EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022PC0157

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

COM/2022/157 final

Strasbourg, den 5.4.2022

COM(2022) 157 final

2022/0105(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2022) 169 final} - {SWD(2022) 111 final} - {SWD(2022) 112 final} - {SWD(2022) 113 final}


BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

   Forslagets begrundelse og formål

Ved forordning (EF) nr. 166/2006 1 (forordningen) blev der oprettet et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) i form af et europæiske register, der giver offentlig adgang til vigtige miljødata fra industrianlæg i EU, Island, Liechtenstein og Norge. E-PRTR indeholder data, der rapporteres årligt af omkring 30 000 industrianlæg, der dækker 65 økonomiske aktiviteter i EU. Ved forordningen gennemføres Kievprotokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer fra 2006 (protokollen) 2 , som trådte i kraft i 2009. Den er det eneste retligt bindende internationale instrument om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer. 

Hvert år indgiver medlemsstaterne en rapport med data fra driftslederne for industrianlæg om udledninger og overførsler fra hvert anlæg til Kommissionen. Disse data offentliggøres derefter af Kommissionen på et offentligt websted med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur.

Forordningens effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi blev vurderet som led i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit) 3 . I vurderingen blev der set på fordelene ved E-PRTR samt mulighederne for at forenkle det og reducere de reguleringsmæssige omkostninger og byrder. På grundlag af denne vurdering konkluderede Kommissionen i sin anden rapport om gennemførelsen af forordningen 4 følgende.

·E-PRTR har vist sig at være en afgørende komponent i videnbasen om emissioner fra industrielle aktiviteter i EU. Det giver let tilgængelige data af høj kvalitet. Det giver offentligheden adgang til disse værdifulde oplysninger og støtter derved beslutningsprocessen på miljøområdet.

·E-PRTR kan imidlertid forbedres yderligere og gøres mere effektivt, hvis det i højere grad tilpasses de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i anden miljølovgivning, og hvis de omfatter krav om rapportering af yderligere kontekstuelle oplysninger.

Som opfølgning på denne gennemførelsesrapport blev der gennemført en række initiativer.

·Portalen for industrielle emissioner (portalen) 5 blev oprettet. Den indeholder de data, der årligt rapporteres i henhold til E-PRTR-forordningen, sammen med de data, der rapporteres i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (direktivet om industrielle emissioner — IED) 6 . På denne portal, som har erstattet E-PRTR-webstedet, samles data om industrielle aktiviteter, der rapporteres under disse to EU-miljøretsakter.

 

·Med hensyn til yderligere kontekstuelle oplysninger er der i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2022/142 7  fastsat enheder og parametre, som gør det muligt for driftslederne hvert år at indberette produktionsmængden for hver E-PRTR-virksomhed. Rapporteringen af produktionsmængder bliver obligatorisk for første gang for rapporteringsåret 2023.

Den europæiske grønne pagt 8 er Europas vækststrategi, der sigter mod en klimaneutral, ren og cirkulær økonomi inden 2050. Den anerkender behovet for gennemgribende transformative politikker for at optimere ressourceforvaltningen og minimere forureningen. Kommissionen har forpligtet sig til at revidere EU-reglerne for at mindske forureningen fra store industrianlæg. Den vil revidere lovgivningen og se, hvordan den kan bringes i fuld overensstemmelse med den grønne pagts ambitioner om nulforurening og politikker for klima, energi og cirkulær økonomi under hensyntagen til fordelene herved for både folkesundheden og biodiversiteten.

Direktivet om industrielle emissioner og forordningen er supplerende love, der har til formål at overvåge industriens indvirkning på miljøet:

·i direktivet om industrielle emissioner fastsættes der kommando- og kontrolregler med henblik på gradvist at reducere forureningen fra EU's største industrianlæg og anlæg til husdyropdræt, samtidig med at der opretholdes lige konkurrencevilkår

·forordningen hjælper med at overvåge indsatsen for at reducere forureningen ved at forbedre informationen til offentligheden om, hvordan anlæggene fungerer.

Der blev foretaget yderligere analyser for at identificere potentielle forbedringer af forordningen, herunder en konsekvensanalyse. I det følgende redegøres der for de vigtigste konklusioner af konsekvensanalysen.

·Forordningens sektorspecifikke anvendelsesområde bør revideres for at være mere i overensstemmelse med aktiviteter, der er omfattet af relaterede miljøretsakter. Dette vedrører navnlig direktivet om industrielle emissioner, men også direktiv (EU) 2015/2193 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg 9  og Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (spildevandsdirektivet) 10 . For at blive yderligere afstemt bør aktiviteterne indberettes på anlægsniveau — som det er tilfældet med disse andre retsakter — snarere end på anlægsniveau.

·E-PRTR-forordningen bør omfatte alle relevante forurenende stoffer. Dette betyder, at visse forurenende stoffer bør tilføjes i bilag II til forordningen, herunder:

·prioriterede stoffer omhandlet i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) 11 og direktiv 2008/105/EU (direktivet om overfladevand) 12  

·stoffer, der er udpeget som særligt problematiske i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) 13  

·stoffer, der er omfattet af EU-retsakter om grundvand og luftkvalitet, herunder grundvandsdirektivet 14 , direktivet om luftkvalitet 15 og direktiv 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften 16 . 

·For at være i overensstemmelse med EU's politikker om cirkulær økonomi og dekarbonisering og for at kunne foretage bedre miljøbenchmarking af E-PRTR-data bør driftsledere rapportere produktionsmængde og supplerende data, navnlig anvendelsen af ressourcer (energi, vand og råstoffer).

·De nuværende mangler, der påvirker gennemførelsen af forordningen, bør afhjælpes ved:

·at ajourføre de analysemetoder, som driftslederne anvender til at bestemme deres udledninger og overførsler væk fra virksomhedens område

·at anmode driftslederne om i deres rapport til de kompetente myndigheder at bekræfte, at en udledning af et givet forurenende stof eller en overførsel af affald eller spildevand væk fra virksomhedens område ligger under de gældende rapporteringstærskler

·at give medlemsstaterne mulighed for at rapportere visse data på vegne af driftsledere, der opdrætter husdyr, men som ikke har de nødvendige ressourcer til at indberette nøjagtige data.

Behovet for at revidere forordningen blev bekræftet i den europæiske grønne pagt, og den revideres samtidig med direktivet om industrielle emissioner. Dette vil sikre den overordnede sammenhæng og effektivitet i disse to retsakter.

Karakteren og omfanget af de nødvendige ændringer af forordningen og behovet for at øge sammenhængen og den juridiske klarhed taget i betragtning, bør dette forslag imidlertid ophæve og erstatte nævnte forordning, idet det overtager de væsentligste forpligtelser, hvor det stadig er nødvendigt.

   Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forordningen er knyttet til mange andre EU-retsakter, da den dækker en bred vifte af agroindustrielle anlæg og relevante stoffer, herunder drivhusgasser. De retsakter, den er knyttet til, omfatter forureningslovgivning, f.eks. direktivet om industrielle emissioner, direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, spildevandsdirektivet og Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald 17 . Den er også knyttet til EU-retten om beskyttelse af miljømedier mod udledning af forurenende stoffer (herunder overfladevand, grundvand og luften), fordi udledning af forurenende stoffer kan påvirke disse mediers tilstand.

Endelig er forordningen knyttet til klimalovgivningen, herunder EU's emissionshandelssystem 18 og forordningen om indsatsfordeling 19 .

Europas første register over forurenende stoffer, EPER (europæisk oversigt over forurenende emissioner) 20 , blev oprettet i henhold til EU's første retsakt om bekæmpelse af industriel forurening — direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening 21 . Formålet med EPER var at give oplysninger om de vigtigste udledninger fra aktiviteter omfattet af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

Der er imidlertid forskelle mellem reguleringssystemet vedrørende direktivet om industrielle emissioner og den tilhørende opgørelse over udledninger som følge af ændringer i begge retsakter. I 2006 blev EPER ændret til europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) i overensstemmelse med EU's protokolforpligtelser. I 2010 blev anvendelsesområdet for direktivet om industrielle emissioner udvidet til at omfatte flere aktiviteter, end direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening dækker. Som følge heraf er der mindre overensstemmelse mellem reguleringssystemet for agroindustrielle aktiviteter omhandlet i direktivet om industrielle emissioner og forordningen, dets primære overvågningsredskab. I 2015 blev der indført myndighedskontrol af mindre fyringsanlæg ved direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, men uden krav om en opgørelse over udledninger.

For at sikre, at forordningen understøtter gennemførelsen af direktivet om industrielle emissioner, foreslås det derfor, at bilag I til forordningen ændres, så dets anvendelsesområde udvides til at omfatte alle aktiviteter omhandlet i direktivet om industrielle emissioner og visse mindre fyringsanlæg. Med oprettelsen af en opgørelse over udledninger understøtter E-PRTR også gennemførelsen af spildevandsdirektivet og direktivet om deponering af affald.

   Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

I den europæiske grønne pagt nævnes specifikt revisionen af forordningen. Revisionen af forordning bidrager også til gennemførelsen af EU's vision om nulforurening i 2050 22 , idet der derved tilvejebringes data om agroindustrielle udledninger til luft, vand og jord. Sammen med andre relaterede EU-miljøretsakter vil en revision af forordningen bidrage til at reducere forureningen til niveauer, der ikke anses for at være skadelige for sundheden eller de naturlige økosystemer. Den vil også respektere de begrænsninger, som planeten kan klare, og dermed fjerne toksicitet fra miljøet.

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

   Retsgrundlag

Hovedformålet med den foreslåede retsakt vedrører beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er derfor artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

   Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Både EU og de enkelte medlemsstater har undertegnet protokollen. Da protokollen indeholder flere løsninger med henblik på at gennemføre visse regler (aktiviteter kan f.eks. fastlægges ud fra kapacitets- eller medarbejdertærskler), indføres der en fælles tilgang i forordningen, så der opnås ensartet anvendelse i hele EU.

Forordningen tilfører også merværdi, da den har ført til udarbejdelsen af et EU-vejledningsdokument 23 med regler og rådgivning om dataindsamling, kvalitetssikring og præsentation. Denne vejledning gør dataene mere sammenhængende og sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne.

Det Europæiske Miljøagentur udfører yderligere kvalitetssikringskontroller. Dette bidrager til at gøre dataene mere fuldstændige og nøjagtige. Disse kontroller på EU-plan identificerer problemer, som derefter korrigeres på nationalt plan — noget, der ikke ville være muligt uden et europæisk register.

EU's ekspertgrupper, workshops og analytiske rapporter støtter og hjælper medlemsstaterne med at føre deres nationale registre.

For offentligheden skabes der med forordningen betydelig EU-merværdi, fordi den gør det let at sammenligne data om udledninger for de forskellige EU-industrier og tilvejebringer kumulative data om udledninger i EU. Det ville være meget vanskeligere at indsamle og kombinere disse data fra 27 særskilte nationale registre.

Forordningen tilfører derfor betydelig merværdi i forhold til det, der kunne opnås med 27 landes individuelle tiltag, og forordningens genstand berettiger fortsat en indsats på EU-plan.

