This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02002A0430(02)-20200201
Agreement between the European Community and the Swiss Confederation on Air Transport
Consolidated text: Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2002/309(2)/2020-02-01
02002A0430(02) — DA — 01.02.2020 — 010.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (EUT L 114 af 30.4.2002, s. 73) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
AFGØRELSE TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ nr. 1/2004 2004/404/EF af 6. april 2004 |
L 151 |
1 |
30.4.2004 |
|
|
AFGØRELSE TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ nr. 3/2004 2004/406/EF af 22. april 2004 |
L 151 |
9 |
30.4.2004 |
|
|
AFGØRELSE TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ nr. 1/2005 2005/612/EF af 12. juli 2005 |
L 210 |
46 |
12.8.2005 |
|
|
L 347 |
91 |
30.12.2005 |
||
|
L 298 |
23 |
27.10.2006 |
||
|
L 298 |
25 |
27.10.2006 |
||
|
L 318 |
31 |
17.11.2006 |
||
|
L 318 |
42 |
17.11.2006 |
||
|
L 34 |
19 |
8.2.2008 |
||
|
L 127 |
58 |
15.5.2008 |
||
|
L 40 |
38 |
11.2.2009 |
||
|
L 106 |
20 |
28.4.2010 |
||
|
L 347 |
54 |
31.12.2010 |
||
|
L 187 |
32 |
16.7.2011 |
||
|
L 338 |
70 |
21.12.2011 |
||
|
L 128 |
14 |
16.5.2012 |
||
|
L 356 |
109 |
22.12.2012 |
||
|
L 12 |
4 |
17.1.2014 |
||
|
L 212 |
21 |
18.7.2014 |
||
|
L 373 |
24 |
31.12.2014 |
||
|
L 226 |
12 |
29.8.2015 |
||
|
L 118 |
24 |
4.5.2016 |
||
|
L 42 |
19 |
18.2.2017 |
||
|
L 348 |
46 |
29.12.2017 |
||
|
L 329 |
30 |
27.12.2018 |
||
|
L 226 |
1 |
30.8.2019 |
||
|
L 3 |
1 |
7.1.2020 |
||
Berigtiget ved:
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
DET SCHWEIZISKE FORBUND,
i det følgende benævnt »Schweiz«,
og
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »Fællesskabet«,
i det følgende tilsammen benævnt »parterne«,
SOM ER KLAR OVER den internationale civile luftfarts sammenhængende karakter, og som ønsker bestemmelserne for den interne luftfart i Europa harmoniseret;
SOM ØNSKER at opstille civile luftfartsregler for det område, der består af Fællesskabet og Schweiz, under hensyntagen til reglerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og især til Fællesskabets nuværende kompetence i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 og de deraf afledte konkurrenceregler;
SOM ER ENIGE OM, at det er hensigtsmæssigt at bygge disse regler på den lovgivning, som er i kraft i Fællesskabet på denne aftales underskrivelsestidspunkt;
SOM med al anerkendelse af domstolenes uafhængighed ØNSKER at undgå indbyrdes afvigende fortolkninger og at nå frem til en så ensartet fortolkning som muligt af denne aftales bestemmelser og de bestemmelser i Fællesskabets lovgivning, hvis væsentligste dele gengives i denne aftale —
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
KAPITEL 1
Formål
Artikel 1
1. Denne aftale indeholder civile luftfartsregler for de kontraherende parter. Disse regler griber ikke ind i EF-traktatens bestemmelser og navnlig ikke i Fællesskabets nuværende kompetence i henhold til disse eller deraf afledte bestemmelser eller til den relevante fællesskabslovgivning, som er angivet i aftalens bilag.
2. Denne aftales bestemmelser og de forordninger og direktiver, som er anført i bilaget, gælder derfor på betingelserne i det følgende. Gennemførelse og anvendelse af bestemmelser, som i alt væsentligt er identiske med tilsvarende bestemmelser i EF-traktaten og retsakter, der er blevet vedtaget på grundlag af den, fortolkes i overensstemmelse med afgørelser og kendelser truffet af De Europæiske Fællesskabers Domstol og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber fra tiden før denne aftales underskrivelsestidspunkt. Afgørelser, som træffes efter aftalens underskrivelsestidspunkt, meddeles Schweiz. For at sikre, at aftalen fungerer korrekt, bestemmes de sidstnævnte afgørelsers og kendelsers konsekvenser af det fælles udvalg, hvis en af de kontraherende parter anmoder om det.
Artikel 2
Bestemmelserne i denne aftale og dens bilag gælder i den udstrækning, de angår luftfarten eller anliggender i direkte tilknytning til den, således som angivet i aftalens bilag.
KAPITEL 2
Almindelige bestemmelser
Artikel 3
Bortset fra eventuelle særlige bestemmelser i denne aftale forbydes enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet inden for aftalens rammer.
Artikel 4
Under hensyntagen til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92, der indgår i bilaget, er der inden for denne aftales rammer ingen begrænsninger for EF-borgeres eller schweiziske borgeres frie etableringsret på medlemsstaternes eller Schweiz's territorium. Det samme gælder EF-borgeres eller schweiziske borgeres oprettelse af agenturer, afdelinger og datterselskaber på medlemsstaternes eller Schweiz's territorium. Den frie etableringsret omfatter retten til at udøve aktiviteter som selverhvervende og til at oprette og drive virksomheder, især selskaber eller firmaer i artikel 5, stk. 2's betydning, på de betingelser, som etableringslandets lovgivning fastsætter for dets egne borgere.
Artikel 5
1. Inden for rammerne af denne aftale behandles selskaber eller firmaer, der oprettes i overensstemmelse med en EF-medlemsstats eller Schweiz's lovgivning og har deres hovedkontor, hovedadministration eller vigtigste forretningsområde i Fællesskabet eller Schweiz, på samme måde som fysiske personer, der er statsborgere i EF-medlemsstater eller Schweiz.
2. »Selskaber eller firmaer« betyder selskaber eller firmaer, som oprettes i overensstemmelse med borgerlig ret eller erhvervsret, og omfatter kooperative selskaber og andre juridiske personer, som hører under offentlig eller privat ret, medmindre det drejer sig om almennyttige foretagender.
