18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/1

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 174-178,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (KOM(2010)0110),

—

der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument af 31. marts 2010, der er vedføjet Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (SEK(2010)0360),

—

der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument af 25. oktober 2010 om samhørighedspolitik: Reaktion på den økonomiske krise, en gennemgang af gennemførelsen af de samhørighedspolitiske tiltag, der er blevet iværksat til støtte for den europæiske genopretningsplan (SEK(2010)1291),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 14. november 2008 med titlen "Regions 2020 - an assessment of future challenges for EU regions" (SEK(2008)2868),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om EUROPA 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 om regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020 (KOM(2011)0017),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (1),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, særlig artikel 7 (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 397/2009 af 6. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper+ (4),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2006/702/EF (5) af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed,

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne vedrørende de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer (6),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (7),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2010 om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne? (8),

—

der henviser til Kommissionens informationspapir nr. 1: Øremærkning af 28. februar 2007 (COCOF/2007/0012/00),

—

der henviser til Kommissionens informationsnote om "Indikativ struktur for nationale strategirapporter 2009" af 18. maj 2009 (COCOF 09/0018/01),

—

der henviser til Rådets konklusioner om Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer, som vedtoges af Rådet (udenrigsanliggender) den 14. juni 2010,

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 af 1.-2. december 2010 (CdR 159/2010),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 14. juli 2010 om fremme af effektive partnerskaber i forvaltningen af samhørighedspolitikkens programmer baseret på god praksis i perioden 2007-2013 (ECO/258),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Transport- og Turismeudvalget (A7-0111/2011),

A.

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, og at Unionen i særdeleshed skal bestræbe sig på at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder såsom landdistrikter, områder berørt af industrielle overgangsprocesser, og regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske handicap, og til at der skal tages hensyn til Europa 2020-strategien om at skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi,

B.

der henviser til, at samhørighedspolitikken spiller en central rolle i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene fuldt ud, særlig inden for beskæftigelse og sociale anliggender, på alle forvaltningsniveauer og i alle geografiske områder;

C.

der henviser til, at samhørighedspolitikkens strategiske dimension, der sikrer sammenhæng med EU's prioriteter, – ved at gøre EU og EU's regioner til mere attraktive steder at investere og arbejde og ved at forbedre viden og vækstfremmende innovation og ved at skabe flere og bedre job – er fastlagt og fremhævet i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (i det følgende benævnt: den generelle forordning), Fællesskabets strategiske retningslinjer til sikring af samhørighed (i det følgende benævnt: de strategiske retningslinjer), den nationale strategiske referenceramme (NSRF) og de operationelle programmer (OP),

D.

der henviser til, at strategirapporter er et nyt instrument inden for samhørighedspolitikken, der blev indført i den nuværende programmeringsperiode via den generelle forordning som et instrument til evaluering af gennemførelsen af de strategiske retningslinjer, og sigter mod at øge det strategiske indhold og fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i samhørighedspolitikken, og til, at man bør lære af de indhentede informationer og erfaringer ved planlægningen af næste programmeringsperiode;

E.

der henviser til, at Lissabonøremærkning er en øvelse, hvorved delmængder af de aftalte 86 prioriterede ordninger blev identificeret som særligt prioriteret under Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og for konvergensmålsregioner blev 47 prioriterede temaer identificeret som øremærkede prioriteter, mens der under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse kun blev identificeret 33 prioriterede temaer,

F.

der henviser til, at hvad angår de nationale strategirapporter for 2009, enedes Kommissionen og medlemsstaterne om kun at udveksle data om de prioriterede temaer efter mål, med en måldato den 30. september 2009 for ekstraktion, en dato, hvor medlemsstaterne stadig var påvirket af følgerne af den økonomiske krise, idet nogle medlemsstater havde startvanskeligheder i begyndelsen af programmeringsperioden, og til, at der derfor er håb om, at der kan udledes mere informativ data af strategirapporten for 2013,

G.

der henviser til, at de europæiske regioner stadig står over for slående økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle, dels som en naturlig konsekvens af de seneste to udvidelser og også på grund af de direkte konsekvenser af den globale finansielle og økonomiske krise, selv om disse forskelle er blevet mindre i det seneste årti gennem aktive bidrag fra samhørighedspolitikken, hvilket er af afgørende betydning for at sikre konkurrenceevnen og den økonomiske vækst under hensyntagen til regionernes særlige vilkår,

