This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52020XG0605(01)
Council conclusions on risk management in the area of cultural heritage 2020/C 186/01
Rådets konklusioner om risikostyring på området kulturarv 2020/C 186/01
Rådets konklusioner om risikostyring på området kulturarv 2020/C 186/01
ST/8208/2020/INIT
EUT C 186 af 5.6.2020, p. 1–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
5.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 186/1 |
Rådets konklusioner om risikostyring på området kulturarv
(2020/C 186/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:
|
1. |
den politiske baggrund som anført i bilaget, |
SOM MINDER OM,
|
2. |
at kulturarven i al sin mangfoldighed (uanset om den er håndgribelig — herunder steder og landskaber, genstande og monumenter — eller uhåndgribelig, hvilket omfatter viden, færdigheder og praksis, mundtlige traditioner og udøvende kunstarter) er en vigtig kilde til identitet, innovation og kreativitet for enkeltpersoner og samfundet, og den yder også et vigtigt bidrag til økonomisk vækst, social inklusion og bæredygtig udvikling ud over sin uvurderlige iboende værdi for det europæiske samfunds udvikling og trivsel |
|
3. |
at kulturarvens betydning, som fremhæves i EU's nye strategiske dagsorden 2019-2024 og prioriteres i arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 og i den nye europæiske kulturdagsorden, bør tages i betragtning, både når verdensmålene for bæredygtig udvikling forfølges, og når der udarbejdes udviklingsdagsordener på nationalt plan |
|
4. |
at kulturarven kan være i fare på mange måder, enten som følge af utilsigtet eller bevidst menneskelig aktivitet, en naturlig fare, en enkeltstående begivenhed eller en tilbagevendende hændelse eller som resultat af langsomt forfald, affolkning eller en pludselig katastrofe |
|
5. |
at resultaterne af det europæiske år for kulturarv 2018 bør anvendes som grundlag for positive foranstaltninger med hensyn til at identificere og styre risici på området kulturarv |
|
6. |
at beskyttelse af kulturarven mod forskellige trusler er målet for et specifikt sæt af tiltag i tredje søjle af det europæiske handlingsprogram for kulturarv, nemlig »Kulturarv med henblik på et modstandsdygtigt Europa«, |
SOM ANERKENDER
|
7. |
de internationalt anerkendte normative instrumenter, standarder og principper for bevarelse og restaurering samt bidragene fra internationale organisationer (såsom UNESCO og Europarådet) såvel som statslige, mellemstatslige (såsom ICCROM), ikkestatslige og faglige organisationer (såsom ICOMOS og ICOM) til bevarelse af kulturarven |
|
8. |
det presserende behov for at tilskynde til samarbejde på alle relevante niveauer og med relevante partnere med henblik på at anerkende risikofaktorer og dermed betydningen af at udarbejde og gennemføre risikostyringsplaner på området kulturarv |
|
9. |
at indførelse af langsigtede foranstaltninger ved at gennemføre risikostyringsplaner samtidig med planlagte politikker, beskyttelsesforanstaltninger og god praksis er afgørende for effektiv forebyggelse og begrænsning af skader i en personcentreret tilgang til beskyttelse af kulturarven, |
SOM ERKENDER,
|
10. |
at klimaændringer er et globalt fænomen og en kolossal udfordring, der har stor indflydelse på kultur- og naturarven, og at det er nødvendigt så vidt muligt at træffe foranstaltninger for at forebygge, begrænse, tilpasse sig til og så vidt muligt vende negative indvirkninger |
|
11. |
at i disse tider med voksende usikkerhed på internationalt plan, herunder et stigende antal nødsituationer og katastrofer, er beskyttelse og bæredygtig forvaltning af kulturarven en vigtig kilde til samfundsmæssig modstandsdygtighed og et aktiv i klimaindsatsen, og EU og dets medlemsstater kan i denne henseende spille en vigtig rolle som global aktør i risikostyringen af kulturarven |
|
12. |
at kriser som covid-19-pandemien har meget stor økonomisk og social indvirkning på de kulturelle og kreative sektorer. Blandt andet det alvorlige indtægtstab, forstyrrelserne i udvekslingen af viden, indstillingen af vedligeholdelses- og restaureringsarbejde og restriktionerne for adgang og deltagelse kræver et stærkere fokus på bæredygtighed og modstandsdygtighed som et centralt element i forvaltningen af kulturarven |
|
13. |
at fysisk planlægning, opførelse af bygninger og udvikling af områder, både i byer og landdistrikter, kræver de involverede parters fulde engagement, således at kulturarven betragtes som et aktiv og ikke trues eller forsømmes |
|
14. |
at inddragelse af risikostyring i uddannelse, både i faglig uddannelse og som led i livslang læring, er afgørende for at sikre, at lokalsamfund er risikoinformerede og i højere grad engagerer sig i beskyttelses- og bevarelsesforanstaltninger |
|
15. |
at forskning spiller en vigtig rolle med hensyn til at forstå arten og indvirkningen af trusler, såsom klimaændringer, og inden for udvikling af innovative og effektive metoder til risikostyring på området kulturarv, |
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I BEHØRIG OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET
|
16. |
