Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0112

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/112 af 18. januar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

    C/2023/269

    EUT L 18 af 19.1.2023, p. 66–92 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/112/oj

    19.1.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 18/66


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/112

    af 18. januar 2023

    om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«) særlig artikel 11, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    1.   SAGSFORLØB

    1.1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

    (1)

    Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2010 (2) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

    (2)

    Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen forlængede Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) de oprindelige foranstaltninger med yderligere fem år fra den 25. januar 2017 ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/109 (3) (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

    (3)

    De gældende foranstaltninger tager form af en værditold på 22,3 % på importen fra Kina.

    1.2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

    (4)

    Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (4) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    (5)

    Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 21. oktober 2021 af Association of European Wheel Manufacturers (sammenslutningen af europæiske hjulproducenter (EUWA)) (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse aluminiumshjul i henhold til grundforordningens i artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

    (6)

    Klagerne anmodede om, at deres navne blev hemmeligholdt af frygt for eventuelle repressalier fra kunder. Kommissionen var af den opfattelse, at der reelt var en alvorlig risiko for repressalier, og accepterede, at navnene på klagerne ikke skulle offentliggøres. For at sikre reel anonymitet blev de øvrige EU-producenters navne ligeledes hemmeligholdt for at undgå, at ansøgernes navne blev identificeret ved udledning.

    1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

    (7)

    Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte den 20. januar 2022 ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«) en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    1.4.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

    (8)

    Undersøgelsen af fortsat dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2020 til den 30. september 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

    1.5.   Interesserede parter og anmodning om anonymitet

    (9)

    I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, de kendte producenter i Kina og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører, brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

    (10)

    De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke fremsat bemærkninger, og der blev ikke modtaget anmodninger om en høring.

    Stikprøveudtagning

    (11)

    I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

    Stikprøveudtagning af EU-producenter

    (12)

    Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I henhold til grundforordningens artikel 17 var det kriterium, der blev anvendt ved udtagelsen af stikprøven, de største repræsentative produktionsmængder af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. 1. oktober 2020-30. september 2021. Denne foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter i tre forskellige medlemsstater. Stikprøven tegnede sig for næsten 20 % af de kendte EU-producenters samlede produktion af samme vare, og den sikrede en god geografisk spredning. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ikke nogen bemærkninger. Kommissionen bekræftede derfor den foreløbigt udtagne stikprøve som den endelige stikprøve.

    Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

    (13)

    For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig dog til kende.

    Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

    (14)

    For at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

    (15)

    En eksporterende producent i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal svar besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

    1.6.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

    (16)

    Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

    (17)

    Kommissionen sendte spørgeskemaer til tre EU-producenter, klageren og en eksporterende producent. Ved indledningen af undersøgelsen blev de samme spørgeskemaer offentliggjort online på dagen for indledningen af undersøgelsen på Generaldirektoratet for Handels websted (6).

    (18)

    Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven. Den eksporterende producent, der gav sig til kende under stikprøveudtagningen, afgav ingen spørgeskemabesvarelse. Der blev ikke modtaget besvarelser fra nogen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen af brugerne indsendte et spørgeskema eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. GOC indsendte heller ikke en spørgeskemabesvarelse.

    (19)

    Eftersom de kinesiske producenter og GOC ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende dumping og skade truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union blev underrettet herom. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

    (20)

    Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen. I overensstemmelse med meddelelsen om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser blev en stikprøveudtaget EU-producent kontrolleret ved krydstjek uden kontrolbesøg (7).

    (21)

    Kommissionen aflagde kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos to stikprøveudtagne EU-producenter.

    1.7.   Efterfølgende sagsforløb

    (22)

    Den 18. november 2022 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

    (23)

    De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

    2.   DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

    2.1.   Den undersøgte vare

    (24)

    Den undersøgte vare er aluminiumshjul til motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8701-8705 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare« eller »hjul af aluminium«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode 8708701015, 8708701050, 8708705015 og 8708705050).

    (25)

    Den pågældende vare sælges i Unionen via to distributionskanaler: til segmentet for producenter af oprindeligt udstyr (OEM) og til eftermarkedssegmentet (aftermarket) (AM). I OEM-segmentet gennemfører bilfabrikanterne udbudsprocedurer vedrørende aluminiumshjul, og de er ofte involveret i udviklingen af nye hjul knyttet til deres varemærke. Både EU-producenter og kinesiske eksportører kan konkurrere om de samme udbud. I AM-sektoren designes, udvikles og varemærkes aluminiumshjul normalt af producenter af aluminiumshjul, som derefter videresælges til grossister, detailhandlere, tuningvirksomheder, bilværksteder mv.

    (26)

    Som i den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at selv om OEM- og AM-aluminiumshjul har forskellige distributionskanaler, har de samme fysiske og tekniske egenskaber og er substituerbare. De anses derfor for at være en og samme vare.

    2.2.   Samme vare

    (27)

    Som fastslået i den foregående udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

    den pågældende vare

    den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina samt

    den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

    (28)

    Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

    2.3.   Påstande vedrørende varedækningen

    (29)

    Kommissionen modtog ingen påstande vedrørende varedækningen.

    3.   DUMPING

    (30)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at den gældende foranstaltnings udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

    3.1.   Indledende bemærkninger

    (31)

    Som nævnt i betragtning 19 samarbejdede ingen eksportør/producent i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Der blev ikke modtaget noget svar, og Kommissionen besluttede derfor at anvende artikel 18.

    (32)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse og oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter i løbet af den nuværende undersøgelse (nemlig ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter).

    (33)

    I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse aluminiumshjul fra Kina, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Ifølge Eurostat udgjorde importen af visse aluminiumshjul fra Kina ca. 3,4 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 12,4 % i den oprindelige undersøgelse og 3,2 % i den foregående udløbsundersøgelse.

    3.2.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, vedrørende importen af den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina

    (34)

    Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

    (35)

    Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

    (36)

    I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

    (37)

    Den 12. maj 2022 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomhederne Iochpe Maxion S.A. og Neo Rodas S.A, som er producenter i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

    3.3.   Normal værdi

    (38)

    I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

    (39)

    Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det fastslås (…), at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

    (40)

    Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

    3.3.1.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

    (41)

    I nylige undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina (8) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

    (42)

    I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (9). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i aluminiumssektoren ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (10), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (11). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (12). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (13). På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i aluminiumssektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (14), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (15).

    (43)

    Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne, herunder dokumentationen i anmodningen og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working document on significant distortions in the economy of the People's Republic of China for the purposes of trade defence investigations« (16) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

    (44)

    Anmodningen i denne sag henviste til rapporten, navnlig afsnittene om aluminiumssektoren og statsejede virksomheder, en momspolitik og en eksportafgift, der påvirker eksporten, samt til Kommissionens tidligere undersøgelser af aluminium og varer i efterfølgende produktionsled (17). Desuden blev der i anmodningen henvist til uafhængige undersøgelser, som konkluderer, at det kinesiske aluminiumsmarked er fordrejet, f.eks. rapporten om overkapacitet i Kina fra Den Europæiske Unions handelskammer i Beijing og OECD-undersøgelsen fra 2019 »Measuring distortions in international markets: the aluminium value chain« (18). Disse undersøgelser blev føjet til sagsakterne på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev indledt. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til undersøgelserne.

    (45)

    I aluminiumssektoren er der fortsat en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Mange af de største producenter ejes af staten. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at en række store producenter i sektoren for aluminiumshjul er statsejede virksomheder, herunder CITIC Dicastal Wheel Manufacturing (verdens største producent af aluminiumshjul ifølge virksomhedens websted (19)) og Dongfeng Motors Group (herunder to dattervirksomheder, der producerer aluminiumshjul: Dongfeng Automotive Wheel Suizhou og Dongfeng Maxion Wheels Suizhou).

