Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1)

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EUT L 287, 29.10.2013, s. 90 (952/2013)
►C2	Berigtigelse, EUT L 267, 30.9.2016, s. 2 (952/2013)

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 952/2013

af 9. oktober 2013

om EU-toldkodeksen

(omarbejdning)

INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT I	ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL 1	Toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyndighedernes opgave samt definitioner
KAPITEL 2	Personers rettigheder og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen
Afdeling 1	Tilvejebringelse af oplysninger
Afdeling 2	Toldrepræsentation
Afdeling 3	Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen
Afdeling 4	Autoriseret økonomisk operatør
Afdeling 5	Sanktioner
Afdeling 6	Klager
Afdeling 7	Kontrol med varer
Afdeling 8	Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger og afgifter og omkostninger
KAPITEL 3	Valutaomregning og tidsfrister
AFSNIT II	FAKTORER, PÅ GRUNDLAG AF HVILKE IMPORT- ELLER EKSPORTAFGIFTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT SOM LED I VAREHANDELEN, FINDER ANVENDELSE
KAPITEL 1	Den fælles toldtarif og tarifering af varer
KAPITEL 2	Varers oprindelse
Afdeling 1	Ikkepræferenceoprindelse
Afdeling 2	Præferenceoprindelse
Afdeling 3	Fastsættelse af nærmere angivne varers oprindelse
KAPITEL 3	Varers toldværdi
AFSNIT III	TOLDSKYLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE
KAPITEL 1	Toldskyldens opståen
Afdeling 1	Toldskyld ved import
Afdeling 2	Toldskyld ved eksport
Afdeling 3	Fælles bestemmelser for toldskyld, der er opstået ved import og eksport
KAPITEL 2	Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld
KAPITEL 3	Opkrævning, betaling, godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet
Afdeling 1	Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet, meddelelse af toldskyld og bogføring
Afdeling 2	Betaling af import- eller eksportafgiftsbeløbet
Afdeling 3	Godtgørelse og fritagelse
KAPITEL 4	Toldskyldens ophør
AFSNIT IV	VARER, DER FØRES IND I UNIONENS TOLDOMRÅDE
KAPITEL 1	Summarisk indpassageangivelse
KAPITEL 2	Varers ankomst
Afdeling 1	Varers indpassage i Unionens toldområde
Afdeling 2	Frembydelse, losning og undersøgelse af varer
Afdeling 3	Midlertidig opbevaring af varer
AFSNIT V	ALMINDELIGE REGLER FOR TOLDMÆSSIG STATUS, HENFØRSEL AF VARER UNDER EN TOLDPROCEDURE, VERIFIKATION, FRIGIVELSE OG BORTSKAFFELSE AF VARER
KAPITEL 1	Varers toldmæssige status
KAPITEL 2	Henførsel af varer under en toldprocedure
Afdeling 1	Almindelige bestemmelser
Afdeling 2	Standardtoldangivelser
Afdeling 3	Forenklede toldangivelser
Afdeling 4	Fællesbestemmelser for toldangivelser
Afdeling 5	Andre forenklinger
KAPITEL 3	Verifikation og frigivelse af varer
Afdeling 1	Verifikation
Afdeling 2	Frigivelse
KAPITEL 4	Bortskaffelse af varer
AFSNIT VI	OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING OG FRITAGELSE FOR IMPORTAFGIFTER
KAPITEL 1	Overgang til fri omsætning
KAPITEL 2	Fritagelse for importafgifter
Afdeling 1	Returvarer
Afdeling 2	Havfiskeri og produkter optaget fra havet
AFSNIT VII	SÆRLIGE PROCEDURER
KAPITEL 1	Almindelige bestemmelser
KAPITEL 2	Forsendelse
Afdeling 1	Ekstern og intern forsendelse
Afdeling 2	EU-forsendelse
KAPITEL 3	Oplagring
Afdeling 1	Fælles bestemmelser
Afdeling 2	Toldoplag
Afdeling 3	Frizoner
KAPITEL 4	Særlig anvendelse
Afdeling 1	Midlertidig import
Afdeling 2	Særligt anvendelsesformål
KAPITEL 5	Forædling
Afdeling 1	Almindelige bestemmelser
Afdeling 2	Aktiv forædling
Afdeling 3	Passiv forædling
AFSNIT VIII	VARER, DER FØRES UD AF UNIONENS TOLDOMRÅDE
KAPITEL 1	Formaliteter forud for udpassage af varer
KAPITEL 2	Formaliteter ved udpassage af varer
KAPITEL 3	Eksport og reeksport
KAPITEL 4	Summarisk udpassageangivelse
KAPITEL 5	Reeksportmeddelelse
KAPITEL 6	Fritagelse for eksportafgifter
AFSNIT IX	ELEKTRONISKE SYSTEMER, FORENKLING, DELEGATION AF BEFØJELSER, UDVALGSPROCEDURE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL 1	Udvikling af elektroniske systemer
KAPITEL 2	Forenklinger i anvendelsen af toldlovgivningen
KAPITEL 3	Delegation af beføjelser og udvalgsprocedure
KAPITEL 4	Afsluttende bestemmelser
BILAG	SAMMENLIGNINGSTABEL

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyndighedernes opgave samt definitioner

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning indføres en EU-toldkodeks (kodeksen), som fastlægger de almindelige regler og procedurer, der gælder for varer, der føres ind i eller ud af Unionens toldområde.

Med forbehold af internationale retsakter og konventioner samt EU-lovgivning på andre områder finder kodeksen ensartet anvendelse i hele Unionens toldområde.

2. Nogle af bestemmelserne i toldlovgivningen kan finde anvendelse uden for Unionens toldområde på grundlag af særlig lovgivning eller som følge af internationale konventioner.

3. Nogle af bestemmelserne i toldlovgivningen, herunder de forenklinger den foreskriver, finder anvendelse på handelen med EU-varer mellem dele af Unionens toldområde, hvor direktiv 2006/112/EF eller direktiv 2008/118/EF finder anvendelse, og dele af dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse, eller på handelen mellem dele af dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse.

Artikel 2

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284, som præciserer bestemmelserne i toldlovgivningen og forenkling heraf vedrørende toldangivelse, bevis for toldmæssig status, og brugen af proceduren for intern EU-forsendelse, som gælder for handel med EU-varer, jf. artikel 1, stk. 3, for så vidt dette ikke berører korrekt anvendelse af foranstaltninger af fiskal art. De pågældende retsakter kan omhandle særlige omstændigheder for handel med EU-varer, hvor kun én medlemsstat er involveret.

Artikel 3

Toldmyndighedernes opgave

Toldmyndighederne er først og fremmest ansvarlige for at overvåge Unionens internationale handel og derved bidrage til fair og åben handel, til gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles EU-politikker med relevans for handel og til generel sikkerhed i forsyningskæden. Toldmyndighederne iværksætter foranstaltninger, der navnlig har følgende formål:

a) at beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle interesser

b) at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel og samtidig støtte lovlig erhvervsaktivitet

c) at sørge for sikkerhed for Unionen og dens borgere og for beskyttelse af miljøet, hvor det er relevant i nært samarbejde med andre myndigheder, og

d) at opretholde en passende balance mellem toldkontrol og lettelse af den lovlige handel.

Artikel 4

Toldområde

1. Unionens toldområde omfatter følgende områder, herunder deres søterritorium, indre farvande og luftrum:

— Kongeriget Belgiens område

— Republikken Bulgariens område

— Den Tjekkiske Republiks område

— Kongeriget Danmarks område, med undtagelse af Færøerne og Grønland

— Forbundsrepublikken Tysklands område, med undtagelse af øen Helgoland og Büsingenområdet (traktat af 23. november 1964 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Det Schweiziske Forbund)

— Republikken Estlands område

— Irlands område

— Den Hellenske Republiks område

— Kongeriget Spaniens område, med undtagelse af Ceuta og Melilla

— Den Franske Republiks område, med undtagelse af de franske oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i fjerde del af TEUF finder anvendelse

— Republikken Kroatiens område

— Den Italienske Republiks område, med undtagelse af Livigno og Campione d’Italia samt den til det italienske område hørende del af Luganosøen mellem bredden og den politiske grænse for den mellem Ponte Tresa og Porto Ceresio beliggende zone

— Republikken Cyperns område, i henhold til bestemmelserne i tiltrædelsesakten af 2003

— Republikken Letlands område

— Republikken Litauens område

— Storhertugdømmet Luxembourgs område

— Ungarns område

— Maltas område

— Kongeriget Nederlandenes område i Europa

— Republikken Østrigs område

— Republikken Polens område

— Den Portugisiske Republiks område

— Rumæniens område

— Republikken Sloveniens område

— Den Slovakiske Republiks område

— Republikken Finlands område

— Kongeriget Sveriges område og

— Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område samt Kanaløerne og øen Man.

2. De nedenfor anførte områder, herunder deres søterritorium, indre farvande og luftrum, der er beliggende uden for medlemsstaternes områder, anses i overensstemmelse med de konventioner og traktater, der gælder for dem, som hørende til Unionens toldområde:

a) FRANKRIG

Monacos område, således som det er fastlagt i den toldkonvention, der blev undertegnet i Paris den 18. maj 1963 (Journal Officiel de la République française (Den Franske Republiks officielle tidende) af 27. september 1963, s. 8679)

b) CYPERN

Det Forenede Kongeriges baseområder Akrotiri og Dhekelia, således som de er fastlagt i traktaten om oprettelse af Republikken Cypern, der blev undertegnet i Nicosia den 16. august 1960 (United Kingdom Treaty Series No 4 (1961) Cmnd. 1252).

Artikel 5

Definitioner

I denne kodeks forstås ved:

1)	"toldmyndigheder" : medlemsstaternes toldadministrationer, der er ansvarlige for at håndhæve toldlovgivningen, og alle andre myndigheder, der i henhold til national lov har beføjelse til at håndhæve visse dele af toldlovgivningen

"toldlovgivning" :

et sæt forskrifter, der består af samtlige følgende:

a) kodeksen og de bestemmelser, der supplerer eller gennemfører denne, som vedtages på EU-plan eller på nationalt plan

b) den fælles toldtarif

c) lovgivningen om en EU-ordning vedrørende fritagelse for toldafgift

d) internationale aftaler, der indeholder toldbestemmelser, for så vidt som de gælder i Unionen

"toldkontrol" : specifikke handlinger, der foretages af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, bevægelser, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for dette område, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål

4)	"person" : en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne

5)	"økonomisk operatør" : en person, der som led i sit erhverv er involveret i aktiviteter, der er omfattet af toldlovgivningen

6)	"toldrepræsentant" : en person, som af en anden person er udpeget til at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldlovgivningen, for så vidt angår forbindelsen med toldmyndighederne

"risiko" :

sandsynligheden for og virkningerne af en hændelse, der opstår i forbindelse med indpassage, udpassage, transit, bevægelser eller særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for dette område, og i forbindelse med tilstedeværelse inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer, og som:

a) forhindrer korrekt anvendelse af EU-foranstaltninger eller nationale foranstaltninger

b) bringer Unionens og dens medlemsstaters finansielle interesser i fare eller

c) udgør en trussel mod Unionens og dens borgeres sikkerhed og sikring, mod folkesundheden eller dyre- eller plantesundheden, mod miljøet eller mod forbrugerne

8)	"toldformaliteter" : alle handlinger, der skal foretages af en person og af toldmyndighederne for at overholde toldlovgivningen

9)	"summarisk indpassageangivelse" : den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler og inden for en bestemt tidsfrist oplyser toldmyndighederne om, at varer vil blive ført ind i Unionens toldområde

10)	"summarisk udpassageangivelse" : den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler og inden for en bestemt tidsfrist oplyser toldmyndighederne om, at varer vil blive ført ud af Unionens toldområde

11)	"angivelse til midlertidig opbevaring" : den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver, at varer er under midlertidig opbevaring

12)	"toldangivelse" : den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville henføre varer under en bestemt toldprocedure, hvor det er relevant med angivelse af eventuelle særlige ordninger, der skal anvendes

13)	"reeksportangivelse" : den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver et ønske om at føre ikke-EU-varer, bortset fra dem, der befinder sig under frizoneproceduren eller til midlertidig opbevaring, ud af Unionens toldområde

14)	"reeksportmeddelelse" : den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver et ønske om at føre ikke-EU-varer, der befinder sig under frizoneproceduren eller til midlertidig opbevaring, ud af Unionens toldområde

15)

"klarerer" : den person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse eller meddelelse foretages

16)	"toldprocedure" : enhver af følgende procedurer, som varer kan henføres under i overensstemmelse med kodeksen: a) overgang til fri omsætning b) særlige procedurer c) eksport

17)	"midlertidig opbevaring" : det forhold, at ikke-EU-varer midlertidigt opbevares under toldtilsyn i perioden mellem deres frembydelse for toldmyndighederne og deres henførsel under en toldprocedure eller reeksport

18)	"toldskyld" : en persons forpligtelse til at betale de import- eller eksportafgifter, der efter gældende toldlovgivning anvendes for bestemte varer

19)	"debitor" : enhver person, der hæfter for en toldskyld

20)	"importafgifter" : told, der skal betales ved import af varer

21)	"eksportafgifter" : told, der skal betales ved eksport af varer

22)	"toldmæssig status" : en vares status som EU-vare eller som ikke-EU-vare

23)

"EU-varer" :

varer, som falder ind under en af følgende kategorier:

a) varer, som fuldt ud er fremstillet inden for Unionens toldområde, uden at der i dem indgår varer, som er importeret fra lande eller områder uden for Unionens toldområde

b) varer, som er indført i Unionens toldområde fra lande eller områder uden for dette område, og som er bragt i fri omsætning

c) varer, som er fremstillet inden for Unionens toldområde enten udelukkende af de i litra b) omhandlede varer eller af de i litra a) og b) omhandlede varer

24)	"ikke-EU-varer" : andre varer end de i nr. 23) omhandlede eller varer, som har mistet deres toldmæssige status som EU-varer

25)	"risikoforvaltning" : den systematiske identifikation af risici, bl.a. ved stikprøvekontrol, og gennemførelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse risiciene

26)	"frigivelse af varer" : den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over varer til de formål, der er angivet for den toldprocedure, som varerne er henført under

27)	"toldtilsyn" : enhver handling, der generelt udføres af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og om nødvendigt af andre bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn

28)	"godtgørelse" : tilbagebetaling af et import- eller eksportafgiftsbeløb, der er blevet betalt

29)	"fritagelse" : bortfald af forpligtelsen til at betale et import- eller eksportafgiftbeløb, der ikke er blevet betalt

30)	"forædlingsprodukter" : varer, der er henført under en forædlingsprocedure, og som har været genstand for forædlingsprocesser

31)

"person etableret i Unionens toldområde" :

a) for så vidt angår en fysisk person: enhver person, som har sit sædvanlige opholdssted i Unionens toldområde

b) for så vidt angår en juridisk person eller en sammenslutning af personer: enhver person, som har sit hjemsted, sit hovedsæde eller et fast forretningssted i Unionens toldområde

32)	"fast forretningssted" : et fast forretningssted, hvor både de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer varigt er til stede, og hvorigennem en persons toldrelaterede transaktioner helt eller delvis udføres

33)	"frembydelse for toldmyndighederne" : underretning af toldmyndighederne om varers ankomst på toldstedet eller ethvert andet sted, som toldmyndighederne har anvist eller godkendt, og om, at disse varer er tilgængelig for toldkontrol

34)	"ihændehaveren af varer" : den person, som ejer varerne, eller som har en tilsvarende ret til at disponere over dem, eller som har fysisk kontrol med dem

35)	"den person, der er ansvarlig for proceduren" : a) den person, som indgiver toldangivelsen, eller på hvis vegne den pågældende angivelse indgives, eller b) den person, som de pågældende rettigheder og forpligtelser vedrørende en toldprocedure er overført til

36)	"handelspolitiske foranstaltninger" : ikketoldmæssige foranstaltninger, der som led i den fælles handelspolitik er fastlagt i form af EU-bestemmelser, som gælder for international varehandel

37)

"forædlingsprocesser" :

en af følgende processer:

a) bearbejdning af varer, herunder montage og samling samt tilpasning til andre varer

b) forarbejdning af varer

c) tilintetgørelse af varer

d) reparation af varer, herunder istandsættelse og justering

e) anvendelse af varer, som ikke indgår i forædlingsprodukter, men som muliggør eller letter fremstillingen af disse produkter, selv om de ved deres anvendelse forbruges helt eller delvis (hjælpestoffer)

38)	"udbyttesats" : den mængde eller den procentdel af forædlingsprodukter, der opnås ved forædling af en bestemt mængde varer, der er henført under en forædlingsprocedure

39)	"afgørelse" : enhver handling, der udføres af toldmyndighederne i tilknytning til toldlovgivningen, hvorved der tages stilling til et konkret tilfælde, og som har retsvirkning for den eller de berørte personer

40)

"transportør" :

a) i forbindelse med indpassage den person, som fører varerne ind i Unionens toldområde, eller som påtager sig ansvaret for transporten af varerne ind i dette område. Dog gælder følgende:

i) i tilfælde af kombineret transport forstås ved "transportør" den person, der er ansvarlig for det transportmiddel, som når det kommer ind i Unionens toldområde bevæger sig ved egen kraft som et aktivt transportmiddel

ii) i tilfælde af skibs- eller flytrafik, hvor der foreligger en sharing- eller charteraftale om et skib eller fly, forstås ved "transportør" den person, der indgår en kontrakt og udstedt et konnossement eller et luftfragtbrev for varernes faktiske transport ind i Unionens toldområde

b) i forbindelse med udpassage den person, som fører varerne ud af Unionens toldområde, eller som påtager sig ansvaret for transporten af varerne ud af dette område. Dog gælder følgende:

i) i tilfælde af kombineret transport, hvor det aktive transportmiddel, der forlader Unionens toldområde, udelukkende transporterer et andet transportmiddel, der, efter at det aktive transportmiddel er ankommet til bestemmelsesstedet, fortsætter ved egen kraft som et aktivt transportmiddel, forstås ved "transportør" den person, der bliver ansvarlig for det transportmiddel, der fortsætter transporten ved egen kraft, når det transportmiddel, der forlader Unionens toldområde, har nået bestemmelsesstedet

ii) i tilfælde af skibs- eller flytrafik, hvor der foreligger en sharing- eller charteraftale om et skib eller fly, forstås ved "transportør" den person, der indgår en kontrakt og udsteder et konnossement eller et luftfragtbrev for varernes faktiske transport ud af Unionens toldområde

41)	"indkøbsprovision" : et beløb, som en importør betaler til en agent for at repræsentere sig ved indkøb af de varer, der skal værdiansættes.

KAPITEL 2

Personers rettigheder og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen

Afdeling 1

Tilvejebringelse af oplysninger

Artikel 6

Midler til udveksling og lagring af oplysninger og fælles datakrav

1. Al udveksling af oplysninger så som angivelser, ansøgninger eller afgørelser mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger i henhold til toldlovgivningen foretages ved hjælp af ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ .

2. Der udarbejdes fælles datakrav med henblik på den udveksling og lagring af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3. Andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ , jf. stk. 1, kan anvendes således:

a) på et permanent grundlag, når det er behørigt begrundet af typen af trafik, eller når brugen af ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ ikke er hensigtsmæssig for de pågældende toldformaliteter

b) på et midlertidigt grundlag i tilfælde af, at toldmyndighedernes eller de økonomiske operatørers it-systemer midlertidigt er ude af drift.

4. Uanset stk. 1 kan Kommissionen i særlige tilfælde vedtage afgørelser, hvorved den tillader en eller flere medlemsstater at anvende andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ .

En sådan afgørelse om en undtagelse skal være begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende i de medlemsstater, der anmoder om den, og undtagelsen skal gælde for en begrænset periode. Undtagelsen tages periodisk op til fornyet vurdering og kan forlænges for yderligere begrænsede perioder efter fornyet anmodning fra den medlemsstat, som undtagelsen er rettet til. Den tilbagekaldes, hvis den ikke længere er berettiget.

Undtagelsen berører ikke udvekslingen af oplysninger mellem den medlemsstat, som undtagelsen er rettet til, og andre medlemsstater eller udvekslingen og lagringen af oplysninger i andre medlemsstater med henblik på anvendelse af toldlovgivningen.

Artikel 7

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte følgende:

a) de fælles datakrav, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2), under hensyntagen til behovet for at gennemføre de toldformaliteter, der er fastsat i toldlovgivningen, samt til arten af og formålet med den udveksling og lagring af oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1a

b) i hvilke specifikke tilfælde der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra a), kan anvendes andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄

c) arten af de oplysninger og elementer, der skal være indeholdt i de regnskaber, der er omhandlet i artikel 148, stk. 4, og 214, stk. 1.

Artikel 8

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter:

a) hvor dette er nødvendigt, format og kode for de fælles datakrav som omhandlet i artikel 6, stk. 2

b) procedureregler for den udveksling og lagring af oplysninger, der kan finde sted ved hjælp af andre midler end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ som omhandlet i artikel 6, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2. Kommissionen vedtager de i artikel 6, stk. 3, omhandlede afgørelser om undtagelser ved gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 285, stk. 2.

Artikel 9

Registrering

1. De økonomiske operatører, der er etableret i Unionens toldområde, registrerer sig hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de er etableret.

2. I specifikke tilfælde registrerer økonomiske operatører, der ikke er etableret i Unionens toldområde, sig hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de første gang indgiver en angivelse eller ansøger om en afgørelse.

3. Andre personer end økonomiske operatører er ikke forpligtet til at registrere sig hos toldmyndighederne, medmindre andet er fastsat.

Er personer omhandlet i første afsnit forpligtet til at registrere sig, gælder følgende:

a) såfremt de er etableret i Unionens toldområde, registrerer de sig hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de er etableret

b) såfremt de ikke er etableret i Unionens toldområde, registrerer de sig hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de første gang indgiver en angivelse eller ansøger om en afgørelse.

4. I specifikke tilfælde erklærer toldmyndighederne registreringen ugyldig.

Artikel 10

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de i artikel 9, stk. 2, omhandlede tilfælde, hvor økonomiske operatører, der ikke er etableret i Unionens toldområde, er forpligtet til at registrere sig hos toldmyndighederne

b) de i artikel 9, stk. 3, første afsnit, omhandlede tilfælde, hvor andre personer end økonomiske operatører er forpligtet til at registrere sig hos toldmyndighederne

c) de i artikel 9, stk. 4, omhandlede tilfælde, hvor toldmyndighederne erklærer en registrering ugyldig.

Artikel 11

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter den i artikel 9 omhandlede toldmyndighed, der er ansvarlig for registrering.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 12

Meddelelse af oplysninger og databeskyttelse

1. Enhver oplysning, som toldmyndighederne får under udøvelsen af deres opgaver, og som er af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Medmindre det sker i henhold til artikel 47, stk. 2, må en sådan oplysning ikke videregives af toldmyndighederne uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den myndighed, der har givet oplysningen.

En sådan oplysning kan dog videregives uden tilladelse, hvis toldmyndighederne er forpligtet eller bemyndiget hertil ifølge gældende bestemmelser, herunder navnlig bestemmelser vedrørende databeskyttelse, eller i forbindelse med en retssag.

2. Fortrolige oplysninger som omhandlet i stk. 1 kan meddeles til toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder i lande eller områder uden for Unionens toldområde med henblik på toldsamarbejde med disse lande eller områder inden for rammerne af en international aftale eller EU-lovgivningen inden for den fælles handelspolitik.

3. Enhver videregivelse eller meddelelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 2 skal sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i fuld overensstemmelse med gældende bestemmelser om databeskyttelse.

Artikel 13

Udveksling af andre oplysninger mellem toldmyndigheder og økonomiske operatører

1. Toldmyndigheder og økonomiske operatører kan udveksle alle oplysninger, som ikke er udtrykkeligt påkrævet ifølge toldlovgivningen, især med henblik på gensidigt samarbejde for at identificere og modvirke risici. Denne udveksling kan finde sted ifølge en skriftlig aftale og kan indebære, at toldmyndighederne får adgang til de økonomiske operatørers computersystemer.

2. Enhver oplysning, der gives af den ene part til den anden under det samarbejde, der henvises til i stk. 1, er fortrolig, medmindre begge parter er enige om andet.

Artikel 14

Oplysninger fra toldmyndighederne

1. Enhver person kan anmode toldmyndighederne om oplysninger vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen. En sådan anmodning kan afvises, hvis den ikke vedrører en konkret overvejet aktivitet i forbindelse med international varehandel.

2. Toldmyndighederne sørger for en regelmæssig dialog med de økonomiske operatører og andre myndigheder, der er involveret i international varehandel. De sørger for større åbenhed ved at gøre toldlovgivningen, generelle administrative afgørelser og ansøgningsblanketter frit tilgængelige, uden vederlag, hvor dette er praktisk muligt, og via internettet.

Artikel 15

Oplysninger til toldmyndighederne

1. Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.

2. En person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksport meddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for samtlige følgende:

a) rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen

b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen

c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtelser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de tilladte transaktioner.

Første afsnit gælder også alle oplysninger i enhver anden form, som kræves af eller gives til toldmyndighederne.

Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, jf. artikel 18,der indgiver angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen eller giver oplysningerne, er den pågældende toldrepræsentant også omfattet af de forpligtelser, der er anført i nærværende artikels første afsnit.

Artikel 16

Elektroniske systemer

1. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen om at udvikle, vedligeholde og benytte elektroniske systemer til udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og med Kommissionen og for lagring af sådanne oplysninger i overensstemmelse med kodeksen.

2. Medlemsstater, der har fået en undtagelse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, er inden for anvendelsesområdet for denne undtagelse ikke forpligtet til at udvikle, vedligeholde og benytte de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede elektroniske systemer.

Artikel 17

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af de elektroniske systemer, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Toldrepræsentation

Artikel 18

Toldrepræsentant

1. Enhver person kan udpege en toldrepræsentant.

En sådan repræsentation kan være enten direkte, når toldrepræsentanten handler i en anden persons navn og på en anden persons vegne, eller indirekte, når toldrepræsentanten handler i eget navn, men på en anden persons vegne.

2. En toldrepræsentant skal være etableret i Unionens toldområde.

Medmindre andet er fastsat, dispenseres der fra dette krav, når toldrepræsentanten handler på vegne af personer, der ikke skal være etableret i Unionens toldområde.

3. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-lovgivningen fastsætte, på hvilke betingelser en toldrepræsentant kan levere ydelser i den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret. En toldrepræsentant, der opfylder kriterierne i artikel 39, litra a)-d), har imidlertid ret til at levere sådanne ydelser i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er etableret, med forbehold af den pågældende medlemsstats anvendelse af mindre strenge kriterier.

4. Medlemsstaterne kan anvende betingelserne fastsat i overensstemmelse med stk. 3, første punktum, på toldrepræsentanter, der ikke er etableret i Unionens toldområde.

Artikel 19

Bemyndigelse

1. Når en toldrepræsentant har at gøre med toldmyndighederne, skal den pågældende erklære at handle på vegne af den person, der repræsenteres, og angive, hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentation.

Personer, der ikke erklærer, at de handler som toldrepræsentant, eller som erklærer, at de handler som toldrepræsentant uden at være bemyndiget hertil, anses for at handle i eget navn og på egne vegne.

2. Toldmyndighederne kan afkræve personer, der erklærer, at de handler som toldrepræsentant, bevis for, at den repræsenterede person har bemyndiget dem hertil.

I specifikke tilfælde kræver toldmyndighederne ikke et sådant bevis.

3. Toldmyndighederne kræver ikke, at en person, der handler som toldrepræsentant og regelmæssigt foretager handlinger og opfylder formaliteter, hver gang skal fremlægge bevis for bemyndigelsen, såfremt en sådan person er i stand til at fremlægge bevis herfor på toldmyndighedernes anmodning.

Artikel 20

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de tilfælde, hvor dispensationen i artikel 18, stk. 2, andet afsnit, ikke finder anvendelse

b) de tilfælde, hvor toldmyndighederne ikke kræver det bevis for bemyndigelsen, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, første afsnit.

Artikel 21

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for overdragelse af og bevis for retten i artikel 18, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 3

Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen

Artikel 22

Afgørelser truffet efter ansøgning

1. Når en person ansøger om en afgørelse i forbindelse med anvendelsen af toldlovgivningen, skal den pågældende fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kompetente toldmyndigheder kan træffe denne afgørelse.

Flere personer kan også ansøge om en afgørelse, og en afgørelse kan træffes vedrørende flere personer, på de betingelser, der er fastsat i toldlovgivningen.

Medmindre andet er fastsat, er den kompetente toldmyndighed toldmyndigheden på det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi i forbindelse med told føres eller er tilgængeligt, og hvor i det mindste en del af de aktiviteter, der skal omfattes af afgørelsen, udføres.

2. Toldmyndighederne verificerer hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen om en afgørelse, om betingelserne for antagelse af den pågældende ansøgning er opfyldt.

Såfremt toldmyndighederne fastslår, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan træffe afgørelse, meddeler de inden for den i første afsnit angivne tidsfrist ansøgeren, at ansøgningen er antaget.

3. Medmindre andet er fastsat, skal de kompetente toldmyndigheder træffe afgørelse som nævnt i stk. 1 og give meddelelse til ansøgeren herom hurtigst muligt og senest 120 dage efter den dato, hvor ansøgningen blev antaget.

Hvis det ikke er muligt for toldmyndighederne at overholde fristen for at træffe afgørelse, skal de underrette ansøgeren herom inden fristens udløb og angive årsagerne hertil samt oplyse, hvilken ny frist de skønner nødvendig for at træffe afgørelse. Medmindre andet er fastsat, overstiger denne nye frist ikke 30 dage.

Toldmyndighederne kan med forbehold af andet afsnit forlænge fristen for at træffe afgørelse, som fastsat i toldlovgivningen, når ansøgeren anmoder om en forlængelse for at kunne foretage justeringer med henblik på at sørge for, at betingelserne og kriterierne opfyldes. Disse justeringer og den nye frist, der er nødvendig for at foretage justeringerne, meddeles toldmyndighederne, som træffer afgørelse om forlængelsen.

4. Medmindre andet er fastsat i afgørelsen eller i toldlovgivningen, får afgørelsen virkning fra den dato, hvor ansøgeren modtager den eller må antages at have modtaget den. Bortset fra de i artikel 45, stk. 2, omhandlede tilfælde kan de trufne afgørelser håndhæves af toldmyndighederne fra denne dato.

5. Medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, er afgørelsen gyldig uden tidsbegrænsning.

6. Inden toldmyndighederne træffer en afgørelse, som kan få negative følger for ansøgeren, skal de meddele ansøgeren de grunde, som de agter at basere deres afgørelse på, og denne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter inden for en frist, der løber fra den dato, hvor den pågældende modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen. Efter udløbet af denne frist får ansøgeren i en passende form meddelelse om afgørelsen.

Første afsnit finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a) når det drejer sig om en afgørelse omhandlet i artikel 33, stk. 1

b) når omfattelse af et toldkontingent afvises, fordi den specificerede toldkontingentmængde er nået, jf. artikel 56, stk. 4, første afsnit

c) når arten eller graden af en trussel mod Unionens og dens borgeres sikkerhed og sikring, mod folkesundheden eller dyre- eller plantesundheden, mod miljøet eller mod forbrugerne gør det nødvendigt

d) når formålet med afgørelsen er at sikre gennemførelsen af en anden afgørelse, i forbindelse med hvilken første afsnit har fundet anvendelse, jf. dog den pågældende medlemsstats lov

e) når det vil skade undersøgelser, der er iværksat med henblik på at bekæmpe svig

f) i andre specifikke tilfælde.

7. En afgørelse, som får negative følger for ansøgeren, skal indeholde angivelse af de grunde, afgørelsen bygger på, og henvisning til den i artikel 44 omhandlede klageadgang.

Artikel 23

Forvaltning af afgørelser truffet efter ansøgning

1. Indehaveren af afgørelsen skal opfylde de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse.

2. Indehaveren af afgørelsen underretter straks toldmyndighederne om alle forhold, der opstår, efter at afgørelsen er truffet, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne.

3. Med forbehold af bestemmelser på andre områder, der fastsætter, i hvilke tilfælde afgørelser ikke har virkning eller mister deres virkning, kan de toldmyndigheder, der har truffet en afgørelse, på et hvilket som helst tidspunkt annullere, ændre eller tilbagekalde den, hvis den ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen.

4. I specifikke tilfælde skal toldmyndighederne:

a) tage en afgørelse op til fornyet vurdering

b) suspendere en afgørelse, som ikke skal annulleres, tilbagekaldes eller ændres.

5. Toldmyndighederne fører tilsyn med de betingelser og kriterier, der skal opfyldes af indehaveren af en afgørelse. De fører ligeledes tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse. Såfremt indehaveren af afgørelsen har været etableret i mindre end tre år, fører toldmyndighederne tæt tilsyn med indehaveren i det første år, efter at afgørelsen er truffet.

Artikel 24

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) undtagelserne fra artikel 22, stk. 1, tredje afsnit

b) betingelserne for antagelse af en ansøgning omhandlet i artikel 22, stk. 2

c) tidsfristen for at træffe en specifik afgørelse, herunder en eventuel forlængelse af denne tidsfrist i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3

d) de i artikel 22, stk. 4, omhandlede tilfælde, hvor afgørelsen har virkning fra en anden dato end den dato, hvor ansøgeren modtager den eller må antages at have modtaget den

e) de i artikel 22, stk. 5, omhandlede tilfælde, hvor afgørelsen ikke er gyldig uden tidsbegrænsning

f) varigheden af den i artikel 22, stk. 6, første afsnit, omhandlede frist

g) de specifikke tilfælde omhandlet i artikel 22, stk. 6, andet afsnit, litra f), hvor ansøgeren ikke skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter

h) tilfældene af og reglerne for fornyet vurdering og suspension af afgørelser i medfør af artikel 23, stk. 4.