Artikel 6
Artikel 4 og 5 gælder ikke aktiviteter, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i de kontraherende parter, heller ikke, selv om det kun sker lejlighedsvis.
Artikel 7
Artikel 4 og 5 og foranstaltninger, der træffes på grundlag af dem, hindrer ikke anvendelsen af love eller administrative bestemmelser, der fastsætter særbehandling af udenlandske statsborgere af samfundspolitiske, sikkerhedspolitiske eller sundhedspolitiske årsager.
Artikel 8
1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på det territorium, denne aftale omfatter, er uforenelige med aftalen og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:
direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre handelsbetingelser
begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer
opdeling af markeder eller forsyningskilder
anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
2. De aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel, har ingen retsvirkning.
3. Bestemmelserne i stk. 1 kan dog erklæres uanvendelige på:
som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:
pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål
gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer.
Artikel 9
En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det territorium, som omfattes af denne aftale, eller en væsentlig del deraf er uforenelig med aftalen og forbudt i den udstrækning, samhandelen mellem de kontraherende parter herved kan påvirkes.
Misbrug kan især bestå i:
direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser
begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne
anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
Artikel 10
Alle aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen samt enhver form for misbrug af dominerende stilling, som kun kan påvirke handelen i Schweiz, henhører under schweizisk lovgivning og forbliver under de schweiziske myndigheders kompetence.
Artikel 11
1. Anvendelsen af artikel 8 og 9 og Fællesskabets institutioners kontrol med fusioner og virksomhedssammenslutninger finder sted i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning, således som den fremgår af denne aftales bilag, idet der tages hensyn til behovet for et snævert samarbejde mellem Fællesskabets institutioner og de schweiziske myndigheder.
2. Når det drejer sig om ruter mellem Schweiz og tredjelande, afgør de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med artikel 8 og 9, om aftaler, vedtagelser, samordnet praksis såvel som misbrug af dominerende stilling kan tillades.
Artikel 12
1. EF-medlemsstaterne og Schweiz afstår, for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som de indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne aftales bestemmelser.
2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne aftales bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesser.
Artikel 13
1. Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes af Schweiz eller EF-medlemsstaterne ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.
2. Forenelig med aftalen er:
støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varenes oprindelse
støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder.
3. Som forenelig med aftalen kan betragtes:
støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse
støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en af de kontraherende parters økonomi
støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.
Artikel 14
Kommissionen og de schweiziske myndigheder foretager en løbende undersøgelse af de forhold, som omtales i artikel 12, og af alle støtteordninger, som findes i henholdsvis EF-medlemsstaterne og Schweiz. De kontraherende parter sikrer hver især, at den anden kontraherende part underrettes om enhver foranstaltning, der træffes for at sikre overholdelse af reglerne i artikel 12 og 13, og om nødvendigt kan fremsætte bemærkninger, før nogen endelig afgørelse træffes. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter drøfter det fælles udvalg alle relevante foranstaltninger, som er nødvendige for denne aftales formål og dens funktion.
KAPITEL 3
Trafikrettigheder
Artikel 15
1. Medmindre andet er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92, der indgår i bilaget,
2. I stk. 1 forstås ved
3. Fem år efter denne aftales ikrafttrædelse fører de kontraherende parter forhandlinger om eventuel udvidelse af denne artikel til også at omfatte trafikrettigheder mellem punkter i Schweiz og mellem punkter i EF-medlemsstaterne.
Artikel 16
Bestemmelserne i dette kapitel har forrang for de relevante bestemmelser i de nuværende bilaterale aftaler mellem Schweiz og EF-medlemsstaterne. Nuværende trafikrettigheder, som skyldes disse bilaterale aftaler og ikke omfattes af artikel 15, kan imidlertid fortsat udøves, forudsat der ikke sker nogen forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, og forudsat konkurrencen ikke forvrides.
KAPITEL 4
Aftalens håndhævelse
Artikel 17
De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, aftalen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelse af aftalens målsætninger i fare.
Artikel 18
1. Under hensyntagen til stk. 2 og bestemmelserne i kapitel 2 er de kontraherende parter hver især ansvarlige for, at aftalen håndhæves på deres territorium, det gælder især de forordninger og direktiver, som er opført i bilaget.
2. I spørgsmål, der drejer sig om luftfartstjenester, som skal godkendes i henhold til kapitel 3, har Fællesskabets institutioner den myndighed, der tillægges dem i de forordninger og direktiver, hvis anvendelse direkte stadfæstes i bilaget. Hvis Schweiz har truffet eller planlægger af træffe miljøforanstaltninger i henhold til artikel 8, stk. 2, eller artikel 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 skal det fælles udvalg på en af de kontraherende parters anmodning imidlertid afgøre, om disse foranstaltninger er i overensstemmelse med aftalen.
3. Enhver håndhævelsesforanstaltning i henhold til stk. 1 og 2 udføres i overensstemmelse med artikel 19.
Artikel 19
1. De kontraherende parter giver hver især den anden kontraherende part alle nødvendige oplysninger og enhver nødvendig bistand, når denne i overensstemmelse med den kompetence, denne aftale giver den, undersøger eventuelle overtrædelser.
2. Når Fællesskabets institutioner udøver den myndighed, denne aftale giver dem, i anliggender, som er af interesse for Schweiz, og som berører de schweiziske myndigheder eller schweiziske virksomheder, skal de schweiziske myndigheder underrettes om alle enkeltheder og have lejlighed til at udtale sig, inden den endelige afgørelse træffes.
Artikel 20
Alle spørgsmål i forbindelse med gyldigheden af afgørelser, som Fællesskabets institutioner træffer på grundlag af den kompetence, denne aftale giver dem, henhører udelukkende under De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence.
KAPITEL 5
Det fælles udvalg
Artikel 21
1. Der nedsættes herved et fælles udvalg, som består af repræsentanter for de kontraherende parter og benævnes »Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz« (i det følgende omtalt som »det fælles udvalg«), og som skal forestå denne aftales forvaltning og sikre, at aftalen udføres korrekt. Udvalget skal til dette formål fremsætte henstillinger og træffe afgørelser om de anliggender, aftalen omfatter. Det fælles udvalgs afgørelser iværksættes derpå af de kontraherende parter efter deres egne regler. Det fælles udvalg optræder efter fælles overenskomst.
