EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.6.2018

COM(2018) 443 final

2018/0233(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet

{SWD(2018) 323 final}
{SWD(2018) 324 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen en pakke vedrørende den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 1 . Kommissionen foreslog et nyt, moderne og langsigtet budget, som er gearet til de politiske prioriteter i en Union med 27 medlemsstater. Det foreslåede budget kombinerer nye instrumenter med moderniserede programmer med henblik på effektiv gennemførelse af Unionens prioriteter. På grundlag heraf foreslår Kommissionen et nyt Fiscalisprogram under budgetposten for det indre marked, innovation og det digitale område. Dette program vil være med til at forbedre gennemførelsen af skattepolitikken, herunder det administrative samarbejde, samt støtte skattemyndighederne som beskrevet i den meddelelse, der ledsager forslaget til den flerårige finansielle ramme 2 .

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Begrundelse og formål

Unionen og de nationale skattemyndigheder har stadig ikke tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkeligt samarbejde – både inden for EU og med tredjelande – til at kunne udføre deres opgaver effektivt og virkningsfuldt. De er nødt til at reagere hurtigt og i fællesskab over for nye problemer som f.eks. skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, digitalisering og nye forretningsmodeller og samtidig forhindre unødige administrative byrder for borgere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner. Disse tendenser skaber hele tiden nye udfordringer for de nationale skattemyndigheders funktion og performance. De kræver bedre og innovative måder at udføre deres kerneopgaver på, dvs. opkrævning af skatter, som bidrager direkte til de nationale budgetter og indirekte til Unionens budget. Kommissionen foreslår derfor et Fiscalisprogram, der omfatter midler og et budget, der støtter skattepolitikken og skattemyndighederne via administrativ og informationsteknologisk (IT) kapacitetsopbygning og operationelt samarbejde.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Nærværende forslag er i overensstemmelse med Kommissionens dagsorden til sikring af et retfærdigt og effektivt skattesystem i Unionen med henblik på bl.a. at beskytte de nationale skattemyndighedernes evne til at opkræve skatter. Mange af de initiativer, der er vedtaget inden for rammerne heraf, sigter mod at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og styrke det administrative samarbejde gennem bl.a. udveksling af relevante skatteoplysninger. Med det foreslåede Fiscalisprogram tilvejebringes de budgetmidler og andre midler, der skal til for at støtte og gennemføre disse lovgivningsmæssige indgreb 3 . De relevante europæiske elektroniske systemer, som konkret gør det muligt for medlemsstaternes skattemyndigheder at udveksle oplysninger, er vigtige elementer i dette administrative samarbejde.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag er i overensstemmelse med andre foreslåede EU-handlingsprogrammer, som søger at opfylde lignende mål på beslægtede kompetenceområder, og navnlig:

–toldprogrammet 4 , der støtter samarbejde på toldområdet

–EU-programmet for bekæmpelse af svig 5 med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 325 i TEUF

–programmet for det indre marked 6 , der støtter EU-tiltag til sikring af et mere velfungerende indre marked

–reformstøtteprogrammet 7 , der hjælper specifikke EU-lande med at opbygge mere effektive institutioner, mere solide forvaltningsrammer og effektive offentlige myndigheder.

Endelig er der til udnyttelse på IT-området muligvis andre synergier med forskellige EU-initiativer som f.eks. programmet for et digitalt Europa 8 , samtlige programmer, der vedrører drift af (vigtige) elektroniske systemer, genanvendelsen af byggestenene 9 for Connecting Europe-faciliteten (CEF), den europæiske interoperabilitetsramme 10 , køreplanen for IKT-standardisering 11 , handlingsplanen vedrørende finansteknologi (fintech) 12 , Horisont Europa 13 eller det arbejde, der udføres af EU's observationscenter og forum for blockchainteknologi 14 , samt andre initiativer vedrørende svig og cybersikkerhedsrisici.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

