artikel 282-292, og vedrører et investeringsgode
en afgiftspligtig videreforhandler, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne afgiftspligtige videreforhandler i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg pålægges moms i overensstemmelse med fortjenstmargenordningen.
Artikel 335
Levering af en vare til en afgiftspligtig auktionsholder anses for at være foretaget samtidig med, at selve bortsalget af denne vare ved offentlig auktion finder sted.
Artikel 336
Afgiftsgrundlaget for de leveringer af varer, der er omhandlet i denne afdeling, er det samlede beløb, som auktionsholderen i henhold til artikel 339 fakturerer kunden med fradrag af følgende beløb:
det nettobeløb, som auktionsholderen betaler eller skal betale kommittenten i overensstemmelse med artikel 337
den moms, som auktionsholderen skal erlægge ved leveringen.
Artikel 337
Det nettobeløb, som auktionsholderen betaler eller skal betale sin kommittent, er lig med forskellen mellem den pris, ved hvilken der er givet hammerslag for varen ved offentlig auktion, og den provision, som auktionsholderen får eller vil få af kommittenten i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg.
Artikel 338
Auktionsholdere, der leverer varer på de i artikel 333 og 334 fastsatte betingelser, skal i deres bogholderi godskrive en interimskonto følgende beløb:
de beløb, de modtager eller vil modtage fra køberen af varen
de beløb, som tilbagebetales eller vil blive tilbagebetalt til sælgeren af varen.
Der skal kunne føres bevis for eller gøres rede for de i stk. 1 omhandlede beløb.
Artikel 339
Auktionsholderen skal til kunden udstede en faktura, der skal angive hver af følgende elementer:
hammerslagsprisen for varen
skatter, told, importafgifter og andre afgifter
biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som auktionsholderen forlanger afholdt af kunden.
Den af auktionsholderen udstedte faktura må ikke indeholde en særskilt angivelse af momsen.
Artikel 340
En afregning, der udstedes af auktionsholderen, skal indeholde en tydelig angivelse af transaktionens beløb, dvs. hammerslagsprisen for varen med fradrag af den provision, som modtages eller vil blive modtaget fra kommittenten.
Artikel 341
De medlemsstater, der anvender den i denne afdeling fastsatte ordning, skal ligeledes anvende den på leveringer af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der foretages af en auktionsholder, der handler i eget navn i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg af disse varer ved offentlig auktion for en afgiftspligtig videreforhandlers regning, forudsat at disse leveringer af den pågældende afgiftspligtige videreforhandler ville være blevet pålagt moms i henhold til overgangsordningen for brugte transportmidler.
Afdeling 4
Foranstaltninger mod konkurrenceforvridning og skattesvig
Artikel 342
Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger vedrørende retten til at fradrage momsen for at undgå, at de afgiftspligtige videreforhandlere, der berøres af en af de i afdeling 2 omhandlede ordninger, opnår uberettigede fordele eller lider uberettigede tab.
Artikel 343
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen med henblik på at bekæmpe skattesvig give medlemsstaterne tilladelse til at træffe særlige foranstaltninger, således at den moms, der skal svares i henhold til fortjenstmargenordningen, ikke må være lavere end det afgiftsbeløb, der skulle betales, hvis fortjenstmargenen svarede til en bestemt procentdel af salgsprisen.
Procentdelen af salgsprisen fastsættes under hensyn til de fortjenstmargener, der normalt praktiseres af erhvervsdrivende i den pågældende sektor.
KAPITEL 5
Særordning for investeringsguld
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 344
I dette direktiv og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved »investeringsguld«:
guld i form af en barre eller plade af en vægt, der er godkendt af guldmarkederne og af en lødighed på 995o/oo eller derover, eventuelt repræsenteret ved værdipapirer
guldmønter, der er af en lødighed på 900o/oo eller derover, er slået efter år 1800, er eller har været lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet og sædvanligvis sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end 80 %.
Artikel 345
Fra og med 1999 giver alle medlemsstater inden den 1. juli hvert år Kommissionen meddelelse om, hvilke mønter der opfylder de i artikel 344, stk. 1, nr. 2), nævnte kriterier og handles i den pågældende medlemsstat. Kommissionen offentliggør en fuldstændig liste over disse mønter i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende inden den 1. december hvert år. Mønter, der er medtaget på den offentliggjorte liste, anses for at opfylde disse kriterier i hele det år, som den offentliggjorte liste vedrører.
Afdeling 2
Afgiftsfritagelse
Artikel 346
Medlemsstaterne fritager levering, erhvervelse inden for Fællesskabet samt indførsel af investeringsguld, herunder investeringsguld, der er repræsenteret af certifikater for allokeret eller ikke–allokeret guld, eller som er handlet på guldkonti, herunder navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til eller et tilgodehavende i investeringsguld, samt transaktioner med investeringsguld i form af futures og terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret til eller et tilgodehavende i investeringsguld, for moms.
Artikel 347
Medlemsstaterne fritager ydelser udført af agenter, der handler i en anden persons navn og for dennes regning, når de pågældende medvirker ved leveringen af investeringsguld på vegne af den hovedforpligtede.
Afdeling 3
Ret til at vælge at betale afgift
Artikel 348
Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld til investeringsguld, ret til at vælge at betale afgift af levering af investeringsguld til en anden afgiftspligtig person, når leveringen ellers ville være fritaget i henhold til artikel 346.
Artikel 349
Artikel 350
Når leverandøren har benyttet sig af den i artikel 348 og 349 fastsatte valgmulighed, giver medlemsstaterne agenten ret til at vælge at betale afgift af de i artikel 347 nævnte ydelser.
Artikel 351
Medlemsstaterne fastlægger de nærmere vilkår for at kunne benytte de i denne afdeling omhandlede valgmuligheder og underretter Kommissionen herom.
Afdeling 4
Transaktioner på et reguleret guldmarked
Artikel 352
Hver medlemsstat kan efter høring af Momsudvalget lægge moms på specifikke transaktioner, der vedrører investeringsguld, og som finder sted i den pågældende medlemsstat mellem afgiftspligtige personer, som opererer på et guldmarked, der er reguleret af den pågældende medlemsstat, eller mellem en sådan afgiftspligtig og en anden afgiftspligtig person, som ikke opererer på dette marked. Medlemsstaten må dog ikke lægge afgift på leveringer, der foretages på de i artikel 138 omhandlede betingelser, eller udførsel, der vedrører investeringsguld.
Artikel 353
De medlemsstater, som i henhold til artikel 352 lægger afgift på transaktioner mellem afgiftspligtige personer, der opererer på et reguleret guldmarked, tillader af forenklingshensyn suspension af den afgift, der skal opkræves, og fritager de afgiftspligtige personer for regnskabskravene vedrørende momsen.
Afdeling 5
Særlige rettigheder og forpligtelser for investeringsguldhandlere
Artikel 354
Hvis hans efterfølgende levering af investeringsguldet er fritaget for afgift ifølge dette kapitel, har den afgiftspligtige person ret til at fradrage følgende beløb:
moms, som skal betales eller er betalt for investeringsguld, som han har fået leveret af en person, der har gjort brug af den i artikel 348 og 349 omhandlede valgmulighed, eller som han har fået leveret i overensstemmelse med afdeling 4
moms, som skal betales eller er betalt for levering til den pågældende, erhvervelse inden for Fællesskabet eller indførsel foretaget af denne person, af andet guld end investeringsguld, som efterfølgende af ham eller på hans vegne er omdannet til investeringsguld
moms, som skal betales eller er betalt for modtagne ydelser i form af ændring af form, vægt eller lødighed af guld, herunder investeringsguld.
Artikel 355
Afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld til investeringsguld, har ret til at fradrage afgift, som de skal betale eller har betalt for levering, erhvervelse inden for Fællesskabet eller indførsel af varer eller levering af ydelser, der er knyttet til fremstillingen eller omdannelsen af dette guld, svarende til at en efterfølgende levering af det guld, der er fritaget for afgift ifølge artikel 346, var blevet pålagt afgift.
Artikel 356
De handlende skal opbevare de i første afsnit omhandlede oplysninger i mindst fem år.
KAPITEL 6
Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse indenlandske leveringer af varer
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
▼M3 —————
Artikel 358
I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:
▼M16 —————
»momsangivelse«: en angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det momsbeløb, der skal betales i hver medlemsstat.
Afdeling 2
Særordning for tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet
Artikel 358a
I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:
»afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet«: en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted på Fællesskabets område
»identifikationsmedlemsstat«: den medlemsstat, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, vælger at kontakte for at anmelde, hvornår hans virksomhed som afgiftspligtig inden for Fællesskabets område påbegyndes i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
»forbrugsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor leveringen af tjenesteydelser anses for at finde sted i henhold til afsnit V, kapitel 3.
Artikel 359
Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som leverer tjenesteydelser til en ikkeafgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle tjenesteydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.
Artikel 360
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.
Artikel 361
Oplysningerne fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, til identifikationsmedlemsstaten om påbegyndelse af hans afgiftspligtige virksomhed skal indeholde følgende enkeltheder:
navn
postadresse
elektroniske adresser, herunder websteder
eventuelt skattenummer i hans hjemland
en erklæring om, at vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted på Fællesskabets område.
Artikel 362
Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, et individuelt momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne særordning og meddeler vedkommende dette nummer elektronisk. På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne anvende deres egne identifikationssystemer.
Artikel 363
Identifikationsmedlemsstaten sletter den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:
hvis vedkommende meddeler den pågældende medlemsstat, at vedkommende ikke længere leverer tjenesteydelser, der er omfattet af denne særordning
hvis det på anden måde kan antages, at hans afgiftspligtige virksomhed er bragt til ophør
hvis han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning,
hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.
Artikel 364
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som gør brug af denne særordning, indsender en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret tjenesteydelser omfattet af denne særordning eller ej. Momsangivelsen skal indsendes inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
Artikel 365
Momsangivelsen skal indeholde det individuelle momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne særordning samt for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, den samlede værdi uden moms af de leveringer af tjenesteydelser omfattet af denne særordning, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter sats. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres i angivelsen.
Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter indsendelsen, medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold til artikel 364. Denne efterfølgende momsangivelse skal angive den relevante forbrugsmedlemsstat, afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal ændres.
Artikel 366
Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.
Artikel 367
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.
Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.
Artikel 368
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som gør brug af denne særordning, kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med tjenesteydelser, der er omfattet af denne særordning.
Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af særordningen, skal vedkommende fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat vedrørende sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af særordningen i den momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.
Artikel 369
Dette regnskab skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år, hvor transaktionen blev foretaget.
Afdeling 3
Særordning for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, for leveringer af varer inden for en medlemsstat ved hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten
Artikel 369a
I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:
»en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten«: en afgiftspligtig person, som har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet eller har et fast forretningssted i Fællesskabet, men som ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted inden for forbrugsmedlemsstatens område
»identifikationsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis han ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, det sted, hvor den pågældende har et fast forretningssted.
Hvis en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, men har mere end ét fast forretningssted deri, er identifikationsmedlemsstaten den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige person angiver at ville gøre brug af denne særordning. Den afgiftspligtige person er bundet af denne beslutning for det pågældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår.
Når en afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet og ikke har noget fast forretningssted deri, er identifikationsmedlemsstaten den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes. Hvis det er i mere end én medlemsstat, at forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, skal den afgiftspligtige person angive, hvilken af de pågældende medlemsstater der er identifikationsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person er bundet af denne beslutning for det pågældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår.
»forbrugsmedlemsstat«: en af følgende:
i tilfælde af levering af ydelser den medlemsstat, hvor leveringen anses for at finde sted i henhold til afsnit V, kapitel 3
i tilfælde af fjernsalg af varer inden for Fællesskabet den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes
i tilfælde af levering af varer foretaget af en afgiftspligtig person, der formidler disse leveringer i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes og afsluttes i den samme medlemsstat, denne medlemsstat.
Artikel 369b
Medlemsstaterne tillader følgende afgiftspligtige personer at gøre brug af denne særordning:
en afgiftspligtig person, der udfører fjernsalg af varer inden for Fællesskabet
en afgiftspligtig person, der formidler levering af varer i henhold til artikel 14a, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af de leverede varer påbegyndes og afsluttes i den samme medlemsstat
en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som leverer ydelser til en ikkeafgiftspligtig person.
Denne særordning finder anvendelse på alle de varer eller ydelser, der leveres i Fællesskabet af den pågældende afgiftspligtige person.
Artikel 369c
En afgiftspligtig person skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning og ændringer i denne virksomhed, som gør, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af særordningen. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.
Artikel 369d
En afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen, skal for så vidt angår afgiftspligtige transaktioner under denne ordning kun momsregistreres i identifikationsmedlemsstaten. Til dette formål anvender medlemsstaten det individuelle momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige person af hensyn til hans forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning.
På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne bevare deres egne identifikationsordninger.
Artikel 369e
Identifikationsmedlemsstaten udelukker en afgiftspligtig person fra særordningen i følgende tilfælde:
hvis han meddeler, at han ikke længere foretager leveringer af varer og ydelser omfattet af denne særordning,
hvis det på anden måde kan antages, at hans afgiftspligtige virksomhed under denne særordning er bragt til ophør,
hvis han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning,
hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.
Artikel 369f
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, indsender elektronisk til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er foretaget leveringer af varer og ydelser omfattet af denne særordning. Momsangivelsen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
Artikel 369g
Momsangivelsen skal indeholde momsregistreringsnummeret omhandlet i artikel 369d og for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal svares moms, den samlede værdi uden moms, de gældende momssatser, det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser og det samlede skyldige afgiftsbeløb for følgende leveringer omfattet af denne særordning, der er foretaget i afgiftsperioden:
fjernsalg af varer inden for Fællesskabet
leveringer af varer i henhold til artikel 14a, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af disse varer påbegyndes og afsluttes i den samme medlemsstat
leveringer af ydelser.
Momsangivelsen skal også indeholde ændringer, som vedrører tidligere afgiftsperioder, jf. denne artikels stk. 4.
Hvis varerne forsendes eller transporteres fra andre medlemsstater end identifikationsmedlemsstaten, skal momsangivelsen også indeholde den samlede værdi uden moms, de gældende momssatser, det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser og det samlede skyldige afgiftsbeløb for følgende leveringer omfattet af denne særordning for hver enkelt medlemsstat, som sådanne varer forsendes eller transporteres fra:
fjernsalg af varer inden for Fællesskabet bortset fra sådant salg udført af en afgiftspligtig person i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2
fjernsalg af varer og leveringer af varer inden for Fællesskabet, hvis forsendelsen eller transporten af disse varer påbegyndes og afsluttes i den samme medlemsstat, udført af en afgiftspligtig person i henhold til artikel 14a, stk. 2.
For de leveringer, der er omhandlet i litra a), skal momsangivelsen også indeholde det individuelle momsregistreringsnummer eller det skatteregistreringsnummer, der er tildelt af hver enkelt medlemsstat, som sådanne varer forsendes eller transporteres fra.