Artikel 25

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) indgivelse og antagelse af en ansøgning om en afgørelse som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 2

b) vedtagelse af den i artikel 22 omhandlede afgørelse, herunder, hvor dette er relevant, høring af de berørte medlemsstater

c) tilsynet med en afgørelse i henhold til artikel 23, stk. 5.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 26

Afgørelsers gyldighed i hele Unionen

Medmindre virkningen af en afgørelse er begrænset til en eller flere medlemsstater, er afgørelser vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen gyldige i hele Unionens toldområde.

Artikel 27

Annullering af gunstige afgørelser

1. Toldmyndighederne annullerer en afgørelse, der er gunstig for indehaveren af afgørelsen, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a) Afgørelsen blev truffet på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger.

b) Indehaveren af afgørelsen vidste eller burde med rimelighed have vidst, at oplysningerne var urigtige eller ufuldstændige.

c) Hvis oplysningerne havde været rigtige og fuldstændige, ville afgørelsen have været anderledes.

2. Annullering af afgørelsen meddeles indehaveren af afgørelsen.

3. Annulleringen får virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse fik virkning, medmindre andet er fastsat i afgørelsen i overensstemmelse med toldlovgivningen.

Artikel 28

Tilbagekaldelse og ændring af gunstige afgørelser

1. En gunstig afgørelse tilbagekaldes eller ændres i andre tilfælde end de i artikel 27 omhandlede:

a) hvis en eller flere af betingelserne for at træffe afgørelsen ikke var eller ikke længere er opfyldt, eller

b) efter ansøgning fra indehaveren af afgørelsen.

2. Medmindre andet er fastsat, kan en gunstig afgørelse, der er rettet til flere personer, udelukkende tilbagekaldes for en person, som ikke overholder en forpligtelse, der er pålagt i kraft af denne afgørelse.

3. Tilbagekaldelse eller ændring af afgørelsen meddeles indehaveren af afgørelsen.

4. Artikel 22, stk. 4, finder anvendelse ved tilbagekaldelse eller ændring af afgørelsen.

Toldmyndighederne kan dog undtagelsesvis i tilfælde, hvor afgørelsens indehavers berettigede interesser fordrer det, lade tilbagekaldelsen eller ændringen få virkning fra et senere tidspunkt, dog højst et år. Denne dato skal fremgå af tilbagekaldelsen eller ændringen af afgørelsen.

Artikel 29

Afgørelser truffet uden forudgående ansøgning

Bortset fra de tilfælde, hvor en toldmyndighed handler som retsinstans, gælder artikel 22, stk. 5, 5, 6 og 7, artikel 23, stk. 3, og artikel 26, 27 og 28 også for afgørelser, som toldmyndighederne træffer uden forudgående ansøgning fra den berørte person.

Artikel 30

Begrænsninger i afgørelser om varer henført under en toldprocedure eller til midlertidig opbevaring

Medmindre den pågældende person anmoder derom, berører en tilbagekaldelse, ændring eller suspension af en gunstig afgørelse ikke varer, som på det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen, ændringen eller suspensionen får virkning, allerede er henført under eller stadig henhører under en toldprocedure eller midlertidig opbevaring i medfør af den tilbagekaldte, ændrede eller suspenderede afgørelse.

Artikel 31

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de i artikel 28, stk. 2, omhandlede tilfælde, hvor en gunstig afgørelse, der er rettet til flere personer, også kan tilbagekaldes for andre personer end den person, som ikke overholder en forpligtelse, der er pålagt i kraft af denne afgørelse

b) de undtagelsestilfælde, hvor toldmyndighederne kan lade tilbagekaldelsen eller ændringen få virkning fra et senere tidspunkt i henhold til artikel 28, stk. 4, andet afsnit.

Artikel 32

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for annullering, tilbagekaldelse eller ændring af gunstige afgørelser.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 33

Afgørelser vedrørende bindende oplysninger

1. Toldmyndighederne træffer efter ansøgning afgørelser vedrørende bindende tariferingsoplysninger ("BTO-afgørelser") eller afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger ("BOO-afgørelser").

En sådan ansøgning antages ikke i følgende tilfælde:

a) hvis ansøgningen indgives eller allerede er indgivet til det samme eller et andet toldsted af eller på vegne af indehaveren af en afgørelse vedrørende de samme varer, og for BOO-afgørelsers vedkommende under de samme omstændigheder, der er bestemmende for opnåelsen af oprindelsesstatus

b) hvis ansøgningen ikke vedrører en planlagt anvendelse af BTO- eller BOO-afgørelsen eller en planlagt anvendelse af en toldprocedure.

2. BTO- eller BOO-afgørelser er kun bindende hvad angår tariferingen af en vare eller bestemmelsen af en vares oprindelse:

a) for toldmyndighederne over for indehaveren af afgørelsen og kun for så vidt angår varer, for hvilke toldformaliteterne afsluttes efter den dato, fra hvilken afgørelsen har virkning

b) for indehaveren af afgørelsen over for toldmyndighederne fra den dato, hvor den pågældende modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen om afgørelsen.

3. BTO- og BOO-afgørelser er gyldige i tre år regnet fra den dato, fra hvilken afgørelsen har virkning.

4. For at kunne anvende en BTO- eller BOO-afgørelse i forbindelse med en bestemt toldprocedure skal indehaveren af afgørelsen kunne godtgøre:

a) hvis det drejer sig om en BTO-afgørelse, at de angivne varer på alle måder svarer til de i afgørelsen beskrevne varer

b) hvis det drejer sig om en BOO-afgørelse, at de pågældende varer og de omstændigheder, der er bestemmende for opnåelsen af oprindelsesstatus, på alle måder svarer til de i afgørelsen beskrevne varer og omstændigheder.

Artikel 34

Forvaltning af afgørelser vedrørende bindende oplysninger

1. En BTO-afgørelse ophører med at være gyldig før udløbet af den i artikel 33, stk. 3, nævnte periode, når den ikke længere er i overensstemmelse med loven, som følge af et af følgende:

a) vedtagelse af en ændring til nomenklaturerne i artikel 56, stk. 2, litra a) og b)

b) vedtagelse af foranstaltningerne i artikel 57, stk. 4

med virkning fra datoen for anvendelsen af disse ændringer eller foranstaltninger.

2. En BOO-afgørelse ophører med at være gyldig før udløbet af den i artikel 33, stk. 3, nævnte periode i følgende tilfælde:

a) når en forordning vedtages, eller en aftale indgås af og finder anvendelse i Unionen, og BOO-afgørelsen ikke længere er i overensstemmelse med den således fastlagte lov, med virkning fra datoen for anvendelsen af den pågældende forordning eller aftale

b) når den ikke længere er forenelig med den aftale om oprindelsesregler, der er udarbejdet af Verdenshandelsorganisationen (WTO), eller med de forklarende bemærkninger eller udtalelser om oprindelse, der er vedtaget til fortolkning af denne aftale, med virkning fra datoen for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

3. BTO- og BOO-afgørelser ophører ikke med at være gyldige med tilbagevirkende kraft.

4. Uanset artikel 23, stk. 3, og artikel 27 annulleres BTO- og BOO-afgørelser, hvis de bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger fra ansøgerne.

5. BTO- og BOO-afgørelser tilbagekaldes i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, og artikel 28. Sådanne afgørelser tilbagekaldes dog ikke på anmodning af indehaveren af afgørelsen.

6. BTO- og BOO-afgørelser kan ikke ændres.

7. Toldmyndighederne tilbagekalder BTO-afgørelser:

a) når de ikke længere er forenelige med fortolkningen af nogen af de i artikel 56, stk. 2, litra a) og b), omhandlede nomenklaturer som følge af:

i) forklarende bemærkninger omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), andet led, i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif ( 1 ), med virkning fra datoen for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

ii) en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, med virkning fra datoen for offentliggørelsen af domskonklusionen i Den Europæiske Unions Tidende

iii) tariferingsafgørelser, tariferingsudtalelser eller ændringer af de forklarende bemærkninger til nomenklaturen i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, vedtaget af den organisation, der er oprettet ved den i Bruxelles den 15. december 1950 udfærdigede konvention om Toldsamarbejdsrådet, med virkning fra datoen for offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller

b) i andre specifikke tilfælde.

8. BOO-afgørelser tilbagekaldes:

a) når de ikke længere er forenelige med en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, med virkning fra datoen for offentliggørelsen af domskonklusionen i Den Europæiske Unions Tidende eller

b) i andre specifikke tilfælde.

9. Når stk. 1, litra b), eller stk. 2, 7 eller 8 finder anvendelse, kan en BTO- eller en BOO-afgørelse stadig anvendes i forbindelse med bindende kontrakter, der byggede på den pågældende afgørelse og blev indgået, før den ophørte med at være gyldig eller blev tilbagekaldt. Denne forlængede anvendelse gælder ikke BOO-afgørelser truffet med henblik på varer, der skal udføres.

Den forlængede anvendelse som omhandlet i første afsnit må ikke overstige seks måneder regnet fra den dato, hvor BTO- eller BOO-afgørelsen ophører med at være gyldig eller tilbagekaldes. En foranstaltning som omhandlet i artikel 57, stk. 4, eller i artikel 67 kan imidlertid udelukke anvendelsen af den forlængede anvendelse eller fastsætte en kortere periode. Er der tale om produkter, for hvilke der ved opfyldelsen af toldformaliteterne forelægges import- eller eksportlicenser, træder den pågældende attests gyldighedsperiode dog i stedet for perioden på seks måneder.

For at drage fordel af den forlængede anvendelse af en BTO- eller BOO-afgørelse skal indehaveren af den pågældende afgørelse indgive en ansøgning til den toldmyndighed, som traf afgørelsen, senest 30 dage efter den dato, hvor den ophører med at være gyldig eller tilbagekaldes, med angivelse af de mængder, for hvilke der anmodes om en periode med forlænget anvendelse, og af den medlemsstat eller de medlemsstater, hvor varerne vil blive fortoldet i perioden med forlænget anvendelse. Den pågældende toldmyndighed træffer afgørelse om den forlængede anvendelse og underretter indehaveren hurtigst muligt og senest 30 dage efter den dato, hvor den modtager samtlige oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe den pågældende afgørelse.

10. Kommissionen underretter toldmyndighederne når:

a) vedtagelsen af BTO- og BOO-afgørelser for varer, for hvilke der ikke er sikret en korrekt og ensartet tarifering eller oprindelsesbestemmelse, suspenderes eller

b) den i litra a) omhandlede suspension tilbagekaldes.

11. Kommissionen kan vedtage afgørelser, hvori medlemsstater anmodes om at tilbagekalde BTO- eller BOO-afgørelser for at sikre en korrekt og ensartet tarifering eller ensartet bestemmelse af varers oprindelse.

Artikel 35

Afgørelser vedrørende bindende oplysninger for så vidt angår andre faktorer

I specifikke tilfælde træffer toldmyndighederne efter ansøgning afgørelser vedrørende bindende oplysninger for så vidt angår de i afsnit II omhandlede andre faktorer, der skal ligge til grund for import- eller eksportafgifter og andre foranstaltninger for så vidt angår varehandel.

Artikel 36

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de i artikel 34, stk. 7, litra b), og stk. 8, litra b), omhandlede specifikke tilfælde, hvor BTO- og BOO-afgørelser skal tilbagekaldes

b) de i artikel 35 omhandlede tilfælde, hvor afgørelser vedrørende bindende oplysninger træffes for så vidt angår andre faktorer, der skal ligge til grund for import- eller eksportafgifter og andre foranstaltninger for så vidt angår varehandel.

Artikel 37

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) anvendelse af en BTO- eller BOO-afgørelse, efter at den ophører med at være gyldig eller tilbagekaldes i overensstemmelse med artikel 34, stk. 9

b) Kommissionens underretning af toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 34, stk. 10, litra a) og b)

c) anvendelse af de i artikel 35 omhandlede og i overensstemmelse med artikel 36, litra b), fastsatte afgørelser, efter at de ophører med at være gyldige

d) suspension af de i artikel 35 omhandlede og i overensstemmelse med artikel 36, litra b), fastsatte afgørelser og for underretning af toldmyndighederne om suspensionen eller tilbagekaldelsen af denne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de afgørelser, hvori medlemsstater anmodes om at tilbagekalde

a) afgørelser som omhandlet i artikel 34, stk. 11

b) afgørelser som omhandlet i artikel 35 og fastsat i overensstemmelse med artikel 36, litra b).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 285, stk. 2.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

Afdeling 4

Autoriseret økonomisk operatør

Artikel 38

Ansøgning og autorisation

1. En økonomisk operatør, som er etableret i Unionens toldområde, og som opfylder kriterierne i artikel 39, kan ansøge om status som autoriseret økonomisk operatør.

Toldmyndighederne indrømmer, om nødvendigt efter samråd med andre kompetente myndigheder, denne status, som der føres tilsyn med.

2. Status som autoriseret økonomisk operatør består af følgende former for bevilling:

a) bevilling til en autoriseret økonomisk operatør til at udnytte forenklede toldbestemmelser, som giver indehaveren mulighed for at drage fordel af visse forenklinger i overensstemmelse med toldlovgivningen, eller

b) bevilling til en autoriseret økonomisk operatør til at udnytte sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser, som giver indehaveren mulighed for at drage fordel af sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser.

3. Begge de i stk. 2 anførte former for bevilling kan indehaves samtidigt.

4. Med forbehold af artikel 39, 40 og 41 anerkendes status som autoriseret økonomisk operatør af toldmyndighederne i alle medlemsstater.

5. På grundlag af anerkendelsen af status som autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser, og forudsat at kravene vedrørende en bestemt form for forenkling, som toldlovgivningen giver mulighed for, er opfyldt, godkender toldmyndighederne, at operatøren kan nyde godt af denne forenkling. Toldmyndighederne undersøger ikke kriterier, som allerede er blevet undersøgt i forbindelse med indrømmelsen af status som autoriseret økonomisk operatør.

6. En autoriseret økonomisk operatør som omhandlet i stk. 2 nyder godt af en mere fordelagtig behandling end andre økonomiske operatører for så vidt angår toldkontrol afhængigt af arten af den indrømmede bevilling, herunder færre fysiske og dokumentrelaterede kontroller.

7. Toldmyndighederne giver fordele i medfør af status som autoriseret økonomisk operatør til personer, der er etableret i lande eller områder uden for Unionens toldområde, og som opfylder betingelserne og overholder kravene i den relevante lovgivning i disse lande eller områder, for så vidt som disse betingelser og krav er anerkendt af Unionen som svarende til dem, der er pålagt autoriserede økonomiske operatører, der er etableret på Unionens toldområde. En sådan tildeling af fordele skal være baseret på reciprocitetsprincippet, medmindre andet er bestemt af Unionen, og være støttet af en international aftale eller EU-lovgivningen inden for den fælles handelspolitik.

Artikel 39

Indrømmelse af status

Kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør er som følger:

▼C2

a) ingen alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen, herunder ingen registrering af alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed

▼B

b) ansøgerens bevis for en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over varestrømmen i kraft af et system til forvaltning af forretningsregnskaber og, om nødvendigt, transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende toldkontrol

c) økonomisk solvens, der anses for bevist, når ansøgeren har en god økonomisk formåen, der sætter den pågældende i stand til at opfylde sine forpligtelser, under behørig hensyntagen til den berørte erhvervsaktivitets særlige karakteristika

d) med hensyn til den i artikel 38, stk. 2, litra a), omhandlede bevilling, praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet, og

e) med hensyn til den i artikel 38, stk. 2, litra b), omhandlede bevilling, passende sikkerheds- og sikringsstandarder, der anses for opfyldt, når ansøgeren godtgør, at der opretholdes passende foranstaltninger til at garantere den internationale forsyningskædes sikkerhed, herunder hvad angår den fysiske integritet og adgangskontrol, logistiske processer og behandling af særlige varetyper, personale og identifikation af vedkommendes handelspartnere.

Artikel 40

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte følgende:

a) de forenklinger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a)

b) de lettelser, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra b)

c) den mere fordelagtige behandling, der er omhandlet i artikel 38, stk. 6.

Artikel 41

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nærmere vilkår for anvendelsen af de kriterier, der er omhandlet i artikel 39.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 5

Sanktioner

Artikel 42

Anvendelse af sanktioner

1. Hver enkelt medlemsstat indfører sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2. Hvis administrative sanktioner anvendes, kan de eksempelvis antage en af eller begge følgende former:

a) et pengekrav fra toldmyndighederne, herunder, hvor det er relevant, et forlig i stedet for en strafferetlig sanktion

b) tilbagekaldelse, suspension eller ændring af enhver bevilling, som indehaves af den pågældende person.

3. Medlemsstaterne giver senest 180 dage efter denne artikels anvendelsesdato, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 288, stk. 2, Kommissionen meddelelse om gældende nationale bestemmelser jf. nærværende artikels stk. 1 og underretter den hurtigst muligt om senere ændringer, som påvirker disse bestemmelser.

Afdeling 6

Klager

Artikel 43

Afgørelser truffet af en retsinstans

Artikel 44 og 45 anvendes ikke på klager indgivet med henblik på annullering, tilbagekaldelse eller ændring af en afgørelse vedrørende anvendelse af toldlovgivningen truffet af en retsinstans eller af toldmyndigheder, der handler som retsinstanser.

Artikel 44

Klageadgang

1. Enhver person kan indgive klage over enhver afgørelse, der træffes af toldmyndighederne om anvendelse af toldlovgivningen, og som berører den pågældende umiddelbart og individuelt.

Klage kan endvidere indgives af enhver person, der har ansøgt toldmyndighederne om en afgørelse, og som ikke har opnået en afgørelse inden for fristerne i artikel 22, stk. 3.

2. Klagen kan indgives til mindst to instanser:

a) i første instans til toldmyndighederne eller en retsinstans eller et andet organ, der er udpeget af medlemsstaterne til det formål

b) i anden instans til en højere, uafhængig instans, der kan være en domstol eller et tilsvarende specialiseret organ, i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i medlemsstaterne.

3. Klagen skal indgives i den medlemsstat, hvor afgørelsen blev truffet, eller hvor der blev ansøgt om en sådan afgørelse.

4. Medlemsstaterne sørger for, at klageproceduren giver mulighed for en hurtig bekræftelse eller korrektion af afgørelser truffet af toldmyndighederne.

Artikel 45

Suspension af gennemførelsen

1. Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

2. Toldmyndighederne kan imidlertid suspendere gennemførelsen af afgørelsen helt eller delvis, hvis de har begrundet formodning om, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende.

3. I de i stk. 2 omhandlede tilfælde, hvor den anfægtede afgørelse bevirker, at der skal betales import- eller eksportafgifter, er suspension af gennemførelsen af afgørelsen betinget af, at der stilles sikkerhed, medmindre det på grundlag af en dokumenteret vurdering konstateres, at en sådan sikkerhedsstillelse vil kunne give debitor alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social art.

Afdeling 7

Kontrol med varer

Artikel 46

Risikoforvaltning og toldkontrol

1. Toldmyndighederne kan udføre enhver toldkontrol, de skønner nødvendige.

Toldkontrol kan især omfatte undersøgelse af varerne, udtagelse af prøver, verifikation af rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i en angivelse eller meddelelse og af dokumenters eksistens, ægthed, rigtighed og gyldighed, gennemgang af de økonomiske operatørers regnskaber og andre optegnelser, kontrol af transportmidler, af bagage og af andre effekter, som personer medbringer, og administrative undersøgelser og lignende handlinger.

2. Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ med henblik på at identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger på grundlag af kriterier, der er udviklet på nationalt plan, på EU-plan og eventuelt på internationalt plan.

3. Der foretages toldkontrol inden for en fælles ramme for risikoforvaltning, som skal bygge på udveksling af oplysninger mellem toldadministrationerne om risiko og resultater af risikoanalyser, og som skal fastlægge fælles risikokriterier og standarder samt kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder.

Kontrol på grundlag af sådanne oplysninger og kriterier gennemføres med forbehold af andre kontrolforanstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1 eller andre gældende bestemmelser.

4. Toldmyndighederne udfører risikoforvaltning for at sondre mellem de forskellige risikoniveauer, der er forbundet med varer, som er undergivet toldkontrol eller -tilsyn, og afgøre, hvorvidt, og i givet fald hvor, varerne skal undergives særlig toldkontrol.

Risikoforvaltningen omfatter aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og indledning af tiltag og regelmæssig kontrol og evaluering af denne proces og dens resultater baseret på internationale og nationale kilder og strategier samt EU-kilder og -strategier.

5. Toldmyndighederne udveksler oplysninger om risiko og resultater af risikoanalyser, når:

a) risiciene af en toldmyndighed vurderes til at være væsentlige og kræve toldkontrol, og det ved denne kontrol konstateres, at hændelsen, som udløste risiciene, har fundet sted, eller

b) det ikke ved kontrollen kan konstateres, at hændelsen, som udløser risiciene, har fundet sted, men den berørte toldmyndighed vurderer, at truslen indebærer en høj risiko andre steder i Unionen.

6. Ved fastlæggelsen af de fælles risikokriterier og standarder, kontrolforanstaltningerne og de prioriterede kontrolområder som omhandlet i stk. 3 tages der hensyn til samtlige følgende forhold:

a) om de står i rimeligt forhold til risikoen

b) om det er nødvendigt at iværksætte kontrollen omgående

c) den mulige virkning for handelsstrømmene, for de enkelte medlemsstater og for kontrolressourcerne.

7. De i stk. 3 omhandlede fælles risikokriterier og standarder omfatter samtlige følgende elementer:

a) en beskrivelse af risiciene

b) de risikofaktorer eller -indikatorer, der skal anvendes til at udvælge varer eller økonomiske operatører til toldkontrol

c) karakteren af den toldkontrol, som toldmyndighederne skal gennemføre

d) varigheden af anvendelsen af den i litra c) nævnte toldkontrol.

8. De prioriterede kontrolområder skal omfatte særlige toldprocedurer, varetyper, trafikruter, transportformer eller økonomiske operatører, som er genstand for skærpet risikoanalyse og toldkontrol i en vis periode, uden at dette berører andre former for kontrol, som toldmyndighederne normalt gennemfører.

Artikel 47

Samarbejde mellem myndigheder

1. Hvis der for de samme varer skal foretages anden kontrol end toldkontrol af andre kompetente myndigheder end toldmyndighederne, skal toldmyndighederne i nært samarbejde med disse andre myndigheder tilstræbe, at denne kontrol, så vidt det overhovedet er muligt, foretages på samme tid og sted som toldkontrollen (one-stop-shop), idet toldmyndighederne spiller den koordinerende rolle med henblik herpå.

2. Inden for rammerne af den kontrol, der henvises til i denne afdeling, kan toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder, hvis det er nødvendigt for at minimere risikoen og bekæmpe svig, med hinanden og med Kommissionen udveksle data, de har modtaget i forbindelse med indpassage, udpassage, transit, bevægelser, opbevaring og særlige anvendelsesformål, herunder posttrafik, for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande og områder uden for Unionens toldområde, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål, og resultaterne af eventuel kontrol. Toldmyndighederne og Kommissionen kan også udveksle sådanne data indbyrdes for at sikre ensartet anvendelse af toldlovgivningen.

Artikel 48

Kontrol efter frigivelse

Med henblik på toldkontrol kan toldmyndighederne verificere rigtigheden og fuldstændigheden af de afgivne oplysninger i en toldangivelse, angivelse til midlertidig opbevaring, summarisk indpassageangivelse, summarisk udpassageangivelse, reeksportangivelse eller reeksportmeddelelse og eksistensen, ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af al dokumentation og kan gennemgå klarererens regnskaber og andre optegnelser vedrørende transaktioner med de pågældende varer eller vedrørende tidligere eller senere erhvervsmæssige transaktioner med de pågældende varer efter at have frigivet dem. Disse myndigheder kan også undersøge varerne og/eller udtage stikprøver, så længe det stadig er muligt.

Kontrollen kan gennemføres hos ihændehaveren af varerne eller dennes repræsentant, hos enhver anden person, som direkte eller indirekte er forretningsmæssigt involveret i disse transaktioner, eller hos enhver anden person, som måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data i erhvervsøjemed.

Artikel 49

Rejser med fly og skib inden for Unionen

1. Der skal kun foretages toldkontrol eller opfyldes formaliteter for så vidt angår håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, der foretager enten en fly- eller en skibsrejse inden for Unionen, for så vidt denne kontrol eller disse formaliteter er fastsat i toldlovgivningen.

2. Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af følgende:

a) sikkerheds- og sikringskontrol

b) kontrol i tilknytning til forbud eller restriktioner.

Artikel 50

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger for at sikre ensartet anvendelse af toldkontrollen, herunder udveksling af oplysninger om risici og resultater af risikoanalyser, fælles risikokriterier og standarder, kontrolforanstaltningerne og de prioriterede kontrolområder omhandlet i artikel 46, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde vedrørende sådanne foranstaltninger, som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at opdatere den fælles ramme for risikoforvaltning og tilpasse udvekslingen af oplysninger om og analyser af risici, kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder til risikoudviklingen, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter de havne eller lufthavne, hvor, i overensstemmelse med artikel 49, toldkontrol og formaliteter skal anvendes på følgende:

a) håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer:

i) der rejser med et luftfartøj, som kommer fra en lufthavn i et tredjeland, og som efter mellemlanding i en EU-lufthavn skal fortsætte flyvningen til en anden EU-lufthavn

ii) der rejser med et luftfartøj, som mellemlander i en EU-lufthavn, inden det fortsætter flyvningen til en lufthavn i et tredjeland

iii) der benytter en forbindelse ad søvejen, som indebærer flere på hinanden følgende strækninger, og som varetages af et og samme skib, der påbegynder eller afslutter rejsen i en havn i et tredjeland eller anløber en sådan havn undervejs

iv) om bord på et lystfartøj, et privatfly eller et forretningsfly

b) håndbagage og indchecket bagage:

i) der ankommer til en EU-lufthavn om bord på et luftfartøj fra en lufthavn i et tredjeland, og som i EU-lufthavnen omlades til et andet luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Unionen

ii) der i en EU-lufthavn bringes om bord i et luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Unionen, med henblik på i en anden EU-lufthavn at blive omladet til et luftfartøj med en lufthavn i et tredjeland som bestemmelsessted.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 8

Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger og afgifter og omkostninger

Artikel 51

Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger

1. En person skal med henblik på toldkontrol opbevare de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i mindst tre år i en form, som toldmyndighederne har adgang til og kan acceptere.

I tilfælde af, at varer overgår til fri omsætning under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i tredje afsnit, eller at varer angives til eksport, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor toldangivelserne om overgang til fri omsætning eller til eksport er blevet antaget.

I tilfælde af, at varer overgår til fri omsætning afgiftsfrit eller til en nedsat importafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor de ophører med at være undergivet toldtilsyn.

I tilfælde af, at varer er henført under en anden toldprocedure eller er under midlertidig opbevaring, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor toldproceduren blev afsluttet, eller den midlertidige opbevaring ophørte.

2. Hvis en toldkontrol vedrørende en toldskyld viser, at det er nødvendigt at korrigere bogføringen heraf, og den berørte person er blevet underrettet herom, opbevares dokumenterne og oplysningerne i yderligere tre år ud over den i nærværende artikels stk. 1 fastsatte frist, jf. dog artikel 103, stk. 4.

Hvis der er indgivet en klage eller indledt retsforfølgning, skal dokumenterne og oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er fastsat i stk. 1, eller indtil klageproceduren eller retsforfølgningen er afsluttet, alt eller hvilken dato der er den seneste.

Artikel 52

Afgifter og omkostninger

1. Toldmyndighederne pålægger ikke afgifter for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstid.

2. Toldmyndighederne kan pålægge afgifter eller kræve dækning for omkostninger, når der udføres særlige tjenesteydelser, navnlig følgende:

a) toldpersonales tilstedeværelse uden for officiel åbningstid eller andre steder end på toldmyndighedernes lokaliteter efter anmodning

b) analyser eller ekspertudtalelser om varer og portoudgifter til returnering af varer til en ansøger, især for så vidt angår afgørelser, der træffes i medfør af artikel 33, eller meddelelse af oplysninger som omhandlet i artikel 14, stk. 1

c) undersøgelse eller prøveudtagning af varer i verifikationsøjemed eller tilintetgørelse af varer, hvis der er andre omkostninger forbundet hermed end anvendelse af toldpersonale

d) ekstraordinære kontrolforanstaltninger, hvor det er nødvendigt som følge af varernes art eller en potentiel risiko.

KAPITEL 3

Valutaomregning og tidsfrister

Artikel 53

Valutaomregning

1. Den kurs, der benyttes, skal offentliggøres og/eller gøres tilgængelig på internettet af de kompetente myndigheder, når det er nødvendigt at omregne en valuta af en af følgende årsager:

a) De faktorer, der benyttes til at ansætte toldværdien af en vare, er angivet i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor toldværdien ansættes.

b) Modværdien af euroen i national valuta er nødvendig for at fastlægge tariferingen af varer samt import- og eksportafgiftsbeløbet, herunder tærskelværdier i den fælles toldtarif.

2. Hvis det er nødvendigt at omregne valutaen af andre årsager end de i stk. 1 nævnte, fastsættes den modværdi af euroen i national valuta, der skal anvendes som led i toldlovgivningen, mindst en gang om året.

Artikel 54

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler for valutaomregning med henblik på de i artikel 53, stk. 1 og 2, omhandlede formål.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 55

Perioder, datoer og tidsfrister

1. Når der fastsættes en periode, dato eller tidsfrist i toldlovgivningen, kan en sådan periode ikke forlænges eller forkortes og en dato eller tidsfrist ikke udskydes eller rykkes frem, medmindre andet er fastsat.

2. De regler for perioder, datoer og tidsfrister, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter ( 2 ), finder anvendelse, undtagen hvor toldlovgivningen indeholder andre bestemmelser.

AFSNIT II

FAKTORER, PÅ GRUNDLAG AF HVILKE IMPORT- ELLER EKSPORTAFGIFTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT SOM LED I VAREHANDELEN, FINDER ANVENDELSE

KAPITEL 1

Den fælles toldtarif og tarifering af varer

Artikel 56

Den fælles toldtarif og tilsyn

1. Import- og eksportafgifter, der skal betales, baseres på den fælles toldtarif.

Andre foranstaltninger, der er fastsat ved særlige EU-bestemmelser vedrørende varehandelen, finder anvendelse i overensstemmelse med varernes tarifering i tariffen, hvor det er relevant.

2. Den fælles toldtarif består af samtlige følgende:

a) den kombinerede nomenklatur indført ved forordning (EØF) nr. 2658/87

b) enhver anden nomenklatur, som helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som har yderligere underopdelinger, og som er opstillet i henhold til særlige EU-bestemmelser med henblik på anvendelse af tarifmæssige foranstaltninger i forbindelse med varehandelen

c) de bundne eller normale autonome toldsatser, der anvendes på varer, som er omfattet af den kombinerede nomenklatur

d) de præferencetoldforanstaltninger, der er fastsat i aftaler, som Unionen har indgået med visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder

e) de præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen til fordel for visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder

f) de autonome foranstaltninger, hvorved der fastsættes nedsættelse af eller fritagelse for told for visse varer

g) de toldlempelser, som gælder for visse varer på grund af deres art eller deres særlige anvendelsesformål, inden for rammerne af foranstaltninger, der er nævnt under litra c)-f) eller h)

h) andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved landbrugs-, handels- eller andre EU-forskrifter.

3. Når de pågældende varer opfylder de betingelser, der indgår i foranstaltningerne i stk. 2, litra d)-g), finder foranstaltningerne i disse bestemmelser anvendelse efter ansøgning fra klarereren i stedet for de i litra c) i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En sådan ansøgning kan indgives efterfølgende, forudsat at de tidsfrister og betingelser, der er fastsat i den pågældende foranstaltning eller i kodeksen, er opfyldt.

4. Er anvendelsen af de i stk. 2, litra d)-g), omhandlede foranstaltninger eller den i litra h) i samme stykke omhandlede fritagelse for foranstaltninger begrænset til kun at omfatte en vis import- eller eksportmængde, ophører en sådan anvendelse eller fritagelse for så vidt angår toldkontingenter, når den specificerede import- eller eksportmængde er nået.

For så vidt angår importlofter ophører en sådan anvendelse, når Unionen udsteder en retsakt herom.

5. Overgang til fri omsætning eller eksport af varer, som de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger gælder for, kan undergives tilsyn.

Artikel 57

Tarifering af varer

1. I forbindelse med anvendelse af den fælles toldtarif består tarifering af en vare i at fastslå, hvilken underposition eller yderligere underopdeling i den kombinerede nomenklatur den pågældende vare skal henføres under.

2. I forbindelse med anvendelse af ikketoldmæssige foranstaltninger består tarifering af en vare i at fastslå, hvilken underposition eller yderligere underopdeling i den kombinerede nomenklatur eller i enhver anden nomenklatur, der er fastsat ved EU-bestemmelser, og som helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som har yderligere underopdelinger heraf, den pågældende vare skal henføres under.

