EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2022

COM(2022) 317 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022

Indholdsfortegnelse

1.    INDLEDNING    

2.    BAGGRUND    

3.    VURDERING AF ARBEJDSPLANEN: prioritetsområder    

3.1.    Prioritet A: Bæredygtighed i kulturarv    

3.2.    Prioritet B: Samhørighed og trivsel    

3.3.    Prioritet C: Et økosystem, der støtter kunstnere, fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor og europæisk indhold    

3.4.    Prioritet D: Ligestilling mellem kønnene    

3.5.    Prioritet E: Internationale kulturelle forbindelser    

3.6.    Prioritet F: Kultur som drivkraft for bæredygtig udvikling    

3.7.    Statistikker på kulturområdet    

3.8.    Digitalisering    

4.    VURDERING AF ARBEJDSPLANEN: arbejdsmetoder    

4.1.    Den åbne koordineringsmetode    

4.2.    Distribution og formidling af resultaterne af arbejdsplanen    

4.3.    Kulturinteressenter    

5.    VURDERING AF ARBEJDSPLANEN: politiske resultater    

6.    KONKLUSION: overvejelser om bedre rammer og nye prioriteter    

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

OM ARBEJDSPLANEN PÅ KULTUROMRÅDET 2019-2022

1.INDLEDNING

I Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 blev Kommissionen opfordret til "senest i juni 2022 at vedtage (...) en endelig rapport om gennemførelsen heraf på grundlag af frivillige skriftlige bidrag fra medlemsstaterne. På grundlag af denne rapport kan formandskabet for Rådet overveje, om der skal foreslås en ny arbejdsplan på kulturområdet for den efterfølgende periode." 1

Denne rapport beskriver de resultater, der er opnået ved gennemførelse af arbejdsplanen siden januar 2019 med hensyn til de prioriteter, arbejdsmetoder og tiltag, der er defineret i forbindelse med covid-19-pandemien og genopretningsprocessen. I rapporten redegøres der også for, hvordan politikudformningen og samarbejdet på kulturområdet kan styrkes på EU-plan, og der fremsættes forslag til prioriteter, der skal behandles i en ny arbejdsplan efter 2022.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har Kommissionen gennemført en undersøgelse af medlemsstaternes synspunkter vedrørende relevansen og gennemførelsen af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (jf. bilaget). Vurderingen bygger også på Kommissionens arbejde og regelmæssige udvekslinger med andre EU-institutioner og dialogen med de kulturelle og kreative sektorer i forskellige fora.

Dette dokument fokuserer på de aktiviteter, der er gennemført i henhold til arbejdsplanen 2019-2022. Det er ikke en udtømmende analyse af alle de kulturpolitiske tiltag, der er udviklet på europæisk plan i perioden.

2.BAGGRUND

I de seneste år har EU's politiske indsats på kulturområdet fulgt Kommissionens europæiske kulturdagsorden 2 , det europæiske handlingsprogram for kulturarv 3 , som var en opfølgning på det europæiske år for kulturarv 2018 4 , den fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" 5 og Rådets flerårige arbejdsplaner på kulturområdet 6 .

Siden begyndelsen af 2020 har covid-19-pandemiens ødelæggende indvirkning på kulturen forværret de udfordringer, som de kulturelle og kreative sektorer står over for, navnlig leve- og arbejdsvilkår for kunstnere og kulturarbejdere og generering af indtægter for kunst og kultur. De offentlige myndigheder har primært fokuseret på at afbøde virkningerne af krisen og på at hjælpe sektorerne med at komme på fode igen. Der er truffet målrettede foranstaltninger på nationalt plan og EU-plan 7 . I samarbejdet på kulturområdet har medlemsstaterne og Kommissionen regelmæssigt overvåget den ydede støtte, og det har været en nyttig proces under ledelse af det land, der har EU-formandskabet. Kommissionen har også lanceret platformen Creatives Unite 8 med det formål at indsamle oplysninger om de kulturelle og kreative sektorer i EU som reaktion på covid-19-krisen. Efter opfordringer fra de kulturelle og kreative sektorer om flere foranstaltninger koordineret på EU-plan har Kommissionen i juni 2021 udsendt EU-retningslinjer om sikker genoptagelse af kulturelle aktiviteter i de kulturelle og kreative sektorer 9 . Under EU's industristrategi og ajourføringen heraf 10 blev bl.a. økosystemet for de kulturelle og kreative industrier identificeret. Denne tilgang er afgørende for en inklusiv og bæredygtig genopretning af sektorerne og bidrager til at fremme den dobbelte omstilling af EU's økonomi som helhed i betragtning af dens betydning for andre økosystemer (f.eks. turismeøkosystemet)) 11 .  Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev indført for at lede vejen ud af krisen, og den trådte i kraft i februar 2021. De kulturelle og kreative sektorer og industrier nyder i høj grad godt af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem direkte foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner og indirekte gennem tværgående foranstaltninger. Kommissionen kortlagde disse planlagte investeringer og reformer og offentliggjorde et tematisk faktablad om kulturelle og kreative industrier på resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten 12 . Derudover er flere af EU's programmer og fonde under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blevet tilpasset, så der ydes en mere målrettet støtte til genopretning af de kulturelle og kreative sektorer, herunder et øget budget til programmet Et Kreativt Europa 13 og klyngen "Kultur, kreativitet og inkluderende samfund" under Horisont Europa 14 . I november 2021 lancerede Kommission endvidere CultureEU, der er den første interaktive EU-finansieringsvejledning på kulturområdet 15 .

Med hensyn til den institutionelle udvikling i EU blev den nuværende arbejdsplan på kulturområdet igangsat næsten parallelt med Det Europæiske Råds aftale om "En ny strategisk dagsorden 2019-2024" 16 og mandatet for den nye Kommission i december 2019, hvorunder seks overordnede politiske målsætninger er fastsat. De politiske tiltag og indsatsen på kulturområdet generelt har fortsat fokus på og sigter mod at opfylde målsætningerne for den grønne og digitale omstilling og har bidraget til at fremme vores europæiske levevis. Covid-19-krisen påviste de generelle prioriteters relevans og har forstærket eksisterende tendenser inden for kulturområdet, f.eks. digital omstilling og fokus på klimaforandringer og miljøforringelse. Den synliggjorde den uvurderlige rolle, som kultur spiller for menneskers trivsel og med hensyn til at forbedre social samhørighed og omstilling 17 .

Andre større EU-initiativer blev iværksat i denne nye situation. Enten baserer de sig i væsentlig grad på kulturen eller former kulturpolitikken, f.eks. det nye europæiske Bauhaus 18 , det europæiske år for unge 2022 19 eller den europæiske dagsorden for færdigheder 20 .

I en global sammenhæng er kultur som politikområde blevet mere synligt og anerkendt på trods af og endog på grund af covid-19-krisen. For første gang fremhævede G20-lederne i deres Rom-erklæring (oktober 2021) 21 kulturens iboende værdi og kulturens rolle for bæredygtig udvikling og for at styrke modstandskraften i både økonomierne og samfundene. FN's resolution om kultur og bæredygtig udvikling fra december 2021 22 bekræftede derudover kulturens rolle som forudsætning for at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og som drivkraft for gennemførelsen heraf. Processen forud for Mondiacult 2022, UNESCO's globale konference om kultur og bæredygtig udvikling, der er planlagt til september 2022 i Mexico, bidrager til at fastholde momentum på området.

Siden februar 2022 har Ruslands militære aggression mod Ukraine og den ukrainske befolkning også givet anledning til alvorlig bekymring for det politiske samarbejde på kulturområdet. Den russiske invasion truer ikke blot kunstneres og kulturarbejderes liv i Ukraine, den resulterer også i alvorlig skade på landets brede, rige og forskelligartede kulturarv og kulturelle udtryksformer, og det kræver en samlet og koordineret reaktion fra EU. På mødet i Angers den 7.-8. marts 2022 vedtog de europæiske ministre med ansvar for kultur og medier en erklæring 23 , hvori de udtrykker deres solidaritet med og stærke engagement i at hjælpe Ukraine med at løse udfordringerne. Kommissionen har mobiliseret værktøjer og instrumenter til støtte for ukrainske kunstnere og kulturarbejdere, der flygter fra deres land, samt kulturelle organisationer i de lande, der modtager ukrainske flygtninge, og til støtte for beskyttelse af kulturarven, f.eks. gennem programmet Et Kreativt Europa eller EU's civilbeskyttelsesmekanisme 24 (se platformen "Creatives Unite").

3.VURDERING AF ARBEJDSPLANEN: prioritetsområder 

Siden 2002 har EU's medlemsstater fastlagt prioriteter for det kulturpolitiske samarbejde i flerårige arbejdsplaner, der er vedtaget ved Rådets konklusioner. Arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (som ændret i maj 2020) 25 har været et centralt strategisk instrument, der sætter kursen for det politiske samarbejde på EU-plan. Den definerer seks prioriterede indsatsområder 26 og 18 emner med tilhørende foranstaltninger for medlemsstaterne, Kommissionen og EU-formandskabet og starter i 2019.

Ifølge resultaterne af den undersøgelse, som Kommissionen har gennemført, anser medlemsstaterne "bæredygtighed i kulturarven", "kultur som drivkraft for bæredygtig udvikling" og "et økosystem til støtte for kunstnere, kulturarbejdere og kreative fagfolk og europæisk indhold" for at være de mest relevante prioriteter for politikudformningen på EU-plan. På nationalt plan blev "samhørighed og trivsel" også fremhævet. Medlemsstaterne er enige om, at kulturstatistikker er en central tværgående prioritet.

Generelt er alle tiltag i arbejdsplanen blevet gennemført som planlagt. Det er et bemærkelsesværdigt resultat, at det store antal planlagte indsatser er gennemført inden for den korte tidsramme og under covid-19. I nogle få tilfælde krævede situationen tilpasning af arbejdsformer eller tidsrammer for at minimere indvirkningen på resultaterne. Fastholdelse af en sammenhæng mellem de forskellige resultater under en rullende dagsorden (f.eks. hvor en EU-undersøgelse følges op af en åben koordinationsmetode 27 og efterfølgende rådskonklusioner) krævede en yderligere koordineringsindsats, men har vist sig at gavne den politiske sammenhæng på EU-plan. De emner, der blev vedtaget i 2019 under det østrigske formandskab, viste sig at være yderst hensigtsmæssige og fortsat relevante i hele arbejdsplanens varighed, og dette synspunkt deles af medlemsstaterne.

I de følgende afsnit beskrives gennemførelsen af arbejdsplanen under hver prioritet ved en vurdering af arbejdet og resultaterne for hvert af de 18 emner.

3.1.Prioritet A: Bæredygtighed i kulturarv

Deltagerorienteret forvaltning af kulturarven

Et peerlæringsprojekt med titlen "Kulturarv i praksis" blev indledt i 2019. Projektet er udformet af Kommissionen, finansieres under Et Kreativt Europa og forvaltes af et konsortium (Eurocities, KEA European Affairs, De europæiske regioners forsknings- og innovationsnetværk, Europa Nostra og Architects Council of Europe). Det er overleveret fra det europæiske år for kulturarv 2018 og indgår i det europæiske handlingsprogram for kulturarv.