   Proportionalitetsprincippet

Det er vanskeligt at måle E-PRTR's omkostninger og fordele. Ifølge de interesserede parter vil de anslåede omkostninger til E-PRTR imidlertid være relativt lave i forhold til dets betydelige bidrag til datagennemsigtighed og offentlig deltagelse.

I henhold til artikel 16, en virkningsløs bestemmelse i E-PRTR-forordningen, som er allerede blevet fjernet, skulle medlemsstaterne rapportere om den generelle gennemførelse af E-PRTR hvert tredje år.

   Valg af retsakt

Selv om forordning (EF) nr. 166/ 2006 er udgangspunktet for dette forslag, er det hensigtsmæssigt at ophæve og erstatte den af hensyn til den juridiske klarhed. Bilag III indeholder sammenligningstabellen. Da forslaget sigter mod at ophæve og erstatte en EU-forordning, har forslaget form af en forordning.

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

   Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Refit-evalueringen af forordningen fra 2017 konkluderede, at forordningen var egnet til formålet og en vigtig EU-miljøretsakt på grund af de oplysninger, der gøres offentligt tilgængelige om store industriers miljøpræstationer i medfør af forordningen.

De interesserede parter værdsætter E-PRTR. De anerkender, at det er let at få adgang og har et værdifuldt og konsistent datasæt, og at der ikke findes et sammenligneligt alternativ til EU's data om udledninger fra industrien.

Evalueringen tilkendegav ikke, hvordan den eksisterende forordning kunne forbedres eller forenkles væsentligt. Der blev dog udpeget visse aspekter, som kunne forbedres på følgende områder:

medlemsstaterne tilnærmede sig øjensynligt god praksis, men ajourføring af den eksisterende EU-vejledning kunne bidrage til en mere konsekvent fortolkning af data

E-PRTR kunne blive mere effektivt og konsekvent, hvis det blev bragt i yderligere i overensstemmelse med andre miljørapporteringsforpligtelser

medlemsstaternes forpligtelse til at rapportere om deres gennemførelse af E-PRTR-forordningen hvert tredje år blev ikke anset for at være særlig nyttig, hvilket tyder på, at der var plads til forenkling

tilføjelse af flere kontekstuelle data til det eksisterende E-PRTR kunne gøre det mere nyttigt som en omfattende kilde til miljøoplysninger.

Der blev gennemført en konsekvensanalyse af forordningen i 2021, som omhandlede følgende spørgsmål mere detaljeret.

Virkningsløse aspekter af lovgivningen — håndtering af områder, hvor de nuværende regler kunne være mere effektive og virkningsfulde.

Bidrag til ressourceeffektivitet og mindre giftig produktion — fastlæggelse af nye forurenende stoffer, der eventuelt skal føjes til forordningen, navnlig med henblik på at bringe den i bedre overensstemmelse med miljøkvalitetskrav (for luft og vand) og REACH-forordningen, og overvejelse af, hvordan forordningen kan bidrage til at udvikle og opretholde den cirkulære økonomi, f.eks. ved at rapportere om anvendelsen af energi, vand og råstoffer.

Bidrag til dekarbonisering — hvordan forordningen kan bidrage til at gøre forskellige industrielle aktiviteter mere CO2-effektive.

Sektorspecifikt anvendelsesområde — fastlæggelse af, om vigtige miljøaktiviteter er udelukket fra forordningens anvendelsesområde, og hvordan forordningen er i overensstemmelse med og støtter relateret lovgivning (navnlig direktivet om industrielle emissioner, direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg og spildevandsdirektivet).

   Høringer af interesserede parter

Der blev givet indledende feedback på den indledende konsekvensanalyse, der blev offentliggjort på Kommissionens websted "Deltag i debatten". Høringen fandt sted fra den 28. september 2020 til den 26. oktober 2020, og der blev modtaget 37 svar.

Som led i konsekvensanalysen blev der afholdt en åben offentlig høring om revisionen af direktivet om industrielle emissioner og forordningen i 13 uger fra den 22. december 2020 til den 23. marts 2021. Der var 24 spørgsmål, hvoraf fire direkte omhandlede forordningen. Offentligheden og organisationerne blev opfordret til at udfylde et onlinespørgeskema på EU Survey-platformen. Høringen blev offentliggjort på webstedet "Deltag i debatten", og de interesserede parter fik også besked om lanceringen pr. e-mail. Respondenterne i høringen kunne også indgive holdningsdokumenter.

Høringen blev efterfulgt af en målrettet interessentundersøgelse. Undersøgelsen var åben i otte uger (fra den 8. marts til den 30. april 2021) og blev derefter forlænget med to uger (indtil den 14. maj 2021), så der kunne indsendes flere svar. Opfordringer til at deltage i undersøgelsen blev sendt til mere end 800 IED- og E-PRTR-interessenter.

I undersøgelsen blev interessenterne bedt om at udpege og vurdere forskellige løsninger. Undersøgelsen bestod af 61 spørgsmål, som er inddelt i seks problemområder (se nedenfor). Nogle spørgsmål var skræddersyet til specifikke interessenter: medlemsstaternes myndigheder (på alle forvaltningsniveauer), industrien (individuelle virksomheder eller brancheorganisationer) eller andre grupper (miljø-NGO'er, tekniske eksperter, akademikere og forskere). Der blev udsendt Word- og PDF-versioner af undersøgelsen pr. e-mail for at hjælpe med at indsamle oplysninger og sikre fuld gennemsigtighed. Tre industriorganisationer og en NGO medsendte bilag, f.eks. holdningsdokumenter, forklarende bemærkninger og resuméer af nøglebudskaber.

Der blev desuden gennemført 30 interviews med repræsentanter for internationale organer, EU-institutioner, nationale myndigheder, industri- eller brancheorganisationer, NGO'er og andre organisationer.

De vigtigste input, der blev modtaget om de seks udpegede problemer, er beskrevet i det følgende.

1.    Aktiviteter og aktivitetstærskler: De fleste respondenter fra alle interessentgrupper fandt det vigtigt, at forordningen og direktivet om industrielle emissioner tilpasses med hensyn til aktivitetskategorier. De fleste forskere, NGO'er og offentlige myndigheder mente, at dette ville understøtte deres arbejde, mens det ifølge de fleste respondenter fra industrien ikke ville gøre nogen forskel for deres nuværende E-PRTR-opgaver. Denne tilpasning blev betragtet som en mulighed for at gøre dataindsamling og -rapportering nemmere og for at gøre miljøkontrolaktiviteterne og datakvaliteten mere konsistente.

2.    Forurenende stoffer og tærskler for rapportering af udledninger: Respondenterne blev spurgt om betydningen af tilføjelsen af 52 identificerede forurenende stoffer til bilag II til forordningen. Der var generel støtte til dette forslag, men resultaterne afspejler respondenternes ekspertise og betydningen af disse forurenende stoffer i de respektive industrisektorer. Deltagerne i undersøgelsen foreslog også en række andre forurenende stoffer, som bør medtages.

3.    Oplysninger med henblik på at følge de fremskridt, der gøres med hensyn til udvikling af den cirkulære økonomi og dekarbonisering af industrien: Mange forskere, NGO'er og offentlige myndigheder tilkendegav, at det er meget eller temmelig vigtigt, at der rapporteres yderligere kontekstuelle oplysninger om energiforbrug og energiudnyttelse/-genvinding. Det var imidlertid kun en lille procentdel af de interesserede parter i industrien, der mente, at det var vigtigt, idet mange påpegede den ekstra administrative byrde i denne forbindelse.

4.    Rapporteringsmetoder og datastrømme: De fleste respondenter fra alle interessentgrupper fandt, at det var vigtigt eller i det mindste ganske vigtigt at tillade fleksibilitet med hensyn til top-down-rapportering (fra medlemsstaterne) i visse industrisektorer. Med hensyn til forkortelse af rapporteringsfristerne anførte mange interessenter fra industrien, at datakvaliteten var vigtigere end datarapporteringens hastighed.

5.    Adgang til E-PRTR-oplysninger: Forskere, NGO'er, offentlige myndigheder og offentligheden støttede kravet om rapportering af udledninger på "delanlægsniveau". Repræsentanterne for industrien var mindre positive og mente, at det ville have en betydelig indvirkning på deres arbejdsbyrde.

6.    Udledninger fra diffuse kilder og produkter: Alle respondenter mente, at de foreslåede løsninger ville bidrage til at forbedre de nuværende E-PRTR-oplysninger om udledninger fra diffuse kilder, og de udtrykte navnlig støtte til standardiserede skabeloner og udledningsfaktorer. Ifølge de fleste interessenter fra industrien var udledninger fra produkter ikke vigtige, mens de ifølge forskere, NGO'er og myndigheder var temmelig eller meget vigtige.

   Konsekvensanalyse

Den 20. december 2021 afgav Udvalget for Forskriftskontrol en positiv udtale med forbehold. Den vil blive offentliggjort, når Kommissionen har vedtaget dette forslag 24 . I mellemtiden er arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene blevet ændret for at tage højde for udvalgets konklusioner.

   Målrettet regulering og forenkling

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til bedre lovgivning er dette forslag blevet udarbejdet på en inklusiv måde, baseret på fuld gennemsigtighed og løbende inddragelse af interessenterne, idet der er lyttet til ekstern feedback og taget hensyn til ekstern kontrol for at sikre, at der er den rette balance i forslaget.

E-PRTR er anerkendt som bedste praksis for strømlinet og sammenhængende rapportering 25 . Selv om dette begrænser mulighederne for yderligere strømlining, er forslagene udformet med henblik på at minimere yderligere byrder.

Rapporteringen på anlægsniveau i stedet for på virksomhedsniveau vil sikre fuld overensstemmelse med rapporteringen i henhold til direktiv 2010/75 og dermed mindske eventuelle administrative byrder i forbindelse med rapportering på forskellige tekniske niveauer i industriområder.

Forenklet top-down-rapportering om opdræt af husdyr og akvakultur vil lette den administrative byrde for husdyrbrug og akvakulturvirksomheder med 11,8 mio. EUR pr. år og for den offentlige forvaltning: 0,670 mio. EUR.

Da det er nødvendigt at ændre den gældende E-PRTR-forordning (EF) nr. 166/2006 væsentligt, vil den blive ophævet og erstattet af nærværende forordning af hensyn til retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden.

   Grundlæggende rettigheder

Dette forslag respekterer de grundlæggende rettigheder, navnlig som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det bidrager også til målet om et højt miljøbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i chartrets artikel 37 26 .

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget vil have budgetmæssige virkninger for Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs menneskelige og administrative ressourcer. Disse detaljer fremgår af finansieringsoversigten i bilaget.

Kommissionen vil blive pålagt flere arbejdsopgaver i forbindelse med gennemførelsen af forordningens bredere anvendelsesområde (dvs. bredere sektorspecifikke anvendelsesområde) og de intensiverede tiltag (f.eks. yderligere faktorer såsom ressourceanvendelse og rapportering på anlægsniveau). Kommissionen vil udføre dette arbejde i overensstemmelse med den eksisterende ressourcetildeling.

Det Europæiske Miljøagentur vil støtte Kommissionen ved at forvalte portalen for industrielle emissioner og gennemføre de praktiske ordninger i forbindelse med det bredere anvendelsesområde og de intensiverede tiltag. Dette kræver i alt to ekstra fuldtidsækvivalenter.