For de leveringer, der er omhandlet i litra b), skal momsangivelsen også indeholde det individuelle momsregistreringsnummer eller det skatteregistreringsnummer, der er tildelt af hver enkelt medlemsstat, som sådanne varer forsendes eller transporteres fra, hvis et sådant foreligger.
Momsangivelsen skal indeholde de i dette stykke omhandlede oplysninger opdelt efter forbrugsmedlemsstat.
Artikel 369h
Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. ►M16 Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, som gør brug af denne særordning, valutakursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges. ◄
Artikel 369i
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.
Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.
Artikel 369j
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår vedkommendes afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning ikke foretage fradrag af moms opkrævet i forbrugsmedlemsstaten i henhold til artikel 168. Uanset artikel 2, nr. 1), artikel 3 og artikel 8, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv.
Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af denne særordning, skal vedkommende fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat vedrørende sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning i den momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.
Artikel 369k
Dette regnskab skal opbevares i en periode på ti år fra den 31. december i det år, hvor transaktionen blev foretaget.
AFDELING 4
Særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande
Artikel 369l
I denne afdeling omfatter fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande kun varer, undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR.
I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:
|
1) |
»afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet« : en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted på Fællesskabets område |
|
2) |
»formidler« : en person, der er etableret i Fællesskabet og af den afgiftspligtige person, der foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, er udpeget til at være betalingspligtig for momsen og opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i denne særordning, i den afgiftspligtige persons navn og på dennes vegne |
|
3) |
»identifikationsmedlemsstat« :
a)
hvis den afgiftspligtige person ikke er etableret i Fællesskabet, den medlemsstat, hvor vedkommende vælger at blive registreret
b)
hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed uden for Fællesskabet, men har et eller flere faste forretningssteder deri, den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige person angiver at ville gøre brug af denne særordning
c)
hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed i en medlemsstat, denne medlemsstat
d)
hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed i en medlemsstat, denne medlemsstat
e)
hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed uden for Fællesskabet, men har et eller flere faste forretningssteder deri, den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor formidleren angiver at ville gøre brug af denne særordning. I forbindelse med litra b) og e) gælder, at hvis den afgiftspligtige person eller formidleren har mere end ét fast forretningssted i Fællesskabet, er vedkommende bundet af beslutningen om at angive etableringsmedlemsstaten for det pågældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår |
|
4) |
»forbrugsmedlemsstat« : den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes. |
Artikel 369m
Medlemsstaterne tillader følgende afgiftspligtige personer, som foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, at gøre brug af denne særordning:
enhver afgiftspligtig person, der er etableret i Fællesskabet, og som foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande
enhver afgiftspligtig person, uanset om denne er etableret i Fællesskabet eller ej, som foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, og som er repræsenteret ved en formidler, der er etableret i Fællesskabet
enhver afgiftspligtig person, der er etableret i et tredjeland, med hvilket Unionen har indgået en aftale om gensidig bistand svarende til reglerne i Rådets direktiv 2010/24/EU ( 22 ) og forordning (EU) nr. 904/2010, og som foretager fjernsalg af varer fra dette tredjeland.
Disse afgiftspligtige personer skal anvende denne særordning på alle deres fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande.
Artikel 369n
For så vidt angår fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, for hvilke moms angives i henhold til denne særordning, indtræder afgiftspligten og forfalder momsen på leveringstidspunktet. Varerne anses for at være leveret på det tidspunkt, hvor betalingen modtages.
Artikel 369o
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller en formidler, der handler på vedkommendes vegne, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed i henhold til denne særordning og ændringer i denne virksomhed, som gør, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af særordningen. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.
Artikel 369p
De oplysninger, som en afgiftspligtig person, der ikke gør brug af en formidler, skal meddele identifikationsmedlemsstaten, inden vedkommende påbegynder brugen af denne særordning, omfatter følgende:
navn
postadresse
elektronisk adresse og websteder
momsregistreringsnummer eller nationalt skattenummer.
De oplysninger, som formidleren skal meddele identifikationsmedlemsstaten, inden vedkommende påbegynder brugen af denne særordning på vegne af en afgiftspligtig person, omfatter følgende:
navn
postadresse
elektronisk adresse
momsregistreringsnummer.
De oplysninger, som formidleren skal meddele identifikationsmedlemsstaten for hver afgiftspligtig person, som vedkommende repræsenterer, inden den afgiftspligtige person påbegynder brugen af denne særordning, omfatter følgende:
navn
postadresse
elektronisk adresse og websteder
momsregistreringsnummer eller nationalt skattenummer.
pågældendes individuelle momsregistreringsnummer, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 369q, stk. 2.
Artikel 369q
Artikel 369r
Identifikationsmedlemsstaten sletter en afgiftspligtig person, der ikke gør brug af en formidler, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:
hvis personen til identifikationsmedlemsstaten meddeler, at vedkommende ikke længere foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande
hvis det på anden måde må antages, at vedkommendes afgiftspligtige virksomhed med fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande er ophørt
hvis personen ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af denne særordning
hvis personen gang på gang undlader at følge reglerne for denne særordning.
Identifikationsmedlemsstaten sletter formidleren fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:
hvis vedkommende i en periode på to på hinanden følgende kalenderkvartaler ikke har fungeret som formidler på vegne af en afgiftspligtig person, der gør brug af denne særordning
hvis vedkommende ikke længere opfylder de øvrige betingelser for at fungere som formidler
hvis vedkommende gang på gang undlader at følge reglerne for denne særordning.
Identifikationsmedlemsstaten sletter en afgiftspligtig person, der er repræsenteret ved en formidler, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:
hvis formidleren meddeler identifikationsmedlemsstaten, at denne afgiftspligtige person ikke længere foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande
hvis det på anden måde må antages, at denne afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed med fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande er ophørt
hvis denne afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af denne særordning
hvis denne afgiftspligtige person gang på gang undlader at følge reglerne for denne særordning
hvis formidleren meddeler identifikationsmedlemsstaten, at vedkommende ikke længere repræsenterer denne afgiftspligtige person.
Artikel 369s
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes formidler skal for hver måned indsende en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten, uanset om der er foretaget fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande eller ej. Momsangivelsen skal indsendes inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
Skal en momsangivelse indsendes i overensstemmelse med første afsnit, må medlemsstaterne ikke med henblik på moms pålægge yderligere forpligtelser eller andre formaliteter ved indførsel.
Artikel 369t
Artikel 369u
Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, kan kræve, at momsangivelsen udfærdiges i deres nationale valuta. Hvis leveringer er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, som gør brug af denne særordning, eller hans formidler valutakursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.
Artikel 369v
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes formidler indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.
Betaling sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i deres egen valuta.
Artikel 369w
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår vedkommendes afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning ikke foretage fradrag af moms opkrævet i forbrugsmedlemsstaten i henhold til artikel 168. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF og artikel 2, nr. 1), og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiver. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med varer, der er omfattet af denne særordning.
Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af denne særordning, skal personen fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat vedrørende sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning i den momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.
Artikel 369x
Regnskaber skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år, hvor en transaktion blev foretaget.
KAPITEL 7
Særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel
Artikel 369y
Hvis særordningen i kapitel 6, afdeling 4, ikke anvendes på indførsel af varer, undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR, tillader indførselsmedlemsstaten en person, der på vegne af den person, til hvem varerne er bestemt, frembyder varerne til toldmyndighederne på Fællesskabets område, at gøre brug af en særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller transport afsluttes i denne medlemsstat.
Artikel 369z
Ved anvendelsen af denne særordning gælder følgende:
Den person, til hvem varerne er bestemt, er betalingspligtig for momsen.
Den person, der frembyder varerne til toldmyndighederne på Fællesskabets område, opkræver momsen fra den person, til hvem varerne er bestemt, og foretager betaling af denne moms.
Artikel 369za
Uanset artikel 94, stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte, at indførselsmedlemsstatens gældende normalsats for moms anvendes, når der gøres brug af denne særordning.
Artikel 369zb
KAPITEL 8
Modværdier
Artikel 369zc
AFSNIT XIII
UNDTAGELSER
KAPITEL 1
Undtagelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af den endelige ordning
Afdeling 1
Undtagelser for de stater, der var medlem af Fællesskabet pr. 1. januar 1978
Artikel 370
De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 lagde afgift på de transaktioner, som er anført i bilag X, del A, kan fortsætte med at gøre det.
Artikel 371
De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, kan fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato.
Artikel 372
De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 anvendte bestemmelser, der fraviger princippet om det i artikel 179, stk. 1, omhandlede øjeblikkelige fradrag, kan fortsætte med at anvende dem.
Artikel 373
De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 anvendte bestemmelser, der fraviger artikel 28 og artikel 79, stk. 1, litra c), kan fortsætte med at anvende dem.
Artikel 374
Uanset artikel 169 og 309 kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 uden fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms fritog ydelser, der præsteres af de i artikel 309 omhandlede rejsebureauer, fortsætte med at fritage dem. Denne undtagelse gælder ligeledes for rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans regning.
Afdeling 2
Undtagelser for de stater, der er tiltrådt Fællesskabet efter 1. januar 1978
Artikel 375
Grækenland kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 2), 8), 9), 11) og 12), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den 1. januar 1987.
Artikel 376
Spanien kan fortsætte med at fritage de ydelser leveret af forfattere, der er anført i bilag X, del B, nr. 2), samt de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 11) og 12), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den 1. januar 1993.
Artikel 377
Portugal kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 2), 4), 7), 9), 10) og 13), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den 1. januar 1989.
Artikel 378
Så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 1994, kan Østrig på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:
de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 5) og 9)
alle dele af international personbefordring med fly, til søs eller ad indre vandveje, bortset fra personbefordring på Bodensøen, med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms.
Artikel 379
Artikel 380
Sverige kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage de ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, som er anført i bilag X, del B, nr. 2), samt de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 1), 9) og 10), så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 1994.
Artikel 381
Den Tjekkiske Republik kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 382
Estland kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 383
Cypern kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:
levering af byggegrunde, som anført i bilag X, del B, nr. 9, indtil den 31. december 2007.
international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 384
Så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004, kan Letland på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:
de ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, som er anført i bilag X, del B, nr. 2)
international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10).
Artikel 385
Litauen kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 386
Ungarn kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 387
Så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004, kan Malta på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:
offentlig vandforsyning, som anført i bilag X, del B, nr. 8), uden ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms
levering af bygninger og byggegrunde, som anført i bilag X, del B, nr. 9), uden ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms
▼M30 —————
Artikel 388
Polen kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 389
Slovenien kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 390
Slovakiet kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.
Artikel 390a
Bulgarien kan i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 2006.
Artikel 390b
Rumænien kan i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 2006.
Artikel 390c
Kroatien kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:
levering af bebyggede eller ubebyggede byggegrunde, som anført i artikel 135, stk. 1, litra j), og i bilag X, del B, nr. 9), uden mulighed for forlængelse indtil den 31. december 2014
international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Unionen inden Kroatiens tiltrædelse.
Afdeling 3
Fælles bestemmelser for afdeling 1 og 2
Artikel 391
De medlemsstater, som fritager de transaktioner, der er omhandlet i artikel 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c, kan give afgiftspligtige personer ret til at vælge at betale afgift af de pågældende transaktioner.
Artikel 392
Medlemsstaterne kan bestemme, at afgiftsgrundlaget ved levering af bygninger og byggegrunde, der er købt med henblik på videresalg af en afgiftspligtig person, som ikke har fradragsret i forbindelse med erhvervelsen, består af forskellen mellem salgspris og købspris.
Artikel 393
KAPITEL 2
Undtagelser, der indrømmes efter tilladelse
Afdeling 1
Forenklingsforanstaltninger og foranstaltninger for at forhindre momsunddragelse og momsundgåelse
Artikel 394
De medlemsstater, som pr. 1. januar 1977 anvendte særlige foranstaltninger for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse, kan opretholde disse på betingelse af, at Kommissionen har fået meddelelse herom inden den 1. januar 1978, og under forudsætning af, at forenklingsforanstaltningerne er i overensstemmelse med det i artikel 395, stk. 1, andet afsnit, fastsatte kriterium.
Artikel 395
Foranstaltninger til forenkling af afgiftsopkrævningen må ikke eller kun i ubetydelig grad påvirke medlemsstatens samlede indtægt fra afgifter, der opkræves ved det endelige forbrug.
Så snart Kommissionen råder over alle de oplysninger, den finder nødvendige for at kunne vurdere anmodningen, underretter den inden én måned den anmodende medlemsstat herom og fremsender, på originalsproget, anmodningen til de øvrige medlemsstater.
▼M19 —————
Afdeling 2
Internationale aftaler
Artikel 396
Så snart Kommissionen råder over alle de oplysninger, den finder nødvendige for at kunne vurdere anmodningen, underretter den inden én måned den anmodende medlemsstat herom og fremsender, på originalsproget, anmodningen til de øvrige medlemsstater.
AFSNIT XIV
DIVERSE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Gennemførelsesforanstaltninger
Artikel 397
Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af dette direktiv.
KAPITEL 2
Momsudvalget
Artikel 398
Formanden for udvalget skal være en repræsentant for Kommissionen.
Udvalgets sekretariat varetages af Kommissionens tjenestegrene.
KAPITEL 3
Omregningskurs
Artikel 399
Med forbehold af andre særlige bestemmelser fastsættes modværdien i national valuta af de beløb i euro, der er omhandlet i dette direktiv, ud fra omregningskursen for euroen pr. 1. januar 1999. De medlemsstater, der har tiltrådt Den Europæiske Union efter denne dato, og som ikke har vedtaget euroen som fælles valuta, anvender dog den omregningskurs, der var gældende på datoen for deres tiltrædelse.
Artikel 400
Ved omregningen af de i artikel 399 omhandlede beløb til nationale valutaer kan medlemsstaterne afrunde de ved denne omregning fremkomne beløb opad eller nedad med indtil 10 %.
KAPITEL 4
Andre skatter og afgifter
Artikel 401
Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser er bestemmelserne i dette direktiv ikke til hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfører afgifter på forsikringsaftaler og på spil og væddemål, punktafgifter, registreringsafgifter og i det hele taget alle former for skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsætningsafgift, forudsat at opkrævningen af disse skatter og afgifter ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen.
AFSNIT XV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Momsovergangsordningen for samhandelen mellem medlemsstaterne
Artikel 402
▼M21 —————
KAPITEL 2
Overgangsforanstaltninger i forbindelse med tiltrædelse af Den Europæiske Union
Artikel 405
I dette kapitel forstås ved:
»Fællesskabet«: Fællesskabets område som defineret i artikel 5, nr. 1), før de nye medlemsstaters tiltrædelse
»de nye medlemsstater«: området for de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union efter den 1. januar 1995, som defineret for hver af disse medlemsstater i artikel 5, nr. 2)
»det udvidede Fællesskab«: Fællesskabets område som defineret i artikel 5, nr. 1), efter de nye medlemsstaters tiltrædelse.