H.

der henviser til, at samhørighedspolitikken har været et centralt element i den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP), hvilket viser betydningen af strukturfondene som redskaber for økonomisk incitament, især for små virksomheder, bæredygtighed og energieffektivitet, og at Kommissionen blev bedt om at fremlægge en rapport i 2010 om virkningen af de foranstaltninger, der vedtoges som led i EU's reaktion på krisen,

1.

glæder sig over Kommissionens strategirapport om gennemførelsen af samhørighedsprogrammer, der medfinansieres af strukturfondene; lykønsker medlemsstaterne med deres indsats for at forberede deres første nationale strategirapporter, som har vist sig at være en værdifuld kilde til oplysninger om gennemførelsen;

2.

påpeger, at når der foretages sammenlignende analyser, bør det tages i betragtning, at fem medlemsstater uddrog deres data på et senere tidspunkt og én på et tidligere tidspunkt; mener, at det er mere hensigtsmæssigt at sammenligne de fremskridt, som de enkelte medlemsstater har gjort i forhold til EU-gennemsnittet;

3.

mener, at gennemsigtighed i fordelingen af midler fremmer en korrekt gennemførelse og er en vigtig forudsætning for at nå de overordnede mål for samhørighedspolitikken, og at gennemsigtigheden som sådan skal styrkes på alle gennemførelsesniveauer; er overbevist om, at offentliggørelse af listen over modtagere bør fortsættes, navnlig online, da det er et effektivt redskab til forbedring af gennemsigtigheden; mener, at fastsættelsen af fællesskabsretningslinjer og indførelsen af strategirapporter som et nyt instrument har bidraget til øget ansvarlighed i forbindelse med gennemførelsen af politiske mål; kræver i den forbindelse en løbende politisk debat for at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed og opnå en bedre vurdering af samhørighedspolitikkens følger;

4.

bemærker, at det rapporterede finansielle omfang af udvalgte projekter er 93,4 mia. EUR, svarende til 27,1 % af de disponible EU-midler i indeværende periode, og at denne gennemsnitlige sats gælder for de tre samhørighedspolitiske mål samt Lissabonøremærkede kategorier og fremskridtene i gennemførelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer; understreger imidlertid, at udviklingen varierer meget mellem lande og på tværs af temaerne med aggregerede udvalgsrater på over 40 % i tilfælde af 9 medlemsstater og under 20 % for 4 medlemsstater;

5.

gentager sin tilfredshed med de nationale myndigheders indsats, som har betydet, at den gennemsnitlige tildeling af midler til gennemførelse af Lissabondagsordenen ligger på 65 % af de disponible midler i konvergensregionerne og på 82 % i de regioner, der er omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket faktisk overstiger det oprindelige mål; bemærker med tilfredshed, at i alt 63 mia. EUR skulle være afsat til Lissabonøremærkede projekter, og at udvælgelsen af projekter under Lissabonøremærkning er på samme niveau eller lidt hurtigere end udvælgelsen til andre aktioner; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til fremover fortsat at øremærke ressourcer til projekter til støtte af Europa 2020-strategien;

6.

bemærker, at fremskridt blandt CSG-temaer er højest under temaet "Den territoriale dimension" (30 %), over gennemsnittet for "Bedre viden og innovation til sikring af vækst", men under 27,1 % i forbindelse med de to andre retningslinjer, og at udvalgssatserne desuden ligger over gennemsnittet for Lissabonøremærkede projekter inden for både konvergens og regional konkurrenceevne og beskæftigelse, men kun ligger på 20,5 % i det europæiske territoriale samarbejde; beklager, at i mangel af output- og resultatindikatorer for alle medlemsstater har analysen af politiske resultater, som præsenteres i strategirapporten, vist sig at have alvorlige begrænsninger; opfordrer derfor Kommissionen til at tage sine krav til den administrative rapportering op til fornyet overvejelse, og opfordrer medlemsstaterne til at være mere disciplinerede i deres indberetninger af data om programgennemførelsen;

7.