3. En underposition eller yderligere underopdeling, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2, benyttes med henblik på anvendelse af de foranstaltninger, der er knyttet til den pågældende underposition.

4. Kommissionen kan vedtage foranstaltninger med henblik på at fastlægge varers tarifering i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

Artikel 58

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende den ensartede forvaltning af de toldkontingenter og toldlofter, der er omhandlet i artikel 56, stk. 4, og vedrørende forvaltningen af det tilsyn med overgang til fri omsætning eller eksport af varer, der er omhandlet i artikel 56, stk. 5.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de i artikel 57, stk. 4, omhandlede foranstaltninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde vedrørende sådanne foranstaltninger, som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

KAPITEL 2

Varers oprindelse

Afdeling 1

Ikkepræferenceoprindelse

Artikel 59

Anvendelsesområde

Artikel 60 og 61 indeholder regler for fastsættelse af varers ikkepræferenceoprindelse i forbindelse med anvendelse af følgende:

a) den fælles toldtarif med undtagelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra d) og e)

b) andre foranstaltninger end toldmæssige, der er fastsat i særlige EU-bestemmelser, som gælder for varehandelen, og

c) andre EU-foranstaltninger vedrørende varers oprindelse.

Artikel 60

Erhvervelse af oprindelsesstatus

1. Varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, anses for at have oprindelse i dette land eller område.

2. Varer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller område, anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.

Artikel 61

Bevis for oprindelse

1. Hvis der er blevet anført en oprindelse i toldangivelsen i henhold til toldlovgivningen, kan toldmyndighederne kræve, at klarereren beviser varernes oprindelse.

2. Hvis beviset for varernes oprindelse fremlægges i henhold til toldlovgivningen eller andre særlige EU-forskrifter, kan toldmyndighederne, når der foreligger begrundet tvivl, kræve yderligere bevis forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i EU-forskrifterne herom.

3. Hvis det er nødvendigt af hensyn til handelen, kan der udstedes et dokument i Unionen, der beviser oprindelsen, i overensstemmelse med de gældende oprindelsesregler i bestemmelseslandet eller -området eller enhver anden metode til bestemmelse af det land, hvor varerne blev fremstillet fuldt ud eller undergik den sidste væsentlige bearbejdning.

Artikel 62

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284, som fastsætter reglerne for, hvornår varer, for hvilke der kræves fastsættelse af ikke-præferenceoprindelse med henblik på anvendelse af de i artikel 59 omhandlede foranstaltninger, anses for at være fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område eller for at have undergået den sidste, væsentlige, og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i et land eller område, i overensstemmelse med artikel 60.

Artikel 63

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for fremlæggelse og kontrol af oprindelsesbeviset i artikel 61.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Præferenceoprindelse

Artikel 64

Varers præferenceoprindelse

1. For at være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra d) eller e), eller af ikketoldmæssige præferenceforanstaltninger, skal varer opfylde de regler om præferenceoprindelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2-5.

2. Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger i aftaler, som Unionen har indgået med visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, skal præferenceoprindelsesreglerne fremgå af disse aftaler.

3. Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger, der er vedtaget ensidigt af Unionen over for visse andre lande eller områder uden for Unionens toldområde eller andre grupper af sådanne lande eller områder end dem, der er omhandlet i stk. 5, vedtager Kommissionen foranstaltninger, der fastsætter regler om præferenceoprindelse.

Disse regler skal være baseret enten på kriteriet om fuldt ud fremstillede varer eller kriteriet om varernes tilstrækkelige bearbejdning eller forarbejdning.

4. Hvis varer er omfattet af de præferenceforanstaltninger, der gælder for handel mellem Unionens toldområde og Ceuta og Melilla, og som fremgår af protokol 2 til tiltrædelsesakten af 1985, vedtages reglerne om præferenceoprindelse i overensstemmelse med denne protokols artikel 9.

5. Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger i præferenceordninger til fordel for oversøiske lande og territorier, der er knyttet til Unionen, vedtages præferenceoprindelsesreglerne i overensstemmelse med TFEU artikel 203.

6. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra et præferenceberettiget land eller område for visse varer indrømme det pågældende land eller område en midlertidig undtagelse fra de i stk. 3 omhandlede regler om præferenceoprindelse.

Den midlertidige undtagelse skal være begrundet i et af følgende forhold:

a) Som følge af interne eller eksterne faktorer er det præferenceberettigede land eller område ikke i stand til at overholde reglerne om præferenceoprindelse.

b) Det præferenceberettigede land eller område har brug for tid til at forberede sig på at overholde disse regler.

Det præferenceberettigede land eller område forelægger Kommissionen en anmodning om undtagelse skriftligt. I anmodningen anføres grundene til, at der er behov for en undtagelse, jf. andet afsnit, og vedlægges relevant dokumentation.

Den midlertidige undtagelse gælder kun, indtil virkningerne af de interne eller eksterne faktorer, der begrunder den, er ophørt, eller indtil det præferenceberettigede land eller område er i stand til at overholde reglerne.

Hvis der indrømmes en undtagelse, skal det præferenceberettigede land eller område overholde eventuelle krav om underretning af Kommissionen om anvendelsen af undtagelsen og forvaltningen af de mængder, for hvilke undtagelsen er indrømmet.

Artikel 65

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284, som fastsætter de i artikel 64, stk. 3, omhandlede regler om præferenceoprindelse

Artikel 66

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter:

a) procedurereglerne, jf. artikel 64, stk. 1, for at lette fastsættelsen i Unionen af varers præferenceoprindelse

b) en foranstaltning, hvorved et præferenceberettiget land eller område indrømmes den midlertidige undtagelse, der er omhandlet i artikel 64, stk. 6.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 3

Fastsættelse af nærmere angivne varers oprindelse

Artikel 67

Kommissionens foranstaltninger

Kommissionen kan vedtage foranstaltninger med henblik på at fastsætte nærmere angivne varers oprindelse i overensstemmelse med oprindelsesreglerne for disse varer.

Artikel 68

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de i artikel 67 omhandlede foranstaltninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde, som berører de pågældende foranstaltninger, og som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af oprindelsesreglerne, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5 gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

KAPITEL 3

Varers toldværdi

Artikel 69

Anvendelsesområde

I forbindelse med anvendelse af den fælles toldtarif og de ikketoldmæssige foranstaltninger, der er fastsat i særlige EU-bestemmelser som led i varehandelen, ansættes toldværdien i henhold til artikel 70 og 74.

Artikel 70

Metode til toldværdiansættelse baseret på transaktionsværdien

1. Det primære grundlag for varers toldværdi er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til Unionens toldområde, om nødvendigt justeret.

2. Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller tredjemand til fordel for sælgeren for de importerede varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de importerede varer.

3. Transaktionsværdien gælder, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Der er ikke fastsat restriktioner med hensyn til køberens rådighed over eller anvendelse af varerne ud over en eller flere af følgende:

i) restriktioner pålagt eller krævet ifølge lovgivningen eller af de offentlige myndigheder i Unionen

ii) begrænsninger af det geografiske område, hvor varerne kan videresælges

iii) restriktioner, som ikke i væsentlig grad påvirker varernes toldværdi.

b) Salget eller prisen er ikke betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi ikke kan bestemmes med hensyn til de varer, som skal værdiansættes.

c) Ingen del af provenuet ved senere videresalg, overdragelse eller anvendelse af varerne fra købers side tilfalder direkte eller indirekte sælgeren, medmindre der kan foretages en passende justering.

d) Køberen og sælgeren er ikke indbyrdes afhængige, eller afhængighedsforholdet har ikke påvirket prisen.

Artikel 71

Elementer, der indgår i transaktionsværdien

1. Ved fastsættelse af toldværdi i henhold til artikel 70 suppleres den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, med:

a) følgende elementer i den udstrækning, de afholdes af køberen, men ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne:

i) provisioner og mæglerhonorarer, dog ikke indkøbsprovisioner

ii) prisen for beholdere, som ved toldbehandling betragtes som udgørende en del af selve varen, og

iii) emballageomkostninger, omfattende såvel arbejdsløn som materialer

b) den forholdsmæssigt udregnede værdi af de herunder nævnte varer og tjenesteydelser, når de leveres direkte eller indirekte af køberen uden beregning eller til nedsat pris til brug ved fremstilling og salg til udførsel af de indførte varer, for så vidt denne værdi ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales:

i) materialer, komponenter, dele og lignende elementer, som indgår i de indførte varer

ii) værktøj, matricer, forme og lignende genstande, der anvendes ved fremstilling af de indførte varer

iii) materialer, der forbruges ved fremstillingen af de indførte varer, og

iv) ingeniørarbejde, udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde samt tegninger og skitser, som udføres andetsteds end i Unionen, og som er nødvendige for fremstillingen af de indførte varer

c) royalties og licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes, som køberen er forpligtet til at betale direkte eller indirekte som betingelse for salg af de varer, der skal værdiansættes, for så vidt sådanne royalties eller licensafgifter ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales

d) værdien af enhver del af provenuet ved senere videresalg, overdragelse eller anvendelse af de indførte varer, som direkte eller indirekte tilfalder sælgeren, og

e) følgende omkostninger indtil det sted, hvor varerne indføres i Unionens toldområde:

i) transport- og forsikringsomkostninger for de indførte varer og

ii) omkostninger ved lastning og håndtering i forbindelse med transporten af de indførte varer.

2. Ethvert element, som i henhold til stk. 1 lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, baseres udelukkende på objektive og målelige oplysninger.

3. Ved fastsættelse af toldværdien må intet lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, medmindre det er hjemlet i denne artikel.

Artikel 72

Elementer, der ikke indgår i toldværdien

Ved fastsættelse af toldværdi i henhold til artikel 70 må følgende ikke indgå:

a) transportomkostninger for de indførte varer efter indførslen i Unionens toldområde

b) omkostninger vedrørende bygnings-, installations- eller monteringsarbejder, vedligeholdelse eller teknisk bistand, som er udført efter indførslen i Unionens toldområde af de indførte varer, såsom industrianlæg, -maskiner eller -materiel

c) renter i henhold til en af køberen indgået finansieringsordning, som vedrører købet af de indførte varer, uanset om finansieringen tilvejebringes af sælgeren eller en anden person, forudsat at finansieringsordningen er indgået skriftligt, og at køberen på forlangende kan påvise, at følgende betingelser er opfyldt:

i) Varerne sælges faktisk til den pris, der angives som den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

ii) Den angivne rentesats overstiger ikke det normale niveau for sådanne transaktioner i det land og på det tidspunkt, hvor finansieringen tilvejebringes.

d) omkostninger i forbindelse med retten til at reproducere de indførte varer i Unionen

e) indkøbsprovisioner

▼C2

f) importafgifter og andre afgifter, som skal betales i Unionen i forbindelse med import eller salg af varerne

▼B

g) uanset artikel 71, stk. 1, litra c), betalinger, der foretages af køberen til gengæld for retten til at forhandle eller videresælge de indførte varer, hvis disse betalinger ikke er en betingelse for salget til udførsel til Unionen af de indførte varer.

Artikel 73

Forenkling

Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade, at følgende beløb fastsættes på grundlag af specifikke kriterier, når de ikke kan opgøres på den dato, hvor toldangivelsen antages:

a) beløb, der skal indgå i toldværdien i henhold til artikel 70, stk. 2, og

b) beløb, der er omhandlet i artikel 71 og 72.

Artikel 74

Sekundære metoder til toldværdiansættelse

1. Når varers toldværdi ikke kan fastsættes i henhold til artikel 70, fastsættes denne i medfør af det første litra i stk. 2, litra a)-d), i nævnte rækkefølge, efter hvilket varernes toldværdi kan fastsættes.

Stk. 2, litra c) og d), kan finde anvendelse i omvendt rækkefølge, hvis klarereren anmoder herom.

2. I medfør af stk. 1 er toldværdien:

a) transaktionsværdien af tilsvarende varer, som sælges til eksport til Unionens toldområde og eksporteres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

b) transaktionsværdien af lignende varer, som sælges til eksport til Unionens toldområde og eksporteres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

c) en værdi baseret på enhedsprisen ved salg i Unionens toldområde af den største samlede mængde af de importerede varer eller tilsvarende eller lignende importerede varer til personer, der ikke er afhængige af sælgerne, eller

d) den beregnede værdi, der udgør summen af:

i) prisen for eller værdien af materialer og fremstilling eller andre arbejdsprocesser ved fremstillingen af de indførte varer

ii) et beløb for avancer og generalomkostninger svarende til, hvad der almindeligvis indgår i salg af varer af samme art eller beskaffenhed som de varer, der skal værdiansættes, og som fremstilles af producenter i udførselslandet til udførsel til Unionen

iii) prisen for eller værdien af de i artikel 71, stk. 1, litra e), omhandlede elementer.

3. Hvis toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til stk. 1, fastsættes den på grundlag af tilgængelige data i Unionens toldområde og ifølge rimelige fremgangsmåder, der er forenelige med principperne og de almindelige bestemmelser i samtlige følgende:

a) aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel

b) artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel

c) dette kapitel.

Artikel 75

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte betingelserne for tildeling af den i artikel 73 omhandlede bevilling.

Artikel 76

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) fastsættelsen af toldværdien i overensstemmelse med artikel 70, stk. 1 og 2, og artikel 71 og 72, herunder reglerne for justeringen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales

b) anvendelsen af de betingelser, der er omhandlet i artikel 70, stk. 3

c) ansættelsen af toldværdi som omhandlet i artikel 74.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

AFSNIT III

TOLDSKYLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE

KAPITEL 1

Toldskyldens opståen

Afdeling 1

Toldskyld ved import

Artikel 77

Overgang til fri omsætning og midlertidig import

1. Toldskyld ved import opstår, når ikke-EU-varer, der er importafgiftspligtige, henføres under en af følgende toldprocedurer:

a) overgang til fri omsætning, herunder i henhold til bestemmelserne om særligt anvendelsesformål

b) midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter.

2. Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3. Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor.

Udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1 nævnte procedurer på basis af oplysninger, som fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de oplysninger, der var nødvendige for at udfærdige toldangivelsen, og som vidste eller som med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

Artikel 78

Særlige bestemmelser vedrørende varer uden oprindelsesstatus

1. Hvis der er et forbud mod godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter for varer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter, for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis som led i en præferenceaftale mellem Unionens og visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, opstår der en toldskyld ved import for så vidt angår disse varer uden oprindelsesstatus ved antagelse af reeksportangivelsen vedrørende de pågældende produkter.

2. Hvis der opstår toldskyld i medfør af stk. 1, fastsættes det importafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, på samme måde, som hvis det drejede sig om en toldskyld, der var opstået ved en antagelse samme dag af toldangivelsen om overgang til fri omsætning for de varer uden oprindelsesstatus, der blev anvendt til fremstilling af de pågældende produkter for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.

3. Artikel 77, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Dog er den person, som indgiver reeksportangivelsen i tilfælde af ikke-EU-varer, jf. artikel 270, debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne angivelsen er indgivet, også debitor.

Artikel 79

Toldskyld, der opstår som følge af en manglende efterlevelse

1. For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:

a) en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-EU-varer i Unionens toldområde, ved deres fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring, midlertidig import eller bortskaffelse af sådanne varer inden for dette område

b) en af forpligtelserne i toldlovgivningen om varers særlige anvendelsesformål inden for Unionens toldområde

c) en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.

2. Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:

a) på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis manglende opfyldelse giver anledning til toldskylden, ikke er overholdt eller ophører med at være overholdt

b) på det tidspunkt, hvor en toldangivelse antages med henblik på at henføre varer under en toldprocedure, hvor det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for at henføre varerne under den pågældende procedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål reelt ikke var opfyldt.

3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er debitor en af følgende:

a) enhver person, som det påhvilede at opfylde de pågældende forpligtelser

b) enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i toldforskrifterne ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen, eller som medvirkede i den handling, der førte til manglende opfyldelse af forpligtelsen

c) enhver person, der erhvervede eller opbevarede de pågældende varer, og som på det tidspunkt, hvor den pågældende erhvervede eller modtog varerne, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i henhold til toldlovgivningen ikke var opfyldt.

4. I de tilfælde, der er angivet i stk. 1, litra c), er debitor den person, som det påhviler at overholde de betingelser, der gælder for henførsel af varerne under en toldprocedure eller for toldangivelsen for de varer, der er henført under denne toldprocedure, eller for indrømmelse af afgiftsfritagelse eller nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.

Hvis der udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1, litra c), nævnte toldprocedurer, og toldmyndighederne modtager oplysninger, som skal indgives i henhold til toldlovgivningen vedrørende betingelserne for at henføre varerne under denne toldprocedure, og det fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

Artikel 80

Fradrag af et allerede betalt importafgiftsbeløb

1. Når der opstår toldskyld i henhold til artikel 79, stk. 1, for varer, der er overgået til fri omsætning til nedsat importafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, trækkes det importafgiftsbeløb, der blev betalt ved overgang til fri omsætning, fra det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskyldsbeløbet.

Første afsnit finder anvendelse, hvis der opstår toldskyld for affald og skrot efter tilintetgørelse af sådanne varer.

2. Når der opstår toldskyld i henhold til artikel 79, stk. 1, for varer, der er henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, trækkes det importafgiftsbeløb, der blev betalt i medfør af delvis fritagelse, fra det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskyldsbeløbet.

Afdeling 2

Toldskyld ved eksport

Artikel 81

Eksport og passiv forædling

1. Der opstår toldskyld ved eksport, når eksportafgiftspligtige varer henføres under eksportproceduren eller proceduren for passiv forædling.

2. Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3. Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor.

Hvis der udfærdiges en toldangivelse på grundlag af oplysninger, der fører til, at alle eller dele af eksportafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

Artikel 82

Toldskyld, der opstår som følge af en manglende efterlevelse

1. For så vidt angår varer, der er eksportafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved eksport ved manglende overholdelse af:

a) en af forpligtelserne i toldlovgivningen om udpassage af varer

b) de betingelser, på hvilke varerne kunne føres ud af Unionens toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter.

2. Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:

a) på det tidspunkt, hvor varerne faktisk føres ud af Unionens toldområde uden en toldangivelse

b) på det tidspunkt, hvor varerne anvendes til et andet formål end det, med henblik på hvilket de fik tilladelse til at blive ført ud af Unionens toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter

c) hvis toldmyndighederne ikke kan fastslå det tidspunkt, der omhandles i litra b), på det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.

3. I de i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde er debitor en af følgende:

a) enhver person, som det påhvilede at opfylde den pågældende forpligtelse

b) enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den pågældende forpligtelse ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen

c) enhver person, der har medvirket i den handling, som førte til manglende opfyldelse af forpligtelserne, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været indgivet en toldangivelse.

4. I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde er debitor enhver person, som skal overholde de betingelser, på hvilke varerne havde tilladelse til at blive ført ud af Unionens toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter.

Afdeling 3

Fælles bestemmelser for toldskyld, der er opstået ved import og eksport

Artikel 83

Forbud og restriktioner

1. Der opstår toldskyld ved import eller eksport, selv om den vedrører varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner ved import eller eksport, uanset varernes art.

2. Der opstår imidlertid ikke toldskyld:

a) hvis der ulovligt føres falske penge ind i Unionens toldområde

b) hvis der i Unionens toldområde indføres narkotika og psykotrope stoffer, medmindre de er genstand for det af de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på anvendelse til medicinske og videnskabelige formål.

3. Med henblik på sanktioner, som gælder for overtrædelser af toldlovgivningen, betragtes toldskylden dog som opstået, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at import- eller eksportafgifter eller eksistensen af en toldskyld danner grundlag for fastsættelsen af sanktioner.

Artikel 84

Flere debitorer

Når flere personer er betalingspligtige for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en og samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af det pågældende beløb.

Artikel 85

Almindelige regler for beregning af import- eller eksportafgiftsbeløbet

1. Import- eller eksportafgiftsbeløbet fastsættes på grundlag af de regler for beregning af afgiften, der var gældende for de pågældende varer på det tidspunkt, hvor toldskylden, som vedrørte dem, opstod.

2. Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, regnes der med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, hvori der er opstået en toldskyld.

Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, anses toldskylden dog for at være opstået på det tidligste tidspunkt, hvor en sådan situation kan fastslås.

Artikel 86

Særlige regler for beregning af importafgiftsbeløbet

1. Er der påløbet omkostninger til oplagring eller sædvanlige behandlinger i Unionens toldområde for varer, der er henført under en toldprocedure eller til midlertidig opbevaring, tages sådanne omkostninger eller værdistigningen ikke i betragtning ved beregningen af importafgiftsbeløbet, når klarereren har forelagt tilfredsstillende bevis for disse omkostninger.

Toldværdien, mængden, arten og oprindelsen af ikke-EU-varer, der anvendes i behandlingerne, tages dog med i betragtning ved beregningen af importafgiftsbeløbet.

2. Ændres tariferingen af varer, der er henført under en toldprocedure, som følge af sædvanlige behandlinger i Unionens toldområde, anvendes den oprindelige tarifering af varerne under proceduren efter anmodning fra klarereren.

3. Opstår der toldskyld for forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, fastsættes det importafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, efter anmodning fra klarereren, på grundlag af tariferingen, toldværdien, mængden, arten og oprindelsen af de varer, der blev henført under proceduren for aktiv forædling på det tidspunkt, hvor toldangivelsen vedrørende disse varer blev antaget.

4. I specifikke tilfælde fastsættes importafgiftsbeløbet dog i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 uden en anmodning fra klarereren for at undgå omgåelse af de i artikel 56, stk. 2, litra h), nævnte toldforanstaltninger.

5. Opstår der toldskyld for forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, eller ombytningsprodukter, jf. artikel 261, stk. 1, beregnes importafgiftsbeløbet ud fra omkostningerne til den forædling, der er foregået uden for Unionens toldområde.

6. Når toldlovgivningen hjemler toldlempelser for en vare eller fuldstændig eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i medfør af nærværende forordnings artikel 56, stk. 2, litra d)-g), artikel 203, 204, 205 og 208 eller artikel 259-262 eller i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter ( 3 ), finder toldlempelserne og fritagelsen også anvendelse i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld i henhold til denne forordnings artikel 79 eller 82, forudsat at den forsømmelse, der førte til, at der opstod en toldskyld, ikke udgjorde et forsøg på at begå urigtigheder.

Artikel 87

Stedet, hvor toldskylden opstår

1. En toldskyld opstår det sted, hvor den i artikel 77, 78 og 81 omhandlede toldangivelse eller reeksportangivelse indgives.

I alle andre tilfælde er det sted, hvor der opstår toldskyld, det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.

Er det ikke muligt at fastslå dette sted, opstår toldskylden det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, hvor der er opstået toldskyld.

2. Er varerne blevet henført under en toldprocedure, som ikke er afsluttet, eller er en midlertidig opbevaring ikke afsluttet korrekt, og stedet, hvor toldskylden er opstået, ikke kan bestemmes i henhold til stk. 1, andet eller tredje afsnit, inden for en specifik frist, opstår toldskylden det sted, hvor varerne enten blev henført under den pågældende procedure eller blev ført ind i Unionens toldområde under denne procedure eller var under midlertidig opbevaring.

3. Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at der kan være opstået toldskyld på flere steder, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor den opstod først.

4. Fastslår en toldmyndighed, at der er opstået en toldskyld i henhold til artikel 79 eller artikel 82 i en anden medlemsstat, og hvis det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, er lavere end 10 000 EUR, anses toldskylden for at være opstået i den medlemsstat, hvor dens opståen er konstateret.

Artikel 88

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) reglerne for beregning af import- eller eksportafgiftsbeløbet for en vare, for hvilken der er opstået toldskyld inden for rammerne af en særlig procedure, som supplerer reglerne i artikel 85 og 86

b) de tilfælde, der er omhandlet i artikel 86, stk. 4

c) den frist, der er omhandlet i artikel 87, stk. 2.

KAPITEL 2

Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld

Artikel 89

Almindelige bestemmelser

1. Dette kapitel finder anvendelse på sikkerhedsstillelse for såvel toldskyld, der er opstået, som for toldskyld, der kan være opstået, medmindre andet er angivet.

2. Kræver toldmyndighederne, at der stilles sikkerhed for en potentiel eller eksisterende toldskyld, skal denne sikkerhed dække import- eller eksportafgiftsbeløbet og andre afgifter, der skal betales i forbindelse med importen eller eksporten af varerne når sikkerheden:

a) anvendes til henførsel af varer under proceduren for EU-forsendelse eller

b) kan anvendes i mere end én medlemsstat.

En sikkerhed, som ikke må anvendes uden for den medlemsstat, hvor den kræves, er kun gyldig i den pågældende medlemsstat og skal mindst dække import- eller eksportafgiftsbeløbet.

3. Kræver toldmyndighederne, at der stilles sikkerhed, stilles denne af debitor eller af den person, som kan blive debitor. De kan også tillade, at sikkerheden stilles af en anden person end den person, af hvem der kræves sikkerhedsstillelse.

4. Toldmyndighederne kan kun kræve én sikkerhedsstillelse for nærmere angivne varer eller for en bestemt angivelse, jf. dog artikel 97.

Den sikkerhed, der stilles for en given angivelse, gælder for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter for alle varer, der er omfattet af eller frigivet i henhold til denne angivelse, uanset om angivelsen er korrekt.

Er sikkerheden ikke frigivet, kan den også anvendes inden for grænserne af det beløb, der stilles som sikkerhed, til inddrivelse af import- eller eksportafgiftsbeløb og andre afgifter, der skal betales som følge af kontrollen af disse varer efter frigivelse.

5. Efter ansøgning fra den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede person kan toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 95, stk. 1, 2 og 3, tillade, at der stilles en samlet sikkerhed til dækning af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, for to eller flere transaktioner, angivelser eller toldprocedurer.

6. Toldmyndighederne fører tilsyn med sikkerhedsstillelsen.

7. Der kræves ikke sikkerhedsstillelse af stater, regionale og lokale forvaltninger eller andre offentligretlige organer for aktiviteter, hvor de forpligter sig som offentlige myndigheder.

8. Der kræves ikke sikkerhedsstillelse i følgende situationer:

a) varetransport på Rhinen, Rhinvandvejene, Donau eller Donauvandvejene

b) varetransport i faste installationer

c) i specifikke tilfælde, hvor varer er henført under proceduren for midlertidig import

d) varer, som er henført under proceduren for EU-forsendelse ved anvendelse af den i artikel 233, stk. 4, litra e), omhandlede forenkling, og som transporteres ad sø- eller luftvejen mellem EU-havne eller EU-lufthavne.

9. Toldmyndighederne kan undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis det import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal stilles sikkerhed for, ikke overstiger den statistiske tærskelværdi, der fastsættes i artikel 3, stk.4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande ( 4 ).

Artikel 90

Obligatorisk sikkerhedsstillelse

1. Er sikkerhedsstillelsen obligatorisk, fastsætter toldmyndighederne størrelsen af sikkerhedsstillelsen til et beløb, der er nøjagtig lig med det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, hvis dette beløb kan beregnes nøjagtigt på det tidspunkt, hvor sikkerheden kræves.

Er det ikke muligt at fastsætte det nøjagtige beløb, fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen til det af toldmyndighederne anslåede højeste import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til den toldskyld og andre afgifter, der er opstået eller vil kunne opstå.

2. Med forbehold af artikel 95 fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen, hvis der er stillet samlet sikkerhed for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, hvor beløbet varierer over tid, således, at den på ethvert tidspunkt dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og de andre afgifter.

Artikel 91

Fakultativ sikkerhedsstillelse

Er sikkerhedsstillelsen fakultativ, kræver toldmyndighederne i alle tilfælde denne sikkerhed, hvis de anser det for at være usikkert, om det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en toldskyld og andre afgifter, vil blive betalt inden for den fastsatte frist. Sikkerhedsstillelsen fastsættes af disse myndigheder til et beløb, der ikke overstiger det i artikel 90 omhandlede niveau.

Artikel 92

Former for sikkerhedsstillelse

1. Der kan stilles sikkerhed under følgende former:

a) som kontant depositum eller ved ethvert andet betalingsmiddel, der anerkendes af toldmyndighederne som sidestillet med et kontant depositum, udstedt i euro eller i den medlemsstats valuta, hvor der kræves sikkerhedsstillelse

b) ved et tilsagn fra en kautionist

c) ved enhver anden form for sikkerhedsstillelse, som giver tilsvarende forsikring om, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, vil blive betalt.

2. Et kontant depositum eller ethvert andet hermed sidestillet betalingsmiddel skal stilles i overensstemmelse med gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor der kræves sikkerhedsstillelse.

Sikkerhedsstillelse i form af et kontant depositum eller ethvert andet hermed sidestillet betalingsmiddel giver ikke ret til renter betalt af toldmyndighederne.

Artikel 93

Valg af sikkerhedsstillelse

Den person, der skal stille sikkerhed, kan vælge mellem de forskellige former for sikkerhedsstillelse, der er fastsat i artikel 92, stk. 1.

Toldmyndighederne kan dog afvise den foreslåede form for sikkerhedsstillelse, hvis den er uforenelig med den pågældende toldprocedures korrekte afvikling.

Toldmyndighederne kan kræve, at den valgte form for sikkerhedsstillelse fastholdes i en bestemt periode.

Artikel 94

Kautionist

1. Den i artikel 92, stk. 1, litra b), nævnte kautionist skal være en tredjemand, der er etableret i Unionens toldområde. Kautionisten skal godkendes af de toldmyndigheder, der kræver sikkerhedsstillelsen, medmindre kautionisten er et kreditinstitut, en finansiel institution eller et forsikringsselskab, der er akkrediteret i Unionen i henhold til gældende EU-bestemmelser.

2. Kautionisten skal give skriftligt tilsagn om at ville betale det beløb, der stilles som sikkerhed for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter.

3. Toldmyndighederne kan afslå at godkende den foreslåede kautionist eller form for sikkerhedsstillelse, når ingen af dem synes at sikre, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, vil blive betalt inden for den fastsatte frist.

Artikel 95

Samlet sikkerhedsstillelse

1. Den i artikel 89, stk. 5, omhandlede tilladelse gives kun til personer, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) De er etableret i Unionens toldområde.

b) De opfylder kriterierne i artikel 39, litra a)

c) De anvender regelmæssigt de pågældende toldprocedurer, eller de er operatører af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, eller de opfylder kriterierne i artikel 39, litra d).

2. Skal der stilles en samlet sikkerhed for toldskyld og andre afgifter, der kan opstå, kan en økonomisk operatør få tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb eller opnå fritagelse for sikkerhedsstillelse, forudsat at vedkommende opfylder kriterierne i artikel 39, litra b) og c).

3. Skal der stilles en samlet sikkerhed for toldskyld og andre afgifter, der er opstået, skal en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser efter ansøgning have bevilling til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb.

4. Den i stk. 3 omhandlede samlede sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb sidestilles med sikkerhedsstillelse.

Artikel 96

Midlertidige forbud vedrørende anvendelsen af samlet sikkerhedsstillelse

1. I forbindelse med særlige procedurer eller midlertidig opbevaring kan Kommissionen træffe afgørelse om midlertidigt at forbyde, at der anvendes:

a) en samlet sikkerhedsstillelse for et nedsat beløb eller en fritagelse for sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 95, stk. 2

b) en samlet sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 95 for varer, som har været genstand for påvist svig i større omfang.

2. Når nærværende artikels stk. 1, litra a) eller b), finder anvendelse, kan der gives tilladelse til en samlet sikkerhedsstillelse for et nedsat beløb eller fritagelse for sikkerhedsstillelse eller til samlet sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 95, såfremt den pågældende person opfylder en af følgende betingelser:

a) Den pågældende person kan påvise, at der ikke er opstået toldskyld for de pågældende varer under de transaktioner, som vedkommende har foretaget i de to år forud for den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

b) Den pågældende person kan, når der er opstået toldskyld i de to år forud for den i stk. 1 omhandlede afgørelse, påvise, at den blev betalt fuldt ud af debitoren eller debitorerne eller kautionisten inden for den fastsatte tidsfrist.

For at opnå tilladelse til at anvende en midlertidigt forbudt samlet sikkerhedsstillelse skal den pågældende person endvidere opfylde kriterierne i artikel 39, litra b) og c).

Artikel 97

Supplerende sikkerhedsstillelse eller erstatning af sikkerhedsstillelse

Konstaterer toldmyndighederne, at sikkerhedsstillelsen ikke eller ikke længere helt sikkert eller fuldt ud garanterer rettidig betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, kræver de af en af de i artikel 89, stk. 3, omhandlede personer, at den pågældende efter eget valg enten stiller en supplerende sikkerhed eller erstatter den oprindelige sikkerhed med en ny.

Artikel 98

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

1. Toldmyndighederne frigiver omgående sikkerhedsstillelsen, når toldskylden eller betalingspligten vedrørende andre afgifter er ophørt eller ikke længere vil kunne opstå.

2. Når toldskylden eller betalingspligten vedrørende andre afgifter er delvis ophørt eller kun kan opstå for en del af sikkerhedsstillelsesbeløbet, frigives den tilsvarende del af dette beløb, hvis den pågældende person anmoder herom, medmindre det pågældende beløbs størrelse ikke gør noget sådant berettiget.

Artikel 99

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de særlige tilfælde, jf. artikel 89, stk. 8, litra c), hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse for varer henført under proceduren for midlertidig import

b) formen for sikkerhedsstillelse, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), og reglerne vedrørende kautionisten, jf. artikel 94

c) betingelserne for indrømmelse af tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb eller fritagelse for sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 95, stk. 2

d) fristerne for frigivelse af en sikkerhedsstillelse.