Via projektet får over 100 lokale og regionale beslutningstagere mulighed for at udveksle viden om kulturarv. Projektet fokuserer på deltagerorienteret forvaltning, tilpasningsdygtigt genbrug og kvalitetsprincipper for interventioner på kulturarvsområdet. Konsortiet offentliggjorde 32 eksempler på innovativ praksis i november 2020 28 . Projektet skal fortsat formidle viden og erfaringer i anden fase frem til januar 2023 med fokus på tre sammenhængende emner: 1) genopretning og modstandsdygtighed gennem kulturarv i en verden efter pandemien, 2) en mere bæredygtig kulturarv til håndtering af klimakrisen, 3) forvaltning og finansiering: nye roller til lokale og regionale myndigheder. Projektet nyder høj anseelse blandt de deltagende lokale og regionale politiske beslutningstagere.

Under dette emne afholdt det kroatiske formandskab en formandskabskonference i Dubrovnik i februar 2020 med titlen "Styrkelse af det europæiske samarbejde om truet kulturarv" 29 . Rådets konklusioner om risikostyring på kulturarvsområdet blev vedtaget i maj 2020 30 .

Tilpasning af kulturarven til klimaforandringerne

Gruppen under den åbne koordinationsmetode om styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaforandringerne blev ledet af Tyskland. Rapporten færdiggøres sammen med en række anbefalinger i juli 2022. De vigtigste målsætninger har været at identificere og udveksle god praksis og innovative foranstaltninger til beskyttelse af både den materielle og den immaterielle kulturarv set i lyset af klimaforandringerne. I arbejdet indgår en undersøgelse af det bidrag, som kulturarven kan yde til at afbøde og bekæmpe klimaforandringerne i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt.

Gruppen har fokuseret på at undersøge eksisterende og nye trusler og virkninger, drøfte passende tilgængelige tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger og opbygge modstandsdygtighed for kulturarvsaktiverne i et miljø i forandring og samtidig undgå uhensigtsmæssig tilpasning.

På trods af sagens hastende karakter er emnet stadig et nyt fokusområde. Gruppens endelige rapport og anbefalinger er et værdifuldt bidrag til den hårdt tiltrængte debat om emnet og til planlægningen af klimarelaterede foranstaltninger på kulturarvsområdet på europæisk og nationalt plan.

Principper for kvalitet i EU-finansierede interventioner med mulig indvirkning på kulturarven

Efter det europæiske år for kulturarv offentliggjorde Det Internationale Råd om monumenter og steder i 2019 et dokument om europæiske kvalitetsprincipper 31 . Det rumænske formandskab arrangerede formandskabskonferencen "Kvalitetsprincipper for kulturarv" i Sighisoara i april 2019. De europæiske kvalitetsprincipper blev yderligere revideret i november 2020. Peerlæringsprojektet "Kulturarv i praksis" omfattede også en række kvalitetsprincipper. Projektet identificerede god praksis for kvalitet i interventioner på kulturarvsområdet, som er medtaget i listen over god praksis.

Supplerende finansiering på kulturarvsområdet

Kommissionen afholdt en onlineworkshop om supplerende finansiering til kulturarvsområdet den 25.-26. januar 2021. Over 100 personer deltog, herunder repræsentanter fra 22 medlemsstater. Præsentationerne dækkede eksempler på offentlig-private partnerskaber, crowdfunding og fundraising, lotterier, donationer og blandede finansieringskilder. Blandt talerne på højt plan fokuserede Den Europæiske Investeringsbank på, hvordan kulturarven kan gøres attraktiv for private investorer, og Den Europæiske Kulturfond fokuserede på den rolle, filantroper og fonde kan spille. Resultaterne af den forskning, der var blevet foretaget i forbindelse med to EU-finansierede projekter, samt nogle casestudier blev også forelagt. Rapporten 32 fra workshoppen, der indeholder over 100 eksempler på god praksis, er blevet formidlet bredt. Rådet (kultur) havde en orienterende debat om emnet den 18. maj 2021 33 .

3.2.Prioritet B: Samhørighed og trivsel

Social samhørighed

Kommissionen afholdt en onlineworkshop om kultur og social samhørighed den 26.-27. november 2020. Den erstattede gruppen under den åbne koordinationsmetode, der tidligere var planlagt til behandling af emnet. Gruppen kunne ikke nedsættes som planlagt på grund af forsinkelser i arbejdet i den tidligere gruppe under den åbne koordinationsmetode 2017-2018 om social inklusion (som den nye gruppe skulle bygge på) og på grund af restriktioner som følge af covid-19-pandemien. Under arrangementet drøftede over 50 deltagere fra 22 medlemsstater, hvordan man kan fremme social samhørighed gennem kulturen på lokalt og regionalt plan, og man diskuterede bæredygtige, reproducerbare og inkluderende modeller for samarbejde mellem offentlige myndigheder og fagfolk i den kulturelle sektor. Eksperter udvekslede også synspunkter om samspillet mellem kultur og aldring, kultur og trivsel, kulturens rolle med hensyn til at forebygge affolkning af landdistrikterne samt med hensyn til at sætte folk i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Workshoppens baggrundsdokumenter og rapport blev offentliggjort 34 .

Drøftelserne om emnet blev videreført i forbindelse med det portugisiske formandskabs konference om kultur, samhørighed og social indvirkning den 5.-6. maj 2021 i Porto.

Arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet

Under ledelse af Estland offentliggjorde gruppen under den åbne koordinationsmetode om dette emne den 6. oktober 2021 rapporten "En fælles arkitekturkultur — investering i et miljø af høj kvalitet for alle" 35 .

Rapporten er baseret på en samling casestudier, der er blevet indhentet fra flere forvaltningsniveauer i hele Europa og undersøgt af gruppen under den åbne koordinationsmetode i 2020 og 2021. Den indeholder eksempler på bedste praksis og politiske anbefalinger om, hvordan kvalitetskriterierne for arkitektur og bebyggede miljøer kan anvendes. En af konklusionerne er, at "design af høj kvalitet og velovervejede interventioner kan understøtte kulturaktivers liv og autenticitet og forhindre tab af kulturel betydning".

Ud over rapporten er der oprettet en værktøjskasse (tilgængelig på alle officielle EU-sprog) som hjælp til lokale og regionale beslutningstagere ved vurdering af steders og byggeprojekters kvalitet. En afsluttende konference med præsentationer og drøftelser af arbejdet blev afholdt i Graz og Maribor den 6.-8. oktober 2021. Rapporten redegjorde også for Rådets konklusioner om kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet som centrale elementer i initiativet et nyt europæisk Bauhaus 36 , der blev vedtaget i december 2021.

Forståelse af det digitale publikum

Ved udgangen af 2021 offentliggjorde Kommissionen ekspertarbejdet om emnet på platformen Voices of Culture 37 . Målet er at undersøge muligheden for frivillige retningslinjer for indsamling og forvaltning af data om det digitale publikum med særligt fokus på scenekunst (teater, dans, levende musik) og kulturarv (museer, gallerier, historiske bygninger, kulturarvssteder, immaterielle kulturarvsbegivenheder og aktiviteter). Eksperterne brugte de praktiske erfaringer fra perioden med nedlukninger som følge af covid-19-pandemien og drøftede muligheder og udfordringer ved indsamling og forvaltning af data om digitale publikummer i en rapport 38 , der skal forelægges i midten af 2022.

Unge kreative generationer

Efter formandskabets konference "Unge kreative generationer", som Rumænien afholdt i marts 2019 i Bukarest, blev Rådets konklusioner vedtaget i maj 2019 39 .

Medborgerskab, værdier og demokrati

Det finske formandskab arrangerede en formandskabskonference om "Medborgerskab, værdier og demokrati" i Helsingfors i juli 2019.

I december 2021 iværksatte Kommissionen en uafhængig undersøgelse med titlen "Betydningen af borgernes deltagelse i kultur for aktivt medborgerskab og demokrati — politiske erfaringer fra international forskning". Den sammenfatter eksisterende viden og dokumentation om emnet, analyserer de vigtige politiske erfaringer og fremhæver eksempler på vellykkede tiltag fra flere EU-medlemsstater. Den forventes at foreligge i november 2022. 

3.3.Prioritet C: Et økosystem, der støtter kunstnere, fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor og europæisk indhold

Kunstneres status og arbejdsvilkår

Kommissionen offentliggjorde i december 2020 en undersøgelse om status og arbejdsvilkår for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område 40 . Det Europæiske Ekspertnetværk for Kultur og Audiovisuelle Medier udarbejdede undersøgelsen i tæt samarbejde med sektorspecifikke interesseorganisationer. Undersøgelsen er blevet formidlet bredt, bl.a. ved en præsentation i den mellemstatslige komité for UNESCO's konvention af 2005 i februar 2021. Kommissionen videreførte processen ved at indlede en dialog om samme emne under Voices of Culture. Brainstormingrapporten "Status & Working Conditions for Artists, Cultural and Creative Professionals" blev offentliggjort i juni 2021 41 .

Gruppen under den åbne koordinationsmetode "Status og arbejdsvilkår for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område" påbegyndte sit arbejde i september 2021 under ledelse af Østrig og Irland. Eksperter fra kulturministerierne og beskæftigelses-/socialministerierne i alle 27 EU-medlemsstater har deltaget i arbejdet. Gruppen har til formål at undersøge kunstneres og kreative fagfolks arbejdsvilkår og udveksle god praksis, også under hensyntagen til det bredere økosystem, der støtter kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område samt europæisk indhold. Der udarbejdes anbefalinger om emnerne på de kommende gruppemøder. Gruppens rapport forventes at foreligge medio 2023.

Kunstnerisk frihed

Kommissionen afholdt en onlineworkshop om kunstnerisk frihed den 21. oktober 2021 med ca. 60 deltagere fra 20 medlemsstater. På workshoppen deltog talere fra internationale organisationer (FN, UNESCO, Europarådet), medlemsstaterne (Sverige, Spanien), civilsamfundet (Culture Action Europe, Freemuse) og universitetet i Lodz, Polen. På de tre møder var der fokus på a) den aktuelle situation med hensyn til kunstnerisk ytringsfrihed i EU, b) bedste praksis for gennemførelse, fremme og beskyttelse af kunstnerisk ytringsfrihed og c) en retlig ramme til beskyttelse, fremme og gennemførelse af kunstnerisk ytringsfrihed. Rapporten fra workshoppen blev offentliggjort, og dens arbejde skal også danne grundlag for arbejdet med ovennævnte undersøgelse om medborgerskab, værdier og demokrati.

Audiovisuelle samproduktioner

Det rumænske formandskabs konference "Konsolidering af det europæiske samarbejde gennem samproduktioner" blev afholdt i marts 2019 i Bukarest 42 . Den blev efterfulgt af vedtagelsen af Rådets konklusioner om forbedring af den grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner med vægt på samproduktioner i maj 2019 43 . 