    (46)

    For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, er både offentlige og privatejede virksomheder i aluminiumssektoren underlagt politisk tilsyn og vejledning. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og Kinas kommunistparti (»CCP«), såsom CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i en række virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare. For eksempel er bestyrelsesformanden i CITIC Dicastal Wheel Manufacturing samtidig sekretær for partikomitéen, næstformanden for bestyrelsen er også vicesekretær for partikomitéen, og formanden for tilsynsrådet er vicesekretær for partikomitéen. Også privatejede virksomheder i industrien for aluminiumshjul er genstand for partiindblanding, f.eks. i Zhejian Wanfeng Aowei Auto Wheel, hvor formanden for tilsynsrådet også er vicesekretær for partikomitéen, og mindst ét medlem af bestyrelsen er også medlem af partiorganisationen.

    (47)

    Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren for aluminiumshjul er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Mange producenter af den undersøgte vare lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partiopbygningsaktiviteter hos en række producenter af aluminiumshjul, både i statsejede virksomheder og privatejede virksomheder. CITIC-gruppen har f.eks. en aktiv partikomité, der afholder regelmæssige arrangementer. På virksomhedens websted står der, at: »Alle ansatte bør følge [de gamle partimedlemmer] som eksempel og bevare deres oprigtighed og loyalitet over for partiet for evigt«. »Partiorganisationer på alle niveauer bør opretholde og styrke partiets overordnede lederskab, fuldt ud spille rollen som partiafdelinger af fæstninger, (…)«, »i de seneste 40 år (…) har CITIC været aktivt involveret i testreformer og bestræbt sig på at blive positivt involveret i centralregeringens beslutningstagning og indsættelse«, »partiets banner udstikker kursen for udviklingen, og vi skal altid holde os til partiets bannerretning, Partiet udstikker de strategiske retningslinjer, og vi skal gennemføre den nationale strategi uden afvigelser.«

    (48)

    Et andet eksempel på partikomitéernes tilstedeværelse i virksomheden og dermed politisk tilsyn og vejledning er Zhongnan Wheel, en privatejet virksomhed, som på sit websted oplyser, at den nedsatte en partikomité i 2020 (20). Artiklen beskriver partikomitéens rolle på følgende måde: »partiafdelingen bør sikre, at [virksomhedens] udvikling ledes af partiopbygningsaktiviteter. (…) Som privat virksomhed overholder Zhongnan (Foshan) altid princippet om, at »partiet leder alt«, for så vidt angår udviklingen af virksomhedens aktiviteter«.

    (49)

    En anden privatejet virksomhed med en partikomité er Zhejiang Wanfeng Aowei Auto Wheel, der fremstiller aluminiumshjul. Ifølge dens websted blev partiafdelingen etableret i 1994, samme år som virksomheden selv, og den har mere end 470 medlemmer (21).

    (50)

    Ud over partiets tilstedeværelse på virksomhedsniveau er CCP også til stede i industrisammenslutninger. China Association of Automobile Manufacturers har nedsat en hjul-komité, som har følgende officielle arbejdsregler: »Artikel 3: Formålet med denne komité er: at overholde statens love og forskrifter, aktivt at offentliggøre og gennemføre partiets og de nationale retningslinjer, politikker og dekreter for så vidt angår udviklingen af automobilindustrien, at beskytte industriens overordnede interesser og dens medlemmers legitime rettigheder og interesser og at bistå offentlige myndigheder og China Association of Automobile Manufacturers (CAAM) med at sikre en god forvaltning af industrien«, og i artikel 4, stk. 2: »aktivt at deltage i eller bistå offentlige myndigheder med forskningen, demonstrationen, evalueringen, formuleringen og offentliggørelsen af relevante standarder og bestemmelser vedrørende hjulindustrien og gøre et godt stykke arbejde inden for kvalitetsstyring og kvalitetsovervågning af industrien (22)«. Dette er i overensstemmelse med Association of China Association of Automobile Manufacturers' artikler, som i artikel 2 fastsætter: »Formålet med denne sammenslutning er: at gennemføre de nationale retningslinjer og politikker (…) at tjene offentlige myndigheder »og i artikel 3: »Sammenslutningen tilslutter sig Kinas kommunistpartis overordnede ledelse, opretter en organisation af Kinas kommunistparti, udvikler partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter i overensstemmelse med bestemmelserne i Kinas kommunistpartis forfatning (23)«.

    (51)

    Desuden er der indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, i aluminiumssektoren.

    (52)

    Aluminiumssektoren er underlagt talrige planer, retningslinjer, direktiver og andre politiske dokumenter, der er udstedt på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Da den nuværende undersøgelsesperiode falder i en overgangsperiode mellem gyldigheden af den 13. og den 14. femårsplan, er begge sæt dokumenter af interesse for den nuværende undersøgelse. De 13. femårsplaner var officielt i kraft mellem 2016 og 2020, men et stort antal af de 14. femårsplaner blev først offentliggjort i anden halvår af 2021 og i hele 2022, og de 13. femårsplaner er derfor fortsat relevante for den nuværende undersøgelse.

    (53)

    Eksempler på politikdokumenter, der styrer udviklingen af den kinesiske aluminiumsindustri, omfatter den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (24) eller udviklingsplanen for den ikkejernholdige metalindustri (2016-2020) og andre politikker på nationalt plan. Desuden er en række regionale planer som f.eks. Shandong-provinsens regerings meddelelse om gennemførelsesplanen for fremskyndelse af udviklingen af høj kvalitet i de syv energiintensive industrier blevet grundigt dokumenteret i Kommissionens tidligere undersøgelse af sektoren (25). Ligeledes har Kommissionen i detaljer dokumenteret, at aluminiumsindustrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende de vigtigste råmaterialer og input, navnlig energi (26). Det samme gælder for andre statslige foranstaltninger i sektoren, der griber ind i markedskræfterne, bl.a. eksportrelaterede politikker, politikker vedrørende lageropbygning, politikker vedrørende udvidelse af produktionskapaciteten eller levering af input til priser under markedsprisen.

    (54)

    I øjeblikket er en række nyere politikdokumenter vedrørende aluminiumsindustrien i kraft i Kina, herunder den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien (27) og den 14. femårsplan for grøn udvikling af industrien (28) på nationalt plan og provinsplaner såsom Shandong-provinsens 14. femårsplan for udvikling af aluminiumsindustrien (29) og Henan-gennemførelsesforanstaltningerne for udskiftning af kapacitet i stål-, elektrolyse-, aluminium-, cement- og glasindustrien 2021 på lokalt plan.

    (55)

    Den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien indeholder bestemmelser, der sikrer tilgængeligheden af aluminium som råmateriale: »Gennemføre foranstaltninger for at afhjælpe manglen på vigtige materialer (…) Gennemføre foranstaltninger for at konsolidere og forbedre bulkbasismaterialer og vejlede virksomhederne i at anvende den nye IT-generation på grundlag af optimerede produktionsprocesser for at forbedre den overordnede konkurrenceevne for (…) stærke legeringer af aluminium (…)«. I planen opfordres der endvidere til kapacitetskontrol i aluminiumssektoren: »Nøje kontrollere den nyligt øgede produktionskapacitet. Forbedre og nøje gennemføre politikker for udskiftning af produktionskapaciteten for (…) sektoren for elektrolytisk aluminium, forhindre en ukontrolleret udvikling af (…) og aluminiumoxid«. Planen indebærer også geografisk fordeling af forskellige industrier i Kina under kapitlet »Sikre vejledning hen imod et rimeligt layout«. Kapitlet har følgende ordlyd: »Udformningen af den nye produktionskapacitet vil blive forbedret. (…) Gennemføre nationale og regionale nøglestrategier, udviklingsstrategier for regional koordinering og strategier for centrale funktionelle områder og tilskynde råmaterialeindustrien til at optimere og tilpasse sit geografiske layout. (…) Sikre en velordnet indretning af kystområder med projekter, der anvender oversøiske ressourcer såsom aluminiumoxid«. Planen indeholder yderligere overvejelser om oprettelse af industriklynger: »Fremme standardiserede industriklynger. (…) fremme omstillingen af den elektrolytiske aluminiumssektor fra »kul — elektricitet — aluminium« til »ren energi, såsom vandkraft, vindkraft — aluminium« «. Endelig indeholder planen bestemmelser om fremme af avancerede teknologier i aluminiumssektoren og fremme af sektorens omstilling. Som det fremgår af ovenstående liste, overvåges og styres aluminiumssektoren nøje af centralregeringen, og sektoren er i vid udstrækning snarere formet af statslig indgriben end af frie markedskræfter.