5.    ANDRE FORHOLD

   Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

De samlede udledninger af forurenende stoffer pr. sektor ifølge driftsledernes rapportering af data til E‑PRTR, vil fortsat være nøgleindikatorer til at spore fremskridt i forhold til dette initiativs mål. Det forbedrede E-PRTR vil forbedre overvågningen af de forskellige industrisektorers miljøpræstationer.

·En mere detaljeret rapportering af forurenende stoffer på anlægsniveau vil gøre det muligt at analysere de vigtigste processer i sektorer, hvor miljøpræstationerne forbedres eller halter bagefter.

·Medtagelsen af rapportering om ressourceanvendelse vil det være muligt at definere nye indikatorer for materiale-, vand- og energiforbrug. Dette vil gøre det muligt at spore forbedringer i ressourceeffektiviteten.

·Regelmæssige ajourføringer af de stoffer, der er omfattet af E-PRTR, vil gøre det muligt at fastlægge indikatorer for stoffer, der giver anledning til nye eller aktuelle problemer. Dette vil igen gøre det muligt at spore forbedringer med hensyn til, hvordan disse stoffer anvendes og forvaltes. 

Disse forbedringer vil også bidrage til at sikre, at denne overvågning kan anvendes effektivt i den integrerede ramme for overvågning af og fremtidsperspektiver for nulforurening, der offentliggøres hvert andet år fra 2022. Data om luft-, vand- og jordforurening, der er tilgængelige som led i den integrerede ramme for overvågning af nulforurening, vil bidrage til at evaluere virkningen af reduceret forurening fra anlæg, der er omfattet af direktivet om industrielle emissioner og forordningen. 

Med hensyn til E-PRTR-foranstaltningerne vil nøgleindikatorerne omfatte rapporteringernes rettidighed og fuldstændighed — opdelt efter medlemsstat, sektor og miljømedium. Portalens webstatistik vil måle offentlighedens adgang til kombinerede IED-/E-PRTR-oplysninger.

Reaktionen på lovgivningsmæssige forbedringer vil blive overvåget ved hjælp af IED- og E-PRTR-interessentundersøgelser.

   Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I artikel 1 angives genstanden, dvs. fastlæggelse af portalen for industrielle emissioner (portalen) som den nye elektroniske onlinedatabase, som erstatter E-PRTR og indeholder alle data, der rapporteres i henhold til forordningen, gennemførelsen af UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer, fremme af offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet og muligheden for bedre at evaluere og vurdere miljøvirkningerne af retsakter om emissioner fra industrien.

I artikel 2 defineres centrale begreber med henblik på at skabe retssikkerhed og klarhed og sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse heraf. Disse definitioner vedrører bl.a. udtrykkene "anlæg", "udledning", "overførsel væk fra virksomhedens område", "diffuse kilder" og "driftsleder". Af hensyn til sammenhængen med anden relateret EU-lovgivning henvises der i visse definitioner til definitionerne i direktivet om industrielle emissioner og affaldsrammedirektivet (direktiv 2008/98/EU).

I Artikel 3 angives de data, som portalen skal indeholde, dvs. data, der rapporteres af driftslederne og medlemsstaterne i henhold til artikel 5, og yderligere relevante miljøoplysninger, der indberettes i henhold til anden relateret EU-lovgivning.

Artikel 4 omhandler portalens udformning og struktur og fastsætter, at data skal præsenteres i både aggregeret og ikke-aggregeret form, så portalens brugere kan foretage specifikke søgninger efter bl.a. anlæg eller aktivitet. Målet er at sikre størst mulig brugervenlighed og nytte for portalens brugere med hensyn til adgang til relevante indberettede data.

I Artikel 5 beskrives de data, som driftslederne for de pågældende industrianlæg, jf. bilag I, hvert år skal rapportere til deres medlemsstater. Dette omfatter udledning til miljøet af de forurenende stoffer, der er opført i bilag II, overførsel af affald og spildevand væk fra virksomhedens område, ressourceforbrug (f.eks. vand og råstoffer), kontekstuelle oplysninger om disse data (f.eks. årlig produktionsmængde), og om anlægget er omfattet af anden relateret EU-lovgivning, f.eks. direktivet om industrielle emissioner.

For at undgå dobbelt rapportering bør overførsler af affald væk fra virksomhedens område, som bortskaffes ved "jordbehandling" eller "dyb injektion", i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), kun indberettes som en udledning til jord af driftslederen for det anlæg, hvorfra affaldet stammer.

Data om udledninger og overførsler indberettes som årlige totaler af alle tilsigtede eller utilsigtede, rutinemæssige eller ikkerutinemæssige aktiviteter. I artikel 5, stk. 1, og bilag II fastsættes de tærskelværdier, der udløser rapporteringsforpligtelsen. Hvis disse tærskelværdier ikke overskrides, bør driftslederne udtrykkeligt erklære, at deres årlige udledninger og/eller overførsler væk fra virksomhedens område lå under disse tærskelværdier. Dette har til formål at afhjælpe en gennemførelsesmangel, dvs. tvetydighed med hensyn til, om driftslederens nulresultat afspejler en rapporteringsfejl eller udledninger og overførsler, der ligger under de gældende rapporteringstærskler. Artikel 5, stk. 3, omhandler ligeledes en anden gennemførelsesmangel med hensyn til de metoder, som driftslederne anvender til at kvantificere deres udledninger og overførsler væk fra virksomhedens område, ved at fastlægge kvantificeringshierarkiet som 1. Måling, 2. Beregning og 3. Skøn. For at muliggøre revision af driftsledernes rapporter bør driftslederne opbevare det materiale, der ligger til grund for de indrapporterede oplysninger, i en periode på fem år.

Driftslederne for visse anlæg har muligvis ikke de nødvendige ressourcer til at kvantificere deres tilsigtede årlige udledninger af de forurenende stoffer, der er opført i bilag II. Som en administrativ forenkling kan medlemsstaterne derfor kvantificere sådanne udledninger på vegne af driftsledere for anlæg til opdræt af fjerkræ, svine og kvæg (aktivitet 2 i bilag I) og for akvakultur (aktivitet 7 i bilag I).

Medlemsstaterne skal også fastsætte en frist for driftsledernes indgivelse af data til deres kompetente myndigheder.

Artikel 6 omhandler medlemsstaternes efterfølgende årlige rapportering til Kommissionen. Formatet og datoen for medlemsstaternes rapportering af data fastsættes ved hjælp af gennemførelsesretsakter. I denne henseende finder Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 27 , som fastsætter dataformatet og rapporteringsfristen, fortsat anvendelse. Kommissionen bør med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur indsætte medlemsstaternes data på portalen senest en måned efter modtagelsen fra medlemsstaterne.

Artikel 7 omhandler rapporteringen af udledninger af forurenende stoffer fra diffuse kilder. Hvis sådanne data ikke rapporteres, har tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at indlede en sådan rapportering.

Artikel 8 vedrører kvaliteten af de rapporterede data. Driftslederne skal sikre datakvaliteten, og de kompetente myndigheder skal vurdere disse datas nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens og troværdighed. Kommissionen kan vedtage relevante retningslinjer ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

Artikel 9, 10 og 11: I overensstemmelse med UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, protokollen hertil og relevant EU-lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF 28 , har disse bestemmelser til formål at sikre: 

i) gratis og offentlig onlineadgang til data på portalen, idet det præciseres, at dette ikke berører de begrænsninger, der er fastsat i EU-retten om adgang til miljøoplysninger, f.eks. beskyttelse af driftsledernes forretningsmæssige interesser og fortrolige oplysninger.

ii) offentlig deltagelse i videreudviklingen af portalen og

iii) offentlighedens ret til adgang til klage og domstolsprøvelse for så vidt angår adgang til miljøoplysninger.

I artikel 12 henvises der til udarbejdelse og regelmæssig ajourføring af en vejledning til støtte for gennemførelsen af denne forordning. Vejledningen skal bl.a. omhandle rapporteringsprocedurer og kvalitetssikring af rapporterede data.

I henhold til artikel 13 skal Kommissionen og medlemsstaterne fremme offentlighedens kendskab til portalen.

Artikel 14 og 15: Ved artikel 14 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag I og II for at sikre, at forordningen forbliver aktuel.

Med hensyn til bilag I gives Kommissionen mulighed for at tilføje nye industri- eller landbrugsaktiviteter, som påvirker eller kan påvirke miljøet eller menneskers sundhed som følge af betydelige udledninger af forurenende stoffer eller ressourceanvendelse. Det kan også være nødvendigt at tilføje aktiviteter for at gennemføre de ændringer, der foretages i protokollen om PRTR.

Der er ligeledes en bestemmelse om ajourføring af bilag II ved at tilføje forurenende stoffer, som er underlagt specifik myndighedskontrol i henhold til EU's retsakter om kemikalier, vand og luftkvalitet og på grund af deres potentielle farlighed for miljøet eller menneskers sundhed. Det kan også være nødvendigt at tilføje forurenende stoffer for at gennemføre de ændringer, der foretages i protokollen om PRTR. Denne bestemmelse giver desuden mulighed for at fastsætte rapporteringstærskler, der sikrer, at mindst 90 % af udledningerne af forurenende stoffer fra bilag I-aktiviteter opfanges.

I artikel 15 fastsættes betingelserne for udøvelsen af disse delegationer.

Artikel 16 er komitologibestemmelsen, hvori det præciseres, at Kommissionen bistås af et udvalg, og at undersøgelsesproceduren i komitologiforordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse. Den omhandler den mulige vedtagelse af Kommissionens gennemførelsesretsakter om fastsættelse eller ajourføring af dato og format for rapportering i henhold til artikel 6, stk. 1.

I artikel 17 fastsættes de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, når de fastsætter sanktioner for overtrædelse af forordningens bestemmelser, og medlemsstaterne opfordres til at vedtage foranstaltninger til sikring af overholdelse for at forebygge og afsløre overtrædelser.

Artikel 18, 19 og 20: Artikel 18 vedrører ophævelse og erstatning af forordning (EF) nr. 166/2006. Artikel 20 omhandler ikrafttrædelsesdatoen, mens artikel 19 vedrører overgangsbestemmelser indtil denne dato.

I bilag I angives de aktiviteter, som forordningen finder anvendelse på, dvs.:

·anlæg, hvorpå en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I eller Ia til direktiv 2010/75/EU, udføres over de gældende tærskler, der er fastsat deri

·mellemstore fyringsanlæg med en kapacitet på over 20 MW (megawatt)

·yderligere aktiviteter, der er anført i protokollen, men som ikke er omfattet af ovennævnte retsakter, dvs.: minedrift under jorden (herunder udvinding af råolie eller gas), minedrift i åbne brud og stenbrydning, store rensningsanlæg til kommunalt spildevand, akvakultur og skibsbygning og/eller ophugning af skibe, maling af skibe eller fjernelse af maling fra skibe.

Formålet med dette anvendelsesområde er at opnå sammenhæng med anden relateret EU-miljølovgivning, herunder direktiv 2010/75/EU og direktiv (EU) 2015/2193. 

 

Bilag II indeholder listen over forurenende stoffer, der skal rapporteres, og de tilhørende tærskler, der udløser rapportering af udledninger.