Gruppen under den åbne koordinationsmetode blev ledet af Nederlandene med Rumænien som næstformand. Gruppens rapport "Co-productions that shine" 44 blev offentliggjort den 10. marts 2022. Organisationer som European Film Agency Association, Cine-Regio, Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område og Eurimages deltog som observatører. Gruppen konkluderede, at selv om alle samproduktioner følger en målsætning om at forene kræfterne og samarbejde, er status som "officiel" samproduktion afgørende for at få adgang til offentlig støtte. Samproduktioner er nemmere at udbrede og når ud til et bredere publikum end rent nationale værker, og de bidrager samtidig til at styrke talentfulde internationale karrierer. Covid-19-pandemien ændrede karakteren af det audiovisuelle økosystem og samproduktioner og kom til at fungere som katalysator for nye tendenser, hvor betydningen af afbalancerede relationer mellem forskellige aktører blev tydeliggjort. Samproduktioner giver mulighed for at gentænke vores måde at arbejde sammen på for at løse tidens mest markante udfordringer, herunder en nødvendig grøn omstilling af den audiovisuelle sektor.

Musik

Rumænien afholdt en formandskabskonference "Musik sætter Europa i bevægelse — musiksektorens muligheder og udfordringer i den digitale tidsalder" i juni 2019 i Bukarest.

Arbejdsplanen for 2019-2022 omfattede to workshops om musik i 2020. De blev slået sammen til en større onlinekonference, som Kommissionen afholdt den 4.-5. marts 2021 med titlen "Musik sætter Europa i bevægelse: den europæiske musiksektors mangfoldighed og konkurrenceevne". Konferencen havde næsten 100 deltagere — hovedsageligt eksperter fra EU's medlemsstater og repræsentanter for musikbranchen. Drøftelserne i plenum med eksterne talere omfattede møder om konsekvenserne af covid-19, musikkens rolle for den sociale samhørighed og trivsel, musikstreaming og kulturel mangfoldighed samt initiativet Musik sætter Europa i bevægelse 45 . De fire møder blev efterfulgt af en politisk debat udelukkende for eksperter fra medlemsstaterne. Resultaterne er sammenfattet i en rapport, der også dannede baggrund for et særligt møde på det portugisiske formandskabs konference om lanceringen af Et Kreativt Europa i juni 2021.

Flersprogethed og oversættelse

Gruppen under den åbne koordinationsmetode bestod af litterære oversættere, forlag og repræsentanter for finansieringsinstitutioner eller kulturministerier og blev ledet af Frankrig. Gruppen fremlagde sin rapport den 3. februar 2022 46 . Under sit arbejde fokuserede gruppen på oversætternes største udfordringer, herunder erhvervets lave tiltrækningskraft (hovedsagelig på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår), og at markedet for oversatte værker er en skrøbelig økonomi, navnlig for mindre anvendte sprog. I gruppens rapport anbefales foranstaltninger, der kan bidrage til at gøre oversættelsesfaget mere attraktivt, give flere uddannelsesmuligheder og give erhvervet mulighed for at forhandle bedre løn- og arbejdsvilkår. I rapporten anbefales flere offentlige midler til at fremme oversættelsesprojekter og rimelige lønninger gennem en bred tilgang, der dækker hele værdikæden — fra forfattere til boghandlere. Foranstaltninger til fremme af læsning bør også have et stærkt europæisk fokus.

I februar 2022 organiserede det franske formandskab forummet "Innovation, teknologi og multilingvisme" i Lille. Rådets konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder blev vedtaget i april 2022 47 , hvilket også afspejlede anbefalingerne fra gruppen under den åbne koordinationsmetode.

Finansiering og innovation i de kulturelle og kreative sektorer

Under sit formandskab afholdt Rumænien et uformelt møde for kulturministre i Bukarest. Det førte den 16. april 2019 til vedtagelse af Bukarest-erklæringen fra kulturministrene og deres repræsentanter om kulturens rolle for Europas fremtid 48 .

De to statusseminarer, der oprindeligt blev foreslået for at bygge videre på det arbejde, der blev udført under den tidligere arbejdsplan på området, blev slået sammen til et enkelt arrangement med titlen "De kulturelle og kreative sektorers økosystemer: ændrede vilkår". Arrangementet blev afholdt i fællesskab af Kommissionen og projektet Creative FLIP i Bruxelles den 28.-29. januar 2020 49 . Arrangementet samlede næsten 250 interessenter fra de kulturelle og kreative sektorer i hele Europa. Desuden deltog EU's politiske beslutningstagere, repræsentanter for Voices of Culture og det europæiske netværk af kreative knudepunkter. Der blev skabt synergi mellem projekter og politiske beslutninger, og der blev arbejdet på tværs af siloer og fagområder. Deltagerne drøftede også, hvordan anbefalingerne fra de tidligere grupper under den åbne koordinationsmetode "Adgang til finansiering" og "Offentlige politikker for innovation og iværksætteri i de kulturelle og kreative sektorer" og de tværgående rådskonklusioner var blevet gennemført, og hvad der stadig skulle gøres. De deraf følgende anbefalinger er sammenfattet i en brochure, der er blevet bredt formidlet 50 .

3.4.Prioritet D: Ligestilling mellem kønnene

Ligestilling mellem kønnene

Kommissionen iværksatte en uafhængig undersøgelse af kønsskævhederne i de kulturelle og kreative sektorer, som blev offentliggjort i august 2019. En ajourført udgave blev udsendt i september 2020 51 . Det Europæiske Ekspertnetværk for Kultur og Audiovisuelle Medier udarbejdede undersøgelsen i tæt samarbejde med sektorspecifikke interessenter. Rapporten blev forelagt for Rådets Kulturudvalg i oktober 2020 og for gruppen under den åbne koordinationsmetode om ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer i september 2019. Rapporten er blevet bredt formidlet. Desuden har den dannet grundlag for arrangementer om ligestilling mellem kønnene afholdt under det tyske formandskab. Et dialogmøde under Voices of Culture vedrørende ligestilling mellem kønnene blev afholdt med støtte fra Kommissionen den 4.-5. september 2019, hvor Voices of Culture-rapporten 52 blev fremlagt.

Gruppen under den åbne koordinationsmetode om ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer under ledelse af Østrig udvekslede erfaringer med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan kønsskævhederne i de kulturelle og kreative sektorer kan udlignes. Gruppens rapport blev udsendt i juni 2021 53 , og den sætter fokus på centrale udfordringer såsom kønsstereotyper, seksuel chikane, adgang til arbejdsmarkedet og kønsbestemte lønforskelle, adgang til sociale ydelser, adgang til ressourcer, kvinders adgang til lederstillinger og kvindelige iværksættere, dataindsamling, ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen, metoder til kønsbudgetterings- og kønsmainstreaming samt kønssensitivt sprog.

Resultaterne fra gruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode blev første gang forelagt på det portugisiske formandskabs konference om social samhørighed den 5.-6. maj 2021. Det faldt sammen med Kommissionens vedtagelse af strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025. I december 2020 vedtog Tyskland formandskabets konklusioner om ligestilling mellem kønnene inden for kultur, som stort set afspejler eksperternes anbefalinger. Der blev gjort status i april 2022 med henblik på at identificere fremskridt og områder, hvor der er brug for forbedringer.

Erfaringerne fra den åbne koordinationsmetode blev anvendt i et forum om ligestilling mellem kønnene, som det franske formandskab var vært for den 8.-10. marts 2022 i Angers, og som blev afholdt som led i samarbejdet mellem Frankrig og Portugal i 2022.

3.5.Prioritet E: Internationale kulturelle forbindelser

Strategisk tilgang

Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 8. april 2019 54 . I sine konklusioner anerkender Rådet behovet for en tværgående tilgang til kultur, og den sigter samtidig mod at styrke effektiviteten og virkningen af EU's udenrigspolitik ved at integrere internationale kulturelle forbindelser i EU's udenrigspolitiske instrumenter. Rådet opfordrer til bedre politisk koordinering mellem Kommissionens generaldirektorater, medlemsstaterne og kulturelle organisationer, herunder i forbindelse med EU-delegationernes, EU-medlemsstaternes og Kommissionens fælles udvikling af lokale strategier. Det kulturelle samarbejde har fortsat fremmet fælles værdier og Europas enestående kulturelle mangfoldighed som drivkraft for EU's globale indflydelse i verden i form af retfærdige, ligeværdige og langsigtede partnerskaber.

På det slovenske formandskabs arrangement "Future Unlocked!" drøftede man de kulturelle og kreative sektorers indflydelse som forandringsagenter. Arrangementet blev afholdt af udenrigsministeriet den 12.-15. september 2021 som en samlet afholdelse af konferencen på højt plan om kultur i eksterne forbindelser, det kreative forum Ljubljana, topmødet om europæiske kreative industrier og et møde mellem højtstående embedsmænd om internationale kulturelle forbindelser. Det geografiske perspektiv omfattede også Vestbalkan, det sydlige Middelhavsområde og Afrika.

3.6.Prioritet F: Kultur som drivkraft for bæredygtig udvikling

Den kulturelle dimension i en bæredygtig udvikling

Gruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode, der ledes af Finland og Tyskland i fællesskab, har deltagelse af eksperter fra nationale forvaltninger, videnskabelige eksperter, repræsentanter fra UNESCO og andre eksterne eksperter. Rapporten forventes at foreligge i september 2022. Forud for arbejdet blev der i februar 2021 afholdt en dialog under Voices of Culture om emnerne kultur og verdensmålene for bæredygtig udvikling med støtte fra Kommissionen. Dette udmøntede sig i en rapport fra Voices of Culture 55 .

Gruppen under den åbne koordinationsmetode fokuserede på tre emner: 1) at støtte og forbedre integrationen af kulturen i de nationale strategier for bæredygtig udvikling gennem frivillige nationale revisioner, 2) UNESCO's rapporteringsværktøjer, hvor kulturen fremhæves som drivkraft for opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling og 3) bottom-up-projekter, der ledes af interessenter og netværk, hvor kulturelle nøgleaktører arbejder sammen om bæredygtighedsmål og skaber positive resultater. En anden vigtig opgave for gruppen er at komme med input til Kommissionens planlagte rapport om kultur og bæredygtig udvikling, som forventes offentliggjort i andet halvår af 2022, samt at informere om de holdninger og anbefalinger, der skal indgå i sluterklæringen fra UNESCO's Mondiacult-arrangement i Mexico i september 2022. Arbejdet i denne gruppe under den åbne koordinationsmetode har også sammenhæng til det voksende behov for øget integration af kulturen i den strategiske offentlige politikplanlægning, eftersom levevilkårene i samfundene i høj grad er blevet påvirket af både pandemien, klimakrisen og miljøforringelsen.