Artikel 100

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) fastsættelsen af sikkerhedsbeløbet, herunder det i artikel 95, stk. 2 og 3, omhandlede nedsatte beløb

b) den i artikel 89 omhandlede sikkerhedsstillelse og tilsynet hermed, den i artikel 94 omhandlede tilbagekaldelse og annullering af kautionistens tilsagn og den i artikel 98 omhandlede frigivelse af sikkerhedsstillelsen

c) de i artikel 96 omhandlede midlertidige forbud.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2. Kommissionen vedtager de i artikel 96 omhandlede foranstaltninger ved gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde vedrørende sådanne foranstaltninger, som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at øge beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5 gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

KAPITEL 3

Opkrævning, betaling, godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet

Afdeling 1

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet, meddelelse af toldskyld og bogføring

Artikel 101

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet

1. Størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift fastsættes af de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til artikel 87, så snart de har de fornødne oplysninger.

2. Med forbehold af artikel 48 kan toldmyndighederne godkende størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift, som klarereren har fastsat.

3. Hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke resulterer i et helt tal, kan beløbet afrundes.

Når det i første afsnit omhandlede beløb er udtrykt i euro, kan afrunding opad eller nedad kun ske til det nærmeste hele tal.

En medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, kan enten anvende bestemmelserne i andet afsnit tilsvarende eller afvige fra nævnte afsnit, forudsat at reglerne om afrunding ikke har en større økonomisk indvirkning end reglen i andet afsnit.

Artikel 102

Meddelelse af toldskyld

1. Toldskylden meddeles debitor i den form, der er foreskrevet på det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til artikel 87.

Den i første afsnit omhandlede meddelelse gives ikke i følgende tilfælde:

a) når der i afventning af en endelig afgørelse om import- eller eksportafgiftsbeløbets størrelse er indført en midlertidig handelspolitisk foranstaltning, der har form af en afgift

b) når størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift overstiger det beløb, der blev fastsat på grundlag af en afgørelse truffet i henhold til artikel 33

c) når den oprindelige afgørelse om ikke at meddele toldskylden eller at meddele den med et lavere import- eller eksportafgiftsbeløb end det skyldige import- eller eksportbeløb blev truffet på grundlag af almindelige bestemmelser, som senere er fundet ugyldige ved en retsafgørelse

d) når toldmyndighederne i medfør af toldlovgivningen er fritaget for at meddele toldskylden.

2. Når det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er det samme som det beløb, der er anført i toldangivelsen, sidestilles toldmyndighedernes frigivelse af varerne med en meddelelse til debitor af toldskylden.

3. Når stk. 2 ikke finder anvendelse, meddeler toldmyndighederne debitor toldskylden, når de er i stand til at fastsætte det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb og til at træffe en afgørelse herom.

Når meddelelsen af toldskylden ville skade en strafferetlig efterforskning, kan toldmyndighederne dog udsætte meddelelsen, indtil den ikke længere skader den strafferetlige efterforskning.

4. For så vidt der er stillet sikkerhed for betalingen, kan toldskylden svarende til samtlige import- eller eksportafgiftsbeløb vedrørende alle varer, der er frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat periode, meddeles samlet ved slutningen af denne periode. Den af toldmyndighederne fastsatte periode må højst være 31 dage.

Artikel 103

Forældelse af toldskylden

1. Der meddeles ikke nogen toldskyld til debitor efter udløbet af en periode på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

2. Er toldskylden opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, forlænges den treårsperiode, der er fastsat i stk. 1, til mindst fem og højst ti år i overensstemmelse med national lovgivning.

3. Perioderne i stk. 1 og 2 suspenderes, hvis

a) der indgives en klage i henhold til artikel 44 en sådan suspension har virkning fra den dato, hvor klagen indgives, og varer hele klageproceduren, eller

b) toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 22, stk. 6, meddeler debitor de grunde, som de agter at basere toldskylden på; en sådan suspension har virkning fra datoen for denne meddelelse og indtil udløbet af den periode, i hvilken debitor får lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

4. Hvis der genindføres en toldskyld i medfør af artikel 116, stk. 7, anses de perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2, for at være suspenderet fra den dato, hvor ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse blev indgivet i henhold til artikel 121, indtil den dato, hvor der blev truffet en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse.

Artikel 104

Bogføring

1. De i artikel 101 omhandlede toldmyndigheder bogfører i overensstemmelse med national lovgivning det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb, der er fastsat i henhold til nævnte artikel.

Første afsnit finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, andet afsnit.

2. Toldmyndighederne kan undlade at bogføre import- eller eksportafgiftsbeløb, der i henhold til artikel 103 svarer til en toldskyld, som ikke længere kan meddeles debitor.

3. De praktiske procedurer for bogføringen af import- eller eksportafgiftsbeløbene fastlægges af medlemsstaterne. Disse procedurer kan være forskellige, afhængigt af om toldmyndighederne på baggrund af forholdene omkring toldskyldens opståen har sikkerhed for, at de nævnte beløb betales.

Artikel 105

Frist for bogføring

1. Når der opstår en toldskyld ved antagelsen af toldangivelsen af varer til en anden toldprocedure end midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, eller ved en hvilken som helst anden handling, der har samme retsvirkning som denne antagelse, skal toldmyndighederne bogføre det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter frigivelsen af varerne.

Dog kan, for så vidt der er stillet sikkerhed for deres betaling, samtlige import- eller eksportafgiftsbeløb vedrørende varer, der er frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat periode, som højst må være 31 dage, bogføres samlet ved slutningen af denne periode. Denne bogføring skal ske senest 14 dage efter den pågældende periodes udløb.

2. Når varer kan frigives under visse betingelser, som enten vedrører fastlæggelsen af det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb eller opkrævningen heraf, skal bogføringen finde sted senest 14 dage efter den dag, hvor det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er fastsat, eller hvor forpligtelsen til at betale denne afgift er fastslået.

Vedrører toldskylden imidlertid en foreløbig handelspolitisk foranstaltning, der har form af en told, skal det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb bogføres senest to måneder efter, at forordningen om indførelse af en endelig handelspolitisk foranstaltning er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Hvis der opstår en toldskyld under omstændigheder, der ikke er omhandlet i stk. 1, bogføres det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter den dag, hvor toldmyndighederne kan fastsætte størrelsen af det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb og træffe afgørelse.

4. Stk. 3 finder anvendelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal opkræves eller endnu ikke er opkrævet, hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke er bogført i henhold til stk. 1, 2 og 3 eller er fastsat og bogført for lavt i forhold til det beløb, der skal betales.

5. De tidsfrister for bogføring, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, gælder ikke i tilfælde af hændelige omstændigheder eller force majeure.

6. Bogføringen kan udsættes i de i artikel 102, stk. 3, andet afsnit, omhandlede tilfælde, indtil meddelelsen af toldskylden ikke længere skader en strafferetlig efterforskning.

Artikel 106

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 ►C2 med henblik på at fastsætte de i artikel 102, stk. 1, andet afsnit, litra d), omhandlede tilfælde, ◄ hvor toldmyndighederne er fritaget for at meddele toldskylden.

Artikel 107

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger for at sikre gensidig bistand mellem toldmyndighederne, når der opstår toldskyld.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Betaling af import- eller eksportafgiftsbeløbet

Artikel 108

Almindelige tidsfrister for betaling og suspension af betalingsfristen

1. Import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en toldskyld, som er meddelt i henhold til artikel 102, skal betales af debitor inden for den frist, der er fastsat af toldmyndighederne.

Med forbehold af artikel 45, stk. 2, må denne frist højst være på ti dage fra det tidspunkt, hvor debitor har fået meddelt toldskylden. Hvis der har fundet samlet bogføring sted på de i artikel 105, stk. 1, andet afsnit, anførte betingelser, fastsættes den således, at debitor ikke derved opnår en længere betalingsfrist, end tilfældet ville have været, hvis den pågældende havde fået henstand med betalingen i henhold til artikel 110.

Toldmyndighederne kan efter ansøgning fra debitor indrømme en forlænget frist, når det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er blevet fastsat under en kontrol efter frigivelse som omhandlet i artikel 48. En således indrømmet forlænget frist kan ikke overstige den tid, der er nødvendig for, at debitor kan træffe de fornødne foranstaltninger til at opfylde sin forpligtelse, jf. dog artikel 112, stk. 1.

2. Hvis der er indrømmet debitor en af de i artikel 110-112 fastsatte betalingslempelser, skal betalingen finde sted inden for den eller de frister, der er fastsat i forbindelse med disse betalingslempelser.

3. Fristen for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, suspenderes i følgende tilfælde:

a) når der indgives en ansøgning om fritagelse for afgifter i henhold til artikel 121

b) når en vare skal konfiskeres, tilintetgøres eller afstås til staten

c) når toldskylden opstod i medfør af artikel 79, og der er mere end én debitor.

Artikel 109

Betaling

1. Betaling skal finde sted i rede penge eller i form af ethvert andet betalingsmiddel, som har tilsvarende frigørende virkning, herunder modregning i henhold til national lovgivning.

2. Betaling kan foretages af tredjemand i stedet for debitor.

3. Debitor kan i alle tilfælde betale hele eller en del af import- eller eksportafgiften uden at afvente udløbet af den frist for betaling, den pågældende har fået.

Artikel 110

Betalingshenstand

Toldmyndighederne indrømmer efter ansøgning fra den pågældende person og mod, at der stilles sikkerhed, henstand med betaling af den skyldige afgift på en af følgende måder:

a) særskilt for hvert enkelt import- eller eksportafgiftsbeløb, der bogføres i overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, første afsnit, eller artikel 105, stk. 4

b) samlet for alle de import- eller eksportafgiftsbeløb, der bogføres i overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, første afsnit, i en periode, der fastsættes af toldmyndighederne, og som højst må være på 31 dage

c) samlet for alle de import- eller eksportafgiftsbeløb, der bogføres samlet i overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 111

Perioder for betalingshenstand

1. Betalingshenstand efter artikel 110 er på 30 dage.

2. Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 110, litra a), regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor toldskylden meddeles debitor.

3. Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 110, litra b), regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor perioden for samlet bogføring ophører. Den nedsættes med et antal dage svarende til halvdelen af det antal dage, som den pågældende periode omfatter.

4. Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 110, litra c), regnes perioden fra dagen efter ophøret af den periode, der er fastsat til frigivelse af de pågældende varer. Den nedsættes med et antal dage svarende til halvdelen af det antal dage, som den pågældende periode omfatter.

5. Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder omfatter et ulige antal dage, er det antal dage, der skal fratrækkes perioden på 30 dage i henhold til bestemmelserne i disse stykker, lig med halvdelen af det lige antal dage umiddelbart under dette ulige antal.

6. Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder er uger, kan medlemsstaterne bestemme, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, for hvilket der er givet betalingshenstand, skal betales senest om fredagen i den fjerde uge efter den pågældende uge.

Hvis disse perioder er måneder, kan medlemsstaterne bestemme, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, for hvilket der er givet betalingshenstand, skal betales senest den 16. dag i måneden efter den pågældende måned.

Artikel 112

Andre betalingslempelser

1. Toldmyndighederne kan indrømme debitor andre betalingslempelser end betalingshenstand på betingelse af, at der stilles en sikkerhed.

2. Når der er indrømmet lempelser i henhold til stk. 1, opkræves der lånerente af import- eller eksportafgiftsbeløbet.

For en medlemsstat, der har euroen som valuta, er lånerente satsen lig med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med et procentpoint.

For en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er lånerentesatsen lig med den sats, som dens nationale centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, forhøjet med et procentpoint, eller, for en medlemsstat, hvor den nationale centralbanks sats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende sats, der finder anvendelse den første dag i den pågældende måned på medlemsstatens pengemarked, forhøjet med et procentpoint.

3. Toldmyndighederne kan undlade at kræve sikkerhed eller at opkræve lånerente, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at dette vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

4. Toldmyndighederne undlader at opkræve lånerente, når beløbet for hver opkrævning er under 10 EUR.

Artikel 113

Tvangsinddrivelse af betaling

Hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke er blevet betalt inden for den fastsatte frist, gør toldmyndighederne brug af alle de muligheder, de har i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, for at sikre, at beløbet betales.

Artikel 114

Morarenter

1. Der opkræves morarente af import- eller eksportafgiftsbeløbet fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber, og indtil den dag, betalingen finder sted.

For en medlemsstat, der har euroen som valuta, er morarentesatsen lig med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint.

For en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er morarentesatsen lig med den sats, som dens nationale centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, forhøjet med to procentpoint, eller, for en medlemsstat, hvor den nationale centralbanks sats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende sats, der finder anvendelse den første dag i den pågældende måned på medlemsstatens pengemarked, forhøjet med to procentpoint.

2. Hvis toldskylden er opstået på grundlag af artikel 79 eller 82, eller hvis meddelelsen af toldskylden skyldes en kontrol efter frigivelse, opkræves der ud over import- eller eksportafgiftsbeløbet morarente fra den dag, hvor toldskylden opstod, og indtil datoen for meddelelsen.

Morarentesatsen fastsættes i overensstemmelse med stk. 1.

3. Toldmyndighederne kan undlade at opkræve morarente, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at opkrævning af morarente vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

4. Toldmyndighederne undlader at opkræve morarente, når beløbet for hver opkrævning er under 10 EUR.

Artikel 115

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte reglerne for suspension af fristen for betaling af import- eller eksportafgifter svarende til en toldskyld som omhandlet i artikel 108, stk. 3, og suspensionsperioden.

Afdeling 3

Godtgørelse og fritagelse

Artikel 116

Almindelige bestemmelser

1. Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, skal der ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb på grundlag af følgende:

a) for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb

b) defekte eller ikkebestillingssvarende varer

c) fejl begået af de kompetente myndigheder

d) rimelighed.

►C2 Import- eller eksportafgiftsbeløb godtgøres, hvis de er blevet betalt, og ◄ den pågældende toldangivelse erklæres ugyldig i medfør af artikel 174.

2. Toldmyndighederne yder godtgørelse af eller fritagelse for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der er omhandlet i stk. 1, når det er på 10 EUR eller derover, bortset fra når den pågældende person anmoder om godtgørelse af eller fritagelse for et lavere beløb.

3. Hvis toldmyndighederne finder, at der bør indrømmes godtgørelse eller fritagelse på grundlag af artikel 119eller 120, forelægger den pågældende medlemsstat sagen for Kommissionen, for at der kan træffes afgørelse, i følgende tilfælde:

a) når toldmyndighederne finder, at de særlige omstændigheder skyldes Kommissionens tilsidesættelse af sine forpligtelser

b) når toldmyndighederne finder, at Kommissionen begik en fejl som omhandlet i artikel 119

c) når sagens omstændigheder har tilknytning til resultaterne af en EU-undersøgelse gennemført i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne ( 5 ) eller i henhold til anden EU-lovgivning eller en aftale indgået af EU med lande eller grupper af lande, der indeholder bestemmelse om gennemførelse af sådanne EU-undersøgelser

d) når det beløb, som den pågældende person kan være betalingspligtig for i forbindelse med en eller flere import- eller eksporttransaktioner, svarer til eller overstiger 500 000 EUR som følge af en fejl eller særlige omstændigheder.

Uanset første afsnit, forelægges sager dog ikke i følgende situationer:

a) når Kommissionen allerede har vedtaget en afgørelse i en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende

b) når Kommissionen allerede har fået forelagt en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.

4. Med forbehold af kompetencereglerne for en afgørelse yder toldmyndighederne på eget initiativ godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for de i artikel 121, stk. 1, omhandlede frister konstaterer, at der skal ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb i medfør af artikel 117, 119eller 120.

5. Der indrømmes ikke godtgørelse eller fritagelse, når den situation, der førte til meddelelsen af toldskylden, skyldes, at debitor har gjort sig skyldig i urigtigheder.

6. Godtgørelse giver ikke anledning til, at de pågældende toldmyndigheder skal betale rente.

Der betales dog rente, når en afgørelse om at indrømme godtgørelse ikke er gennemført senest tre måneder efter den dato, hvor denne afgørelse blev truffet, medmindre den manglende overholdelse af tidsfristen skyldes forhold, som toldmyndighederne ikke havde kontrol over.

I så fald betales der rente fra datoen for tremånedersperiodens udløb indtil datoen for godtgørelsen. Rentesatsen fastsættes i overensstemmelse med artikel 112.

7. Hvis toldmyndighederne med urette har indrømmet godtgørelse eller fritagelse, genindføres den oprindelige toldskyld, for så vidt opkrævningen af den ikke er forældet i henhold til artikel 103.

▼C2

I sådanne tilfælde skal de renter, der eventuelt er betalt i henhold til stk. 6, andet afsnit, godtgøres.

▼B

Artikel 117

For meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb

1. Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, hvis det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, overstiger det skyldige beløb, eller toldskylden ►C2 var meddelt debitor i strid med artikel 102, stk. 1, andet afsnit, litra c) eller d). ◄

2. Når ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse er begrundet i, at der på datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning kunne anvendes en nedsat importafgift eller nulimportafgift inden for rammerne af et toldkontingent, et toldloft eller en anden toldlempelse, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt følgende forhold gør sig gældende på datoen for indgivelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige dokumenter:

a) når det drejer sig om et toldkontingent, må dette ikke være opbrugt

b) i andre tilfælde må den normale sats ikke være genindført.

Artikel 118

Defekte varer eller ikkebestillingssvarende varer

1. Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for et importafgiftsbeløb, hvis meddelelsen af toldskylden vedrører varer, som er blevet afvist af importøren, fordi de på det tidspunkt, hvor de blev frigivet, var defekte eller ikke svarede til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne blev importeret.

Med defekte varer sidestilles varer, som er blevet beskadiget inden frigivelsen.

2. Uanset stk. 3 er godtgørelse eller fritagelse betinget af, at varerne ikke er blevet taget i anvendelse, bortset fra den anvendelse, der var nødvendig for at konstatere, at de var defekte eller ikkebestillingssvarende, og forudsat, at de er ført ud af Unionens toldområde.

3. Der indrømmes ikke godtgørelse eller fritagelse, når:

a) varerne, inden de er overgået til fri omsætning, har været henført under en særlig procedure med henblik på afprøvning, medmindre det godtgøres, at det ikke under afprøvningen på normal vis har kunnet påvises, at disse var defekte eller ikkebestillingssvarende

b) varernes defekte karakter er blevet taget i betragtning ved udfærdigelsen af kontrakten, navnlig ved fastsættelsen af prisen, inden de pågældende varer er henført under en toldprocedure, der indebærer toldskyld, eller

c) varerne er blevet solgt af ansøgeren, efter at det er blevet konstateret, at de var defekte eller ikkebestillingssvarende.

4. Toldmyndighederne tillader efter ansøgning fra den berørte person, at varerne i stedet for at blive ført ud af Unionens toldområde henføres under proceduren for aktiv forædling, herunder med henblik på tilintetgørelse, eller proceduren for ekstern forsendelse eller toldoplag- eller frizoneproceduren.

Artikel 119

Fejl begået af de kompetente myndigheder

1. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 120, ydes der godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, er lavere end det skyldige beløb på grund af en fejl, som de kompetente myndigheder har begået, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen og

b) debitor handlede i god tro.

2. Når betingelserne i artikel 117, stk. 2, ikke er opfyldt, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt det skyldes en fejl, toldmyndighederne har begået, at den nedsatte importafgift eller nulimportafgiften ikke er blevet anvendt, når angivelsen om overgang til fri omsætning indeholdt alle de oplysninger og var ledsaget af alle de dokumenter, der var nødvendige, for at den nedsatte afgift eller nulafgiften kunne anvendes.

3. Er præferencebehandlingen af varen indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et land eller område uden for Unionens toldområde, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, jf. stk. 1, litra a).

Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en fejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling.

Debitor anses for at have handlet i god tro, når debitor kan påvise, at vedkommende i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter fandt sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.

Debitor kan ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvis Kommissionen har offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land eller område har anvendt præferenceordningen korrekt.

Artikel 120

Rimelighed

1. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 119, ydes der af hensyn til rimelighed godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

2. Særlige omstændigheder som omhandlet i stk. 1 foreligger, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og den pågældende, såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget, ikke ville have lidt tab som følge af opkrævning af import- eller eksporttoldbeløbet.

Artikel 121

Fremgangsmåde ved godtgørelse og fritagelse

1. Ansøgninger om godtgørelse og fritagelse i henhold til artikel 116 indgives til toldmyndighederne inden for følgende frister:

a) i tilfælde af for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb, fejl begået af de kompetente myndigheder eller ret og rimelighed, senest tre år efter datoen for meddelelse af toldskylden

b) i tilfælde af defekte varer eller varer, der er ikkebestillingssvarende, senest et år efter datoen for meddelelse af toldskylden

c) i tilfælde af, at en toldangivelse bliver erklæret ugyldig, inden for den frist, der er angivet i reglerne for ugyldiggørelse.

Den i første afsnit, litra a) og b), anførte frist forlænges, hvis ansøgeren godtgør, at vedkommende har været forhindret i at indgive ansøgning inden for den fastsatte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

2. Når toldmyndighederne på basis af de fremførte grunde ikke er i stand til at indrømme godtgørelse eller fritagelse for et import- eller eksporttoldbeløb, skal de undersøge, om en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse skal tages til følge i lyset af de andre grundlag for godtgørelse eller fritagelse, der er omhandlet i artikel 116.

3. Hvis der er indgivet en klage i henhold til artikel 44 over meddelelsen af toldskylden, suspenderes den relevante frist, der er angivet i stk. 1, første afsnit, fra den dato, hvor klagen indgives, og under hele klageproceduren.

4. Hvis en toldmyndighed indrømmer godtgørelse eller fritagelse i medfør af artikel 119 og 120, skal den berørte medlemsstat underrette Kommissionen herom.

Artikel 122

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte de regler, som Kommissionen skal overholde, når den træffer en afgørelse som omhandlet i artikel 116, stk. 3, og navnlig med hensyn til følgende:

a) betingelserne for antagelse af sagen

b) fristen for at træffe en afgørelse og suspensionen af den frist

c) meddelelsen af de grunde, som Kommissionen agter at basere sin afgørelse på, inden der træffes en afgørelse, som kan få negative følger for den pågældende person

d) meddelelsen af afgørelsen

e) følgerne af, at der ikke træffes afgørelse, eller at der ikke gives meddelelse om en sådan afgørelse.

Artikel 123

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) godtgørelse og fritagelse som omhandlet i artikel 116

b) underretning af Kommissionen i henhold til artikel 121, stk. 4, og de oplysninger, der skal forelægges

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2. Kommissionen vedtager den i artikel 116, stk. 3, omhandlede afgørelse ved gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 285, stk. 2.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

KAPITEL 4

Toldskyldens ophør

Artikel 124

Ophør

1. Med forbehold af de gældende bestemmelser om de tilfælde, hvor det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent, ophører toldskylden ved import eller eksport på en af følgende måder:

a) når der ikke længere kan meddeles toldskyld til debitor, jf. artikel 103

b) når import- eller eksportafgiftsbeløbet betales

c) når der ydes fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, jf. dog stk. 5

d) når toldangivelsen for varer, der er angivet til en toldprocedure, som indebærer forpligtelse til at betale import- eller eksportafgifter, erklæres ugyldig

e) når import- eller eksportafgiftspligtige varer konfiskeres eller beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres

f) når import- eller eksportafgiftspligtige varer tilintetgøres under toldtilsyn eller afstås til staten

g) når varernes forsvinden eller manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen skyldes, at disse varer er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt som følge af varernes egen beskaffenhed eller hændelige omstændigheder eller force majeure eller som en konsekvens af ordre fra toldmyndighederne; i forbindelse med dette litra, anses varer for at være uigenkaldeligt tabt, når de er gjort uanvendelige for enhver

h) når toldskylden opstod i henhold til artikel 79 eller 82, og når følgende betingelser er opfyldt:

i) den forsømmelse, som førte til, at der opstod en toldskyld, havde ikke væsentlige følger for den pågældende toldprocedures korrekte forløb, og der var ikke gjort forsøg på at begå urigtigheder

ii) alle de formaliteter, der er nødvendige for at bringe forholdene for de pågældende varer i overensstemmelse med reglerne, opfyldes efterfølgende

i) når varer, der er overgået til fri omsætning uden told eller til en nedsat importafgiftssats på grund af deres særlige anvendelsesformål, er blevet eksporteret med toldmyndighedernes tilladelse

j) når toldskylden opstod i henhold til artikel 78, og når de formaliteter, der er opfyldt med henblik på indrømmelse af den i pågældende artikel omhandlede præferencetoldbehandling, annulleres

k) når toldskylden opstod i henhold til artikel 79, og det på tilfredsstillende måde godtgøres over for toldmyndighederne, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet ført ud af Unionens toldområde, jf. dog stk. 6.

2. I de tilfælde, der er anført i stk. 1, litra e), anses toldskylden dog af hensyn til sanktioner, der anvendes for overtrædelser af toldlovgivningen, for ikke at være ophørt, når import- eller eksportafgifter eller en opstået toldskyld i henhold til en medlemsstats lovgivning danner grundlag for idømmelse af sanktioner.

3. Når en toldskyld i overensstemmelse med stk. 1, litra g), ophører for varer, der er overgået til fri omsætning uden told eller til nedsat importafgiftssats på grund af deres særlige anvendelsesformål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse for at være ikke-EU-varer.

4. De gældende bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.

5. Når flere personer er betalingspligtige for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, og der indrømmes fritagelse, ophører forpligtelsen til at betale toldskylden kun for den eller de personer, som fritagelsen indrømmes for.

6. I det tilfælde, der omhandles i stk. 1, litra k), ophører forpligtelsen til at betale toldskylden ikke for den eller de personer, der har forsøgt at begå urigtigheder.

7. Når toldskylden opstod i henhold til artikel 79, ophører forpligtelsen til at betale den for den person, hvis adfærd ikke indebar forsøg på urigtigheder, og som var med til at bekæmpe svig.

Artikel 125

Anvendelse af sanktioner

Hvis toldskylden ophører i medfør af artikel 124, stk. 1, litra h), er dette ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen.

Artikel 126

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte listen over misligholdelser, der ikke har væsentlige følger for den pågældende toldprocedures korrekte forløb, og supplere artikel 124, stk. 1, litra h), nr. i).

AFSNIT IV

VARER, DER FØRES IND I UNIONENS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Summarisk indpassageangivelse

Artikel 127

Indgivelse af en summarisk indpassageangivelse

1. Varer, der føres ind i Unionens toldområde, skal være omfattet af en summarisk indpassageangivelse.

2. Der dispenseres fra den i stk. 1 nævnte forpligtelse:

a) for transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem søterritorier eller luftrum, der indgår i Unionens toldområde, uden stop i området, og

b) i andre tilfælde, hvor det er behørigt begrundet af typen af varer eller trafik eller er påkrævet i henhold til internationale aftaler.

3. Inden for en specifik frist indgives den summariske indpassageangivelse på toldstedet for den første indpassage, inden varerne føres ind i Unionens toldområde.

Toldmyndighederne kan tillade, at den summariske indpassageangivelse indgives til et andet toldsted, forudsat at sidstnævnte toldsted straks videregiver de nødvendige oplysninger til toldstedet for den første indpassage eller gør dem tilgængelige elektronisk.

4. Den summariske indpassageangivelse skal indgives af transportøren.

Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den summariske indpassageangivelse i stedet indgives af en af følgende personer:

a) importøren eller modtageren eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne transportøren handler

▼C2

b) enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt på indpassagetoldstedet.

▼B

5. Den summariske indpassageangivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for risikoanalysen af sikrings- og sikkerhedshensyn.

6. I specifikke tilfælde, hvor alle de i stk. 5 nævnte oplysninger ikke kan tilvejebringes fra de i stk. 4 nævnte personer, kan det kræves, at andre personer, der er i besiddelse af disse oplysninger, og som har de behørige rettigheder til at fremlægge dem, giver disse oplysninger.

7. Toldmyndighederne kan acceptere, at der benyttes handels-, havne- eller transportoplysningssystemer til indgivelse af en summarisk indpassageangivelse, forudsat at sådanne systemer indeholder de nødvendige oplysninger for en sådan angivelse, og disse oplysninger foreligger inden for en specifik frist, inden varerne føres ind i Unionens toldområde.

8. Toldmyndighederne kan i stedet for indgivelsen af den summariske indpassageangivelse acceptere indgivelsen af en meddelelse og adgang til oplysningerne i en summarisk indpassageangivelse i den økonomiske operatørs ►C2 computersystem ◄ .

Artikel 128

Risikoanalyse

Det i artikel 127, stk. 3, omhandlede toldsted sikrer inden for en specifik frist, at der foretages en risikoanalyse, primært af sikrings- og sikkerhedshensyn, på grundlag af den summariske indpassageangivelse i artikel 127, stk. 1, eller oplysningerne i artikel 127, stk. 8, og træffer de nødvendige foranstaltninger på basis af resultaterne af risikoanalysen.

Artikel 129

Ændring og ugyldiggørelse af en summarisk indpassageangivelse

1. Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i den summariske indpassageangivelse, efter at den er indgivet.

Det er ikke muligt at foretage ændringer, når der er sket et af følgende:

a) Toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav den summariske indpassageangivelse, at de agter at undersøge varerne.

b) Toldmyndighederne har fastslået, at oplysningerne i den summariske indpassageangivelse ikke er korrekte.

c) Varerne er allerede blevet frembudt for toldmyndighederne.

2. Når de varer, for hvilke der er indgivet en summarisk indpassageangivelse, ikke føres ind i Unionens toldområde, erklærer toldmyndighederne angivelsen ugyldig i følgende tilfælde:

a) efter ansøgning fra klarereren eller

b) inden for 200 dage, efter at angivelsen er indgivet.

Artikel 130

Angivelser indgivet i stedet for en summarisk indpassageangivelse

1. Det i artikel 127, stk. 3, omhandlede toldsted kan fritage for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse for så vidt angår varer, for hvilke der før udløbet af fristen for indgivelse af denne angivelse er indgivet en toldangivelse. I så fald skal toldangivelsen mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for den summariske indpassageangivelse. Indtil toldangivelsen er antaget i overensstemmelse med artikel 172, har den samme status som den summariske indpassageangivelse.

2. Det i artikel 127, stk. 3, omhandlede toldsted kan fritage for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse for så vidt angår varer, for hvilke der før udløbet af fristen for indgivelse af denne angivelse er indgivet en angivelse til midlertidig opbevaring. I så fald skal angivelsen til midlertidig opbevaring mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for den summariske indpassageangivelse. Indtil de angivne varer er frembudt for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 139, har angivelsen til midlertidig opbevaring samme status som den summariske indpassageangivelse.

Artikel 131

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

▼C2

a) de tilfælde, hvor der fritages for forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse i henhold til artikel 127, stk. 2, litra b)

▼B

b) den specifikke frist omhandlet i artikel 127, stk. 3 og 7, for indgivelse af den summariske indpassageangivelse, inden varerne føres ind i Unionens toldområde, idet der tages hensyn til typen af varer eller trafik

c) de tilfælde, der er omhandlet i artikel 127, stk. 6, og de andre personer, som i disse tilfælde skal fremlægge oplysninger om den summariske indpassageangivelse.

Artikel 132

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter:

a) procedurereglerne for indgivelse af den summariske indpassageangivelse som omhandlet i artikel 127

b) procedurereglerne for andre personers fremlæggelse af oplysninger i den summariske indpassageangivelse som omhandlet i artikel 127, stk. 6

c) fristen for udførelsen af en risikoanalyse og de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 128

d) procedurereglerne for ændring af den summariske indpassageangivelse i henhold til artikel 129, stk. 1

e) procedurereglerne for ugyldiggørelse af den summariske indpassageangivelse i henhold til artikel 129, stk. 2, under hensyntagen til den korrekte forvaltning af varernes indpassage.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 2

Varers ankomst

Afdeling 1

Varers indpassage i Unionens toldområde

Artikel 133

Underretning om et søgående skibs eller et luftfartøjs ankomst

1. Operatøren af et søgående skib eller af et luftfartøj, der føres ind i Unionens toldområde, underretter toldstedet for den første indpassage om transportmidlets ankomst ved ankomsten.

Hvis toldmyndighederne har adgang til oplysninger om et søgående skibs eller et fartøjs ankomst, kan de dispensere fra kravet om underretning i første afsnit.

2. Toldmyndighederne kan acceptere, at der anvendes systemer med transportoplysninger fra havne eller lufthavne eller andre tilgængelige informationsmetoder til at underrette om transportmidlernes ankomst.

Artikel 134

Toldtilsyn

1. Varer, der føres ind i Unionens toldområde, bliver straks ved indpassagen undergivet toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Hvor det er relevant, er de omfattet af sådanne forbud og restriktioner, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af miljøet, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendom, herunder kontrol af narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder og penge, samt gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og handelspolitiske foranstaltninger.

De forbliver under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og må ikke fjernes herfra uden toldmyndighedernes tilladelse.

EU-varer undergives ikke toldtilsyn, når først deres toldmæssige status er fastslået, jf. dog artikel 254.

Ikke-EU-varer forbliver under toldtilsyn, indtil de skifter toldmæssig status, eller de føres ud af Unionens toldområde eller tilintetgøres.

