(1)

I sin meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (2) bebudede Kommissionen en revision af handelsnormerne for at sikre udbredelsen og udbuddet af bæredygtige landbrugsprodukter og styrke bæredygtighedskriterierne under hensyntagen til disse standarders mulige indvirkning på fødevaretab og madspild. I den forbindelse bør de eksisterende handelsnormer for æg også ændres under hensyntagen til den tekniske udvikling og forbrugernes efterspørgsel samt udviklingen i aviær influenza som risikofaktor for producenter af æg fra fritgående høns.

(2)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3). I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der regler om handelsnormer for æg, uden at der foretages væsentlige ændringer, og Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne henseende. For at sikre, at ægmarkedet fungerer efter hensigten inden for de nye retlige rammer, bør der vedtages visse bestemmelser ved hjælp af sådanne retsakter. Denne forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2466 (4) bør erstatte Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 (5), som derfor bør ophæves.

(3)

For at markedet for æg kan fungere gnidningsløst, bør handelsnormerne for æg omfatte klassificeringskriterierne, konserveringen og håndteringen, kravene til mærkning og emballering, anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk, toleranceniveauerne samt betingelserne for import og eksport. Da alle disse aspekter er tæt forbundne, bør reglerne om handelsnormer for æg bibeholdes som et sammenhængende sæt regler og derfor fastsættes i én delegeret retsakt.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (6) og (EF) nr. 853/2004 (7) finder anvendelse på æg. Da de er relevante for handelsnormer for æg og for at sikre sammenhæng, bør der så vidt muligt henvises til disse horisontale forordninger.

(5)

Ved Rådets direktiv 1999/74/EF (8) blev der fastsat principper for hold af høner i forskellige landbrugssystemer. Da bestemmelserne er knyttet til handelsnormer for æg og for at sikre sammenhæng, bør der så vidt muligt henvises til dette direktiv.

(6)

Der bør fastsættes kvalitetskendetegn for klasse A-æg for at garantere, at de æg, der skal leveres direkte til den endelige forbruger, er af høj kvalitet, og der bør fastsættes kriterier, som kontrolorganerne kan kontrollere. Kvalitetskendetegnene bør baseres på norm nr. 42 udstedt af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om afsætning og kommerciel kvalitetskontrol af æg med skal, der indgår i den internationale handel mellem og leveres til lande, som er medlemmer af UNECE (Standard No 42 of the United Nations Economic Commission for Europe (UN/ECE) concerning the marketing and commercial quality controls of eggs-in-shell moving in international trade between and to UN/ECE member countries).

(7)

Normalt bør æg ikke vaskes eller rengøres, fordi dette kan beskadige æggeskallen, som danner en effektiv barriere mod bakterieindtrængen og har yderligere antimikrobielle egenskaber, der beskytter ægget. Desuden bør klasse A-æg ikke vaskes på grund af faren for at beskadige de fysiske barrierer, herunder kutikula, under eller efter vasken. En beskadigelse kan resultere i, at der trænger bakterier igennem skallen, og i væsketab og dermed øge risikoen for forbrugerne, især hvis de efterfølgende tørrings- og lagringsbetingelser ikke er optimale.

(8)

Nogle metoder, som f.eks. behandling af æggene med UV-stråler, bør dog ikke betragtes som rengøring. I nogle medlemsstater har man dog gode resultater med at anvende ægvaskningsanlæg, der skal være godkendt og fungere under omhyggeligt kontrollerede forhold. I henhold til den udtalelse, som Ekspertpanelet for Biologiske Farer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet efter anmodning fra Kommissionen vedtog den 7. september 2005 (9) vedrørende mikrobiologiske farer ved vask af konsumæg, er den ægvask, der foretages på nogle pakkerier, forsvarlig ud fra et hygiejnesynspunkt, forudsat at der bl.a. udvikles en norm for ægvaskningsanlæg.

(9)

Klasse A-æg bør sorteres efter vægt. Der bør derfor fastsættes et begrænset antal vægtklasser og tilsvarende klare udtryk samt mindstekrav til mærkning, som ikke udelukker yderligere frivillig mærkning, forudsat at kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (10) er opfyldt.

