(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (3) fastsættes regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer under den fælles landbrugspolitik«) og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (4) fastsættes regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

(2)

Til trods for, at forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 giver medlemsstaterne en betydelig fleksibilitet og har potentiale til at reducere den administrative byrde, der påhviler landbrugere, har det første år med den konkrete anvendelse af nævnte forordninger ved hjælp af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik gjort det klart, at det er nødvendigt med visse begrænsede justeringer af Unionens retlige ramme for den fælles landbrugspolitik for at sikre, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik gennemføres effektivt, og at den administrative byrde, der er knyttet til gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og til kontrollen af visse krav, reduceres yderligere.

(3)

Desuden står landbrugerne over for en ekstraordinær række af vanskeligheder og usikkerheder. Navnlig har de seneste år været præget af et væsentligt antal ekstreme meteorologiske begivenheder, herunder tørke og oversvømmelser, i forskellige områder af Unionen. Disse begivenheder påvirker produktion og indtægt og har også en væsentlig indvirkning på udførelsen af og tidsplanen for normal landbrugspraksis. De høje energi- og inputpriser og usikkerheder, der følger af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, leveomkostningerne, inflationen, faldet i værdien af kornproduktionen i 2023 og ændringen i de internationale handelsstrømme har ført til yderligere usikkerheder og pres på landbrugere. Sammenfaldet af disse begivenheder lægger et hårdt pres på landbrugere til at tilpasse forvaltningen af deres bedrifter og udførelsen af landbrugspraksis både som forvaltere af naturressourcer og som økonomiske aktører.

(4)

Som følge heraf er det nødvendigt at revidere og forenkle visse bestemmelser i forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 for at sikre, at medlemsstaterne bedre kan tilpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til landbrugeres behov og give landbrugere mere fleksibilitet til at udføre deres landbrugsaktiviteter under hensyntagen til de stadig større udfordringer, uforudsigeligheden af vejret og økonomiske usikkerheder.

(5)

Artikel 13 i forordning (EU) 2021/2115 kræver, at medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne skal på nationalt eller regionalt plan fastsætte minimumsnormer for landbrugere og andre støttemodtagere for hver norm for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-norm), der er opført i bilag III til nævnte forordning, i overensstemmelse med hovedmålsætningen for hver af disse normer som omhandlet i nævnte bilag. De overordnede målsætninger om jordbeskyttelse og jordkvalitet, som det tilstræbes at nå med GLM-norm 5, 6 og 7, påvirkes af mange faktorer såsom jordtype, valg af afgrøder, klima- og vejrforhold og tidligere og aktuel arealanvendelse og tidligere og aktuelt landbrugssystem såsom økologisk landbrug, som kræver en anderledes tilgang til visse operationer. Erfaringen viser, at der kunne være situationer, hvor pålæggelse af visse krav uden behørig hensyntagen til disse faktorer, såsom begrænsning af jordbearbejdning eller forpligtelser til at så i løbet af en bestemt periode, kan have en negativ indvirkning på visse jordtyper eller visse afgrøder og endda stride mod målsætningen om jordbeskyttelse. Ved GLM-norm 9 fastsættes et forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder. Erfaringen har imidlertid vist, at der kan være ekstraordinære situationer, hvor sådanne miljøfølsomme permanente græsarealer bliver beskadiget, f.eks. af vilde dyr eller invasive arter, og der kan være behov for passende foranstaltninger til at håndtere sådanne situationer, herunder undtagelser fra forbuddet mod at pløje de berørte områder med henblik på at genoprette sådanne permanente græsarealer, for at sikre, at kravene i GLM-norm 9 bidrager til at beskytte levesteder og arter.

(6)

Stigningen i antallet af ekstreme meteorologiske begivenheder og af forekomster af skade på permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme, på grund af faktorer såsom vilde dyr eller invasive arter medfører en stigning i forekomsten af specifikke problemer for landbrugere i forbindelse med anvendelsen af kravene i GLM-norm 5, 6, 7 og 9, som medlemsstaterne skal afhjælpe. Der er også risiko for, at sådanne krav ikke vil stå i et rimeligt forhold til, hvor meget de faktisk bidrager til at opfylde beskyttelsesmålsætningen for GLM-norm 5, 6 og 7 og målsætningen for GLM-norm 9 om at beskytte levesteder og arter. For at undgå sådanne situationer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge specifikke fritagelser fra kravene i GLM-norm 5, 6, 7 og 9 med henblik på at afhjælpe specifikke problemer ved anvendelsen af disse GLM-normer på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier såsom jordtyper, afgrøder eller landbrugssystemer eller skade på permanente græsarealer, på grund af bl.a. vilde dyr eller invasive arter. Disse fritagelser bør være begrænset til det areal, som de omfatter, og bør ikke være til hinder for, at normerne bidrager til at opfylde deres hovedmålsætninger som opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115.