Bilag III er en sammenligningstabel over bestemmelserne i forordning (EF) nr. 166/2006 og de tilsvarende bestemmelser i dette forslag.

2022/0105 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 29 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 30 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til det ottende EU-miljøhandlingsprogram vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 202X/XXX/EU 31  skal Kommissionen, medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder og interessenter effektivt anvende høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet 32 ("Århuskonventionen"), både på EU-plan og i medlemsstaterne.

(2)I Århuskonventionen, som blev ratificeret af Det Europæiske Fællesskab den 17. februar 2005 ved Rådets afgørelse 2005/370/EF, anerkendes det, at øget offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger medvirker til at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter, mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende til et bedre miljø.

(3)Den 2. december 2005 ratificerede Det Europæiske Fællesskab UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer ("protokollen") ved Rådets afgørelse 2006/61/EF.

(4)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 33 blev der oprettet et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer med henblik på gennemførelse af protokollen.

(5)Kommissionen konkluderede i sin anden rapport 34 om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006, at rapporteringsforpligtelserne bør strømlines ved yderligere at undersøge synergier med anden relateret EU-miljølovgivning, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 35 og Rådets direktiv 91/271/EØF 36 . I rapporten fremhævedes også behovet for at udforske mulighederne for yderligere kontekstuelle oplysninger for at gøre de indberettede data mere effektive.

(6)Kommissionen fastlægger i sin meddelelse "Mod nulforurening for vand, luft og jord" 37 en EU-handlingsplan om nulforurening, energi, dekarbonisering og cirkulær økonomi og fremmer den effektive anvendelse af rapporterede oplysninger i den bredere overvågnings- og prognoseramme for nulforurening og i den overvågningsramme, der er omhandlet i det ottende miljøhandlingsprogram.

(7)I overensstemmelse med konklusionerne i Kommissionens anden rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006 udviklede Kommissionen med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur ("agenturet") i juni 2021 en portal for industrielle emissioner ("portalen") 38 , der skal erstatte det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og dermed forbedre synergierne med rapportering i henhold til direktiv 2010/75/EU.

(8)Portalen bør give offentligheden gratis onlineadgang til et yderligere integreret og sammenhængende datasæt om de vigtigste miljøbelastninger fra industrianlæg, da sådanne data udgør et omkostningseffektivt redskab til at foretage sammenligninger og træffe beslutninger på miljøområdet, tilskynde til forbedringer af miljøpræstationer, følge udviklingstendenser, påvise fremskridt i nedbringelsen af forureningen, foretage benchmarking af anlæg, overvåge, om visse internationale aftaler overholdes, prioritere indsatsen og evaluere fremskridt som følge af EU's og nationale miljøpolitikker og -programmer.

(9)Portalen bør præsentere de data, den indeholder, i aggregeret og ikke-aggregeret form, så portalens brugere kan foretage målrettede søgninger.

(10)Rapporteringskravene bør finde anvendelse på "anlægsniveau" for at opnå synergier mellem portalen og databaser om miljøbelastninger fra industrianlæg, herunder dem, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, og for at sikre sammenhæng med og støtte til gennemførelsen af nævnte direktiv.

(11)For at opfylde kravene i protokollen bør rapporteringskravene finde anvendelse på alle de aktiviteter, der er opført i bilag I. Med henblik på at opnå synergier med relateret EU-miljølovgivning, der påvirker industrianlæg, bør denne forordnings anvendelsesområde desuden også tilpasses de industrielle aktiviteter omhandlet i bilag I og Ia til direktiv 2010/75/EU samt udvalgte aktiviteter omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 39 .

(12)For at overvåge industrianlægs miljøpræstationer bør de data, der registreres på portalen, omfatte udledning til miljøet af visse forurenende stoffer, overførsel væk fra virksomhedens område af spildevand, der indeholder disse forurenende stoffer, og overførsel væk fra virksomhedens område af affald, som overstiger de kvantitative tærskler.

(13)Portalen bør også indeholde data om de pågældende anlægs anvendelse af vand, energi og råstoffer for at gøre det muligt at overvåge fremskridtene hen imod en cirkulær og meget ressourceeffektiv økonomi.

(14)I Århuskonventionen, som blev ratificeret af Det Europæiske Fællesskab den 17. februar 2005 ved Rådets afgørelse 2005/370/EF 40 , anerkendes det, at øget offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger medvirker til at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter, mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende til et bedre miljø.

(15)Driftslederne for anlæg bør også indberette oplysninger om deres anlægs produktionsmængde, antal ansatte og driftstimer samt oplysninger om ulykker, som har ført til udledninger, så de rapporterede data om udledning af forurenende stoffer og overførsel af affald og spildevand væk fra virksomhedens område kan sættes i en specifik kontekst.

(16)Den overordnede fordel ved portalen for adgang til miljøoplysninger om industrianlæg bør maksimeres ved at medtage links til andre informationsstrømme, der følger af EU's miljølovgivning om klimaændringer, beskyttelse af luft, vand og jord samt affaldshåndtering, herunder rapportering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU 41 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF 42 og direktiv 2010/75/EU. For at maksimere portalens værdi for brugerne bør den desuden udformes med henblik på at lette fremtidig integration med andre relevante miljødatastrømme.

(17)Af hensyn til retssikkerheden bør driftsledere for anlæg forpligtes til at indsende en nulangivelse, hvis udledninger og overførsel af affald og spildevand væk fra deres anlæg ligger under rapporteringstærsklerne.

(18)For at forbedre kvaliteten af de indberettede data og sikre, at de er sammenlignelige, bør de kvantificeringsmetoder, som driftslederne skal anvende ved rapportering af udledninger, overførsel af affald væk fra virksomhedens område, overførsel af spildevand væk fra virksomhedens område og ressourceanvendelse, harmoniseres. Det bør derfor kræves, at driftslederne først og fremmest anvender måling som den mest nøjagtige kvantificeringsmetode, og dernæst, hvis det ikke er praktisk muligt, beregning, mens skøn kun bør anvendes som en sidste udvej.

(19)Da driftslederne for anlæg til husdyravl og akvakultur muligvis ikke har de ressourcer, der kræves for præcist at kvantificere deres tilsigtede udledninger af forurenende stoffer, bør medlemsstaterne have mulighed for at kvantificere dem på deres vegne.

(20)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser vedrørende medlemsstaternes rapportering, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge typen og formatet af de oplysninger, der skal gives, og rapporteringsfristerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 43 .

(21)I betragtning af den betydning, som hurtig adgang til miljøoplysninger har for EU-borgerne, er det vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen gør data offentligt tilgængelige så hurtigt som teknisk muligt. Med henblik herpå bør den nøjagtige rapporteringsfrist fastsættes i en gennemførelsesretsakt, men den bør ikke ligge senere end 11 måneder efter udgangen af rapporteringsåret.

(22)Hvor det er relevant, bør portalen også give lettere adgang til oplysninger om udledning fra diffuse kilder for at sætte beslutningstagere i stand til bedre at bringe disse udledninger ind i en bredere sammenhæng og vælge den mest effektive løsning til nedbringelse af forureningen.

(23)Data, som rapporteres af medlemsstaterne, bør være af høj kvalitet, specielt hvad angår deres nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens og troværdighed. De kompetente myndigheder bør derfor vurdere kvaliteten af de data, der indgives af driftslederne.

(24)Offentligheden bør have ubegrænset adgang til miljøoplysninger, der indberettes af medlemsstaterne, og undtagelser fra denne regel bør alene kunne forekomme i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF 44 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 45 .

(25)Offentlighedens deltagelse i den fremtidige udvikling af portalen bør sikres gennem tidlig og effektiv mulighed for at indsende kommentarer, oplysninger, analyser og synspunkter med relevans for beslutningsprocessen.

(26)For at gøre portalen mere nyttig og virkningsfuld bør Kommissionen med støtte fra agenturet udarbejde vejledninger, der støtter gennemførelsen af denne forordning.

(27)Kommissionen bør have mulighed for at ajourføre listen over industri- eller landbrugsaktiviteter, der er omfattet af rapporteringskrav. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 om ændring af bilag I til denne forordning for at tilføje aktiviteter, der har eller forventes at få indvirkning på sundheden eller miljøet, og for at tilpasse bilaget til ændringer af protokollen. 

(28)Kommissionen bør derfor også tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 om ændring af bilag II til denne forordning for at fastsætte rapporteringstærskler, tilføje forurenende stoffer, som er omfattet af specifikke reguleringsforanstaltninger i EU-retten om vand- og luftkvalitet samt kemikalier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 46 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 47 , 2004/107/EF 48 , 2006/118/EF 49 , 2008/50/EF 50 og 2008/105/EU 51 , afspejle ændringer i protokollen med hensyn til de forurenende stoffer, der skal rapporteres, eller deres rapporteringstærskler og tilpasse dette bilag til den videnskabelige eller tekniske udvikling.

(29)Kommissionen bør derfor også tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 om ændring af bilag II til denne forordning for at fastsætte rapporteringstærskler, tilføje forurenende stoffer, som er omfattet af specifikke reguleringsforanstaltninger i EU-retten om vand- og luftkvalitet samt kemikalier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 52 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 53 , 2004/107/EF 54 , 2006/118/EF 55 , 2008/50/EF 56 og 2008/105/EU 57 , afspejle ændringer i protokollen med hensyn til de forurenende stoffer, der skal rapporteres, eller deres rapporteringstærskler og tilpasse dette bilag til den videnskabelige eller tekniske udvikling.

(30)Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 58 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(31)Af hensyn til den effektive gennemførelse af denne forordning bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de anvendes.

(32)Da det er nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 166/2006 væsentligt, bør den ophæves og erstattes af nærværende forordning af hensyn til retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden.

(33)Målet for denne forordning, nemlig at forbedre offentlighedens adgang til miljøoplysninger ved at oprette en integreret, sammenhængende elektronisk database for hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom behovet for datasammenlignelighed i medlemsstaterne taler for et højt harmoniseringsniveau, som dog bedre kan nås EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)Rapporteringskravene i denne forordning bør finde anvendelse fra rapporteringsåret 2025 for at give medlemsstaterne og de berørte driftsledere tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

(35)For at sikre datakontinuitet og retssikkerhed bør forordning (EF) nr. 166/2006 fortsat finde anvendelse for rapporteringsåret 2024 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning gennemføres UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer ("protokollen"), idet der fastsættes regler for indsamling og rapportering af miljødata om industrianlæg, og der oprettes en portal for industrielle emissioner ("portalen") på EU-plan i form af en onlinedatabase, som giver adgang til sådanne data.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"anlæg": en stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der teknisk er knyttet til de aktiviteter, der udføres på dette område, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening

(2) "område": anlæggets geografiske beliggenhed

(3)"offentligheden": offentligheden som defineret i artikel 3, nr. 16), i direktiv 2010/75/EU

(4)"udledning": en tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling

(5)"forurenende stof": et stof eller en gruppe af stoffer, som kan være skadelig for miljøet eller menneskers sundhed på grund af dets egenskaber og dets udledning til miljøet

(6)"stof": et stof som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2010/75/EU

(7)"driftsleder": en driftsleder som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2010/75/EU

(8)"overførsel væk fra virksomhedens område": overførsel af affald væk fra en virksomheds område med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse samt udledning af forurenende stoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling

(9)"affald": affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF 59

(10)"spildevand": by-, hus- og industrispildevand som defineret i artikel 2, stk. 1, 2 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF og alle andre former for brugt vand, der er underlagt EU-lovgivning

(11)"diffuse kilder": de mange mindre eller spredte kilder, hvorfra forurenende stoffer kan udledes til jord, luft eller vand, og hvis samlede effekt kan belaste disse medier i betydelig grad, men hvorfra der i praksis ikke kan indsamles rapporter fra hver enkelt kilde

(12)"kompetent myndighed": den eller de nationale myndigheder, eller andre kompetente organer, som medlemsstaterne har udpeget

(13)"farligt affald": farligt affald som defineret i artikel 3, nr. 2, i direktiv 2008/98/EF

(14)"nyttiggørelse": en af de processer, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2008/98/EF

(15)"bortskaffelse": en af de processer, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2008/98/EØF

(16)"rapporteringsår": det kalenderår, for hvilket der skal indsamles data.