at identificere innovative redskaber og tilgange, der er tilgængelige på EU-plan til risikoidentifikation, -forebyggelse, -beredskab og -begrænsning, og aktivt anvende dem med henblik på at bidrage til processen med bæredygtig bevarelse, overvågning og lettere risikovurdering |
|
17. |
at dele oplysninger om eksisterende ekspertnetværk vedrørende kulturarv på nationalt niveau og andre niveauer for at fremme identifikation, beskyttelse, bevarelse og/eller genoprettelse af Europas kulturarv |
|
18. |
hvor det er relevant, at udvikle fælles mekanismer til risikostyring, fremme samarbejde på alle niveauer og på alle beslutningstagnings- og kulturarvsforvaltningsniveauer styrke indførelse af samarbejdstilgange på grundlag af principperne om deltagerorienteret forvaltning og delt ansvar |
|
19. |
at anerkende og integrere kulturarv i katastroferisikopolitikker og -forvaltningsplaner på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan og, hvor det er relevant, etablere tværsektorielt samarbejde for at sikre tilstrækkelig risikostyring på området kulturarv under hensyntagen til relevante bestemmelser som fastsat i afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme |
|
20. |
at være særlig opmærksom på beskyttelse af kulturarven i mindre befolkede områder med henblik på at stille relevante risikobegrænsende foranstaltninger til rådighed på lokalt og regionalt plan |
|
21. |
at styrke den rolle, som registrering og dokumentation spiller med hensyn til bevarelse af ikkedigitalt, digitaliseret og født digitalt indhold, for hvilket interoperabilitet, kompatibilitet, tilgængelighed og holdbarhed er principper, som skal tages i betragtning |
|
22. |
at tilskynde til aktiviteter til støtte for regelmæssig vedligeholdelse af den byggede og flytbare kulturarv samt landskabsforvaltning og anvendelse af passende metoder, teknikker og materialer af høj kvalitet i bevarelsesprocessen for at fremme bæredygtighed |
|
23. |
at fremme beskyttelse og overførsel af traditionelle færdigheder og håndværk og, hvor det er relevant, udforme særlige uddannelsesaktiviteter, så risikostyring indgår i alle faser af faglig udvikling for kulturarvseksperter og andre relevante erhverv |
|
24. |
at øge bevidstheden om og gøre brug af den nye digitale teknologi — især fremskridt inden for tre-d-teknologier — der danner grundlag for innovativ forskning, dokumentation og fortolkning af kulturarv samt for anvendelse af passende beskyttelsesmetoder |
|
25. |
efter omstændighederne at anvende tilgængelige data fra satellitprogrammer, såsom Copernicus, og andre kilder til at overvåge kulturarven; i denne forbindelse kan produkter fra jordobservationsteknologier, såsom risikovurderingskort og klimaændringsindikatorer anvendes |
|
26. |
at styrke den betydelige rolle, som myndigheder, kulturinstitutioner, såsom museer, arkiver, biblioteker, gallerier, depositarer og ejere af kulturgenstande, samt borgere og civilsamfundet spiller for risikostyring, og fremhæve behovet for et tæt samarbejde mellem dem; |
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL
|
27. |
at øge bevidstheden om og mobilisere eksisterende finansielle og logistiske ressourcer til spørgsmål vedrørende beskyttelse af truet kulturarv |
|
28. |
at forbedre mulighederne for bevidstgørelse, mobilitet og udveksling af erfaringer mellem relevante interessenter med henblik på bedre at udveksle god praksis, især om katastrofeberedskab, og de seneste fremskridt inden for risikostyring og støtte kapacitetsopbygning og vidensoverførsel |
|
29. |
at tilskynde Europas unge til at deltage i forskellige aktiviteter på kulturarvsområdet, herunder aktiviteter, der gør opmærksom på betydningen af beskyttelse af kulturarven |
|
30. |
hvis det er relevant, at bidrage til emnerne vedrørende risikostyring inden for rammerne af Kommissionens ekspertgruppe om kulturarv, navnlig med hensyn til metoder til identifikation, forebyggelse og mindskelse af tab samt analyse og prioritering i forbindelse med risikoopfølgning |
|
31. |
at udsende positiv kommunikation til offentligheden om kulturarvens værdi ved at fremme ansvarlig adfærd og deltagelse i beskyttelsesaktiviteter; |
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
|
32. |
at overveje at udarbejde en EU-håndbog om risikostyring på området kulturarv, som kan bygge på: a) resultaterne af de projekter, der er opført i niende gruppe med titlen »Beskyttelse af kulturarven mod naturkatastrofer og klimaændringer« i det europæiske handlingsprogram for kulturarv, b) den analyse af nationale sammenfatninger om katastroferisikostyring, der skal indgives til Kommissionen senest den 31. december 2020 i overensstemmelse med retningslinjerne for rapportering om katastroferisikostyring, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme, og c) relevante elementer i nationale planer eller strategier for tilpasning til klimaændringer. Den indsats for oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele EU for at sikre viden om truet kulturarv gennem omfattende digitalisering, der blev bebudet i den nye europæiske kulturdagsorden, kan også anvendes i denne forbindelse |
|
33. |