2. Ihændehaveren af varer under toldtilsyn kan med toldmyndighedernes tilladelse til hver enhver tid undersøge varerne eller udtage stikprøver, navnlig med henblik på at fastslå varernes tarifering, toldværdi eller toldmæssige status.

Artikel 135

Transport til det rette sted

1. Den person, som fører varer ind i Unionens toldområde, skal omgående transportere dem ad den af toldmyndighederne anviste vej og i givet fald på den af dem anviste måde til det af toldmyndighederne anviste toldsted eller til et andet af disse myndigheder anvist eller godkendt sted eller til en frizone.

2. Varer, der føres ind i en frizone, skal føres direkte ind i denne frizone enten ad sø- eller luftvejen eller, hvis over land, uden at passere gennem en anden del af Unionens toldområde, hvor frizonen støder op til en landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland.

3. Enhver person, som har ansvar for transporten af varerne, efter at de er blevet ført ind i Unionens toldområde, hæfter for opfyldelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser.

4. Med varer, der føres ind i Unionens toldområde, sidestilles varer, som, selv om de endnu befinder sig uden for dette toldområde, kan underkastes toldkontrol af en medlemsstats toldmyndigheder som følge af en aftale indgået med det pågældende land eller område uden for Unionens toldområde.

5. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelse af særlige regler vedrørende varer, der transporteres i grænseområder eller i rørledninger og kabler, samt trafik af uvæsentlig økonomisk betydning såsom breve, postkort, tryksager eller deres elektroniske ækvivalenter på andre medier eller varer, der transporteres af rejsende, forudsat at toldtilsynet og mulighederne for toldkontrol ikke indskrænkes herved.

6. Stk. 1 finder ikke anvendelse på transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem søterritorier eller luftrum, der indgår i Unionens toldområde, uden stop i området.

Artikel 136

Transport inden for Unionen med fly eller skib

Artikel 127-130 og 133, artikel 135, stk. 1, og artikel 137, 139-141 og 144-149 finder ikke anvendelse på ikke-EU-varer og varer omhandlet i artikel 155, som midlertidigt har forladt Unionens toldområde, når de transporteres ad sø- eller luftvejen mellem to steder i dette område, forudsat at transporten er foregået direkte uden stop uden for Unionens toldområde.

Artikel 137

Transport under særlige omstændigheder

1. Kan den i artikel 135, stk. 1, omhandlede forpligtelse ikke opfyldes som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, skal den person, som forpligtelsen påhviler, eller enhver anden person, der handler på denne persons vegne, omgående underrette toldmyndighederne om dette forhold. Er varerne ikke blevet fuldstændigt tilintetgjort som følge af disse hændelige omstændigheder eller dette tilfælde af force majeure, skal toldmyndighederne endvidere underrettes om det nøjagtige sted, hvor varerne befinder sig.

2. Er et skib eller luftfartøj som omhandlet i artikel 135, stk. 6, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure nødt til at anløbe en havn eller lande midlertidigt i Unionens toldområde uden at kunne opfylde den i artikel 135, stk. 1, omhandlede forpligtelse, underretter den person, der har ført det pågældende skib eller luftfartøj ind i Unionens toldområde, eller enhver anden person, der handler på denne persons vegne, omgående toldmyndighederne om dette forhold.

3. Toldmyndighederne bestemmer, hvilke forholdsregler der skal træffes, for at der kan føres toldtilsyn med de varer, der er omhandlet i stk. 1, eller med skibet eller luftfartøjet og varer, som transporteres herpå, på de betingelser, der er fastsat i stk. 2, for at det i givet fald kan sikres, at varerne senere transporteres til et toldsted eller ethvert andet af toldmyndighederne anvist eller godkendt sted.

Artikel 138

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) underretningen om ankomst som omhandlet i artikel 133

b) transporten af varer som omhandlet i artikel 135, stk. 5.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Frembydelse, losning og undersøgelse af varer

Artikel 139

Frembydelse af varer for toldmyndighederne

1. Varer, som føres ind i Unionens toldområde, frembydes for toldmyndighederne umiddelbart efter ankomsten på det udpegede toldsted eller et andet sted, som toldmyndighederne har anvist eller godkendt, eller i frizonen af en af følgende personer:

a) den person, som førte varerne ind i Unionens toldområde

b) den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som førte varerne ind i dette område, handler

c) den person, som havde ansvaret for transporten af varerne, efter at de var ført ind i Unionens toldområde.

2. Varer, der føres ind i Unionens toldområde ad sø- eller luftvejen og forbliver om bord på det samme transportmiddel, frembydes først for toldmyndighederne i den havn eller lufthavn, hvor de losses eller omlades. Varer, der føres ind i Unionens toldområde, og som losses og genlastes på samme transportmiddel under dets rejse for at muliggøre losning eller lastning af andre varer, skal dog ikke frembydes for toldmyndighederne i denne havn eller lufthavn.

3. Uden at dette berører den i stk. 1 nævnte persons forpligtelser, kan varerne i stedet frembydes af en af følgende personer:

a) enhver person, som øjeblikkeligt henfører varerne under en toldprocedure

b) indehaveren af en bevilling til at drive lagerfaciliteter eller enhver anden person, som driver virksomhed i en frizone.

4. Den person, der frembyder varerne, skal henvise til den summariske indpassageangivelse eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 130, den toldangivelse eller angivelse til midlertidig opbevaring, der er indgivet for varerne, medmindre der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse.

5. Når ikke-EU-varer, som er frembudt for toldmyndighederne, ikke er omfattet af en summarisk indpassageangivelse, og medmindre der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en sådan angivelse, skal en af personerne i artikel 127, stk. 4, jf. dog artikel 127, stk. 6, øjeblikkeligt indgive en sådan angivelse eller i stedet indgive en toldangivelse eller angivelse til midlertidig opbevaring.

6. Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af særlige regler vedrørende varer, der transporteres i grænseområder eller i rørledninger og kabler, samt al anden trafik af uvæsentlig økonomisk betydning såsom breve, postkort, tryksager eller deres elektroniske ækvivalenter på andre medier eller varer, der transporteres af rejsende, forudsat at toldtilsynet og mulighederne for toldkontrol ikke indskrænkes herved.

7. Varer, der frembydes for toldmyndighederne, må ikke uden toldmyndighedernes tilladelse fjernes fra det sted, hvor de blev frembudt.

Artikel 140

Losning og undersøgelse af varer

1. Varerne kan kun med toldmyndighedernes tilladelse losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, og kun på steder anvist eller godkendt af disse myndigheder.

En sådan tilladelse er imidlertid ikke nødvendig, når en overhængende fare nødvendiggør, at alle varerne eller en del af dem losses. Toldmyndighederne underrettes i så fald omgående herom.

2. Toldmyndighederne kan til enhver tid kræve, at varer losses og pakkes ud, for at de kan undersøge dem, tage stikprøver eller undersøge det transportmiddel, hvorpå varerne befinder sig.

Artikel 141

Varer transporteret under en forsendelsesprocedure

1. Artikel 135, stk. 2-6, og artikel 139, 140 og 144-149 finder ikke anvendelse, når varer, som allerede er under en forsendelsesprocedure, føres ind i Unionens toldområde.

2. Artikel 140 og 144-149 finder anvendelse på ikke-EU-varer, der er blevet transporteret under en forsendelsesprocedure, så snart sådanne varer er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet i Unionens toldområde, efter de regler, der gælder for forsendelsesproceduren.

Artikel 142

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte betingelserne for godkendelse af de steder, der er omhandlet i artikel 139, stk. 1.

Artikel 143

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for frembydelse af varer for toldmyndighederne som omhandlet i artikel 139.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 3

Midlertidig opbevaring af varer

Artikel 144

Varer under midlertidig opbevaring

Ikke-EU-varer skal være under midlertidig opbevaring fra tidspunktet for deres frembydelse for toldmyndighederne.

Artikel 145

Angivelse til midlertidig opbevaring

1. Ikke-EU-varer, der frembydes for toldmyndighederne, skal være omfattet af en angivelse til midlertidig opbevaring, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af bestemmelserne om midlertidig opbevaring.

2. Dokumentation for varer under midlertidig opbevaring skal forelægges for toldmyndighederne, når det kræves i EU-lovgivningen eller er nødvendigt for toldkontrollen.

3. ►C2 Angivelsen til midlertidig opbevaring skal indgives af en af personerne i artikel 139, stk. 1 eller 3, ◄ senest på tidspunktet for frembydelsen af varerne for toldmyndighederne.

4. Angivelsen til midlertidig opbevaring skal, medmindre der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse, indeholde en henvisning til enhver summarisk indpassageangivelse, der er indgivet for de varer, der frembydes for toldmyndighederne, medmindre de allerede har været under midlertidig opbevaring eller har været henført under en toldprocedure og ikke har forladt Unionens toldområde.

5. Toldmyndighederne kan acceptere, at angivelsen til midlertidig opbevaring også antager en af følgende former:

a) en henvisning til en summarisk indpassageangivelse, der er indgivet for de pågældende varer, suppleret med oplysningerne i en angivelse til midlertidig opbevaring

b) et konnossement eller et andet transportdokument, forudsat at det indeholder oplysningerne i en angivelse til midlertidig opbevaring inklusive en henvisning til en summarisk indpassageangivelse for de pågældende varer.

6. Toldmyndighederne kan acceptere, at der benyttes handels-, havne- eller transportoplysningssystemer til indgivelse af en angivelse til midlertidig opbevaring, forudsat at de indeholder de nødvendige oplysninger for en sådan angivelse, og disse oplysninger er tilgængelige i overensstemmelse med stk. 3.

7. Artikel 188-193 finder anvendelse på angivelsen til midlertidig opbevaring.

8. Angivelsen til midlertidig opbevaring kan også anvendes med henblik på:

a) underretning om ankomst, som omhandlet i artikel 133 eller

b) frembydelse af varerne for toldmyndighederne som omhandlet i artikel 139, for så vidt den opfylder betingelserne i disse bestemmelser.

9. Der stilles ikke krav om angivelse til midlertidig opbevaring, når varers toldmæssige status som EU-varer fastslås i overensstemmelse med artikel 153-156 senest på tidspunktet for varernes frembydelse for toldmyndighederne.

10. Angivelsen til midlertidig opbevaring opbevares af eller skal være tilgængelig for toldmyndighederne med henblik på at verificere, at de heraf omfattede varer efterfølgende henføres under en toldprocedure eller reeksporteres i overensstemmelse med artikel 149.

11. For så vidt angår stk. 1-10, når ikke-EU-varer, der er blevet transporteret under en forsendelsesprocedure, frembydes for bestemmelsestoldstedet i Unionens toldområde, anses oplysningerne vedrørende den pågældende forsendelse for at være angivelsen til midlertidig opbevaring, forudsat at de opfylder kravene i denne forbindelse. Ihændehaveren af varerne kan imidlertid efter afslutningen af forsendelsesproceduren indgive en angivelse til midlertidig opbevaring.

Artikel 146

Ændring og ugyldiggørelse af en angivelse til midlertidig opbevaring

1. Klarereren får efter ansøgning tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i angivelsen til midlertidig opbevaring, efter at den er indgivet. ►C2 Ændringen må ikke medføre, at der tilføjes andre varer til angivelsen end dem, som den oprindeligt vedrørte. ◄

Det er ikke muligt at foretage ændringer, når der er sket et af følgende:

a) Toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav angivelsen, at de agter at undersøge varerne

b) Toldmyndighederne har fastslået, at oplysningerne i angivelsen ikke er korrekte.

2. Når varer, for hvilke der er indgivet en angivelse til midlertidig opbevaring, ikke frembydes for toldmyndighederne, erklærer toldmyndighederne angivelsen ugyldig i følgende tilfælde:

a) efter ansøgning fra klarereren eller

b) inden for 30 dage, efter at angivelsen er indgivet.

Artikel 147

Betingelser og ansvar for midlertidig opbevaring af varer

1. Varer under midlertidig opbevaring opbevares kun i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring i overensstemmelse med artikel 148 eller i begrundede tilfælde på andre steder anvist eller godkendt af toldmyndighederne.

2. Varer under midlertidig opbevaring må kun underkastes behandlinger, der tjener til varernes bevarelse i uændret stand, uden at præsentationsmåden eller de tekniske egenskaber ændres, jf. dog artikel 134, stk. 2.

3. Den i artikel 148 omhandlede bevillingshaver eller den person, der opbevarer varerne i de tilfælde, hvor varerne opbevares på andre steder anvist eller godkendt af toldmyndighederne, er ansvarlig for samtlige følgende:

a) at sikre, at varer under midlertidig opbevaring ikke unddrages toldtilsyn

b) at de forpligtelser, der følger af midlertidig opbevaring af varer, opfyldes.

4. Hvis varer af en eller anden grund ikke fortsat kan være under midlertidig opbevaring, træffer toldmyndighederne straks alle nødvendige foranstaltninger for at regulere situationen for varerne i overensstemmelse med artikel 197, 198 og 199.

Artikel 148

Bevilling til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring

1. Der kræves bevilling fra toldmyndighederne til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring. Der stilles ikke krav om sådan bevilling, når toldmyndighederne selv driver lagerfaciliteten til midlertidig opbevaring.

Betingelserne for drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring skal angives i bevillingen.

2. Den i stk. 1 omhandlede bevilling gives kun til personer, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) De er etableret i Unionens toldområde.

b) De yder den nødvendige sikkerhed for, at transaktionerne forløber korrekt; en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser anses for at opfylde denne betingelse, for så vidt der er taget hensyn til driften af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring i bevillingen i artikel 38, stk. 2, litra a).

c) De stiller sikkerhed i henhold til artikel 89.

Hvor der stilles samlet sikkerhed, overvåges overholdelsen af de til den pågældende sikkerhed knyttede forpligtelser i kraft af passende revision.

3. Bevillingen i stk. 1 gives kun, når toldmyndighederne er i stand til at foretage toldtilsyn uden at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i rimeligt forhold til de økonomiske behov i forbindelse hermed.

4. Bevillingshaveren skal føre passende regnskaber i en af toldmyndighederne godkendt form.

Regnskaberne skal indeholde de oplysninger og elementer, der gør det muligt for toldmyndighederne at føre tilsyn med driften af lagerfaciliteterne til midlertidig opbevaring, især med hensyn til identifikation af de opbevarede varer, deres toldmæssige status og deres bevægelser.

En autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser anses for at opfylde de i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser, såfremt vedkommendes regnskaber er passende for midlertidig opbevaring.

5. Toldmyndighederne kan give bevillingshaveren tilladelse til at flytte varer under midlertidig opbevaring mellem forskellige lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring på betingelse af, at dette ikke øger risikoen for svig, i følgende tilfælde:

a) bevægelsen sker på en toldmyndigheds ansvar

b) bevægelsen er alene omfattet af en enkelt tilladelse, der er udstedt til en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser, eller

c) i andre tilfælde, hvor varer flyttes.

6. Når der er et økonomisk behov herfor, og toldtilsynet ikke berøres negativt heraf, kan toldmyndighederne tillade oplagring af EU-varer i en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring. Sådanne varer anses ikke for varer under midlertidig opbevaring.

Artikel 149

Afslutning af midlertidig opbevaring

Ikke-EU-varer, som er under midlertidig opbevaring, skal henføres under en toldprocedure eller reeksporteres senest efter 90 dage.

Artikel 150

Valg af toldprocedure

Medmindre andet er fastsat, kan klarereren frit vælge, hvilken toldprocedure varerne skal henføres under, på de betingelser der gælder for denne procedure, uden hensyn til deres art eller mængde eller deres oprindelsesland, afsendelsesland eller bestemmelsesland.

Artikel 151

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) betingelserne for godkendelse af de steder, der er omhandlet i artikel 147, stk. 1

b) betingelserne for tildeling af den bevilling til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, som er omhandlet i artikel 148

c) tilfælde som omhandlet i artikel 148, stk. 5, litra c), hvor varer flyttes.

Artikel 152

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) indgivelse af den angivelse til midlertidig opbevaring, som er omhandlet i artikel 145

b) ændring af angivelsen til midlertidig opbevaring i henhold til artikel 146, stk. 1

c) erklæring af ugyldighed af angivelsen til midlertidig opbevaring i henhold til artikel 146, stk. 2

d) bevægelse af varer under midlertidig opbevaring som omhandlet i artikel 148, stk. 5.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

AFSNIT V

ALMINDELIGE REGLER FOR TOLDMÆSSIG STATUS, HENFØRSEL AF VARER UNDER EN TOLDPROCEDURE, VERIFIKATION, FRIGIVELSE OG BORTSKAFFELSE AF VARER

KAPITEL 1

Varers toldmæssige status

Artikel 153

Formodning om varers toldmæssige status som EU-varer

1. Alle varer inden for Unionens toldområde formodes at have toldmæssig status som EU-varer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke er EU-varer.

2. I specifikke tilfælde, hvor formodningen i stk. 1 ikke gælder, skal varers toldmæssige status som EU-varer fastslås.

3. I specifikke tilfælde har varer, som fuldt ud er fremstillet inden for Unionens toldområde, ikke toldmæssig status som EU-varer, hvis de er fremstillet af varer under midlertidig opbevaring, eller varer, som er henført under proceduren for ekstern forsendelse, en oplagringsprocedure, proceduren for midlertidig import eller proceduren for aktiv forædling.

Artikel 154

Tab af varers toldmæssige status som EU-varer

EU-varer bliver til ikke-EU-varer i følgende tilfælde:

a) når de er ført ud af Unionens toldområde, for så vidt reglerne om intern forsendelse ikke finder anvendelse

b) når de er blevet henført under proceduren for ekstern forsendelse, en oplagringsprocedure eller proceduren for aktiv forædling, for så vidt toldlovgivningen tillader det

c) når de er blevet henført under proceduren for særligt anvendelsesformål og efterfølgende enten afstås til staten eller er blevet tilintetgjort og omdannet til affald

d) når angivelsen om overgang til fri omsætning erklæres ugyldig efter frigivelsen af varerne.

Artikel 155

EU-varer, der forlader Unionens toldområde midlertidigt

1. I de i artikel 227, stk. 2, litra b)-f), omhandlede tilfælde bevarer varer kun deres toldmæssige status som EU-varer, hvis denne status er godtgjort på bestemte betingelser og ved hjælp af metoder, der er fastsat i toldlovgivningen.

2. I specifikke tilfælde kan EU-varer uden at være omfattet af nogen toldprocedure føres fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og midlertidigt føres ud af dette område, uden at deres toldmæssige status ændres.

Artikel 156

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de tilfælde, hvor den i artikel 153, stk. 1, omhandlede formodning ikke gælder

b) betingelserne for at gøre det lettere at føre bevis for toldmæssig status som EU-varer

c) de tilfælde, hvor de varer, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, ikke har toldmæssig status som EU-varer

d) de tilfælde, hvor den toldmæssige status for de varer, der er omhandlet i artikel 155, stk. 2, ikke ændres.

Artikel 157

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for fremlæggelse og kontrol af bevis for toldmæssig status som EU-varer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 2

Henførsel af varer under en toldprocedure

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 158

Toldangivelse af varer og toldtilsyn med EU-varer

1. For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure, bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangivelse, som passer til den særlige procedure.

2. ►C2 I specifikke tilfælde bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, kan en toldangivelse indgives ◄ ved hjælp af andre midler end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ .

3. EU-varer, som angives til eksport, intern EU-forsendelse eller passiv forædling, er undergivet toldtilsyn fra antagelsen af den i stk. 1 nævnte toldangivelse og indtil det tidspunkt, hvor de føres ud af Unionens toldområde eller afstås til staten eller tilintetgøres, eller indtil toldangivelsen erklæres ugyldig.

Artikel 159

Kompetente toldsteder

1. Medmindre andet er fastsat i EU-lovgivningen, fastlægger medlemsstaterne placering og kompetence for de forskellige toldsteder, der er beliggende på deres område.

2. Medlemsstaterne sørger for, at der for disse steder fastsættes officielle åbningstider, der er rimelige og hensigtsmæssige, under hensyntagen til trafikkens og varernes art og de toldprocedurer, som varerne skal henføres under, således at den internationale trafikstrøm hverken forhindres eller forstyrres.

3. Medmindre andet er fastsat, er det kompetente toldsted for henførsel af varerne under en toldprocedure det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne.

Artikel 160

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte de tilfælde, hvor en toldangivelse kan indgives ved hjælp af andre midler end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ i overensstemmelse med artikel 158, stk. 2.

Artikel 161

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

▼C2

a) fastsættelse af kompetente toldsteder bortset fra det i artikel 159, stk. 3, omhandlede, herunder indpassagetoldsteder og udpassagetoldsteder

▼B

b) indgivelse af toldangivelsen i de i artikel 158, stk. 2, omhandlede tilfælde.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Standardtoldangivelser

Artikel 162

Indholdet af en standardtoldangivelse

Standardtoldangivelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

Artikel 163

Dokumentation

1. Den dokumentation, der er nødvendig for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, skal være i klarererens besiddelse og til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelsen indgives.

2. Der skal forelægges dokumentation for toldmyndighederne, når det kræves i EU-lovgivningen eller er nødvendigt for toldkontrollen.

3. I visse tilfælde kan de økonomiske operatører udfærdige dokumentation, forudsat at toldmyndighederne giver dem bevilling hertil.

Artikel 164

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte reglerne for tildeling af bevilling som omhandlet i artikel 163, stk. 3.

Artikel 165

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) indgivelse af standardtoldangivelsen som omhandlet i artikel 162

b) dokumentationen som omhandlet i artikel 163, stk. 1, der skal stilles til rådighed.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 3

Forenklede toldangivelser

Artikel 166

Forenklet angivelse

1. Toldmyndighederne kan acceptere, at en person får varer henført under en toldprocedure på grundlag af en forenklet angivelse, hvori nogle af de i artikel 162 omhandlede oplysninger eller den i artikel 163 omhandlede dokumentation kan være udeladt.

2. Regelmæssig anvendelse af en forenklet angivelse som omhandlet i stk. 1 kræver bevilling fra toldmyndighederne.

Artikel 167

Supplerende angivelse

1. I tilfælde af en forenklet angivelse i henhold til artikel 166 eller en indskrivning i klarererens regnskaber i henhold til artikel 182 skal en klarerer indgive en supplerende angivelse med de oplysninger, der er nødvendige for den pågældende toldprocedure, for det kompetente toldsted inden for en specifik frist.

I tilfælde af en forenklet angivelse i henhold til artikel 166 skal den nødvendige dokumentation være i klarererens besiddelse og til rådighed for toldmyndighederne inden for en specifik frist.

Den supplerende angivelse kan være af samlet, periodisk eller opsummerende art.

2. Der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en supplerende angivelse i følgende tilfælde:

a) når varerne henføres under en toldoplagsprocedure

b) i andre specifikke tilfælde.

3. Toldmyndighederne kan dispensere fra kravet om indgivelse af en supplerende angivelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Den forenklede angivelse vedrører varer, hvis værdi og mængde ligger under den statistiske tærskel

b) Den forenklede angivelse indeholder allerede de oplysninger, der er nødvendige for den pågældende toldprocedure, og

c) Den forenklede angivelse sker ikke ved indskrivning i klarererens regnskaber.

4. Den forenklede angivelse, jf. artikel 166, eller indskrivningen i klarererens regnskaber, jf. artikel 182, og den supplerende angivelse anses for at udgøre et enkelt og samlet dokument, som er gyldigt fra henholdsvis den dato, hvor den forenklede angivelse bliver antaget i overensstemmelse med artikel 172, og den dato, hvor varerne er indskrevet i klarererens regnskaber.

5. Det sted, hvor den supplerende angivelse skal indgives, anses, for så vidt angår artikel 87, for at være det sted, hvor toldangivelsen er blevet indgivet.

Artikel 168

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) betingelserne for tildelingen af den i artikel 166, stk. 2, omhandlede bevilling

b) den i artikel 167, stk. 1, første afsnit, omhandlede specifikke frist, inden for hvilken en supplerende angivelse skal indgives

c) den i artikel 167, stk. 1, andet afsnit, omhandlede specifikke frist, inden for hvilken tilhørende dokumentation skal være i klarererens besiddelse

d) de specifikke tilfælde, hvor der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en supplerende angivelse i medfør af artikel 167, stk. 2, litra b).

Artikel 169

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for indgivelse af:

a) den forenklede angivelse, der er omhandlet i artikel 166

b) den supplerende angivelse, der er omhandlet i artikel 167.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 4

Fællesbestemmelser for toldangivelser

Artikel 170

Indgivelse af en toldangivelse

1. En toldangivelse kan indgives af enhver person, som kan forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, jf. dog artikel 167, stk. 1. Denne person skal også kunne frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for toldmyndighederne.

Hvis antagelsen af en toldangivelse medfører særlige forpligtelser for en bestemt person, skal angivelsen dog indgives af denne person eller af dennes repræsentant.

2. Klarereren skal være etableret i Unionens toldområde.

3. Uanset stk. 2 stilles der ikke krav om, at følgende klarerere skal være etableret i Unionens toldområde:

a) personer, der indgiver en toldangivelse om forsendelse eller midlertidig import

b) personer, der lejlighedsvis indgiver en toldangivelse, herunder til særlige anvendelsesformål eller aktiv forædling, forudsat at toldmyndighederne finder det berettiget

c) personer, der er etableret i et land, hvis område støder op til Unionens toldområde, og som frembyder de varer, som toldangivelsen vedrører, for et EU-grænsetoldsted, der støder op til det pågældende land, såfremt det land, hvor personerne er etablerede, giver gensidige fordele til personer, der er etableret i Unionens toldområde.

4. Toldangivelser skal være attesterede.

Artikel 171

Indgivelse af en toldangivelse, inden varerne frembydes

En toldangivelse kan indgives, inden varerne forventes frembudt for toldmyndighederne. Hvis varerne ikke frembydes inden for 30 dage efter indgivelsen af toldangivelsen, anses toldangivelsen for ikke at være indgivet.

Artikel 172

Antagelse af en toldangivelse

1. Toldangivelser, der opfylder betingelserne i dette kapitel, antages straks af toldmyndighederne, forudsat at de varer, angivelserne vedrører, er blevet frembudt for toldmyndighederne.

2. Datoen for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen er, medmindre andet er fastsat, den dato, der lægges til grund for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, og for alle andre import- eller eksportformaliteter.

Artikel 173

Ændring af en toldangivelse

1. Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i toldangivelsen, efter at toldmyndighederne har antaget angivelsen. Ændringen må ikke medføre, at der tilføjes andre varer til toldangivelsen end dem, som den oprindeligt vedrørte.

2. En sådan ændring kan ikke tillades, hvis der ansøges herom efter en af følgende begivenheder:

a) Toldmyndighederne har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne.

b) Toldmyndighederne har fastslået, at oplysningerne i toldangivelsen ikke er korrekte.

c) Toldmyndighederne har frigivet varerne.

3. Der kan efter ansøgning fra klarereren inden for tre år fra datoen for antagelsen af toldangivelsen gives tilladelse til, at toldangivelsen ændres efter frigivelsen af varerne, så klarereren kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure.

Artikel 174

Ugyldiggørelse af en toldangivelse

1. Toldmyndighederne erklærer efter ansøgning fra klarereren en allerede antaget toldangivelse for ugyldig i følgende tilfælde:

a) når de har sikkerhed for, at varerne øjeblikkeligt henføres under en anden toldprocedure

b) når de har sikkerhed for, at henførslen af varerne under den toldprocedure, som de var angivet til, som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget.

Hvis toldmyndighederne har underrettet klarereren om, at de agter at foretage en undersøgelse af varerne, kan en ansøgning om at få toldangivelsen erklæret ugyldig ikke godtages, før undersøgelsen har fundet sted.

2. Toldangivelsen kan ikke erklæres ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet, medmindre andet er fastsat.

Artikel 175

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte de tilfælde, hvor toldangivelsen erklæres ugyldig efter frigivelsen af varerne, jf. artikel 174, stk. 2.

Artikel 176

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) indgivelse af en toldangivelse i overensstemmelse med artikel 171

b) antagelse af en toldangivelse som omhandlet i artikel 172, herunder anvendelsen af disse regler i de i artikel 179 omhandlede tilfælde

c) ændring af toldangivelsen efter frigivelsen af varerne i henhold til artikel 173, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 5

Andre forenklinger

Artikel 177

Forenkling af udarbejdelsen af toldangivelser for varer, der henhører under forskellige underpositioner i toldtariffen

1. Når en forsendelse er sammensat af varer, der henhører under forskellige underpositioner i toldtariffen, og toldbehandlingen af hver af disse varer efter deres tarifering i forbindelse med udfærdigelsen af toldangivelsen således ville medføre en arbejdsbyrde og omkostninger, som ikke står i forhold til størrelsen af de import- eller eksportafgifter, de er pålagt, kan toldmyndighederne efter ansøgning fra klarereren tillade, at import- eller eksportafgifterne for hele forsendelsen opkræves på grundlag af tariferingen af de varer i forsendelsen, der er omfattet af de højeste import- eller eksportafgifter.

2. Toldmyndighederne nægter anvendelse af forenklingen omhandlet i stk. 1 på varer, der er genstand for forbud eller restriktioner eller punktafgifter, når korrekt tarifering er nødvendig for at anvende foranstaltningen.

Artikel 178

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger med henblik på fastlæggelsen af tariferingen i forbindelse med anvendelsen af artikel 177, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 179

Centraliseret toldbehandling

1. Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade, at en person til et toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor en sådan person er etableret, indgiver en toldangivelse for varer, der frembydes for toldmyndighederne på et andet toldsted.

Der kan dispenseres fra kravet om den i første afsnit omhandlede bevilling, når toldangivelsen indgives, og varerne frembydes for toldsteder under en toldmyndigheds ansvar.

2. Den person, der indgiver ansøgning om den i stk. 1 omhandlede bevilling, skal være en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser.

3. Det toldsted, hvor toldangivelsen indgives, skal:

a) føre tilsyn med, at varerne henføres under den pågældende toldprocedure

b) foretage toldkontrol med henblik på verifikation af toldangivelsen, jf. artikel 188, litra a) og b)

c) når det er berettiget, anmode det toldsted, hvor varerne frembydes, om at foretage toldkontrol med henblik på verifikation af toldangivelsen, jf. artikel 188, litra c) og d), og

d) udføre toldformaliteterne med henblik på opkrævning af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden.

4. Det toldsted, hvor toldangivelsen indgives, og det toldsted, hvor varerne frembydes, udveksler de oplysninger, der er nødvendige for verifikation af toldangivelsen og for frigivelse af varerne.

5. Det toldsted, hvor varerne frembydes, skal med forbehold af dets egen kontrol af varer, der føres ind i eller ud af Unionens toldområde, foretage den i stk. 3, litra c), omhandlede toldkontrol og give det toldsted, hvor toldangivelsen indgives, resultaterne af denne kontrol.

6. Det toldsted, hvor toldangivelsen indgives, frigiver varerne i overensstemmelse med artikel 194 og 195 under hensyntagen til:

a) resultaterne af sin egen kontrol med henblik på verifikation af toldangivelsen,

b) resultaterne af den kontrol, der er foretaget af det toldsted, hvor varerne frembydes med henblik på verifikation af toldangivelsen og kontrol af de varer, der er ført ind i eller ud af Unionens toldområde.

Artikel 180

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastlægge betingelserne for tildeling af den i artikel 179, stk. 1, omhandlede bevilling.

Artikel 181

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter:

a) procedurereglerne vedrørende centraliseret toldbehandling, herunder de relevante toldformaliteter og toldkontroller, som er omhandlet i artikel 179

b) i forbindelse med centraliseret toldbehandling, procedurereglerne vedrørende den i artikel 182, stk. 3, omhandlede dispensation fra forpligtelsen til at frembyde varerne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 182

Indskrivning i klarererens regnskaber

1. Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade, at en person indgiver en toldangivelse, herunder en forenklet angivelse, i form af en indskrivning i klarererens regnskaber, forudsat at oplysningerne i den pågældende angivelse er til rådighed for toldmyndighederne i klarererens elektroniske system på det tidspunkt, hvor toldangivelsen i form af en indskrivning i klarererens regnskaber indgives.

2. Toldangivelsen anses for at være antaget på det tidspunkt, hvor varerne indskrives i regnskaberne.

3. Toldmyndighederne kan efter ansøgning dispensere fra forpligtelsen til at frembyde varerne. I dette tilfælde betragtes varerne som frigivet fra tidspunktet for indskrivningen i klarererens regnskaber.

Dispensationen kan gives, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Klarereren er en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser.

b) Varernes art og varestrømmen gør det berettiget og er kendt af toldmyndighederne.

c) Det tilsynsførende toldsted har adgang til alle oplysninger, det finder nødvendige, for at det kan udøve sin ret til at undersøge varerne, hvis behovet opstår.

d) Varerne er på det tidspunkt, hvor de indskrives i regnskaberne, ikke længere genstand for forbud eller restriktioner, medmindre andet er fastsat i bevillingen.

Det tilsynsførende toldsted kan dog i specifikke situationer anmode om, at varerne frembydes.

4. Betingelserne for frigivelse af varerne fastsættes i bevillingen.

Artikel 183

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastlægge betingelserne for tildeling af bevillinger som omhandlet i artikel 182, stk. 1.

Artikel 184

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for den i artikel 182 omhandlede indskrivning i klarererens regnskaber, herunder de relevante toldformaliteter og den relevante toldkontrol.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 185

Egen beregning

1. Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade en økonomisk operatør at gennemføre visse toldformaliteter, som toldmyndighederne skal foretage, for at fastlægge det skyldige import- og eksportafgiftsbeløb og udføre en vis kontrol under toldtilsyn.