Artikel 3

Portalens indhold

1.Portalen skal indeholde oplysninger om:

(a)udledninger af forurenende stoffer som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a)

(b)overførsler af affald som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og af forurenende stoffer i spildevand som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), væk fra virksomhedens område

(c)anvendelse af vandressourcer, energi og råstoffer som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d)

(d)kontekstuelle oplysninger som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra e)

(e)udledning af forurenende stoffer fra diffuse kilder som omhandlet i artikel 7, stk. 1, hvor der findes oplysninger om disse.

2.Portalen skal indeholde links til følgende:

(a)nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer oprettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med protokollen

(b)andre eksisterende offentligt tilgængelige registre, databaser eller websteder, der er oprettet på medlemsstats- eller EU-plan, og som giver adgang til rapporteringskravene i EU-lovgivningen om klimaændringer, beskyttelse af luft, vand og jord samt affaldshåndtering.

Artikel 4

Portalens udformning og struktur

1.Kommissionen gør portalen offentligt tilgængelig og præsenterer data i både aggregeret og ikke-aggregeret form, således at der kan foretages søgning efter:

(a)anlæg, herunder anlæggets eventuelle moderselskab, og dets geografiske beliggenhed, herunder afstrømningsområde

(b)aktivitet

(c)forekomst på medlemsstats- eller EU-plan

(d)forurenende stof, affald eller ressource

(e)det medium (luft, vand eller jord), som det forurenende stof udledes til

(f)overførsel af affald væk fra virksomhedens område og affaldets bestemmelsessted

(g)overførsel af forurenende stoffer væk fra virksomhedens område via spildevand

(h)diffuse kilder

(i)anlæggets ejer eller driftsleder.

2.Portalen udformes således, at det bliver så let som muligt for offentligheden at få løbende og direkte adgang til dataene via internettet. Portalen udformes under hensyntagen til fremtidige udvidelsesmuligheder og skal indeholde alle indrapporterede oplysninger fra de forudgående rapporteringsår, mindst op til de ti foregående rapporteringsår.

Artikel 5

Driftsledernes rapportering til de kompetente myndigheder

1.Driftslederen for hvert anlæg, hvor der foregår en eller flere af de i bilag I anførte aktiviteter i et omfang, der opfylder de gældende kapacitetstærskler opført i nævnte bilag, rapporterer årligt følgende data til sin kompetente myndighed, medmindre disse data allerede er til rådighed for den kompetente myndighed:

(a)udledning til luft, vand og jord af ethvert af de forurenende stoffer i bilag II, som overskrider tærskelværdien i bilag II

(b)overførsel væk fra virksomhedens område af farligt affald i mængder på mere end 2 ton om året eller af ikke-farligt affald i mængder på mere end 2 000 ton om året med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse med undtagelse af bortskaffelse i form af behandling i jordmiljø eller indsprøjtning i dybtliggende formationer, jf. bilag I til direktiv 2008/98/EF, med angivelsen af "R" ved nyttiggørelse og "D" ved bortskaffelse af affaldet. I tilfælde af grænseoverskridende transport af farligt affald, navn og adresse på den, der nyttiggør eller bortskaffer affaldet, og den faktiske lokalitet, hvor affaldet modtages til nyttiggørelse eller bortskaffelse. Affald, som overføres til bortskaffelse ved behandling i jordmiljø eller indsprøjtning i dybtliggende formationer rapporteres kun som udledning til jord af driftslederen for det anlæg, som affaldet stammer fra

(c)overførsel af ethvert af de forurenende stoffer, der er anført i bilag II, væk fra virksomhedens område via spildevand, der udledes til spildevandsbehandling, når tærskelværdien i bilag II, kolonne 1b, er overskredet

(d)anvendelse af vand, energi og råstoffer

(e)oplysninger, der gør det muligt at sætte data rapporteret under litra a) -d), herunder produktionsmængde, antal ansatte, driftstimer og oplysninger om ulykker, der har ført til udledninger, i en specifik kontekst

(f)oplysninger om, hvorvidt anlægget også er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 60 , direktiv 91/271/EØF, direktiv 2010/75/EU, direktiv 2012/18/EU, direktiv (EU) 2015/2193 eller enhver anden EU-miljølovgivning, der er udpeget i det rapporteringsformat, der er omhandlet i artikel 6.

2.Hvis udledningerne, jf. stk. 1, litra a), eller overførslerne af forurenende stoffer væk fra virksomhedens område, jf. stk. 1, litra c), ikke overstiger de gældende tærskelværdier, der er opført i bilag II, eller hvis overførslerne af affald væk fra virksomhedens område ikke overstiger de gældende tærskler, jf. stk. 1, litra b), anfører driftslederen for det pågældende anlæg i sin rapport, at udledningerne eller overførslerne væk fra virksomhedens område ligger under disse værdier eller tærskler.

3.Driftslederne indhenter de i stk. 1 omhandlede data ved hjælp af målinger. Hvis måling ikke er praktisk mulig, anvender driftslederne beregninger. Hvis hverken måling eller beregning er praktisk mulig, kan driftslederne indhente dataene ved skøn.

4.I rapporten angiver driftslederne de metoder, der er anvendt til at indhente dataene. Hvis dataene er indhentet ved måling, angives analysemetoden. Hvis dataene er indhentet ved beregning, angives beregningsmetoden.

   

5.Ved udarbejdelsen af rapporten, jf. stk. 1, benytter driftslederne de bedste foreliggende oplysninger, som kan omfatte overvågningsdata, emissionsfaktorer, massebalanceligninger, indirekte overvågning eller andre beregninger, tekniske vurderinger og andre metoder, der er i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og internationalt anerkendte metoder, når sådanne findes.

6.De udledninger, der er omhandlet i bilag II, og som rapporteres i medfør af stk. 1, litra a), skal omfatte alle udledninger fra alle kilder, der er omfattet af bilag I, på virksomhedens område.

7.Dataene i stk. 1 skal omfatte udledninger og overførsler rapporteret som totaler af alle tilsigtede eller utilsigtede, rutinemæssige eller ikke-rutinemæssige aktiviteter. Driftslederen skal ved fremsendelse af disse data angive alle data om utilsigtede udslip, hvis oplysninger herom er tilgængelige.

8.Driftslederen for hvert anlæg indsamler med passende hyppighed de data, der er nødvendige for at bestemme anlæggets rapporteringspligtige udledninger og overførsler, jf. stk. 1.

9.Driftslederen for hvert anlæg skal til brug for den kompetente myndighed opbevare det materiale, der ligger til grund for de indrapporterede data, i en periode på fem år fra udgangen af det pågældende rapporteringsår. Dette materiale skal også omfatte en beskrivelse af den metode, der er anvendt i forbindelse med dataindsamlingen.

10.Medlemsstaterne kan beslutte selv at kvantificere tilsigtede udledninger, jf. stk. 1, litra a), på vegne af driftsledere for anlæg omfattet af aktivitet 2 i bilag I og aktivitet 7 i bilag I. I disse tilfælde finder stk. 1-9 ikke anvendelse på disse driftsledere for så vidt angår sådanne udledninger.

11.Med hensyn til kravene i artikel 6 fastsætter medlemsstaterne en data for, hvornår driftslederne skal fremsende de i denne artikel omhandlede data til den kompetente myndighed.

Artikel 6

Rapportering fra medlemsstaterne til Kommissionen

1.Medlemsstaterne fremsender hvert år elektronisk en rapport med alle de i artikel 5 nævnte data til Kommissionen i et format og senest på en dato, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2. Rapporteringsdatoen skal under alle omstændigheder være senest 11 måneder efter rapporteringsårets afslutning.

2.Kommissionens tjenestegrene indsætter med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur ("agenturet") de data, der er rapporteret af medlemsstaterne, på portalen senest en måned efter afslutningen af medlemsstaternes rapportering i henhold til stk. 1.

Artikel 7

Data om udledning af forurenende stoffer fra diffuse kilder

1.Kommissionen indsætter med bistand fra agenturet data om udledning af forurenende stoffer fra diffuse kilder på portalen, hvis sådanne data findes og allerede er blevet rapporteret af medlemsstaterne.

2.De data, der er tilgængelige på portalen, skal gøre det muligt for brugerne at søge og identificere udledninger af forurenende stoffer fra diffuse kilder i henhold til en passende geografisk opdeling og skal indeholde oplysninger om de metoder, der er anvendt til af fremskaffe dataene.

3.I de tilfælde, hvor Kommissionen konstaterer, at der ikke findes data om udledninger fra diffuse kilder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at supplere denne forordning ved at iværksætte rapportering om relevante forurenende stoffer fra en eller flere diffuse kilder, idet der, hvis det er hensigtsmæssigt, benyttes internationalt anerkendte metoder.

Artikel 8

Kvalitetssikring og vurdering

1.Driftslederne for anlæg, som er omfattet af rapporteringskravene i artikel 5, sikrer kvaliteten af de data, de rapporterer.

2.De kompetente myndigheder vurderer kvaliteten af de data, som driftslederne for anlæggene, jf. stk. 1, fremsender, navnlig med hensyn til deres nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens og troværdighed.

Artikel 9

Adgang til oplysninger

1.Kommissionen gør med bistand fra agenturet dataene på portalen offentligt tilgængelige og gratis på internettet senest en måned efter afslutningen af medlemsstaternes rapportering i henhold til artikel 6, stk. 1.

2.Hvis dataene på portalen ikke er umiddelbart tilgængelige for offentligheden på internettet, sørger den pågældende medlemsstat og Kommissionen for at lette elektronisk adgang til portalen på offentligt tilgængelige steder.

3.Hver medlemsstat stiller løbende sine data, der er rapporteret i henhold til artikel 5 og, hvor det er muligt, artikel 7, stk. 1, gratis til rådighed for offentligheden og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere.

Artikel 10

Fortrolighed

Hvis en medlemsstat betragter oplysninger som fortrolige, jf. artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, anføres det i den rapport, der er omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 2, for det pågældende rapporteringsår særskilt for hvert anlæg, hvilke data der ikke kan offentliggøres, og hvilke grunde der er til dette.

Artikel 11

Offentlig deltagelse

1.Kommissionen giver offentligheden mulighed for at kunne deltage tidligt og på en effektiv måde i den fremtidige udvikling af portalen, herunder kapacitetsopbygning og udarbejdelsen af ændringer af denne forordning.