En vigtig del af Fiscalisprogrammet vedrører støtte af informationsudveksling mellem medlemsstaterne inden for rammerne af administrativt samarbejde på beskatningsområdet i Den Europæiske Union. Den relevante EU-lovgivning om administrativt samarbejde giver medlemsstaterne mulighed for at gøre brug af de europæiske elektroniske systemer. I henhold til nærværende forslag sørger Kommissionen og medlemsstaterne for, at de europæiske elektroniske systemer, der er omhandlet i kapitel IV, udvikles og forvaltes på fyldestgørende vis. I den forbindelse fremgår det, at de regelmæssig vil koordinere deres respektive interventioner og blive enige om alle de aspekter, som er nødvendige for at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres. Forslaget indeholder også bestemmelser om de opgaver og ansvar, som de skal påtage sig for at koordinere oprettelsen og driften af de fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer, med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres. Disse IT-kapacitetsopbygningsaspekter vil sammen med andre administrative kapacitetsaspekter af programmet bidrage til et endnu mere velfungerende indre marked og således retfærdiggøre, at programmet er baseret på artikel 114 i TEUF.

Det foreslåede Fiscalisprogram stiller både mekanismer, ressourcer og den nødvendige finansiering til rådighed med henblik på at støtte skattepolitikken og forbedre samarbejdet mellem skattemyndighederne. Den foreslåede foranstaltning omfatter bl.a. møder og andre ad hoc-events, projektbaseret struktureret samarbejde og tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og kapacitet, som medlemsstaterne og deres embedsmænd frivilligt kan deltage i. Det overordnede mål med disse tiltag er at styrke det administrative samarbejde og øge den administrative kapacitet på beskatningsområdet i medlemsstaterne, hvilket retfærdiggør brugen af artikel 197 i TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Medlemsstaterne kan ikke alene opfylde EU's mål på skatteområdet om at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, sikre større skattemæssig retfærdighed og gennemsigtighed og fremme et velfungerende indre marked og konkurrenceevnen. For at opfylde disse mål og imødegå alle dertil knyttede udfordringer er der behov for fælles regler, samordning og samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder.

En sådan høj grad af samarbejde og samordning kan kun opnås med en centraliseret tilgang, helst på EU-plan. De aktiviteter, der er omfattet af Fiscalis, er mere omkostningseffektive, end hvis hvert enkelt deltagende land skulle opstille egne samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag og udvikle nationale IT-løsninger på tværnationale problemer. Fiscalisprogrammets aktiviteter og samarbejdsmekanismer gør det desuden muligt for skattemyndighederne at stole væsentligt mere på hinanden, hvilket er nødvendigt, for at skattesystemerne i EU uden problemer kan samarbejde og fungere side om side i det indre marked.

På baggrund heraf fokuseres der i Fiscalisprogrammet på EU's bestræbelser på at indføre effektive mekanismer (og uundværlige IT-værktøjer) til administrativt samarbejde, således at de nationale skattemyndigheder stilles mere effektive midler til rådighed til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, samtidig med at det indirekte gøres lettere for skatteyderne at efterleve skattereglerne.

•Proportionalitetsprincippet

Størstedelen af det foreslåede budget vil blive brugt til kapacitetsopbyggende aktiviteter på IT-området. Den valgte tilgang er baseret på en IT-arkitekturmodel, hvor de europæiske elektroniske systemer består af en kombination af fælles og nationale komponenter. Denne model foretrækkes frem for en fuldt centraliseret IT-arkitekturmodel, da førstnævnte overlader en del af budgetansvaret til medlemsstaterne, som vil udvikle de nationale IT-komponenter på nationalt plan under hensyntagen til nationale præferencer, krav og begrænsninger. Af hensyn til det indre marked sikres herved en forbedring af interoperabiliteten og interkonnektiviteten på en forholdsmæssigt afpasset måde.