2. Den person, der indgiver ansøgning om den i stk. 1 omhandlede bevilling, skal være en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser.

Artikel 186

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) betingelserne for tildelingen af den i artikel 185, stk. 1, omhandlede bevilling

b) de toldformaliteter og den kontrol, der skal gennemføres af indehaveren af den i artikel 185, stk.1, omhandlede bevilling.

Artikel 187

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne vedrørende de toldformaliteter og den kontrol, der skal gennemføres af indehaveren af bevillingen i overensstemmelse med artikel 185, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 3

Verifikation og frigivelse af varer

Afdeling 1

Verifikation

Artikel 188

Verifikation af en toldangivelse

Toldmyndighederne kan med henblik på at verificere, at oplysningerne i en toldangivelse, der er antaget, er rigtige:

a) undersøge angivelsen og tilhørende dokumentation

b) kræve, at klarereren forelægger andre dokumenter

c) undersøge varerne

d) udtage stikprøver med henblik på analyse eller dybtgående kontrol af varerne.

Artikel 189

Undersøgelse og prøveudtagning af varer

1. Transport af varerne til det sted, hvor undersøgelsen og prøveudtagningen skal finde sted, og alle nødvendige behandlinger i forbindelse hermed foretages af klarereren eller på dennes ansvar. Udgifterne hertil afholdes af klarereren.

2. Klarereren har ret til at overvære eller lade sig repræsentere ved undersøgelsen af varerne og prøveudtagningerne. Hvis toldmyndighederne har rimelig grund hertil, kan de forlange, at klarereren selv eller dennes repræsentant er til stede under undersøgelsen af varerne eller prøveudtagningen, eller at han giver dem den assistance, der er nødvendig for at lette undersøgelsen eller prøveudtagningen.

3. Toldmyndighederne yder ikke erstatning for prøver, som de udtager, når det i øvrigt sker efter gældende bestemmelser, men de afholder analyse- og kontrolomkostningerne.

Artikel 190

Undersøgelse af en del af varerne og prøveudtagning

1. Hvis undersøgelsen kun vedrører en del af de varer, der er omfattet af en og samme toldangivelse, eller der kun udtages prøver, anses resultatet af delundersøgelsen eller af analysen eller undersøgelsen af de udtagne prøver for at gælde for alle de varer, der er omfattet af samme angivelse.

Klarereren kan dog anmode om en yderligere undersøgelse eller prøveudtagning af varerne, når klarereren skønner, at resultatet af delundersøgelsen eller af analysen eller undersøgelsen af de udtagne prøver ikke gælder for resten af de angivne varer. Anmodningen tages til følge, forudsat at varerne ikke er blevet frigivet, eller, hvis de er blevet frigivet, at klarereren godtgør, at de ikke er blevet ændret på nogen måde.

2. Når en toldangivelse omfatter varer, der henhører under to eller flere poster, anses oplysningerne for varer, der henhører under hver enkelt post, for at udgøre en særskilt angivelse med henblik på anvendelsen af stk. 1.

Artikel 191

Resultater af verifikationen

1. Resultatet af verifikationen af toldangivelsen tjener som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne henføres under.

2. Hvis der ikke er foretaget verifikation af toldangivelsen, finder stk. 1 anvendelse på oplysningerne i angivelsen.

3. Resultatet af toldmyndighedernes verifikation har samme retskraft i hele Unionens toldområde.

Artikel 192

Identifikationsforanstaltninger

1. Toldmyndighederne eller i givet fald de økonomiske operatører, der af toldmyndighederne har fået bevilling dertil, træffer de fornødne foranstaltninger til at identificere varerne, når dette er nødvendigt for at sikre overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat for benyttelsen af den toldprocedure, som disse varer er blevet angivet til.

Disse identifikationsforanstaltninger har samme retskraft i hele Unionens toldområde.

2. Identifikationsmærker, der er påsat varer, emballage eller transportmidler, må kun fjernes eller tilintetgøres af toldmyndighederne eller af økonomiske operatører, der har fået bevilling hertil af toldmyndighederne, medmindre det på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure er absolut påkrævet at fjerne eller tilintetgøre dem af hensyn til beskyttelse af varerne eller transportmidlerne.

Artikel 193

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende verifikation af toldangivelser, undersøgelse og prøveudtagning af varer og resultaterne af verifikationen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Frigivelse

Artikel 194

Frigivelse af varerne

1. Hvis betingelserne for henførsel af varerne under den pågældende procedure er opfyldt, og forudsat at eventuelle restriktioner er bragt i anvendelse, og der ikke gælder forbud for varerne, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i toldangivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation.

Første afsnit finder også anvendelse, hvis en verifikation som nævnt i artikel 188 ikke kan afsluttes inden for en rimelig frist, og hvis varernes tilstedeværelse ikke længere er påkrævet af hensyn til verifikationen.

2. Frigivelsen sker på én gang for samtlige varer, der er omfattet af en og samme angivelse.

Når en toldangivelse omfatter varer, der henhører under to eller flere poster, anses oplysningerne for varer, der henhører under hver enkelt post, for at udgøre en særskilt toldangivelse med henblik på anvendelsen af stk. 1.

Artikel 195

Frigivelse afhængig af betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, eller sikkerhedsstillelse

1. Hvis der opstår toldskyld som følge af, at varer henføres under en toldprocedure, frigives varerne først, når det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, er blevet betalt, eller der er stillet sikkerhed til dækning af denne skyld.

Med forbehold af tredje afsnit finder første afsnit dog ikke anvendelse for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter.

Når toldmyndighederne i medfør af bestemmelserne for den toldprocedure, som varerne angives til, forlanger, at der stilles en sikkerhed, frigives de nævnte varer ikke til den pågældende toldprocedure, før der er stillet en sådan sikkerhed.

2. I specifikke tilfælde er frigivelsen af varerne ikke betinget af betalingen af sikkerhedsstillelse for varer, der er genstand for en ansøgning om trækning på et toldkontingent.

3. Hvor der anvendes en forenkling som omhandlet i artikel 166, 182 og 185, og stilles en samlet sikkerhed, er frigivelsen af varerne ikke betinget af, at toldmyndighederne fører tilsyn med sikkerhedsstillelsen.

Artikel 196

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte de i artikel 195, stk. 2 omhandlede tilfælde.

KAPITEL 4

Bortskaffelse af varer

Artikel 197

Tilintetgørelse af varer

Hvis toldmyndighederne har rimelig grund hertil, kan de kræve, at varer, der har været frembudt for toldmyndighederne, tilintetgøres, og de skal underrette ihændehaveren af varerne herom. Udgifterne i forbindelse med tilintetgørelsen påhviler ihændehaveren af varerne.

Artikel 198

Foranstaltninger, som skal træffes af toldmyndighederne

1. Toldmyndighederne træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder konfiskering og salg eller tilintetgørelse, for at bortskaffe varer i følgende tilfælde:

a) hvis en af forpligtelserne i toldlovgivningen med hensyn til at føre ikke-EU-varer ind i Unionens toldområde ikke er opfyldt, eller varerne er blevet unddraget toldtilsyn

b) hvis varerne ikke kan frigives af en af følgende årsager:

i) fordi undersøgelsen af varerne af årsager, der kan tilskrives klarereren, ikke har kunnet indledes eller fortsættes inden for den af toldmyndighederne fastsatte frist

ii) fordi de dokumenter, der er en betingelse for varernes henførsel under eller frigivelse til den angivne toldprocedure, ikke er forelagt

iii) fordi de import- eller eksportafgifter, der skulle have været betalt, eller for hvilke der skulle have været stillet sikkerhed, enten ikke er blevet betalt, eller der ikke er blevet stillet sikkerhed herfor inden for den fastsatte frist

iv) fordi varerne er genstand for forbud eller restriktioner

c) hvis varerne ikke er blevet fjernet inden for en rimelig tid efter deres frigivelse

d) hvis det efter varernes frigivelse konstateres, at de ikke opfyldte betingelserne for denne frigivelse, eller

e) hvis varer afstås til staten i henhold til artikel 199.

2. Ikke-EU-varer, der er afstået til staten, beslaglagt eller konfiskeret, anses for at være henført under toldoplagsproceduren. De indskrives i toldoplagsoperatørens regnskaber eller i toldmyndighedernes, hvis de opbevares af disse.

Når varer, der skal tilintetgøres, afstås til staten, beslaglægges eller konfiskeres, allerede er omfattet af en toldangivelse, skal der i regnskaberne henvises til toldangivelsen. Toldmyndighederne erklærer den pågældende toldangivelse ugyldig.

3. Omkostningerne ved de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger afholdes:

a) i det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde af enhver person, som det påhvilede at opfylde de pågældende forpligtelser, eller som unddrog varerne toldtilsyn

b) i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde af klarereren

c) i det i stk. 1, litra d), omhandlede tilfælde af den person, som det påhviler at overholde de betingelser, der gælder for frigivelse af varerne

d) i det i stk. 1, litra e), omhandlede tilfælde af den person, som afstår varerne til staten.

Artikel 199

Afståelse

Ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål kan med toldmyndighedernes forudgående tilladelse afstås til staten af den person, der er ansvarlig for proceduren eller i givet fald af ihændehaveren af varerne.

Artikel 200

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) tilintetgørelsen af varerne som omhandlet i artikel 197

b) salg af varerne som omhandlet i artikel 198, stk. 1

c) afståelse af varer til staten i henhold til artikel 199.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

AFSNIT VI

OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING OG FRITAGELSE FOR IMPORTAFGIFTER

KAPITEL 1

Overgang til fri omsætning

Artikel 201

Anvendelsesområde og indvirkning

1. Ikke-EU-varer, der skal bringes i omsætning på Unionens marked eller er bestemt til privat forbrug eller fortæring inden for Unionen, henføres under overgang til fri omsætning.

2. Overgang til fri omsætning indebærer følgende:

a) opkrævning af eventuelle skyldige importafgifter

b) i givet fald opkrævning af andre afgifter i medfør af relevante gældende bestemmelser om opkrævning af sådanne omkostninger

c) anvendelse af handelspolitiske foranstaltninger samt forbud og restriktioner, hvis de ikke allerede er blevet anvendt på et tidligere stade, og

d) opfyldelse af de øvrige formaliteter, der er fastlagt for import af varerne.

3. Ved overgang til fri omsætning får ikke-EU-varer toldmæssig status som EU-varer.

Artikel 202

Handelspolitiske foranstaltninger

1. Når forædlingsprodukter fremstillet ved aktiv forædling overgår til fri omsætning, og importafgiftsbeløbet beregnes efter artikel 86, stk. 3, anvendes de handelspolitiske foranstaltninger, som finder anvendelse på overgangen til fri omsætning af de varer, som blev henført under aktiv forædling.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på affald og skrot.

3. Når forædlingsprodukter fremstillet ved aktiv forædling overgår til fri omsætning, og importafgiftsbeløbet beregnes efter artikel 85, stk. 1, anvendes de handelspolitiske foranstaltninger for disse varer kun, når de varer, som blev henført under aktiv forædling, er underlagt sådanne foranstaltninger.

4. Når EU-lovgivningen fastsætter handelspolitiske foranstaltninger om overgang til fri omsætning, finder sådanne foranstaltninger ikke anvendelse på forædlingsprodukter, der overgår til fri omsætning efter passiv forædling når:

a) forædlingsprodukterne bevarer deres EU-oprindelsesstatus, jf. artikel 60

b) den passive forædling omfatter reparation, herunder fremgangsmåden med standardombygning, jf. artikel 261, eller

c) den passive forædling følger efter yderligere forædling, jf. artikel 258.

KAPITEL 2

Fritagelse for importafgifter

Afdeling 1

Returvarer

Artikel 203

Anvendelsesområde og indvirkning

1. Ikke-EU-varer, som, efter oprindelig at være blevet eksporteret fra Unionens toldområde som EU-varer, inden for en frist på tre år returneres til toldområdet og angives til fri omsætning, fritages efter ansøgning fra den berørte person for importafgifter.

Første afsnit finder også anvendelse, når returvarerne kun udgør en del af de varer, der tidligere blev eksporteret fra Unionens toldområde.

2. Den i stk. 1 omhandlede frist på tre år kan overskrides under særlige omstændigheder.

3. Hvis returvarer inden deres eksport fra Unionens toldområde er blevet bragt i fri omsætning afgiftsfrit eller til en nedsat importafgiftssats som følge af et særligt anvendelsesformål, kan den i stk. 1 omhandlede afgiftsfritagelse kun indrømmes, på betingelse af at varerne overgår til fri omsætning til samme anvendelsesformål.

Hvis det særlige anvendelsesformål, som de pågældende varer skal bringes i fri omsætning til, ikke længere er det samme, foretages der i importafgiftsbeløbet et fradrag af ethvert beløb, som blev opkrævet, da disse varer første gang blev bragt i fri omsætning. Hvis sidstnævnte beløb er større end det, der fremkommer ved returvarernes overgang til fri omsætning, ydes der ingen godtgørelse.

4. Hvis EU-varer har mistet deres toldmæssige status som EU-varer i medfør af artikel 154, og efterfølgende bringes i fri omsætning, finder stk. 1, 2 og 3 anvendelse.

5. Fritagelsen for importafgifter indrømmes kun, hvis varerne returneres i samme stand som den, de var i ved deres eksport.

6. Fritagelsen for importafgifter skal støttes af oplysninger, der godtgør, at betingelserne for fritagelsen er opfyldt.

Artikel 204

Varer, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik

Den i artikel 203 fastlagte fritagelse for importafgifter indrømmes ikke for varer, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik, der indebærer, at de skal eksporteres fra Unionens toldområde, medmindre andet er fastlagt i særlige tilfælde.

Artikel 205

Varer, der tidligere var henført under proceduren for aktiv forædling

1. Artikel 203 finder anvendelse på forædlingsprodukter, der oprindelig blev reeksporteret fra Unionens toldområde efter at have været henført under en procedure for aktiv forædling.

2. Efter ansøgning fra klarereren fastsættes importafgiftsbeløbet for de i stk. 1 omhandlede varer i overensstemmelse med artikel 86, stk. 3, forudsat at klarereren forelægger de nødvendige oplysninger. Datoen for antagelse af reeksportangivelsen betragtes som datoen for varernes overgang til fri omsætning.

3. Fritagelsen for importafgifter som omhandlet i artikel 203 indrømmes ikke for forædlingsprodukter, som blev udført i overensstemmelse artikel 223, stk. 2, litra c), medmindre der er sikkerhed for, at der ikke er nogen varer, der vil blive henført under proceduren for aktiv forædling.

Artikel 206

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de tilfælde, hvor varer anses for at være returneret i samme stand som den, de var i ved deres eksport

b) de særlige tilfælde, der er omhandlet i artikel 204.

Artikel 207

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for tilvejebringelsen af de i artikel 203, stk. 6, omhandlede oplysninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Havfiskeri og produkter optaget fra havet

Artikel 208

Produkter, som hidrører fra havfiskeri, og andre produkter, der optages fra havet

1. Med forbehold af artikel 60, stk. 1, er følgende produkter fritaget for importafgifter ved overgang til fri omsætning:

a) produkter fra havfiskeri og andre produkter, der optages fra et søterritorium, der hører under et land eller et område uden for Unionens toldområde, af skibe, som udelukkende er registreret i en medlemsstat eller anmeldt til dens skibsregister og fører denne stats flag

b) produkter, der er fremstillet på grundlag af de under litra a) nævnte produkter om bord på fabriksskibe, der opfylder de under samme litra fastsatte betingelser.

2. Den i stk. 1 omhandlede fritagelse for importafgift skal støttes af bevis for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Artikel 209

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for fremlæggelsen af det i artikel 208, stk. 2, omhandlede bevis.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

AFSNIT VII

SÆRLIGE PROCEDURER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 210

Anvendelsesområde

Varer kan henføres under en af følgende kategorier af særlige procedurer:

a) forsendelse, der omfatter ekstern og intern forsendelse

b) oplagring, der omfatter toldoplag og frizoner

c) særlig anvendelse, der omfatter midlertidig import og anvendelse til særligt formål

d) forædling, der omfatter aktiv og passiv forædling.

Artikel 211

Bevilling

1. Der kræves bevilling fra toldmyndighederne til:

a) at benytte proceduren vedrørende aktiv eller passiv forædling, proceduren vedrørende midlertidig import eller proceduren vedrørende anvendelse til særligt formål

b) at drive lagerfaciliteter med henblik på oplæggelse af varer på toldoplag, medmindre det er toldmyndigheden selv, der driver lagerfaciliteten.

De betingelser, under hvilke det er tilladt at benytte en eller flere af de i første afsnit omhandlede procedurer eller at drive lagerfaciliteter, skal fremgå af bevillingen.

2. Toldmyndighederne skal tildele bevilling med tilbagevirkende kraft, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) der findes et bevisligt økonomisk behov

b) ansøgningen er ikke forbundet med forsøg på at begå urigtigheder

c) ansøgeren har på grundlag af regnskaber eller optegnelser påvist:

i) at alle krav i proceduren er opfyldt

ii) at varerne, hvor det er relevant, kan identificeres for den pågældende periode

iii) at regnskaberne eller optegnelserne gør det muligt at føre kontrol med proceduren

d) alle de formaliteter, der er nødvendige for at bringe forholdene for de pågældende varer i overensstemmelse med reglerne, kan gennemføres, herunder om nødvendigt ugyldiggørelse af de pågældende toldangivelser

e) ansøgeren har ikke fået tildelt nogen bevilling med tilbagevirkende kraft inden for tre år fra den dato, hvor ansøgningen blev antaget

f) en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger er ikke nødvendig, medmindre en ansøgning vedrører fornyelse af en bevilling til samme slags transaktion og varer

g) ansøgningen vedrører ikke drift af lagerfaciliteter til oplæggelse af varer på toldoplag

h) når en ansøgning vedrører fornyelse af en bevilling til samme slags transaktion og varer, indgives ansøgningen inden for tre år efter udløbet af den oprindelige bevillings gyldighed.

Toldmyndighederne kan også tildele en bevilling med tilbagevirkende kraft, når de varer, der blev henført under en toldprocedure, ikke længere er disponible på det tidspunkt, hvor ansøgningen om en sådan bevilling blev antaget.

3. Medmindre andet er fastsat, tildeles den i stk. 1 omhandlede bevilling kun til personer, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) De er etableret i Unionens toldområde.

b) De yder den nødvendige sikkerhed for, at transaktionerne forløber korrekt; en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser anses for at opfylde denne betingelse, for så vidt der i den i artikel 38, stk. 2, litra a), omhandlede bevilling er taget hensyn til den aktivitet, der er forbundet med den pågældende særlige procedure.

c) Hvor der kan opstå toldskyld, eller andre afgifter kan pålægges varer, der er henført under en særlig procedure, stiller de sikkerhed i overensstemmelse med artikel 89.

d) I forbindelse med proceduren for midlertidig import eller aktiv forædling henholdsvis anvender de eller lader de varerne anvende, eller de udfører eller får udført forædlingsprocesser på varerne.

4. Medmindre andet er fastsat og ud over stk. 3 tildeles den i stk. 1 omhandlede bevilling kun, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Toldmyndighederne er i stand til at foretage toldtilsyn, uden at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i rimeligt forhold til de økonomiske behov i forbindelse hermed.

b) EU-producenternes væsentlige interesser berøres ikke negativt af en bevilling til forædlingsproceduren (økonomiske forudsætninger).

5. EU-producenternes væsentlige interesser anses ikke for at blive negativt berørt, jf. stk. 4, litra b), medmindre der er bevis for det modsatte, eller hvis de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt.

6. Hvis der er bevis for, at EU-producenternes væsentlige interesser sandsynligvis vil blive negativt berørt, foretages der en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger på EU-plan.

Artikel 212

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) betingelserne for tildeling af bevilling til de procedurer, der er omhandlet i artikel 211, stk. 1

b) undtagelserne fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 211, stk. 3 og 4

c) de tilfælde, hvor de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt som omhandlet i artikel 211, stk. 5.

Artikel 213

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for undersøgelse af de i artikel 211, stk. 6, økonomiske forudsætninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 214

Regnskaber

1. Bortset fra ved forsendelsesproceduren, eller hvis andet er fastsat, skal bevillingshaveren, den person, der er ansvarlig for proceduren og alle de, der udøver en virksomhed omfattende oplagring, bearbejdning eller forædling af varer eller salg eller køb af varer i frizoner, føre passende regnskaber i en af toldmyndighederne godkendt form.

Regnskaberne skal indeholde de oplysninger og elementer, der gør det muligt for toldmyndighederne at føre tilsyn med den pågældende procedure, især med hensyn til identifikation af varer, der er henført under proceduren, deres toldmæssige status og deres bevægelser.

2. En autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser anses for at opfylde forpligtelserne i stk. 1, såfremt vedkommendes regnskaber er passende for den pågældende særlige procedure.

Artikel 215

Afslutning af en særlig procedure

1. I andre tilfælde end forsendelsesproceduren og med forbehold af artikel 254 afsluttes en særlig procedure, når de under proceduren henførte varer eller forædlingsprodukterne er henført under en efterfølgende toldprocedure, er ført ud af Unionens toldområde eller er blevet tilintetgjort og ikke omdannet til affald eller er afstået til staten i henhold til artikel 199.

2. Forsendelsesproceduren afsluttes af toldmyndighederne, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.

3. Toldmyndighederne træffer enhver foranstaltning, der er nødvendig for at bringe forholdene for de varer, for hvilke en procedure ikke er blevet afsluttet på de fastsatte vilkår, i overensstemmelse med reglerne.

4. Proceduren afsluttes inden for en vis frist, medmindre andet er fastsat.

Artikel 216

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte den i artikel 215, stk. 4, omhandlede frist.

Artikel 217

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

▼C2

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for den i artikel 215 omhandlede afslutning af en særlig procedure.

▼B

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 218

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

De rettigheder og forpligtelser, som den person, der er ansvarlig for proceduren har med hensyn til varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren, kan helt eller delvis overdrages til en anden person, som opfylder de for den pågældende procedure fastlagte betingelser.

Artikel 219

Varebevægelser

Varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelses- eller frizoneproceduren, kan i specifikke tilfælde transporteres mellem forskellige steder i Unionens toldområde.

Artikel 220

Sædvanlige behandlinger

Varer, der opbevares på toldoplag eller er henført under en forædlingsprocedure eller anbragt i en frizone, kan underkastes de sædvanlige behandlinger, som tjener til at sikre deres bevarelse eller til at forbedre deres udseende eller handelskvalitet eller til at forberede deres distribution eller videresalg.

Artikel 221

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284, som fastsætter:

a) tilfældene og betingelserne for bevægelser af varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelses- eller frizoneproceduren, jf. artikel 219

b) de sædvanlige behandlinger af varer, der opbevares på toldoplag eller er henført under en forædlingsprocedure eller anbragt i en frizone, jf. artikel 220.

Artikel 222

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) overførsel af de rettigheder og forpligtelser, der tilkommer og påhviler den person, der er ansvarlig for proceduren med hensyn til varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren, jf. artikel 218

b) bevægelser af varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelses- eller frizoneproceduren, jf. artikel 219.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Artikel 223

Ækvivalente varer

1. Ækvivalente varer er EU-varer, som oplagres, anvendes eller forædles i stedet for varer, der er henført under en særlig procedure.

Under proceduren for passiv forædling er ækvivalente varer ikke-EU-varer, som forædles i stedet for EU-varer, der er henført under proceduren for passiv forædling.

Medmindre andet er fastsat, skal ækvivalente varer have samme ottecifrede kode i den kombinerede nomenklatur, samme handelskvalitet og samme tekniske egenskaber som de varer, de træder i stedet for.

2. Toldmyndighederne tillader efter ansøgning følgende, forudsat at der er sikkerhed for, at proceduren forløber korrekt, især med hensyn til toldtilsyn:

a) anvendelse af ækvivalente varer under toldoplag eller i frizoner eller under en procedure for særligt anvendelsesformål eller en forædlingsprocedure

b) anvendelse af ækvivalente varer under proceduren for midlertidig import, i særlige tilfælde

c) ved proceduren for aktiv forædling, eksport af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente varer forud for importen af de varer, de træder i stedet for

d) ved proceduren for passiv forædling, import af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente varer forud for eksporten af de varer, de træder i stedet for.

En autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser anses for at opfylde betingelsen om, at det sikres, at proceduren forløber korrekt, for så vidt der i den i artikel 38, stk. 2, litra a), omhandlede bevilling er taget hensyn til den aktivitet, der er forbundet med anvendelsen af ækvivalente varer under den pågældende procedure.

3. Anvendelsen af ækvivalente varer er ikke tilladt i følgende tilfælde:

a) hvis der kun foretages sædvanlige behandlinger som fastlagt i artikel 220 under proceduren for aktiv forædling

b) hvis der er forbud mod godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter for varer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter under proceduren for aktiv forædling, for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis som led i en præferenceaftale mellem Unionen og visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder,

c) hvis det kan føre til en uberettiget importafgiftsfordel eller hvis det er fastsat i EU-lovgivningen.

4. I det tilfælde, der henvises til i stk. 2, litra c), og såfremt forædlingsprodukterne ville blive pålagt eksportafgifter, hvis de ikke blev eksporteret i forbindelse med proceduren for aktiv forædling, skal bevillingshaveren stille sikkerhed for, at eksportafgifterne betales i tilfælde af, at ikke-EU-varerne ikke importeres inden for den i artikel 257, stk. 3, fastsatte frist.

Artikel 224

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) undtagelserne fra artikel 223, stk. 1, tredje afsnit

b) de betingelser, hvorunder ækvivalente varer anvendes i overensstemmelse med artikel 223, stk. 2

c) de specifikke tilfælde, hvor ækvivalente varer anvendes under proceduren for midlertidig import i overensstemmelse med artikel 223, stk. 2, litra b)

d) de tilfælde, hvor anvendelsen af ækvivalente varer ikke er tilladt i henhold til artikel 223, stk. 3, litra c).

Artikel 225

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for anvendelsen af ækvivalente varer, der er tilladt i henhold til artikel 223, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 2

Forsendelse

Afdeling 1

Ekstern og intern forsendelse

Artikel 226

Ekstern forsendelse

1. Under proceduren for ekstern forsendelse kan ikke-EU-varer forsendes fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde uden at skulle gøres til genstand for:

a) importafgifter

b) andre afgifter som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

c) handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Unionens toldområde.

2. I specifikke tilfælde skal EU-varer henføres under proceduren for ekstern forsendelse.

3. Den i stk. 1 nævnte forsendelse finder sted på en af følgende måder:

a) under proceduren for ekstern EU-forsendelse

b) i overensstemmelse med TIR-konventionen, forudsat at forsendelsen:

i) er påbegyndt eller skal ophøre uden for Unionens toldområde,

ii) foretages mellem to steder i Unionens toldområde gennem et land eller et område uden for Unionens toldområde

c) i overensstemmelse med ATA-konventionen/Istanbulkonventionen, hvis der er tale om en transitforsendelse

d) i henhold til Rhinmanifestet (artikel 9 i den reviderede konvention om Rhinsejlads)

e) i henhold til formular 302, der er indført som led i overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

f) med post i overensstemmelse med Verdenspostunionens bestemmelser, når varer forsendes af eller for indehavere af rettigheder og forpligtelser i henhold til disse bestemmelser.

Artikel 227

Intern forsendelse

1. Under proceduren for intern forsendelse og på de betingelser, der er fastlagt i stk. 2, kan EU-varer forsendes fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og passere gennem et land eller område uden for dette toldområde uden ændring af deres toldmæssige status.

2. Den i stk. 1 nævnte forsendelse finder sted på en af følgende måder:

a) under proceduren for intern EU-forsendelse, hvis denne mulighed gives i en international aftale

b) i overensstemmelse med TIR-konventionen

c) i overensstemmelse med ATA-konventionen/Istanbulkonventionen, hvis der er tale om en transitforsendelse

d) i henhold til Rhinmanifestet (artikel 9 i den reviderede konvention om Rhinsejlads)

e) i henhold til formular 302, der er indført som led i overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

f) med post i overensstemmelse med Verdenspostunionens bestemmelser, når varer forsendes af eller for indehavere af rettigheder og forpligtelser i henhold til disse bestemmelser.

Artikel 228

Et enkelt område med henblik på forsendelse

Hvis varer forsendes fra et sted i Unionens toldområde til et andet i overensstemmelse med TIR-konventionen, ATA-konventionen/Istanbulkonventionen, i henhold til formular 302 eller med post, anses Unionens toldområde for at udgøre et enkelt område med henblik på sådan transport.

Artikel 229

Udelukkelse af personer fra TIR-transport

1. Hvis toldmyndighederne i en medlemsstat træffer afgørelse om at udelukke en person fra TIR-transport i medfør af artikel 38 i TIR-konventionen, finder denne afgørelse anvendelse i hele Unionens toldområde, og TIR-carneter, der er indgivet af den person, godtages ikke af noget toldsted.

2. En medlemsstat giver meddelelse om sin afgørelse, jf. stk. 1, samt dens anvendelsesdato til de andre medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 230

Godkendt modtager i forbindelse med TIR-transport

Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade, at en person, der betegnes som en "godkendt modtager", modtager varer transporteret i overensstemmelse med TIR-konventionen på et godkendt sted, således at proceduren afsluttes i overensstemmelse med artikel 1, litra d), i TIR-konventionen.

Artikel 231

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) de specifikke tilfælde, hvor EU-varer skal henføres under proceduren for ekstern forsendelse i overensstemmelse med artikel 226, stk. 2.

b) betingelserne for tildelingen af den i artikel 230 omhandlede bevilling.

Artikel 232

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for anvendelse i Unionens toldområde af artikel 226, stk. 3, litra b)-f), og artikel 227, stk. 2, litra b)-f), under hensyntagen til Unionens behov.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

EU-forsendelse

Artikel 233

Forpligtelser, der påhviler den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse og en transportør eller modtager af varer, der forsendes under proceduren for EU-forsendelse

1. Den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse er ansvarlig for samtlige følgende forhold:

a) at varerne frembydes på bestemmelsestoldstedet i intakt stand sammen med de nødvendige oplysninger inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering

b) at de for proceduren gældende toldbestemmelser overholdes

c) medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, at der stilles sikkerhed for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskyld eller andre afgifter, som kan pålægges varerne, som omhandlet i andre gældende relevante bestemmelser.

2. De forpligtelser, der påhviler den person, der er ansvarlig for proceduren, er opfyldt, og forsendelsesproceduren ophører, når de under proceduren henførte varer og de nødvendige oplysninger foreligger på bestemmelsestoldstedet i henhold til toldlovgivningen.

3. En transportør eller varemodtager, der accepterer varerne med kendskab til, at det er varer, der forsendes under proceduren for EU-forsendelse, er ligeledes ansvarlig for frembydelse af dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.

4. Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade følgende forenklinger, for så vidt angår henførslen af varer under proceduren for EU-forsendelse eller afslutningen af den pågældende procedure:

a) status som godkendt afsender, der tillader bevillingshaveren at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse uden frembydelse for toldmyndighederne

b) status som godkendt modtager, der tillader bevillingshaveren at modtage varer, der er blevet transporteret under proceduren for EU-forsendelse, på et godkendt sted, at afslutte proceduren i henhold til artikel 233, stk. 2

c) anvendelse af en særlig type segl, hvor forsegling er nødvendig for at sikre identifikation af de varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse

d) anvendelse af en toldangivelse med reducerede datakrav til at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse

e) anvendelse af et elektronisk transportdokument som toldangivelse til at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse, forudsat at det indeholder oplysningerne i en sådan angivelse, og disse oplysninger er tilgængelige for toldmyndighederne på afgangs- og bestemmelsesstedet, så der kan føres toldtilsyn med varerne, og proceduren kan afsluttes.

Artikel 234

Varer, der passerer gennem et land eller et område uden for Unionens toldområde under proceduren for ekstern EU-forsendelse

1. Proceduren for ekstern EU-forsendelse anvendes på varer, der passerer gennem et land eller område uden for Unionens toldområde, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) En sådan mulighed er fastsat i en international aftale.

b) Forsendelsen gennem et sådant land eller område sker på grundlag af et og samme transportdokument, som er udfærdiget i Unionens toldområde.

2. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), suspenderes virkningen af proceduren for ekstern EU-forsendelse, så længe varerne befinder sig uden for Unionens toldområde.

Artikel 235

Delegation af beføjelser

Artikel 236

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) henførslen af varer under en procedure for EU-forsendelse og afslutningen af denne procedure

b) gennemførelsen af forenklingerne som omhandlet i artikel 233, stk. 4

c) toldtilsynet med varer, der passerer gennem et land eller et område uden for Unionens toldområde under proceduren for ekstern EU-forsendelse, jf. artikel 234.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 3

Oplagring

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 237

Anvendelsesområde

1. Under en oplagringsprocedure kan ikke-EU-varer oplagres i Unionens toldområde uden at skulle gøres til genstand for:

a) importafgifter

b) andre afgifter som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

c) handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Unionens toldområde.

2. EU-varer kan henføres under toldoplag- eller frizoneproceduren i overensstemmelse med særlige EU-forskrifter eller for at blive omfattet af en afgørelse, der indrømmer godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter.

3. Når der er et økonomisk behov herfor, og toldtilsynet ikke berøres negativt heraf, kan toldmyndighederne tillade oplagring af EU-varer i en lagerfacilitet med henblik på toldoplag. De pågældende varer anses ikke for at være henført under proceduren for toldoplag.