at fortsætte den igangværende dialog og det igangværende samarbejde med netværk, der har indhøstet værdifuld erfaring inden for risikostyring på området kulturarv |
|
34. |
at søge synergi med relevante internationale (statslige, mellemstatslige og ikkestatslige) organisationer med henblik på bæredygtigt at bevare og beskytte kulturarven for de nuværende og kommende generationer. |
BILAG
Relevante politikdokumenter
Det Europæiske Råd
|
— |
Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 (EUCO 19/1/17 REV 1) |
|
— |
En ny strategisk dagsorden 2019-2024 (vedtaget af Det Europæiske Råd den 20. juni 2019). |
Ministererklæringer
|
— |
Davoserklæringen — Towards a high-quality Baukultur for Europe, den 20.-22. januar 2018 |
|
— |
Declaration of cooperation on advancing the digitisation of cultural heritage, den digitale dag 2019, den 8. april 2019 i Bruxelles |
|
— |
The Bucharest Declaration of the Ministers of Culture and their representatives on the role of culture in building Europe’s future, den 16. april 2019 |
|
— |
Den erklæring, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU-medlemsstaternes ministre med ansvar for kulturelle og europæiske anliggender den 3. maj 2019 i Paris. |
Rådet
Konklusioner
|
— |
Rådets konklusioner om arkitektur: kulturens bidrag til bæredygtig udvikling (EUT C 319 af 13.12.2008, s. 13) |
|
— |
Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation (8749/1/09 REV 1) |
|
— |
Rådets konklusioner om kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling (EUT C 135 af 26.5.2010, s. 15) |
|
— |
Rådets konklusioner om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36) |
|
— |
Rådets konklusioner om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven (EUT C 463 af 23.12.2014, s. 1) |
|
— |
Rådets konklusioner om fremme af adgang til kultur via digitale midler med fokus på publikumsudvikling (EUT C 425 af 12.12.2017, s. 4) |
|
— |
Rådets konklusioner om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU (EUT C 196 af 8.6.2018, s. 20) |
|
— |
Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12) |
|
— |
Rådets konklusioner om unge kreative generationer (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 34) |
|
— |
Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme (EUT C 192 af 7.6.2019, s. 6). |
Resolutioner
|
— |
Resolution vedtaget af ministrene med ansvar for kulturelle anliggender, forsamlet i Rådet den 13. november 1986, om bevarelse af Europas arkitektoniske arv (EFT C 320 af 13.12.1986, s. 1) |
|
— |
Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling (EUT C 410 af 6.12.2019, s. 1). |
Kommissionen
Meddelelser
|
— |
På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (COM(2014) 477 final) |
|
— |
Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final) |
|
— |
En ny europæisk kulturdagsorden (COM(2018) 267 final) |
|
— |
Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final). |
Fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
|
— |
En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser (JOIN(2016) 29 final). |
Bekendtgørelser
|
— |
Retningslinjer for rapportering om katastroferisikostyring, artikel 6, stk. 1, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU (EUT C 428 af 20.12.2019, s. 8). |
Arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene
|
— |
Europæisk handlingsprogram for kulturarv (SWD(2018) 491 final). |
Rapporter
|
— |
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for kulturarv 2018 (COM(2019) 548 final). |
Undersøgelser
|
— |
Safeguarding cultural heritage from natural and man-made disasters. A comparative analysis of risk management in the EU — Study (april 2018). |
De Forenede Nationer
|
— |
Hyogohandlingsplanen for 2005-2015 vedrørende opbygning af nationers og samfunds modstandskraft over for katastrofer. |
|
— |
Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 |
UNESCO
|
— |
Konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Haagerkonventionen, 1954) |
|
— |
Konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv (1972) |
|
— |
Konvention om beskyttelse af undervandskulturarven (2001) |
|
— |
Charter om bevarelse af den digitale kulturarv (2003) |
|
— |
Konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv (2003) |
|
— |
Strategy for Risk Reduction at World Heritage Properties (revideret udgave, 2007) |
|
— |
Managing Disaster Risks for World Heritage (håndbog, juni 2010) |
|
— |
Budapest Declaration on World Heritage (vedtaget af Verdensarvskomitéen i juni 2002). |
Europarådet
|
— |
Rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen, 2005) |
|
— |
Henstilling CM/Rec (2017)1 til medlemsstaterne om den europæiske kulturarvsstrategi for det 21. århundrede (2017) |
|
— |
Konvention om lovovertrædelser vedrørende kulturgenstande (2017) |
|
— |
Overenskomst mellem Europa og Middelhavslandene om risici for større ulykker (EUR-OPA). |
Andre undersøgelser
|
— |
First Aid to Cultural Heritage in Times of Crisis (ICCROM og Prince Claus Fund for Culture and Development, 2018) |
|
— |
European Quality Principles for EU-funded Interventions with Potential Impact upon Cultural Heritage (ICOMOS, 2019) |
|
— |
Global Risks Report 2020 (Det Verdensøkonomiske Forum). |