3.7.Statistikker på kulturområdet

Regelmæssig tilvejebringelse af pålidelige data om kulturområdet er afgørende for en evidensbaseret politikudformning. I arbejdsplanen fremhæves statistikker på kulturområdet som en tværgående prioritet, der skal overvejes i overensstemmelse hermed. Eurostat leverer harmoniserede data på EU-plan og ajourfører sit særlige webafsnit om statistikker på kulturområdet, når nye data foreligger efter gennemførelse af relevante europæiske undersøgelser. I 2020-2021 gennemførte Eurostat tre spørgeskemaundersøgelser om musik-, kulturarvs- og bogsektoren for de nationale statistiske kontorer. Formålet var at indsamle alternative datakilder på nationalt plan. Eurostats arbejdsgruppe om kulturstatistik informeres og høres regelmæssigt, så den kan bidrage til at forbedre kulturstatistikkernes kvalitet og videreudvikle dem.

I midten af 2020 iværksatte Kommissionen en forslagsindkaldelse vedrørende "Måling af de kulturelle og kreative sektorer i EU" med henblik på at gennemføre et pilotprojekt foreslået af Europa-Parlamentet i 2019. Målet er at etablere rammerne for måling af de nævnte sektorer og afhjælpe datamangler på Eurostat-niveau. Projektet forventes afsluttet i december 2022.

Som opfølgning på gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende oprettelsen af et europæisk musikobservatorium 56 under initiativet Musik sætter Europa i bevægelse er visse datarelaterede aktiviteter blevet integreret i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder. Andet statistisk arbejde, der er beskrevet i undersøgelsen, er medtaget i den sektorspecifikke indkaldelse for 2022 om musik under Horisont Europa ("Et konkurrencedygtigt, retfærdigt og bæredygtigt europæisk musikøkosystem").

3.8.Digitalisering 

De kulturelle og kreative sektorers og industriers redskaber til at skabe, producere, udvælge og dele indhold er i stigende grad digitale, og det giver enorme muligheder for, at sektoren kan vokse og eksperimentere, nytænke metoder til at nå bredere ud til traditionelle og vanskeligt tilgængelige publikumsgrupper og øge den kulturelle deltagelse. Covid-19-pandemien har fremskyndet den digitale omstilling. Derudover har krisen gjort de eksisterende udfordringer vedrørende en retfærdig digital omstilling endnu mere synlige. Nogle af de problemstillinger, der skal løses for at sikre, at den digitale omstilling gavner europæiske kulturelle aktører og borgere, er: i) omkostninger ved adgang til teknologi, ii) mangel på (digitale og dataforvaltnings-) færdigheder, iii) uretfærdig fordeling af indtægter til digitale anvendelser, iv) afhængighed af eksterne platforme, v) store udbyderes dominerende position, vi) fremme og bevarelse af den kulturelle mangfoldighed, vii) mangel på infrastruktur/tjenester i udvalgte sektorer og viii) den digitale kløft. Nogle af problemstillingerne indgår som centrale dele af arbejdsplanen på kulturområdet og i dele af Kommissionens og medlemsstaternes digitale politiske arbejde inden for deres respektive kompetenceområder.

4.VURDERING AF ARBEJDSPLANEN: arbejdsmetoder

For alle de planlagte aktioner er de arbejdsmetoder, der skal anvendes, også fastlagt i arbejdsplanen. Det omfatter følgende: Grupper under den åbne koordinationsmetode, konferencer, peerlæringsprojekter, undersøgelser, workshops, statusmøder, ekspertgrupper, rådskonklusioner og uformelle møder mellem kulturministrene 57 .

Arbejdsplanen omfattede i alt otte grupper under den åbne koordinationsmetode. Gruppen under den åbne koordinationsmetode om social samhørighed blev imidlertid omdannet til en onlineworkshop. På grund af covid-19-krisen var der behov for nogle yderligere og mindre tilpasninger, herunder omorganisering af nogle af de ti planlagte konferencer, workshops (to workshops blev slået sammen, fire blev udskudt) og peerlæringsaktiviteter (to blev slået sammen).

I deres besvarelse af Kommissionens undersøgelse angiver et stort flertal af medlemsstaterne, at de nuværende arbejdsmetoder er egnede til at opfylde ambitionerne i arbejdsplanen. De angiver, at grupperne under den åbne koordinationsmetode er den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode efterfulgt af workshops. Konferencer, undersøgelser, statusmøder og peerlæring blev vurderet som mindre anvendelige. På baggrund af fordele og begrænsninger ved den enkelte arbejdsmetode blev der fremsat nogle få forslag til andre arbejdsformater, som kunne tilføjes i fremtiden (se afsnit 6 i denne rapport).

4.1.Den åbne koordineringsmetode 

Den åbne koordinationsmetode, som er en fleksibel og ikke-bindende ramme, var fortsat en vigtig arbejdsmetode i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsplanen, og den lettede det strukturerede samarbejde mellem medlemsstaterne. Arbejdet i de enkelte grupper under den åbne koordinationsmetode blev tilpasset til en af prioriteterne i arbejdsplanen. Det nye ved arbejdsplanen var, at gruppernes mandater blev fastlagt af Kommissionen og derefter godkendt af Rådets Kulturudvalg. Det gav grupperne klare rammer og et klart fokus. Medlemsstaterne ser positivt på denne tilgang.

Grupperne under den åbne koordinationsmetode afholdt i gennemsnit seks formelle møder (de fleste online), som alle var tilrettelagt af Kommissionen. Nogle af grupperne afholdt ekstra uformelle møder og arbejdsmøder. Nogle af dem blev også opdelt i undergrupper for at arbejde med underemner. Denne arbejdsmetode omfatter mellem 25 og 50 eksperter pr. gruppe fra i gennemsnit ca. 23 medlemsstater. Gruppernes arbejde varer typisk 1-2 år inklusive færdiggørelse af rapporten. En af rapporterne under den åbne koordinationsmetode omfattede som en nyhed en webside med casestudier, materialer til download og podcasts. Det betød dog en øget arbejdsbyrde for eksperterne og Kommissionen.  

Tre ud af syv grupper under den åbne koordinationsmetode involverede partnerlande såsom Schweiz, Norge og Island. Medlemsstaterne angiver, at samarbejdet med lande uden for EU i grupperne under den åbne koordinationsmetode er nyttigt, og de giver også udtryk for, at de er åbne for Vestbalkans deltagelse i relevante emner.

Ifølge undersøgelsen sætter medlemsstaterne stor pris på den åbne koordinationsmetode som arbejdsmetode, men de anerkender samtidig gruppernes arbejdsbyrde i forbindelse med rapporteringskravene. Medlemsstaterne finder rapporterne under den åbne koordinationsmetode og selve møderne vigtige. Alligevel synes rapporterne kun at have begrænset direkte indflydelse på politikudformningen og interessenternes praksis. Undersøgelsen viser også, at langt de fleste medlemsstater ikke anvendte mere end fem ud af de ti rapporter under den åbne koordinationsmetode (anført) i politikudformningen på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Ikke desto mindre angav medlemsstaterne også flere konkrete eksempler på rapporter under den åbne koordinationsmetode, der har indflydelse på politikudformningen på nationalt plan, f.eks. i forbindelse med udvikling af strategier og reformer eller oprettelse af nye organisationer.

4.2.Distribution og formidling af resultaterne af arbejdsplanen

Ifølge undersøgelsen mener de fleste medlemsstater ikke, at der er behov for, at der i arbejdsplanen skal angives bindende distributionstiltag. Der er allerede udviklet en række aktiviteter, f.eks. oversættelse af rapporter, offentliggørelse af oplysninger på statslige websteder og platforme, konferencer, drøftelser og workshops, der understøtter den offentlige debat om emner vedrørende resultaterne af arbejdsplanen.

Erfaringen viser, at der er investeret meget arbejde og ekspertise i at gennemføre andre tiltag i arbejdsplanen. For at øge arbejdets indvirkning på politikudformningen og interessenternes praksis forekommer det mest hensigtsmæssigt at øge distribution og formidling af resultaterne af den åbne koordinationsmetode og andre resultater af arbejdsplanerne i medlemsstaterne på en målrettet og intelligent måde. Dette bør omfatte alle administrative niveauer, interessentorganisationer, faglige sammenslutninger, pressen osv. Med henblik herpå bør den åbne koordinationsmetode og andre resultater af arbejdsplanen være af høj standard og egnet til brug for politiske beslutningstagere. Selv om rapporterne har et vigtigt indhold, kan de være komplekse, lange og vanskelige at omsætte i praksis. For at maksimere udnyttelsen skal de indeholde klare og konkrete politiske anbefalinger understøttet af relevant dokumentation. De skal være kortfattede og skrevet i et neutralt, ikke-akademisk sprog, der er forståeligt for lægfolk, så de kan omsættes i praksis. Der bør opfordres til udarbejdelse af kortere og mere målrettede rapporter indeholdende et resumé med de vigtigste resultater. Det vil også bidrage til at sætte fart i oversættelses- og kommunikationsprocesserne.

4.3.Kulturinteressenter

Kulturorganisationer og -interessenter har i højere grad end tidligere været involveret i gennemførelsen af arbejdsplanen på kulturområdet, navnlig på grund af pandemien. Det har betydet, at flere arrangementer og drøftelser afholdes online, og har også fået de kulturelle og kreative sektorer til at handle i fællesskab på EU-plan og tale med én stemme for at imødekomme sektorernes behov (f.eks. fælles offentlige erklæringer). Inddragelsen af interessenter er også beskrevet i andre dele af dette dokument.

I overensstemmelse med den nye europæiske kulturdagsorden har Kommissionen yderligere styrket sin strukturerede dialog med civilsamfundet om kultur. Kommissionen igangsatte en ny række Voices of Culture-aktiviteter fra 2019-2022 om aktuelle emner og i overensstemmelse med arbejdsplanens prioriteter. De omfattede: kulturens rolle i ikke-bymæssige områder i EU 58 , ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer (i sammenhæng med den åbne koordinationsmetode), mål for kultur og bæredygtig udvikling (i sammenhæng med den åbne koordinationsmetode), status og arbejdsvilkår for kunstnere, kulturarbejdere og kreative fagfolk (i sammenhæng med den åbne koordinationsmetode), internationale kulturelle forbindelser (bidrag til drøftelsen af mødet på højt embedsmandsplan under det franske formandskab) 59 . Der er opnået større synergi, herunder møder, hvor deltagere i den åbne koordinationsmetode og Voices of Culture mødes for at formidle resultater og rapporter.

Desuden har Kommissionen udarbejdet yderligere målrettede sektordialoger om kultur, navnlig om kulturarv (ekspertgruppen vedrørende kulturarv) og musik (Musik sætter Europa i bevægelse). I henhold til EU's pagt for færdigheder 60 og i overensstemmelse med EU's industristrategi mobiliserede Kommissionen også interessenterne for at etablere et storstilet partnerskab om færdigheder i økosystemet for de kulturelle og kreative industrier 61 .

Der ønskes stadig en bredere kontakt mellem interessenter og civilsamfundet og en bedre gennemførelse af arbejdsplanen, hvilket medlemsstaterne også gav udtryk for i undersøgelsen.

