(1)

Kommissionen har fremlagt den europæiske grønne pagt, som bl.a. har til formål at opnå klimaneutralitet senest i 2050 (1). I den forbindelse sigter Fit for 55-pakken (2) mod at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % senest i 2030. Desuden foreslås det i REPowerEU-meddelelsen (3) og -planen (4), på baggrund af Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine og dets anvendelse af energileverancer som magtmiddel, at der træffes foranstaltninger til hurtigt at bringe afhængigheden af russiske fossile brændsler til ophør, tackle energikrisen ved at fremskynde omstillingen til ren energi og forene kræfterne for at opbygge et mere modstandsdygtigt energisystem.

(2)

Eftersom mere end 75 % af Unionens drivhusgasemissioner stammer fra produktion og anvendelse af energi, er en dekarbonisering af energisystemet afgørende for at nå disse mål. For at nå Unionens klima- og energimål gennemgår energisystemet en gennemgribende omstilling, der er kendetegnet ved forbedret energieffektivitet, massiv og hurtig udbredelse af variabel produktion af vedvarende energi, flere aktører, mere decentraliserede, digitaliserede og indbyrdes forbundne systemer og en øget elektrificering af økonomien. En sådan systemomstilling kræver mere fleksibilitet, forstået som energisystemets evne til at tilpasse sig nettets skiftende behov og håndtere variabilitet og usikkerhed med hensyn til efterspørgsel og udbud inden for alle relevante tidsrammer. Modellerne (5) viser en direkte sammenhæng, undertiden eksponentiel, mellem behovet for fleksibilitet (daglig, ugentlig og månedlig) og udbredelsen af vedvarende energi. Derfor vil behovet for fleksibilitet være særlig relevant i de kommende år, da andelen af vedvarende energi i elektricitetssystemet forventes at nå op på 69 % i 2030.

(3)

Nye operationelle udfordringer kalder også på yderligere tjenesteydelser i det fremtidige elektricitetssystem (f.eks. til balancering og ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser (6)) for at sikre stabilitet og pålidelighed og i sidste ende elforsyningssikkerhed.

(4)

Brugen af flere teknologier kan give energisystemet den nødvendige fleksibilitet, f.eks. energilagring, prisfleksibelt elforbrug, fleksibilitet på udbudssiden og sammenkoblinger. Navnlig kan flere forskellige energilagringsteknologier (f.eks. mekanisk, termisk, elektrisk, elektrokemisk og kemisk) levere forskellige tjenester på forskellige niveauer og inden for forskellige tidsrammer. F.eks. kan termisk lagring, navnlig store varmelagre i fjernvarmesystemer, give fleksibilitet og balanceringstjeneste til elnettet og dermed give en omkostningsbesparende systemintegrationsløsning ved at absorbere variabel elproduktion fra vedvarende energikilder (f.eks. vind- og solenergi). Desuden kan energilagringsteknologier være en teknisk løsning, der sikrer stabilitet og pålidelighed.

(5)

Energilagring i elektricitetssystemet er defineret i artikel 2, nr. 59), i direktiv (EU) 2019/944 Europa-Parlamentets og Rådets (7), som omfatter flere teknologier. Direktiv (EU) 2019/944 omhandler energilagrings rolle på elektricitetsmarkedet, herunder levering af fleksibilitetsydelser på lige vilkår med andre energiressourcer.

(6)

Ud over den direkte betydning for elektricitetssystemet kan lagring af energi, f.eks. varmelagring, bidrage til energisystemet på flere måder. Energilagring, der supplerer opvarmning og afkøling baseret på vedvarende energi som en del af individuelle varmesystemer og fjernvarmesystemer, gør det f.eks. muligt at dække en større andel af varmebehovet ved hjælp af variable vedvarende energikilder, der opererer ved lav temperatur såsom overfladenær geotermisk energi, solvarmeenergi og omgivelsesenergi. Fremme af disse opvarmningssystemer baseret på vedvarende energi er afgørende for udfasningen af opvarmningssystemer baseret på fossile brændsler, navnlig i bygninger.