(7)

Vejrforhold og den deraf følgende virkning på forholdene på landbrugsarealerne kan hindre landbrugere og andre støttemodtagere i i et givent år at opfylde kravene i GLM-normerne såsom frister og perioder, hvor operationer skal finde sted. For at undgå en situation, hvor landbrugere står over for sådanne krav og er forpligtet til f.eks. at så afgrøder inden en bestemt dato, når vejrforholdene i et givet år ikke gør det muligt at gennemføre de nødvendige operationer eller kun gør det muligt at gennemføre dem med en alvorlig negativ påvirkning af jorden til følge såsom jordkompaktering, bør medlemsstaterne, når de gennemfører minimumsnormer om god landbrugs- og miljømæssig stand i medfør af forordning (EU) 2021/2115, have mulighed for at indrømme midlertidige fravigelser fra disse krav. Sådanne midlertidige fravigelser bør kun finde anvendelse på landbrugere og andre støttemodtagere eller på arealer, der er berørt af de pågældende vejrforhold, og medlemsstaterne bør kun anvende dem, så længe de er strengt nødvendige.

(8)

Forordning (EU) 2021/2115 fastsætter en række elementer og værktøjer, hvormed medlemsstaterne kan håndtere den specifikke målsætning om at bidrage til at standse og vende biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare de levesteder og landskaber, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra f). Et af disse elementer er konditionalitetssystemet. Navnlig omfatter GLM-norm 8 som opført i bilag III til nævnte forordning en række krav, herunder en forpligtelse til at afsætte en vis andel af agerjorden til ikkeproduktive arealer og landskabstræk. Hovedformålet med GLM-norm 8 er at bevare ikkeproduktive landskabstræk og arealer for at forbedre biodiversiteten på bedriften. Det er også muligt for medlemsstaterne at udforme interventioner, der støtter denne målsætning såsom bio-ordninger til at dække aktioner i medfør af artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115. I forbindelse med de udfordringer og usikkerheder, som følger af sammenfaldet af ugunstige hændelser og økonomiske usikkerheder, har erfaringen vist, at der er behov for at tilpasse balancen mellem de forskellige politiske værktøjer, som bidrager til at beskytte og øge biodiversiteten, for at give landbrugere mere fleksibilitet til at bidrage til at opfylde denne målsætning, afhængig af deres bedrifters specifikke situation, og en øget finansiel kompensation for et sådant bidrag.

(9)

Eftersom forpligtelsen til at afsætte en andel af agerjorden til ikkeproduktive arealer og landskabstræk for nærværende er fastsat under det første krav i GLM-norm 8 som opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115. er landbrugere, som ansøger om direkte betalinger og interventioner omhandlet i nævnte forordnings artikel 70, 71 og 72, mere specifikt nødt til at opfylde dette krav uden nogen kompensation for afholdte omkostninger eller tabt indkomst. Dette kan i visse tilfælde medføre en væsentlig økonomisk byrde for de berørte landbrugere og støttemodtagere, særlig i betragtning af, at ingen produktion af afgrøder eller animalsk produktion er mulig på den agerjord, som afsættes til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk i henhold til GLM-norm 8. I betragtning af byrden og konsekvenserne for visse landbrugere og af den ekstraordinære række af vanskeligheder og usikkerheder, de står over for, ville behovet for ikkeproduktive arealer og landskabstræk på agerjord blive bedre dækket ved hjælp af et værktøj, som giver mere fleksibilitet og, hvad vigtigere er, tilbyder et incitament til at kompensere for i det mindste en del af de afholdte omkostninger og den tabte indkomst, der er knyttet til sådanne ikkeproduktive arealer og landskabstræk. Som følge heraf bør artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 ændres for at sikre, at medlemsstaterne yder støtte til bio-ordninger, der på agerjord omfatter metoder til bevarelse af ikkeproduktive arealer såsom braklagt jord og til etablering af nye landskabstræk.

(10)

Samtidig bør det konditionalitetssystem, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/2115, tilpasses ved at fjerne forpligtelsen til at afsætte en andel af agerjord til ikkeproduktive arealer og landskabstræk fra GLM-norm 8 som opført i bilag III til nævnte forordning. Den forpligtelse til at bevare landskabstræk og det forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid, som for nærværende er en del af kravene i GLM-norm 8, bør bibeholdes som en del af konditionalitetssystemet for at sikre, at eksisterende landskabstræk på landbrugsarealer beskyttes.