2.Offentligheden gives mulighed for at indsende kommentarer, oplysninger, analyser og synspunkter inden for en rimelig tidshorisont.

3.Kommissionen tager behørigt hensyn til sådanne bidrag og informerer offentligheden om resultatet af den offentlige deltagelse.

Artikel 12

Vejledning

Med bistand fra agenturet udarbejder og ajourfører Kommissionen regelmæssigt vejledning til støtte for gennemførelsen af denne forordning, der mindst omhandler følgende:

(a)rapporteringsprocedurer

(b)data, der skal rapporteres

(c)kvalitetssikring og -vurdering

(d)i tilfælde af fortrolige data: hvilken type data der er tilbageholdt og med hvilken begrundelse

(e)henvisning til internationalt anerkendte metoder til måling, analyse og prøveudtagning af udledninger

(f)angivelse af moderselskaber.

Artikel 13

Information til offentligheden

Kommissionen og medlemsstaterne fremmer offentlighedens kendskab til portalen og dens forståelse og anvendelsen af de data, den indeholder.

Artikel 14

Ændring af bilagene

1.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 vedrørende ændring af bilag I med henblik på:

(a)at tilføje en industri- eller landbrugsaktivitet, som har eller forventes at få indvirkning på sundheden eller miljøet som følge af dens udledning af forurenende stoffer, overførsel af affald eller spildevand eller ressourceanvendelse; udledninger eller overførsler, der overstiger de respektive rapporteringstærskler, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), og bilag II, er en afgørende faktor, når virkningen på sundheden eller miljøet bestemmes

(b)at tilpasse det til protokollen efter vedtagelsen af ændringer af bilagene hertil.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 vedrørende ændring af bilag II med henblik på:

(a)at tilpasse det til den videnskabelige eller tekniske udvikling

(b)at tilføje forurenende stoffer, hvis udledning til luft, vand og jord har eller kan have en negativ indvirkning på miljøet eller menneskers sundhed, herunder dem, der udledes fra de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til denne forordning, og som opfylder en af følgende betingelser:

i)    er udpeget som særligt problematiske stoffer i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006

ii) er udpeget som prioriterede stoffer i henhold til direktiv 2000/60/EF eller 2008/105/EF

iii) er opført på de observationslister, der er oprettet inden for rammerne af direktiv 2006/118/EF eller 2008/105/EF

iv) er underlagt grænseværdier eller andre begrænsninger i henhold til direktiv 2008/50/EF, 2004/107/EF eller 2006/118/EF

(c)at fastsætte og ajourføre tærskler for udledninger med henblik på at nå målet om at opfange mindst 90 % af udledningen af hvert forurenende stof til luft, vand og jord fra de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, herunder tærskler på nul for stoffer, der udgør en særlig stor fare for miljøet eller menneskers sundhed

(d)at tilpasse det til protokollen efter vedtagelsen af ændringer af bilagene hertil.

Artikel 15

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, og artikel 14, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [Office of Publication: please insert the date = the date of entry into force of this Regulation]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 7, stk. 3, og artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, og artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 17

Sanktioner og foranstaltninger til sikring af overholdelse

1.Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

2.De sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, omfatter bøder, der står i et rimeligt forhold til omsætningen for den juridiske person eller indkomsten for den fysiske person, der har begået overtrædelsen. Bødernes størrelse beregnes på en sådan måde, at det sikres, at de reelt fratager den ansvarlige for overtrædelsen de økonomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen. Bødernes størrelse forhøjes gradvist for gentagne overtrædelser.

3.Medlemsstaterne sikrer, at der ved de sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, tages behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:

(a)overtrædelsens art, grovhed og omfang

(b)hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

(c)den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til indvirkningen på målet om at opnå et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

4.Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til sikring af overholdelse for at forebygge og afsløre overtrædelser omhandlet i stk. 1.

Artikel 18

Ophævede retsakter

 

Forordning (EF) nr. 166/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2026.

Henvisninger til den ophævede forordning (EF) nr. 166/2006 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

Uanset artikel 18, første afsnit, finder forordning (EF) nr. 166/2006 fortsat anvendelse for så vidt angår rapportering for 2024.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand



FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: 09 Miljø og klimaændringer

Forslaget vedrører

 en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 61  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

Mål

Generelle mål

Formålet med dette forslag er at:

(1)ajourføre det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) i overensstemmelse med resultaterne af den nyligt afsluttede konsekvensanalyse ved at oprette en portal for industrielle emissioner (portalen)

(2)forbedre adgangen til miljøoplysninger om industrianlæg i EU

(3)genetablere portalen som et støtteinstrument til direktivet om industrielle emissioner og den relaterede EU-miljølovgivning.

Dette forslag vil navnlig bidrage til at nå de mål, der er fastsat i:

·den europæiske grønne pagt: "Kommissionen vil revidere EU's foranstaltninger til afbødning af forurening fra store industrianlæg."

·handlingsplanen for nulforurening: "[Revisionen af direktivet om industrielle emissioner og E-PRTR-forordningen] ... vil have til formål at … forbedre offentlighedens adgang til oplysninger … og gøre det lettere at sammenligne medlemsstaternes resultater med hensyn til at tackle industrielle emissioner.".

Forslagene er også i fuld overensstemmelse med 2030-dagsordenen, navnlig i forbindelse med følgende verdensmål for bæredygtig udvikling:

·"3.9: Vi skal væsentligt reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer på grund af farlige kemikalier og forurening af luft, vand og jord

·9.4: Vi skal opgradere infrastruktur og industri for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og større brug af grønne teknologier og processer der er miljømæssigt fornuftige. Alle lande skal handle i overensstemmelse med deres egen kapacitet

·12.4: Vi skal håndtere alle kemikalier og spildprodukter på en miljømæssigt fornuftig måde, i hele deres livscyklus. Udslippet af disse stoffer til luften, vandet og jorden skal nedbringes i betydelig grad, for at minimere skaderne på menneskers helbred og miljøet. Dette skal ske i overensstemmelse med internationalt vedtagne rammebestemmelser

·12.5: Vi skal nedbringe affaldsmængden betydeligt gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse

·12.6: Vi skal opmuntre virksomheder til at arbejde bæredygtigt. Dette gælder især for de store og multinationale virksomheder. Samtidig skal virksomhederne opfordres til at indarbejde bæredygtighedsinformation i deres årsrapporter

·12.8: Vi skal sikre, at mennesker overalt har den relevante viden og bevidsthed til at fremme bæredygtig udvikling og leve deres liv i harmoni med naturen."

(4)Specifikke mål 

1. At gøre portalen mere effektiv ved at afhjælpe de mangler, der er konstateret i feedbacken om gennemførelsen, f.eks. ved at ajourføre de rapporterede forurenende stoffer og stille krav om rapportering på anlægsniveau i stedet for virksomhedsniveau

2. At bidrage til målene for den cirkulære økonomi og ikkegiftig produktion ved at kræve yderligere data om ressourceforbrug, f.eks. anvendelse af energi, vand og råstoffer, og ved at gøre listen over rapporterede stoffer mere dynamisk med henblik på at medtage stoffer, der giver anledning til nye problemer

3. At bidrage til dekarboniseringen af industrien ved at indsamle mere nøjagtige data om udledning af drivhusgasser fra industrielle aktiviteter

4. At udvide portalens sektorspecifikke anvendelsesområde med henblik på at forbedre kendskabet til andre væsentlige industrielle udledninger/overførsler og forbedre sammenhængen med relateret lovgivning, navnlig direktivet om industrielle emissioner og direktivet om mellemstore fyringsanlæg.

(5)Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Den foreslåede ændring af forordningen vil afhjælpe de gennemførelsesmangler, der er påpeget i evalueringerne af E-PRTR-forordningen/direktivet om industrielle emissioner, og hjælpe med at nå de bredere politiske mål som fastsat i den europæiske grønne pagt.

Overgangen til rapportering på anlægsniveau (i stedet for virksomhedsniveau) vil genskabe forbindelsen til direktivet om industrielle emissioner og dermed sikre en mere pålidelig målestok for industrielle anlægs miljøpræstationer.

Tilvejebringelsen af yderligere data om ressourceforbrug og udledning af drivhusgasser vil bidrage til at fremme ressourceeffektive, cirkulære og kulstofneutrale produktionsmetoder ved at udpege anlæg med gode og dårlige resultater.

Udvidelserne af det sektorspecifikke anvendelsesområde vil sikre, at portalen giver et mere nøjagtigt billede af de vigtigste udledninger/overførsler fra industrielle aktiviteter i EU.

Ajourføringen af listen over forurenende stoffer i bilag II vil sikre, at de nuværende og fremtidige informationsbehov opfyldes mere præcist.

Samlet set vil forslagene bidrage til at sikre, at portalen fortsat er en omfattende og brugervenlig database vedrørende placeringen af og ydeevnen for industrianlæg i EU.

(6)Resultatindikatorer 

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Portalen vil indeholde oplysninger, der omfatter de samlede emissioner af forurenende stoffer for hvert anlæg, og dette vil være en vigtig indikator for at spore fremskridtet med hensyn til at mindske miljøpåvirkningen under det reviderede direktiv om industrielle emissioner. Disse indikatorer vil fortsat blive udarbejdet årligt på en sammenlignelig og lettilgængelig måde via portalen, som forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Med den øgede detaljeringsgrad af rapporteringen af udledningen af forurenende stoffer på anlægsniveau bliver det muligt at overvåge de vigtigste aktiviteter, dvs. de aktiviteter, hvis miljøpræstationer forbedres eller halter bagefter.

Medtagelsen af rapportering om ressourceanvendelse vil gøre det muligt at definere nye indikatorer for anvendelse af materialer, vand og energi, og det vil gøre det muligt at spore forbedringer af ressourceeffektiviteten.

(7)Forslagets/initiativets begrundelse 

(8)Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Denne finansieringsoversigt vil sikre finansiering til EEA til at oprette en opgraderet, udvidet, brugervenlig og fuldt operationel portal for industrielle emissioner. Portalen erstatter E-PRTR (det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer).

Tidsplan:

1.-2. kvartal 2024 — forberedende arbejde: analytisk arbejde for at udforme yderligere moduler, der kan bringe portalen i overensstemmelse med det udvidede anvendelsesområde for direktivet om industrielle emissioner og sikre rapportering om ressourceanvendelse (materialer, vand og energi) ud over udledning af forurenende stoffer

— 3. kvartal 2024 — testfasen for den nye portal

— 1. kvartal 2025 — lancering af den opgraderede portal: dataindsamling, kvalitetssikring og offentliggørelse

(9)Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Hvis der ikke findes en fælles EU-tilgang til fastsættelse af rapporteringskrav, vil det være yderst vanskeligt at sammenligne miljøpræstationerne for anlæg i forskellige medlemsstater. EU's rapporteringsstandarder anvendes endvidere uden for EU-27, dvs. at sammenlignelige miljødata er til rådighed for anlæg i EFTA- og EU-tiltrædelseslandene.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Portalen indeholder oplysninger, der anvendes af alle medlemsstater, og det minimerer behovet for, at hver medlemsstat skal etablere sine egne nationale procedurer. Dette gør det lettere at sammenligne data.