Artikel 406
De bestemmelser, der gælder på det tidspunkt, hvor en vare blev henført enten under en midlertidig indførselsordning med fuldstændig fritagelse for importafgifter eller under en af de i artikel 156 omhandlede ordninger eller procedurer eller under en ordning svarende til en af disse ordninger eller procedurer i en af de nye medlemsstater, finder fortsat anvendelse, indtil varen forlader ordningen eller proceduren efter tiltrædelsesdatoen, når følgende bestemmelser er opfyldt:
varen er indført i Fællesskabet eller i en af de nye medlemsstater inden tiltrædelsesdatoen
varen er efter indførslen i Fællesskabet eller en af de nye medlemsstater henført under denne ordning eller procedure
varen er ikke fraført denne ordning eller procedure inden tiltrædelsesdatoen.
Artikel 407
De bestemmelser, der gælder på det tidspunkt, hvor en vare blev henført under en forsendelsesordning, finder fortsat anvendelse, indtil varen forlader ordningen efter tiltrædelsesdatoen, når følgende betingelser er opfyldt:
varen er henført under en forsendelsesordning inden tiltrædelsesdatoen
varen er ikke fraført denne ordning inden tiltrædelsesdatoen.
Artikel 408
Følgende sidestilles med indførsel af en vare, for hvilken det er påvist, at den er i fri omsætning i en af de nye medlemsstater eller i Fællesskabet:
enhver fraførsel — herunder en uforskriftsmæssig — af en vare fra en midlertidig indførselsordning, under hvilken varen blev henført inden tiltrædelsesdatoen på de i artikel 406 fastsatte betingelser:
enhver fraførsel — herunder en uforskriftsmæssig — af en vare enten fra en af de i artikel 156 omhandlede ordninger eller procedurer eller fra en ordning svarende til en af disse ordninger eller procedurer, under hvilken varen blev henført inden tiltrædelsesdatoen på de i artikel 406 fastsatte betingelser
afslutningen af en af de i artikel 407 omhandlede ordninger, der er indledt inden tiltrædelsesdatoen på en af de nye medlemsstaters område med henblik på levering af varer, der foretages inden denne dato mod vederlag på denne medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab
enhver uregelmæssighed eller overtrædelse, der begås i forbindelse med eller i løbet af en forsendelsesordning, der er indledt på de i litra c) fastsatte betingelser.
Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde sidestilles en afgiftspligtig eller ikke-afgiftspligtig persons benyttelse efter tiltrædelsesdatoen på en medlemsstats område af varer, som inden tiltrædelsesdatoen er blevet leveret til ham på Fællesskabets eller en af de nye medlemsstaters område, med indførsel af en vare, når følgende betingelser er opfyldt:
leveringen af disse varer er blevet fritaget for eller vil kunne blive fritaget for afgift i henhold til artikel 146, stk. 1, litra a) og b), eller i henhold til en tilsvarende bestemmelse i de nye medlemsstater
varerne er ikke indført i en af de nye medlemsstater eller i Fællesskabet inden tiltrædelsesdatoen.
Artikel 409
I de i artikel 408, stk. 1, omhandlede tilfælde anses indførslen af en vare som defineret i artikel 61 for at være sket i den medlemsstat, på hvis område varen ophørte med at være dækket af den ordning eller procedure, under hvilken den blev henført inden tiltrædelsesdatoen.
Artikel 410
Uanset artikel 71 sker indførslen af en vare som defineret i artikel 408, uden at afgiftspligten indtræder, når en af følgende betingelser er opfyldt:
den indførte vare forsendes eller transporteres til steder uden for det udvidede Fællesskab
den indførte vare som defineret i artikel 408, stk. 1, litra a), er ikke et transportmiddel, og den genudføres eller transporteres til den medlemsstat, hvorfra den blev udført, og til den, der udførte den
den indførte vare som defineret i artikel 408, stk. 1, litra a), er et transportmiddel, der er erhvervet eller indført inden tiltrædelsesdatoen på de almindelige beskatningsbetingelser på det indre marked i en af de nye medlemsstater eller en af Fællesskabets medlemsstater, eller som ikke i forbindelse med udførslen har været omfattet af en fritagelse for eller tilbagebetaling af momsen.
Betingelsen i stk. 1, litra c), anses for opfyldt i følgende tilfælde:
når tidsrummet mellem datoen for transportmidlets første ibrugtagning og tiltrædelsesdatoen er på over otte år
når det afgiftsbeløb, som skulle betales ved indførslen, er ubetydeligt.
KAPITEL 2a
Overgangsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af ny lovgivning
Artikel 410a
Artikel 30a, 30b og 73a finder kun anvendelse på vouchere, der udstedes efter den 31. december 2018.
Artikel 410b
På grundlag af de oplysninger, der er indhentet hos medlemsstaterne, forelægger Kommissionen senest den 31. december 2022 Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen af dette direktivs bestemmelser for så vidt angår den momsmæssige behandling af vouchere, navnlig med hensyn til definitionen af vouchere, momsregler vedrørende afgiftspålæggelse af vouchere i distributionskæden og ikke indløste vouchere, om nødvendigt ledsaget af et passende forslag til ændring af de relevante regler.
KAPITEL 3
Gennemførelse og ikrafttræden
Artikel 411
Artikel 412
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 413
Dette direktiv træder i kraft den 1. januar 2007.
Artikel 414
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 1, TREDJE AFSNIT
►C1 Teleydelser ◄
Vand–, gas–, elektricitets– og varmeforsyning
Godstransport
Levering af ydelser i havne og lufthavne
Personbefordring
Levering af nye varer, fremstillet med henblik på salg
Transaktioner i forbindelse med landbrugsprodukter, foretaget af landbrugsinterventionsorganer i medfør af forordningerne om de fælles markedsordninger for disse produkter
Drift af handelsmesser og –udstillinger
Oplagring
Erhvervsmæssige reklamebureauers virksomhed
Rejsebureauers virksomhed
Transaktioner i forbindelse med virksomhedskantiner, indkøbssammenslutninger, kooperativer og lignende foretagender
Radio– og fjernsynsforetagenders virksomhed, medmindre den er fritaget i henhold til artikel 132, stk. 1, litra q).
BILAG II
VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA C)
Levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware
Levering og ajourføring af software
Levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser
Levering af musik eller af film, spil, herunder hasardspil eller spil om penge, og politiske, kulturelle, kunstneriske, sportslige, videnskabelige eller underholdningsmæssige udsendelser eller begivenheder
Levering af fjernundervisning.
BILAG III
LISTE OVER LEVERINGER AF VARER OG YDELSER, SOM KAN BELÆGGES MED DE I ARTIKEL 98 OMHANDLEDE NEDSATTE SATSER OG FRITAGELSEN MED RET TIL FRADRAG AF MOMS
Levnedsmidler (herunder drikkevarer bortset fra alkoholholdige drikkevarer), foder, levende dyr, frø, planter og ingredienser, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder; produkter, der normalt er bestemt til at anvendes som supplement til eller i stedet for levnedsmidler og foder
Vandforsyning
Farmaceutiske produkter, som anvendes til medicinske og veterinærmedicinske formål, herunder svangerskabsforebyggende produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder og absorberende hygiejneprodukter
Medicinsk udstyr, apparater, anordninger, objekter, hjælpemidler og værnemidler, herunder sundhedsbeskyttelsesmasker, der normalt er bestemt til anvendelse inden for sundhedspleje eller til brug for handicappede, varer, der er afgørende for at kompensere for eller afhjælpe handicap, samt tilpasning, reparation, udlejning og leasing af sådanne varer
Passagerbefordring og transport af passagerers medførte ejendele, f.eks. bagage, cykler, herunder elektriske cykler, motorkøretøjer eller andre køretøjer, eller levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordring
Levering, herunder udlån på biblioteker, af bøger, aviser og tidsskrifter, enten på fysiske medier eller leveret elektronisk eller begge dele (herunder brochurer, foldere og lignende tryksager, billed-, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, og bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af videoindhold eller hørbar musik, produktion af publikationer for organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, og ydelser i forbindelse hermed
Entré til forestillinger, teatre, cirkus, messer, forlystelsesparker, koncerter, museer, zoologiske haver, biografer, udstillinger og lignende kulturelle arrangementer og etablissementer eller adgang til livestreaming af disse arrangementer eller besøg eller begge
Radio- og tv-modtagelse og webcasting af sådanne programmer ved en medietjenesteudbyder, internetadgangstjenester, der stilles til rådighed som led i en af medlemsstaterne fastlagt digitaliseringspolitik
Ydelser leveret af eller royalties til forfattere, komponister og udøvende kunstnere
Levering og opførelse af boliger som led i en af medlemsstaterne fastlagt socialpolitik, renovering og ombygning, herunder nedrivning og genopbygning, og reparation af boliger og private boliger, udlejning af fast ejendom til beboelsesformål
Opførelse og renovering af offentlige bygninger og andre bygninger, der anvendes til virksomhed af almen interesse
Vinduespudsning og rengøring i private husholdninger
Levering og installation af solpaneler på eller i umiddelbar nærhed af private boliger, boliger og offentlige bygninger eller andre bygninger, som anvendes til virksomhed af almen interesse
Leveringer af varer og ydelser, der normalt er bestemt til anvendelse i landbrugsproduktionen, bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger, og indtil den 1. januar 2032 leveringer af kemiske pesticider og kunstgødning
Levende heste og levering af ydelser vedrørende levende heste
Ophold på hoteller og lignende etablissementer, herunder ferieophold og udlejning af pladser på campingpladser og pladser til beboelsesvogne
restaurations- og cateringydelser, idet det er muligt at udelukke levering af (alkoholholdige og/eller ikke-alkoholholdige) drikkevarer
Entré til sportsarrangementer eller adgang til livestreaming af disse arrangementer eller begge, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport eller fysisk træning, også når sådanne livestreames
▼M30 —————
Levering af varer og ydelser fra velgørende organisationer, som arbejder med sigte på velfærd og social sikring som defineret af medlemsstaterne, og som af medlemsstaterne er anerkendt som sådanne, medmindre disse transaktioner er fritaget i henhold til artikel 132, 135 og 136
Begravelsesvirksomhed og ligbrænding samt levering af varer i forbindelse hermed
Lægebehandling, tandlægebehandling og termoterapi, medmindre disse ydelser er fritaget i henhold til artikel 132, stk. 1, litra b)-e)
Ydelser i forbindelse med kloakrensning, renholdelse af gader, renovation og behandling eller genanvendelse af affald, bortset fra sådanne ydelser leveret af de organer, der er omhandlet i artikel 13
Reparationsydelser vedrørende husholdningsapparater, sko og lædervarer, beklædningsgenstande og linned (herunder reparation og ændring)
pleje i hjemmet såsom hjemmehjælp og pleje af børn, ældre, syge eller handicappede
Frisørvirksomhed
Levering af elektricitet, fjernvarme og fjernkøling og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 ( 23 ), levering og installation af højeffektive lavemissionsvarmeanlæg, der lever op til de emissionsreferenceværdier, der er fastsat i henholdsvis bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2015/1189 ( 24 ) og i bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 ( 25 ), og som har fået et EU-energimærke, der viser, at kriteriet i artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 ( 26 ) er opfyldt, og, indtil den 1. januar 2030, naturgas og træ til brændsel
Levende planter og andre blomsterdyrkningsprodukter, herunder løg, rodfrugter og lignende, afskårne blomster og pyntegrønt
Børnebeklædning og børnefodtøj, børnesæder til biler
Leveringer af cykler, herunder elektriske cykler, udlejning og reparation af sådanne cykler
Leveringer af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter anført i bilag IX, del A, B og C
Juridiske ydelser til personer, der er omfattet af en arbejdskontrakt, og til ledige som led i arbejdsretlige procedurer og juridiske ydelser som led i en retshjælpsordning som defineret af medlemsstaterne
Redskaber og andet udstyr, der normalt er bestemt til brug ved redning eller førstehjælp, når dette leveres til offentlige organer eller nonprofitorganisationer, der er aktive inden for civilbeskyttelse eller lokalsamfundsbeskyttelse
Ydelser vedrørende drift af fyrskibe, fyrtårne eller andre navigationshjælpemidler og livredningstjenester, herunder organisering og drift af en redningsbådstjeneste.
▼M5 —————
BILAG V
VAREKATEGORIER, SOM HENHØRER UNDER ANDRE OPLAGSPROCEDURER END TOLDOPLAG, JF. ARTIKEL 160, STK. 2
|
|
KN-kode |
Beskrivelse af varerne |
|
1) |
0701 |
Kartofler |
|
2) |
0711 20 |
Oliven |
|
3) |
0801 |
Kokosnødder, paranødder og akajounødder |
|
4) |
0802 |
Andre nødder |
|
5) |
0901 11 00 |
Ubrændt kaffe |
|
|
0901 12 00 |
|
|
6) |
0902 |
Te |
|
7) |
1001 til 1005 |
Korn |
|
|
1007 til 1008 |
|
|
8) |
1006 |
Uafskallet ris |
|
9) |
1201 til 1207 |
Olieholdige frø og frugter (herunder sojabønner) |
|
10) |
1507 til 1515 |
Vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede |
|
11) |
1701 11 |
Råsukker |
|
|
1701 12 |
|
|
12) |
1801 |
Kakaobønner, hele eller brækkede, rå eller brændte |
|
13) |
2709 |
Mineralolie (herunder propan og butan samt råolie) |
|
|
2710 |
|
|
|
2711 12 |
|
|
|
2711 13 |
|
|
14) |
Kapitel 28 og 29 |
Kemiske produkter i bulk |
|
15) |
4001 |
Gummi, i ubearbejdet form eller som plader eller bånd |
|
|
4002 |
|
|
16) |
5101 |
Uld |
|
17) |
7106 |
Sølv |
|
18) |
7110 11 00 |
Platin (Palladium, Rhodium) |
|
|
7110 21 00 |
|
|
|
7110 31 00 |
|
|
19) |
7402 |
Kobber |
|
|
7403 |
|
|
|
7405 |
|
|
|
7408 |
|
|
20) |
7502 |
Nikkel |
|
21) |
7601 |
Aluminium |
|
22) |
7801 |
Bly |
|
23) |
7901 |
Zink |
|
24) |
8001 |
Tin |
|
25) |
ex 8112 92 |
Indium |
|
|
ex 8112 99 |
BILAG VI
LISTE OVER LEVERING AF VARER OG YDELSER, JF. ARTIKEL 199, STK. 1, LITRA D)
levering af jernholdigt og ikke-jernholdigt affald, skrot og brugte materialer, herunder af halvfabrikata stammende fra forarbejdning, fremstilling eller udsmeltning af jernholdige eller ikke-jernholdige metaller eller legeringer heraf
levering af jernholdige og ikke-jernholdige halvforarbejdede produkter og visse hertil knyttede forarbejdningsydelser
levering af rester og andre genbrugsmaterialer bestående af jernholdige og ikke-jernholdige metaller, legeringer heraf, slagger, aske, hammerskæl og industriaffald indeholdende metaller eller metallegeringer, og levering af ydelser i forbindelse med udvælgelse, skæring, fragmentering og presning af sådanne materialer
levering af jernholdigt og ikke-jernholdigt affald samt afklip, skrot, affald og brugte materialer samt genbrugsmateriale bestående af glasaffald, glas, papir, pap og karton, klude, ben, læder, kunstlæder, pergament, rå huder og skind, sener, sejlgarn, reb og tovværk, kabler, gummi og plast samt visse hertil knyttede forarbejdningsydelser
levering af de i dette bilag omhandlede materialer efter forarbejdning i form af rengøring, polering, sortering, tilskæring, fragmentering, presning eller støbning i blokke
levering af skrot og affald hidrørende fra arbejde med basismaterialer.