    (56)

    En række industrielle retningslinjer for aluminiumssektoren er også medtaget i den 14. femårsplan om den grønne udvikling af industrien. I planen understreges vigtigheden af kapacitetskontrol: »Nøje at gennemføre kapacitetsudskiftningspolitikken for industrier som stål, cement, planglas og elektrolytisk aluminium«. Planen omfatter desuden udstyrsreformer og teknologiske reformer for at reducere emissionerne af rødt slam samt fremme effektiv kulstoffattig aluminiumelektrolyse. Som det er tilfældet med andre industriudviklingsmål, der er fastsat i planerne, kan det forventes, at der vil blive stillet finansiering til rådighed for virksomhederne med henblik på at gennemføre planens mål for at gennemføre den nødvendige omstilling (30).

    (57)

    Mens de centrale 14. femårsplaner giver temmelig generelle retningslinjer for udviklingen af aluminiumsindustrien, er de lokale planer langt mere detaljerede og specifikke og indeholder meget detaljerede mål, der omfatter alle aspekter af industriens udvikling. Omfanget af Kinas indblanding i aluminiumsindustrien på lokalt plan fremgår tydeligt af de lokale vejledninger. Et eksempel herpå er Shandong-provinsens 14. femårsplan for udvikling af aluminiumsindustrien. Planen begynder med en oversigt over de resultater, der er opnået i forbindelse med udvikling af aluminiumsindustrien i den 13. femårsplan, herunder opførelse af førende aluminiumsvirksomheder: »Der er blevet oprettet en konstellation af aluminium-producerende nøglevirksomheder, herunder Shandong Weiqiao Pioneering Group Co. Ltd (»Weiqiao«), Shandong Xin Fa Group Co. Ltd. (»Xinfa«), Shandong Nanshan Aluminium Co. Ltd. (»Nanshan«), Shandong Innovation Metal Co. Ltd. (»Chuangxin«), Longkou Conglin Aluminium Material Co. Ltd. (»Conglin«), Huajian Aluminium Industry (»Huajian«) and Shandong Sanxing Group (»Sanxing«).« Planen indeholder endvidere generelle mål for den lokale udvikling af aluminiumsindustrien, herunder: »(…) give gøre fuld brug af økonomien i aluminiumsindustrien i provinsen og fokusere på sammenhængen i dyb forarbejdning i aluminiumsindustrien, effektivt forbedre industriens innovationskapacitet, kraftigt fremme udvidelsen af industrikæder, stræbe efter at skabe en rimelig struktur for aluminiumsindustrien, optimere udformningen og forbedre kvaliteten og effektiviteten og fremskynde udformningen af Shandong som et industrigrundlag i verdensklasse for aluminium af høj kvalitet.«

    (58)

    Shandong-provinsens plan indeholder yderligere en række meget specifikke mål, f.eks.: »Senest i 2025 vil aluminiumsindustrien nå op på 800 mia. CNY, slutprodukternes markedsandel vil fortsat vokse med produkter med høj værditilvækst, der tegner sig for over 60 %, og forholdet mellem produktionsmængden af aluminiumsmaterialer og den elektrolytiske aluminiumsproduktion vil være højere end det nationale gennemsnit og nå op på 2,5:1. Provinsen vil udvikle sig til en større aluminiumsindustriklynge med betydelig indenlandsk og oversøisk betydning.« Og yderligere: »Senest i 2025 vil produktionskapaciteten for elektrolytisk aluminium og aluminiumoxid blive kontrolleret, elektrolysatorerne vil nå et højt produktionsniveau på mindst 400 kA, og energiforbruget (jævnstrøm) pr. ton aluminium til elektrolytisk aluminium vil blive reduceret til ca. 12 500 kWh.«

    (59)

    Shandong-planen indeholder også nogle meget specifikke geografiske forskrifter med hensyn til placeringen af aluminiumsanlæggene. Ifølge planen skal specifikke områder styrkes: »de tre centrale områder: Binzhou, Liaocheng og Yantai og de to funktionelle områder: Weifang og Linyi.« For hvert af disse områder er planen meget specifik, for så vidt angår de produktionsanlæg og -materialer, der skal fremstilles hvert sted. Som et eksempel, der illustrerer planens detaljeringsgrad, er der for Binzhou følgende mål: »Opbygge det centrale område i Binzhou, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af hele industrikæden, og forme byindustriens indretning med Zouping og Binzhou Economic and Technological Development Zones omkring Beihai Economic Development Zone, inddrage førende virksomheder og nøglevirksomheder med henblik på yderligere at udvide fordelene ved produktionsomfanget og den omfattende industrikæde, fokusere på udviklingen af fem hovedområder, såsom letvægts- og højstyrkelegeringer, aluminiumplader og folie, 3C-elektronik, reduktion af bilers vægt og boligudstyr af aluminium, sikre gennembrud i udviklingen af varer i det mellemste og øvre prissegment såsom stempler, bilhjul og -nav, nummerplader og højtydende smedematerialer af aluminiumslegeringer til bilchassiser og erstatte stål, træ, plast og andre slutprodukter med aluminium. Med støtte fra videnskabelige og teknologiske forsknings- og udviklingsplatforme såsom Weiqiao Guoke Binzhou Science and Technology Park vil der blive skabt gennembrud inden for aluminium af høj renhed, aluminiumsbaserede kompositmaterialer, teknologier til fremstilling af komponenter i specialstørrelse og svejseteknologier til legering af aluminium, fremskynde opførelsen af den offentlige serviceplatform i Shandong Aluminium Valley og frigøre støtte- og drivkræfterne bag offentlige tjenester, varehandel, finansiering, logistik og teknologisk innovation med henblik på at skabe en »China Aluminium Valley«. (fremhævelse tilføjet)

    (60)

    Desuden er der i Shandong-planen identificeret 4 områder i aluminiumsindustrien, som skal udvikles/styrkes: smeltning af aluminium, aluminiumlegeringer, aluminiumsbaserede kompositter, aluminiumforarbejdning og dybforarbejdning. For hver af disse typer af aluminiumforarbejdning fastsætter planen konkrete mål og målsætninger, der skal nås i løbet af de næste 5 år. Ifølge Shandong-planen skal kommunerne desuden udarbejde deres egne femårsplaner for at sikre koordinering af udviklingen af industrien på alle niveauer: »Kommunerne bør bygge videre på denne plan for at udvikle regionale sektorplaner for aluminium og opnå en udvikling af industrien, der skaber synergi«.