2. For at aftalen kan udføres korrekt udveksler de kontraherende parter oplysninger og fører på en af de kontraherende parters anmodning samråd i det fælles udvalg.
3. Det fælles udvalg fastsætter selv sin forretningsorden, som blandt andet skal indeholde procedurer for mødeindkaldelse, udnævnelse af formand og fastsættelse af dennes kompetenceområde.
4. Det fælles udvalg træder sammen, når det er påkrævet, dog mindst en gang om året. De kontraherende parter kan hver især anmode om at der indkaldes til møde.
5. Det fælles udvalg kan oprette arbejdsgrupper, der kan bistå det med at udføre dets opgaver.
Artikel 22
1. Det fælles udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter.
2. Hvis en af de kontraherende parter finder, at den anden kontraherende part ikke efterkommer en af det fælles udvalgs afgørelser korrekt, kan den anmode om, at spørgsmålet behandles i det fælles udvalg. Hvis det fælles udvalg ikke kan løse problemet inden to måneder efter dets forelæggelse, kan den kontraherende part træffe de nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 31 for et tidsrum på højst seks måneder.
3. Det fælles udvalgs afgørelser offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og den schweiziske lovtidende. De enkelte afgørelser skal angive tidspunktet for de kontraherende parters iværksættelse af dem og indeholde alle andre oplysninger, som kan berøre de økonomiske beslutningstagere. Afgørelserne forelægges om nødvendigt de kontraherende parter til stadfæstelse eller godkendelse efter deres egne procedurer.
4. De kontraherende parter giver hver især hinanden meddelelse om denne formalitets opfyldelse. Hvis en sådan meddelelse ikke er givet 12 måneder efter det fælles udvalgs vedtagelse af afgørelsen, finder stk. 5 tilsvarende anvendelse.
5. Hvis det fælles udvalg ikke træffer afgørelse i et spørgsmål, som er blevet forelagt det, senest seks måneder efter forelæggelsestidspunktet, kan de kontraherende parter træffe de nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 31 for et tidsrum på højst seks måneder, jf. dog stk. 2.
6. Hvis lovgivning, som omfattes af artikel 23, er blevet vedtaget mellem denne aftales underskrivelsestidspunkt og dens ikrafttrædelsestidspunkt, og den anden kontraherende part har fået meddelelse om den, betragtes meddelelsens modtagelsestidspunkt som det i stk. 5 nævnte forelæggelsestidspunkt. Det fælles udvalg kan ikke træffe nogen afgørelse tidligere end to måneder efter denne aftales ikrafttrædelsestidspunkt.
KAPITEL 6
Ny lovgivning
Artikel 23
1. Aftalen griber ikke ind i de kontraherende parters ret til ensidigt at ændre deres lovgivning på områder, der omfattes af aftalen, forudsat aftalens bestemmelser og det principielle forbud mod forskelsbehandling overholdes.
2. Når en af de kontraherende parter har udfærdiget ny lovgivning, søger den uformelt råd hos eksperter fra den anden kontraherende part. I tidsrummet før den ny lovgivning vedtages formelt, underretter de kontraherende parter hinanden og fører så nært samråd som muligt. På en af de kontraherende parters anmodning kan en indledende udveksling af synspunkter finde sted i det fælles udvalg.
3. Så snart en af de kontraherende parter har vedtaget en lovændring, underretter den den anden kontraherende part senest otte dage efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende og den schweiziske lovtidende. På en af parternes anmodning drøfter det fælles udvalg senest seks uger efter anmodningstidspunktet lovændringens følger for aftalens funktion.
4. Det fælles udvalg
KAPITEL 7
Tredjelande og internationale organisationer
Artikel 24
De kontraherende parter fører på en af parternes anmodning i god tid samråd med hinanden efter procedurerne i artikel 25, 26 og 27
om luftfartsspørgsmål, der behandles i internationale organisationer, og
om forskellige forhold i forbindelse med eventuelle udviklinger af forbindelserne mellem de kontraherende parter og tredjelande i luftfartsanliggender og om virkningerne af vigtige dele af bilaterale eller multilaterale aftaler, som indgås på dette område.
Samrådet holdes senest en måned efter anmodningen eller i hastetilfælde så snart som muligt.
Artikel 25
1. Det vigtigste formål med samrådene i artikel 24, litra a), er
at afgøre i fællesskab, om de pågældende spørgsmål giver anledning til fælles problemer, og
afhængigt af problemernes art:
2. De kontraherende parter udveksler snarest muligt alle oplysninger, som er relevante for de i stk. 1 beskrevne formål.
Artikel 26
1. Det vigtigste formål med samrådene i artikel 24, litra b), er at undersøge relevante spørgsmål og overveje eventuelle hensigtsmæssige foranstaltninger.
2. I forbindelse med samrådene i stk. 1 underretter de kontraherende parter hver især den anden kontraherende part om eventuelle udviklinger inden for luftfarten og om udførelsen af bilaterale eller multilaterale aftaler på dette område.
Artikel 27
1. Samrådene i artikel 24, 25 og 26 finder sted i det fælles udvalg.
2. Hvis en aftale mellem en af de kontraherende parter og et tredjeland eller en international organisation har negative virkninger for den anden kontraherende parts interesser, kan denne, uanset Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92, der indgår i bilaget, træffe de nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for markedsadgang for at opretholde denne aftales ligevægt. Sådanne foranstaltninger kan dog kun træffes, efter at samråd herom har fundet sted i det fælles udvalg.
KAPITEL 8
Afsluttende bestemmelser
Artikel 28
De kontraherende parters repræsentanter, eksperter og øvrige ansvarlige pålægges, selv efter tjenestens ophør, ikke at videregive oplysninger, som de har fået i forbindelse med denne aftale, og som er omgivet af tavshedspligt.
Artikel 29
De kontraherende parter kan hver især forelægge stridsspørgsmål i forbindelse med denne aftales fortolkning eller anvendelse for det fælles udvalg. Udvalget søger derpå at afgøre spørgsmålet. Det skal have forelagt alle oplysninger, som kan være til nytte for en tilbundsgående undersøgelse af situationen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Til dette formål undersøger det fælles udvalg alle muligheder for, at aftalen fortsat kan fungere tilfredsstillende. Denne artikel gælder dog ikke spørgsmål, som ifølge artikel 20 henhører udelukkende under De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence.
Artikel 30
1. Hvis en af de kontraherende parter ønsker at ændre aftalens bestemmelser, underretter den det fælles udvalg herom. Aftaleændringen træder i kraft, når de respektive interne procedurer er afsluttet.
2. Det fælles udvalg kan efter forslag fra en af de kontraherende parter og i overensstemmelse med artikel 23 beslutte at ændre bilaget.
Artikel 31
Hvis en af de kontraherende parter undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne aftale, kan den anden kontraherende part, under hensyntagen til artikel 22, efter at have fulgt aftalens alle andre relevante procedurer, træffe de nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at opretholde aftalens ligevægt.
Artikel 32
Denne aftales bilag udgør en integrerende del af aftalen.
Artikel 33
Denne aftale har forrang for de relevante bestemmelser i bilaterale aftaler mellem Schweiz og EF-medlemsstaterne om anliggender, som omfattes af aftalen og dens bilag, jf. dog artikel 16.
Artikel 34
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat, og på den anden side for Schweiz's område.
Artikel 35
1. Hvis aftalen opsiges i henhold til artikel 36, stk. 4, kan luftfart, der på udløbstidspunktet drives i henhold til artikel 15, videreføres indtil slutningen af den fartplansæson, hvori udløbstidspunktet ligger.
2. Virksomhedernes rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalens artikel 4 og 5 og Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92, der indgår i aftalens bilag, berøres ikke af aftalens opsigelse i henhold til artikel 36, stk. 4.
Artikel 36
1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer. Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den endelige notifikation af deponeringen af ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for alle de følgende syv aftaler:
2. Denne aftale indgås i første omgang for en periode på syv år. Den forlænges uden tidsbegrænsning, medmindre Fællesskabet eller Schweiz giver den anden kontraherende part meddelelse om det modsatte, inden den første periode udløber. Hvis en sådan meddelelse gives, finder stk. 4 anvendelse.
3. Fællesskabet eller Schweiz kan opsige aftalen ved at give den anden kontraherende part meddelelse herom. Hvis en sådan meddelelse gives, finder stk. 4 anvendelse.
4. De syv aftaler, som nævnes i stk. 1, mister deres gyldighed seks måneder efter modtagelse af en meddelelse om, at de ikke ønskes forlænget, jf. stk. 2, eller om deres opsigelse, jf. stk. 3.
Hecho en Luxemburgo, el veintiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve, en doble ejemplar en lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico.
Udfærdiget i Luxembourg, den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems, i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunundneunzig in zwei Urschriften in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, spanischer und schwedischer Sprache, wobei jeder dieser Wortlaute gleichermaßen verbindlich ist.
Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα, σε δύο αντίγραφα στην αγγλική, γαλλική, γερμανική, δανική, ελληνική, ισπανική, ιταλική, ολλανδική, πορτογαλική, σουηδική και φινλανδική γλώσσα· καθένα από τα κείμενα είναι εξίσου αυθεντικό.
Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand and ninety-nine, in two copies in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each of those texts being equally authentic.
Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf, en deux exemplaires en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, chacun de ces textes faisant également foi.
Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove, in due copie, nelle lingue danese, finlandese, francese, greca, inglese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, ciascun testo facente ugualmente fede.
Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegentig, in tweevoud, in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek.
Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove, em duplo exemplar nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca, fazendo igualmente fé qualquer dos textos.
Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäusenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän kahtena kappaleena englannin, espanjan, hollannin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielellä, ja jokainen teksti on yhtä todistuvsvoimainen.
Utfärdat i Luxemburg den tjugoförsta juni nittonhundranittionio i två exemplar på det danska, engelska, finska, franska, grekiska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska språket, vilka samtliga texter är lika giltiga.
Por la Comunidad Europea
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Voor de Europese Gemeenschap
Pela Comunidade Europeia
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Por la Confederación Suiza
For Det Schweiziske Edsforbund
Für der Schweizerischen Eidgenossenschaft
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione svizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
Pela Confederação Suíça
Sveitsin valaliiton puolesta
På Schweiziska Edsförbundets vägnar
BILAG
For denne aftales vedkommende gælder følgende:
1. Luftfartsliberalisering og andre regler for civil luftfart
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3) som ændret ved:
Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterfly-sammenslutning (IACA) (EØS-relevant tekst) (EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57).
Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18), som ændret ved:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning (EUT L 66 af 11.3.2003, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1358/2003 af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil (EUT L 194 af 1.8.2003, s. 9), som ændret ved:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 1), som ændret ved:
Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1) (artikel 1-12), som ændret ved:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter (EØS-relevant tekst) (EUT L 70 af 14.3.2009, s. 11).
Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne (EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36).
(Artikel 1-9, 11-23 og 25).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 80/2009 af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89 (EØS-relevant tekst) (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 47).
2. Konkurrenceregler
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1) (artikel 1-13, 15-45)
(I det omfang denne forordning er relevant for anvendelsen af denne aftale. Indsættelsen af denne forordning berører ikke opgavefordelingen i henhold til denne aftale)
Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18), som ændret ved:
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
(Artikel 1-18, artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20-23)
For så vidt angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:
Hvad angår fusioner som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, som ikke har fællesskabsdimension som defineret i samme forordnings artikel 1, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater og Det Schweiziske Forbund, kan personer eller virksomheder som omhandlet i samme forordnings artikel 4, stk. 2, før anmeldelsen til de kompetente myndigheder ved en begrundet erklæring meddele Europa-Kommissionen, at fusionen bør behandles af Kommissionen.
Europa-Kommissionen videresender omgående alle erklæringer fremsat i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 og ovenstående afsnit til Det Schweiziske Forbund.
Har Det Schweiziske Forbund tilkendegivet, at det ikke indvilliger i anmodningen om at henvise sagen, forbliver kompetencen hos den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed, og sagen henvises ikke fra Det Schweiziske Forbund i henhold til dette afsnit.
Hvad angår de i fusionsforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, nævnte tidsfrister, gælder følgende:
Europa-Kommissionen fremsender omgående alle relevante dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, til den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed.
De tidsfrister, der er anført i artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 139/2004, begynder for Det Schweiziske Forbunds vedkommende at løbe, når den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed modtager de relevante dokumenter.
Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EØS-relevant tekst) (EUT L 133 af 30.4.2004, s. 1) (artikel 1-24), som ændret ved:
Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) (EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17).
Rådets forordning (EF) nr. 487/2009 af 25. maj 2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) (EUT L 148 af 11.6.2009, s. 1.).
3. Luftfartssikkerhed
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).
Luftfartssikkerhedsagenturet (EASA) har også i Schweiz de beføjelser, som forordningens bestemmelser tillægger det.
Kommissionen kan også i Schweiz udøve de beføjelser med henblik på afgørelser, som den er tillagt i henhold til artikel 2, stk. 6 og 7, artikel 41, stk. 6, artikel 62, stk. 5, artikel 67, stk. 2 og 3, artikel 70, stk. 4, artikel 71, stk. 2, artikel 76, stk. 4, artikel 84, stk. 1, artikel 85, stk. 9, artikel 104, stk. 3, nr. i), artikel 105, stk. 1, og artikel 106, stk. 1 og 6.
Uanset den horisontale tilpasning, der fremgår af andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til »medlemsstaterne« i bestemmelserne i forordning (EU) nr. 182/2011, som er nævnt i artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139, ikke for Schweiz.
Intet i denne forordning må fortolkes på en sådan måde, at EASA bemyndiges til at handle på Schweiz' vegne i forbindelse med internationale aftaler, medmindre der er tale om at yde bistand i forbindelse med overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til sådanne aftaler.
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
I artikel 68 foretages følgende ændringer:
I stk. 1, litra a), indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Unionen«.
Følgende stykke tilføjes:
»4. Når Unionen forhandler med et tredjeland for at indgå en aftale, som fastsætter, at en medlemsstat eller EASA må udstede certifikater på grundlag af certifikater udstedt af det pågældende tredjelands luftfartsmyndigheder, bestræber det sig på at opnå et tilbud om en lignende aftale for Schweiz med det pågældende tredjeland. Schweiz bestræber sig på sin side på at indgå aftaler med tredjelande, som svarer til Unionens aftaler med disse.«
I artikel 95 indsættes følgende stykke:
»3. Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen kan schweiziske statsborgere, som råder over alle deres borgerrettigheder, blive ansat på kontrakt af agenturets administrerende direktør.«
I artikel 96 tilføjes følgende stykke:
»Schweiz anvender protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, jf. bilag A til nærværende bilag, på agenturet i overensstemmelse med tillægget til bilag A.«
I artikel 102 tilføjes følgende stykke:
»5. Schweiz deltager fuldt ud i bestyrelsen og har i denne de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne med undtagelse af stemmeret«.
I artikel 120 indsættes følgende stykke:
»13. Schweiz medvirker til at yde det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), efter følgende formel:
S (0,2/100) + S [1 – (a + b) 0,2/100] c/C
hvor:|
S |
= |
den del af agenturets budget, som ikke dækkes af de gebyrer og betalinger, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d) |
|
a |
= |
antallet af associerede stater |
|
b |
= |
antallet af EU-medlemsstater |
|
c |
= |
Schweiz' bidrag til ICAO's budget |
|
C |
= |
EU-medlemsstaternes og de associerede staters samlede bidrag til ICAO's budget.« |
I artikel 122 tilføjes følgende stykke:
»6. Bestemmelserne om Unionens finanskontrol i Schweiz af deltagerne i agenturets aktiviteter findes i bilag B til nærværende bilag.«
Bilag I til forordningen udvides til at omfatte følgende luftfartøjer som produkter, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer ( 1 ):
I artikel 132, stk. 1, forstås henvisningen til forordning (EU) 2016/679 for så vidt angår Schweiz som en henvisning til den relevante nationale lovgivning.
Artikel 140, stk. 6, finder ikke anvendelse på Schweiz.
Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1), som ændret ved:
Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4) (artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-11 og artikel 13), som ændret senest ved:
I henhold til artikel 139 i forordning (EU) 2018/1139 ophæves forordning (EØF) nr. 3922/91 fra datoen for anvendelsen af de detaljerede regler vedtaget i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/1139 om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletidsbestemmelser for så vidt angår taxaflyvninger, ambulanceflyvninger og erhvervsmæssige lufttransportoperationer med flyvemaskiner med én pilot.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EF) nr. 104/2004 af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 20).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15) som ændret ved:
Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EØS-relevant tekst) (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 8).
Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14), som ændret senest ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften (EØS-relevant tekst) (EUT L 336 af 20.12.2011, s. 20), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 646/2012 af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EØS-relevant tekst) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 29).
Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 628/2013 af 28. juni 2013 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006 (EØS-relevant tekst) (EUT L 179 af 29.6.2013, s. 46).
Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EØS-relevant tekst) (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 319/2014 af 27. marts 2014 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007 (EUT L 93 af 28.3.2014, s. 58).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EØS-relevant tekst) (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EØS-relevant tekst) (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 12), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EØS-relevant tekst) (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 63 af 6.3.2015, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 18), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1018 af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 163 af 30.6.2015, s. 1).
Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2357 af 19. december 2016 om manglende effektiv overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår certifikater udstedt af Hellenic Aviation Training Academy (HATA) og del-66-licenser udstedt på grundlag heraf (meddelt under nummer C(2016) 8645) (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 72).