•Valg af retsakt

En EU-indsats i form af et finansieringsprogram er hensigtsmæssig. Kommissionen har foreslået en forordning som efterfølger til Fiscalis 2020-programmet.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I nærværende forslag er der taget hensyn til anbefalingerne fra den endelige evaluering af Fiscalis 2013 samt de foreløbige resultater af den igangværende midtvejsevaluering af Fiscalis 2020. Af disse evalueringer fremgår det, at programmet skaber stor merværdi for EU, opbygger tillid og fremmer stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne, også med andre deltagende lande (kandidatlande og potentielle kandidater). Programmet letter også gennemførelsen af EU-lovgivningen og giver samtidig effektivitetsgevinster (gennem en samling af ressourcer), særlig på området for elektroniske systemer (hvor handling på EU-plan fører til stordriftsfordele og lavere udviklingsomkostninger) og uddannelsesmoduler (hvor handling på EU-plan for visse myndigheder sparer tid og penge). Visse deltagere har også angivet at have stor og voksende interesse i fælles tiltag (navnlig arbejdsbesøg, seminarer og workshopper) som et effektivt værktøj, der bidrager til samarbejde og bedre informationsudveksling mellem skattemyndighederne. Hvad angår Fiscalis 2020-programmet anses indførelsen af ekspertgrupper i betragtning af programmets særlige finansieringsordninger og operationelle struktur for at være en yderst nyttig drivkraft for et dybere samarbejde (på et regionalt eller tematisk grundlag). Visse deltagere gjorde opmærksom på muligheden for at øge distributionen af midler til fordel for denne administrative kapacitetsopbyggende aktivitet.

•Høringer af interesserede parter

Til støtte for den forudgående evaluering bestilte Kommissionen en ekstern undersøgelse, der omfattede særlige høringsaktiviteter, for mere generelt at indhente synspunkter fra alle interesserede parter. I betragtning af programmets særlige anvendelsesområde (skattemyndigheder er de eneste direkte støttemodtagere) var disse høringer rettet mod skattemyndigheder i form af drøftelser i projektgrupper, landebesøg/casestudier og særlige undersøgelser. Interview med erhvervsorganisationer, nonprofitorganisationer og akademikere samt med deltagere i Fiscalis 2020, konsulenter og internationale organisationer (f.eks. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) supplerede disse aktiviteter.

Den eksterne undersøgelse og de dertil knyttede høringsaktiviteter bekræftede de udfordringer, der ligger forude for skattemyndighederne, samt behovet for et ambitiøst program med fokus på to vigtige dimensioner: på den ene side kontinuitet i og styrkelse af tiltag til opbygning af (informationsteknologisk og menneskelig) kapacitet og samarbejde for at sikre en korrekt anvendelse af europæiske og nationale skattebestemmelser og på anden side øget operationelt samarbejde og bedre håndtering af innovation.

Der blev afholdt en åben offentlig høring om EU-fonde på området for investering, forskning og innovation, SMV'er og det indre marked. Her blev der indhentet synspunkter fra borgerene om bl.a. de politiske udfordringer og behovene for en EU-indsats på beskatningsområdet.

•Ekstern ekspertbistand

Kommissionen bestilte en ekstern undersøgelse til støtte for den forudgående evaluering i form af kvantitative og kvalitative oplysninger. Formålet med undersøgelsen var at identificere de vigtigste drivkræfter på beskatningsområdet efter 2020 og blotlægge de problemer, som medlemsstaternes skattemyndigheder vil stå over for, og som vil kunne løses gennem en fremtidig EU-finansieringsindsats, under hensyntagen til de identificerede drivkræfters karakter og konsekvenser.

Ved hjælp af undersøgelsen kunne Kommissionen: - fastlægge mål for en indsats på EU-plan på grundlag af de identificerede drivkræfter og problemer, - indkredse EU's politiske muligheder for at opfylde disse mål, indlede en fremtidig EU-finansieringsindsats som reaktion på de identificerede drivkræfter og problemer og vurdere de indkredsede muligheders forventede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger samt - sammenligne mulighederne i henhold til de opstillede kriterier (såsom effektivitet, virkningsfuldhed, relevans og sammenhæng) og rangordne dem.

•Konsekvensanalyse

I betragtning af kontinuiteten i det foreslåede Fiscalisprograms budgetindhold, -struktur og størrelse i forhold til det tidligere Fiscalis 2020-program ansås en konsekvensanalyse for at være unødvendig. For på en forholdsmæssigt afpasset måde at opfylde kravene om bedre regulering anses en forudgående evaluering mere hensigtsmæssig.