    (61)

    Endelig er der i Shandong-planen fastsat (finansielle) støtteforanstaltninger for de lokale aluminiumsvirksomheder: »Intensivering af den politiske og lovgivningsmæssige støtte. Aktivt at gennemføre forskellige nationale støttepolitikker og støttepolitikker på provinsniveau og styrke kvalificerede industriklynger, nøgleprodukter og nøgleteknologier og støtte virksomheder i at gennemføre større nationale projekter og provinsprojekter. Fleksibel anvendelse af nye og gamle energiformer til at omdanne større tekniske pakker og støtte udviklingen af pionervirksomheder, herunder skattemæssige incitamenter, levering af jord, tilskud til grøn energi, skattenedsættelser og teknologiske innovationer, og til at indføre skatteincitamenter for genanvendelse af aluminium. At tilskynde kapitalfonde på provinsniveau til at fremme forskning og udvikling og industrialisering af nye prioriterede produkter, der tiltrækker og mobiliserer større investeringer i social kapital.«

    (62)

    Det fremgår klart af ovenstående eksempler, at omfanget af regeringernes engagement går langt videre end den generelle støtte til et lands industri. Der er tale om streng kontrol og statslig forvaltning af hvert enkelt aspekt, der vedrører industrien, på alle niveauer — fra nationalt niveau til provinsniveau til kommunalt niveau. Ud over ovenstående modtager producenterne af aluminiumshjul også statsstøtte, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at en række producenter af aluminiumshjul nød godt af direkte statsstøtte, herunder Zhejiang Wanfeng Aowei Auto Wheel (31) og Dongfeng Motors (32).

    (63)

    Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste input til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

    (64)

    I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i aluminiumssektoren, jf. betragtning 42, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

    (65)

    Aluminiumssektoren påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 42. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

    (66)

    Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at aluminiumssektoren ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 42. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

    (67)

    Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

    (68)

    Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv.

    (69)

    Ingen interesserede parter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte.

    (70)

    Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne for eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

    3.3.2.   Repræsentativt land

    3.3.2.1.   Generelle bemærkninger

    (71)

    Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

    Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database (33).

    Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land (34).

    Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

    Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

    (72)

    Som forklaret i betragtning 37 udstedte Kommissionen den 12. maj 2022 et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og underrettede de interesserede parter om, at Kommissionen havde til hensigt at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

    (73)

    I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Brasilien som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Brasilien klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Brasilien blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles, og hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige.

    (74)

    Endelig var der i betragtning af den manglende samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste passende repræsentative land på grundlag af ovenstående elementer, ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

    3.3.2.2.   Konklusion

    (75)

    I mangel af samarbejdsvilje og som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i betragtning af, at Brasilien opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, valgte Kommissionen Brasilien som det passende repræsentative land.

    3.3.3.   Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

    (76)

    I notatet om relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvendte i produktionen af den undersøgte vare. Kommissionen anførte også, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra: det brasilianske statistiske institut til fastsættelse af ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger, offentlige takster fra elleverandører i Brasilien og den tilgængelige database for naturgas.

    (77)

    Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende de finansielle data fra de to brasilianske af den undersøgte vare, jf. betragtning 37.

    (78)

    Kommissionen inkluderede et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger på baggrund af oplysninger om EU-producenterne, der er fremlagt af ansøgeren, som fremlagde specifikke oplysninger med henblik herpå.

    3.4.   Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier

    3.4.1.   Produktionsfaktorer

    (79)

    I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger indgivet af ansøgeren, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

    Tabel 1

    Faktorer i produktionen af visse aluminiumshjul

    Produktionsfaktor

    Varekode

    Værdi (RMB)

    Måleenhed

    Råmaterialer

    Ingots af aluminium

    760120

    14,56

    kg

    Maling

    320810

    320820

    320890

    48,69

    kg

    Alle andre råmaterialer additiver emballering

    Ikke relevant

    4,48 % råmaterialeomkostninger

    Ikke relevant

    Arbejdskraft

    Arbejdskraftomkostninger i produktionssektoren (NACE C.25)

    Ikke relevant

    28,44

    tid

    Energi

    Elektricitet

    Ikke relevant

    0,432

    kWh

    Naturgas

    Ikke relevant

    0,357

    kWh

    Vand

    Vand

    Ikke relevant

    12,87

    M3

    3.4.1.1.   Råmaterialer

    (80)

    Med henblik på at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer, som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land, som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (35).

    (81)

    Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit [3.3.1] konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

    (82)

    For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt for disse, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage disse produktionsfaktorer i alle andre råmaterialer. For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af alle andre råmaterialer og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem alle andre råmaterialer og råmaterialeomkostningerne, til 4,48 %. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af råmaterialerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af andre råmaterialer.

    (83)

    Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.

    3.4.1.2.   Arbejdskraft

    (84)

    For at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land anvendte Kommissionen tilgængelige oplysninger offentliggjort af det brasilianske statslige organ »Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística« (IBGE). IBGE (36) offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Brasilien. Kommissionen anvendte de tilgængelige statistikker for 2020 for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i metalindustrien, stålindustrien og fremstillingsindustrien (kategori 25 i henhold til NACE 2.0).

    3.4.1.3.   Elektricitet

    (85)

    For at fastsætte referenceværdien for elektricitet i det repræsentative land anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige oplysninger om industrielle elpriser, som blev opkrævet af en af de største elleverandører i Brasilien, nemlig virksomheden EDP Brasilien. Kommissionen anvendte oplysninger om de industrielle elpriser (37) i det tilsvarende forbrugsinterval i Brasiliansk Real/kWh for den nuværende undersøgelsesperiode.

    3.4.1.4.   Naturgas

    (86)

    Prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Brasilien indsamles og offentliggøres af databasen Global Petrol Prices på dens websted (38). Kommissionen anvendte den tilsvarende prisfastsættelse fra den offentliggørelse, der dækker den nuværende undersøgelsesperiode.

    3.4.1.5.   Vand

    (87)

    For at fastsætte referenceværdien for vandomkostningerne i det repræsentative land anvendte Kommissionen de gældende priser i Brasilien, som blev opkrævet af virksomheden Sabesp (39), der er ansvarlig for vandforsyning, opsamling og rensning af spildevand i staten Sao Paulo.

    3.4.1.6.   Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger

    (88)

    I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

    (89)

    For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af de oplysninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede model.

    (90)

    For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige finansielle data for de virksomheder i Brasilien, der var blevet identificeret i notat om produktionsfaktorer som aktive og rentable producenter af visse aluminiumshjul. Der blev anvendt finansielle oplysninger fra Orbis Bureau van Dijk for følgende virksomheder:

    IOCHPE MAXION S.A (regnskabsåret 2019),

    NEO RODAS S.A (regnskabsåret 2019).

    3.4.2.   Beregning af den normale værdi

    (91)

    På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

    (92)

    Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af den undersøgte vare.

    (93)

    Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 88-90. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af gennemsnittet af de værdier, der var angivet i regnskaberne for de to virksomheder i det repræsentative land. Kommissionen lagde følgende til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

    Indirekte produktionsomkostninger, der i alt udgjorde 26,80 % af de direkte produktionsomkostninger

    SA&G-omkostninger og andre omkostninger, som udgjorde 13,75 % af omkostningerne ved solgte varer, og

    fortjeneste, som udgjorde 6,24 % af omkostningerne ved solgte varer, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.

    (94)

    På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

    3.5.   Eksportpris

    (95)

    Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-data indhentet fra Eurostats data justeret til ab fabrik-niveau. Cif-prisen blev således reduceret som følge af omkostningerne ved søfragt og forsikringer og indenlandske transportomkostninger. Indenlandske kinesiske og internationale transportomkostninger blev baseret på oplysninger fra ansøgerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

    3.6.   Sammenligning

    (96)

    Kommissionen sammenlignede den normale værdi, der er fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og eksportprisen som fastsat ovenfor.

    3.7.   Dumpingmargen

    (97)

    På dette grundlag konstateredes det, at dumpingmargenerne var betydelige (over 10 %). Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

    4.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING

    (98)

    I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen samt EU-markedets tiltrækningskraft. Der mindes om, at analysen som følge af de kinesiske eksporterende producenters og GOC's manglende samarbejdsvilje var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig anmodningen om fornyet undersøgelse, GTA-statistikker og offentligt tilgængelige oplysninger.

    4.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

    (99)

    Med henblik på at analysere produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, og i betragtning af GOC's og de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, baserede Kommissionen sig på ansøgerens oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse som anført i de følgende betragtninger.