Desuden overvåges industrianlæg, der er omfattet af forordningen, direktivet om industrielle emissioner og Seveso-III-direktivet, ofte af forskellige kompetente myndigheder i medlemsstaterne. På portalen vil disse oplysninger imidlertid blive integreret i en enkelt, central "one-stop-shop". Portalen vil indeholde informerede links til særskilte databaser og informationskilder med kontekstuelle oplysninger, f.eks. om luft- og vandkvalitet i nærheden af anlæg. Den giver et væld af oplysninger om forskellige aspekter vedrørende disse industrianlæg, oplysninger, som er nyttige for kompetente myndigheder, industrier, NGO'er, offentligheden og Kommissionen (med henblik på politikudformning og forbedring af gennemførelsen).

(10)Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Dette vil være anden gang, hvor Europas opgørelse over industrielle emissioner ændres.

I 2000 blev Europas første opgørelse over emissioner (europæisk oversigt over forurenende emissioner — EPER) oprettet som en direkte følge af artikel 15, stk. 3, i direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra 1996 (forgængeren til direktivet om industrielle emissioner). Artikel 15, stk. 3, lød:

"Hvert tredje år offentliggør Kommissionen en oversigt over de vigtigste emissioner og forureningskilder på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Kommissionen fastsætter format og standarddata for fremsendelse af oplysninger efter fremgangsmåden i artikel 19 i dette direktiv.

Kommissionen kan efter samme fremgangsmåde foreslå de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at oversigtens emissionsdata, jf. første afsnit, er sammenlignelige med og kan supplere data fra andre registre og kilder for emissionsdata."

I 2006 blev EPER erstattet af E-PRTR (det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), således at EU kunne opfylde sine internationale forpligtelser i henhold til UNECE's Kievprotokol til Århuskonventionen om adgang til miljøoplysninger.

(11)Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Denne foranstaltning er i overensstemmelse med andre EU-politikker og igangværende initiativer, som stammer fra den europæiske grønne pagt.

(12)Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

Ved den valgte løsning fortsætter EEA med at forvalte portalen og gennemføre alle yderligere ændringer under GD ENV's tilsyn. Dette giver en række fordele:

1) klar merværdi, idet der sikres en ensartet tilgang i hele EU, som eksporteres til protokollen, som også er det globale benchmark, der vil blive anvendt af andre kontinenter (f.eks. Sydamerika, Japan og OECD generelt)

2) åbenlyse synergier med EEA's rolle i forvaltningen af miljøoplysninger vedrørende luftkvalitet, vandkvalitet osv.

Andre undersøgte løsninger:

Anvendelsen af registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer alene udviklet af medlemsstaterne. Som part i Århuskonventionen og protokollen hertil er EU forpligtet til at opfylde sine forpligtelser. Eftersom medlemsstaterne også er parter i protokollen, kunne alle forpligtelser deri i teorien være fastsat i medlemsstaternes nationale lovgivning. Der ville i så fald imidlertid ikke have været nogen garanti for ensartet anvendelse i hele EU, da protokollen indeholder forskellige muligheder for gennemførelse af visse bestemmelser. Aktiviteter, der er omfattet af dens anvendelsesområde, kan f.eks. defineres ud fra tærskler for kapacitet eller ansatte. Gennem oprettelsen af portalen minimeres behovet for, at hver medlemsstat skal indføre sine egne nationale procedurer, og dataenes sammenlignelighed øges.

(13)Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2025, derefter gennemførelse i fuldt omfang.

(14)Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 62  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☒ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

(15)FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

(16)Bestemmelser om kontrol og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

Der vil blive anvendt standardovervågnings- og rapporteringsregler for EU-tilskud til decentrale agenturer.

(17)Forvaltnings- og kontrolsystem 

(18)Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Der vil blive anvendt standardovervågnings- og rapporteringsregler for EU-tilskud til decentrale agenturer.

(19)Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Ikke relevant

(20)Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Ikke relevant

(21)Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Der vil blive anvendt standardbestemmelser for EU-tilskud til decentrale agenturer

(22) FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

(23)Berørt udgiftspost på budgettet og udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB 63

fra EFTA-lande 64

fra kandidatlande 65

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

3

09.10.02 — Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

OB

JA

JA

NEJ

NEJ

(24)Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

(25)Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

Udgiftsområde 3 — Naturressourcer og miljø

       i mio. EUR (tre decimaler)

Agentur: EEA

År 
2024

År 
2025

År 
2026

År 
2027

I ALT

Budgetafsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

(1a)

0,430

0,438

0,447

0,456

1,772

Betalinger

(2a)

0,430

0,438

0,447

0,456

1,772

Budgetafsnit 2: Administrationsudgifter

Forpligtelser

(1a)

0,050

0,050

0,020

0,020

0,140

Betalinger

(2a)

0,050

0,050

0,020

0,020

0,140

Budgetafsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

(1b)

0,170

0,070

0,030

0,030

0,300

Betalinger

(2b)

0,170

0,070

0,030

0,030

0,300

Bevillinger I ALT 
til EEA

Forpligtelser

=1a+1b +3

0,650

0,558

0,497

0,506

2,212

Betalinger

=2a+2b

+3

0,650

0,558

0,497

0,506

2,212

2024

2025

2026

2027

I alt

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 3 
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+6

0,650

0,558

0,497

0,506

2,212

Betalinger

=5+6

0,650

0,558

0,497

0,506

2,212

Begrundelse for ovennævnte omkostninger:

EEA's omkostninger omfatter omkostninger til to yderligere fuldtidsansatte, som skal etablere IT-infrastrukturen til indsamling af nye datafelter (vedrørende ressourceanvendelse og yderligere forurenende stoffer), ændre og udvide XML-skemaet med henblik på rapportering på anlægsniveau og registrering af nye agroindustrielle aktiviteter, ajourføre vejledningen om rapportering for at sikre konsistent rapportering fra driftslederne/medlemsstaterne, gennemføre kurser i rapportering for medlemsstaterne for at indføre disse nye krav og efterfølgende forvalte rapporteringen og den dermed forbundne datastrøm.

Omkostningerne til udvikling af IT-infrastruktur vil falde i løbet af det tredje år, hvor der kun skal afholdes omkostninger til vedligeholdelse af IT-infrastrukturen. Det antages, at EEA i de første to år vil få brug for flere finansielle ressourcer til at ajourføre de eksisterende værktøjer som følge af forslaget.

EEA's omkostninger er baseret på en inflationsstigning på 2 % og en justeringskoefficient for vederlag i Danmark fra den 1. juli 2021 på 1,342. Det antages, at dette forbliver uændret i de efterfølgende år.

Den krævede forhøjelse af EU's bidrag til EEA vil blive opvejet af en tilsvarende reduktion af bevillingsrammen for LIFE-programmet (budgetpost 09.0202 — Cirkulær økonomi og livskvalitet).

(26)Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Ikke relevant

(27)Anslåede virkninger for EEA's ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
2024

År 
2025

År 
2026

År 
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

0,430

0,438

0,447

0,456

1,772

I ALT

0,430

0,438

0,447

0,456

1,772

Personalebehov (i årsværk):

År 
2024

År 
2025

År 
2026

År 
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

2

2

2

2

2/år

I ALT

2

2

2

2

2/år

EEA's personale vil etablere den IT-infrastruktur, der er nødvendig for at gennemføre de foreslåede revisioner, og efterfølgende forvalte rapporteringen og den dermed forbundne datastrøm. Disse IT-forbedringer vedrører rapporteringsstrømmens fysiske kapacitet (dvs. antallet og arten af rapporter) og støttesystemerne (vejledning, uddannelse osv.) for at sikre, at de anvendes konsekvent af driftslederne og medlemsstaterne.

(28)Kommissionens anslåede behov for menneskelige ressourcer

Ikke relevant

(29)Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

·Forslaget/initiativet:

   kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

   kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

   kræver en revision af FFR

(30)Tredjemands bidrag til finansieringen 

·Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

(31)Anslåede virkninger for indtægterne 

Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
(2)    Kievprotokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer til UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet: https://unece.org/environment-policy/public-participation/prtrs-protocol-text .
(3)    COM(2012) 746 final.
(4)    COM(2017) 810 final.
(5)     https://industry.eea.europa.eu/ .
(6)    EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(7)

   Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2022/142 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 for så vidt angår rapportering af produktionsmængde og om berigtigelse af nævnte gennemførelsesafgørelse (EUT L XXX af XX.XX.XXXX, s. XX).

(8)    COM(2019) 640 final.
(9)    EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1.
(10)

   EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.

(11)    EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(12)

   EUT L 348 af 24.12.2008, s. 8.

(13)    EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(14)

   EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.

(15)

   EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

(16)

   EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.

(17)

   EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26). 
(20)    Kommissionens beslutning 2000/479/EF af 17. juli 2000 om indførelse af en Europæisk Oversigt over Forurenende Emissioner (EPER) i henhold til artikel 15 i Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) (EFT L 192 af 28.7.2000, s. 36).
(21)

   Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26).

(22)    COM (2021) 400 final.
(23)    Vejledning for gennemførelse af det europæiske PRTR (2006): https://ec.europa.eu/environment/industry/stationary/e-prtr/pdf/da_prtr.pdf .
(24)     https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/ .
(25)    Fitness Check of Reporting and Monitoring of EU Environment Policy SWD(2017)230 final.
(26)    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.
(27)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 af 23. september 2019 om fastsættelse af, i hvilket format og med hvilken hyppighed medlemsstaterne skal stille data til rådighed med henblik på rapportering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 3).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(29)    EUT C af , s. .
(30)    EUT C af , s. .
(31)

   Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse XXX/XXX/XX om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L XXX af XX.XX.XX, s. XX)

(32)    EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
(34)    COM(2017) 810 final.
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(36)

   Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(37)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" af 12. maj 2021 (COM(2021) 400 final).
(38)    https://industry.eea.europa.eu/.
(39)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).
(40)    Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).
(42)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(44)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(45)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(46)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1)..

(47)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(48)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).

(49)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).

(50)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(51)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).

(52)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(53)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(54)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).

(55)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).

(56)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(57)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).

(58)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(59)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(60)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(61)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(62)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på BUDG-webstedet: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .
(63)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(64)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(65)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
Top

Strasbourg, den 5.4.2022

COM(2022) 157 final

BILAG

til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner








{SEC(2022) 169 final} - {SWD(2022) 111 final} - {SWD(2022) 112 final} - {SWD(2022) 113 final}


BILAG I

Aktiviteter

Aktivitet

Kapacitetstærskel

1

Aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2010/75/EU

Overskrider de gældende kapacitetstærskler, der er anført i direktiv 2010/75/EU

2

Aktiviteter, der er anført i bilag Ia til direktiv 2010/75/EU

Overskrider de gældende kapacitetstærskler, der er anført i direktiv 2010/75/EU

3

Aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2015/2193 (hvis de ikke er omfattet af bilag I til direktiv 2010/75/EU)

Fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 20 MW og under 50 MW

4

Minedrift under jorden med tilhørende operationer, herunder udvinding af råolie eller naturgas onshore eller offshore (hvis dette ikke er omfattet af bilag I til direktiv 2010/75/EU)

Ingen kapacitetstærskel (alle anlæg er rapporteringspligtige)

5

Minedrift i åbne brud og stenbrydning (hvis dette ikke er omfattet af bilag I til direktiv 2010/75/EU)

Faktisk brydningsareal: 25 hektar

6

Rensningsanlæg til kommunalt spildevand

Med en kapacitet på mindst 100 000 personækvivalenter

7

Akvakultur

Med en produktionskapacitet på 100 ton fisk eller skaldyr pr. år

8

Anlæg til skibsbygning og/eller ophugning af skibe, maling af skibe eller fjernelse af maling fra skibe

Med en kapacitet for 100 meter lange skibe

BILAG II

Forurenende stoffer ( *1  )

Nr.