BILAG VII
LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED INDEN FOR LANDBRUGSPRODUKTION, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 4)
Jordbrug:
Almindeligt landbrug, herunder vinavl
Frugtavl (herunder olivendyrkning) og gartneri med grøntsager, blomster og prydplanter, også i drivhus
Produktion af champignon og krydderier, frøavl og produktion af stiklinger
Drift af planteskoler
Opdrætning i forbindelse med jordbrug:
Dyreopdræt
Fjerkræavl
Kaninavl
Biavl
Silkeormeopdræt
Snegleavl
Skovbrug
Fiskeri
Ferskvandsfiskeri
Dambrug
Muslingeavl, østersavl og avl af andre blød– og krebsdyr
Opdræt af frøer
BILAG VIII
VEJLEDENDE LISTE OVER YDELSER PÅ LANDBRUGSOMRÅDET OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 5)
Markarbejde, høstning, tærskning, presning, opsamling og indkørsel, herunder tilsåning og tilplantning
Emballering og behandling såsom tørring, rensning, knusning, desinficering og ensilering af landbrugsprodukter
Opmagasinering af landbrugsprodukter
Pasning, opdrætning eller opfedning af dyr
Udlejning til landbrugsmæssige formål af de hjælpemidler, som normalt anvendes i landbrugs–, skovbrugs– og fiskeribedrifter
Teknisk assistance
Destruktion af skadelige planter og dyr, samt sprøjtning af planter og jord
Drift af overrislings– og dræningsanlæg
Beskæring af træer, skovhugst og andre ydelser inden for skovbrug.
BILAG IX
KUNSTGENSTANDE, SAMLEROBJEKTER OG ANTIKVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 311, STK. 1, NR. 2), 3) OG 4)
DEL A
Kunstgenstande
Malerier, kollager o. lign., tegninger og pasteller, der af kunstneren udelukkende er udført i hånden, undtagen bygnings– og maskintegninger samt andre tegninger til industrielle, kommercielle, topografiske eller lignende formål, hånddekorerede industriprodukter, malede teaterkulisser, atelierbagtæpper o. lign. (KN–kode 9701 )
Originale stik, tryk og litografier, hvorved forstås et begrænset antal direkte aftryk i sort og hvidt eller i farve af én eller flere plader, der af kunstneren udelukkende er udført i hånden, uanset hvilken teknik og hvilket materiale han har anvendt, dog således at der ikke må være benyttet nogen mekanisk eller fotomekanisk proces (KN–kode 9702 00 00 )
Originale skulpturer, uanset materialets art, når skulpturerne udelukkende er udført af kunstneren; afstøbninger af skulpturer, hvoraf antallet, der ikke må overstige otte eksemplarer, kontrolleres af kunstneren eller dennes retssuccessorer (KN–kode 9703 00 00 ); undtagelsesvis og i tilfælde, som medlemsstaterne fastlægger, kan grænsen på otte eksemplarer overskrides for afstøbninger af skulpturer fra før den 1. januar 1989
Tapisserier (KN–kode 5805 00 00 ) og vægtekstiler (KN–kode 6304 00 00 ) udført i hånden på grundlag af kunstneres originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer af hver
Keramiske unika, der udelukkende er udført af kunstneren, og som er signeret af denne
Emaljearbejder på kobber, der udelukkende er udført i hånden i et antal, der ikke må overstige otte eksemplarer, og som nummereres og får påført kunstnerens eller kunstatelierets signatur, undtagen bijouterivarer og guld– og sølvsmedearbejder
Fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag.
DEL B
Samlerobjekter
Frimærker, stempelmærker, førstedagskuverter, helsager o. lign., makulerede eller umakulerede, forudsat at de ikke er eller ikke bliver gangbare (KN–kode 9704 00 00 )
Zoologiske, botaniske, mineralogiske, anatomiske, historiske, arkæologiske, palæontologiske, etnografiske eller numismatiske samlinger og samlerobjekter (KN–kode 9705 00 00 ).
DEL C
Antikviteter
Varer, der hverken er kunstgenstande eller samlerobjekter, men som er over 100 år gamle (KN–kode 9706 00 00 ).
BILAG X
LISTE OVER TRANSAKTIONER, DER ER OMFATTET AF UNDTAGELSER OMHANDLET I ARTIKEL 370 OG 371 OG ARTIKEL 375-390c
DEL A
Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at lægge afgift på
Ydelser leveret af tandteknikere som et led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlægers og tandteknikeres levering af tandproteser
Offentlige radio– og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed
Levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord, med undtagelse af de i artikel 12, stk. 1, litra a), nævnte, såfremt de er foretaget af afgiftspligtige personer med fradragsret for afgifter betalt i tidligere omsætningsled på den pågældende bygning
Ydelser leveret af de i artikel 306 omhandlede rejsebureauer og af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans regning, i forbindelse med rejser uden for Fællesskabet.
DEL B
Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift
Opkrævning af entré ved sportsarrangementer
Ydelser leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, undtagen følgende ydelser:
Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder
Andre arbejder end levering af lønforarbejdningsydelser på løsøregenstande, som udføres for afgiftspligtige personer
Ydelser til forberedelse eller til koordinering af byggearbejders udførelse som f.eks. arkitekters og byggetilsynskontorers ydelser
Ydelser på erhvervsreklameområdet
Transport og opbevaring af ting samt ydelser i tilknytning hertil
Udlejning af løsøregenstande til afgiftspligtige personer
Levering af arbejdskraft til afgiftspligtige personer
Konsulenters, ingeniørers, planlægningskontorers og lignendes ydelser på det tekniske, økonomiske eller videnskabelige område
Opfyldelse af en forpligtelse til helt eller delvis at undlade at udøve en erhvervsmæssig virksomhed eller en i litra a)-h) og j) anført rettighed
Speditørers, mægleres, handelsagenters og andre selvstændige formidleres ydelser for så vidt angår levering eller indførsel af varer eller de i litra a) til i) anførte ydelser.
Teleydelser og dertil knyttede leveringer af varer udført af det offentlige postvæsen
Begravelsesvirksomhed og ligbrænding samt levering af varer i forbindelse hermed
Transaktioner udført af blinde eller af værksteder for blinde, forudsat at de nævnte afgiftsfritagelser ikke medfører konkurrenceforvridning af betydning
Levering af varer og ydelser til organer, der har til opgave at anlægge, udstyre og vedligeholde kirkegårde, gravsteder og mindesmærker for krigsofre
Transaktioner udført af hospitaler, der ikke er omfattet af artikel 132, stk. 1, litra b)
Offentlig vandforsyning
Levering af bygninger eller dele af bygninger med tilhørende jord inden første indflytning samt af byggegrunde omhandlet i artikel 12
Befordring af personer og transport af varer, der medføres af rejsende, såsom bagage og motorkøretøjer, eller ydelser i forbindelse med personbefordring, i det omfang befordringen af disse personer er afgiftsfri
Levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer, som benyttes af statsinstitutioner, samt af genstande, der er indbygget i eller anvendes i forbindelse med disse luftfartøjer
Levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, chartring og udlejning af krigsskibe
Ydelser leveret af de i artikel 306 omhandlede rejsebureauer og af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans regning, i forbindelse med rejser inden for Fællesskabet.
BILAG XI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
1) Direktiv 67/227/EØF (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1301)
Direktiv 77/388/EØF
2) Direktiv 77/388/EØF (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1)
Direktiv 78/583/EØF (EFT L 194 af 19.7.1978, s. 16)
Direktiv 80/368/EØF (EFT L 90 af 3.4.1980, s. 41)
Direktiv 84/386/EØF (EFT L 208 af 3.8.1984, s. 58)
Direktiv 89/465/EØF (EFT L 226 af 3.8.1989, s. 21)
Direktiv 91/680/EØF (EFT L 376 af 31.12.1991, s. 1) — (med undtagelse af artikel 2)
Direktiv 92/77/EØF (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 1)
Direktiv 92/111/EØF (EFT L 384 af 30.12.1992, s. 47)
Direktiv 94/4/EF (EFT L 60 af 3.3.1994, s. 14) — (alene artikel 2)
Direktiv 94/5/EF (EFT L 60 af 3.3.1994, s. 16)
Direktiv 94/76/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 53)
Direktiv 95/7/EF (EFT L 102 af 5.5.1995, s. 18)
Direktiv 96/42/EF (EFT L 170 af 9.7.1996, s. 34)
Direktiv 96/95/EF (EFT L 338 af 28.12.1996, s. 89)
Direktiv 98/80/EF (EFT L 281 af 17.10.1998, s. 31)
Direktiv 1999/49/EF (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 27)
Direktiv 1999/59/EF (EFT L 162 af 26.6.1999, s. 63)
Direktiv 1999/85/EF (EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34)
Direktiv 2000/17/EF (EFT L 84 af 5.4.2000, s. 24)
Direktiv 2000/65/EF (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 44)
Direktiv 2001/4/EF (EFT L 22 af 24.1.2001, s. 17)
Direktiv 2001/115/EF (EFT L 15 af 17.1.2002, s. 24)
Direktiv 2002/38/EF (EFT L 128 af 15.5.2002, s. 41)
Direktiv 2002/93/EF (EFT L 331 af 7.12.2002, s. 27)
Direktiv 2003/92/EF (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 8)
Direktiv 2004/7/EF (EUT L 27 af 30.1.2004, s. 44)
Direktiv 2004/15/EF (EUT L 52 af 21.2.2004, s. 61)
Direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35) — (alene punkt V i bilaget)
Direktiv 2005/92/EF (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 19)
Direktiv 2006/18/EF (EUT L 51 af 22.2.2006, s. 12)
Direktiv 2006/58/EF (EUT L 174 af 28.6.2006, s. 5)
Direktiv 2006/69/EF (EUT L 221 af 12.8.2006, s. 9) (alene artikel 1)
Direktiv 2006/98/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 129 (alene nr. 2 i bilaget)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(omhandlet i artikel 411)
|
Direktiv |
Gennemførelsesfrist |
|
Direktiv 67/227/EØF |
1. januar 1970 |
|
Direktiv 77/388/EØF |
1. januar 1978 |
|
Direktiv 78/583/EØF |
1. januar 1979 |
|
Direktiv 80/368/EØF |
1. januar 1979 |
|
Direktiv 84/386/EØF |
1. juli 1985 |
|
Direktiv 89/465/EØF |
1. januar 1990 |
|
|
1. januar 1991 |
|
|
1. januar 1992 |
|
|
1. januar 1993 |
|
|
1. januar 1994 for Portugal |
|
Direktiv 91/680/EØF |
1. januar 1993 |
|
Direktiv 92/77/EØF |
31. december 1992 |
|
Direktiv 92/111/EØF |
1. januar 1993 |
|
|
1. januar 1994 |
|
|
1. oktober 1993 for Tyskland |
|
Direktiv 94/4/EF |
1. april 1994 |
|
Direktiv 94/5/EF |
1. januar 1995 |
|
Direktiv 94/76/EF |
1. januar 1995 |
|
Direktiv 95/7/EF |
1. januar 1996 |
|
|
1. januar 1997 for Tyskland og Luxembourg |
|
Direktiv 96/42/EF |
1. januar 1995 |
|
Direktiv 96/95/EF |
1. januar 1997 |
|
Direktiv 98/80/EF |
1. januar 2000 |
|
Direktiv 1999/49/EF |
1. januar 1999 |
|
Direktiv 1999/59/EF |
1. januar 2000 |
|
Direktiv 1999/85/EF |
— |
|
Direktiv 2000/17/EF |
— |
|
Direktiv 2000/65/EF |
31. december 2001 |
|
Direktiv 2001/4/EF |
1. januar 2001 |
|
Direktiv 2001/115/EF |
1. januar 2004 |
|
Direktiv 2002/38/EF |
1. juli 2003 |
|
Direktiv 2002/93/EF |
— |
|
Direktiv 2003/92/EF |
1. januar 2005 |
|
Direktiv 2004/7/EF |
30. januar 2004 |
|
Direktiv 2004/15/EF |
— |
|
Direktiv 2004/66/EF |
1. maj 2004 |
|
Direktiv 2005/92/EF |
1. januar 2006 |
|
Direktiv 2006/18/EF |
— |
|
Direktiv 2006/58/EF |
1. juli 2006 |
|
Direktiv 2006/69/EF |
1. januar 2008 |
|
Direktiv 2006/98/EF |
1. januar 2007 |
BILAG XII
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Direktiv 67/227/EØF |
Direktiv 77/388/EØF |
Ændringsdirektiver |
Andre akter |
Dette direktiv |
|
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2 og 3 |
|
|
|
— |
|
Artikel 2, stk. 1, 2 og 3 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 2, første, andet og tredje afsnit |
|
Artikel 3, 4 og 6 |
|
|
|
— |
|
|
Artikel 1 |
|
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 1) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, litra a) og c) |
|
|
Artikel 2, nr. 2) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, litra d) |
|
|
Artikel 3, stk. 1, første led |
|
|
Artikel 5, nr. 2) |
|
|
Artikel 3, stk. 1, andet led |
|
|
Artikel 5, nr. 1) |
|
|
Artikel 3, stk. 1, tredje led |
|
|
Artikel 5, nr. 3) og 4) |
|
|
Artikel 3, stk. 2 |
|
|
— |
|
|
Artikel 3, stk. 3, første afsnit, første led |
|
|
Artikel 6, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
Artikel 3, stk. 3, første afsnit, andet led |
|
|
Artikel 6, stk. 2, litra c) og d) |
|
|
Artikel 3, stk. 3, første afsnit, tredje led |
|
|
Artikel 6, stk. 2, litra e), f) og g) |
|
|
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, første led |
|
|
Artikel 6, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, andet led |
|
|
Artikel 6, stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, tredje led |
|
|
Artikel 6, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 3, stk. 4, første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 7, stk. 1 |
|
|
Artikel 3, stk. 4, andet afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 7, stk. 2 |
|
|
Artikel 3, stk. 5 |
|
|
Artikel 8 |
|
|
Artikel 4, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 9, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 4, stk. 3, litra a), første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 12, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 4, stk. 3, litra a), første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 12, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 4, stk. 3, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 2, tredje afsnit |
|
|
Artikel 4, stk. 3, litra a), tredje afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 4, stk. 3, litra b), første afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 4, stk. 3, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 3 |
|
|
Artikel 4, stk. 4, første afsnit |
|
|
Artikel 10 |
|
|
Artikel 4, stk. 4, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 11, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 4, stk. 5, første, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 13, stk. 1, første, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 4, stk. 5, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 13, stk. 2 |
|
|
Artikel 5, stk. 1 |
|
|
Artikel 14, stk. 1 |
|
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
|
Artikel 15, stk. 1 |
|
|
Artikel 5, stk. 3, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 5, stk. 4, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 14, stk. 2, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 5, stk. 5 |
|
|
Artikel 14, stk. 3 |
|
|
Artikel 5, stk. 6, første og andet punktum |
|
|
Artikel 16, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 5, stk. 7, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 18, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 5, stk. 8, første punktum |
|
|
Artikel 19, stk. 1 |
|
|
Artikel 5, stk. 8, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 19, stk. 2 |
|
|
Artikel 6, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 24, stk. 1 |
|
|
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 25, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a) og b) |
|
|
Artikel 26, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 6, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 26, stk. 2 |
|
|
Artikel 6, stk. 3 |
|
|
Artikel 27 |
|
|
Artikel 6, stk. 4 |
|
|
Artikel 28 |
|
|
Artikel 6, stk. 5 |
|
|
Artikel 29 |
|
|
Artikel 7, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 30, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 7, stk. 2 |
|
|
Artikel 60 |
|
|
Artikel 7, stk. 3, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 61, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra a), første punktum |
|
|
Artikel 32, stk. 1 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra a), andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 36, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 31 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), første afsnit |
|
|
Artikel 37, stk. 1 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), andet afsnit, første led |
|
|
Artikel 37, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), andet afsnit, andet og tredje led |
|
|
Artikel 37, stk. 2, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), tredje afsnit |
|
|
Artikel 37, stk. 2, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), fjerde afsnit |
|
|
Artikel 37, stk. 3, første afsnit |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), femte afsnit |
|
|
— |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra c), sjette afsnit |
|
|
Artikel 37, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra d), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 38, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra e), første punktum |