Artikel 238

En oplagringsprocedures varighed

1. Varer kan forblive under en oplagringsprocedure uden tidsbegrænsning.

2. Under særlige omstændigheder kan toldmyndighederne fastsætte en tidsfrist for, hvornår en oplagringsprocedure skal være afsluttet, navnlig hvis varernes art og egenskaber, såfremt der er tale om langvarig oplagring, kan udgøre en trussel mod folkesundheden eller dyre- eller plantesundheden eller mod miljøet.

Artikel 239

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for henførsel af EU-varer under toldoplag- eller frizoneproceduren som omhandlet i artikel 237, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, i artikel 285, stk. 4.

Afdeling 2

Toldoplag

Artikel 240

Oplagring på toldoplag

1. Under toldoplagsproceduren kan ikke-EU-varer opbevares i lagre eller andre lokaler, der er godkendt til denne procedure af toldmyndighederne og under toldtilsyn (toldoplag).

2. Toldoplag kan benyttes af alle til oplæggelse af varer (offentligt toldoplag), eller de kan benyttes af en indehaver af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer (privat toldoplag).

3. Varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan midlertidigt fraføres toldoplaget. Bortset fra i tilfælde af force majeure skal der indhentes forhåndstilladelse til en sådan fraførsel hos toldmyndighederne.

Artikel 241

Forædling

1. Når der er et økonomisk behov herfor, og toldtilsynet ikke berøres negativt heraf, kan toldmyndighederne tillade, at forædling af varer under proceduren for aktiv forædling eller særligt anvendelsesformål finder sted i et toldoplag på de for disse procedurer fastsatte betingelser.

2. De i stk. 1 omhandlede varer anses ikke for at være henført under toldoplagsproceduren.

Artikel 242

Forpligtelser, der påhviler bevillingshaveren eller den person, der er ansvarlig for proceduren

1. Bevillingshaveren og den person, der er ansvarlig for proceduren er ansvarlige for følgende:

a) at sikre, at varer under toldoplagsproceduren ikke unddrages toldtilsyn, og

b) at de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, opfyldes.

2. Uanset stk. 1 kan det i bevillingen, når den vedrører et offentligt toldoplag, fastsættes, at det i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede ansvar udelukkende påhviler den person, der er ansvarlig for proceduren.

3. Den person, der er ansvarlig for proceduren er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af varernes henførsel under toldoplagsproceduren.

Afdeling 3

Frizoner

Artikel 243

Udpegning af frizoner

1. Medlemsstaterne kan udpege dele af Unionens toldområde som frizoner.

For hver frizone fastlægger medlemsstaten, hvilket område frizonen dækker, og hvor tilførsels- og fraførselsstederne er.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen oplysninger om deres frizoner, som er i drift.

3. Frizonerne er indhegnede.

Frizonernes grænser og tilførsels- og fraførselssteder er underlagt toldtilsyn.

4. Personer, varer og transportmidler, der ankommer til eller forlader en frizone, kan underkastes toldkontrol.

Artikel 244

Bygninger og aktiviteter i frizoner

1. Opførelse af bygninger i en frizone kræver en forhåndstilladelse fra toldmyndighederne.

2. Med forbehold af toldlovgivningen tillades aktiviteter af industriel eller kommerciel art samt tjenesteydelser i en frizone. Udøvelsen af sådanne aktiviteter anmeldes forinden til toldmyndighederne.

3. Toldmyndighederne kan forbyde eller begrænse de i stk. 2 omhandlede aktiviteter under hensyn til arten af de pågældende varer, behovet for toldtilsyn eller sikkerheds- og sikringskrav.

4. Toldmyndighederne kan nægte personer, der ikke yder den nødvendige sikkerhed for overholdelse af toldlovgivningen, adgang til at udøve en aktivitet i en frizone.

Artikel 245

Frembydelse af varer og deres henførsel under proceduren

1. Varer, der anbringes i en frizone, skal frembydes for toldmyndighederne og gøres til genstand for de foreskrevne toldformaliteter i følgende tilfælde:

a) hvis de anbringes i frizonen direkte fra et sted uden for Unionens toldområde

b) hvis de er henført under en toldprocedure, som er ophørt eller afsluttet, når de henføres under frizoneproceduren

c) hvis de henføres under frizoneproceduren for at blive omfattet af en beslutning om indrømmelse af godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter

d) hvis der i anden lovgivning end toldlovgivningen er fastsat sådanne formaliteter.

2. Varer, der anbringes i en frizone under andre omstændigheder end dem, der er omfattet af stk. 1, skal ikke frembydes for toldmyndighederne.

3. Med forbehold af artikel 246 anses varer, der anbringes i en frizone, for at være henført under frizoneproceduren.

a) på det tidspunkt, hvor de føres ind i en frizone, medmindre de allerede er blevet henført under en anden toldprocedure, eller

b) på det tidspunkt, hvor en forsendelsesprocedure afsluttes, medmindre de omgående henføres under en efterfølgende toldprocedure.

Artikel 246

EU-varer i frizoner

1. EU-varer kan føres ind i eller oplagres, flyttes, benyttes, forædles eller forbruges i en frizone. I så fald betragtes varerne ikke som omfattet af frizoneproceduren.

2. Efter ansøgning fra den berørte person fastlægger toldmyndighederne den toldmæssige status som EU-varer for følgende varer:

a) EU-varer, som føres ind i en frizone

b) EU-varer, som har været genstand for forædlingsprocesser i en frizone

c) varer, der er overgået til fri omsætning i en frizone.

Artikel 247

Ikke-EU-varer i frizoner

1. Mens ikke-EU-varer befinder sig i en frizone, kan de overgå til fri omsætning eller henføres til proceduren for aktiv forædling, midlertidig import eller særligt anvendelsesformål på de vilkår, der er fastsat for disse procedurer.

I så fald betragtes varerne ikke som omfattet af frizoneproceduren.

2. Med forbehold af bestemmelserne for levering og proviantopbevaring, er stk. 1, i det omfang den pågældende procedure tillader det, ikke til hinder for anvendelse eller forbrug af varer, som ved overgang til fri omsætning eller ved midlertidig import ikke ville være pålagt importafgifter eller undergivet foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger.

I tilfælde af sådan anvendelse eller sådant forbrug er en toldangivelse om overgang til fri omsætning eller om midlertidig import ikke nødvendig.

En angivelse kræves dog, hvis sådanne varer er omfattet af et toldkontingent eller et importloft.

Artikel 248

Varer, der føres ud af en frizone

1. Med forbehold af lovgivningen på andre områder end toldområdet kan varer i en frizone eksporteres eller reeksporteres fra Unionens toldområde eller føres ind i en anden del af Unionens toldområde.

2. Artikel 134-149 finder anvendelse på varer, der føres ud af en frizone og ind i andre dele af Unionens toldområde.

Artikel 249

Toldmæssig status

Hvis varer føres ud af en frizone og ind i en anden del af Unionens toldområde eller henføres under en toldprocedure, betragtes de som ikke-EU-varer, medmindre deres toldmæssige status som EU-varer er bevist.

Når der skal anvendes eksportafgifter og eksportlicenser eller eksportkontrolforanstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger, betragtes varerne dog som EU-varer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke har toldmæssig status som EU-varer.

KAPITEL 4

Særlig anvendelse

Afdeling 1

Midlertidig import

Artikel 250

Anvendelsesområde

1. Under proceduren for midlertidig import kan ikke-EU-varer, der er bestemt til reeksport, være genstand for særlig anvendelse i Unionens toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter og uden at skulle gøres til genstand for:

a) andre afgifter som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

b) handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Unionens toldområde.

2. Proceduren for midlertidig import anvendes kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Varerne er ikke bestemt til at skulle ændres på nogen måde, bortset fra deres normale værdiforringelse som følge af brug.

b) Det er muligt at sikre, at de varer, der er henført under proceduren, kan identificeres, bortset fra når det skønnes, at varernes art eller den påtænkte anvendelse ikke vil kunne give anledning til misbrug af proceduren, selv om der ikke træffes identifikationsforanstaltninger, eller, for så vidt angår det i artikel 223 omhandlede tilfælde, når det kan verificeres, at de betingelser, der er fastlagt for ækvivalente varer, er opfyldt.

c) Den person, der er ansvarlig for proceduren er etableret uden for Unionens, medmindre andet er fastsat.

d) De betingelser for fuldstændig eller delvis afgiftsfritagelse, der er fastlagt i toldlovgivningen, er opfyldt.

Artikel 251

Tidsrum inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import

1. Toldmyndighederne fastsætter et tidsrum inden for hvilket varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, senest skal reeksporteres eller henføres under en efterfølgende toldprocedure. Tidsrummet skal være så langt, at formålet med den bevilgede anvendelse kan opfyldes.

2. Medmindre andet er fastsat er det maksimale tidsrum, i hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import til det samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, 24 måneder, også selv om proceduren blev afsluttet ved, at varerne blev henført under en anden særlig procedure og efterfølgende igen blev henført under proceduren for midlertidig import.

3. Hvis den bevilgede anvendelse under særlige omstændigheder ikke kan fuldføres inden for det i stk. 1 og 2 omhandlede tidsrum, kan toldmyndighederne efter begrundet ansøgning fra bevillingshaveren indrømme en rimelig forlængelse af denne frist.

4. Det samlede tidsrum, i hvilken varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, må ikke overstige ti år bortset fra tilfælde af en hændelig omstændighed.

Artikel 252

Importafgiftsbeløb i tilfælde af midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter

1. Importafgiftsbeløbet for varer henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, fastsættes til 3 % af det importafgiftsbeløb, der skulle have været betalt for de pågældende varer, hvis de var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren for midlertidig import.

Dette beløb skal betales pr. måned eller pr. del af en måned, i hvilken varerne har været henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgift.

2. Importafgiftsbeløbet må ikke være højere end det, der skulle have været betalt, hvis de pågældende varer var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren for midlertidig import.

Artikel 253

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) den særlige anvendelse, der er omhandlet i artikel 250, stk. 1

b) de krav, der er omhandlet i artikel 250, stk. 2, litra d).

Afdeling 2

Særligt anvendelsesformål

Artikel 254

Proceduren for særligt anvendelsesformål

1. Under proceduren for særligt anvendelsesformål kan varer overgå til fri omsætning med toldfritagelse eller til en nedsat toldsats på grund af deres anvendelse til særlige formål.

2. Når varerne befinder sig på et fremstillingstrin, som alene ville gøre det muligt på en økonomisk måde at anvende dem til det angivne særlige anvendelsesformål, kan toldmyndighederne i bevillingen fastsætte de betingelser, hvorunder varerne anses for at være blevet anvendt til de formål, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelsen eller den nedsatte toldafgift.

3. Når varer egner sig til anvendelse flere gange, og toldmyndighederne finder det hensigtsmæssigt for at undgå misbrug, fortsætter toldtilsynet i en periode, der ikke overstiger to år efter datoen for deres første anvendelse til de formål, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelsen eller den nedsatte toldafgift.

4. Toldtilsynet under proceduren for særligt anvendelsesformål ophører i følgende tilfælde:

a) når varerne er blevet anvendt til de formål, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats

b) når varerne er blevet ført ud af Unionens toldområde, tilintetgøres eller afstås til staten

c) når varerne er blevet anvendt til andre formål end dem, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats, og de gældende importafgifter er blevet betalt.

5. Hvis der kræves en udbyttesats, finder artikel 255 anvendelse på proceduren for særligt anvendelsesformål.

6. Affald og skrot, der fremkommer ved be- eller forarbejdning af varer i overensstemmelse med det angivne særlige anvendelsesformål, samt svind, der kan tilskrives naturlige årsager, anses som varer, der er anvendt til det angivne særlige formål.

7. Affald og skrot, der fremkommer ved destruktion af varer, som er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, anses for at være henført under toldoplagsproceduren.

KAPITEL 5

Forædling

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 255

Udbyttesats

Bortset fra når der er angivet en udbyttesats i særlige EU-forskrifter, fastsætter toldmyndighederne enten udbyttesatsen eller den gennemsnitlige udbyttesats for forædlingsprocessen, eller, hvor det er relevant, metoden til fastsættelse af nævnte sats.

Udbyttesatsen eller den gennemsnitlige udbyttesats fastsættes på grundlag af de faktiske omstændigheder, hvorunder forædlingsprocesserne foretages eller skal foretages. Satsen kan, hvor det er relevant, justeres i overensstemmelse med artikel 28.

Afdeling 2

Aktiv forædling

Artikel 256

Anvendelsesområde

1. Med forbehold af artikel 223 kan der under proceduren for aktiv forædling anvendes ikke-EU-varer i Unionens toldområde i en eller flere forædlingsprocesser, uden at de gøres til genstand for følgende:

a) importafgifter

b) andre afgifter som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

c) handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Unionens toldområde.

2. Proceduren for aktiv forædling kan kun anvendes i andre tilfælde end reparation og tilintetgørelse, når de varer, der henføres under proceduren, kan identificeres i forædlingsprodukterne; dette berører dog ikke anvendelsen af produktionstilbehør.

I det i artikel 223 omhandlede tilfælde kan proceduren anvendes, når det kan verificeres, at de for ækvivalente varer fastsatte betingelser er opfyldt.

3. Ud over stk.1 og 2 kan proceduren for aktiv forædling også anvendes på følgende varer:

a) varer, som er bestemt til at underkastes behandlinger for at sikre, at de er i overensstemmelse med tekniske krav for deres overgang til fri omsætning

b) varer, som skal underkastes sædvanlige former for behandling i henhold til artikel 220.

Artikel 257

Tidsrum til afslutning

1. ►C2 Toldmyndighederne fastsætter det tidsrum, inden for hvilket proceduren for aktiv forædling skal afsluttes i overensstemmelse med artikel 215. ◄

Tidsrummet løber fra den dato, på hvilken ikke-EU-varerne henføres under proceduren, og der skal tages hensyn til den tid, der er nødvendig til at gennemføre forædlingsprocesserne og til at afslutte proceduren.

2. Toldmyndighederne kan efter begrundet ansøgning fra bevillingshaveren indrømme en rimelig forlængelse af det i henhold til stk. 1 fastsatte tidsrum.

Af bevillingen kan det fremgå, at tidsrum, som begynder i løbet af en måned, et kvartal eller et halvår, udløber henholdsvis ved udgangen af en efterfølgende måned, et efterfølgende kvartal eller et efterfølgende halvår.

3. I tilfælde af forudgående eksport i henhold til artikel 223, stk. 2, litra c), skal bevillingen præcisere den frist, inden for hvilken ikke-EU-varer skal angives til proceduren for aktiv forædling, idet der tages hensyn til den tid, der er nødvendig til indkøb og transport til Unionens toldområde.

Den i første afsnit omhandlede frist angives i måneder og må ikke overstige seks måneder. Den løber fra datoen for antagelsen af udførselsangivelsen for de forædlingsprodukter, der er fremstillet af de dertil svarende ækvivalente varer.

4. På anmodning af bevillingshaveren kan perioden på seks måneder i stk. 3 forlænges selv efter dens udløb, forudsat at den samlede periode ikke overstiger 12 måneder.

Artikel 258

Midlertidig reeksport til yderligere forædling

Toldmyndighederne kan efter ansøgning tillade, at alle eller en del af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, eller alle forædlingsprodukter eller en del heraf reeksporteres midlertidigt med henblik på yderligere forædling uden for Unionens toldområde på de betingelser, der er fastsat for proceduren for passiv forædling.

Afdeling 3

Passiv forædling

Artikel 259

Anvendelsesområde

1. Under proceduren for passiv forædling kan EU-varer eksporteres midlertidigt fra Unionens toldområde for at undergå forædlingsprocesser. De forædlingsprodukter, der fremstilles af disse varer, kan overgå til fri omsætning med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter efter ansøgning fra bevillingshaveren eller en anden person, der er etableret i Unionens toldområde, forudsat at nævnte anden person har opnået bevillingshaverens samtykke, og betingelserne i bevillingen er opfyldt.

2. Passiv forædling er ikke tilladt for følgende EU-varer:

a) varer, for hvilke der ved eksport indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter

b) varer, der forud for deres eksport var overgået til fri omsætning med afgiftsfritagelse eller til en nedsat afgiftssats på grund af deres anvendelse til særlige formål, så længe formålene med deres særlige anvendelse ikke er opfyldt, medmindre der skal foretages reparation af disse varer

c) varer, for hvilke der ved eksport ydes eksportrestitutioner

d) varer, for hvilke der indrømmes en anden finansiel fordel end de i litra c) nævnte restitutioner som led i den fælles landbrugspolitik på grund af eksporten af disse varer.

3. Toldmyndighederne fastsætter det tidsrum, inden for hvilken midlertidigt eksporterede varer skal være reimporteret til Unionens toldområde som forædlingsprodukter og overgået til fri omsætning for at kunne opnå fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter. De kan efter begrundet ansøgning fra bevillingshaveren indrømme en rimelig forlængelse af dette tidsrum.

Artikel 260

Varer, der repareres vederlagsfrit

1. Hvis det på tilfredsstillende måde kan godtgøres over for toldmyndighederne, at varerne er blevet repareret vederlagsfrit på grund af en garantiforpligtelse i henhold til kontrakt, i henhold til lovgivningen eller som følge af en fabrikations- eller materialefejl, kan de opnå fuldstændig fritagelse for importafgifter.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, når der har været taget hensyn til fabrikations- eller materialefejlen på det tidspunkt, hvor de pågældende varer første gang overgik til fri omsætning.

Artikel 261

Fremgangsmåden ved standardombytning

1. Under fremgangsmåden med standardombytning kan et importeret produkt (ombytningsvare) i medfør af stk. 2-5 træde i stedet for et forædlingsprodukt.

2. Toldmyndighederne tillader efter ansøgning anvendelse af fremgangsmåden med standardombytning, hvis forædlingsprocessen består i en reparation af defekte EU-varer, bortset fra varer, der er omfattet af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik eller af de særordninger, der anvendes på visse varer, som fremstilles ved forarbejdning af landbrugsprodukter.

3. Ombytningsvarer skal have samme ottecifrede kode i den kombinerede nomenklatur, samme handelskvalitet og samme tekniske egenskaber som de defekte varer, hvis disse varer havde undergået reparation.

4. Hvis de defekte varer har været brugt før eksporten, skal ombytningsvarerne også have været brugt.

Toldmyndighederne fraviger dog det i første afsnit omhandlede krav, hvis ombytningsvaren er leveret vederlagsfrit på grund af en garantiforpligtelse i henhold til kontrakt, i henhold til lovgivningen eller som følge af en materiale- eller fabrikationsfejl.

5. De bestemmelser, der gælder for forædlingsprodukterne, finder ligeledes anvendelse på ombytningsvarerne.

Artikel 262

Forudgående import af ombytningsvarer

1. Toldmyndighederne tillader på betingelser, som de fastsætter, og efter ansøgning fra den pågældende person, at ombytningsvarer importeres, før de defekte varer eksporteres.

I tilfælde af en sådan forudgående import af en ombytningsvare, skal der stilles en sikkerhed, der dækker det importafgiftsbeløb, som vil skulle betales, hvis de defekte varer ikke eksporteres i overensstemmelse med stk. 2.

2. De defekte varer skal være eksporteret senest to måneder efter den dato, hvor toldmyndighederne antog angivelsen om ombytningsvarernes overgang til fri omsætning.

3. Hvis de defekte varer under særlige omstændigheder ikke kan eksporteres inden den i stk. 2 nævnte frist, kan toldmyndighederne efter begrundet ansøgning fra bevillingshaveren indrømme en rimelig forlængelse af denne frist.

AFSNIT VIII

VARER, DER FØRES UD AF UNIONENS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Formaliteter forud for udpassage af varer

Artikel 263

Indgivelse af en angivelse forud for afgang

1. Varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, skal være omfattet af en angivelse forud for afgang, der indgives til det kompetente toldsted inden for en specifik frist, før varerne føres ud af Unionens toldområde.

2. Der dispenseres fra den i stk. 1 nævnte forpligtelse:

a) for transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem søterritorier eller luftrum, der indgår i Unionens toldområde, uden stop i området, eller

b) i andre specifikke tilfælde, hvor det er behørigt begrundet af typen af varer eller trafik, eller hvor det er påkrævet i henhold til internationale aftaler.

3. Angivelsen forud for afgang skal have en af følgende former:

a) en toldangivelse, hvis de varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, henføres under en toldprocedure, der kræver en sådan toldangivelse

b) en reeksportangivelse i henhold til artikel 270

c) en summariske udpassageangivelse i henhold til artikel 271.

4. Angivelsen forud for afgang skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for risikoanalysen af sikkerheds- og sikringshensyn.

Artikel 264

Risikoanalyse

Det toldsted, hvor den i artikel 263 omhandlede angivelse forud for afgang indgives, sikrer, at der inden for en specifik frist foretages en risikoanalyse, primært af sikkerheds- og sikringshensyn, på grundlag af denne angivelse, og træffer de nødvendige foranstaltninger på basis af resultaterne af risikoanalysen.

Artikel 265

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284 med henblik på at fastsætte:

a) den i artikel 263, stk. 1, omhandlede specifikke frist for indgivelse af angivelsen forud for afgang, inden varerne føres ud af Unionens toldområde under hensyntagen til typen af trafik

▼C2

b) de specifikke tilfælde, hvor der fritages for forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang i henhold til artikel 263, stk. 2, litra b).

▼B

Artikel 266

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter den i artikel 264 omhandlede frist, inden for hvilken risikoanalysen skal være foretaget, under hensyntagen til fristen i artikel 263, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 2

Formaliteter ved udpassage af varer

Artikel 267

Toldtilsyn og formaliteter ved udpassage

1. Varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, skal underkastes toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Om nødvendigt kan toldmyndighederne fastlægge, hvilken rute der skal følges, og hvilken tidsfrist der skal overholdes, når varerne skal føres ud af Unionens toldområde.

2. Varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, frembydes for toldmyndighederne ved udpassage af en af følgende personer:

a) den person, som fører varerne ud af Unionens toldområde

b) den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som fører varerne ud af Unionens toldområde, handler

c) den person, som har ansvaret for transporten af varerne, inden de føres ud af Unionens toldområde.

3. Varer, der skal føres ud af Unionens toldområde, omfattes efter omstændighederne af følgende:

a) godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter

b) betaling af eksportrestitutioner

c) opkrævning af eksportafgifter

d) de formaliteter, der kræves i henhold til gældende bestemmelser om andre afgifter

e) anvendelse af forbud og restriktioner, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af miljøet, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendom, herunder kontrol over for narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og penge, samt hensynet til gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og handelspolitiske foranstaltninger.

4. For at toldmyndighederne kan frigive varer til udpassage, skal de pågældende varer føres ud af Unionens toldområde i samme stand som den, de var i, da:

a) toldangivelsen eller reeksportangivelsen blev antaget, eller

b) den summariske udpassageangivelse blev indgivet.

Artikel 268

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for den i artikel 267 omhandlede udpassage.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 3

Eksport og reeksport

Artikel 269

Eksport af EU-varer

1. EU-varer, som skal føres ud af Unionens toldområde, skal henføres under eksportproceduren.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende EU-varer:

a) varer, der henføres under proceduren for passiv forædling

b) varer, der føres ud af Unionens toldområde efter at have været henført under proceduren for særligt anvendelsesformål

c) moms- eller afgiftsfritagne varer, der leveres som forsyninger til et fly eller skib uanset flyets eller skibets bestemmelsessted; der kræves bevis for sådanne leverancer

d) varer, der henføres under proceduren for intern forsendelse

e) varer, der føres ud af Unionens toldområde midlertidigt i henhold til artikel 155.

3. Formaliteterne vedrørende toldangivelsen ved udførsel, der er fastsat i toldlovgivningen, finder anvendelse i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c).

Artikel 270

Reeksport af ikke-EU-varer

1. Ikke-EU-varer, som skal føres ud af Unionens toldområde, skal gøres til genstand for en reeksportangivelse, der skal indgives til det kompetente toldsted.

2. Artikel 158-195 finder anvendelse på reeksportangivelsen.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende varer:

a) varer, der er henført under proceduren for ekstern forsendelse, og som kun passerer gennem Unionens toldområde

b) varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra en frizone

c) varer under midlertidig opbevaring, der reeksporteres direkte fra en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring.

KAPITEL 4

Summarisk udpassageangivelse

Artikel 271

Indgivelse af en summarisk udpassageangivelse

1. Når varer skal føres ud af Unionens toldområde, og der ikke indgives en toldangivelse eller en reeksportangivelse som angivelse forud for afgang, skal der indgives en summarisk udpassageangivelse til udpassagetoldstedet.

Toldmyndighederne kan tillade, at den summariske udpassageangivelse indgives til et andet toldsted, forudsat at sidstnævnte toldsted straks videregiver de nødvendige oplysninger til udpassagetoldstedet eller gør dem tilgængelige elektronisk.

2. Den summariske udpassageangivelse skal indgives af transportøren.

Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den summariske udpassageangivelse i stedet for transportøren indgives af en af følgende personer:

a) eksportøren eller afsenderen eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne transportøren handler

b) enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for udpassagetoldstedet.

3. Toldmyndighederne kan acceptere, at der benyttes handels-, havne- eller transportoplysningssystemer til indgivelse af en summarisk udpassageangivelse, forudsat at de indeholder de nødvendige oplysninger for en sådan angivelse, og at disse oplysninger foreligger inden for en specifik frist, inden varerne føres ud af Unionens toldområde.

4. Toldmyndighederne kan i stedet for indgivelsen af den summariske udpassageangivelse antage indgivelsen af en meddelelse og adgang til oplysningerne i en summarisk udpassageangivelse i den økonomiske operatørs ►C2 computersystem ◄ .

Artikel 272

Ændring og ugyldiggørelse af en summarisk udpassageangivelse

1. Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i den summariske udpassageangivelse, efter at den er indgivet.

Det er ikke muligt at foretage ændringer, når der er sket et af følgende:

a) Toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav den summariske udpassageangivelse, at de agter at undersøge varerne.

b) Toldmyndighederne har fastslået, at en eller flere oplysninger i den summariske udpassageangivelse er urigtige eller ufuldstændige.

c) Toldmyndighederne har allerede frigivet varerne til udpassage.

2. Når de varer, for hvilke der er indgivet en summarisk udpassageangivelse, ikke føres ud af Unionens toldområde, erklærer toldmyndighederne angivelsen ugyldig, i følgende tilfælde:

a) efter ansøgning fra klarereren eller

b) inden for 150 dage, efter at angivelsen er indgivet.

Artikel 273

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) indgivelse af den summariske udpassageangivelse som omhandlet i artikel 271

b) ændring af den summariske udpassageangivelse i henhold til artikel 272, stk. 1, første afsnit

c) ugyldiggørelse af den summariske udpassageangivelse i henhold til artikel 272, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 5

Reeksportmeddelelse

Artikel 274

Indgivelse af en reeksportmeddelelse

1. Når ikke-EU-varer omhandlet i artikel 270, stk. 3, litra b) og c), føres ud af Unionens toldområde, og der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk udpassageangivelse for disse varer, skal der indgives en reeksportmeddelelse.

2. Reeksportmeddelelsen skal indgives til varernes udpassagetoldsted af den person, der er ansvarlig for frembydelsen af varerne ved udpassage i henhold til artikel 267, stk. 2.

3. Reeksportmeddelelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til at afslutte frizoneproceduren eller til at afslutte den midlertidige opbevaring.

Toldmyndighederne kan acceptere, at der benyttes handels-, havne- eller transportoplysningssystemer til indgivelse af en reeksportmeddelelse, forudsat at de indeholder de nødvendige oplysninger for en sådan meddelelse, og disse oplysninger foreligger, inden varerne føres ud af Unionens toldområde.

4. Toldmyndighederne kan i stedet for indgivelsen af reeksportmeddelelsen antage indgivelsen af en meddelelse og adgang til oplysningerne i en reeksportmeddelelse i den økonomiske operatørs ►C2 computersystem ◄ .

Artikel 275

Ændring og ugyldiggørelse af reeksportmeddelelsen

1. Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i reeksportmeddelelsen, efter at den er indgivet.

Det er ikke muligt at foretage ændringer, når der er sket et af følgende:

a) Toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav reeksportmeddelelsen, at de agter at undersøge varerne.

b) Toldmyndighederne har fastslået, at en eller flere oplysninger i reeksportmeddelelsen er urigtige eller ufuldstændige.

c) Toldmyndighederne har allerede frigivet varerne til udpassage.

2. Når de varer, for hvilke der er indgivet en reeksportmeddelelse, ikke føres ud af Unionens toldområde, erklærer toldmyndighederne meddelelsen ugyldig i følgende tilfælde:

a) efter ansøgning fra klarereren eller

b) inden for 150 dage, efter at meddelelsen er indgivet.

Artikel 276

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

a) indgivelse af reeksportmeddelelsen som omhandlet i artikel 274

b) ændring af reeksportmeddelelsen i henhold til artikel 275, stk. 1, første afsnit

c) ugyldiggørelse af reeksportmeddelelsen i henhold til artikel 275, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 6

Fritagelse for eksportafgifter

Artikel 277

Fritagelse for eksportafgifter for midlertidigt eksporterede EU-varer

Med forbehold af artikel 259 er EU-varer, som midlertidigt eksporteres fra Unionens toldområde, omfattet af fritagelse for eksportafgifter, forudsat at de reimporteres.

AFSNIT IX

ELEKTRONISKE SYSTEMER, FORENKLING, DELEGATION AF BEFØJELSER, UDVALGSPROCEDURE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Udvikling af elektroniske systemer

Artikel 278

Overgangsforanstaltninger

Andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end ►C2 elektroniske databehandlingsteknikker ◄ som omhandlet i artikel 6, stk. 1, kan anvendes midlertidigt indtil senest den 31. december 2020, hvis de elektroniske systemer, der er nødvendige for anvendelse af kodeksens bestemmelser, endnu ikke er operationelle.

Artikel 279

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 284, som præciserer reglerne for udveksling og lagring af data i den i artikel 278 omhandlede situation.

Artikel 280

Arbejdsprogram

1. For at støtte udviklingen af de elektroniske systemer som omhandlet i artikel 278 og regulere fastsættelsen af overgangsperioder udarbejder Kommissionen senest 1. maj 2014 et arbejdsprogram vedrørende udvikling og indførelse af de elektroniske systemer, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1.

2. Arbejdsprogrammet som omhandlet i stk. 1 indeholder følgende prioriteter:

a) harmoniseret udveksling af oplysninger på grundlag af internationalt anerkendte datamodeller og meddelelsesformater

b) omstrukturering af toldprocesserne og de toldrelaterede processer med henblik på at styrke deres nyttevirkning, effektivitet og sikre en ensartet anvendelse og mindske omkostningerne i forbindelse med efterlevelse heraf, og

c) adgang for de økonomiske operatører til en bred vifte af elektroniske toldtjenester, der sætter dem i stand til at interagere på samme måde med toldmyndighederne i enhver medlemsstat.

3. Arbejdsprogrammet som omhandlet i stk. 1 ajourføres regelmæssigt.

Artikel 281

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter det i artikel 280 omhandlede arbejdsprogram.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

▼C2

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke de i denne artikels stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

▼B

KAPITEL 2

Forenklinger i anvendelsen af toldlovgivningen

Artikel 282

Afprøvninger

Kommissionen kan efter ansøgning give en eller flere medlemsstater tilladelse til i en begrænset periode at afprøve forenklinger i anvendelsen af toldlovgivningen, navnlig når disse er it-relaterede. Afprøvningen berører ikke anvendelsen af toldlovgivningen i de medlemsstater, der ikke deltager i en sådan afprøvning, og evalueres periodisk.

Artikel 283

Tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de i artikel 282 omhandlede afgørelser.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

KAPITEL 3

Delegation af beføjelser og udvalgsprocedure

Artikel 284

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, 7, 10, 20, 24, 31, 36, 40, 62, 65, 75, 88, 99, 106, 115, 122, 126, 131, 142, 151, 156, 160, 164, 168, 175, 180, 183, 186, 196, 206, 212, ►C2 216 ◄ , 221, 224, 231, 235, 253, 265 og 279, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra 30. oktober 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. De i artikel 2, 7, 10, 20, 24, 31, 36, 40, 62, 65, 75, 88, 99, 106, 115, 122, 126, 131, 142, 151, 156, 160, 164, 168, 175, 180, 183, 186, 196, 206, 212, ►C2 216 ◄ , 221, 224, 231, 235, 253, 265 og 279 omhandlede delegationer af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, 7, 10, 20, 24, 31, 36, 40, 62, 65, 75, 88, 99, 106, 115, 122, 126, 131, 142, 151, 156, 160, 164, 168, 175, 180, 183, 186, 196, 206, 212, ►C2 216 ◄ , 221, 224, 231, 235, 253, 265 eller 279 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 285

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 4.

4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

5. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

6. Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, og der henvises til dette stykke, afsluttes denne procedure uden resultat, når udvalgets formandskab inden for fristen for afgivelse af udtalelsen beslutter dette.

KAPITEL 4

Afsluttende bestemmelser

Artikel 286

Ophævelse og ændring af gældende lovgivning

1. Forordning (EF) nr. 450/2008 ophæves.

2. Forordning (EØF) nr. 3925/91, forordning (EØF) nr. 2913/92 og forordning (EF) nr. 1207/2001 ophæves fra den i artikel 288, stk. 2, omhandlede dato.

3. Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses efter sammenligningstabellerne i bilaget.

4. I artikel 3, stk. 1, sjette led, i forordning (EØF) nr. 2913/92 udgår formuleringen "samt Mayotte" fra den 1. januar 2014.

5. Artikel 9, stk. 1, litra a), første led, i forordning (EØF) nr. 2658/87 udgår fra den i artikel 288, stk. 2, omhandlede dato.

Artikel 287

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 288

Anvendelse

1. Artikel 2, 7, 8, 10, 11, 17, 20, 21, 24, 25, 31, 32, 36, 37, 40, 41, 50, 52, 54, 58, 62, 63, 65, 66, 68, 75, 76, 88, 99, 100, 106, 107, 115, 122, 123, 126, 131, 132, 138, 142, 143, 151, 152, 156, 157, 160, 161, 164, 165, 168, 169, 175, 176, 178, 180, 181, 183, 184, 186, 187, 193, 196, 200, 206, 207, 209, 212, 213, 216, 217, 221, 222, 224, 225, 231, 232, 235, 236, 239, 253, 265, 266, 268, 273, 276, 279, 280, 281, 283, 284, 285 og 286 anvendes fra 30. oktober 2013.

▼C1

2. Andre artikler end dem, der er omhandlet i stk. 1, anvendes fra 1. maj 2016.

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 450/2008	Denne forordning
Artikel 1, stk. 1 og 2	Artikel 1, stk. 1 og 2
Artikel 1, stk. 3, første afsnit	Artikel 1, stk. 3
Artikel 1, stk. 3, andet afsnit	Artikel 2
Artikel 2	Artikel 3
Artikel 3	Artikel 4
Artikel 4, nr. 1-8	Artikel 5, nr. 1-8
Artikel 4, nr. 9	Artikel 5, nr. 9 og 10
Artikel 4, nr. 10	Artikel 5, nr. 12
Artikel 4, nr. 11 og 12	Artikel 5, nr. 15 og 16
Artikel 4, nr. 13-17	Artikel 5, nr. 18-22
Artikel 4, nr. 18, litra a), første punktum	Artikel 5, nr. 23, litra a)
Artikel 4, nr. 18, litra a), andet punktum	Artikel 130, stk. 3
Artikel 4, nr. 18, litra b) og c)	Artikel 5, nr. 23, litra b) og c)
Artikel 4, nr. 19-26	Artikel 5, nr. 24-31
Artikel 4, nr. 27-32	Artikel 5, nr. 33-38
Artikel 4, nr. 33	—
Artikel 5, stk. 1, første afsnit	Artikel 6, stk. 1
Artikel 5, stk. 1, andet og tredje afsnit	Artikel 6, stk. 3, og artikel 7, litra b)
Artikel 5, stk. 2	Artikel 6, stk. 2, Artikel 7, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra a)
Artikel 6	Artikel 12
Artikel 7	Artikel 13
Artikel 8	Artikel 14
Artikel 9	Artikel 15
Artikel 10, stk. 1	Artikel 9 og artikel 16, stk. 1
Artikel 10, stk. 2	Artikel 10, 11 og 17
Artikel 11, stk. 1, første og andet afsnit	Artikel 18
Artikel 11, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 18, stk. 2, første afsnit
Artikel 11, stk. 2	Artikel 18, stk. 3
Artikel 11, stk. 3, litra a)	Artikel 18, stk. 2, andet afsnit, og artikel 21
Artikel 11, stk. 3, litra b)	Artikel 21
Artikel 11, stk. 3, litra c)	—
Artikel 12, stk. 1	Artikel 19, stk. 1
Artikel 12, stk. 2, første afsnit	Artikel 19, stk. 2, første afsnit
Artikel 12, stk. 2, andet afsnit	Artikel 19, stk. 2, andet afsnit og artikel 20, litra c)
Artikel 13, stk. 1	Artikel 38, stk. 1
Artikel 13, stk. 2	Artikel 38, stk. 2 og 3
Artikel 13, stk. 3	Artikel 38, stk. 4
Artikel 13, stk. 4	Artikel 38, stk. 5, første pkt.
Artikel 13, stk. 5	—
Artikel 13, stk. 6	Artikel 23, stk. 2
Artikel 14	Artikel 39
Artikel 15, stk. 1, litra a)	Artikel 22, artikel 24, litra a)-g), og artikel 25, litra a) og b)
Artikel 15, stk. 1, litra b)	Artikel 23, stk. 4, litra b), og artikel 24, litra h)
Artikel 15, stk. 1, litra c)	—
Artikel 15, stk. 1, litra d)	Artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 24, litra a)
Artikel 15, stk. 1, litra e)	Artikel 40, litra b)
Artikel 15, stk. 1, litra f)	Artikel 25, litra b)
Artikel 15, stk. 1, litra g)	Artikel 23, stk. 4, litra c), artikel 24, litra h), artikel 28, artikel 31, litra b), og artikel 32
Artikel 15, stk. 1, litra h)	—
Artikel 15, stk. 2	—
Artikel 16, stk. 1	Artikel 22, stk. 1, første og andet afsnit
Artikel 16, stk. 2	Artikel 22, stk. 3, første og andet afsnit
Artikel 16, stk. 3	Artikel 22, stk. 2
Artikel 16, stk. 4, første afsnit	Artikel 22, stk. 6, første afsnit, første punktum
Artikel 16, stk. 4, andet afsnit	Artikel 22, stk. 6, første afsnit, andet punktum, og artikel 22, stk. 7
Artikel 16, stk. 5, litra a)	Artikel 22, stk. 6, andet afsnit og artikel 24, litra g)
Artikel 16, stk. 5, litra b)	Artikel 24, litra f)
Artikel 16, stk. 6	Artikel 23, stk. 3
Artikel 16, stk. 7	Artikel 29
Artikel 17	Artikel 26
Artikel 18, stk. 1-3	Artikel 27
Artikel 18, stk. 4	Artikel 32
Artikel 19, stk. 1	Artikel 28, stk. 1, litra a)
Artikel 19, stk. 2 og 3	Artikel 28, stk. 2 og 3
Artikel 19, stk. 4	Artikel 28, stk. 4, første afsnit, og andet afsnit, første punktum
Artikel 19, stk. 5	Artikel 31, litra a)
Artikel 20, stk. 1-4	Artikel 33
Artikel 20, stk. 5	Artikel 34, stk. 4
Artikel 20, stk. 6, første afsnit	Artikel 34, stk. 5, første punktum
Artikel 20, stk. 6, andet afsnit	Artikel 34, stk. 6
Artikel 20, stk. 7	Artikel 22, 23, 24, 25 og 32
Artikel 20, stk. 8, litra a)	Artikel 34, stk. 1-3
Artikel 20, stk. 8, litra b)	Artikel 34, stk. 9, og artikel 34, stk. 1, litra a)
Artikel 20, stk. 8, litra c)	Artikel 34, stk. 11, og artikel 37, stk. 2
Artikel 20, stk. 9	Artikel 35, artikel 36, litra b), og artikel 37, stk. 1, litra c) og d)
Artikel 21	Artikel 42
Artikel 22	Artikel 43
Artikel 23	Artikel 44
Artikel 24, stk. 1 og 2	Artikel 45, stk. 1 og 2
Artikel 24, stk. 3, første afsnit	Artikel 45, stk. 3
Artikel 24, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 25, stk. 1	Artikel 46, stk. 1
Artikel 25, stk. 2, første afsnit	Artikel 46, stk. 2
Artikel 25, stk. 2, andet og tredje afsnit	Artikel 46, stk. 3
Artikel 25, stk. 3	Artikel 46, stk. 4-8, og artikel 50
Artikel 26	Artikel 47
Artikel 27	Artikel 48
Artikel 28, stk. 1 og 2	Artikel 49
Artikel 28, stk. 3	Artikel 50, stk. 2
Artikel 29	Artikel 51
Artikel 30, stk. 1	Artikel 52
Artikel 30, stk. 2	—
Artikel 31, stk. 1	Artikel 53, stk. 1
Artikel 31, stk. 2	Artikel 53, stk. 3
Artikel 31, stk. 3	Artikel 54
Artikel 32	Artikel 55
Artikel 33, stk. 1-4	Artikel 56, stk. 1-4
Artikel 33, stk. 5	Artikel 56, stk. 5 og artikel 58, stk. 1
Artikel 34	Artikel 57, stk. 1, stk. 2 og 3
Artikel 35	Artikel 59
Artikel 36	Artikel 60
Artikel 37	Artikel 61
Artikel 38	Artikel 62, 63, 67 og 68
Artikel 39, stk. 1 og 2	Artikel 64, stk. 1 og 2
Artikel 39, stk. 3	Artikel 64, stk. 3, første afsnit
Artikel 39, stk. 4 og 5	Artikel 64, stk. 4 og 5
Artikel 39, stk. 6	Artikel 64, stk. 3, andet afsnit, artikel 64, stk. 6, og artikel 63-68
Artikel 40	Artikel 69
Artikel 41	Artikel 70
Artikel 42, stk. 1	Artikel 74, stk. 1
Artikel 42, stk. 2	Artikel 74, stk. 2, litra a)-c), og litra d), indledning
Artikel 42, stk. 3	Artikel 74, stk. 3
Artikel 43, litra a)	Artikel 71, 72 og artikel 76, litra a)
Artikel 43, litra b)	Artikel 74, stk. 2, litra d), nr. i), ii), og iii)
Artikel 43, litra c)	—
Artikel 43, litra d)	Artikel 73 og 75 samt artikel 76, litra b) og c)
Artikel 44	Artikel 77
Artikel 45	Artikel 78
Artikel 46	Artikel 79
Artikel 47	Artikel 80
Artikel 48	Artikel 81
Artikel 49	Artikel 82
Artikel 50	Artikel 83
Artikel 51	Artikel 84
Artikel 52	Artikel 85
Artikel 53, stk. 1-3	Artikel 86, stk. 1-3
Artikel 53, stk. 4	Artikel 86, stk. 6
Artikel 54, litra a) og b)	Artikel 86, stk. 5, og artikel 88, litra a)
Artikel 54, litra c)	Artikel 86, stk. 4, og artikel 88, litra b)
Artikel 55, stk. 1	Artikel 87, stk. 1
Artikel 55, stk. 2, første afsnit	Artikel 87, stk. 2
Artikel 55, stk. 2, andet afsnit	Artikel 88, litra c)
Artikel 55, stk. 3 og 4)	Artikel 87, stk. 3 og 4
Artikel 56, stk. 1-5	Artikel 89, stk. 1-5
Artikel 56, stk. 6	Artikel 89, stk. 7
Artikel 56, stk. 7	Artikel 89, stk. 9
Artikel 56, stk. 8	Artikel 89, stk. 2, andet afsnit
Artikel 56, stk. 9, første led	Artikel 100, stk. 1, litra b)
Artikel 56, stk. 9, andet led	Artikel 89, stk. 8, og artikel 99, litra b)
Artikel 56, stk. 9, tredje led	Artikel 89, stk. 2, andet afsnit
Artikel 57, stk. 1 og 2	Artikel 90
Artikel 57, stk. 3	Artikel 100, stk. 1, litra a)
Artikel 58, første afsnit	Artikel 91
Artikel 58, andet afsnit	—
Artikel 59, stk. 1, første afsnit	Artikel 100, stk. 1
Artikel 59, stk. 1, andet afsnit	Artikel 99, litra b)
Artikel 59, stk. 2	Artikel 92, stk. 2
Artikel 60	Artikel 93
Artikel 61	Artikel 94
Artikel 62, stk. 1 og 2	Artikel 95, stk. 1 og 2
Artikel 62, stk. 3	Artikel 22, artikel 24, litra a)-g), artikel 25, litra a) og b), og artikel 99, litra c)
Artikel 63, stk. 1 og 2	—
Artikel 63, stk. 3, litra a)	—
Artikel 63, stk. 3, litra b)	Artikel 96, stk. 1, litra a), artikel 96, stk. 2, artikel 100, stk. 1, litra c), og artikel 100, stk. 2
Artikel 63, stk. 3, litra c)	Artikel 96, stk. 1, litra b), artikel 96, stk. 2, artikel 100, stk. 1, litra c), og artikel 100, stk. 2
Artikel 64	Artikel 97
Artikel 65, stk. 1 og 2	Artikel 98
Artikel 65, stk. 3	Artikel 99, litra d), og artikel 100, stk. 1, litra b)
Artikel 66	Artikel 101, stk. 1 og 2)
Artikel 67, stk. 1, første og andet afsnit	Artikel 102, stk. 1
Artikel 67, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 106
Artikel 67, stk. 2 og 3	Artikel 102, stk. 2 og 3, første afsnit
Artikel 68, stk. 1 og 2	Artikel 103, stk. 1 og 2
Artikel 68, stk. 3	Artikel 103, stk. 3, litra a)
Artikel 68, stk. 4	Artikel 103, stk. 4
Artikel 69	Artikel 104
Artikel 70	Artikel 105, stk. 1-5
Artikel 71	Artikel 105, stk. 6
Artikel 72, stk. 1 og 2	Artikel 108, stk. 1 og 2
Artikel 72, stk. 3	Artikel 108, stk. 3, og artikel 115
Artikel 73	Artikel 109
Artikel 74	Artikel 110
Artikel 75	Artikel 111
Artikel 76	—
Artikel 77, stk. 1, første afsnit	Artikel 112, stk. 1
Artikel 77, stk. 1, andet og tredje afsnit	Artikel 112, stk. 2
Artikel 77, stk. 2	Artikel 112, stk. 3
Artikel 77, stk. 3	Artikel 112, stk. 4
Artikel 78, stk. 1, første afsnit	Artikel 113
Artikel 78, stk. 1, andet afsnit	Artikel 99, litra d), og artikel 100, stk. 1, litra b)
Artikel 78, stk. 2-4	Artikel 114, stk. 1-3
Artikel 78, stk. 5	Artikel 114, stk. 4
Artikel 79, stk. 1	Artikel 116, stk. 1
Artikel 79, stk. 2-5	Artikel 116, stk. 4-7
Artikel 80	Artikel 117, stk. 1
Artikel 81, stk. 1 og 2	Artikel 118, stk. 1 og 2
Artikel 81, stk. 3	Artikel 118, stk. 3
Artikel 82, stk. 1	Artikel 119, stk. 1
Artikel 82, stk. 2	Artikel 119, stk. 3
Artikel 83	Artikel 120, stk. 1
Artikel 84, stk. 1	Artikel 121, stk. 1
Artikel 84, stk. 2	Artikel 121, stk. 3
Artikel 85, første punktum	Artikel 116, stk. 2, artikel 117, stk. 2, artikel 118, stk. 3, artikel 119, stk. 2, artikel 120, stk. 2, Artikel 121, stk. 2, og artikel 123, stk. 1
Artikel 85, andet punktum	Artikel 106, stk. 3, artikel 122 og artikel 123, stk. 2
Artikel 86, stk. 1, indledningen	Artikel 124, stk. 1, indledningen og litra a)
Artikel 86, stk. 1, litra a)-c)	Artikel 124, stk. 1, litra b)-d)
Artikel 86, stk. 1, litra d) og e)	Artikel 124, stk. 1, litra e)
Artikel 86, stk. 1, litra f)-k)	Artikel 124, stk. 1, litra f)-k)
Artikel 86, stk. 2 og 3	Artikel 124, stk. 2 og 3
Artikel 86, stk. 4-6	Artikel 124, stk. 5-7
Artikel 86, stk. 7	Artikel 126
Artikel 87, stk. 1	Artikel 127, stk. 1 og stk. 2, litra a)
Artikel 87, stk. 2, første afsnit	Artikel 127, stk. 3, første afsnit
Artikel 87, stk. 2, andet afsnit	Artikel 127, stk. 8
Artikel 87, stk. 3, første afsnit, litra a)	Artikel 127, stk. 2, litra b), og artikel 131, litra a)
Artikel 87, stk. 3, første afsnit, litra b) og c)	Artikel 131, litra b)
Artikel 87, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 88, stk. 1, første afsnit, første punktum	Artikel 6, stk. 1
Artikel 88, stk. 1, første afsnit, andet punktum	Artikel 127, stk. 7
Artikel 88, stk. 1, andet afsnit	Artikel 6, stk. 2
Artikel 88, stk. 2	Artikel 127, stk. 4, første afsnit
Artikel 88, stk. 3	Artikel 127, stk. 4, andet afsnit, og artikel 127, stk. 6
Artikel 88, stk. 4, første afsnit	Artikel 133, stk. 1, første afsnit
Artikel 88, stk. 4, andet og tredje afsnit	Artikel 6, stk. 2, og artikel 7, litra a)
Artikel 89, stk. 1	Artikel 129, stk. 1
Artikel 89, stk. 2	—
Artikel 90	Artikel 130, stk. 1
Artikel 91	Artikel 134
Artikel 92, stk. 1, første afsnit	Artikel 135, stk. 1
Artikel 92, stk. 1, andet afsnit	Artikel 135, stk. 2
Artikel 92, stk. 1, tredje afsnit	—
Artikel 92, stk. 2-5	Artikel 135, stk. 3-6
Artikel 93, stk. 1	Artikel 136
Artikel 93, stk. 2	—
Artikel 94	Artikel 137
Artikel 95, stk. 1	Artikel 139, stk. 1
Artikel 95, stk. 2 og 3	Artikel 139, stk. 3 og 4
Artikel 95, stk. 4	Artikel 139, stk. 6
Artikel 96, stk. 1 og 2	Artikel 140
Artikel 96, stk. 3	Artikel 139, stk. 7
Artikel 97, stk. 1	Artikel 149
Artikel 97, stk. 2	Artikel 150
Artikel 98, stk. 1	Artikel 144
Artikel 98, stk. 2	Artikel 139, stk. 5
Artikel 99	Artikel 141, stk. 1
Artikel 100	Artikel 141, stk. 2
Artikel 101, stk. 1	Artikel 153, stk. 1
Artikel 101, stk. 2, litra a)	Artikel 153, stk. 2, og artikel 156, litra a)
Artikel 101, stk. 2, litra b)	Artikel 156, litra b), og artikel 157
Artikel 101, stk. 2, litra c)	Artikel 153, stk. 3, og artikel 156, litra c)
Artikel 102	Artikel 158
Artikel 103	Artikel 155, stk. 2, og artikel 156, litra d)
Artikel 104, stk. 1	Artikel 158, stk. 1
Artikel 104, stk. 2	Artikel 158, stk. 3
Artikel 105, stk. 1	Artikel 159, stk. 1 og 2
Artikel 105, stk. 2, litra a) og b)	Artikel 159, stk. 3, og artikel 161, litra a)
Artikel 105, stk. 2, litra c)	Artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 25, litra c)
Artikel 106, stk. 1, første afsnit, første punktum	Artikel 179, stk. 1, første afsnit
Artikel 106, stk. 1, første afsnit, andet punktum	—
Artikel 106, stk. 2	Artikel 179, stk. 3 og 6
Artikel 106, stk. 3	Artikel 179, stk. 5
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra a)	Artikel 22, artikel 24, litra a)-g), og artikel 25, litra a) og b)
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra b)	Artikel 23 stk. 4, litra a), og artikel 24, litra h)
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra c)	Artikel 179, stk. 1, andet afsnit, artikel 179, stk. 2, og artikel 180
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra d)	Artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 24 litra a)
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra e)	Artikel 25, litra b)
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra f)	Artikel 23, stk. 4, litra b), artikel 24, litra h), artikel 28, artikel 31, litra b), og artikel 32
Artikel 106, stk. 4, første afsnit, litra g) og h)	Artikel 181
Artikel 106, stk. 4, andet afsnit	—
Artikel 107, stk. 1, første punktum	Artikel 6, stk. 1
Artikel 107, stk. 1, andet punktum	Artikel 182, stk. 1
Artikel 107, stk. 2	Artikel 158, stk. 2
Artikel 107, stk. 3	Artikel 160, artikel 161, litra b), artikel 182, stk. 2-4, artikel 183 og artikel 184
Artikel 108, stk. 1, første afsnit, første punktum	Artikel 162
Artikel 108, stk. 1, første afsnit, andet og tredje punktum	Artikel 170, stk. 4
Artikel 108, stk. 1, andet afsnit	Artikel 6, stk. 2, artikel 7, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra a)
Artikel 108, stk. 2	Artikel 163, stk. 1 og 2
Artikel 108, stk. 3, første afsnit	Artikel 6, stk. 1
Artikel 108, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 108, stk. 4	Artikel 163, stk. 3, artikel 164 og artikel 165, litra b)
Artikel 109, stk. 1	Artikel 166, stk. 1
Artikel 109, stk. 2	Artikel 166, stk. 2, og artikel 168, litra a)
Artikel 109, stk. 3	Artikel 6, stk. 2, artikel 7, litra a), artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 165, litra a)
Artikel 110, stk. 1, første afsnit	Artikel 167, stk. 1, første afsnit
Artikel 110, stk. 1, andet afsnit	Artikel 167, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 110, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 167, stk. 2 og 2a, og artikel 168, litra d)
Artikel 110, stk. 2 og 3	Artikel 167, stk. 3 og 4
Artikel 111, stk. 1	Artikel 170, stk. 1
Artikel 111, stk. 2, første punktum	Artikel 170, stk. 2
Artikel 111, stk. 2, andet punktum	Artikel 170, stk. 3, litra a) og b)
Artikel 111, stk. 3	Artikel 170, stk. 3, litra c)
Artikel 112, stk. 1, første afsnit	Artikel 172, stk. 1
Artikel 112, stk. 1, andet afsnit, første punktum	Artikel 182, stk. 2
Artikel 112, stk. 1, andet afsnit, andet punktum	Artikel 182, stk. 3
Artikel 112, stk. 2	—
Artikel 112, stk. 3	Artikel 172, stk. 2
Artikel 112, stk. 4	Artikel 176, litra b)
Artikel 113, stk. 1 og 2	Artikel 173, stk. 1 og 2
Artikel 113, stk. 3	Artikel 173, stk. 3, og artikel 176, litra c)
Artikel 114, stk. 1	Artikel 174, stk. 1
Artikel 114, stk. 2, første afsnit	Artikel 174, stk. 2
Artikel 114, stk. 2, andet afsnit	Artikel 175
Artikel 115, stk. 1	Artikel 177, stk. 1
Artikel 115, stk. 2	Artikel 177, stk. 2, og artikel 178
Artikel 116, stk. 1	Artikel 185, stk. 1
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra a)	Artikel 22, artikel 24, litra a)-b), og artikel 25, litra a) og b)
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra b)	Artikel 23, stk. 4, litra a), artikel 23, stk. 5, artikel 24, litra h), og artikel 25, litra c)
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra c) og d)	Artikel 185, stk. 2, og artikel 186, litra a)
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra e)	Artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 24, litra a)
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra f)	Artikel 25, litra b)
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra g)	Artikel 23, stk. 4, litra b), artikel 24, litra h), artikel 28, artikel 31, litra b), og artikel 32
Artikel 116, stk. 2, første afsnit, litra h) og i)	Artikel 186, litra b), og artikel 187
Artikel 116, stk. 2, andet afsnit	—
Artikel 117	Artikel 188
Artikel 118	Artikel 189
Artikel 119, stk. 1 og 2	Artikel 190
Artikel 119, stk. 3	Artikel 193
Artikel 120	Artikel 191
Artikel 121	Artikel 192
Artikel 122	Artikel 193
Artikel 123, stk. 1 og 2	Artikel 194
Artikel 123, stk. 3	Artikel 179, stk. 4
Artikel 124, stk. 1	Artikel 195, stk. 1
Artikel 124, stk. 2	Artikel 195, stk. 2 og 3, og artikel 166
Artikel 125	Artikel 197
Artikel 126, stk. 1	Artikel 198, stk. 1
Artikel 126, stk. 2	Artikel 198, stk. 2, første afsnit, første punktum
Artikel 127, stk. 1	Artikel 199
Artikel 127, stk. 2	Artikel 198, stk. 3, litra d)
Artikel 128	Artikel 198, stk. 2, første afsnit, andet punktum, artikel 198, stk. 2, andet afsnit, artikel 198, stk. 3, litra a)-c), og artikel 200
Artikel 129	Artikel 201
Artikel 130, stk. 1	Artikel 203, stk. 1, første afsnit
Artikel 130, stk. 2-5	Artikel 203, stk. 2-5
Artikel 131, litra a)	—
Artikel 131, litra b)	Artikel 204
Artikel 132	Artikel 205
Artikel 133	Artikel 208, stk. 1
Artikel 134	Artikel 202, artikel 203 stk. 1, andet afsnit, artikel 203, stk. 6, artikel 206, artikel 207 og artikel 209
Artikel 135	Artikel 210
Artikel 136, stk. 1	Artikel 211, stk. 1
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra a)	Artikel 22, artikel 24, litra a)-g), og artikel 25, litra a) og b)
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra b)	Artikel 23, stk. 4, litra a), og artikel 24, litra h)
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra c)	Artikel 212, litra a)
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra d)	Artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 24, litra a)
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra e)	Artikel 25, litra b)
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra f)	Artikel 23, stk. 4, litra b), artikel 24, litra c), artikel 28, artikel 31, litra b), og artikel 32
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra g)	—
Artikel 136, stk. 2, første afsnit, litra h)	—
Artikel 136, stk. 2, andet afsnit	—
Artikel 136, stk. 3, første afsnit, litra a)	Artikel 211, stk. 3, første afsnit, litra a)
Artikel 136, stk. 3, første afsnit, litra b)	Artikel 211, stk. 3, første afsnit, litra b) og c)
Artikel 136, stk. 3, første afsnit, litra c)	Artikel 211, stk. 3, første afsnit, litra d)
Artikel 136, stk. 3, andet afsnit	Artikel 212, litra b)
Artikel 136, stk. 4, første afsnit	Artikel 211, stk. 4
Artikel 136, stk. 4, andet afsnit	Artikel 211, stk. 5
Artikel 136, stk. 4, tredje afsnit	Artikel 211, stk. 6
Artikel 136, stk. 4, fjerde afsnit, litra a) og b)	Artikel 213
Artikel 136, stk. 4, fjerde afsnit, litra c)	Artikel 212, litra c)
Artikel 136, stk. 5	Artikel 23, stk. 2
Artikel 137, stk. 1	Artikel 214, stk. 1
Artikel 137, stk. 2	Artikel 214, stk. 2, og artikel 7, litra c)
Artikel 138	Artikel 215, stk. 1-3
Artikel 139	Artikel 218
Artikel 140, stk. 1	Artikel 219
Artikel 140, stk. 2	Artikel 221, litra a), og artikel 222, litra b)
Artikel 141	Artikel 220
Artikel 142, stk. 1, første, andet og tredje afsnit	Artikel 223, stk. 1
Artikel 142, stk. 1, fjerde afsnit	Artikel 224, litra a)
Artikel 142, stk. 2, første afsnit, litra a)	Artikel 223, stk. 2, første afsnit, litra a)
Artikel 142, stk. 2, første afsnit, litra b) og c)	Artikel 223, stk. 2, første afsnit, litra c) og d)
Artikel 142, stk. 2, andet afsnit	Artikel 223, stk. 2, første afsnit, litra b), og artikel 224, litra c)
Artikel 142, stk. 3, første afsnit	Artikel 223, stk. 3
Artikel 142, stk. 3, andet afsnit	Artikel 224, litra d)
Artikel 142, stk. 4	Artikel 223, stk. 4
Artikel 143	Artikel 211, stk. 2, artikel 216, artikel 217, artikel 221, litra b), artikel 222, litra b), artikel 224, litra b), artikel 225, artikel 228, artikel 229, artikel 230, artikel 231, litra b), artikel 232, artikel 233, stk. 4, artikel 235, artikel 236, artikel 243, stk. 2, artikel 251, stk. 4, artikel 254, stk. 2, 3 6 og 7, og artikel 257, stk. 4
Artikel 144, stk. 1	Artikel 226, stk. 1
Artikel 144, stk. 2	Artikel 226, stk. 2, og artikel 231, litra a)
Artikel 144, stk. 3	Artikel 226, stk. 3
Artikel 144, stk. 4	—
Artikel 145, stk. 1 og 2	Artikel 227
Artikel 145, stk. 3, første afsnit	Artikel 155, stk. 1
Artikel 145, stk. 3, andet afsnit	Artikel 157
Artikel 146	Artikel 233, stk. 1-3
Artikel 147	Artikel 234
Artikel 148, stk. 1	Artikel 237, stk. 1
Artikel 148, stk. 2, første afsnit	Artikel 237, stk. 2
Artikel 148, stk. 2, andet afsnit	Artikel 237, stk. 3, og artikel 239
Artikel 149	Artikel 242
Artikel 150, stk. 1	Artikel 238, stk. 1
Artikel 150, stk. 2, litra a)	—
Artikel 150, stk. 2, litra b)	Artikel 238, stk. 2
Artikel 150, stk. 3	—
Artikel 151, stk. 1, første afsnit	Artikel 144
Artikel 151, stk. 1, andet afsnit	Artikel 145, stk. 3
Artikel 151, stk. 2	Artikel 145, stk. 5 og 11
Artikel 151, stk. 3	—
Artikel 151, stk. 4	Artikel 147, stk. 4
Artikel 151, stk. 5	Artikel 145, stk. 1, 2, 4 og 6-10, artikel 146, artikel 147, stk. 3 og 4, og artikel 148 og 151
Artikel 152	Artikel 147, stk. 1 og 2
Artikel 153	Artikel 240
Artikel 154, stk. 1, litra a)	Artikel 237, stk. 3, første punktum
Artikel 154, stk. 1, litra b)	Artikel 241, stk. 1
Artikel 154, stk. 2	Artikel 237, stk. 3, andet punktum, og artikel 241, stk. 2
Artikel 155, stk. 1	Artikel 243, stk. 1
Artikel 155, stk. 2 og 3	Artikel 243, stk. 3 og 4
Artikel 156	Artikel 244
Artikel 157	Artikel 245
Artikel 158	Artikel 246
Artikel 159	Artikel 247
Artikel 160	Artikel 248
Artikel 161	Artikel 249
Artikel 162	Artikel 250
Artikel 163	Artikel 251, stk. 1-3
Artikel 164, stk. 1	Artikel 253
Artikel 164, stk. 2	—
Artikel 165	Artikel 252
Artikel 166, stk. 1	Artikel 254, stk. 1
Artikel 166, stk. 2 og 3	Artikel 254, stk. 4 og 5
Artikel 167	Artikel 255
Artikel 168	Artikel 256
Artikel 169	Artikel 257, stk. 1-3
Artikel 170	Artikel 258
Artikel 171, stk. 1 og 2	Artikel 259, stk. 1 og 2
Artikel 171, stk. 3	Artikel 86, stk. 5
Artikel 171, stk. 4	Artikel 259, stk. 3
Artikel 172	Artikel 260
Artikel 173	Artikel 261
Artikel 174	Artikel 262
Artikel 175, stk. 1, første afsnit	Artikel 263, stk. 1 og 3
Artikel 175, stk. 1, andet afsnit	Artikel 263, stk. 2, litra a)
Artikel 175, stk. 2 og 3	Artikel 263, stk. 3 og 4
Artikel 176, stk. 1, litra a) og b)	Artikel 263, stk. 2, litra b), og artikel 265, litra b)
Artikel 176, stk. 1, litra c) og d)	Artikel 265, litra b)
Artikel 176, stk. 1, litra e)	Artikel 161, litra a)
Artikel 176, stk. 2	—
Artikel 177, stk. 1 og 2	Artikel 267, stk. 1 og 3
Artikel 177, stk. 3	Artikel 267, stk. 2
Artikel 177, stk. 4	Artikel 267, stk. 3
Artikel 177, stk. 5	Artikel 268
Artikel 178, stk. 1	Artikel 269, stk. 1
Artikel 178, stk. 2, litra a)	Artikel 269, stk. 2, litra a) og b)
Artikel 178, stk. 2, litra b)	Artikel 269, stk. 2, litra d) og e)
Artikel 178, stk. 3	Artikel 269, stk. 3
Artikel 179	Artikel 270
Artikel 180, stk. 1	Artikel 271, stk. 1, første afsnit
Artikel 180, stk. 2, første punktum	Artikel 6, stk. 1
Artikel 180, stk. 2, andet punktum	Artikel 271, stk. 3
Artikel 180, stk. 3, første afsnit	Artikel 6, stk. 2
Artikel 180, stk. 3, andet afsnit	Artikel 271, stk. 4
Artikel 180, stk. 4	Artikel 271, stk. 2
Artikel 181, stk. 1 og 2	Artikel 272, stk. 1
Artikel 181, stk. 2 og 3	—
Artikel 182, stk. 1	Artikel 277
Artikel 182, stk. 2	—
Artikel 183, stk. 1	Artikel 16, stk. 1, og artikel 17
Artikel 183, stk. 2, litra a) og b)	—
Artikel 183, stk. 2, litra c)	Artikel 280og 283
Artikel 184	Artikel 285
Artikel 185	—
Artikel 186	Artikel 286, stk. 2 og 3
Artikel 187	Artikel 287
Artikel 188, stk. 1	Artikel 288, stk. 1
Artikel 188, stk. 2	Artikel 288, stk. 2
Artikel 188, stk. 3	Artikel 288, stk. 1

( 1 ) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

( 2 ) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

( 3 ) EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23.

( 4 ) EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23.

( 5 ) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

Top

Choose the experimental features you want to try