(10)

Kun virksomheder, hvis lokaler og tekniske udstyr svarer til omfanget og arten af det arbejde, de udfører, og som derfor kan behandle æggene korrekt, bør autoriseres som pakkerier til at sortere æg i kvalitets- og vægtklasser.

(11)

For at sikre æggenes friskhed bør der fastsættes maksimumsfrister for sortering, mærkning og pakning af æg og mærkning af pakninger.

(12)

Ud over den generelle forpligtelse til at sikre sporbarheden i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled for fødevarer, foder og dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt for ethvert andet stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (11), bør det fastsættes, hvilke oplysninger der til kontrolformål skal anføres på transportemballage, som indeholder æg, og på ledsagedokumenter.

(13)

Hvis æggene leveres til en anden medlemsstat, er det vigtigt, at de mærkes med producentkoden på produktionsstedet. Specielt hvad angår B-æg, bør det præciseres, at disse bør mærkes med en anden angivelse, hvis det ikke er muligt at fastslå kvalitetsklassen alene ud fra producentkoden.

(14)

Det bør fastlægges hvilke andre angivelser klasse B-æg kan mærkes med, jf. forordning (EU) nr. 1308/2013, bilag VII, del VI, punkt III, nr. 1, andet afsnit.

(15)

For æg, der leveres direkte til virksomheder i fødevareindustrien med henblik på forarbejdning, kan medlemsstaterne fritage erhvervsdrivende, der anmoder derom, fra mærkningskravet, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for æggenes endelige bestemmelsessted, forudsat at æggene leveres direkte fra produktionsstedet til fødevareindustrien.

(16)

Ved forordning (EU) nr. 1169/2011 fastsættes der generelle regler for alle fødevarer, der markedsføres. Der bør dog fastsættes nogle særlige mærkningskrav for pakninger af æg.

(17)

Der bør fastsættes betingelser for identifikation af produktionsmetoden og mindstekrav til produktionssystemer for de forskellige ægproduktionsmetoder.

(18)

Ved salg af æg med et fakultativt forbeholdent udtryk, der fremhæver æggets særlige friskhed, bør der fastsættes en maksimumsfrist for sådanne angivelser.

(19)

Ved salg af æg med angivelse af den særlige foderblanding, som de æglæggende høner fodres med, bør der fastsættes minimumskrav for anvendelsen af sådanne angivelser.

(20)

Ved løssalg af æg bør de oplysninger, der normalt står på pakningen, være tilgængelige for forbrugeren.

(21)

Ud over de generelle hygiejnekrav til indpakning og emballering af fødevarer bør der fastsættes nogle supplerende krav for at mindske risikoen for forringelse eller kontaminering af æg under lagring og transport. Normerne bør baseres på UNECE-norm nr. 42.

(22)

Industriæg er uegnet til konsum. Pakninger med sådanne æg bør derfor være forsynet med særlige banderoler eller etiketter, for at de let kan identificeres.

(23)

Tredjelande kan have andre krav end dem, der er fastsat for afsætning af æg i Unionen. For at lette eksporten bør æg, der er pakket og beregnet til eksport uden for Unionen, kunne overholde disse krav.

(24)

Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for, at Kommissionen efter anmodning fra et tredjeland kan vurdere, om tredjelandets handelsnormer er ligestillet med EU-retsforskrifterne. Der bør fastsættes regler om mærknings- og etiketteringskrav for æg, der importeres fra tredjelande.

(25)

Der bør tillades visse tolerancer ved kontrollen af, om handelsnormerne er overholdt. Tolerancerne bør differentieres efter de forskellige afsætningsled.

(26)

Detailhandelen i de franske oversøiske departementer er delvis afhængig af ægleverancer fra det europæiske kontinent, fordi den lokale produktion stadig ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. På grund af transporttiden og klimaforholdene bør der, for at æg, der transporteres til de franske oversøiske departementer, skal kunne holde sig, indgås særlige leveringsaftaler, som indebærer mulighed for, at æggene kan sendes kølet. Disse særaftaler kan forsvares på grund af manglen på tilstrækkelig lokal ægproduktionskapacitet. Indtil der er opbygget tilstrækkelig lokal produktionskapacitet, bør disse særaftaler fastholdes.