5.VURDERING AF ARBEJDSPLANEN: politiske resultater

Ud over de prioriteter på kulturområdet, der er fastsat under de enkelte EU-formandskaber, er det under arbejdsprogrammet på kulturområdet allerede planlagt fra begyndelsen at vedtage flere (mulige) rådskonklusioner med forudgående teknisk arbejde — grupper under den åbne koordinationsmetode, undersøgelser og workshops (dynamisk rullende dagsorden). Medlemsstaterne angav i deres besvarelse af undersøgelsen, at sammenhængen mellem resultaterne af arbejdsplanen og det roterende formandskabs arbejde var nyttig. Sammenkoblingen mellem eksperternes og de akademiske kredses arbejde og de håndgribelige politiske resultater har vist sig at være gavnlig med hensyn til at opfylde centrale prioriteter, og denne del bør styrkes i fremtiden. Det førte til følgende rådskonklusioner:

-Unge kreative generationer, vedtaget i maj 2019 under det rumænske formandskab

-Forbedring af europæiske audiovisuelle værkers grænseoverskridende udbredelse, vedtaget i maj 2019 under det rumænske formandskab

-Risikostyring på kulturarvsområdet, vedtaget i maj 2020 under det kroatiske formandskab

-Ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer, vedtaget i december 2020 under det tyske formandskab (formandskabets konklusioner) 62

-Kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet som centrale elementer i det nye europæiske Bauhaus-initiativ, vedtaget i december 2021 under det slovenske formandskab

-Styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder, vedtaget i april 2022 under det franske formandskab.

Nye spørgsmål, der er af stor relevans for kulturpolitik, og som påvirker de kulturelle og kreative sektorer i Europa (f.eks. det ødelæggende jordskælv i Zagreb i marts 2020, det stigende momentum i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, covid-19-pandemien og genopretningsprocessen), har derudover ført til, at de respektive formandskaber har arbejdet med politiske løsninger og resultater på følgende områder:

-Den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling, vedtaget i november 2019 under det finske formandskab (Rådets resolution) 63

-Ændring af arbejdsplanen på kulturområdet (2019-2022), vedtaget i maj 2020 under det kroatiske formandskab

-De kulturelle og kreative sektorers genopretning, modstandsdygtighed og bæredygtighed, vedtaget i maj 2021 under det portugisiske formandskab 64 .

Formandskaberne har iværksat en række arrangementer på højt plan vedrørende arbejdsplanens prioriteter og den politiske dagsorden. De er imidlertid ikke opført i arbejdsplanen. Arrangementerne omfatter:

-uformelle møder mellem kulturministrene for at beskytte Europas fælles kulturarv og løse konsekvenserne af covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine

-møder på højt embedsmandsplan inden for internationale kulturelle forbindelser tilrettelagt af/i samarbejde med udenrigsministerierne i september 2020, september 2021 og april 2022

-formandskabets konferencer og arrangementer, f.eks. om beskyttelse af kulturarven og multilateralisme i november 2020, om kulturelt demokrati i april 2021, og om risici vedrørende kulturarv, museer, arkiver og arkitektur i marts 2022.

De mange politiske resultater, der er opnået under denne — og de tidligere — arbejdsplaner på kulturområdet, peger på behovet for at gøre status over og vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfølgningen på resultaterne, anbefalingerne og opfordringerne i den nationale og europæiske politikudformning.

6.KONKLUSION: overvejelser om bedre rammer og nye prioriteter

Covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine har sendt chokbølger gennem vores samfund. De to begivenheder har haft en dybtgående indvirkning på kulturen, de kulturelle og kreative sektorer og kunstneres og kulturarbejderes liv og arbejdsvilkår. Covid-19-krisen har også tydeliggjort, hvor uvurderlig kulturen er for Europa og for samfundenes modstandsdygtighed og borgernes trivsel. Situationen i Ukraine viser også, hvor vigtig kulturen er som udtryk for vores europæiske værdier. Globalt set er kulturens og de kulturelle og kreative sektorers systemiske betydning som positive drivkræfter for en bæredygtig samfundsmæssig omstilling blevet bekræftet. I mellemtiden står kulturen stadig over for de samme store udfordringer som tidligere, f.eks. klimaforandringer, digitalisering og arbejdsvilkår.

Den nye fase af EU-samarbejdet om kultur fra 2022 og fremefter bør ses i lyset af denne udvikling og bør afspejle det øgede fokus på kulturen som drivkraft bag menneskelig modstandsdygtighed og kollektiv bæredygtighed. Sideløbende med en ny arbejdsplan på kulturområdet kan en mere integreret EU-ramme for samarbejde på kulturområdet derfor sætte medlemsstaterne og Kommissionen i stand til at sætte ind over for eksisterende og nye udfordringer på en samordnet måde. Det vil forbedre kultursamarbejdet, samtidig med at nærhedsprincippet og den nationale/regionale mangfoldighed respekteres til fulde. Det vil skabe sammenhæng mellem flere kulturpolitiske værktøjer og samtidig sikre synergi med større initiativer og sammenhæng med EU's fonde og programmer. Denne tilgang vil gøre kulturpolitikken mere tilgængelig på EU-plan og forbedre dens synlighed, virkning og EU-merværdi og skabe fordele, der er mere håndgribelige for de kulturelle og kreative sektorer.

I Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra 2020 65 blev det anbefalet "at forbedre EU's nuværende strategiske ramme for kulturområdet, herunder strategiske og operationelle målsætninger", og det synspunkt deles i vid udstrækning af Rådet i Rådets efterfølgende konklusioner 66 . Behovet for øget koordinering af EU's politikudformning og støtte til kultur, kulturarv og de kulturelle og kreative sektorer blev også nævnt i Europa-Parlamentets beslutning om kulturel genopretning af Europa 67 . En tværgående og overordnet ramme for revitalisering og nytænkning af Europa gennem kulturen er også en tilbagevendende opfordring fra civilsamfundet 68 . I undersøgelsen til denne rapport gav flere medlemsstater udtryk for klar støtte til en styrkelse af EU's kulturpolitiske rammer, mens andre fortsat var mere tilbageholdende.

Blandt prioriteterne i den nuværende arbejdsplan på kulturområdet fastholder forholdet mellem kulturen og bæredygtighedsværdier den fulde relevans fremover, både bæredygtig udvikling i bred forstand og inden for specifikke emner såsom klimaforandringer (herunder en grønnere kultursektor) og trivsel. I meddelelsen om det nye europæiske Bauhaus 69 fremhæves kulturens fundamentale rolle med hensyn til at løse udfordringer vedrørende bæredygtighed og støtte en positiv samfundsmæssig omstilling. Der er behov for fortsat fokus på klimaforandringerne og miljøet for at håndtere og afbøde de største risici og udfordringer for kultur- og naturarven på den ene side og bygge videre på kulturens og kunstens rolle som en del af de adfærdsmæssige og mentale tilpasninger til klimaforandringerne og miljøforringelserne (såsom kunstens evne til at omdefinere menneskelig interaktion med naturen) på den anden side.

Genopretningen og modstandsdygtigheden i de kulturelle og kreative sektorer og industrier efter covid-19 er fortsat af afgørende betydning og bør prioriteres. Det kan ske i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten i medlemsstaterne og den mulighed, den giver for at udveksle bedste praksis og identificere fælles hindringer. Der skal anlægges et bredere fokus end modstandsdygtighed alene (dvs. evne til at tilpasse sig chokvirkninger), og sektorerne skal forberedes bedre på fremtidige udfordringer. Den digitale omstillings indvirkning på den kulturelle og kunstneriske mangfoldighed — forretningsmodeller, relationen til publikum og ændringer i koncepter, produktion og forbrug — er også fortsat relevant.

Status, arbejdsvilkår og sociale vilkår samt kulturarbejderes og kreative fagfolks modstandsdygtighed er tydeligvis fortsat vigtige anliggender i EU-samarbejdet i de kommende år. Kunstneres arbejdsvilkår er blevet dramatisk forværret som følge af covid-19-krisen. Medlemsstaterne har i stigende grad lagt vægt på emnet, herunder i drøftelserne på EU-plan. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning fra oktober 2021 Kommissionen til "at foreslå en europæisk status for kunstnere, der fastlægger en fælles ramme for arbejdsvilkår og minimumsstandarder, der er fælles for alle EU-lande" 70 . Kommissionen støtter ambitionerne på området.

I lyset af erfaringerne fra krisen bør der desuden sættes fornyet fokus på det arbejde, der er gjort for at styrke den sociale samhørighed og udvide adgangen til kultur. For eksempel er kulturens og kunstens indvirkning på trivsel og mental sundhed, adgang til kultur og kreativitet for personer med handicap (som tilskuere og også som kunstnere og skabere) og den vedvarende asymmetri mellem land og by i adgangen til kultur aktuelle spørgsmål, som endnu ikke er blevet behandlet i tilstrækkelig grad i drøftelserne om EU's kulturpolitik. Ligeledes vil fremme af inklusion og ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme gennem kultur være et emne af interesse, navnlig under hensyntagen til henstillingerne i Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme 71 . De fremskridt, der er gjort med hensyn til ligestilling mellem kønnene i sektorerne, kan nu videreføres ved at fokusere på indsamling af kønssensitive data, som er en af de vigtigste anbefalinger fra den åbne koordinationsmetode.

Et vigtigt emne, der kræver yderligere koordinering, er ulovlig handel med kulturgoder. I henhold til EU-strategien for bekæmpelse af organiseret kriminalitet skal Kommissionen fremlægge en handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder inden udgangen af 2022. Der forventes at være gode muligheder for at udveksle god praksis og peerlæring mellem forskellige medlemsstater på området. En anden prioritet, der skal udvikles yderligere, er den strategiske tilgang til EU's internationale kulturelle forbindelser, som fortjener øget fokus, navnlig i betragtning af de mange forskellige organer, der er involveret i dette politikområde, og behovet for en samordnet indsats, navnlig indarbejdelse af kulturen i andre politikker og programmer. Forholdet mellem kultur, demokrati, kulturelle rettigheder og sammenhængen til uddannelsesområdet står også højt på de fleste medlemsstaters dagsorden.

Arbejdsmetoderne i arbejdsplanen bør udvikles i fremtiden, herunder planlægning og gennemførelse af foranstaltninger baseret på den rullende dagsorden. Nogle arbejdsmetoder, herunder den åbne koordinationsmetode på kulturområdet, kunne tages op til fornyet overvejelse for at sikre enklere og mere effektive procedurer. Der kunne overvejes mere lempelige processer med færre rapporteringskrav, f.eks. flere forsøgs- og pilottype-foranstaltninger, samt mere kortvarige målrettede arbejdsgrupper. Mere ekspertarbejde samt uformelle møder i Kulturudvalget, møder i tænketanke eller fælles møder i Rådets forberedende organer kan også give mulighed for en mere indgående drøftelse af vigtige spørgsmål. Nye arbejdsmetoder, som foreslået af medlemsstaterne, f.eks. møder mellem generaldirektører for kultur, kan også forbedre den politiske udbredelse af resultaterne på nationalt plan. Man bør støtte et større fokus på sektorspecifikke udfordringer med tilsvarende arbejdsstrukturer, der samler eksperter fra europæiske og nationale niveauer samt kultursektoren. Den næste arbejdsplan kunne også eksplicit omhandle tredjelandes deltagelse i gennemførelsen af foranstaltninger.