|
|
Artikel 39, stk. 1 |
|
|
Artikel 8, stk. 1, litra e), andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 39, stk. 2 |
|
|
Artikel 8, stk. 2 |
|
|
Artikel 32, stk. 2 |
|
|
Artikel 9, stk. 1 |
|
|
Artikel 43 |
|
|
Artikel 9, stk. 2, indledende punktum |
|
|
— |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 45 |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 46 |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra c), første og andet led |
|
|
Artikel 52, litra a) og b) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra c), tredje og fjerde led |
|
|
Artikel 52, litra c) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), første til sjette led |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra a) til f) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), syvende led |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra l) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), ottende led |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra g) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), niende led |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra h) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, første punktum |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra i) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, andet punktum |
|
|
Artikel 24, stk. 2 |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, tredje punktum |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra i) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra e), ellevte og tolvte led |
|
|
Artikel 56, stk. 1, litra j) og k) |
|
|
Artikel 9, stk. 2, litra f) |
|
|
Artikel 57, stk. 1 |
|
|
Artikel 9, stk. 3 |
|
|
Artikel 58, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 9, stk. 3, litra a) og b) |
|
|
Artikel 58, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 9, stk. 4 |
|
|
Artikel 59, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 10, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 62, nr. 1 og 2 |
|
|
Artikel 10, stk. 2, første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 63 |
|
|
Artikel 10, stk. 2, første afsnit, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 64, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 10, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 65 |
|
|
Artikel 10, stk. 2, tredje afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 66, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 10, stk. 3, første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 70 |
|
|
Artikel 10, stk. 3, første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 71, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 10, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 71, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 10, stk. 3, tredje afsnit |
|
|
Artikel 71, stk. 2 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 73 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 74 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 75 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra d) |
|
|
Artikel 77 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 78, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 2, litra b), første punktum |
|
|
Artikel 78, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 2, litra b), andet punktum |
|
|
Artikel 78, stk. 2 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 3, litra a) og b) |
|
|
Artikel 79, stk. 1, litra a) og b) Artikel 87, litra a) og b) |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c), første punktum |
|
|
Artikel 79, stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c), andet punktum |
|
|
Artikel 79, stk. 2 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 4, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 81, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 5 |
|
|
Artikel 82 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 6, første afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 80, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 6, første afsnit, tredje punktum |
|
|
Artikel 80, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 6, andet afsnit |
|
|
Artikel 80, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 6, tredje afsnit |
|
|
Artikel 80, stk. 2 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 6, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 80, stk. 3 |
|
|
Artikel 11, punkt A, stk. 7, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 72, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 1 |
|
|
Artikel 85 |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra a) |
|
|
Artikel 86, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), første afsnit |
|
|
Artikel 86, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 86, stk. 2 |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), tredje afsnit |
|
|
Artikel 86, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 4 |
|
|
Artikel 87 |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 5 |
|
|
Artikel 88 |
|
|
Artikel 11, punkt B, stk. 6, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 89, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 11, punkt C, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 90, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 11, punkt C, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 91, stk. 1 |
|
|
Artikel 11, punkt C, stk. 2, andet afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 91, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 11, punkt C, stk. 3, første og andet led |
|
|
Artikel 92, litra a) og b) |
|
|
Artikel 12, stk. 1 |
|
|
Artikel 93, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 93, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 12, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 93, stk. 2, litra c) |
|
|
Artikel 12, stk. 2, første og andet led |
|
|
Artikel 95, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra a), første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 96 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra a), første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 97, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 97, stk. 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 98, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 98, stk. 2, første afsnit Artikel 99, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra a), fjerde afsnit |
|
|
Artikel 98, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra b), første punktum |
|
|
Artikel 102, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra b), andet, tredje og fjerde punktum |
|
|
Artikel 102, stk. 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra c), første afsnit |
|
|
Artikel 103, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 3, litra c), andet afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 103, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
Artikel 12, stk. 4, første afsnit |
|
|
Artikel 99, stk. 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 4, andet afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 100, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 4, tredje afsnit |
|
|
Artikel 101 |
|
|
Artikel 12, stk. 5 |
|
|
Artikel 94, stk. 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 6 |
|
|
Artikel 105 |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a) til n) |
|
|
Artikel 132, stk. 1, litra a) til n) |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), første punktum |
|
|
Artikel 132, stk. 1, litra o) |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), andet punktum |
|
|
Artikel 132, stk. 2 |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra p) og q) |
|
|
Artikel 132, stk. 1, litra p) og q) |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), første til fjerde led |
|
|
►C1 Artikel 133, stk. 1, litra a)-d) ◄ |
|
|
Artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b), første og andet led |
|
|
Artikel 134, litra a) og b) |
|
|
Artikel 13, punkt B, indledende punktum |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra a) |
|
|
Artikel 135, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra b), første afsnit |
|
|
Artikel 135, stk. 1, litra l) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra b), første afsnit, nr. 1) til 4) |
|
|
Artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra a) til d) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 135, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra c) |
|
|
Artikel 136, litra a) og b) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra d) |
|
|
— |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1) til 5) |
|
|
Artikel 135, stk. 1, litra b) til f) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, første og andet led |
|
|
Artikel 135, stk. 1, litra f) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6) |
|
|
Artikel 135, stk. 1, litra g) |
|
|
Artikel 13, punkt B, litra e) til h) |
|
|
Artikel 135, stk. 1, litra h) til k) |
|
|
Artikel 13, punkt C, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 137, stk. 1, litra d) |
|
|
Artikel 13, punkt C, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 137, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 13, punkt C, stk. 2 |
|
|
Artikel 137, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 14, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 140, litra a) |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra d), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 143, litra b) og c) |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra e) |
|
|
Artikel 143, litra e) |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra g), første til fjerde led |
|
|
Artikel 143, litra f) til i) |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra h) |
|
|
Artikel 143, litra j) |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra i) |
|
|
Artikel 144 |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra j) |
|
|
Artikel 143, litra k) |
|
|
Artikel 14, stk. 1, litra k) |
|
|
Artikel 143, litra l) |
|
|
Artikel 14, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 145, stk. 1 |
|
|
Artikel 14, stk. 2, andet afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 145, stk. 2, første, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 14, stk. 2, tredje afsnit |
|
|
Artikel 145, stk. 3 |
|
|
Artikel 15, indledende punktum |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 15, nr. 1) |
|
|
Artikel 146, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 15, nr. 2), første afsnit |
|
|
Artikel 146, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 15, nr. 2), andet afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 147, stk. 1, første afsnit, litra a) og b) |
|
|
Artikel 15, nr. 2), andet afsnit, tredje led, første del af punktummet |
|
|
Artikel 147, stk. 1, første afsnit, litra c) |
|
|
Artikel 15, nr. 2), andet afsnit, tredje led, anden del af punktummet |
|
|
Artikel 147, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 15, nr. 2), tredje afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 147, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 15, nr. 2), fjerde afsnit |
|
|
Artikel 147, stk. 2, tredje afsnit |
|
|
Artikel 15, nr. 3) |
|
|
Artikel 146, stk. 1, litra d) |
|
|
Artikel 15, nr. 4), første afsnit, litra a) og b) |
|
|
Artikel 148, litra a) |
|
|
Artikel 15, nr. 4), første afsnit, litra c) |
|
|
Artikel 148, litra b) |
|
|
Artikel 15, nr. 4), andet afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 150, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 15, nr. 5) |
|
|
Artikel 148, litra c) |
|
|
Artikel 15, nr. 6) |
|
|
Artikel 148, litra f) |
|
|
Artikel 15, nr. 7) |
|
|
Artikel 148, litra e) |
|
|
Artikel 15, nr. 8) |
|
|
Artikel 148, litra d) |
|
|
Artikel 15, nr. 9) |
|
|
Artikel 148, litra g) |
|
|
Artikel 15, nr. 10), første afsnit, første til fjerde led |
|
|
Artikel 151, stk. 1, første afsnit, litra a) til d) |
|
|
Artikel 15, nr. 10), andet afsnit |
|
|
Artikel 151, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 15, nr. 10), tredje afsnit |
|
|
Artikel 151, stk. 2 |
|
|
Artikel 15, nr. 11) |
|
|
Artikel 152 |
|
|
Artikel 15, nr. 12), første punktum |
|
|
Artikel 146, stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 15, nr. 12), andet punktum |
|
|
Artikel 146, stk. 2 |
|
|
Artikel 15, nr. 13) |
|
|
Artikel 146, stk. 1, litra e) |
|
|
Artikel 15, nr. 14), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 153, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 15, nr. 15) |
|
|
Artikel 149 |
|
|
Artikel 16, stk. 1 |
|
|
— |
|
|
Artikel 16, stk. 2 |
|
|
Artikel 164, stk. 1 |
|
|
Artikel 16, stk. 3 |
|
|
Artikel 166 |
|
|
Artikel 17, stk. 1 |
|
|
Artikel 167 |
|
|
Artikel 17, stk. 2, 3 og 4 |
|
|
— |
|
|
Artikel 17, stk. 5, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 173, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra a) til e) |
|
|
Artikel 173, stk. 2, litra a) til e) |
|
|
Artikel 17, stk. 6 |
|
|
Artikel 176 |
|
|
Artikel 17, stk. 7, første og andet punktum |
|
|
Artikel 177, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 18, stk. 1 |
|
|
— |
|
|
Artikel 18, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 179, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 18, stk. 3 |
|
|
Artikel 180 |
|
|
Artikel 18, stk. 4, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 183, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 19, stk. 1, første afsnit, første led |
|
|
Artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra a) |
|
|
Artikel 19, stk. 1, første afsnit, andet led, første punktum |
|
|
Artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra b) |
|
|
Artikel 19, stk. 1, første afsnit, andet led, andet punktum |
|
|
Artikel 174, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 19, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 175, stk. 1 |
|
|
Artikel 19, stk. 2, første punktum |
|
|
Artikel 174, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 19, stk. 2, andet punktum |
|
|
►C1 Artikel 174, stk. 2, litra b) og c) ◄ |
|
|
Artikel 19, stk. 2, tredje punktum |
|
|
Artikel 174, stk. 3 |
|
|
Artikel 19, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 175, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 19, stk. 3, første afsnit, tredje punktum |
|
|
Artikel 175, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 19, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 175, stk. 3 |
|
|
Artikel 20, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 186 |
|
|
Artikel 20, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 184 |
|
|
Artikel 20, stk. 1, litra b), første del af første punktum |
|
|
Artikel 185, stk. 1 |
|
|
Artikel 20, stk. 1, litra b), anden del af første punktum |
|
|
Artikel 185, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 1, litra b), andet punktum |
|
|
Artikel 185, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 2, første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 187, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 2, første afsnit, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 187, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 2, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 187, stk. 1, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 3, første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 188, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 3, første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 188, stk. 1, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 3, første afsnit, tredje punktum |
|
|
Artikel 188, stk. 2 |
|
|
Artikel 20, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 188, stk. 2 |
|
|
Artikel 20, stk. 4, første afsnit, første til fjerde led |
|
|
Artikel 189, litra a) til d) |
|
|
Artikel 20, stk. 4, andet afsnit |
|
|
Artikel 190 |
|
|
Artikel 20, stk. 5 |
|
|
Artikel 191 |
|
|
Artikel 20, stk. 6 |
|
|
Artikel 192 |
|
|
Artikel 21 |
|
|
— |
|
|
Artikel 22 |
|
|
— |
|
|
Artikel 22a |
|
|
Artikel 249 |
|
|
Artikel 23, stk. 1 |
|
|
Artikel 211, stk. 1 Artikel 260 |
|
|
Artikel 23, stk. 2 |
|
|
Artikel 211, stk. 2 |
|
|
Artikel 24, stk. 1 |
|
|
Artikel 281 |