CAS-nummer

Forurenende stof (1)

Udledningstærskel

(kolonne 1)

til luft

(kolonne 1a)

kg/år

til vand

(kolonne 1b)

kg/år

til jord

(kolonne 1c)

kg/år

1

74-82-8

Methan (CH4)

100 000

(2)

2

630-08-0

Kulmonoxid (CO)

500 000

3

124-38-9

Kuldioxid (CO2)

100 mio.

4

 

Hydrofluorcarboner (HFC) (3)

100

5

10024-97-2

Dinitrogenoxid (N2O)

10 000

6

7664-41-7

Ammoniak (NH3)

10 000

7

 

Andre flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC)

100 000

8

 

Nitrogenoxider (NOx/NO2)

100 000

9

 

Perfluorcarboner (PFC) (4)

100

10

2551-62-4

Svovlhexafluorid (SF6)

50

11

 

Svovloxider (SOx/SO2)

150 000

12

 

Total kvælstof

50 000

50 000

13

 

Total fosfor

5 000

5 000

14

 

Hydrochlorfluorcarboner (HCFC) (5)

1

15

 

Chlorfluorcarboner (CFC) (6)

1

16

 

Haloner (7)

1

17

 

Arsen og arsenforbindelser (som As) (8)

20

5

5

18

 

Cadmium og cadmiumforbindelser (som Cd) (8)

10

5

5

19

 

Chrom og chromforbindelser (som Cr) (8)

100

50

50

20

 

Kobber og kobberforbindelser (som Cu) (8)

100

50

50

21

 

Kviksølv og kviksølvforbindelser (som Hg) (8)

10

1

1

22

 

Nikkel og nikkelforbindelser (som Ni) (8)

50

20

20

23

 

Bly og blyforbindelser (som Pb) (8)

200

20

20

24

 

Zink og zinkforbindelser (som Zn) (8)

200

100

100

25

15972-60-8

Alachlor

1

1

26

309-00-2

Aldrin

1

1

1

27

1912-24-9

Atrazin

1

1

28

57-74-9

Chlordan

1

1

1

29

143-50-0

Chlordecon

1

1

1

30

470-90-6

Chlorfenvinfos

1

1

31

85535-84-8

Chloralkaner, C10-C13

1

1

32

2921-88-2

Chlorpyrifos

1

1

33

50-29-3

DDT

1

1

1

34

107-06-2

1,2-dichlorethan (EDC)

1 000

10

10

35

75-09-2

Dichlormethan (DCM)

1 000

10

10

36

60-57-1

Dieldrin

1

1

1

37

330-54-1

Diuron

1

1

38

115-29-7

Endosulfan

1

1

39

72-20-8

Endrin

1

1

1

40

 

Halogenerede organiske forbindelser (som AOX)  (9)

1 000

1 000

41

76-44-8

Heptachlor

1

1

1

42

118-74-1

Hexachlorobenzen (HCB)

10

1

1

43

87-68-3

Hexachlorbutadien (HCBD)

1

1

44

608-73-1

1,2,3,4,5,6-hexachlorcyclohexan (HCH)

10

1

1

45

58-89-9

Lindan

1

1

1

46

2385-85-5

Mirex

1

1

1

47

 

PCDD + PCDF (dioxiner + furaner) (som Teq) (10)

0,0001

0,0001

0,0001

48

608-93-5

Pentachlorbenzen

1

1

1

49

87-86-5

Pentachlorphenol (PCP)

10

1

1

50

1336-36-3

Polychlorerede biphenyler (PCB)

0,1

0,1

0,1

51

122-34-9

Simazin

1

1

52

127-18-4

Tetrachlorethylen (PER)

2 000

10

53

56-23-5

Tetrachlormethan (TCM)

100

1

54

12002-48-1

Trichlorbenzener (TCB) (alle isomere)

10

1

55

71-55-6

1,1,1-trichlorethan

100

56

79-34-5

1,1,2,2-tetrachlorethan

50

57

79-01-6

Trichlorethylen

2 000

10

58

67-66-3

Trichlormethan

500

10

59

8001-35-2

Toxaphen

1

1

1

60

75-01-4

Vinylchlorid

1 000

10

10

61

120-12-7

Anthracen

50

1

1

62

71-43-2

Benzen

1 000

200

(som BTEX) (11)

200

(som BTEX) (11)

63

 

Bromerede diphenylethere (PBDE) (12)

1

1

64

 

Nonylphenol og nonylphenolethoxylater (NP/NPE)

1

1

65

100-41-4

Ethylbenzen

200

(som BTEX) (11)

200

(som BTEX) (11)

66

75-21-8

Ethylenoxid

1 000

10

10

67

34123-59-6

Isoproturon

1

1

68

91-20-3

Naphthalen

100

10

10

69

 

Organiske tinforbindelser (som total Sn)

50

50

70

117-81-7

Di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

10

1

1

71

108-95-2

Phenoler (som total C)  (13)

20

20

72

 

Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) (14)

50

5

5

73

108-88-3

Toluen

200

(som BTEX) (11)

200

(som BTEX) (11)

74

 

Tributyltin og tributyltin-forbindelser (15)

1

1

75

 

Triphenyltin og triphenyltin-forbindelser (16)

1

1

76

 

Totalmængde organisk kulstof (TOC) (som total C eller COD/3)

50 000

77

1582-09-8

Trifluralin

1

1

78

1330-20-7

Xylener (17)

200

(som BTEX) (11)

200

(som BTEX) (11)

79

 

Chlorider (som total Cl)

2 mio.

2 mio.

80

 

Chlor og uorganiske chlorforbindelser (som HCl)

10 000

81

1332-21-4

Asbest

1

1

1

82

 

Cyanider (som total CN)

50

50

83

 

Fluorider (som total F)

2 000

2 000

84

 

Fluor og uorganiske fluorforbindelser (som HF)

5 000

85

74-90-8

Hydrogencyanid (HCN)

200

86

 

Partikler (PM10)

50 000

87

1806-26-4

Octylphenoler og octylphenolethoxylater

1

88

206-44-0

Fluoranthen

1

89

465-73-6

Isodrin

1

90

36355-1-8

Hexabromdiphenyl

0,1

0,1

0,1

91

191-24-2

Benzo(g,h,i)perylen

 

1

 

(1) Ethvert forurenende stof, der er nævnt i dette bilag, skal rapporteres som den samlede mængde af dette stof eller, hvis det forurenende stof er en del af en stofgruppe, som gruppens samlede mængde, medmindre andet er angivet.

(2) En tankestreg (—) betyder, at den pågældende parameter og medium ikke udløser rapporteringspligt.

(3) Den samlede mængde af hydrogenfluorcarboner: summen af HFC23, HFC32, HFC41, HFC4310mee, HFC125, HFC134, HFC134a, HFC152a, HFC143, HFC143a, HFC227ea, HFC236fa, HFC245ca og HFC365mfc.

(4) Den samlede mængde af perfluorcarboner: summen af CF4, C2F6, C3F8, C4F10, c-C4F8, C5F12 og C6F14.

(5) Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe VIII i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).

(6) Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe I og II i bilag I til forordning (EF) nr. 1005/2009.

(7) Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe III og VI i bilag I til forordning (EF) nr. 1005/2009.

(8) Alle metaller skal rapporteres som den samlede mængde af det pågældende metal i alle dets kemiske former i udledningen.

(9) Halogenerede organiske forbindelser, som kan adsorberes i aktivt kul, udtrykt som chlorider.

(10) Udtrykt som I-Teq.

(11) De enkelte forurenende stoffer skal rapporteres, hvis tærsklen for BTEX (samlet parameter for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) overskrides.

(12) Den samlede mængde af følgende bromerede diphenylethere: penta-BDE, octa-BDE og deca-BDE.

(13) Den samlede mængde af phenoler og simple substituerede fenoler udtrykt som totalt kulstof.

(14) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) skal måles med henblik på rapportering af udledning til luft som benzo(a)pyren (50-32-8), benzo(b)fluoranthen (205-99-2), benzo(k)fluoranthen (207-08-9), indeno(1,2,3-cd)pyren (193-39-5), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(15) Den samlede mængde af tributyltin-forbindelser udtrykt som mængden af tributyltin.

(16) Den samlede mængde af triphenyltin-forbindelser udtrykt som mængden af triphenyltin.

(17) Den samlede mængde af xylener (ortho-xylen, meta-xylen og para-xylen).

BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 166/2006

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 12

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 5

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 6

Artikel 2, stk. 7

Artikel 2, stk. 7

Artikel 2, stk. 16

Artikel 2, stk. 8

Artikel 2, stk. 6

Artikel 2, stk. 9

Artikel 2, stk. 5

Artikel 2, stk. 10

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 11

Artikel 2, stk. 8

Artikel 2, stk. 12

Artikel 2, stk. 11

Artikel 2, stk. 13

Artikel 2, stk. 9

Artikel 2, stk. 14

Artikel 2, stk. 13

Artikel 2, stk. 15

Artikel 2, stk. 10

Artikel 2, stk. 16

Artikel 2, stk. 15

Artikel 2, stk. 17

Artikel 2, stk. 14

Artikel 3, litra a)

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Artikel 3, litra b)

Artikel 3, stk. 1, litra b)

Artikel 3, litra c)

Artikel 3, stk. 1, litra e)

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 5, stk. 1, litra a)

Artikel 5, stk. 1, litra a)

Artikel 5, stk. 1, litra b)

Artikel 5, stk. 1, litra b)

Artikel 5, stk. 1, litra c)

Artikel 5, stk. 1, litra c)

Artikel 5, stk. 1, andet afsnit

-

Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 5, stk. 4

Artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit

Artikel 5, stk. 6

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 7

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 8

Artikel 5, stk. 4

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 9

Artikel 6

Artikel 5, stk. 1, litra b)

Artikel 7, stk. 1

Artikel 5, stk. 11

Artikel 7, stk. 2

Artikel 6, stk. 1

Artikel 7, stk. 3

Artikel 6, stk. 2

Artikel 8, stk. 1

Artikel 7, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 7, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

Artikel 7, stk. 3

Artikel 9, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

Artikel 9, stk. 3

-

Artikel 9, stk. 4

-

Artikel 10, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 9, stk. 2

Artikel 11

Artikel 10

Artikel 12, stk. 1

Artikel 11, stk. 1

Artikel 12, stk. 2

Artikel 11, stk. 2

Artikel 12, stk. 3

Artikel 11, stk. 3

Artikel 13

Artikel 9, stk. 4

Artikel 14

Artikel 12

Artikel 15

Artikel 13

Artikel 18

Artikel 14

Artikel 18a

Artikel 15

Artikel 19

Artikel 16

Artikel 20

Artikel 17

Artikel 21

-

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Top