En ny fase i kultursamarbejdet på EU-plan er også en mulighed for at sikre et større direkte engagement i de kulturelle og kreative sektorer. En ny EU-ramme for kultursamarbejde under hensyntagen til de gældende principper kunne sikre et mere struktureret og inkluderende samarbejde mellem offentlige myndigheder og de kulturelle og kreative sektorer på EU-niveau med anvendelse af de dialogformater, som Kommissionen har fastlagt.

______

BILAG: Undersøgelse om gennemførelsen af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 — Analyse af EU-medlemsstaternes besvarelser

(1)

      Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022

(2)

     Meddelelser fra Kommissionen om En europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden og om En ny europæisk kulturdagsorden

(3)

      Det europæiske handlingsprogram for kulturarv  

(4)

      Rapport: Vurdering af det europæiske år for kulturarv 2018

(5)

      Fælles meddelelse — En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser

(6)

     Ligesom Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2015-2018 , der gik forud for den aktuelle arbejdsplan .

(7)

      Websted: Reaktion på coronavirus til støtte for de kulturelle og kreative sektorer

(8)

      Websted: Platformen Creatives Unite

(9)

      Meddelelse fra Kommissionen — EU-retningslinjer for en sikker genoptagelse af aktiviteter i de kulturelle og kreative sektorer — Covid-19  

(10)

      Websted: Den europæiske industristrategi  

(11)

     Analysen af Covid-19-krisens indvirkning på de kulturelle og kreative industrier samt af forskellige risici og behov for en bæredygtig genopretning heraf er blevet vurderet sammen med andre industrielle økosystemer i de årlige rapporter om det indre marked i 2021 og 2022

(12)

      Tematisk analyse af genopretnings- og resiliensfaciliteten — Kultur

(13)

      Forordning EU 2021/818 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)

(14)

      Forordning EU 1295/2013 om oprettelse af Horisont Europa   Rådets afgørelse om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa (herunder et selvstændigt interventionsområde for kulturarv og de kulturelle og kreative industrier).

(15)

      Websted: CulturEU's finansieringsvejledning  

(16)

      EU's strategiske dagsorden for 2019-2024

(17)

     En anden vigtig udvikling på det institutionelle område var Det Forenede Kongeriges udtræden af EU den 31. januar 2020, hvilket har påvirket de kulturelle og kreative sektorer, industrier og markeder på begge sider.

(18)

      Websted: Det nye europæiske Bauhaus

(19)

      Websted: Det europæiske år for unge 2022

(20)

      Websted: Den europæiske dagsorden for færdigheder

(21)

      G20-ledernes Rom-erklæring

(22)

      Websted: FN's resolution om kultur og bæredygtig udvikling  

(23)

      Erklæring fra de europæiske ministre med ansvar for kultur og audiovisuelle medier vedtaget på mødet i Angers den 7. og 8. marts 2022

(24)

      EU-civilbeskyttelsesmekanismen (europa.eu)

(25)

      Rådets konklusioner om ændring af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022

(26)

     A) bæredygtighed i kulturarven, B) samhørighed og trivsel, et økosystem, der støtter kunstnere, fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor og europæisk indhold, C) ligestilling mellem kønnene, D) internationale kulturelle forbindelser, E) den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling. Desuden defineres digitalisering og kulturstatistikker som vigtige tværgående anliggender.

(27)

     Den åbne koordinationsmetode er en form for mellemstatsligt politisk samarbejde, der ikke resulterer i bindende lovgivningsmæssige EU-foranstaltninger, og som ikke kræver, at EU-landene indfører ny lovgivning eller ændrer den eksisterende lovgivning.

(28)

      Websted: Kulturarv i praksis — en samling caseundersøgelser og udvalgte eksempler på god praksis i kvalitetsinterventioner vedrørende kulturarv

(29)

      Websted: Formandskabets konference om styrkelse af det europæiske samarbejde om truet kulturarv

(30)

      Rådets konklusioner om risikostyring på området kulturarv

(31)

      ICOMOS Manual: europæiske kvalitetsprincipper for EU-finansierede interventioner med indvirkning på kulturarven

(32)

      Rapport fra workshoppen: Supplerende finansiering på kulturarvsområdet  

(33)

      Websted: Uddannelse, ungdom, kultur og sport, 17.-18. maj 2021

(34)

      Rapport fra workshop Workshop om kultur og social samhørighed

(35)

      Rapport fra gruppen under den åbne koordinationsmetode: En fælles arkitekturkultur

(36)

      Rådets konklusioner om kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet som centrale elementer i initiativet om et nyt europæisk Bauhaus

(37)

      Websted: Voices of Culture group on (Re)-Engaging digital audiences in the cultural sectors

(38)

      Rapport fra Voices of Culture: (Re)-Engaging digital audiences in the cultural sectors

(39)

      Rådets konklusioner om unge kreative generationer

(40)

      Undersøgelse: The status and working conditions of artists and cultural and creative professionals

(41)

      Rapport fra Voices of Culture: Status and working conditions for artists, cultural and creative professionals

(42)

      Websted: Formandskabets konference om konsolidering af det europæiske samarbejde gennem samproduktioner

(43)

      Rådets konklusioner om forbedring af den grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner med vægt på samproduktioner

(44)

      Rapporten fra gruppen under den åbne koordinationsmetode: Co-productions that shine  

(45)

      Musik sætter Europa i bevægelse | Kultur og kreativitet (europa.eu) .

(46)

      Rapporten fra gruppen under den åbne koordinationsmetode: "Oversættere på omslaget"

(47)

      Rådets konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder

(48)

      Bukarest-erklæringen fra kulturministrene om kulturens rolle i opbygningen af Europas fremtid

(49)

      Websted: Konferencen Flipping the Odds om økosystemer i de kulturelle og kreative sektorer, finansiering, innovation, iværksætteri og generel støtte

(50)

      Konklusioner fra konferencen: Flipping the Odds om økosystemer i de kulturelle og kreative sektorer, finansiering, innovation, iværksætteri og generel støtte  

(51)

      Undersøgelse: Manglende ligestilling i de kulturelle og kreative sektorer

(52)

      Rapport fra Voices of Culture: Ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer

(53)

      Rapporten fra Det Fælles Forskningscenter: Ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer

(54)

      Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme  

(55)

      Rapport fra Voices of Culture: Kulturen og målene for bæredygtig udvikling

(56)

      Gennemførlighedsundersøgelse med henblik på oprettelse af et europæisk musikobservatorium

(57)

     I arbejdsplanen er dialog med civilsamfundet, pilotprojekter, fælles initiativer med internationale organisationer og Det Europæiske Kulturforum også nævnt som eksempler på arbejdsmetoder, der kan anvendes. Sidstnævnte har imidlertid ikke været knyttet til gennemførelsen af en arbejdsplan.

(58)

      Rapport fra Voices of Culture: Kulturens rolle i ikke-bymæssige områder i Den Europæiske Union

(59)

      Rapport fra Voices of Culture: Internationale kulturelle forbindelser

(60)

      Websted:   En pagt for færdigheder — Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion .

(61)

     Partnerskabet skal bidrage til og supplere den støtte, der allerede er til rådighed for industrien til omskoling og opkvalificering, herunder gennem flere EU-finansieringsinstrumenter og programmet Et Kreativt Europa.

(62)

      Formandskabets konklusioner om ligestilling mellem kønnene på kulturområdet

(63)

      Rådets resolution om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling

(64)

      Rådets konklusioner om de kulturelle og kreative sektorers genopretning, modstandsdygtighed og bæredygtighed

(65)

      Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 08/2020 om EU's investeringer i kultursteder

(66)

      Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 08/2020

(67)

      Europa-Parlamentets beslutning om kulturel genopbygning af Europa  

(68)

     Eksempel: Culture Action Europe, Den Europæiske Kulturfond og Europa Nostra: En kulturpagt for Europa (2020), #CulturalDealEU Campaign

(69)

      Meddelelse fra Kommissionen om det nye europæiske Bauhaus

(70)

      Europa-Parlamentets beslutning om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU

(71)

      Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2022

COM(2022) 317 final

BILAG

til

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022

Undersøgelse om gennemførelsen af
arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022

Analyse af EU-medlemsstaternes besvarelser

Bilag til Kommissionens rapport
om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022

Resumé af undersøgelsesresultaterne

Kommissionen gennemførte en høring blandt medlemsstaterne om gennemførelsen af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (WP) i form af en spørgeskemaundersøgelse, der blev udsendt via IT-værktøjet EUSurvey. Undersøgelsen omfattede skalaspørgsmål (besvarelse på en skala fra 1 til 6), ja/nej-spørgsmål og kvalitative spørgsmål med åben tekstbesvarelse. Besvarelserne kunne indsendes frem til den 28. januar 2022.

Kommissionen forelagde et sammendrag af besvarelserne af undersøgelsen for Rådets Kulturudvalg på mødet den 10. februar 2022.

Dette dokument indeholder en analyse af besvarelserne opbygget efter samme struktur som undersøgelsen. Dataanalysen blev bistået af det europæiske netværk af eksperter på kulturområdet 1 .

1.Prioriteter i arbejdsplanen for kultur

I arbejdsplanen på kulturområdet for 2019-2022 fastsættes seks tematiske prioriteter.

Medlemsstaterne blev bedt om at vurdere relevansen af prioriteterne for kulturpolitikken på EU-niveau og landeniveau. De 27 svar viser, at tre prioriteter anses for at være af størst relevans for kulturpolitikken på EU-plan: 1) bæredygtighed i kulturarven, 2) kultur som drivkraft for bæredygtig udvikling og 3) et økosystem til støtte for kunstnere, kulturarbejdere og kreative fagfolk samt europæisk indhold.

Figur 1: Rangordning af de seks nuværende prioriteter i arbejdsplanen på kulturområdet for 2019-2022, alt efter hvor relevante de er/var for kulturpolitikken på EU-niveau og landeniveau

 
Den tematiske prioritet "Et økosystem til støtte for kunstnere, kulturarbejdere og kreative fagfolk samt europæisk indhold" indtog førstepladsen med hensyn til relevans for kulturpolitikken på nationalt plan efterfulgt af de tematiske prioriteter "Bæredygtighed i kulturarven" og "Samhørighed og trivsel".

Den tematiske prioritet "Kultur som drivkraft for bæredygtig udvikling" anses for at være mere relevant på EU-niveau end på landeniveau. "Ligestilling mellem kønnene" og "Internationale kulturelle forbindelser" anses for at være de mindst relevante på begge niveauer. Kun to af de seks tematiske prioriteter synes at blive opfattet som mere relevante på det nationale niveau. Det kan fortolkes som et tegn på, at arbejdsplanen kan være et instrument, der er mere egnet til politikudformning på europæisk plan end på nationalt plan.

2.Merværdi ved arbejdsplanerne for kultur

For medlemsstaterne synes arbejdsplanernes merværdi primært at bestå i, at de bidrager til at styrke kulturens plads og rolle i andre politikker og programmer, og at de danner grundlag og giver inspiration til at udbrede kulturpolitikken til nye områder. På den anden side anses arbejdsplanerne for at give lavest merværdi med hensyn til at forbedre evaluering og gennemførelse af kulturpolitikken på nationalt plan.