|
|
►C1 Artikel 24, stk. 2, indledende punktum ◄ |
|
|
Artikel 292 |
|
|
Artikel 24, stk. 2, litra a), første afsnit |
|
|
Artikel 284, stk. 1 |
|
|
Artikel 24, stk. 2, litra a), andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 284, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 24, stk. 2, litra b), første og andet punktum |
|
|
Artikel 285, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 24, stk. 2, litra c) |
|
|
Artikel 286 |
|
|
Artikel 24, stk. 3, første afsnit |
|
|
Artikel 282 |
|
|
Artikel 24, stk. 3, andet afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 283, stk. 2 |
|
|
Artikel 24, stk. 3, andet afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 283, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 24, stk. 4, første afsnit |
|
|
Artikel 288, stk. 1, nr. 1) til 4) |
|
|
Artikel 24, stk. 4, andet afsnit |
|
|
Artikel 288, stk. 2 |
|
|
Artikel 24, stk. 5 |
|
|
Artikel 289 |
|
|
Artikel 24, stk. 6 |
|
|
Artikel 290 |
|
|
Artikel 24, stk. 7 |
|
|
Artikel 291 |
|
|
Artikel 24, stk. 8, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 293, nr. 1), 2) og 3) |
|
|
Artikel 24, stk. 9 |
|
|
Artikel 294 |
|
|
Artikel 24a, stk. 1, første til tiende led |
|
|
Artikel 287, nr. 7) til 16) |
|
|
Artikel 24a, stk. 2 |
|
|
— |
|
|
Artikel 25, stk. 1 |
|
|
Artikel 296, stk. 1 |
|
|
Artikel 25, stk. 2, første til ottende led |
|
|
Artikel 295, stk. 1, nr. 1) til 8) |
|
|
Artikel 25, stk. 3, første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 297, stk. 1, første punktum, og stk. 2 |
|
|
Artikel 25, stk. 3, første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 298, stk. 1 |
|
|
Artikel 25, stk. 3, første afsnit, tredje punktum |
|
|
Artikel 299 |
|
|
Artikel 25, stk. 3, første afsnit, fjerde og femte punktum |
|
|
Artikel 298, stk. 2 |
|
|
Artikel 25, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 297, stk. 1, andet punktum |
|
|
Artikel 25, stk. 4, første afsnit |
|
|
Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra e) |
|
|
Artikel 25, stk. 5 og 6 |
|
|
— |
|
|
Artikel 25, stk. 7 |
|
|
Artikel 304 |
|
|
Artikel 25, stk. 8 |
|
|
Artikel 301, stk. 2 |
|
|
Artikel 25, stk. 9 |
|
|
Artikel 296, stk. 2 |
|
|
Artikel 25, stk. 10 |
|
|
Artikel 296, stk. 3 |
|
|
Artikel 25, stk. 11 og 12 |
|
|
— |
|
|
Artikel 26, stk. 1, første og andet punktum |
|
|
Artikel 306, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 26, stk. 1, tredje punktum |
|
|
Artikel 306, stk. 2 |
|
|
Artikel 26, stk. 2, første og andet punktum |
|
|
Artikel 307, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 26, stk. 2, tredje punktum |
|
|
Artikel 308 |
|
|
Artikel 26, stk. 3, første og andet punktum |
|
|
Artikel 309, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 26, stk. 4 |
|
|
Artikel 310 |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra a), første afsnit |
|
|
Artikel 311, stk. 1, nr. 2) |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 311, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra b) og c) |
|
|
Artikel 311, stk. 1, nr. 3) og 4) |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra d) |
|
|
Artikel 311, stk. 1, nr. 1) |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra e) og f) |
|
|
Artikel 311, stk. 1, nr. 5) og 6) |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra g), indledende punktum |
|
|
Artikel 311, stk. 1, nr. 7) |
|
|
Artikel 26a, punkt A, litra g), første og andet led |
|
|
Artikel 311, stk. 3 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 1 |
|
|
Artikel 313, stk. 1 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 2 |
|
|
Artikel 314 |
|
|
►C1 Artikel 26a, punkt B, stk. 2, første til fjerde led ◄ |
|
|
Artikel 314, litra a) til d) |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 315, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 312 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 3, andet afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 312, nr. 1) og 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 4, første afsnit |
|
|
Artikel 316, stk. 1 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 4, første afsnit, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 316, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 4, andet afsnit |
|
|
Artikel 316, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 4, tredje afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 317, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 5 |
|
|
Artikel 321 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 6 |
|
|
Artikel 323 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 7 |
|
|
Artikel 322 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 7, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 322, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 8 |
|
|
Artikel 324 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 9 |
|
|
Artikel 325 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 10, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 318, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 10, tredje afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 318, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 10, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 318, stk. 3 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 11, første afsnit |
|
|
Artikel 319 |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 11, andet afsnit, litra a) |
|
|
Artikel 320, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 11, andet afsnit, litra b) og c) |
|
|
Artikel 320, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 26a, punkt B, stk. 11, tredje afsnit |
|
|
Artikel 320, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 333, stk. 1 Artikel 334 |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 1, første til fjerde led |
|
|
Artikel 334, litra a) til d) |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 2, første og andet led |
|
|
Artikel 336, litra a) og b) |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 3 |
|
|
Artikel 337 |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 4, første afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 339, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 4, andet afsnit |
|
|
Artikel 339, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 5, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 340, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 5, tredje afsnit |
|
|
Artikel 340, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 6, første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 338, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 6, andet afsnit |
|
|
Artikel 338, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt C, stk. 7 |
|
|
Artikel 335 |
|
|
Artikel 26a, punkt D, indledende punktum |
|
|
— |
|
|
Artikel 26a, punkt D, litra a) |
|
|
Artikel 313, stk. 2 Artikel 333, stk. 2 |
|
|
Artikel 26a, punkt D, litra b) |
|
|
Artikel 4, litra a) og c) |
|
|
Artikel 26a, punkt D, litra c) |
|
|
Artikel 35 Artikel 139, stk. 3, første afsnit |
|
|
Artikel 26b, punkt A, stk. 1, nr. i), første punktum |
|
|
Artikel 344, stk. 1, nr. 1) |
|
|
Artikel 26b, punkt A, stk. 1, nr. i), andet punktum |
|
|
Artikel 344, stk. 2 |
|
|
Artikel 26b, punkt A, stk. 1, nr. ii), første til fjerde led |
|
|
Artikel 344, stk. 1, nr. 2) |
|
|
Artikel 26b, punkt A, stk. 2 |
|
|
Artikel 344, stk. 3 |
|
|
Artikel 26b, punkt A, stk. 3 |
|
|
Artikel 345 |
|
|
Artikel 26b, punkt B, stk. 1 |
|
|
Artikel 346 |
|
|
Artikel 26b, punkt B, stk. 2 |
|
|
Artikel 347 |
|
|
Artikel 26b, punkt C, stk. 1 |
|
|
Artikel 348 |
|
|
Artikel 26b, punkt C, stk. 2, første og andet punktum |
|
|
Artikel 349, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 26b, punkt C, stk. 3 |
|
|
Artikel 350 |
|
|
Artikel 26b, punkt C, stk. 4 |
|
|
Artikel 351 |
|
|
Artikel 26b, punkt D, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 354, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 26b, punkt D, stk. 2 |
|
|
Artikel 355 |
|
|
Artikel 26b, punkt E, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 356, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 26b, punkt E, stk. 3 og 4 |
|
|
Artikel 356, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 26b, punkt F, første punktum |
|
|
Artikel 198, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 26b, punkt F, andet punktum |
|
|
Artikel 208og 255 |
|
|
Artikel 26b, punkt G, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 352 |
|
|
Artikel 26b, punkt G, stk. 1, andet afsnit |
|
|
— |
|
|
Artikel 26b, punkt G, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 353 |
|
|
Artikel 26b, punkt G, stk. 2, litra b), første og andet punktum |
|
|
Artikel 198, stk. 1 og 3 |
|
|
Artikel 26c, punkt A, litra a) til e) |
|
|
Artikel 358, nr. 1) til 5) |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 1 |
|
|
Artikel 359 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 360 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 2, andet afsnit, første del af første punktum |
|
|
Artikel 361, stk. 1 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 2, andet afsnit, anden del af første punktum |
|
|
Artikel 361, stk. 1, litra a) til e) |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 2, andet afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 361, stk. 2 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 3, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 362 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 4, litra a) til d) |
|
|
Artikel 363, litra a) til d) |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 5, første afsnit |
|
|
Artikel 364 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 5, andet afsnit |
|
|
Artikel 365 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 6, første punktum |
|
|
Artikel 366, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 6, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 366, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 6, fjerde punktum |
|
|
Artikel 366, stk. 2 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 7, første punktum |
|
|
Artikel 367, stk. 1 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 7, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 367, stk. 2 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 8 |
|
|
Artikel 368 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 9, første punktum |
|
|
Artikel 369, stk. 1 |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 9, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 369, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 26c, punkt B, stk. 10 |
|
|
Artikel 204, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
Artikel 27, stk. 1, første og andet punktum |
|
|
Artikel 395, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 27, stk. 2, første og andet punktum |
|
|
Artikel 395, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 27, stk. 2, tredje punktum |
|
|
Artikel 395, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 27, stk. 3 og 4 |
|
|
Artikel 395, stk. 3 og 4 |
|
|
Artikel 27, stk. 5 |
|
|
Artikel 394 |
|
|
Artikel 28, stk. 1 og 1a |
|
|
— |
|
|
Artikel 28, stk. 2, indledende punktum |
|
|
Artikel 109 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra a), første afsnit |
|
|
Artikel 110, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra a), andet afsnit |
|
|
— |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra a), tredje afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 112, stk. 1 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra a), tredje afsnit, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 112, stk. 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 113 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra c), første og andet punktum |
|
|
Artikel 114, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra c), tredje punktum |
|
|
Artikel 114, stk. 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra d) |
|
|
Artikel 115 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra e), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 118, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra f) |
|
|
Artikel 120 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra g) |
|
|
— |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra h), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 121, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra i) |
|
|
Artikel 122 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra j) |
|
|
Artikel 117, stk. 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 2, litra k) |
|
|
Artikel 116 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra a) |
|
|
Artikel 370 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra b) |
|
|
Artikel 371 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra c) |
|
|
Artikel 391 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra d) |
|
|
Artikel 372 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra e) |
|
|
Artikel 373 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra f) |
|
|
Artikel 392 |
|
|
Artikel 28, stk. 3, litra g) |
|
|
Artikel 374 |
|
|
Artikel 28, stk. 3a |
|
|
Artikel 376 |
|
|
Artikel 28, stk. 4 og 5 |
|
|
Artikel 393, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 6, første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 106, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 6, første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 106, stk. 3 |
|
|
Artikel 28, stk. 6, andet afsnit, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 107, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 28, stk. 6, andet afsnit, litra d) |
|
|
Artikel 107, stk. 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 6, tredje afsnit |
|
|
Artikel 107, stk. 2 |
|
|
Artikel 28, stk. 6, fjerde afsnit, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 108, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 28, stk. 6, femte og sjette afsnit |
|
|
— |
|
|
Artikel 28a, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 2, stk. 1 |
|
|
Artikel 28a, stk. 1, litra a), første afsnit |
|
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i) |
|
|
Artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 3, stk. 1 |
|
|
Artikel 28a, stk. 1, litra a), tredje afsnit |
|
|
Artikel 3, stk. 3 |
|
|
Artikel 28a, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii) |
|
|
Artikel 28a, stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii) |
|
|
Artikel 28a, stk. 1a, litra a) |
|
|
Artikel 3, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 28a, stk. 1a, litra b), første afsnit, første led |
|
|
Artikel 3, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 28a, stk. 1a, litra b), første afsnit, andet og tredje led |
|
|
Artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a) og b) |
|
|
Artikel 28a, stk. 1a, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 3, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 28a, stk. 2, indledende punktum |
|
|
— |
|
|
Artikel 28a, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), ii) og iii) |
|
|
Artikel 28a, stk. 2, litra b, første afsnit |
|
|
Artikel 2, stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 28a, stk. 2, litra b), første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), ii) og iii) |
|
|
Artikel 28a, stk. 2, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 2, stk. 2, litra c) |
|
|
Artikel 28a, stk. 3, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 20, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28a, stk. 4, første afsnit |
|
|
Artikel 9, stk. 2 |
|
|
Artikel 28a, stk. 4, andet afsnit, første led |
|
|
Artikel 172, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 28a, stk. 4, andet afsnit, andet led |
|
|
Artikel 172, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 28a, stk. 4, tredje afsnit |
|
|
Artikel 172, stk. 2 |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), første afsnit |
|
|
Artikel 17, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 17, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, indledningen |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, første led |
|
|
Artikel 17, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, andet led |
|
|