    (100)

    Undersøgelsen har vist, at der er en generel overkapacitet i produktionen af visse aluminiumshjul i Kina. Produktionskapaciteten (40) i Kina i 2020 blev anslået til 189,8 mio. hjul. Ifølge ansøgerens markedsoplysninger udgjorde det kinesiske salg 153 mio. hjul, hvoraf 108 mio. blev forbrugt på hjemmemarkedet og ca. 45 mio. blev eksporteret. Den uudnyttede kapacitet anslås derfor til at være på over 36 mio. hjul (eller mere end halvdelen af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode), som kan omledes til Unionen, hvis de nuværende foranstaltninger ikke længere finder anvendelse.

    (101)

    På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

    4.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

    (102)

    EU-markedet for visse aluminiumshjul er blandt de største i verden, drevet af EU-bilindustriens omfattende produktion, som allerede tiltrækker en betydelig mængde import fra Kina. Desuden har andre vigtige markeder såsom USA og Indien indført handelsforanstaltninger over for importen af aluminiumshjul fra Kina. Det vurderes derfor, at indførelsen af handelsforanstaltninger på andre vigtige markeder sandsynligvis vil føre til en yderligere stigning i Unionens importmængde fra Kina, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

    (103)

    Selv med de gældende foranstaltninger fortsatte den kinesiske eksport til Unionen, hvilket viste, at EU-markedet selv med foranstaltninger fortsat er attraktivt for kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen analyserede prisniveauet for den kinesiske eksport til andre tredjelande på grundlag af GTA-data. De vejede gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til tredjelande på 43,94 EUR var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser (ca. 13 %). Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det derfor sandsynligt, at EU-markedet vil blive endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører, og uden told vil de kinesiske eksportører kunne øge deres eksport til Unionen.

    (104)

    Et yderligere attraktivt element på EU-markedet er, at den nøjagtige udformning af visse hjul, der anvendes i Unionen, også fremstilles i Kina.

    (105)

    På grundlag af den betydelige overkapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger udløber, er det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil omlede eksporten til Unionen til dumpingpriser.

    4.3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

    (106)

    I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil føre til fortsat dumping.

    5.   SKADE

    5.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

    (107)

    Den samme vare blev fremstillet af ca. 30 producenter i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

    (108)

    Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 64,3 mio. hjul. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. klagerens besvarelse af det makroøkonomiske spørgeskema, Som anført i betragtning 12 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for næsten 20 % af de kendte EU-producenters samlede produktionsmængde af samme vare.

    5.2.   EU-forbruget

    (109)

    Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, plus import fra tredjelande til Unionen. Oplysningerne om EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet stammede fra klagen og blev justeret på grundlag af oplysninger i svarene fra de stikprøveudtagne EU-producenter for den nuværende undersøgelsesperiode. Med hensyn til importen baserede Kommissionen sig på Eurostats Comext-database. Da Eurostats Comext-database imidlertid kun angiver vægten af importen og ikke antallet af importerede aluminiumshjul, var det nødvendigt at omregne vægten pr. hjul. I klagen anvendte klageren det omregningsforhold, der blev anvendt i den seneste undersøgelse vedrørende den samme vare (41) (dvs. 10,9 kg pr. hjul). Gyldigheden af dette omregningsforhold blev verificeret på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de marokkanske producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter som nævnt i betragtning 78 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1221 (42) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Marokko (»undersøgelsen af aluminiumshjul fra Marokko«). Undersøgelsen viste, at den vejede gennemsnitsvægt pr. hjul, der i øjeblikket finder anvendelse, er 11,3 kg pr. hjul, da markedstendensen går i retning af en større hjuldiameter, hvilket resulterer i en stigning i vægten pr. hjul. Dette omregningsforhold blev derfor anvendt ved fastsættelsen af EU-forbruget pr. hjul.

    (110)

    På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

    Tabel 2

    EU-forbruget (hjul)

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Samlet forbrug (i 1 000 hjul)

    77 873

    73 797

    59 530

    64 311

    Indeks (2018 = 100)

    100

    95

    76

    83

    Kilde:

    Eurostats Comext-database, EUWA og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

    (111)

    EU-forbruget faldt med 5 % mellem 2018 og 2019 og med 19 % mellem 2019 og 2020. I 2020 faldt bilindustriens produktion med ca. 4,2 mio. køretøjer som følge af covid-19-pandemien, hvilket dermed havde en direkte indvirkning på leverandører i forudgående produktionsled, da salget af aluminiumshjul faldt med 14 mio. i 2020 sammenlignet med 2019. Faldet i produktionen var særlig markant i 2. kvartal af 2020, men markedet steg igen i de følgende måneder. Markedet så en stigning på 5 mio. hjul: fra 59 mio. i 2020 til 64 mio. hjul i den nuværende undersøgelsesperiode. Forbruget nåede imidlertid ikke op på 2019-niveauet på grund af mangel på halvledere, der anvendes af bilfabrikanter.

    5.3.   Import fra Kina

    5.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra Kina

    (112)

    Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat (Comext-databasen). Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importens andel af det samlede EU-forbrug, jf. betragtning 109.

    (113)

    Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

    Tabel 3

    Importmængde (hjul) og markedsandel

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Importmængde fra Kina (i 1 000 hjul)

    3 734

    3 493

    2 230

    2 205

    Indeks (2019 = 100)

    100

    94

    60

    59

    Markedsandel (%)

    4,8

    4,7

    3,7

    3,4

    Indeks (2019 = 100)

    100

    98

    77

    71

    Kilde:

    Eurostats Comext-database.

    (114)

    Importen af den undersøgte vare fra Kina faldt i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Kina forblev stabil i 2018-2019 og faldt med 29 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udvikling bør dog ses som en konsekvens af, at en af de største kinesiske producenter etablerede sig i Marokko.

    5.3.2.   Priserne på importen fra Kina

    (115)

    De vejede gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

    Tabel 4

    Gennemsnitlig importpris fra Kina

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    (EUR/hjul)

    50,1

    50,3

    49,3

    53,9

    Indeks (2019 = 100)

    100

    100

    98

    108

    Kilde:

    Eurostats Comext-database.

    (116)

    Den gennemsnitlige importpris fra Kina steg med ca. 4 EUR pr. hjul mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode. En del af salgsprisen er imidlertid indekseret til aluminiumsprisen på London Metal Exchange (»LME«). I betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige salgspris, som EU-producenterne forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, med den vejede gennemsnitlige importpris for den undersøgte vare fra Kina fra Eurostat, fastsat på cif-basis.

    (117)

    Resultatet af sammenligningen viste, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser var lavere end den således fastsatte importpris fra Kina.