glæder sig over de fremskridt, der allerede er gjort i gennemførelsen af projekter af relevans for "Flere og bedre job"-retningslinjerne, i lyset af den økonomiske krise og den voksende arbejdsløshed; anbefaler imidlertid stærkt, at Kommissionen indfører metoder for samarbejde med medlemsstaterne, der gør det lettere straks at mobilisere alle de nødvendige midler og fordele dem effektivt for at opnå en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, inklusiv vækst og høj beskæftigelse, som skaber social og territorial samhørighed og bekæmper fattigdom i overensstemmelse med de centrale mål for Europa 2020-strategien og dens målsætninger, særlig med hensyn til beskæftigelse og sociale anliggender, for at fremme vækst og produktivitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne i Europa;

8.

noterer med tilfredshed, at ESF har ydet relevant støtte til implementering af arbejdsmarkedsreformer og har vist sig at være et effektivt instrument ved at bidrage til omstillingen fra en passiv til en aktiv og endog forebyggelsesorienteret arbejdsmarkedspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med strukturreformer, som kan beskytte arbejdsmarkedet mod en potentiel fremtidig krise;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt, hvad angår gennemførelsen af medfinansierede foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at støtte arbejdsmarkedet på regionalt plan ved at reducere kønsopdelingen og uligheder såsom lønforskelle og underrepræsentation i ledende stillinger, ved at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv og ved at tilskynde til, at job med usikre ansættelsesforhold konverteres til job med rettigheder, idet en stor del kvinder har usikre ansættelsesforhold;

10.

understreger, at det er vigtigt at forbedre infrastruktur og tjenesteydelser i ugunstigt stillede mikroregioner med en høj koncentration af socialt marginaliserede mennesker (f.eks. romaer) og at gøre disse elementer økonomisk overkommelige;

11.

understreger betydningen af transport i almindelighed for at kunne sikre territorial, økonomisk og social samhørighed; understreger, at investeringerne i jernbanesektoren ikke skrider frem efter planen og ligger under det tilsvarende fremskridt inden for vejsektoren, og dermed ikke bidrager tilstrækkeligt til CO2-reduktionen i transportsektoren; beklager i den forbindelse misforholdet i de planlagte transportinvesteringer mellem de forskellige transportformer, hvilket er skadeligt for opbygningen af et bæredygtigt, intermodalt europæisk transportsystem, og bemærker, at yderligere forsinkelser kunne forværre dette misforhold;

12.

minder om, at ca. 23,7 % (82 mia. EUR) af de tildelte midler fra struktur- og samhørighedsfondene i perioden 2007-2013 er afsat til transport, men at kun halvdelen heraf vil blive brugt på TEN-T-projekter (17 mia. EUR på TEN-T's prioriterede net og 27,2 mia. EUR på den altomfattende del), mens den anden halvdel øremærkes til investeringer i nationale, regionale og lokale projekter, der ikke fremgår af TEN-T-kortene; understreger, at samhørighed og strukturfondsmidler afsat til transport fordeles mellem transportformer og netværk på en måde, der i utilstrækkelig grad tager hensyn til EU's målsætninger;

13.

henleder, hvad angår det territoriale samarbejde, især opmærksomheden på tendensen til at udskyde iværksættelsen af de grænseoverskridende projekter og jernbaneprojekter generelt, og understreger den europæiske merværdi af TEN-T-netværket, der navnlig er synlig i de tværnationale dele af projekterne og i deres sammenkobling med nationale projekter for veje, jernbaner og indre vandveje; foreslår, at man i den forbindelse systematisk opretter fælles platforme for bedste praksis baseret på et socioøkonomisk, geografisk, demografisk og kulturelt grundlag;

14.

glæder sig over, at udgifter til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boligbyggeri og boligprojekter for marginaliserede befolkningsgrupper er indføjet i programmet, og gennemføres i mange regioner med positive resultater, og at dette bør fortsættes fremover;

15.

opfordrer til en bedre gennemførelse af programmerne på miljøområdet, især inden for tværgående sektorer, der kan skabe europæisk merværdi, f.eks. bekæmpelse og mindskelse af samt tilpasning til klimaforandringer, investering i renere teknologier med lavt CO2-udslip, foranstaltninger til bekæmpelse af luft- og vandforurening, foranstaltninger til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, udvidelse af jernbanenettene, fremme af energieffektivitet, især i byggesektoren, og vedvarende energikilder med sigte på at opfylde Europa 2020-mål og tilskynde til oprettelse af grønne job og skabelse af en grøn økonomi;