Figur 2: Rangordning af de forskellige aspekter af arbejdsplanernes merværdi på de nationale/subnationale niveauer

 
I undersøgelsen fik repræsentanterne for medlemsstaterne mulighed for at angive deres synspunkter og forslag om merværdien af arbejdsplanerne for den nationale og subnationale politik. De fleste af de tolv repræsentanter, der besvarede punktet, angav, at: 1) arbejdsplanerne kan give inspiration til kulturpolitiske reformprocesser og være retningsgivende for udviklingen af ny politik på nationalt plan, da udfordringerne ofte er de samme i medlemsstaterne, selv om konteksten kan være forskellig, 2) arbejdsplanerne sikrer en bredere horisont, et generelt billede samt værdi i drøftelserne af horisontale spørgsmål såsom miljø, køn, digital omstilling og mobilitet på EU-plan, 4) arbejdsplanerne øger sammenhængen mellem finansiering og politikudformning, 5) arbejdsplanerne bidrager til at konsolidere de eksisterende rammer og opridse nye prioriteter, og de har stor indvirkning på indarbejdelse af kulturen i andre politikområder, navnlig ved at forbedre det interinstitutionelle samarbejde, 6) arbejdsplanerne kan skabe opmærksomhed om spørgsmål, der enten tages som en selvfølge eller kun får lov at fylde marginalt i den nationale politik, og styrke tværsektorielt samarbejde, medskabelse og mobilitet for mindre lande eller regioner og til sidst 7) at arbejdsplanernes vigtigste funktion ikke er at evaluere den offentlige politik, men at fremme tilgængeligheden af og adgangen til kultur.

Der blev lagt særlig vægt på den rolle, som grupperne under den åbne koordinationsmetode spiller, hvilket har givet alle medlemsstater mulighed for at deltage i gensidig udveksling og læring, udveksling af bedste praksis og interaktion med eksperter om spørgsmål af fælles interesse. Respondenterne i undersøgelsen angav, at der er udviklet fællesskaber og netværk som følge heraf. En respondent fremhæver, at merværdien af en åben koordinationsmetode afhænger af, i hvor høj grad emnerne under den åbne koordinationsmetode vedrører en medlemsstats politiske prioriteter.

Nogle respondenter fremsatte forslag vedrørende overførbarhed, effektiv kommunikation og overvejelser om arbejdsplanernes vigtigste temaer og resultater på nationalt og subnationalt plan og understregede, at der er behov for en særlig indsats på dette område. Det andet vigtige forslag vedrører evalueringsrammer, der kan indgå i den fremtidige arbejdsplan som en del af en metodisk tilgang til overvågning af gennemførelsen.

Et særskilt spørgsmål satte fokus på arbejdsplanernes merværdi for det kulturpolitiske samarbejde. Resultaterne viser, at samarbejdsdimensionen af arbejdsplanerne synes at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. På nationalt plan kan effekten være, at samarbejdet med andre offentlige myndigheder og sektorer forbedres. Forbedring af samarbejdet med interessenter eller mellem myndigheder på forskellige administrative niveauer i medlemsstaterne synes mindre udpræget.

Figur 3: Rangordning af de forskellige aspekter af arbejdsplanens merværdi for det kulturpolitiske samarbejde

 
I undersøgelsens kvalitative del angav nogle medlemsstater, at arbejdsplanens værdi klart burde fremgå af teksten. Et andet relateret forslag peger på fordelene ved at give klare definitioner og drøfte indikatorer i en indledende fase af arbejdet. 

3.Arbejdsmetoder

I et særskilt afsnit af undersøgelsen blev synspunkter om arbejdsplanens arbejdsmetoder indsamlet.

Figur 4: Holdninger til arbejdsmetodernes egnethed

 
De indsamlede svar viser, at langt størstedelen af medlemsstaterne (24) mener, at de nuværende arbejdsmetoder er de mest hensigtsmæssige for at nå målene i arbejdsplanen.

Figur 5: Rangordning af arbejdsmetoder efter egnethed til at nå arbejdsplanens mål

Mere specifikt giver medlemsstaterne udtryk for, at de foretrækker metoden med den åbne koordinationsmetode, tæt efterfulgt af workshops som den næstmest foretrukne metode. Peerlæringsaktiviteter, konferencer, undersøgelser og statusseminarer gives lavere prioritet på listen. Peerlæring foretrækkes i lidt mindre grad end de andre metoder.

Figur 6: Holdninger til behovet for yderligere arbejdsmetoder

Ti medlemsstater gav udtryk for, at der muligvis mangler arbejdsmetoder, og foreslog andre metoder, herunder: 1) forsøgs- og pilotforanstaltninger, der tilbydes som kortvarige (seks måneder) arbejdsgrupper om specifikke emner, bestående af 5-7 medlemsstatsundergrupper. Det indebærer mindre og mere kortvarige arbejdsgrupper, der skal teste idéer, med færre rapporteringskrav og større fleksibilitet. 2) møder med eksperter eller tænketanke, da disse giver mulighed for at afprøve idéer. 3) Format: Mindre formelle CAC-møder som en nyttig arbejdsmetode til strategisk vejledning og evaluering, f.eks. taskforcegrupper af medlemsstater eller fælles møder mellem de forberedende organer. Kortere og mere effektive peerlæringsaktiviteter er et forslag, der generelt går igen. 4) Tilrettelæggelse af studiebesøg som supplement til grupperne under den åbne koordinationsmetode. 5) En struktureret og konsolideret dialog med kultursektoren og civilsamfundet som arbejdsmetode under arbejdsplanen.

4.Emner i arbejdsplanerne

Undersøgelsens fjerde område vedrørte relevansen af emnerne til fremtidig behandling.

Forholdet mellem kultur og bæredygtighedsværdier nævnes hyppigst som et emne, der bør tages op til fornyet overvejelse i den næste arbejdsplan. Det omfatter ikke kun spørgsmål vedrørende klimaforandringer, men også bæredygtigheden i kultur- og kulturarvsøkosystemet i forskellige værdikæder.

Respondenterne foreslog, at emnet kunne anskues fra forskellige vinkler, herunder: 1) kulturens bidrag til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, 2) kunst, kultur og kulturarv og sammenhæng med eller tilpasning til klimaforandringer, 3) henvisning til kulturen som drivkraft for bæredygtig omstilling, 4) begrebet bæredygtighed i kultur og kulturarvsøkosystemet i forskellige værdikæder.

De to andre eksisterende temaer, der flere gange blev nævnt som værd at tage op til fornyet overvejelse, er kulturelle og kreative fagfolks status, arbejdsvilkår og sociale vilkår eller modstandsdygtighed og den strategiske tilgang til EU's internationale kulturelle forbindelser. 

Alle andre eksisterende emner blev i mindre grad nævnt i svarene. 

For så vidt angår nye emner, der skal udvikles under den kommende arbejdsplan, dannes der tre klynger på baggrund af spørgeskemabesvarelserne:

Den første klynge afspejler et ønske om at anvende kultur og kunst i en proaktiv indsats mod klimaforandringerne, navnlig gennem bæredygtig kulturturisme, bæredygtig forvaltning af kulturarven, cirkulær økonomi i den kulturelle sektors værdikæder og grøn omstilling i de kulturelle og kreative sektorer og designprocesser, der understøtter et bæredygtigt samfund.

Den anden klynge samler emner vedrørende demokrati og uddannelse, f.eks.: kultur, demokrati og samhørighed, interkulturel uddannelse, synergier med uddannelse, navnlig kunstakademier, kulturel og kreativ uddannelse for alle og drøftelser om gennemførelsen af Faro-konventionen.

Den tredje (større) klynge vedrører digital teknologi, herunder emner såsom: kulturel og kunstnerisk mangfoldighed i det digitale miljø, digitalisering af kulturarv, kulturel skabelse på de digitale markeder/i det digitale miljø (fokus på blockchain og kunstig intelligens) samt digital omstilling i de kulturelle og kreative sektorer (indvirkning på værdikæder, forretningsmodeller, det digitale publikum).

En særlig gruppe af forslag omhandler verdens tilstand efter pandemien, herunder: genopretning, resiliens og bæredygtighed i de kulturelle og kreative sektorer inklusive en stærkere, vedvarende og langsigtet adgang til finansieringsressourcer og kultur som en nøglefaktor for fremme af mental sundhed og trivsel. Antallet af svar tyder på, at det er et populært og aktuelt emne i dag, men for fortsat at være relevant bør det omformuleres, så det også omfatter modstandsdygtighed over for alle typer globale kriser.

Et særskilt afsnit i undersøgelsen omhandlede respondenternes holdninger til muligheden for en mere sektorspecifik tilgang i arbejdsplanen. Alle medlemsstaterne besvarede undersøgelsen.

Figur 7: Holdninger til en mere sektorspecifik tilgang i den fremtidige arbejdsplan

Selv om medlemsstaternes repræsentanter synes at være delte i dette spørgsmål, går et flertal (15 ud af 27 svar) ind for en sektorspecifik tilgang.

De, der foretrak en sektorspecifik tilgang, understregede behovet for at handle mere målrettet, konkret og effektivt for at kunne løse specifikke behov og problemer via skræddersyede foranstaltninger baseret på en underbygget udvikling af finansieringsprogrammer.

De, der foretrak en horisontal tilgang, fandt denne tilgang mere hensigtsmæssig, medmindre konkrete sektorrelaterede spørgsmål kræver en særlig indsats. Nogle angiver, at mange af de aktuelle udfordringer går på tværs af flere kulturelle og kreative sektorer. Andre mener, at de sektorspecifikke karakteristika og kapaciteter er for forskelligartede i medlemsstaterne, og at arbejdsplaner (politiske samarbejdsplaner) og finansieringsprogrammer såsom Et Kreativt Europa har markant forskellige målsætninger og tilgange. Der udtrykkes visse betænkeligheder over risikoen ved at fokusere på nogle sektorer på bekostning af andre. Et andet argument for den horisontale tilgang er, at kulturen bliver mere og mere tværfaglig.

I et af svarene blev det fremført, at en tematisk tilgang ikke behøver at udelukke den sektorspecifikke tilgang eller omvendt.

I undersøgelsen blev der også sat fokus på pandemien og de kulturelle og kreative sektorers modstandsdygtighed. Emnet vil sandsynligvis fortsat være en mulig nøgleprioritet i den næste arbejdsplan på kulturområdet, da sektorerne endnu ikke helt har overvundet de omfattende konsekvenser af krisen. 

Figur 8: Holdninger til genopretning og modstandsdygtighed som nogle af prioriteterne i den næste arbejdsplan

5.Statistik

Svarene viser entydigt, at kulturstatistik fortsat bør være en tværsektoriel prioritet.

Figur 9: Holdninger til kulturstatistik som en tværsektoriel prioritet i en fremtidig arbejdsplan

Med hensyn til Eurostats arbejdsgruppe om kulturstatistik svarede nogle medlemsstater ved ikke (om deres land er repræsenteret i denne gruppe) eller undlod at svare, trods det faktum, at alle medlemsstater er repræsenteret i gruppen (figur 10).

