Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Statsstøtte - Kommissionens undersøgelse - Kommissionens skøn - mulighed for at fastsætte retningslinjer - domstolskontrol - rækkevidde

(Art. 87, stk. 2 og 3, EF)

2. Statsstøtte - forbud - undtagelser - støtte, der kan anses for forenelig med fællesmarkedet - støtte til udvikling af visse områder - undtagelsestilfælde

[Art. 87, stk. 3, litra a), EF]

3. Statsstøtte - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - konkurrencebegrænsning - skøn

(Art. 87 EF)

4. Statsstøtte - kommissionsbeslutning om en støtteordnings uforenelighed med fællesmarkedet - begrundelsespligt - nødvendige angivelser

(Art. 87 EF og 253 EF)

5. Statsstøtte - kommissionsbeslutning om en støttes uforenelighed med fællesmarkedet og om anordning af dens ophævelse - den heraf følgende tilbagesøgningsforpligtelse - genoprettelse af den oprindelige situation - Kommissionens skønsbeføjelser - manglende tilbagebetaling - berettigelse - særlige omstændigheder - arbejdsretlig mekanisme - udelukket

(Art. 88, stk. 2, første afsnit, EF)

6. Statsstøtte - støtteforanstaltninger - gennemførelse heraf inden Kommissionens endelige beslutning - Kommissionens beslutning om at kræve tilbagebetaling af støtten - begrundelsespligt - rækkevidde

(Art. 88, stk. 3, EF)

Sammendrag

1. De betingelser, som en statsstøtteforanstaltning skal opfylde for at være forenelig med fællesmarkedet, er defineret ved de undtagelser, som er fastsat i artikel 87, stk. 2 og 3, EF. Kommissionen kan i denne forbindelse pålægge sig selv retningslinjer for udøvelsen af sit skøn ved retsakter såsom retningslinjerne, for så vidt som disse retsakter indeholder vejledende regler om den praksis, som denne institution vil følge, og hvis ikke de indebærer en afvigelse fra traktatbestemmelserne. Det følger heraf, at selv om det er korrekt, at disse vejledende bestemmelser, der fastlægger de retningslinjer, Kommissionen påtænker at følge, medvirker til at sikre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og retssikkerheden i dens handlinger, er de ikke bindende for Domstolen. De kan imidlertid udgøre et nyttigt referencegrundlag.

( jf. præmis 52 )

2. Anvendelsen af ordene »usædvanlig« og »alvorlig« i undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), EF viser, at denne bestemmelse kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget dårlig i forhold til Fællesskabet som helhed.

Det følger heraf, at støtte til jobbevarelse, der er beslægtet med driftsstøtte, i princippet er forbudt og alene kan tillades i undtagelsestilfælde og til regioner, der opfylder visse bestemte kriterier. Sådan støtte skal ligeledes være degressiv og tidsbegrænset.

( jf. præmis 77 og 78 )

3. Når en støtte, som ydes af en stat, styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for Fællesskabet, må det antages, at denne samhandel påvirkes af støtten. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt, at den støttede virksomhed selv deltager i udførslerne. Når en medlemsstat yder støtte til en virksomhed, kan den indenlandske produktion derved blive opretholdt eller forøget med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlemsstater, for at eksportere deres produkter til denne medlemsstats marked herved bliver formindskede.

Ligeledes, når en medlemsstat yder støtte til virksomheder, der driver virksomhed inden for servicesektoren eller med distribution, er det ikke nødvendigt, at de støttemodtagende virksomheder selv udøver deres virksomhed uden for den pågældende medlemsstat, for at støtten påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, især når det drejer sig om virksomheder, der er etableret tæt ved grænsen mellem to medlemsstater.

Den omstændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beskeden størrelse, udelukker ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket.

( jf. præmis 84-86 )

4. Kommissionen kan i begrundelsen for, at et støtteprogram er foreneligt med fællesmarkedet, begrænse sig til at undersøge det pågældende programs kendetegn for i begrundelsen til sin beslutning at bedømme, om programmet på grund af dets betingelser sikrer støttemodtagerne en mærkbar fordel i forhold til deres konkurrenter og er egnet til i det væsentlige at støtte de virksomheder, der deltager i samhandelen mellem medlemsstaterne.

( jf. præmis 89 )

5. Ophævelsen af en ulovlig statsstøtte ved tilbagesøgning er den logiske følge af, at støtten er fundet ulovlig, og en medlemsstats forpligtelse til at ophæve en støtte, som Kommissionen har fundet uforenelig med fællesmarkedet, har til formål at genoprette den oprindelige situation.

Ved denne tilbagebetaling af støtten mister støttemodtageren den fordel, der var opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte genoprettes. Det fremgår også af dette formål med tilbagebetalingen, at Kommissionen normalt ikke, bortset fra usædvanlige omstændigheder, kan undlade at udøve den skønsbeføjelse, som tilkommer den efter Domstolens praksis, når Kommissionen anmoder medlemsstaten om at tilbagesøge den ulovligt ydede støtte, eftersom Kommissionen alene herved genopretter den oprindelige situation.

Ligesom den omstændighed, at statslige interventioner har et socialt formål, ikke uden videre kan medføre, at de falder uden for begrebet statsstøtte, udgør argumentet om, at der er tale om »en arbejdsretlig mekanisme«, ikke i denne forbindelse en særlig omstændighed, der kan begrunde, at der ikke skal ske tilbagebetaling.

( jf. præmis 98, 99 og 101 )

6. Når en påtænkt støtte på statsstøtteområdet allerede er blevet udbetalt i strid med artikel 88, stk. 3, EF, er Kommissionen, som har beføjelse til at pålægge de nationale myndigheder at tilbagesøge støtten, ikke forpligtet til at anføre en særlig begrundelse for retten til at udøve denne beføjelse.

( jf. præmis 106 )