•Forenkling

Det igangværende program er allerede strømlinet med et stærkt fokus på output og resultater. Alle de forenklinger, der blev identificeret i tidligere evalueringer, er blevet gennemført i programmet. Den vigtigste yderligere forenkling, der blev identificeret, består i en udvidet anvendelse af faste beløb/enhedsomkostninger og muligheden for at vedtage flerårige arbejdsprogrammer, således at den årlige administrative byrde med udvalgsprocedurer undgås.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen indvirkning på de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Timingen af den fornyede gennemgang af EU's finansieringsprogrammer hænger sammen med forslaget til en ny flerårig finansiel ramme som foreslået den 2. maj 2018 15 . I overensstemmelse med dette forslag indeholder forordningen om Fiscalisprogrammet en budgetramme på 270 mio. EUR (i løbende priser) for perioden 2021-2027.

Fiscalisprogrammet gennemføres ved direkte forvaltning og på grundlag af en prioritering. Sammen med de interesserede parter opstilles der arbejdsprogrammer, hvori prioriteterne for en bestemt periode fastlægges.

Programmet har indvirkning på Unionens og medlemsstaternes indtægter. Selv om det ikke kan måles, vil det fremme og strømline det arbejde, som skattemyndighederne udfører med henblik på opkrævning af direkte og indirekte skatter. Ved at øge kvaliteten af arbejdet gennem samarbejde og opbygning af IT-kapacitet og menneskelig kapacitet vil skattemyndighederne mere effektivt kunne beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Det foreslåede Fiscalisprograms virkninger vil blive vurderet ved hjælp af midtvejsevalueringer og endelige evalueringer samt ved løbende overvågning af et sæt centrale performanceindikatorer på højt niveau. Disse evalueringer vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 16 , hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets konkrete virkninger baseret på indikatorer og mål og på en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Der vil blive set på tidligere erfaringer for at afdække eventuelle mangler/problemer eller et eventuelt potentiale til at forbedre tiltagene eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en maksimal virkning. Heri vil også indgå en identificering og kvantificering af reguleringsmæssige omkostninger, fordele og besparelser.

Rapporteringssystemet for evalueringen vil sikre, at data til evaluering af programmet indsamles på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger vil blive sendt til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser. F.eks. bør personoplysninger om nødvendigt gøres anonyme. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Programmets resultater og output vil regelmæssigt blive vurderet ved hjælp af et omfattende overvågningssystem baseret på fastlagte indikatorer, således at der på ansvarlig vis sikres værdi for pengene.

Data til måling af performance vil blive hentet fra forskellige dataindsamlingsværktøjer. De vigtigste værktøjer, der i øjeblikket overvejes, er formularer til opfølgning på tiltag og til vurdering af events samt regelmæssige meningsmålinger blandt skattemedarbejdere.

Da programmet spiller en støttende rolle, idet det hjælper de deltagende landes myndigheder med at udveksle oplysninger og øge deres kapacitet, fokuserer overvågningssystemet på at følge udviklingen i programmets aktiviteter ud fra indikatorer på outputniveauer. Hvor det er muligt, følges også indikatorer på områder, der vedrører programmets overordnede mål.

Kommissionen vil hvert år udstede en statusrapport for programmet med et sammendrag af performance hen imod opfyldelsen af programmets mål og de dertil knyttede output- og resultatindikatorer.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I – Generelle bestemmelser

Programmets anvendelsesområde er blevet justeret for at muliggøre en mere omfattende støtte til skattepolitikken og skattemyndighederne med henblik på eventuelle nye behov. Hvor det igangværende Fiscalis 2020-programs generelle mål er at forbedre skattesystemernes funktion i det indre marked, vil det foreslåede program støtte op om skattepolitikken og de nationale skattemyndigheder og derved bedre afspejle de behov for støtte, der følger af bl.a. andre politiske initiativer på EU-plan og nationalt plan. Som sådan forventes programmet at bidrage til at forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, forebygge og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomhedere i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, realisere det indre markeds fulde potentiale og styrkelsen af EU's konkurrenceevne og fremme og støtte en fælles EU-tilgang i internationale fora. I princippet er programmets mål derfor de samme, selv om de uden operationelle mål fremlægges på en lidt anden og mere forenklet måde.

Ligesom med det igangværende Fiscalis 2020-program kan medlemsstaterne, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater deltage i det nye program. I overensstemmelse med Unionens overordnede politik er det på visse betingelser også muligt for lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik samt tredjelande at deltage i programmet i henhold til de vilkår, der er fastsat i de særlige aftaler mellem Unionen og de pågældende lande.