(11)

Medlemsstaterne bør gives yderligere fleksibilitet til at ændre deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, samtidig med at deres stabilitet og håndterbarhed, samt den administrave effektivitet af ændringsproceduren, sikres. Erfaringen har vist, at håndtering af både EGFL's og ELFUL's specifikke krav i én anmodning om ændring kan være en udfordring. Samtidig bør antallet af ændringer pr. kalenderår begrænses for at sikre, at landbrugere og andre støttemodtagere har tilstrækkelig tid til at tage højde for disse ændringer, for at begrænse den administrative byrde, der påhviler medlemsstaterne, og for at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere, hvorvidt disse ændringer er forenelige med Unionens retlige ramme fastsat i forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116, inden for de frister, der er fastsat i denne retlige ramme. Af disse grunde bør det maksimale antal anmodninger om ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik øges til to anmodninger pr. kalenderår, i tillæg til de tre yderligere anmodninger om ændring af den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik, der kan fremsættes i overensstemmelse med artikel 119, stk. 7, i forordning (EU) 2021/2115.

(12)

I overensstemmelse med artikel 120 i forordning (EU) 2021/2115 er medlemsstaterne forpligtet til at vurdere, om deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bør ændres i tilfælde af ændringer af retsakter, der er opført i bilag XIII til nævnte forordning, og give Kommissionen meddelelse om resultatet af deres vurdering inden for en bestemt frist. Da denne forpligtelse har vist sig at være en byrde for medlemsstaterne, og da den indsats, som medlemsstaterne ellers ville skulle lægge i disse vurderinger i den resterende del af programmeringsperioden for de nuværende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, bør være begrænset, bør denne forpligtelse ikke finde anvendelse på ændringer, som træder i kraft efter den 31. december 2025, af de i bilag XIII opførte retsakter.

(13)

Erfaringen viser, at sammenfaldet af en lang række ugunstige hændelser medfører udfordringer for landbrugere, der kræver øget fleksibilitet og en forenkling af gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, for så vidt angår visse GLM-normer, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115.

(14)

GLM-norm 6 som opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115 har som dens hovedmålsætning beskyttelse af jord i de mest følsomme perioder ved hjælp af et minimumsjorddækkekrav for at undgå bar jord i sådanne følsomme perioder. I højere grad end det er tilfældet for andre GLM-normer påvirkes udformningen og gennemførelsen af kravene i GLM-norm 6 af en lang række faktorer. Særlig kan minimumsjorddækket sikres på forskellige måder, som ikke blot afhænger af jordbunds- og klimaforhold, men også af faktorer såsom valget af afgrøder og vækstsæsonens varighed i et givet år. Desuden kan der være forskellige følsomme perioder, hvilket navnlig afhænger af specifikke jordbunds- og klimaforhold. Derudover er det nødvendigt for landbrugere og andre støttemodtagere, når de træffer beslutninger vedrørende produktionen, navnlig om såning, at kunne forene kravene i GLM-norm 6 med uforudsigelige vejrforhold. I betragtning af disse faktorer bør medlemsstaterne kunne forvalte kravene i GLM-norm 6 mere fleksibelt end kravene i andre GLM-normer og på en måde, som sikrer, at sådanne krav bidrager til at opfylde denne norms hovedmålsætning, samtidig med at der tages højde for en række faktorer såsom jordbunds- og klimaforhold.

(15)

Medlemsstaternes bør derfor have mulighed for at fastsætte de vigtigste elementer i GLM-norm 6 og opsummere dem i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med artikel 109, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/2115. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 13, stk. 1, artikel 109, stk. 2, og artikel 118 og 119 bør Kommissionen sikre, at de vigtigste elementer i GLM-norm 6 som fastsat af medlemsstaterne overordnet set er i overensstemmelse med denne GLM-norms hovedmålsætning.

(16)

Hovedmålsætningen for GLM-norm 7 som opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115 er at bevare jordens potentiale. I betragtning af, at afgrødediversificering også kan bidrage til at bevare jordens potentiale, samtidig med at det er enklere for visse landbrugere at gennemføre i forbindelse med de mange pres og udfordringer, de for nærværende står over for, bør medlemsstaterne kunne give landbrugerne mulighed for at opfylde GLM-norm 7 også ved hjælp af afgrødediversificering. Derfor bør der fastsættes minimumskrav vedrørende afgrødediversificering.