16.

slår til lyd for at anvende de nødvendige midler til forebyggelse af og/eller hurtig reaktion på miljøkatastrofer, og henstiller til medlemsstaterne at fremskynde investeringerne inden for forebyggelse og sanering af industriområder og forurenede arealer på grund af den lave gennemførelsesgrad;

17.

beklager forsinkelserne i projektudvælgelsen for strategiske områder som jernbanesektoren, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning, og opfordrer til en grundig analyse af årsagerne til disse forsinkelser; opfordrer også medlemsstaterne til at inddrage deres regioner med henblik på nærmere overvågning af områder, hvor indsatsen bør skærpes; understreger på den anden side en højere udnyttelsesgrad for miljøprojekter i programmer for europæisk territorialt samarbejde, og peger på en klar merværdi af samarbejdet i denne sammenhæng; understreger imidlertid, at medlemsstaterne på områder, hvor gennemførelsen var forsinket, kan have indhentet det forsømte, således at en forsinkelse på dette bestemte tidspunkt ikke nødvendigvis afspejler den samlede kvalitet i programmeringsperioden; understreger i den forbindelse den øgede udnyttelseskapacitet og budgetgennemførelse i forbindelse med samhørighedspolitikken i 2010, hvilket bl.a. skyldes, at der for nylig er gennemført lovgivningsmæssige ændringer, og at de operationelle programmer omsider er nået op på normal gennemførelseshastighed, efter at Kommissionen har godkendt de sidste forvaltnings- og kontrolsystemer;

18.

mener, at der omgående bør træffes korrigerende foranstaltninger for at forbedre de dårlige resultater inden for visse prioriterede områder; henstiller til, at der gennemføres en tilbundsgående analyse af gennemførelsesproblemerne inden for de områder, hvor der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til aktivt at forbedre udvælgelsen af projekter inden for de forsinkede tematiske områder, og til at fremskynde gennemførelsen af alle udvalgte projekter for at forhindre, at man ikke når de fastsatte mål;

19.

mener, at hurtig udvælgelse og gennemførelse af projekter og generelt en bedre udnyttelse af tildelingerne er særlig vigtig i forbindelse med aktiviteter, der tager sigte på forbedring af den menneskelige kapital, støtte til sundhed og sygdomsforebyggelse, sikring af ligestilling, støtte til arbejdsmarkederne og fremme af social integration med henblik på at overvinde de negative virkninger af den økonomiske krise;

20.

påpeger, at flere medlemsstater bekræftede, at den disciplin, der er pålagt som følge af øremærkningen, har forbedret kvaliteten af og fokus på programmeringen, og at medlemsstaterne desuden enstemmigt mente, at bevarelsen af de grundlæggende prioriteringer fra deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer i tilknytning til Lissabonstrategien er den bedste metode til at tackle krisen, og at de bekræftede relevansen af de mellem- og langsigtede målsætninger i disse dokumenter;

21.

understreger, at en effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger, såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet, og et for omfattende nationalt bureaukrati; opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at lette gennemførelsen af politikken ved at tackle disse udfordringer og navnlig ved at tilpasse de juridiske rammer vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb og miljøregler og videreføre de institutionelle reformer;

22.

minder med beklagelse om, at den betydelige forsinkelse i gennemførelsen af politikken hovedsagelig skyldes følgende faktorer: sen afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke for politikken, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer, ændringer i reglerne om finanskontrol og vurderingskriterier på nationalt plan, overlapning med lukningen af perioden 2000-2006 og knappe offentlige ressourcer til medfinansiering i medlemsstaterne;

23.

beklager, at strategirapporten ganske vist bør fremhæve bidraget fra de programmer, der medfinansieres af strukturfondene, i retning af gennemførelse af målene for samhørighedspolitikken, men at dette ikke giver omfattende data om situationen vedrørende de regionale forskelle indtil 2009;

24.

glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens arbejdsdokument Samhørighedspolitik: Reaktion på den økonomiske krise, en gennemgang af gennemførelsen af de samhørighedspolitiske tiltag, der er blevet iværksat til støtte for den europæiske genopretningsplan; fremhæver, at denne gennemgang først og fremmest trækker på oplysninger i nationale strategirapporter; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaternes informationer er præcise;

25.

understreger, at EU's regionalpolitik i forbindelse med den globale finansielle og økonomiske krise og den nuværende økonomiske afmatning er et centralt instrument, der leverer et afgørende bidrag til den europæiske økonomiske genopretningsplan, som udgør den største EU-kilde til investering i realøkonomien og har vist sig at tillade en fleksibel og hensigtsmæssig reaktion på det hastigt forværrede socioøkonomiske miljø; understreger, at medlemsstaterne påskønnede, at kriseforanstaltningerne kunne skræddersys til deres særlige behov; kræver dog mere fleksible og mindre komplekse regler, så det bliver muligt at bekæmpe kriser, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at anvende alle de foranstaltninger, Kommissionen stiller til deres rådighed, for at sikre en passende og rettidig reaktion efter specifikke behov samt en vellykket afslutning på krisen for at opnå en langsigtet bæredygtig udvikling ved at styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen og gøre de europæiske regioner mere attraktive;

26.

understreger, hvor vigtigt det er at skærpe indsatsen for at overvinde vanskelighederne ved at måle den samlede virkning af særlige samhørighedspolitiske foranstaltninger i henhold til EERP, og beklager, at gennemgangen derfor kun kan give begrænset indsigt i konkrete eksempler på nationalt plan, men bifalder alligevel analysen af god praksis og første konklusioner i rapporten;

27.

mener, at tegnene på opsving efter krisen er skrøbelige, og at Europa i de kommende år bør afhjælpe sine strukturelle svagheder bl.a. ved hjælp af samhørighedspolitiske interventioner og målrettede investeringer i bl.a. forskning og udvikling, innovation, uddannelse og teknologier, der hjælper alle sektorer med at øge konkurrenceevnen; understreger derfor behovet for en grundig analyse af de krisebekæmpende foranstaltningers virkning og behovet for at sikre overkommelig og tilgængelig strukturel finansiering, der er et effektivt instrument, der er designet til at fremme regionernes økonomiske og sociale omstrukturering og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidaritet;

28.

deler Rådets opfattelse, således som den kommer til udtryk i Rådets konklusioner om strategirapporten 2010, om den reelle merværdi, der genereres ved én fælles strategisk og integreret tilgang til strukturfondene; erindrer om, at hver enkelt fond har behov for særskilte regler for at sikre vellykkede interventioner på stedet i specifikke situationer; understreger i efterkrisetiden ligeledes nødvendigheden af at konsolidere de offentlige budgetter og øge synergien og virkningen af alle tilgængelige finansieringskilder (EU, nationalt, EIB-instrumenter) gennem en effektiv koordinering

29.

understreger, at synergien mellem strukturfondene og andre sektorpolitiske instrumenter og mellem disse instrumenter og nationale, regionale og lokale ressourcer er af afgørende betydning og skaber værdifulde forbindelser, der giver mulighed for gensidig styrkelse, bæredygtig gennemførelse af programmer og territorial samhørighed; anerkender, at samhørighedspolitikken via de øremærkede hensættelser for 2007-2013 bedre er i stand til at skabe synergier med forsknings- og innovationspolitikkerne; understreger, at strukturfondene kunne anvendes til at styrke forskningsinfrastrukturen med henblik på at nå det niveau af ekspertise, der er nødvendigt for adgang til forskningsmidler; understreger ligeledes fordelene ved synergi mellem EFRU, ESF og ELFUL; bemærker, at erfaringen klart viser, at en vellykket gennemførelse af ESF-finansierede programmer er afgørende for at maksimere effektiviteten af EFRU-bevillinger til økonomiske aktioner; understreger i den forbindelse potentialet i forbindelse med krydsfinansiering, som endnu ikke er udnyttet fuldt ud; opfordrer Kommissionen til i de kommende strategirapporter at indføje en henvisning til samspillet mellem strukturfondene og til samspillet mellem strukturfondene og andre EU-finansieringsinstrumenter;

30.