Kapitel II – Støtteberettigelse

De typer tiltag, der betragtes som berettigede til støtte under programmet, er i alt væsentligt de samme som under det nuværende program. Typologien er dog blevet forenklet og indskrænket for at sikre større fleksibilitet. Den vejledende liste i bilag 1 giver et overblik over konkrete tiltag, som kan finansieres under programmet.

På grundlag af de erfaringer, der er indhentet inden for rammerne af det nuværende ekspertgruppeværktøj under Fiscalis 2020-programmet, lægges der i forslaget særlig vægt på projektbaseret strukturelt samarbejde, der sigter mod at styrke det operationelle samarbejde og muliggøre dybe og integrerede former for samarbejde mellem de deltagende lande.

En nyhed i forhold til det nuværende program er bestemmelsen om tiltag, som er nødvendige for at tilpasse eller udvide de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer. Dette giver en nemmere og mere ligetil mekanisme end den, der er omfattet af Fiscalis 2020-programmet, i henhold til hvilken der ikke bevilliges finansiering til ændringer af de europæiske elektroniske systemer, hvis anvendelse finder sted uden indgåelse af en international aftale med det relevante tredjeland i henhold til artikel 218 i TEUF. For at sikre mest mulig tid til gennemførelsen af en sådan sammenkobling med tredjelande giver forslaget mulighed for at finansiere de nødvendige tilpasninger eller udvidelser samt vedtage administrative ordninger, der omfatter de relevante betingelser, herunder eventuelt et finansielt bidrag fra det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. Dette vil kun være muligt, hvis tiltaget er Unionens interesse.

I betragtning af globaliseringens betydning vil programmet fortsat give mulighed for som eksterne eksperter at inddrage repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, samt repræsentanter for internationale organisationer, erhvervsdrivende eller civilsamfundet, hvis det gavner de tiltag, der skal til for at gennemføre programmets mål.

Kapitel III – Tilskud

Programmet vil blive gennemført ved hjælp af EU-budgettets mest almindeligt anvendte udgiftsmekanismer, nemlig offentligt udbud og tilskud. Hvad angår tilskud fastslås det i forslaget, at der ikke vil indkaldes forslag, hvis de støtteberettigede enheder er skattemyndigheder.

Ligesom tidligere bør programmet i betragtning af tiltagenes betydelige EU-merværdi finansiere op til 100 %. Hvis det er nødvendigt med tildeling af tilskud, fastsættes den gældende samfinansieringssats i arbejdsprogrammet.

Kapitel IV – Særlige bestemmelser for tiltag til opbygning af IT-kapacitet

Bestemmelserne i dette kapitel sigter mod at stille en forbedret ramme og styring til rådighed for tiltag til opbygning af IT-kapacitet, der udføres som led i programmet. På basis af erfaringer fra tidligere Fiscalisprogrammer og i betragtning af det stigende antal europæiske elektroniske systemer foreslås der visse nye elementer. Definitionen af fælles komponenter og nationale komponenter er blevet forbedret, så den bedre afspejler de reelle forhold hvad angår IT-projekter og deres karakteristika. De opgaver, der påhviler Kommissionen på den ene side og medlemsstaterne på den anden side, er blevet opført. Endelig vil en flerårig strategisk plan for beskatning, der skal udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, muliggøre en bedre planlægning af budgetmæssige og menneskelige ressourcer på både nationalt plan og EU-plan. For at sikre bedre overvågning af tiltag til opbygning af IT-kapacitet er der indført ledsagende rapporteringsforpligtelser.

Kapitel V – Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, bør arbejdsprogrammerne dække flere år. Dette er nyt i forhold til det nuværende Fiscalis 2020-program, hvori der fastsættes årlige arbejdsprogrammer. Uden at det berører gennemførelsen af programmet, vil de flerårige arbejdsprogrammer mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

Et udvalg for Fiscalisprogrammet (undersøgelsesprocedure) vil bistå Kommissionen.

Der er i bilag 2 opstillet en liste over nøgleindikatorer for at forbedre overvågningen af programmet og dets performance fra begyndelsen af. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at udarbejde bestemmelserne for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder gennem ændringer af bilag 2, for at gennemgå og/eller om nødvendigt supplere listen over indikatorer.