Artikel 17, stk. 2, litra c) |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, tredje led |
|
|
Artikel 17, stk. 2, litra e) |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, femte, sjette og syvende led |
|
|
Artikel 17, stk. 2, litra f), g) og h) |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, ottende led |
|
|
Artikel 17, stk. 2, litra d) |
|
|
Artikel 28a, stk. 5, litra b), tredje afsnit |
|
|
Artikel 17, stk. 3 |
|
|
Artikel 28a, stk. 6, første afsnit |
|
|
Artikel 21 |
|
|
Artikel 28a, stk. 6, andet afsnit |
|
|
Artikel 22 |
|
|
Artikel 28a, stk. 7 |
|
|
Artikel 23 |
|
|
Artikel 28b, punkt A, stk. 1 |
|
|
Artikel 40 |
|
|
Artikel 28b, punkt A, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 41, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28b, punkt A, stk. 2, tredje afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 42, litra a) og b) |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 1, første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 33, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 33, stk. 2 |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 34, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 2, første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 34, stk. 1, litra b) og c) |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 2, andet afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 34, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 2, tredje afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 34, stk. 3 |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 2, tredje afsnit, andet og tredje punktum |
|
|
— |
|
|
Artikel 28b, punkt B, stk. 3, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 34, stk. 4, første og andet afsnit |
|
|
►C1 Artikel 28b, punkt C, stk. 1, første led, første afsnit ◄ |
|
|
Artikel 48, stk. 1 |
|
|
Artikel 28b, punkt C, stk. 1, første led, andet afsnit |
|
|
Artikel 49 |
|
|
Artikel 28b, punkt C, stk. 1, andet og tredje led |
|
|
Artikel 48, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 28b, punkt C, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 47, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28b, punkt C, stk. 4 |
|
|
Artikel 51 |
|
|
Artikel 28b, punkt D |
|
|
Artikel 53 |
|
|
Artikel 28b, punkt E, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 50, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28b, punkt E, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 54, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28b, punkt E, stk. 3, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 44, stk. 1 og 2 |
|
|
►C1 Artikel 28b, punkt F, stk. 1 og 2 ◄ |
|
|
Artikel 55, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28c, punkt A, indledende punktum |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit |
|
|
Artikel 138, stk. 1 |
|
|
Artikel 28c, punkt A, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 139, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 28c, punkt A, litra b) |
|
|
Artikel 138, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 28c, punkt A, litra c), første afsnit |
|
|
Artikel 138, stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 28c, punkt A, litra c), andet afsnit |
|
|
Artikel 139, stk. 2 |
|
|
Artikel 28c, punkt A, litra d) |
|
|
Artikel 138, stk. 2, litra c) |
|
|
Artikel 28c, punkt B, indledende punktum |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 28c, punkt B, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 140, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 28c, punkt C |
|
|
Artikel 142 |
|
|
Artikel 28c, punkt D, stk. 1 |
|
|
Artikel 143, litra d) |
|
|
Artikel 28c, punkt D, stk. 2 |
|
|
Artikel 131 |
|
|
Artikel 28c, punkt E, nr. 1), første led, der erstatter artikel 16, stk. 1 |
|
|
|
|
|
— stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 155 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt A) |
|
|
Artikel 157, stk. 1, litra a) |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 156, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra d), første og andet led |
|
|
Artikel 156, stk. 1, litra d) og e) |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), første afsnit |
|
|
Artikel 157, stk. 1, litra b) |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), andet afsnit, første led |
|
|
Artikel 154 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), andet afsnit, andet led, første punktum |
|
|
Artikel 154 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), andet afsnit, andet led, andet punktum |
|
|
Artikel 157, stk. 2 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), tredje afsnit, første led |
|
|
— |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), tredje afsnit, andet, tredje og fjerde led |
|
|
Artikel 158, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt B), andet afsnit |
|
|
Artikel 156, stk. 2 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt C) |
|
|
Artikel 159 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt D), første afsnit, litra a) og b) |
|
|
Artikel 160, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt D), andet afsnit |
|
|
Artikel 160, stk. 2 |
|
|
— stk. 1, første afsnit, punkt E), første og andet led |
|
|
Artikel 161, litra a) og b) |
|
|
— stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 202 |
|
|
— stk. 1, tredje afsnit |
|
|
Artikel 163 |
|
|
Artikel 28c, punkt E, nr. 1), andet led, der indføjer stk. 1a i artikel 16 |
|
|
|
|
|
— stk. 1a |
|
|
Artikel 162 |
|
|
Artikel 28c, punkt E, nr. 2), første led, der ændrer artikel 16, stk. 2 |
|
|
|
|
|
— stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 164, stk. 1 |
|
|
Artikel 28c, punkt E, nr. 2), andet led, der indføjer andet og tredje afsnit i artikel 16, stk. 2 |
|
|
|
|
|
— stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 164, stk. 2 |
|
|
— stk. 2, tredje afsnit |
|
|
Artikel 165 |
|
|
Artikel 28c, punkt E, nr. 3), første til femte led |
|
|
Artikel 141, litra a) til e) |
|
|
Artikel 28d, stk. 1, første og andet punktum |
|
|
Artikel 68, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28d, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 69, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28d, stk. 4, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 67, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28e, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 83 |
|
|
Artikel 28e, stk. 1, andet afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 84, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28e, stk. 2 |
|
|
Artikel 76 |
|
|
Artikel 28e, stk. 3 |
|
|
Artikel 93, stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 28e, stk. 4 |
|
|
Artikel 94, stk. 1 |
|
|
Artikel 28f, nr. 1), der erstatter artikel 17, stk. 2, 3 og 4 |
|
|
|
|
|
— stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 168, litra a) |
|
|
— stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 168, litra e) |
|
|
— stk. 2, litra c) |
|
|
Artikel 168, litra b) og d) |
|
|
— stk. 2, litra d) |
|
|
Artikel 168, litra c) |
|
|
— stk. 3, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 169, litra a), b) og c Artikel 170, litra a) og b) |
|
|
— stk. 4, første afsnit, første led |
|
|
Artikel 171, stk. 1, første afsnit |
|
|
— stk. 4, første afsnit, andet led |
|
|
Artikel 171, stk. 2, første afsnit |
|
|
— stk. 4, andet afsnit, litra a |
|
|
Artikel 171, stk. 1, andet afsnit |
|
|
— stk. 4, andet afsnit, litra b) |
|
|
Artikel 171, stk. 2, andet afsnit |
|
|
— stk. 4, andet afsnit, litra c) |
|
|
Artikel 171, stk. 3 |
|
|
Artikel 28f, nr. 2), der erstatter artikel 18, stk. 1 |
|
|
|
|
|
— stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 178, litra a) |
|
|
— stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 178, litra e) |
|
|
— stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 178, litra b) og d) |
|
|
— stk. 1, litra d) |
|
|
Artikel 178, litra f) |
|
|
— stk. 1, litra e) |
|
|
Artikel 178, litra c) |
|
|
Artikel 28f, nr. 3), der indføjer stk. 3a i artikel 18 |
|
|
|
|
|
— stk. 3a, første del af punktummet |
|
|
Artikel 181 |
|
|
— stk. 3a, anden del af punktummet |
|
|
Artikel 182 |
|
|
Artikel 28g, der erstatter artikel 21 |
|
|
|
|
|
— stk. 1, litra a), første afsnit |
|
|
Artikel 193 |
|
|
— stk. 1, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 194, stk. 1 og 2 |
|
|
— stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 196 |
|
|
— stk. 1, litra c), første afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 197, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
— stk. 1, litra c), andet afsnit |
|
|
Artikel 197, stk. 2 |
|
|
— stk. 1, litra d) |
|
|
Artikel 203 |
|
|
— stk. 1, litra e) |
|
|
Artikel 200 |
|
|
— stk. 1, litra f) |
|
|
Artikel 195 |
|
|
— stk. 2 |
|
|
— |
|
|
— stk. 2, litra a), første punktum |
|
|
Artikel 204, stk. 1, første afsnit |
|
|
— stk. 2, litra a), andet punktum |
|
|
Artikel 204, stk. 2 |
|
|
— stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 204, stk. 1, andet afsnit |
|
|
— stk. 2, litra c), første afsnit |
|
|
Artikel 199, stk. 1, litra a)-g) |
|
|
— stk. 2, litra c), andet, tredje og fjerde afsnit |
|
|
Artikel 199, stk. 2, 3 og 4 |
|
|
— stk. 3 |
|
|
Artikel 205 |
|
|
— stk. 4 |
|
|
Artikel 201 |
|
|
Artikel 28h, der erstatter artikel 22 |
|
|
|
|
|
— stk. 1, litra a), første og andet punktum |
|
|
Artikel 213, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
— stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 213, stk. 2 |
|
|
— stk. 1, litra c), første led, første punktum |
|
|
Artikel 214, stk. 1, litra a) |
|
|
— stk. 1, litra c), første led, andet punktum |
|
|
Artikel 214, stk. 2 |
|
|
— stk. 1, litra c), andet og tredje led |
|
|
Artikel 214, stk. 1, litra b) og c) |
|
|
— stk. 1, litra d), første og andet punktum |
|
|
Artikel 215, stk. 1 og 2 |
|
|
— stk. 1, litra e) |
|
|
Artikel 216 |
|
|
— stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 242 |
|
|
— stk. 2, litra b), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 243, stk. 1 og 2 |
|
|
— stk. 3, litra a), første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 220, nr. 1) |
|
|
— stk. 3, litra a), første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 220, nr. 2) og 3) |
|
|
— stk. 3, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 220, nr. 4) og 5) |
|
|
— stk. 3, litra a), tredje afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 221, stk. 1, første og andet afsnit |
|
|
— stk. 3, litra a), fjerde afsnit |
|
|
Artikel 221, stk. 2 |
|
|
— stk. 3, litra a), femte afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 219 |
|
|
— stk. 3, litra a), femte afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 228 |
|
|
— stk. 3, litra a), sjette afsnit |
|
|
Artikel 222 |
|
|
— stk. 3, litra a), syvende afsnit |
|
|
Artikel 223 |
|
|
— stk. 3, litra a), ottende afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 224, stk. 1 og 2 |
|
|
— stk. 3, litra a), niende afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 224, stk. 3, første afsnit |
|
|
— stk. 3, litra a), niende afsnit, tredje punktum |
|
|
Artikel 224, stk. 3, andet afsnit |
|
|
— stk. 3, litra a), tiende afsnit |
|
|
Artikel 225 |
|
|
— stk. 3, litra b), første afsnit, første til tolvte led |
|
|
Artikel 226, nr. 1) til 12) |
|
|
— stk. 3, litra b), første afsnit, trettende led |
|
|
Artikel 226, nr. 13) og 14) |
|
|
— stk. 3, litra b), første afsnit, fjortende led |
|
|
Artikel 226, nr. 15) |
|
|
— stk. 3, litra b), andet afsnit |
|
|
Artikel 227 |
|
|
— stk. 3, litra b), tredje afsnit |
|
|
Artikel 229 |
|
|
— stk. 3, litra b), fjerde afsnit |
|
|
Artikel 230 |
|
|
— stk. 3, litra b), femte afsnit |
|
|
Artikel 231 |
|
|
— stk. 3, litra c), første afsnit |
|
|
Artikel 232 |
|
|
— stk. 3, litra c), andet afsnit, indledende punktum |
|
|
Artikel 233, stk. 1, første afsnit |
|
|
— stk. 3, litra c), andet afsnit, første led, første punktum |
|
|
Artikel 233, stk. 1, første afsnit, litra a) |
|
|
— stk. 3, litra c), andet afsnit, første led, andet punktum |
|
|
Artikel 233, stk. 2 |
|
|
— stk. 3, litra c), andet afsnit, andet led, første punktum |
|
|
Artikel 233, stk. 2, første afsnit, litra b) |
|
|
— stk. 3, litra c), andet afsnit, andet led, andet punktum |
|
|
Artikel 233, stk. 3 |
|
|
— stk. 3, litra c), tredje afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 233, stk. 1, andet afsnit |
|
|
— stk. 3, litra c), tredje afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 237 |
|
|
— stk. 3, litra c), fjerde afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 234 |
|
|
— stk. 3, litra c), femte afsnit |
|
|
Artikel 235 |
|
|
— stk. 3, litra c), sjette afsnit |
|
|
Artikel 236 |
|
|
— stk. 3, litra d), første afsnit |
|
|
Artikel 244 |
|
|
— stk. 3, litra d), andet afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 245, stk. 1 |
|
|
— stk. 3, litra d), andet afsnit, andet og tredje punktum |
|
|
Artikel 245, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
— stk. 3, litra d), tredje afsnit, første og andet punktum |
|
|
Artikel 246, stk. 1 og 2 |
|
|
— stk. 3, litra d), fjerde, femte og sjette afsnit |
|
|
Artikel 247, stk. 1, 2 og 3 |
|
|
— stk. 3, litra d), syvende afsnit |
|
|
Artikel 248 |
|
|
— stk. 3, litra e), første afsnit |
|
|
Artikel 217og 241 |
|
|
— stk. 3, litra e), andet afsnit |
|
|
Artikel 218 |
|
|
— stk. 4, litra a), første og andet punktum |
|
|
Artikel 252, stk. 1 |
|
|
— stk. 4, litra a), tredje og fjerde punktum |
|
|
Artikel 252, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
— stk. 4, litra a), femte punktum |
|
|
Artikel 250, stk. 2 |
|
|
— stk. 4, litra b) |
|
|
Artikel 250, stk. 1 |
|
|
— stk. 4, litra c), første led, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 251, litra a) og b) |
|
|
— stk. 4, litra c), andet led, første afsnit |
|
|
Artikel 251, litra c) |
|
|
— stk. 4, litra c), andet led, andet afsnit |
|
|
Artikel 251, litra d) og e) |
|
|
— stk. 5 |
|
|
Artikel 206 |
|
|
— stk. 6, litra a), første og andet punktum |
|
|
Artikel 261, stk. 1 |
|
|
— stk. 6, litra a), tredje punktum |
|
|
Artikel 261, stk. 2 |
|
|
— stk. 6, litra b), første afsnit |
|
|
Artikel 262 |
|
|
— stk. 6, litra b), andet afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 263, stk. 1, første afsnit |
|
|
— stk. 6, litra b), andet afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 263, stk. 2 |
|
|
— stk. 6, litra b), tredje afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 264, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
— stk. 6, litra b), tredje afsnit, tredje led, første punktum |
|
|
Artikel 264, stk. 1, litra d) |
|
|
— stk. 6, litra b), tredje afsnit, tredje led, andet punktum |
|
|
Artikel 264, stk. 2, første afsnit |
|
|
— stk. 6, litra b), fjerde afsnit, første led |
|
|
Artikel 264, stk. 1, litra c) og e) |
|
|
— stk. 6, litra b), fjerde afsnit, andet led, første punktum |
|
|
Artikel 264, stk. 1, litra f) |
|
|
— stk. 6, litra b), fjerde afsnit, andet led, andet punktum |
|
|
Artikel 264, stk. 2, andet afsnit |
|
|
— stk. 6, litra b), femte afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 265, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
— stk. 6, litra b), femte afsnit, tredje led, første punktum |
|
|
Artikel 265, stk. 1, litra c) |
|
|
— stk. 6, litra b), femte afsnit, tredje led, andet punktum |
|
|
Artikel 265, stk. 2 |
|
|
— stk. 6, litra c), første led |
|
|
Artikel 263, stk. 1, andet afsnit |
|
|
— stk. 6, litra c), andet led |
|
|
Artikel 266 |
|
|
— stk. 6, litra d) |
|
|
Artikel 254 |
|
|
— stk. 6, litra e), første afsnit |
|
|
Artikel 268 |
|
|
— stk. 6, litra e), andet afsnit |
|
|
Artikel 259 |
|
|
— stk. 7, første del af punktummet |
|
|
Artikel 207, stk. 1 Artikel 256 Artikel 267 |
|
|
— stk. 7, anden del af punktummet |
|
|
Artikel 207, stk. 2 |
|
|
— stk. 8, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 273, stk. 1 og 2 |
|
|
— stk. 9, litra a), første afsnit, første led |
|
|
Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra c) |
|
|
— stk. 9, litra a), første afsnit, andet led |
|
|
Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra a) og d) |
|
|
— stk. 9, litra a), første afsnit, tredje led |
|
|
Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b) |
|
|
— stk. 9, litra a), andet afsnit |
|
|