(17)

Det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik fortsat bidrager til at opfylde de miljømæssige målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, ved hjælp af konditionalitetskrav. Det er også vigtigt, at stabiliteten af disse krav sikres som en fælles basislinje for medlemsstaterne og landbrugerne. Derfor bør konditionalitetskravene i forordning (EU) 2021/2115 fortsat finde anvendelse på alle landbrugere. Den administrative byrde, der er forbundet med kontrollen af disse konditionalitetskrav, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2116, kan imidlertid være uforholdsmæssig stor for mindre landbrugere og nationale myndigheder. I tillæg til fleksibiliteten for så vidt angår GLM-norm 6, 7 og 8 bør den byrde, der påhviler mindre landbrugere og nationale myndigheder i forbindelse med kontrollen fastsat i forordning (EU) 2021/2116, lettes. Landbrugere, hvis bedrifter ikke overstiger 10 hektar landbrugsareal, bør derfor fritages fra konditionalitetskontrol for så vidt angår lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og god landbrugs- og miljømæssig stand. Da disse mindre landbrugere udgør 65 % af støttemodtagerne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, men kun står for ca. 10 % af det samlede landbrugsareal, ville denne fritagelse forenkle arbejdet for mange landbrugere og nationale myndigheder uden i væsentligt omfang at hindre konditionalitetskravenes bidrag til opfyldelsen af deres målsætninger.

(18)

Da det landbrugsareal, som forvaltes af mindre landbrugere, er begrænset, og sanktionerne generelt er af ringe størrelse for mindre landbrugere, kan anvendelsen af sanktioner føre til en uforholdsmæssig stor byrde for medlemsstaternes myndigheder. Derfor bør mindre landbrugere, som er fritaget fra konditionalitetskontrol, også fritages fra anvendelsen af administrative sanktioner for manglende overholdelse af konditionalitetskrav.

(19)

For at undgå uforholdsmæssigt store administrative omkostninger og byrder i forbindelse med kontrol vedrørende konditionalitet og krydsoverensstemmelse, bør støttemodtagere, som modtager arealbaserede betalinger både i henhold til en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik i medfør af forordning (EU) 2021/2115 og et program for udvikling af landdistrikterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) indtil den 31. december 2025, og som derfor er underlagt konditionalitetskontrol i henhold til forordning (EU) 2021/2116, fritages for krydsoverensstemmelseskontrol og anvendelsen af sanktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6).

(20)

Målet for denne forordning, nemlig at tage hånd om den ekstraordinære række af vanskeligheder og usikkerheder, som landbrugere står over for, ved at revidere og forenkle visse bestemmelser i forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

Forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(22)

For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af foranstaltningerne fastlagt i denne forordning for så vidt angår GLM-norm 6, 7 og 8 som opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115 er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser for så vidt angår ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som fremsættes af medlemsstaterne med henblik på Kommissionens godkendelse i henhold til artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115 i 2024, og for så vidt angår virkningerne af disse ændringer i 2024 forud for Kommissionens godkendelse af disse ændringer.

(23)

I betragtning af behovet for give landbrugere mere fleksibilitet til at udføre deres landbrugsaktiviteter og i lyset af de stadig større udfordringer, uforudsigeligheden af vejret og økonomiske usikkerheder, som de står overfor, samt det presserende behov for at tage hånd om konsekvenserne af den ekstraordinære række af vanskeligheder og usikkerheder, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(24)

For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de påtænkte foranstaltninger og i betragtning af den hastende karakter som følge af det presserende behov for at tage hånd om den ekstraordinære række af vanskeligheder og usikkerheder, som landbrugere står over for, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(25)

For at undgå, at der påhviler mindre landbrugere og nationale myndigheder en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, bør fritagelsen fra sanktioner i forbindelse med manglende overholdelse af konditionalitetskravene og fritagelsen fra sanktioner i forbindelse med manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for så vidt angår ansøgningsåret 2024.

(26)

Eftersom ansøgningsåret 2024 begyndte den 1. januar 2024, bør foranstaltningerne fastlagt i denne forordning for så vidt angår GLM-norm 6, 7 og 8 som opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115 finde anvendelse allerede på ansøgningsåret 2024 for at give medlemsstaterne mulighed for at anvende disse foranstaltninger fra dette ansøgningsår —

1)

Artikel 4 ændres således:

2)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 31 indsættes følgende stykke:

4)

Artikel 119, stk. 7, første afsnit, affattes således:

»En anmodning om ændring af den strategiske plan kan fremsættes to gange pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der er fastsat i denne forordning, eller som skal fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 122. Herudover kan der fremsættes yderligere tre anmodninger om ændring af den strategiske plan i løbet af perioden for den strategiske plan. Dette stykke finder ikke anvendelse på anmodninger om ændring med henblik på at forelægge manglende elementer i overensstemmelse med artikel 118, stk. 5.«

5)

I artikel 120 tilføjes følgende stykke:

»Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på ændringer, som træder i kraft efter den 31. december 2025, af de i bilag XIII opførte retsakter.«

6)

Bilag III ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

1)

Artikel 83 ændres således:

2)

I artikel 84 tilføjes følgende stykke:

3)

Artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), nr. iv), affattes således: