1.1

Hvilke kriterier skal afgøre, om et materiale udgør forberedende designmateriale som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF ( 1 ) af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer? Kan et dokument, der fastlægger krav om, hvilke funktioner et edb-program skal udføre, og hvilke resultater edb-programmet skal opnå, eksempelvis detaljerede beskrivelser af investeringsprincipper eller risikomodeller for kapitalforvaltning, herunder matematiske formler, der skal anvendes i edb-programmet, udgøre et sådant forberedende designmateriale?

1.2

Skal et materiale, for at kunne udgøre forberedende designmateriale i direktivets forstand, være så fuldstændigt og detaljeret, at det i praksis ikke kræver nogen selvstændige valg fra den persons side, der skriver selve koden til et edb-program?

1.3

Medfører eneretten til det forberedende designmateriale i direktivets forstand, at det edb-program, som det forberedende designmateriale senere resulterer i, skal anses for at være en bearbejdelse af det forberedende designmateriale og derfor ikke et selvstændigt værk i ophavsretlig forstand [jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/24], eller at det forberedende designmateriale og edb-programmet skal anses for at være forskellige udtryksformer af et og samme værk, eller at der er tale om to selvstændige værker?

2.1

Kan en konsulent, der er ansat af en anden virksomhed, men som i flere år har arbejdet hos en og samme ordregiver, og som led i sit arbejde hos ordregiveren eller efter anvisninger fra ordregiveren har skabt et edb-program, anses for at være en arbejdstager i henhold til artikel 2, stk. 3, i direktiv 2009/24?

2.2

Efter hvilke kriterier skal det vurderes, om en person er arbejdstager i denne bestemmelses forstand?

3.1

Medfører artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF ( 2 ) af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, at der skal være mulighed for at udstede et påbud [med henblik på at forhindre fortsat krænkelse], selv i en situation, hvor ansøgeren om udstedelse af påbud, er indehaver af den pågældende intellektuelle ejendomsrettighed i fællesskab med den, som en sådan ansøgning er rettet mod?

3.2

Såfremt spørgsmål 3.1 besvares bekræftende, kan det da føre til en anden vurdering, såfremt eneretten vedrører et edb-program, og edb-programmet ikke spredes eller overføres til offentligheden, men udelukkende bruges i en medejers egen virksomhed?