Artikel 272, stk. 1, andet afsnit |
|
|
— stk. 9, litra b) |
|
|
Artikel 272, stk. 3 |
|
|
— stk. 9, litra c) |
|
|
Artikel 212 |
|
|
— stk. 9, litra d), første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 238, stk. 1, litra a) og b) |
|
|
— stk. 9, litra d), andet afsnit, første til fjerde led |
|
|
Artikel 238, stk. 2, litra a) til d) |
|
|
— stk. 9, litra d), tredje afsnit |
|
|
Artikel 238, stk. 3 |
|
|
— stk. 9, litra e), første afsnit |
|
|
Artikel 239 |
|
|
— stk. 9, litra e), andet afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 240, nr. 1) og 2) |
|
|
— stk. 10 |
|
|
Artikel 209og 257 |
|
|
— stk. 11 |
|
|
Artikel 210og 258 |
|
|
— stk. 12, indledende punktum |
|
|
Artikel 269 |
|
|
— stk. 12, litra a), første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 270, litra a), b) og c) |
|
|
— stk. 12, litra b), første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 271, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 28i, der indføjer tredje afsnit i artikel 24, stk. 3 |
|
|
|
|
|
— stk. 3, tredje afsnit |
|
|
Artikel 283, stk. 1, litra b) og c) |
|
|
Artikel 28j, nr. 1), der indføjer andet afsnit i artikel 25, stk. 4 |
|
|
|
|
|
— stk. 4, andet afsnit |
|
|
Artikel 272, stk. 2 |
|
|
Artikel 28j, nr. 2), der erstatter artikel 25, stk. 5 og 6 |
|
|
|
|
|
— stk. 5, første afsnit, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 300, nr. 1), 2) og 3) |
|
|
— stk. 5, andet afsnit |
|
|
Artikel 302 |
|
|
— stk. 6, litra a), første afsnit, første punktum |
|
|
Artikel 301, stk. 1 |
|
|
— stk. 6, litra a), første afsnit, andet punktum |
|
|
Artikel 303, stk. 1 |
|
|
— stk. 6, litra a), andet afsnit, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 303, stk. 2, litra a), b) og c) |
|
|
— stk. 6, litra a), tredje afsnit |
|
|
Artikel 303, stk. 3 |
|
|
— stk. 6, litra b) |
|
|
Artikel 301, stk. 1 |
|
|
Artikel 28j, nr. 3), der indføjer andet afsnit i artikel 25, stk. 9 |
|
|
|
|
|
— stk. 9, andet afsnit |
|
|
Artikel 305 |
|
|
Artikel 28k, nr. 1), første afsnit |
|
|
— |
|
|
Artikel 28k, nr. 1), andet afsnit, litra a) |
|
|
Artikel 158, stk. 3 |
|
|
Artikel 28k, nr. 1), andet afsnit, litra b) og c) |
|
|
— |
|
|
Artikel 28k, nr. 2), 3) og 4) |
|
|
— |
|
|
Artikel 28k, nr. 5 |
|
|
Artikel 158, stk. 2 |
|
|
Artikel 28l, stk. 1 |
|
|
— |
|
|
Artikel 28l, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 402, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28l, stk. 4 |
|
|
— |
|
|
Artikel 28m |
|
|
Artikel 399, stk. 1 |
|
|
Artikel 28n |
|
|
— |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 326, stk. 1 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra a), første punktum |
|
|
Artikel 327, stk. 1 og 3 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra a), andet punktum |
|
|
Artikel 327, stk. 2 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 328 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra c), første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 329, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra d), første og andet afsnit |
|
|
Artikel 330, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra e) |
|
|
Artikel 332 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra f) |
|
|
Artikel 331 |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra g) |
|
|
Artikel 4, litra b) |
|
|
Artikel 28o, stk. 1, litra h) |
|
|
Artikel 35 Artikel 139, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 28o, stk. 2 |
|
|
Artikel 326, stk. 2 |
|
|
Artikel 28o, stk. 3 |
|
|
Artikel 341 |
|
|
Artikel 28o, stk. 4 |
|
|
— |
|
|
Artikel 28p, stk. 1, første, andet og tredje led |
|
|
Artikel 405, nr. 1), 2) og 3) |
|
|
Artikel 28p, stk. 2 |
|
|
Artikel 406 |
|
|
Artikel 28p, stk. 3, første afsnit, første og andet led |
|
|
Artikel 407, litra a) og b) |
|
|
Artikel 28p, stk. 3, andet afsnit |
|
|
— |
|
|
Artikel 28p, stk. 4, litra a) til d) |
|
|
Artikel 408, stk. 1, litra a) til d) |
|
|
Artikel 28p, stk. 5, første og andet led |
|
|
Artikel 408, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
Artikel 28p, stk. 6 |
|
|
Artikel 409 |
|
|
Artikel 28p, stk. 7, første afsnit, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 410, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
|
Artikel 28p, stk. 7, andet afsnit, første led |
|
|
— |
|
|
Artikel 28p, stk. 7, andet afsnit, andet og tredje led |
|
|
Artikel 410, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
Artikel 29, stk. 1 til 4 |
|
|
Artikel 398, stk. 1 til 4 |
|
|
Artikel 29a |
|
|
Artikel 397 |
|
|
Artikel 30, stk. 1 |
|
|
Artikel 396, stk. 1 |
|
|
Artikel 30, stk. 2, første og andet punktum |
|
|
Artikel 396, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 30, stk. 2, tredje punktum |
|
|
Artikel 396, stk. 2, andet afsnit |
|
|
Artikel 30, stk. 3 og 4 |
|
|
Artikel 396, stk. 3 og 4 |
|
|
Artikel 31, stk. 1 |
|
|
— |
|
|
Artikel 31, stk. 2 |
|
|
Artikel 400 |
|
|
Artikel 33, stk. 1 |
|
|
Artikel 401 |
|
|
Artikel 33, stk. 2 |
|
|
Artikel 2, stk. 3 |
|
|
Artikel 33a, stk. 1, indledende punktum |
|
|
Artikel 274 |
|
|
Artikel 33a, stk. 1, litra a) |
|
|
Artikel 275 |
|
|
Artikel 33a, stk. 1, litra b) |
|
|
Artikel 276 |
|
|
Artikel 33a, stk. 1, litra c) |
|
|
Artikel 277 |
|
|
Artikel 33a, stk. 2, indledende punktum |
|
|
Artikel 278 |
|
|
Artikel 33a, stk. 2, litra a) |
|
|
Artikel 279 |
|
|
Artikel 33a, stk. 2, litra b) |
|
|
Artikel 280 |
|
|
Artikel 34 |
|
|
Artikel 404 |
|
|
Artikel 35 |
|
|
Artikel 403 |
|
|
Artikel 36 og 37 |
|
|
— |
|
|
Artikel 38 |
|
|
Artikel 414 |
|
|
Bilag A, punkt I), nr. 1) og 2) |
|
|
Bilag VII, nr. 1), litra a og b) |
|
|
Bilag A, punkt I), nr. 3) |
|
|
Bilag VII, nr. 1), litra c) og d) |
|
|
Bilag A, punkt II), nr. 1) til 6) |
|
|
Bilag VII, nr. 2), litra a) til f) |
|
|
Bilag A, punkt III) og IV) |
|
|
Bilag VII, nr. 3) og 4) |
|
|
Bilag A, punkt IV), nr. 1) til 4) |
|
|
Bilag VII, nr. 4), litra a) til d) |
|
|
Bilag A, punkt V) |
|
|
Artikel 295, stk. 2 |
|
|
Bilag B, indledende punktum |
|
|
Artikel 295, stk. 1, nr. 5) |
|
|
Bilag B, første til niende led |
|
|
Bilag VIII, nr. 1) til 9) |
|
|
Bilag C |
|
|
— |
|
|
Bilag D, nr. 1) til 13) |
|
|
Bilag I, nr. 1) til 13) |
|
|
Bilag E, nr. 2) |
|
|
Bilag X, del A, nr. 1) |
|
|
Bilag E, nr. 7) |
|
|
Bilag X, del A, nr. 2) |
|
|
Bilag E, nr. 11) |
|
|
Bilag X, del A, nr. 3) |
|
|
Bilag E, nr. 15) |
|
|
Bilag X, del A, nr. 4) |
|
|
Bilag F, nr. 1) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 1) |
|
|
Bilag F, nr. 2) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 2), litra a) til j) |
|
|
Bilag F, nr. 5) til 8) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 3) til 6) |
|
|
Bilag F, nr. 10) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 7) |
|
|
Bilag F, nr. 12) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 8) |
|
|
Bilag F, nr. 16) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 9) |
|
|
Bilag F, nr. 17), første og andet afsnit |
|
|
Bilag X, del B, nr. 10) |
|
|
Bilag F, nr. 23) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 11) |
|
|
Bilag F, nr. 25) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 12) |
|
|
Bilag F, nr. 27) |
|
|
Bilag X, del B, nr. 13) |
|
|
Bilag G, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 391 |
|
|
Bilag H, stk. 1 |
|
|
Artikel 98, stk. 3 |
|
|
Bilag H, stk. 2, indledende punktum |
|
|
— |
|
|
Bilag H, stk. 2, nr. 1) til 6) |
|
|
Bilag III, nr. 1) til 6) |
|
|
Bilag H, stk. 2, nr. 7), første og andet afsnit |
|
|
Bilag III, nr. 7) og 8) |
|
|
Bilag H, stk. 2, nr. 8) til 17) |
|
|
Bilag III, nr. 9) til 18) |
|
|
Bilag I, indledende punktum |
|
|
— |
|
|
Bilag I, litra a), første til syvende led |
|
|
Bilag IX, del A, nr. 1) til 7) |
|
|
Bilag I, litra b), første og andet led |
|
|
Bilag IX, del B, nr. 1) og 2) |
|
|
Bilag I, litra c) |
|
|
Bilag IX, del C |
|
|
Bilag J, indledende punktum |
|
|
Bilag V, indledende punktum |
|
|
Bilag J |
|
|
Bilag V, nr. 1) til 25) |
|
|
Bilag K, nr. 1), første, andet og tredje led |
|
|
Bilag IV, nr. 1), litra a), b) og c) |
|
|
Bilag K, nr. 2) til 5) |
|
|
Bilag IV, nr. 2) til 5) |
|
|
Bilag L, stk. 1, nr. 1) til 5) |
|
|
Bilag II, nr. 1) til 5) |
|
|
Bilag L, stk. 2 |
|
|
Artikel 56, stk. 2 |
|
|
Bilag M, litra a)-f) |
|
|
Bilag VI, nr. 1)-6) |
|
|
|
Artikel 1, nr. 1, andet afsnit, i direktiv 89/465/EØF |
|
Artikel 133, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 2 i direktiv 94/5/EF |
|
Artikel 342 |
|
|
|
Artikel 3, første og andet punktum, i direktiv 94/5/EF |
|
Artikel 343, stk. 1 og 2 |
|
|
|
Artikel 4 i direktiv 2002/38/EF |
|
Artikel 56, stk. 3 Artikel 57, stk. 2 Artikel 357 |
|
|
|
Artikel 5 i direktiv 2002/38/EF |
|
— |
|
|
|
|
Bilag VIII, del II, nr. 2), litra a), i tiltrædelsesakten for Grækenland |
Artikel 287, nr. 1) |
|
|
|
|
Bilag VIII, del II, nr. 2), litra b), i tiltrædelsesakten for Grækenland |
Artikel 375 |
|
|
|
|
►C1 Bilag XXXII, del IV, nr. 3), litra a), første og andet led, i tiltrædelsesakten for Spanien og Portugal ◄ |
Artikel 287, nr. 2) og 3) |
|
|
|
|
Bilag XXXII, del IV, nr. 3), litra b), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Spanien og Portugal |
Artikel 377 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra b), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 104 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra c), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 287, nr. 4) |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra f), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 117, stk. 1 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra g), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 119 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra h), første afsnit, første og andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 378, stk. 1 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra i), første afsnit, første led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
— |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra i), første afsnit, andet og tredje led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 378, stk. 2, litra a) og b) |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra j), i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 287, nr. 5) |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra l), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 111, litra a) |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra m), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 379, stk. 1 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra n), første afsnit, første og andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 379, stk. 2 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra x), første led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 253 |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra x), andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 287, nr. 6) |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra z), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 111, litra b) |
|
|
|
|
Bilag XV, del IX, nr. 2), litra aa), første afsnit, første og andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige |
Artikel 380 |
|
|
|
|
Protokol nr. 2 til tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige vedrørende Ålandsøerne |
Artikel 6, stk. 1, litra d) |
|
|
|
|
Bilag V, punkt 5, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet |
Artikel 123 |
|
|
|
|
Bilag V, punkt 5, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 381 |
|
|
|
|
Bilag VI, punkt 7, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 124 |
|
|
|
|
Bilag VI, punkt 7, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 382 |
|
|
|
|
Bilag VII, punkt 7, nr. 1), første og andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 125, stk. 1 og 2 |
|
|
|
|
Bilag VII, punkt 7, nr. 1), tredje afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
— |
|
|
|
|
Bilag VII, punkt 7 nr. 1), fjerde afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 383, litra a) |
|
|
|
|
Bilag VII, punkt 7, nr. 1, femte afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
— |
|
|
|
|
Bilag VII, punkt 7, nr. 1), sjette afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 383, litra b) |
|
|
|
|
Bilag VIII, punkt 7, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 |
— |
|
|
|
|
Bilag VIII, punkt 7, nr. 1), litra b), andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 384, litra a) |
|
|
|
|
►C1 Bilag VIII, punkt 7, nr. 1), litra b), tredje afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 ◄ |
Artikel 384, litra b) |
|
|
|
|
Bilag IX, punkt 8, nr. 1), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 385 |
|
|
|
|
Bilag X, punkt 7, nr. 1), litra a), nr. i) og ii), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 126, litra a) og b) |
|
|
|
|
Bilag X, punkt 7, nr. 1), litra c), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 386 |
|
|
|
|
Bilag XI, punkt 7, nr. 1), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 127 |
|
|
|
|
Bilag XI, punkt 7, nr. 2), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 387, litra c) |
|
|
|
|
Bilag XI, punkt 7, nr. 2), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 387, litra a) |
|
|
|
|
Bilag XI, punkt 7, nr. 2), litra c), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 387, litra b) |
|
|
|
|
Bilag XII, punkt 9, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 128, stk. 1 og 2 |
|
|
|
|
Bilag XII, punkt 9, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 128, stk. 3, 4 og 5 |
|
|
|
|
Bilag XII, punkt 9, nr. 2), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 388 |
|
|
|
|
Bilag XIII, punkt 9, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 129, stk. 1 og 2 |
|
|
|
|
Bilag XIII, punkt 9, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 389 |
|
|
|
|
Bilag XIV, punkt 7, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 130, litra a) og b) |
|
|
|
|
Bilag XIV, punkt 7, andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
— |
|
|
|
|
Bilag XIV, punkt 7, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 |
Artikel 390 |
( 1 ) Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).
( 4 ) Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsætningsafgifter og punktafgifter ved indførsel i den internationale rejsetrafik (EFT L 133 af 4.6.1969, s. 6) Senest ændret ved direktiv 2005/93/EF (EUT L 346 af 29.12.2005, s. 16).
( 5 ) Rådets direktiv 83/181/EØF af 28. marts 1983 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EFT L 105 af 23.4.1983, s. 38). ►C1 Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. ◄
( 6 ) Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (kodificeret udgave) (EFT L 286 af 17.10.2006, s. 15).
( 7 ) Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326 af 21.11.1986, s. 40).
( 8 ) Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23).
( 9 ) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
( 11 ) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
( 12 ) Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med de foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told (EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 13 ) Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).
( 14 ) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
( 15 ) Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om det administrative samarbejde vedrørende moms (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1).
( 16 ) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.
( 17 ) EFT L 338 af 28.12.1994, s. 98.
( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
( 19 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).
( 20 ) EFT 71 af 14.4.1967, s. 1303/67. Ophævet ved direktiv 77/388/EØF.
( 21 ) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
( 22 ) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
( 23 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
( 24 ) Kommissionens forordning (EU) 2015/1189 af 28. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af kedler til fast brændsel (EUT L 193 af 21.7.2015, s. 100).
( 25 ) Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 af 24. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel (EUT L 193 af 21.7.2015, s. 1).
( 26 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).