Kommissionens forordning (EU) 2018/395 af 13. marts 2018 om gennemførelsesbestemmelser for flyvning med balloner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 71 af 14.3.2018, s. 10).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976 af 14. december 2018 om gennemførelsesbestemmelser for operation af svævefly i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (EUT L 326 af 20.12.2018, s. 64).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/494 af 25. marts 2019 om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (EØS-relevant tekst) (EUT L 85 I af 27.3.2019, s. 11).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1128 af 1. juli 2019 om adgangsrettigheder til sikkerhedsanbefalinger og svar herpå, der er registreret i den europæiske centrale database, og om ophævelse af afgørelse 2012/780/EU (EØS-relevant tekst) (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 112).
4. Luftfartssikkerhed (security)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (EØS-relevant tekst) (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72).
Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 (EUT L 91 af 3.4.2009, s. 7), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (EØS-relevant tekst) (EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 18/2010 af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart (EUT L 7 af 12.1.2010, s. 3).
Kommissionens forordning (EU) nr. 72/2010 af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer for gennemførelse af Kommissionens inspektioner på luftfartssikkerhedsområdet (EØS-relevant tekst) (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (EØS-relevant tekst) (EUT L 299 af 14.11.2015, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005 af 16. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger som omhandlet i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008 (ikke offentliggjort i EUT), som ændret ved:
5. Lufttrafikstyring
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1), som ændret ved:
Kommissionen kan i Schweiz udøve de beføjelser, som den har fået tillagt ved artikel 6, 8, 10, 11 og 12.
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
I stk. 2 ændres »på fællesskabsplan« til »på fællesskabsplan, hvori Schweiz deltager«.
Uanset den horisontale tilpasning, der henvises til i andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til »medlemsstaterne« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 eller i de bestemmelser i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i nævnte bestemmelse, ikke for Schweiz.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10), som ændret ved:
Kommissionen kan i henseende til Schweiz udøve de beføjelser, som den har fået tillagt ved artikel 9a, 9b, 15, 15a, 16 og 17.
Forordningens bestemmelser ændres med henblik på denne aftale således:
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
I stk. 2 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
I stk. 1 og stk. 6 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
Artikel 16, stk. 3, affattes således:
»3. Kommissionen retter denne afgørelse til medlemsstaterne og underretter tjenesteudøveren herom, for så vidt denne er retligt berørt.«
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20), som ændret ved:
Kommissionen kan også i Schweiz udøve de beføjelser, som den har fået tillagt ved artikel 3a, 6 og 10.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26), som ændret ved:
Kommissionen kan også i Schweiz udøve de beføjelser, som den har fået tillagt ved artikel 4 og 7 samt artikel 10, stk. 3.
Forordningens bestemmelser ændres med henblik på denne aftale således:
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
I stk. 2 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
I stk. 4 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
I bilag III foretages følgende ændring:
I afsnit 3, andet og sidste led, indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.
I henhold til artikel 139 i forordning (EU) 2018/1139 ophæves direktiv (EF) nr. 552/2004 med virkning fra den 11. september 2018. Dog finder artikel, 4, 5, 6, 6a og 7 i nævnte forordning samt dennes bilag III og IV fortsat anvendelse frem til anvendelsesdatoen for de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) 2018/1139, i det omfang disse retsakter omfatter genstanden for de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 552/2004, og under ingen omstændigheder senere end den 12. september 2023.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet (EØS-relevant tekst) (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 20).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 186 af 7.7.2006, s. 46), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EF) nr. 1032/2006 af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder (EØS-relevant tekst) (EUT L 186 af 7.7.2006, s. 27), som ændret ved:
Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EF) nr. 633/2007 af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder (EØS-relevant tekst) (EUT L 146 af 8.6.2007, s. 7), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017 om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 62 af 8.3.2017, s. 1).
Gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 finder anvendelse fra den 2. januar 2020. Artikel 9, stk. 2, finder dog anvendelse fra den dato, hvor gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 træder i kraft. For agenturets vedkommende finder artikel 4, stk. 1, 2, 5, 6 og 8, og artikel 5 også anvendelse fra den dato, hvor gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 træder i kraft. For datatjenesteudbyderes vedkommende finder artikel 6 under alle omstændigheder anvendelse fra den 1. januar 2019 og — når en sådan udbyder ansøger om og får tildelt et certifikat i henhold til artikel 6 — fra den dato, hvor gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 træder i kraft. I mellemtiden finder de relevante artikler i forordning (EF) nr. 482/2008 fortsat anvendelse.
Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 13 af 17.1.2009, s. 3), som ændret ved:
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning:
»Schweiz UIR« tilføjes i del A i bilag I.
Kommissionens forordning (EF) nr. 262/2009 af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 20), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 73/2010 af 26. januar 2010 om fastlæggelse af krav til luftfartsdatas og luftfartsinformations kvalitet i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 6), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM) (EØS-relevant tekst) (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10), som ændret ved:
Kommissionens afgørelse C(2010)5134 af 29. juli 2010 om udpegning af et præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum (ikke offentliggjort i EUT).
Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2011 af 24. februar 2011 om oplysninger, som skal forelægges forud for oprettelse eller ændring af en funktionel luftrumsblok (EUT L 51 af 25.2.2011, s. 2).
Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 (EØS-relevant tekst) (EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1), som ændret ved:
I henhold til forordning (EU) 2019/123 ophæves forordning (EU) nr. 677/2011 med virkning fra den 1. januar 2020.
Kommissionens afgørelse C(2011) 4130 af 7. juli 2011 om udnævnelse af en netforvalter for lufttrafikstyringsnetfunktionerne i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (ikke offentliggjort i EUT).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 af 17. oktober 2011 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 (EØS-relevant tekst) (EUT L 271 af 18.10.2011, s. 15).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010 (EØS-relevant tekst) (EUT L 271 af 18.11.2011, s. 23), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 23).
Bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2011 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning:
»Schweiz UIR« tilføjes i bilag I.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1207/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 35), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EØS-relevant tekst) (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1), som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) nr. 1079/2012 af 16. november 2012 om krav til talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 14), som ændret ved:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EØS-relevant tekst) (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).
I henhold til artikel 40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 ophæves Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 med virkning fra den 1. januar 2020.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EØS-relevant tekst) (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31).