understreger, at teknisk bistand, overvågning og evaluering stimulerer policy-læringen og sammen med en effektiv finanskontrol vil udgøre et incitament til at forbedre resultaternes kvalitet;

31.

beklager, at kun 19 medlemsstater har rapporteret om nøgleindikatorer, og at det derfor på nuværende tidspunkt er umuligt at få et første, klart, EU-dækkende billede af virkningerne af politikken på stedet; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at anvende centrale indikatorer i den næste runde af den strategiske rapportering i 2012-2013; henstiller til, at Kommissionen går ind og yder støtte, så medlemsstaterne og regionerne rettidigt kan forelægge kohærente og fuldstændige data;

32.

understreger behovet for, at Kommissionen sikrer en effektiv og konstant overvågning og kontrol, der kan forbedre forvaltningen og effektiviteten af strukturfondenes gennemførelsessystem; opfordrer Kommissionen til at styrke sammenhængen og kvaliteten af overvågningen af medlemsstaternes fremskridt ved at gøre det obligatorisk at anvende et minimumssæt af centrale resultatindikatorer i de nationale strategirapporter i den næste programmeringsperiode for at lette sammenligningen, gøre den mere resultatorienteret og give en mere detaljeret vejledning;

33.

mener, at god praksis og gensidig læring inden for gennemførelsen af politikken samt styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig inden for regionale og lokale myndigheder, skal fremhæves og udvekslingen heraf fremmes med henblik på at forbedre produktiviteten og effektiviteten og undgå at gentage fortidens fejltagelser;

34.

tilskynder til god praksis i forbindelse med den nationale rapportering som f.eks. brug af kerneindikatorer, rapportering om resultater og output, rapportering om synergi mellem nationale politikker og EU-politikker, tilrettelæggelse af offentlige debatter og høringer med interessenter, forelæggelse af rapporter for de nationale parlamenter med henblik på udtalelse og offentliggørelse af rapporter på offentlige hjemmesider, idet alle rapporter anvender en klar og præcis terminologi, da disse fremgangsmåder forbedrer kvaliteten af rapporteringen og øger de berørte parters ejerskab inden for medlemsstaterne; påpeger behovet for at følge bedste praksis i regioner, hvor finansieringsprogrammernes anvendelsesgrad eller effektivitet er lav;

35.

bifalder, at Kommissionen redegør for, hvordan de nationale, regionale og lokale myndigheder kan tilpasse de nuværende regionalpolitiske programmer til Europa 2020's mål om bæredygtig vækst, og hvorledes praksis kan fokuseres på målene for intelligent vækst i denne programmeringsperiode; opfordrer medlemsstaterne til at handle straks, investere mere i bæredygtig udvikling og intelligent vækst, social integration og ligestilling på arbejdsmarkedet og bruge midlerne mere effektivt; opfordrer endvidere Kommissionen til at indlede en debat om, hvordan samhørighedspolitikken i løbet af den nuværende periode 2007-2013 kan og bidrage til målene i Europa 2020-strategien;

36.

understreger SMV'ers rolle som innovative aktører i økonomien, og understreger behovet for at udvikle denne sektor, bl.a. via gennemførelsen af Small Business Act, fremme af adgangen til finansiering og risikokapital for SMV og tilskyndelse til SMV til at indgå i innovative projekter og styrke deres konkurrenceevne og således potentialet for en stigning i beskæftigelsen; understreger, at samarbejdet på lokalt og regionalt plan mellem offentlige myndigheder, SMV'er, erhvervsnetværk, forskningsinstitutter og netværk giver mange sociale og økonomiske fordele, i lighed med en effektiv udnyttelse af alle eksisterende ressourcer, herunder finansieringstekniske instrumenter (Jeremie) som et middel til at styrke kapitaltilførslen til SMV'er; understreger dog, at hvad angår lånefinansiering skal retssikkerheden forbedres på en sådan måde, at finansielle formidlere og banker kan fastlægge betingelser for innovative finansielle instrumenter, der forbliver gyldige i hele programmeringsperioden;

37.