(27)

For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for afsætning af æg i visse fjerntliggende områder af Finland, bør producenternes salg til detailhandelen i disse områder undtages fra kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og nærværende forordning —

a)

klassificeringskriterierne

b)

konservering og håndtering

c)

mærknings- og emballeringskrav

d)

anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk

e)

toleranceniveauer

f)

betingelserne for import og eksport.

a)

»pakning«: en indpakning, der indeholder klasse A- eller klasse B-æg, undtagen transportemballage og beholdere med industriæg

b)

»æg i løssalg«: detailsalg af æg, der ikke er i pakninger, til den endelige forbruger

c)

»ægsamler«: en virksomhed, der i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 852/2004 er registreret til at indsamle æg fra en producent til levering til et pakkeri, til et marked, som udelukkende sælger til grossister, hvis virksomheder er autoriseret som pakkerier, eller til fødevare- eller nonfoodindustrien

d)

»fødevareindustri«: virksomheder, der producerer ægprodukter til konsum, undtagen storkøkkener

e)

»nonfoodindustri«: virksomheder, der producerer produkter, som indeholder æg og ikke er til konsum

f)

»storkøkken«: etablissement, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1169/2011

g)

»æg«: æg i skal — bortset fra knuste, rugede eller kogte æg — fra høner af arten Gallus gallus, som er egnet til direkte konsum eller tilberedning af ægprodukter

h)

»knuste æg«: æg, hvis skal og hinder er ødelagt, således at indholdet kommer i kontakt med luften

i)

»rugede æg«: æg fra tidspunktet for anbringelsen i rugemaskine

j)

»industriæg«: æg, der ikke er til konsum

k)

»parti«: æg i pakninger eller i løs vægt, fra samme produktionssted eller pakkeri, der befinder sig på samme sted, med samme læggedato eller bedst før-dato eller pakkedato, produceret efter samme produktionsmetode, og hvis æggene er sorteret, af samme kvalitets- og vægtklasse

l)

»ompakning«: fysisk overførsel af æg til en anden pakning eller ommærkning af en pakning, som indeholder æg

m)

»forhandling«: at opbevare æg med salg for øje, herunder udbyde til salg, oplagre, pakke, mærke, levere eller på enhver anden måde, gratis eller mod betaling, overdrage æg

n)

»erhvervsdrivende«: producent eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der forhandler æg

o)

»produktionssted«: en virksomhed, der holder æglæggende høner, og som er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2002/4/EF (12)

p)

»pakkeri«: et pakkeri i den i forordning (EF) nr. 853/2004 anførte betydning, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/2466, og hvor æggene sorteres efter kvalitet og vægt

q)

»endelig forbruger«: den endelige forbruger af en fødevare, som ikke anvender varen som led i en fødevarevirksomheds aktiviteter

r)

»producentkode«: produktionsstedets kodenummer, jf. punkt 2 i bilaget til direktiv 2002/4/EF.

a)

Korn må kun nævnes som bestanddel i foderet, hvis der er mindst 60 vægtprocent korn i den pågældende foderblanding, hvoraf højst 15 % må være biprodukter af korn.

b)

Henvises der til en særlig kornart, skal denne udgøre mindst 30 % af foderblandingen, jf. dog det minimumsindhold på 60 vægtprocent, som er nævnt i litra a). Henvises der specielt til flere kornarter, skal foderblandingen indeholde mindst 5 % af hver kornart.

a)

kvalitetsklasse

b)

vægtklasse, jf. artikel 5

c)

angivelse af produktionsmetode, jf. artikel 11, stk. 2

d)

forklaring af, hvordan producentkoden skal forstås

e)

bedst før-dato.

a)

navn og adresse på den erhvervsdrivende, som æggene er beregnet til

b)

navn og adresse på den erhvervsdrivende, som har afsendt æggene

c)

»industriæg« med mindst 2 cm høje blokbogstaver og »uegnet til konsum« med mindst 8 mm høje bogstaver.