Midtvejsevalueringer og endelige evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

Kapitel VI – Udøvelse af de delegerede beføjelser og udvalgsproceduren

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår gennemgangen af performanceovervågningsrammen og de dertil knyttede indikatorer.

Et udvalg for Fiscalisprogrammet (undersøgelsesprocedure) vil bistå Kommissionen.

Kapitel VII – Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Der sikres sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2018/0233 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 17 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Fiscalis 2020-programmet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 18 , og som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og associerede lande, og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til fremme og styrkelse af samarbejdet mellem skattemyndighederne inden for Unionen. Merværdien af disse programmer, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, anerkendes af de deltagende landes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ikke håndteres, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier eller samarbejder intensivt med deres modparter.

(2)Fiscalis 2020-programmet giver medlemsstaterne en EU-ramme, inden for hvilken de kan udvikle disse samarbejdsaktiviteter, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, nemlig Fiscalisprogrammet (i det følgende benævnt "programmet").

(3)Ved at skabe en ramme for tiltag til støtte for det indre marked, fremme af Unionens konkurrenceevne og beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser skulle programmet kunne bidrage til at forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, forebygge og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomhedere i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, realisere det indre markeds fulde potentiale og styrke Unionens konkurrenceevne og støtte en fælles EU-tilgang i internationale fora.

(4)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 19 .

(5)Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidater og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Andre tredjelande vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, der er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i Unionens programmer.

(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [2018/XXX] 20 (i det følgende benævnt "finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og refundering af eksterne eksperter.

(7)De tiltag, der er blevet anvendt under Fiscalis 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter. For yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på beskatningsområdet vil Fiscalisprogrammet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også kunne fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse.

(8)I betragtning af skatteydernes øgede mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner og internationaliseringen af de finansielle instrumenter, som rækker langt ud over Unionens grænser, vil tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer kunne være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. De vil navnlig kunne undgå den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med udvikling og drift af to ensartede elektroniske systemer til udveksling af oplysninger på henholdsvis EU-plan eller internationalt plan. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse.

(9)I betragtning af globaliseringens betydning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Disse eksterne eksperter bør hovedsageligt være repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra ikkeassocierede tredjelande, samt repræsentanter for internationale organisationer, erhvervsdrivende, skatteydere og civilsamfundet.

(10)I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget" 21 , bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte tiltag i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering Tiltag i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for skattepolitikken og skattemyndighederne.

(11)Tiltag til opbygning af IT-kapacitet vil optage størstedelen af programmets budget. De særlige bestemmelser bør derfor omfatte en beskrivelse af henholdsvis de fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for tiltagene og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres.

(12)I øjeblikket er der ingen krav om at udarbejde en flerårig strategisk plan for beskatning til oprettelse af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk skattemiljø i Unionen. For at sikre sammenhængende og koordinerede tiltag til opbygning af IT-kapacitet bør der i programmet tages højde for oprettelsen af en sådan flerårig strategisk plan for skatteområdet.

(13)Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, skal arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

(14)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 22 .

(15)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 23 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kam tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.

(16)For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de skattepolitiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke mål er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 24 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 25 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 26 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 27 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 28 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(18)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(19)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(20)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013, som derfor bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning fastlægges Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ("programmet").

2.Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"beskatning": spørgsmål vedrørende bl.a. udformning, forvaltning, håndhævelse og overholdelse af følgende skatter og afgifter:

(a)merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF 29

(b)punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF 30

(c)punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU 31

(d)afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF 32

(e)alle andre former for skatter og afgifter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2010/24/EU 33 , for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

(2)"skattemyndigheder": de offentlige myndigheder og andre organer, som er ansvarlige for beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

(3)"europæiske elektroniske systemer": elektroniske systemer, som er nødvendige for beskatning og for udførelsen af skattemyndighedernes opgaver

(4)"tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat.

Artikel 3

Programmets mål

1.Programmet har som generelt mål at støtte skattemyndigheder og beskatning for at forbedre det indre markeds funktion, fremme Unionens konkurrenceevne og beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.