er overbevist om, at god regeringsførelse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan og effektivt samarbejde mellem de forskellige dele af den offentlige sektor er afgørende for at sikre beslutningsprocessens og den strategiske planlægnings kvalitet, en øget udnyttelsesgrad for struktur- og samhørighedsfondene og dermed en vellykket og effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og mobilisere samfundsstyringen på flere planer i overensstemmelse med traktaten, nærhedsprincippet og partnerskabsprincippet; understreger derfor betydningen af en virkelig partnerskabsstrategi, både vertikalt og horisontalt, og anbefaler, at kvaliteten af partnernes inddragelse vurderes, idet der mindes om, at partnerskab kan føre til forenkling, navnlig i forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de regionale myndigheder fra starten i fastlæggelsen af investeringsprioriteringer og i selve beslutningsprocessen og integrere dem med civilsamfundets aktører og repræsentanter for forskellige befolkningsgrupper i gennemførelsen af programmer; foreslår i den forbindelse, at der etableres en territorial pagt af lokale og regionale myndigheder for Europa 2020-strategien i alle medlemsstater;

38.

mener, at en forenkling af bestemmelserne og procedurerne bør bidrage til en hurtig tildeling af bevillinger og betalinger, og at disse bestræbelser derfor bør fortsætte og føre til forbedrede regler i perioden efter 2013, både på EU-plan og nationalt plan, uden at der skabes store problemer for modtagerne; mener, at regionalpolitikken i højere grad skal tilpasses brugernes behov, og at en forenkling bør reducere unødvendige administrative skranker og omkostninger, samt andre hindringer, der er i vejen for de politiske mål, undgå den forvirring og de fejlagtige fortolkninger, som den nuværende administrative praksis giver anledning til, og på den anden side sikre mere fleksibel projektforvaltning og synkroniseret kontrol og øge politikkens effektivitet; beklager, at mange midler fortsat ikke bliver udnyttet på grund af overflødigt bureaukrati, komplicerede og hyppigt ændrede regler og mangel på harmoniserede procedurer; mener, at der skal findes en balance mellem forenkling og stabile regler og procedurer;

39.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at styrke kapacitetsopbygningen og i særdeleshed mindske de administrative byrder for at sikre samfinansieringen af projekter ved hjælp af nationale bidrag og med finansiel teknisk støtte med henblik på at forbedre udnyttelsen af bevillinger og undgå yderligere betydelige forsinkelser i investeringerne;

40.

støtter de ideer, som Kommissionen har forelagt, og som sigter på at lægge større vægt på en resultatbaseret gennemførelse af strukturfondene, og mener, at strategisk rapportering, som er et værdifuldt redskab til overvågning af fremskridt inden for gennemførelsen, skaber grundlag for peer review og strategisk debat på EU-plan; opfordrer med henblik på at forbedre den strategiske rapporterings kvalitet på grundlag af sammenlignelige og pålidelige data medlemsstaterne til at indføre en mere analytisk og strategisk tilgang, idet de nationale rapporter i højere grad bør fokusere på mål, resultater og strategisk udvikling, og til i god tid at forelægge præcise oplysninger om kerneindikatorer og de vedtagne mål; understreger derfor, at strategirapporten for 2013 bør være resultatorienteret og fokusere mere på kvalitativ analyse af programmernes effektivitet, output, resultater og tidlige virkninger end på en omfattende præsentation af statistiske data;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte lejligheden i forbindelse med midtvejsrevisionen af de finansielle overslag 2007-2013 og af samhørighedspolitikken til at sikre øget udnyttelse af EU-midler i perioden 2011-2013;

42.

opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne til med henblik på næste runde i forhandlingerne om den fremtidige samhørighedspolitik at fremme en hurtigere udarbejdelse af centrale dokumenter, såsom den flerårige finansielle ramme og forordninger, i den næste runde af forhandlingerne med henblik på at overvinde de opstartsvanskeligheder, der måtte opstå i begyndelsen af næste programmeringsperiode;

43.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fremtidige samhørighedspolitik bliver tildelt tilstrækkelige økonomiske midler; mener, at samhørighedspolitikken ikke bør ses som blot et middel til at nå målene i andre sektorpolitikker, da det er en EU-politik, der tilbyder betydelig merværdi, som har sit eget eksistensgrundlag: økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger derfor, at samhørighedspolitikken bør være uafhængig og dens nuværende grundlag og principper ikke ændres af spredning af regionaludviklingsbevillinger;

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.