I henhold til artikel 40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 ophæves Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 med virkning fra den 1. januar 2020.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (EØS-relevant tekst) (EUT L 123 af 4.5.2013, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19 (EØS-relevant tekst) (EUT L 71 af 12.3.2014, s. 20).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2014 af 27. juni 2014 om oprettelse af Pilot Common Project til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (EØS-relevant tekst) (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 19).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2224 af 27. november 2015 om udnævnelse af formanden, medlemmerne og deres suppleanter i netadministrationsorganet for netfunktioner for lufttrafikstyring for den anden referenceperiode (2015-2019) (EUT L 316 af 2.12.2015, s. 9).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1373 af 11. august 2016 om godkendelse af netpræstationsplanen for den anden referenceperiode for det fælles europæiske luftrums præstationsordning (2015-2019) (EØS-relevant tekst) (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 51).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1048 af 18. juli 2018 om fastlæggelse af krav til udnyttelsen af luftrummet og operationelle procedurer for performancebaseret navigation (EUT L 189 af 26.7.2018, s. 3).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (EØS-relevant tekst) (EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/709 af 6. maj 2019 om udnævnelse af netforvalteren for det fælles europæiske luftrums (ATM) netfunktioner for lufttrafikstyring (meddelt under nummer C(2019) 3228) (EUT L 120 af 8.5.2019, s. 27).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 af 29. maj 2019 om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode, der starter der 1. januar 2020 og slutter den 31. december 2024 (EØS-relevant tekst) (EUT L 144 af 3.6.2019, s. 49).
6. Miljø og støj
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF af 26. marts 2002 om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne (EØS-relevant tekst) (artikel 1-12 og 14-18) (EFT L 85 af 28.3.2002, s. 40).
(De ændringer af bilag I, der hidrører fra kapitel 8 (Transportpolitik), afsnit G (Lufttransport), punkt 2, i bilag II til akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er gældende).
Rådets direktiv 89/629/EØF af 4. december 1989 om begrænsning af støjemissionen fra civile subsoniske jetfly (EFT L 363 af 13.12.1989, s. 27).
(Artikel 1-8)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988) (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) (EUT L 374 af 27.12.2006, s. 1).
7. Forbrugerbeskyttelse
Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59) (artikel 1-10).
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29) (artikel 1-11), som ændret ved:
Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (EFT L 285 af 17.10.1997, s. 1) (artikel 1-8), som ændret ved:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EØS-relevant tekst) (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1).
(Artikel 1-18)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EØS-relevant tekst) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1).
8. Diverse
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EØS-relevant tekst) (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
(Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2).
9. Bilag:
|
A |
: |
Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter |
|
B |
: |
Bestemmelser om Den Europæiske Unions finanskontrol af schweiziske deltagere i EASA's aktiviteter |
BILAG A
Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 343 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) på medlemsstaternes områder nyder de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:
KAPITEL I
DEN EUROPÆISKE UNIONS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER
Artikel 1
Unionens lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Unionens ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.
Artikel 2
Unionens arkiver er ukrænkelige.
Artikel 3
Unionen, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Unionen til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Unionen.
Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
Artikel 4
Unionen er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.
Unionen er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende import og eksport af dens publikationer.
KAPITEL II
MEDDELELSER OG PASSÉRSEDLER
Artikel 5
Unionens institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.
Unionens institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.
Artikel 6
Formændene for Unionens institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Unionen.
Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.
KAPITEL III
MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET
Artikel 7
Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.
Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:
af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der rejser til udlandet i midlertidigt officielt hverv
af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.
Artikel 8
Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsforfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 9
Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:
på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling
på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgelse.
De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.
Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.
KAPITEL IV
REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER
Artikel 10
Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Unionens institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Unionens rådgivende organer.
KAPITEL V
DEN EUROPÆISKE UNIONS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE
Artikel 11
Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte nyder uanset deres nationalitet på hver af medlemsstaternes områder følgende privilegier og immuniteter:
fritagelse for retsforfølgelse for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør
fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge
med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer
ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde med forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne
ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.
Artikel 12
Løn, vederlag og honorarer, som Unionen udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner.
Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Unionen.
Artikel 13
Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Unionens tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Unionens tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.
Artikel 14
Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.
Artikel 15
Europa-Parlamentet og Rådet bestemmer ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af andre interesserede institutioner, hvilke grupper af Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 finder anvendelse på helt eller delvist.
Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.
KAPITEL VI
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET HOS UNIONEN
Artikel 16
Den medlemsstat, på hvis område Unionens hovedsæde befinder sig, indrømmer tredjelandes repræsentationer, der er akkrediteret hos Unionen, sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.
KAPITEL VII
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 17
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Unionens interesse.
Enhver af Unionens institutioner skal ophæve den immunitet, der er tilstået en tjenestemand eller anden ansat, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Unionens interesser.
Artikel 18
Ved anvendelse af denne protokol handler Unionens institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.
Artikel 19
Artikel 11 til 14 og artikel 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.
Artikel 20
Artikel 11 til 14 og artikel 17 finder anvendelse på Den Europæiske Unions Domstols dommere, generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
Artikel 21
Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.
Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves på de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.
Artikel 22
Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.
Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.
Tillæg
Nærmere bestemmelser for anvendelsen af protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter i Schweiz
1. Udvidelsen af anvendelsen til Schweiz
Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«) omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.
2. Agenturets fritagelse for indirekte skatter (herunder moms)
Der opkræves ikke moms i Schweiz for varer og tjenesteydelser, der eksporteres fra Schweiz. Moms, der opkræves ved levering af varer og tjenesteydelser til tjenestebrug til agenturet i Schweiz, skal ifølge protokollens artikel 3, stk. 2, tilbagebetales. Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter).
Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles i princippet inden for tre måneder fra indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.
3. Procedurer for anvendelsen af reglerne for agenturets personale
For så vidt angår protokollens artikel 12, stk. 2, fritager Schweiz ifølge egne retsprincipper agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 ( 2 ), for alle skatter, der opkræves af de føderale, kantonale og kommunale myndigheder af lønninger, vederlag og honorarer, der udbetales af Den Europæiske Union, og som beskattes til fordel for Den Europæiske Union.
Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i betydningen i punkt 1 ovenfor med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 13.
Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte samt de medlemmer af deres familie, der er tilsluttet socialsikringsordningen for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, har ikke pligt til at være tilsluttet den schweiziske socialsikringsordning.
Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem agenturet eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 ( 3 ) og andre bestemmelser i EU-retten om arbejdsforhold.
BILAG B
Finanskontrol af schweiziske deltagere i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs aktiviteter
Artikel 1
Direkte kommunikation
Agenturet og Kommissionen kommunikerer direkte med alle personer eller enheder, der er hjemmehørende i Schweiz, og som deltager i agenturets aktiviteter, enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller Kommissionens budget eller som underkontrahenter. De pågældende kan direkte til Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal meddele i henhold til de bestemmelser, der henvises til i denne afgørelse, samt til de kontrakter eller aftaler, der er indgået, og de afgørelser, der er truffet i medfør af disse.
Artikel 2
Kontrol
1. Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ( 4 ) og den finansforordning, som agenturets bestyrelse vedtog den 26. marts 2003 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 ( 5 ), og ifølge de øvrige bestemmelser, som nærværende afgørelse henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at agenturets og Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.
2. Ansatte i agenturet eller Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget af agenturet eller Kommissionen, skal have uhindret adgang til arbejdssteder, lokaler og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgangsret skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås ifølge de bestemmelser, som nærværende aftale henviser til.
3. Den Europæiske Revisionsret har samme rettigheder som Kommissionen.
4. Revisionen kan finde sted fem år efter nærværende afgørelses udløb eller i overensstemmelse med betingelserne i de kontrakter og aftaler, der er indgået, eller de afgørelser, der er truffet.
5. Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.
Artikel 3
Kontrol på stedet
1. Som led i denne afgørelse bemyndiges Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ( 6 ).
2. Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre kompetente schweiziske myndigheder, der er udpeget af forbundsfinanskontrollen, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.
3. Hvis de berørte kompetente schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder i fællesskab.
4. Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.
5. Kommissionen meddeler så hurtigt som muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen og inspektionen.
Artikel 4
Information og samråd
1. For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler de kompetente myndigheder i Schweiz og i Fællesskabet jævnligt oplysninger, og de iværksætter samråd, når den ene eller den anden af parterne anmoder herom.
2. De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks agenturet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de bestemmelser, som denne afgørelse henviser til.
Artikel 5
Fortrolighed
Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den schweiziske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af de kontraherende parters finansielle interesser.
Artikel 6
Administrative foranstaltninger og sanktioner
Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet, kan agenturet eller Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 ( 7 ) samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 ( 8 ).
Artikel 7
Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse
Agenturets eller Kommissionens afgørelser, der vedtages som led i anvendelsen af denne afgørelse, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz.
Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en kontrol, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for agenturet og Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen skal finde sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den afgørelse, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.
Afgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser.
SLUTAKT
De befuldmægtigede for
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
på den ene side, og for
Det SCHWEIZISKE FORBUND,
på den anden side,
forsamlet i Luxembourg den 21. juni 1999 med henblik på undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart har vedtaget følgende fælles erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:
De har ligeledes taget følgende erklæringer, der er knyttet til slutakten, til efterretning:
Hecho en Luxemburgo, el ventiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve.
Udfærdiget i Luxembourg den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems.
Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunundneunzig.
Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα.
Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-nine.
Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf.
Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove.
Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegentig.
Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove.
Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän.
Som skedde i Luxemburg den tjugoförsta juni nittonhundranittionio.
Por la Comunidad Europea
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Voor de Europese Gemeenschap
Pela Comunidade Europeia
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Por la Confederación Suiza
For Det Schweiziske Edsforbund
Für der Schweizerischen Eidgenossenschaft
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione svizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
Pela Confederação Suíça
Sveitsin valaliiton puolesta
På Schweiziska Edsförbundets vägnar
FÆLLES ERKLÆRING
om aftaler med tredjelande
De kontraherende parter erkender, at det er ønskeligt, at der tages de nødvendige skridt til at sikre sammenhæng mellem deres gensidige luftfartsforbindelser og bredere luftfartsaftaler, der bygger på samme principper.
FÆLLES ERKLÆRING
om fremtidige tillægsforhandlinger
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund erklærer, at de agter at indlede forhandlinger om indgåelse af aftaler på områder af fælles interesse, f.eks. vedrørende ajourføring af protokol 2 til frihandelsoverenskomsten af 1972, Schweiz' deltagelse i visse fællesskabsprogrammer vedrørende erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender, medierne, statistikker og miljø. Der skal hurtigt efter afslutningen af de aktuelle bilaterale forhandlinger træffes forberedelser til sådanne forhandlinger.
ERKLÆRING
om Schweiz' deltagelse i udvalg
Rådet har vedtaget, at repræsentanterne for Schweiz deltager som observatører i forbindelse med de punkter, der vedrører dem, i møderne i følgende udvalg og ekspertgrupper:
De schweiziske repræsentanter er ikke til stede under afstemninger.
Hvad angår de andre udvalg, som beskæftiger sig med områder, der er omfattet af disse aftaler, og på hvilke Schweiz enten har overtaget Fællesskabets regelværk eller anvender det tilsvarende, vil Kommissionen høre de schweiziske eksperter efter fremgangsmåden i artikel 100 i EØS-aftalen.
ERKLÆRING FRA SCHWEIZ
om en eventuel ændring af statutten for EF-Domstolen
Den schweiziske regering udtaler, at den forventer, at hvis statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og dens procesreglement skulle blive ændret for at give advokater, der har ret til at føre sag for domstole i medlemsstaterne, der er part i en lignende aftale som nærværende aftale, ret til at føre sag for De Europæiske Fællesskabers Domstol, skal en sådan ændring også åbne mulighed for, at schweiziske advokater, der praktiserer ved schweiziske domstole, kan føre sag for De Europæiske Fællesskabers Domstol i forbindelse med spørgsmål, der i medfør af aftalen indbringes for Domstolen.
( 1 ) EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1.
( 2 ) Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1).
( 3 ) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (Vedtægten for tjenestemænd) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).
( 4 ) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
( 5 ) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72).
( 6 ) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
( 7 ) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1).
( 8 ) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).