    5.3.3.   Import fra andre tredjelande end Kina

    (118)

    Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

    Tabel 5

    Import fra andre tredjelande end Kina

    Land

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Tyrkiet

    Mængde (i 1 000 hjul)

    7 983

    7 632

    7 010

    8 364

    Indeks (2018 = 100)

    100

    96

    88

    105

    Markedsandel (%)

    10,3

    10,3

    11,8

    13,0

    Indeks (2018 = 100)

    100

    101

    115

    126

    Gennemsnitspris (EUR/hjul)

    53,6

    51,9

    49,7

    51,1

    Indeks (2018 = 100)

    100

    97

    93

    95

    Marokko

    Mængde (i 1 000 hjul)

    0

    15,7

    1 038

    2 516

    Indeks (2018 = 100)

    100

    6 611

    16 025

    Markedsandel (%)

    0,0

    1,7

    3,9

    Indeks (2018 = 100)

    100

    8 196

    18 389

    Gennemsnitspris (EUR/hjul)

    39,2

    42,6

    44,7

    Indeks (2018 = 100)

     

    100

    109

    114

    Thailand

    Mængde (i 1 000 hjul)

    2 228

    1 911

    1 527

    1 487

    Indeks (2018 = 100)

    100

    86

    69

    67

    Markedsandel (%)

    2,9

    2,6

    2,6

    2,3

    Indeks (2018 = 100)

    100

    90

    90

    79

    Gennemsnitspris (EUR/hjul)

    52,3

    50,8

    49,0

    50,3

    Indeks (2018 = 100)

    100

    97

    94

    96

    Sydkorea

    Mængde (i 1 000 hjul)

    1 813

    1 577

    1 460

    1 065

    Indeks (2018 = 100)

    100

    87

    81

    59

    Markedsandel (%)

    2,3

    2,1

    2,5

    1,7

    Indeks (2018 = 100)

    100

    91

    109

    74

    Gennemsnitspris (EUR/hjul)

    52,2

    52,9

    50,9

    53,5

    Indeks (2018 = 100)

    100

    101

    97

    102

    Andre tredjelande

    Mængde (i 1 000 hjul)

    4 612

    3 663

    3 151

    3 279

    Indeks (2018 = 100)

    100

    79

    68

    71

    Markedsandel (%)

    5,9

    5,0

    5,3

    5,1

    Indeks (2018 = 100)

    100

    85

    90

    86

    Gennemsnitspris (EUR/hjul)

    69,1

    74,9

    71,1

    75,9

    Indeks (2018 = 100)

    100

    108

    103

    110

    I alt — alle andre tredjelande end Kina

    Mængde (i 1 000 hjul)

    16 638

    14 801

    14 189

    16 713

    Indeks (2018 = 100)

    100

    89

    85

    100

    Markedsandel (%)

    21,4

    20,1

    23,8

    26,0

    Indeks (2018 = 100)

    100

    94

    112

    121

    Gennemsnitspris (EUR/hjul)

    57,5

    57,5

    54,0

    55,1

    Indeks (2018 = 100)

    100

    100

    94

    96

    Kilde:

    Eurostats Comext-database.

    (119)

    Importmængderne fra andre tredjelande havde en markedsandel på 21,4 % i 2018 og 26,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Mængden af denne import faldt i 2019 og 2020, men vendte tilbage til 2018-niveauet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i en stigning i markedsandelen på 21 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den gennemsnitlige importpris på denne import faldt med 4 % og var højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris (+ 8,9 %) og højere end den gennemsnitlige importpris fra det pågældende land (+ 2,2 %). To lande øgede deres markedsandel i den betragtede periode: Tyrkiet og Marokko. De tyrkiske gennemsnitspriser var lidt højere end EU-erhvervsgrenens (1,0 %) og meget højere end gennemsnitsprisen på importen fra Marokko (14 %).

    5.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

    5.4.1.   Generelle bemærkninger

    (120)

    Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

    (121)

    Som nævnt i betragtning 12 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

    (122)

    I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i de stikprøveudtagne producenters besvarelser af antidumpingspørgeskemaet og de makroøkonomiske oplysninger, der blev fremlagt af de producenter, som ikke indgik i stikprøven, og af sammenslutningen af EU-producenter, krydstjekket med oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

    (123)

    De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

    (124)

    De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige priser pr. hjul, omkostninger pr. hjul, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

    5.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

    5.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

    (125)

    Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

    Tabel 6

    Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Produktionsmængde (i 1 000 hjul)

    59 182

    57 097

    44 718

    48 752

    Indeks (2018 = 100)

    100

    96

    76

    82

    Produktionskapacitet (i 1 000 hjul)

    62 614

    62 475

    61 619

    61 294

    Indeks (2018 = 100)

    100

    100

    98

    98

    Kapacitetsudnyttelse (%)

    95

    91

    73

    80

    Indeks (2018 = 100)

    100

    97

    77

    84

    Kilde:

    EUWA og de stikprøveudtagne EU-producenter.

    (126)

    Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 18 % i løbet af den betragtede periode. Den faldt en smule med 4 % mellem 2018 og 2019. Med covid-19-pandemien faldt produktionen med 12,3 mio. hjul i 2020 og steg i undersøgelsesperioden med 4 mio. hjul.

    (127)

    Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 2 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen samme negative tendens som produktionen og faldt med 15 % i den betragtede periode.

    5.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

    (128)

    EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

    Tabel 7

    Salgsmængde og markedsandel

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Salgsmængde på EU-markedet (i 1 000 hjul)

    57 501

    55 502

    43 110

    45 391

    Indeks (2018 = 100)

    100

    97

    75

    79

    Markedsandel (%)

    73,8

    75,2

    72,4

    70,6

    Indeks (2018 = 100)

    100

    102

    98

    96

    Kilde:

    EUWA og de stikprøveudtagne EU-producenter.

    (129)

    EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 21 % i løbet af den betragtede periode. Den faldt med 3 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter med 12,4 mio. hjul i 2020. I den nuværende undersøgelsesperiode steg salget med 2,2 mio. hjul.

    (130)

    EU-erhvervsgrenens markedsandel steg en smule mellem 2018 og 2019, mens den faldt i 2020 og yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode.

    5.4.2.3.   Beskæftigelse og produktivitet

    (131)

    Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

    Tabel 8

    Beskæftigelse og produktivitet

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Antal ansatte

    17 816

    17 866

    16 963

    16 790

    Indeks (2018 = 100)

    100

    100

    95

    94

    Produktivitet (hjul/ansat)

    3 322

    3 196

    2 636

    2 904

    Indeks (2018 = 100)

    100

    96

    79

    87

    Kilde:

    EUWA og de stikprøveudtagne EU-producenter.

    (132)

    Mens antallet af ansatte faldt med 6 % i den betragtede periode, faldt produktiviteten med 13 %. Faldet i produktiviteten skyldtes hovedsagelig faldet i produktionsmængden i den betragtede periode og førte til øgede arbejdskraftomkostninger pr. produceret aluminiumshjul.

    5.4.2.4.   Vækst

    (133)

    Som forklaret i afsnit 5.4.2.1-5.4.2.3 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse med hhv. 18 % og 16 % i den betragtede periode, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. hjul og lavere produktivitet. Erhvervsgrenens samlede omkostninger steg med 1,7 EUR/hjul (+ 3,4 %) i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris faldt imidlertid med 3,3 EUR/hjul (-6,1 %).

    (134)

    Desuden faldt salgsmængden på EU-markedet med 21 % og markedsandelen med 5 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen oplevede således en forværring af sine finansielle resultater. Som forklaret i afsnit 4.4.3.1 stod erhvervsgrenen over for højere produktionsomkostninger, men var ikke i stand til at justere sine salgspriser tilsvarende.

    (135)

    Derfor er EU-erhvervsgrenens vækstperspektiver blevet bragt i fare.

    5.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

    (136)

    I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte dumpingen og lå betydeligt over minimalgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

    (137)

    I den tidligere udløbsundersøgelse konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke længere led væsentlig skade og således havde genrejst sig efter tidligere dumping. Desuden konstaterede Kommissionen foreløbigt i den igangværende undersøgelse vedrørende importen fra Marokko (43), at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode led væsentlig skade som følge af importen fra Marokko, som importen fra Kina ikke bidrog til.

    (138)

    Kommissionen bekræftede derfor, at EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter den tidligere dumping fra importen fra Kina, før dumpingimporten fra Marokko begyndte at komme ind på EU-markedet i stigende mængder fra 2019.

    5.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

    5.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

    (139)

    De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. hjul hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

    Tabel 9

    Salgspriser i Unionen

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Gennemsnitlig salgspris pr. hjul på EU-markedet (EUR/hjul)

    53,9

    52,3

    49,3

    50,6

    Indeks (2018 = 100)

    100

    97

    92

    94

    Produktionsomkostninger pr. hjul (EUR/hjul)

    49,9

    48,2

    49,3

    51,6

    Indeks (2018 = 100)

    100

    97

    99

    104

    Kilde:

    De stikprøveudtagne EU-producenter.