2.Programmet har som specifikt mål at støtte skattepolitik, skattesamarbejde og administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af de europæiske elektroniske systemer.

Artikel 4

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 270 000 000 EUR i løbende priser.

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af, om programmets mål opfyldes. Det kan desuden dække udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører målene for programmet, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

(a)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

(b)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende

(c)andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

–sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

–fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21, stk. 5,] i forordning [2018/XXX] [den nye finansforordning]

–ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

–fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 7

Støtteberettigede tiltag

1.Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2.Tiltag som omhandlet i stk. 1 omfatter bl.a. følgende:

(a)møder og lignende ad hoc-events

(b)projektbaseret struktureret samarbejde

(c)tiltag til opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer

(d)tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet

(e)støtte og andre tiltag, herunder:

(1)undersøgelser

(2)innovationsaktiviteter, særlig konceptbeviser, pilotprojekter og prototypeinitiativer

(3)fælles udviklede kommunikationstiltag

(4)ethvert andet tiltag, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendige for at opfylde eller støtte målene i artikel 3.

De mulige former for tiltag, jf. litra a), b) og d), findes i en ikkeudtømmende liste i bilag 1.

3.Tiltag, der omfatter udvikling og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de tredjeparter, som tiltagene vedrører, at yde finansielle bidrag.

4.Såfremt et tiltag til opbygning af IT-kapacitet, jf. stk. 2, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, har fået overdraget, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som de i henhold til artikel 11, stk. 3, har fået overdraget.

Artikel 8

Eksterne eksperter

1.Når det gavner gennemførelsen af tiltagene til gennemførelse af målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet i henhold til artikel 5, repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, for erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende, og for civilsamfundet deltage i tiltagene under programmet som eksterne eksperter.

2.Omkostninger afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1, er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 238 i finansforordningen.

3.De eksterne eksperter udvælges af Kommissionen på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke tiltag, idet potentielle interessekonflikter undgås.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 9

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1.Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.Et tiltag, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3.I henhold til artikel 198, litra f), i finansforordningen tildeles tilskuddene uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er skattemyndigheder i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 10

Samfinansieringssats

1.Uanset artikel 190 i finansforordningen kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved et tiltag.

2.Den gældende medfinansieringssats for tiltag, hvor det er nødvendigt med tildeling af tilskud, fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 13.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TILTAG TIL OPBYGNING AF IT-KAPACITET

Artikel 11

Ansvarsområder

1.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab udviklingen og driften, herunder udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol, af de europæiske elektroniske systemer, som er opført på listen i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12.

2.Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:

(a)udviklingen og driften af fælles komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

(b)den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres, samt at de gennemføres samtidigt

(c)samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indførelse af dem på nationalt plan

(d)samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen tiltag til opfyldelse af nationale krav

(e)samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan.

3.Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:

(a)udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

(b)samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan

(c)samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan

(d)den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for at sætte deres respektive myndigheder eller erhvervsdrivende i stand til at gøre fuld brug af europæiske elektroniske systemer

(e)indførelsen på nationalt plan af europæiske elektroniske systemer.

Artikel 12

Flerårig strategisk plan for beskatning

1.Kommissionen udarbejder og ajourfører en flerårig strategisk plan for beskatning og opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer, og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf som:

(a)en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater, eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles

(b)en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede en sådan komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den

(c)eller en kombination af begge.

2.Den flerårige strategiske plan for beskatning skal også omfatte innovations- og pilottiltag samt de understøttende metodologier og værktøjer forbundet med de europæiske elektroniske systemer.

3.Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. stk. 1. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver.

4.Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter, der vedrører gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske plan for beskatning, og som dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format.

5.Senest den 31. oktober hvert år udarbejder og offentliggør Kommissionen på grundlag af de i stk. 4 omhandlede årlige rapporter en samlet rapport med en vurdering af de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med hensyn til gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede plan.

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram

1.Programmet gennemføres ved hjælp af flerårige arbejdsprogrammer, jf. artikel 108 i finansforordningen.

2.De flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 18, stk. 2.

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilag 2.