Figur 10: Medlemsstaternes repræsentation i arbejdsgruppen om kulturstatistik

6.Aktiviteter og resultater under den åbne koordinationsmetode

Et af elementerne i undersøgelsen var et spørgsmål, der skulle afdække holdningerne til den åbne koordinationsmetode og dens resultater inden for rammerne af processen for arbejdsplanen.

Figur 11: Holdninger til den åbne koordinationsmetodes egnethed for så vidt angår de anførte aktiviteter og resultater

Møder under den åbne koordinationsmetode (i betydningen mulighed for at udveksle viden, erfaringer og god praksis samt mødes og indgå i netværk med eksperter) og rapporter under den åbne koordinationsmetode angives som de mest nyttige elementer i denne arbejdsmetode. Rapporternes værdi ligger hovedsagelig i de fremsatte politiske anbefalinger og i de fremlagte casestudier og eksempler på bedste praksis. Den åbne koordinationsmetode synes mindre nyttig som forum for fremlæggelser fra repræsentanter fra Voices of Culture, hvis bidrag sandsynligvis kræver en anden platform for at blive inddraget hensigtsmæssigt.

7.Civilsamfundets/interessenternes bidrag til de åbne koordinationsmetoder

I undersøgelsen blev der også spurgt om medlemsstaternes opfattelse af interessenternes og civilsamfundets bidrag til den åbne koordinationsmetode. De fleste medlemsstater anser bidragene som nyttige.

Figur 12: Holdninger til merværdien af civilsamfundets input til grupperne under den åbne koordinationsmetode

8.Tredjelandes deltagelse i den åbne koordinationsmetode

I undersøgelsen blev der også spurgt om tredjelandes deltagelse i gennemførelsen af arbejdsplanen. Et stort flertal af medlemsstaterne går ind for, at EFTA/EØS-landene deltager i grupper under den åbne koordinationsmetode.

Figur 13: Holdninger til bidrag fra repræsentanter for EFTA-/EØS-lande, der deltager i grupper under den åbne koordinationsmetode

Med hensyn til deltagelse fra landene på Vestbalkan synes medlemsstaterne generelt at være positivt indstillede, men de bemærker, at det afhænger af relevansen af det emne, der skal behandles. I en kommentar blev muligheden for Det Forenede Kongeriges deltagelse nævnt.

Figur 14: Holdninger til landene på Vestbalkans deltagelse i grupperne under den åbne koordinationsmetode

9.Formidling af den åbne koordinationsmetode:

Medlemsstaterne mener ikke, at aktiviteter til formidling af rapporter under den åbne koordinationsmetode bør specificeres i arbejdsplanen.

Figur 15: Holdninger til konkret specificering af formidlingsaktiviteter i arbejdsplanen

Medlemsstaterne fremhævede deres engagement i vigtige formidlingsaktiviteter. Eksempler på indsatser, der kan styrkes i fremtiden, er: 1) oversættelse af (udvalgte) rapporter og andet relevant skriftligt materiale til de nationale sprog, 2) formidling af oplysninger på tværs af interessenter og udveksling med relevante regeringsmyndigheder, nationale, regionale og lokale myndigheder samt agenturer, kulturinstitutioner og interessenter, 3) information om arbejdsplanen på offentlige websteder og formidling af oplysninger via relevante platforme og sociale medier (herunder Et Kreativt Europa-kontoret), 4) tilrettelæggelse af offentlige debatter med politiske interessenter, konferencer med nationale eksperter og internationale kolleger, seminarer, drøftelser, informationsmøder og offentlige workshops om specifikke emner og god praksis, 5) fælles møder for medlemmerne under den åbne koordinationsmetode og lokale interessenter, politiske beslutningstagere og nationale referencegrupper, der er nedsat under udvalgte åbne koordinationsmetoder.

10.Effekter af den åbne koordinationsmetode

De fleste medlemsstater angiver, at rapporterne om den åbne koordinationsmetode har moderat indvirkning på politikudformningen (på nationalt, regionalt eller lokalt plan) og på interessenternes praksis. Ud af de ti rapporter, der blev udarbejdet, brugte langt de fleste medlemsstater kun fra en til højst fem rapporter i politikudformningen. Den mest anvendte rapport er om "arkitektur af høj kvalitet og bebyggede miljøer for alle" (nævnt 13 gange). De to næstmest anvendte rapporter, som hver blev nævnt tre gange, er: a) "Fra social inklusion til social samhørighed — kulturpolitikkens rolle" og b) "De offentlige politikkers rolle i udviklingen af de kulturelle og kreative sektorers iværksætter- og innovationspotentiale".

Figur 16: Indvirkningen af rapporter under den åbne koordinationsmetode på politikudformning og praksis i sektoren

Der er flere typer foranstaltninger af relevans for den politiske beslutningstagning, som direkte er påvirket af den åbne koordinationsmetode, og de vedrører alle et bestemt tematisk område: 1) målrettede tilskud fra ministerier til kulturinstitutioner, 2) foranstaltninger, kampagner, administrative processer, forsøgsprojekter og -programmer iværksat af ministerier, lokale myndigheder eller den private sektor, 3) deltagelse i europæiske programmer, 4) den åbne koordinationsmetode som udgangspunkt for eller kilde til udvikling af en strategi eller national politik, 4) tilrettelæggelse af offentlige arrangementer som f.eks. en workshop, 5) incitament til at igangsætte den nye organisation vedrørende rapportens emne, 6) undersøgelser bestilt af et ministerium, 7) projektfinansiering, herunder netværksprojekter.

Undersøgelsens resultater viser, at repræsentanterne for medlemsstaterne overvejende er mere bevidste om den indvirkning, som rapporterne om den åbne koordinationsmetode har på politikudformningen, snarere end på de kulturelle og kreative interessenters praksis.

11.Formandskaberne for Rådet for Den Europæiske Union

Respondenterne angav klart, at det er nyttigt at sikre sammenhæng mellem arbejdsplanen og formandskabernes indsats samt deres konferencer, konklusioner eller andre initiativer. De fleste medlemsstater ser også en fordel ved at styrke denne sammenhæng og gøre den mere produktiv i den næste arbejdsplan.

Figur 17: Holdninger til nytteværdien af den dynamiske rullende dagsorden

12.Strategisk ramme

Et flertal af respondenterne i undersøgelsen er enige i, at der er en merværdi ved at fremme politisk samarbejde om kultur på EU-plan gennem aftalte strategiske EU-mål og fælles principper for kulturpolitik i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger.

Figur 18: Holdninger til yderligere fremme af politiksamarbejde om kultur på EU-plan

I flere af besvarelserne er der angivet forslag i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets beretning. Nogle respondenter angiver, at den kulturelle sektor har brug for og forventer effektive foranstaltninger til støtte for genopretningen efter pandemien på nationalt plan og EU-plan. Andre respondenter foreslår, at der etableres en generel strategisk ramme for kultursektoren, som alle andre politiske dokumenter og initiativer fra Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten og andre vigtige EU-initiativer kunne høre under. En anden idé, der blev anført, er at skabe en klarere strategisk ramme, eventuelt med et samlet strategidokument, der skaber sammenhæng mellem dagsordenen og arbejdsplanen for kulturområdet med overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Der kunne derefter udarbejdes specifikke handlingsplaner omfattende andre typer foranstaltninger.

En vis skepsis kom også til udtryk. Nogle medlemsstater understreger, at en af de vigtigste missioner for arbejdsplanen er at lette udveksling af god praksis og idéer og ikke at harmonisere eller indlede en top-down-proces. Arbejdsplanen betragtes som et veletableret strategisk og operationelt instrument, der fungerer godt. Der er også anført et forslag om at revidere Den Europæiske Revisionsrets rapport under hensyntagen til de nye omstændigheder, så den kan danne grundlag for yderligere overvejelser. I en af besvarelserne fremhæves behovet for at undersøge gennemførligheden af og fordelene ved en større langsigtet koordinering på EU-plan, herunder eventuelt hvordan dette bedre kunne bidrage til politikudformningen på nationalt plan, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres.

13.Arbejdsplanens varighed

Langt størstedelen af respondenterne (21 medlemsstater) er enige i, at arbejdsplanens varighed på fire år er passende.

Figur 19: Holdninger til arbejdsplanens nuværende varighed

Der blev dog fremsat flere forslag om at tilpasse arbejdsplanens varighed til andre tidsrammer eller prioriteter såsom formandskabstrioen, programmet Et Kreativt Europa eller 2030-dagsordenen.

Figur 20: Holdninger til tilpasning af arbejdsplanens varighed til andre af EU's tidsrammer og prioriteter

To respondenter gav en begrundelse for at ændre varigheden: en syvårig periode med en midtvejsevaluering, der gør det muligt at indføre justeringer, eller en varighed på tre år i betragtning af den generelt hastige udvikling i forholdene og behovet for at revidere prioriteter og foranstaltninger.

14.Tilpasning af arbejdsmetoder som følge af covid-19

Endelig gav undersøgelsen anledning til at undersøge tilpasning af arbejdsmetoder som følge af pandemien. Halvdelen af respondenterne angav, at onlinemøder var tilfredsstillende eller endda vellykkede, hvorimod den anden halvdel fandt onlinemøder mindre gode end tidligere mødeformer.

Figur 21: Vurdering af tilpasninger af arbejdsmetoder som følge af covid-19

Den foretrukne form under arbejdsmetoden efter pandemien synes at gå i retning af hybride og fysiske møder.

Figur 22: Holdninger til fremtidige arbejdsmetoder efter covid-19

15.Endelige forslag til forbedringer og andre overvejelser    

Medlemsstaternes repræsentanter fik mulighed for frit at komme med ideer i et åbent tekstfelt sidst i spørgeskemaet.

Blandt de vigtigste forslag til udformning af fremtidige arbejdsplaner er anvendelse af deltagelsesbaserede metoder, der fremhæves som en metode til at fastlægge og samle emner og opgaver. Nogle respondenter foreslår mere regelmæssig feedback fra Kulturudvalget om emnerelaterede initiativer, arrangementer og publikationer. Andre nævner, at formidling og anvendelse af resultaterne skal forbedres. Desuden angiver respondenterne, at den nye arbejdsplan kunne være mere ressourceorienteret og bør hindre mangedobling af antallet af grupper under den åbne koordinationsmetode, som anses for nyttige men samtidigt administrationskrævende. Desuden kan simultantolkning på møderne under den åbne koordinationsmetode lette arbejdet med og oversættelsen af de vigtigste resultater af den åbne koordinationsmetode (resuméer, rapporter og anbefalinger) også med det formål at opnå større effekt af arbejdet på nationalt, regionalt og lokalt plan. Forhandlingerne om mandaterne under den åbne koordinationsmetode i CAC blev også understreget som en vigtig forbedring af processen.

(1) Det europæiske netværk af eksperter på kulturområdet (EENC), ansvarlig ekspert for dataanalysen: Marcin Poprawski.