    (140)

    EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 6 % i den betragtede periode, selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 4 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge sine salgspriser for at dække de øgede produktionsomkostninger.

    5.4.3.2.   Arbejdsomkostninger

    (141)

    De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

    Tabel 10

    Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

    35 216

    35 700

    33 084

    35 951

    Indeks (2018 = 100)

    100

    101

    94

    102

    Kilde:

    De stikprøveudtagne EU-producenter.

    (142)

    EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg svagt med 2 % i den betragtede periode med en lille stigning i 2019 og et fald på 6 % i 2020, som hovedsagelig skyldtes produktionsstandsninger som følge af covid-19-pandemien.

    5.4.3.3.   Lagerbeholdninger

    (143)

    De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

    Tabel 11

    Lagerbeholdninger

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Slutlagre (i 1 000 hjul)

    556

    439

    492

    776

    Indeks (2018 = 100)

    100

    79

    88

    140

    Slutlagre i procent af produktionen (%)

    0,9

    0,8

    1,1

    1,6

    Indeks (2018 = 100)

    100

    89

    122

    177

    Kilde:

    De stikprøveudtagne EU-producenter.

    (144)

    Lagerbeholdningerne steg med 40 % i den betragtede periode. De faldt med 21 % i 2019, med 12 % i 2020 og steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode med + 57 %. Industrien for aluminiumshjul i Unionen er kendetegnet ved årlige rammekontrakter mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundens behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. Lagerbeholdningerne er derfor ikke en vigtig indikator for vurderingen af EU-erhvervsgrenens resultater.

    5.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

    (145)

    Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

    Tabel 12

    Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

     

    2018

    2019

    2020

    Den nuværende undersøgelsesperiode

    Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

    7,5

    8,2

    0,4

    – 1,6

    Indeks (2018 = 100)

    100

    109

    5

    – 21

    Likviditet (i 1 000 EUR)

    81 153

    82 495

    31 805

    22 956

    Indeks (2018 = 100)

    100

    102

    39

    28

    Investeringer (i 1 000 EUR)

    37 788

    30 757

    19 848

    21 845

    Indeks (2018 = 100)

    100

    81

    53

    58

    Investeringsafkast

    12,0

    9,1

    0,3

    – 0,5

    Indeks (2018 = 100)

    100

    76

    3

    – 4

    Kilde:

    De stikprøveudtagne EU-producenter.

    (146)

    Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

    (147)

    EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg mellem 2018 og 2019 fra 7,5 % til 8,2 %, men faldt derefter kraftigt mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvor der blev indberettet tab (-1,6 %). EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge salgspriserne for at dække de øgede produktionsomkostninger og blev derfor tabsgivende.

    (148)

    Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig negativt med et betydeligt fald på 72 % i løbet af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen oplevede derfor vanskeligheder med at selvfinansiere sine aktiviteter, hvilket er et yderligere tegn på dens forværrede finansielle situation.

    (149)

    Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte samme negative tendens som rentabiliteten og nettolikviditeten. Investeringsafkastet faldt betydeligt mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode og blev negativt i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at generere tilstrækkelig fortjeneste til at dække sine investeringer. EU-erhvervsgrenen øgede faktisk sine investeringer i den betragtede periode, hovedsagelig for at overholde de retlige krav og følge markedsbehovene, og den var ikke i stand til at opnå et afkast af disse investeringer. Den negative udvikling i investeringsafkastet i den betragtede periode var endnu et tegn på, at EU-erhvervsgrenens samlede finansielle situation forværredes betydeligt.

    (150)

    De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev påvirket af deres forværrede finansielle situation. Det betydelige fald i rentabiliteten og nettolikviditeten tydede på alvorlig usikkerhed med hensyn til EU-erhvervsgrenens likviditetssituation og dens evne til at rejse kapital til at finansiere driftsaktiviteten og de nødvendige investeringer.

    5.4.4.   Konklusion vedrørende skade

    (151)

    Udviklingen i de mikro- og makroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode viste, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes. Generelt set forværredes tendenserne for de vigtigste økonomiske indikatorer i den betragtede periode.

    (152)

    Selv om EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil, faldt kapacitetsudnyttelsen med 16 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. ton hjul af aluminium. EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel fulgte den samme tendens og faldt i den betragtede periode.

    (153)

    EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes hovedsagelig på grund af de øgede produktionsomkostninger, som ikke kunne dækkes af en tilsvarende stigning i dens salgspriser.

    (154)

    EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 6 % i den betragtede periode, selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 9 % i samme periode. EU-erhvervsgrenen led tab fra 2020, som steg yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Nettoinvesteringerne faldt med 42 %, og investeringsafkastet blev negativt i den betragtede periode. Likviditeten fulgte også en negativ tendens, hvilket påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Antallet af ansatte faldt i samme periode med 6 %. Produktiviteten faldt imidlertid med 13 %, hvilket resulterede i højere arbejdskraftomkostninger pr. hjul af aluminium.

    (155)

    Som anført ovenfor forværredes de økonomiske indikatorer som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast betydeligt i den betragtede periode. Rentabiliteten blev negativ i 2020 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere driften, foretage de nødvendige investeringer og rejse kapital, hvilket hæmmede dens vækst og endda truede dens overlevelse. På den anden side lykkedes det stadig EU-erhvervsgrenen at bevare store salgsmængder og en betragtelig markedsandel til trods for den faldende tendens.

    (156)

    Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

    (157)

    Kommissionen vurderede, om der var en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

    (158)

    Som forklaret i betragtning 114 faldt mængderne fra Kina med 29 % i den betragtede periode og nåede op på en markedsandel på 3,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konstaterede også i betragtning 117, at gennemsnitsprisen på importen fra Kina lå over EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede derfor, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke skyldtes importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (159)

    Samtidig fastslog Kommissionen i den særskilte igangværende undersøgelse vedrørende importen af aluminiumshjul fra Marokko, at lavprisimporten fra Marokko, som ikke blot underbød, men også udøvede pristryk på EU-erhvervsgrenens priser og kom i betydelige mængder, forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

    (160)

    Kommissionen undersøgte derfor yderligere sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

    6.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

    (161)

    Kommissionen konkluderede i betragtning 156, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

    (162)

    For at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra det pågældende land, tog Kommissionen følgende forhold i betragtning: i) produktionsmængden, den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft, ii) sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe og iii) forekomsten af omgåelsespraksis.

    6.1.   Produktionsmængden, den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft

    (163)

    Som beskrevet i betragtning 101 oversteg produktionskapaciteten i Kina betydeligt de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel på det kinesiske hjemmemarked. I betragtning af konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet i betragtning 104-105 vil en sådan uudnyttet kapacitet højst sandsynligt i vid udstrækning blive anvendt til at øge eksporten til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

    6.2.   Sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe

    (164)

    Med henblik på at vurdere virkningen af den fremtidige import på EU-erhvervsgrenens situation fandt Kommissionen, at prisniveauerne for den kinesiske eksport til andre tredjelandsmarkeder ville være en rimelig indikator for fremtidige prisniveauer ved salg til Unionen.

    (165)

    Som anført i betragtning 102-105 analyserede Kommissionen prisniveauet for den kinesiske eksport til andre tredjelandsmarkeder og konstaterede, at disse eksportpriser var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser (dvs. 13 %). Derfor er EU-markedet, for så vidt angår priser, fortsat meget attraktivt for kinesiske producenter.