2.For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål har Kommissionen i henhold til artikel 17 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag 2 med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for at være nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for etablering af en ramme for overvågning og evaluering.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 15

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 16

Revisioner og undersøgelser

Hvis et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller med hjemmel i et andet retligt instrument, giver tredjelandet den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14. stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Udvalget for Fiscalisprogrammet". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for tiltagene og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets tiltag og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 20

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1286/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende tiltag frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1286/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de tiltag, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1286/2013.

3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 34  

X en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra Unionens side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra Unionens side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

X Begrænset varighed

–X    Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–X    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger.

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 35  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer.

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–X    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    COM(2018) 322 final.

(2)    COM(2018) 321 final.

(3)    Eksempler på lovgivningsmæssige indgreb omfatter bl.a.:    
- Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1)    
- Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1)    
- Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet (EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1)    
- Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

(4)    COM(2018) 442.

(5)    COM(2018) 386.

(6)    COM(2018) 441.

(7)    COM(2018) 391.

(8)    COM(2018) 434.

(9)     https://ec.europa.eu/cefdigital/wiki/display/CEFDIGITAL/CEF+Digital+Home .

(10)    COM(2017) 134.

(11)     https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/ict-standardisation_da .

(12)     https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/fintech_da .

(13)    https://ec.europa.eu/info/designing-next-research-and-innovation-framework-programme/what-shapes-next-framework-programme_da.

(14)     https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-commission-launches-eu-blockchain-observatory-and-forum .

(15)    COM(2018) 322 final.

(16)    Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(17)    EUT C af , s. .

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).

(19)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(20)    COM(2016) 605 final.

(21)    COM(2010) 700 final.

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(23)    Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(25)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(26)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(27)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(29)    Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(30)    Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).

(31)    Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).

(32)    Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(33)    Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

(34)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(35)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(36)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(37)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(38)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(39)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(40)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(41)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(42)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(43)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er fratrukket opkrævningsomkostninger.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den8.6.2018

COM(2018) 443 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet

{SWD(2018) 323 final}
{SWD(2018) 324 final}

BILAG 1

Ikkeudtømmende liste over mulige former for tiltag,
jf. artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit

De tiltag, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit, kan antage form af bl.a.:

a)    hvad angår møder og lignende ad hoc-events:

–seminarer og workshopper, som alle lande normalt deltager i, og på hvilke der foretages præsentationer, og hvor deltagerne inddrages i intensive drøftelser og aktiviteter om et særligt emne

–arbejdsbesøg, som giver medarbejdere mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden på det skattepolitiske område

–tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

b)    hvad angår struktureret samarbejde:

–projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking

–eksperthold, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand og infrastruktur og udstyr

–multilateral eller samtidig kontrol, der omfatter koordineret kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af et eller flere lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

–fælles revisioner, der omfatter fælles kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar foretaget af et samlet revisionshold bestående af et eller to lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

–alle andre former for administrativt samarbejde som fastlagt i direktiv 2011/16/EU, forordning (EU) nr. 904/2010, forordning (EU) nr. 389/2012 eller direktiv 2010/24/EU

d)    hvad angår tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet:

–fælles uddannelse eller udvikling af e-læring til fremme af de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet

–teknisk støtte til forbedring af administrative procedurer, styrkelse af administrativ kapacitet og forbedring af skattemyndighedernes funktion og arbejde ved at indføre og udveksle god praksis.

BILAG 2

Indikatorer

Specifikt mål: støtte til skattepolitik, skattesamarbejde og administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.

1. Kapacitetsopbygning (administrativ, menneskelig og informationsteknologisk kapacitet):

1.Indeks for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, og anbefalinger, der er udstedt som opfølgning på disse tiltag)

2.Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede medarbejdere, deltagernes kvalitetspoint)

3.De europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tid)

4.Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tid)

5.Forenklede IT-procedurer for de nationale forvaltninger og erhvervsdrivende (antal registrerede erhvervsdrivende, antal ansøgninger og antal søgninger i de forskellige af programmet finansierede elektroniske systemer)

2. Videndeling og netværkssamarbejde:

1.Indeks for samarbejdets robusthed (omfanget af netværksdannelse, antal personlige møder, antal onlinesamarbejdsgrupper)

2.Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, procentdel af skattemyndigheder, der har gjort brug af en med støtte fra programmet udviklet arbejdspraksis/retningslinje)