(7)

Energilagring kan spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af energisystemet og bidrage til integrationen af energisystemet og forsyningssikkerheden. Et dekarboniseret energisystem vil kræve betydelige investeringer i alle former for lagringskapacitet. Energilagringsteknologier kan lette elektrificeringen af forskellige økonomiske sektorer, navnlig bygnings- og transportsektorerne. Det kan f.eks. ske gennem de stadig mere udbredte elektriske køretøjers deltagelse i balanceringen af elnettet via prisfleksibelt elforbrug (f.eks. ved at absorbere overskydende elektricitet i perioder med høj produktion af vedvarende energi og lav efterspørgsel). Den energi, der lagres i traktionsbatterier, kan også anvendes effektivt til at forsyne boliger med strøm og bidrage til at stabilisere nettet.

(8)

Energilagring, navnlig »bag måleren«, kan hjælpe både husholdninger og virksomheder med at maksimere egetforbruget af egenproduceret vedvarende energi og gøre det muligt for disse forbrugere at reducere deres energiregninger.

(9)

For områder, der ikke eller kun i mindre grad har sammenkoblede energisystemer, såsom øer, fjerntliggende områder eller EU’s regioner i den yderste periferi, kan fleksibilitetsressourcer, navnlig energilagring, bidrage væsentligt til udfasningen af importerede fossile brændstoffer og håndteringen af store kortvarige og sæsonbetingede udsving i forsyningen af vedvarende energi.

(10)

Energilagring står over for en række udfordringer, der kan hæmme den grad af udbredelse, der er nødvendigt for i væsentlig grad at støtte energiomstillingen. Nogle af disse udfordringer vedrører behovet for langsigtet synliggørelse og forudsigelighed af indtægterne for at lette adgangen til finansiering.

(11)

EU’s elmarked er udformet således, at udbydere af energilagring allerede kan deltage på alle elektricitetsmarkeder. Dette giver grundlag for at kombinere forskellige indtægtskilder og dermed underbygge forretningsmodellen for energilagring, hvilket fremmer den maksimale merværdi, som energilagring kan bidrage med til energisystemet.

(12)

I retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (8) opfordres medlemsstaterne til at indføre yderligere kriterier eller elementer i deres forsyningssikkerhedsforanstaltninger for at fremme grønnere teknologiers deltagelse (eller mindske deltagelsen af forurenende teknologier), der er nødvendige for at støtte opfyldelsen af Unionens miljøbeskyttelsesmål. Sådanne kriterier eller elementer forventes at øge den andel af lagringsfaciliteterne, der drager fordel af forsyningssikkerhedsforanstaltninger.

(13)

Transmissionssystemoperatørerne skal tage hensyn til potentialet for anvendelse af energilageranlæg i deres tiårige netudviklingsplan (9). Det typiske driftsmønster for energilagring — tilførsel af elektricitet til nettet, når produktionsniveauet er lavt, og forbrug af elektricitet, når det er højt — kan imidlertid udnyttes bedre ved netplanlægningen. Forbruget fra nettet i spidsbelastningsperioder kan reduceres gennem veludformede netafgifter og takstordninger, der fremmer brugen af fleksibilitetsværktøjer såsom energilagring.

(14)

Deling af lagret elektricitet kan skabe yderligere fordele for systemet gennem prisfleksibelt elforbrug, hvis slutkunderne har adgang til passende prissignaler eller får lov til at deltage i fleksibilitetsordninger. Som fastsat i direktiv (EU) 2019/944 bør slutkunder, der handler samlet, ikke udsættes for dobbeltgebyrer, når de leverer fleksibilitetsydelser til systemoperatører, der bruger lagerfaciliteter »foran måleren«.

(15)

Ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030, jf. artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (10), bør omfatte større ambitioner om at fremskynde den grønne omstilling og øge energisikkerheden i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt (11) og REPowerEU. I henhold til artikel 4, litra d), nr. 3) i nævnte forordning bør ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner også omfatte nationale mål om at øge fleksibiliteten i systemet. Disse ajourførte nationale planer bør også indeholde relevante politikker og foranstaltninger til støtte for de investeringsbehov, der er identificeret under REPowerEU, samt prioriteten om at beskytte EU’s konkurrenceevne og tiltrækningskraft over for globale partnere, samtidig med at der tages hensyn til miljøvirkningerne, navnlig på habitater og økosystemer (12). De nationale energi- og klimaplaner giver mulighed for at afprøve synergier på tværs af energiunionens fem dimensioner (13), navnlig med hensyn til fordelene ved oplagring af elektricitet —

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)