    (166)

    I betragtning af ovenstående og hvis de stod over for en stigning i lavprisimporten fra Kina, ville EU-producenterne i et forsøg på at bevare salgsmængder og markedsandele være tvunget til at sænke deres priser. Dette ville have en indvirkning på erhvervsgrenens samlede rentabilitet, som ville blive yderligere forværret i en allerede tabsgivende situation (-1,6 %) i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (167)

    Hvis EU-erhvervsgrenen på den anden side fastholdt sine nuværende prisniveauer, ville dette have en næsten umiddelbar negativ indvirkning på erhvervsgrenens salgs- og produktionsmængde samt markedsandele. Desuden ville et fald i produktionsmængden medføre en stigning i enhedsproduktionsomkostningerne på grund af reducerede stordriftsfordele. Dette ville yderligere forværre EU-erhvervsgrenens rentabilitet og resultere i yderligere tab allerede på kort sigt.

    (168)

    Med et tab af rentabilitet ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at foretage de nødvendige investeringer. Dette ville i sidste ende også føre til tab af arbejdspladser og risiko for lukning af produktionslinjer.

    6.3.   Konklusion

    (169)

    På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at et udløb af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til lavere priser end EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværre den allerede negative situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i. Det er meget sandsynligt, at dette vil føre til fornyet væsentlig skade, og at EU-erhvervsgrenens levedygtighed ville være i alvorlig fare som følge heraf.

    7.   UNIONENS INTERESSER

    7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

    (170)

    Hvis importen af aluminiumshjul med oprindelse i Marokko er omfattet af antidumpingforanstaltninger, vil den eneste årsag til væsentlig skade stadig være importen fra Kina. Hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe, vil den væsentlige skade, der er forårsaget af importen fra Kina, derfor opstå på ny.

    (171)

    Virkningen af antidumpingforanstaltningerne vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at tilpasse sine salgspriser til de øgede produktionsomkostninger. Foranstaltninger ville derfor hjælpe EU-erhvervsgrenen med at vende tilbage til en holdbar situation og gøre det muligt for den at foretage fremtidige investeringer, navnlig for at opfylde miljømæssige og sociale krav.

    (172)

    Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være beskyttet mod den sandsynlige stigning i billig import fra Kina, hvilket vil forvolde væsentlig skade. Som følge heraf forventes dens finansielle situation, navnlig med hensyn til rentabilitet, investeringsafkast og likviditet, at blive yderligere forværret.

    7.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers, forhandleres og brugeres interesser

    (173)

    Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Ingen af dem besvarede Kommissionens spørgeskema.

    (174)

    Kommissionen modtog ingen bemærkninger om, hvorvidt opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på importørerne og brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

    7.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

    (175)

    På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at antage, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

    8.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

    (176)

    På grundlag af Kommissionens konklusioner vedrørende fortsat dumping fra Kina, fornyelse af den skade, der er forårsaget af dumpingimport fra Kina, og Unionens interesser fandt Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse typer aluminiumshjul med oprindelse i Kina bør opretholdes.

    (177)

    Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

    (178)

    I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (44) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

    (179)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af aluminiumshjul til motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8701-8705 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode 8708701015, 8708701050, 8708705015 og 8708705050) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

    2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til 22,3 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare.

    3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

    Artikel 2

    Hvis en erklæring om overgang til fri omsætning indgives vedrørende import af aluminiumshjul til køretøjer henhørende under KN-kode 8716 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8716 90 90, skal Taric-kode 8716909015 eller 8716909050 angives i det relevante felt i erklæringen. Medlemsstaterne skal på månedsbasis oplyse Kommissionen om antallet af hjul, som importeres under denne kode, og om deres oprindelse.

    Artikel 3

    Hvis en erklæring om overgang til fri omsætning indgives vedrørende de i artikel 1 og 2 omhandlede varer, skal antallet af enheder af de importerede varer angives i det relevante felt i erklæringen.

    Artikel 4

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

    (2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2010 af 25. oktober 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 282 af 28.10.2010, s. 1).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/109 af 23. januar 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 18 af 24.1.2017, s. 1).

    (4)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 47 af 10.2.2015, s. 4).

    (5)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 29 af 20.1.2022, s. 34).

    (6)  https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2575

    (7)  EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6.

    (8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/402 af 9. marts 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 83 af 10.3.2022, s. 7), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 af 29. marts 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 109 af 30.3.2021, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/582 af 9. april 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 124 af 12.4.2021, s. 40), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/983 af 17. juni 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 216 af 18.6.2021, s. 142).

    (9)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 50-52, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 125-131 og 185-188, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 80-86 og 140-143.

    (10)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 39, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1428 af 12. oktober 2020 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 336 af 13.10.2020, s. 8), betragtning 98-104, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 132-137, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 87-92.

    (11)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 40-42, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 138-143, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 93-98. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af aluminiumshjul og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

    (12)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 43-45, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 144-166, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 99-120.

    (13)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 46, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 167-171, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 121-125.

    (14)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 47, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 172-173, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 126-127.

    (15)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/402, betragtning 48, gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 174-184, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 128-139.

    (16)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kinas økonomi, SWD (2017) 483 final/2 af 20.12.2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf

    (17)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/915 af 4. juni 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 146 af 5.6.2019, s. 63), gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 og gennemførelsesforordning (EU) 2021/582.

    (18)  OECD Trade Policy Papers, No. 218, OECD Publishing, Paris, tilgængelig på: http://dx.doi.org/10.1787/c82911ab-en

    (19)  https://www.citic.com/ar2020/en/manufacturing/auto-components/

    (20)  http://www.znlwheel.com/news/detail.aspx?AID=100000131158951&NodeCode=101030001

    (21)  http://www.zjzzgz.gov.cn/art/2018/11/8/art_1513449_29551627.html

    (22)  http://www.caam.org.cn/chn/42/cate_478/con_5084242.htm

    (23)  CAAM-vedtægter: http://www.caam.org.cn/chn/2/cate_8/con_5223238.html

    (24)  Den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling af Folkerepublikken Kina (2016-2020), tilgængelig på: https://en.ndrc.gov.cn/newsrelease_8232/201612/P020191101481868235378.pdf (senest tilgået den 6. maj 2021).

    (25)  Gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 147-155, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 102-109.

    (26)  Gennemførelsesforordning (EU) 2021/582, betragtning 156-158, gennemførelsesforordning (EU) 2021/983, betragtning 111.

    (27)  Planens fulde ordlyd findes på: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2021/art_2960538d19e34c66a5eb8d01b74cbb20.html

    (28)  https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2021/art_4ac49eddca6f43d68ed17465109b6001.html

    (29)  http://gxt.shandong.gov.cn/art/2021/11/18/art_15681_10296248.html https://h5.drcnet.com.cn/docview.aspx?version=integrated

    (30)  Se rapporten, kapitel 6.

    (31)  Se årsberetningen for 2021, Zhejiang Wanfeng Aowei Auto Wheel, s. 192 http://www.wfaw.com.cn/gongsigonggao/download-265.html

    (32)  Se Dongfeng Motors 2021 årsrapport, s. 153: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESH_STOCK/2022/2022-3/2022-03-31/7941734.PDF

    (33)  World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income

    (34)  Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.

    (35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var disse importoplysninger uden betydning.

    (36)  https://www.ibge.gov.br/en/statistics/economic/industry-and-construction/16906-pia-enterprise-pia1.html?=&t=o-que-e

    (37)  http://www.edp.com.br/distribuicao-es/saiba-mais/informativos/tarifas-aplicadas-a-clientes-atendidos-em-alta-e-media-tensao-(grupo-a).

    (38)  https://www.globalpetrolprices.com/Brazil/

    (39)  http://site.sabesp.com.br/site/interna/Default.aspx?secaoId=183

    (40)  Bilag D.1 til anmodningen om fornyet undersøgelse.

    (41)  Gennemførelsesforordning (EU) 2017/109.

    (42)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1221 af 14. juli 2022 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af aluminiumshjul med oprindelse i Marokko (EUT L 118 af 15.7.2022, s. 114).

    (43)  Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1221, betragtning 154.

    (44)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


    Top