Sag T-193/22

OT

mod

Rådet for Den Europæiske Union

Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 15. november 2023

»Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne – begrebet »fremtrædende erhvervsperson« – artikel 2, stk. 1, litra g), i afgørelse 2014/145/FUSP – ulovlighedsindsigelse – begrundelsespligt – urigtigt skøn – ret til at blive hørt – ejendomsret – frihed til at oprette og drive egen virksomhed – proportionalitet – magtfordrejning«

1. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler tilhørende personer, der er ansvarlige for, støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet eller uafhængighed, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – omfanget af prøvelsen

   (Art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; Rådets afgørelse (FUSP) 2022/429; Rådets forordning 2022/427 og 2022/1529)

   (jf. præmis 34)

2. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – omfanget af prøvelsen – prøvelse begrænset til de almindelige regler – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger

   (Rådets forordning nr. 269/2014, art. 2 og art. 3, stk. 1)

   (jf. præmis 35)

3. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler tilhørende fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – Rådets manglende vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for erhvervsfolk, der ikke er russiske statsborgere – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

   (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

   (jf. præmis 38-40)

4. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – aktiv materiel eller finansiel støtte ydet til russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af det østlige Ukraine – fordel draget af disse beslutningstagere – begreb – nødvendighed af at fastslå en forbindelse mellem de opnåede fordele og annekteringen af Krim eller destabiliseringen af det østlige Ukraine – foreligger ikke – overholdelse af retssikkerhedsprincippet, der kræver, at retsreglerne skal være klare, præcise og forudsigelige i deres retsvirkninger

   [Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 3, stk. 1, litra d), forordning 2022/427 og 2022/1529]

   (jf. præmis 42-44)

5. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler tilhørende fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – domstolsprøvelse af lovligheden – foranstaltninger, der er tilstrækkeligt klare og præcise – hensigtsmæssig karakter af restriktive foranstaltninger – restriktive foranstaltninger, der forfølger et lovligt formål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – overholdelse af retssikkerhedsprincippet, der kræver, at retsreglerne skal være klare, præcise og forudsigelige i deres retsvirkninger

   [Art. 21, stk. 2, litra c), TEU; Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 3, stk. 1, litra g), forordning 2022/427 og 2022/1529]

   (jf. præmis 45-51, 56 og 58)

6. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – forpligtelse til i begrundelsen at identificere de specifikke og konkrete oplysninger, der begrunder den nævnte foranstaltning – afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt

   (Art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

   (jf. præmis 63-68 og 75)

7. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger – pligt til at meddele de individuelle og specifikke grunde til de trufne afgørelser – retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – begrænsninger – betingelser

   (Art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

   (jf. præmis 79-82)

8. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Ukraine – pligt til at meddele de individuelle og specifikke grunde til de trufne afgørelser – rækkevidde – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i EU-Tidende – lovlighed – betingelser – umuligt for Rådet at foretage en underretning

   (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530, art. 3, stk. 2; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 14, stk. 2, forordning 2022/427 og 2022/1529)

   (jf. præmis 87-92)

9. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler tilhørende fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde – ulovligheden af retsakten betinget af beviset for en eventuel proceduremæssig betydning af tilsidesættelsen af nævnte pligt

   [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529]

   (jf. præmis 93)

10. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – ret til en formel forudgående høring – foreligger ikke – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke

    (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

    (jf. præmis 97-99)

11. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – ret til forsvar – efterfølgende afgørelse om opretholdelse af sagsøgerens navn på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – ingen ny begrundelse – Rådets forpligtelse til at meddele den pågældende de nye forhold, som er blevet taget i betragtning i forbindelse med den regelmæssige fornyede gennemgang af de restriktive foranstaltninger – meddelelse af de nye forhold til den pågældende med henblik på at give denne mulighed for at fremsætte bemærkninger

    (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014 og 2022/1529)

    (jf. præmis 101 og 102)

12. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler tilhørende fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – ret til forsvar – efterfølgende afgørelse, hvorved sagsøgerens navn opretholdes på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – ingen ny begrundelse – ingen nye forhold, der lægges den pågældende til last – meddelelse om forhold, der ligger til last – foreligger ikke – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke

    (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014 og 2022/1529)

    (jf. præmis 103-106)

13. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – omfanget af prøvelsen – opførelse af sagsøgeren på listen i bilaget til den anfægtede afgørelse som følge af den pågældendes egenskab af fremtrædende erhvervskvinde eller ‑mand, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering – offentligt tilgængelige dokumenter – formaliteten

    (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

    (jf. præmis 115-120)

14. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – omfanget af prøvelsen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – den kompetente EU-myndigheds forpligtelse til i tilfælde af anfægtelse at godtgøre grundlaget for den begrundelse, der foreholdes de berørte personer eller enheder – urigtigt skøn – foreligger ikke

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

    (jf. præmis 122-124, 147, 149-151, 155, 157 og 160)

15. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – begreb – nødvendighed af at fastslå en forbindelse mellem de opnåede fordele og annekteringen af Krim eller destabiliseringen af det østlige Ukraine – foreligger ikke

    [Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 3, stk. 1, litra g), forordning 2022/427 og 2022/1529]

    (jf. præmis 138-145)

16. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler tilhørende fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – Rådets undladelse af at vedtage foranstaltninger til indefrysning over for andre personer, der befinder sig i samme situation – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

    [Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 3, stk. 1, litra g), forordning 2022/427 og 2022/1529]

    (jf. præmis 148)

17. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – anvendelsesområde – fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – begreb – personer, der tidligere har begået disse handlinger, uanset at der ikke foreligger forhold, der kan bevise aktuel medvirken eller deltagelse i sådanne handlinger – omfattet

    [Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 3, stk. 1, litra g), forordning 2022/427 og 2022/1529]

    (jf. præmis 153 og 154)

18. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, og personer med tilknytning til dem – begrebet økonomisk sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde

    [Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, art. 3, stk. 1, litra g), forordning 2022/427 og 2022/1529]

    (jf. præmis 156)

19. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – omfanget af prøvelsen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – den kompetente EU-myndigheds forpligtelse til i tilfælde af anfægtelse at godtgøre grundlaget for den begrundelse, der foreholdes de berørte personer eller enheder – rækkevidden af den kompetente myndigheds skønsbeføjelse – relevansen af de beviser, der er fremlagt i forbindelse med en tidligere opførelse, når begrundelsen ikke er ændret, når sagsøgerens situation ikke har ændret sig, eller når der ikke er sket nogen udvikling i konteksten i Ukraine – ændringer i sagsøgerens situation – foreligger ikke

    (Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014 og 2022/1529)

    (jf. præmis 168, 169, 171, 173-177 og 183-185)

20. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af visse personers og enheders midler på baggrund af situationen i Ukraine – begrænsning af ejendomsretten og af friheden til at oprette og drive egen virksomhed – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 16 og 17; Rådets afgørelse 2014/145/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/429 og (FUSP) 2022/1530; Rådets forordning nr. 269/2014, 2022/427 og 2022/1529)

    (jf. præmis 191, 192, 195-200 og 202-205)

Resumé

Efter Den Russiske Føderations (herefter »Rusland«) militære aggression mod Ukraine den 24. februar 2022 vedtog Rådet for Den Europæiske Union den 15. marts 2022 afgørelse (FUSP) 2022/429 ( 1 ) og forordning 2022/427 ( 2 ), hvorved sagsøgerens navn blev føjet til de lister over personer, enheder og organer, som Rådet har vedtaget siden 2014 ( 3 ) på grund af støtte til tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Sagsøgeren, der er en russisk erhvervsmand, fik af Rådet indefrosset sine midler og bankindeståender i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra d) og g), i afgørelse 2014/145 med den begrundelse, at han, eftersom han var storaktionær i et stort russisk konglomerat, som var blandt de største skatteydere i Rusland, blev betragtet som en af de mest indflydelsesrige personer i Rusland, der havde forbindelser til den russiske præsident, som ikke havde undladt at belønne det nævnte konglomerat for dets loyalitet over for de russiske myndigheder. Disse foranstaltninger blev med samme begrundelse forlænget for så vidt angår sagsøgeren ved afgørelse (FUSP) 2022/1530 ( 4 ) og forordning 2022/1529 ( 5 ) af 14. september 2022.

Sagsøgeren anlagde sag ved Den Europæiske Unions Ret med påstand om annullation af Rådets retsakter.

Retten, der i det hele frifandt Rådet i annullationssøgsmålet anlagt af sagsøgeren, udtalte sig i forbindelse med behandlingen af en ulovlighedsindsigelse bl.a. om lovligheden af de opførelseskriterier, som Rådet havde vedtaget, og som bl.a. var baseret på den materielle og finansielle støtte, som sagsøgeren havde ydet Ruslands regering, og den fordel, som han til gengæld drog heraf, samt på hans egenskab af fremtrædende erhvervsmand, der var aktiv inden for økonomiske sektorer, som udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering.

Rettens bemærkninger

Hvad for det første angår den ulovlighedsindsigelse, som sagsøgeren havde rejst vedrørende artikel 1, litra d) og g), i forordning 2022/330 ( 6 ) [herefter »kriterium d)« og »kriterium g)«], som ifølge sagsøgeren bl.a. medfører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og anvender kriterier, der er uegnede i forhold til formålene med de nævnte foranstaltninger, bemærkede Retten, at det utvetydigt fremgår af ordlyden heraf, at det nævnte kriterium d) målrettet og selektivt omfatter personer, der, selv om de ikke som sådan har nogen forbindelse med destabiliseringen af Ukraine, yder materiel eller finansiel støtte til russiske beslutningstagere, der er ansvarlige herfor, eller drager fordel af disse beslutningstagere. Desuden kræver dette kriterium ikke, at de pågældende personer eller enheder personligt drager fordel af annekteringen af Krim eller destabiliseringen af Ukraine.

Hvad angår kriterium g) konstaterede Retten, at dets ordlyd tilstrækkeligt klart og præcist henviser til fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering. Det følger heraf, at de omhandlede personer kan anses for at have indflydelse på grund af deres betydning i deres erhvervssektor og denne sektors betydning for den russiske økonomi. Der er desuden en logisk forbindelse mellem den omstændighed, at foranstaltningerne målrettes disse sidstnævnte, og formålet med de omhandlede restriktive foranstaltninger, som er at øge presset på Rusland og omkostningerne ved Ruslands handlinger, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Retten fremhævede ligeledes, at de nævnte kriterier, således som de er blevet fortolket i lyset af den lovgivningsmæssige og historiske sammenhæng, hvori de blev vedtaget, ikke er åbenbart uhensigtsmæssige, henset til formålet med de restriktive foranstaltninger og den afgørende betydning af opretholdelsen af freden. Retten forkastede følgelig klagepunktet om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og klagepunktet om, at de nævnte kriterier ikke var nødvendige og egnede, og følgelig den nævnte ulovlighedsindsigelse.

Hvad dernæst angår det åbenbart urigtige skøn, som sagsøgeren havde påberåbt sig, vedrørende for det første den hævdede manglende bevisværdi af de beviser, der var fremlagt til støtte for kriterium g), bemærkede Retten, at Unionens retsinstansers virksomhed er underlagt princippet om fri bevisbedømmelse. Disse skal vurderes i forhold til deres troværdighed ved at efterprøve sandsynligheden af informationen, henset til bl.a. hvem dokumentet hidrører fra, under hvilke omstændigheder det er blevet til, og dets adressat, og ved at undersøge, om dokumentet efter sit indhold virker fornuftigt og troværdigt. I mangel af undersøgelsesbeføjelser i tredjelande kan EU-myndighedernes vurdering i øvrigt baseres på offentligt tilgængelige informationskilder. Retten bemærkede i denne henseende, at den konfliktsituation, som Rusland og Ukraine var involveret i, kunne gøre det særligt vanskeligt at få adgang til visse oplysninger fra den primære kilde og at indsamle vidneudsagn fra personer, der indvilligede i at blive identificeret, og bemærkede, at de heraf følgende undersøgelsesvanskeligheder kan være til hinder for, at der fremlægges præcise beviser og objektive oplysninger. På baggrund af disse betragtninger konkluderede Retten i det foreliggende tilfælde, at bevisværdien af de af Rådet fremlagte bevisdokumenter ikke kunne forkastes.

Hvad for det andet angår anbringendets andet led præciserede Retten for det første, at dette anbringende skulle anses for at vedrøre en urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder i forhold til kriterium g) og ikke en »åbenbart« urigtig bedømmelse af disse, idet Unionens retsinstanser skal sikre en principielt fuldstændig legalitetsprøvelse af alle EU-retsakter. Retten anførte for det andet, at domstolsprøvelsen ( 7 ) skal være effektiv og bl.a. være baseret på en efterprøvelse af de faktiske omstændigheder, der er anført i begrundelsen for den omhandlede afgørelse. I øvrigt skal vurderingen af, om den begrundelse, der foreholdes den berørte person, er velbegrundet, foretages ved at undersøge bevismaterialet og oplysningerne i den sammenhæng, hvori de indgår. Rådet har således løftet den bevisbyrde, der påhviler det, hvis det for Unionens retsinstanser fremlægger en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, der gør det muligt at fastslå, at der foreligger en tilstrækkelig tilknytning mellem den berørte person og det regime eller de situationer, der bekæmpes.

Hvad for det første angår den oprindelige opførelse af sagsøgeren på listerne på grundlag af kriterium g) bemærkede Retten, at dette kriterium anvender begrebet »fremtrædende erhvervsfolk« i forbindelse med udøvelsen af en aktivitet »i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for [den russiske regering], der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine«, uden andre betingelser vedrørende en direkte eller indirekte tilknytning til den nævnte regering. Herved er der en logisk forbindelse mellem den omstændighed, at foranstaltningerne er målrettet denne kategori af personer, og formålet med de pågældende restriktive foranstaltninger, som er at øge presset på Rusland og omkostningerne ved dets handlinger mod Ukraine. Retten fremhævede, at en modsat fortolkning ville være i strid med såvel ordlyden af kriterium g) som det tilsigtede formål. Henset til ordlyden skal de omhandlede personer nemlig anses for at have indflydelse som følge af deres betydning i deres erhvervssektor og denne sektors betydning for den russiske økonomi. Hvad angår formålet med de omhandlede restriktive foranstaltninger bemærkede Retten, at dette ikke er at sanktionere visse personer eller enheder på grund af deres tilknytning til situationen i Ukraine eller til den russiske regering, men at pålægge Rusland økonomiske sanktioner med henblik på at øge presset på Rusland og omkostningerne ved dets handlinger over for Ukraine. Retten udledte heraf, at kriterium g) ikke indebærer, at Rådet skal godtgøre, at der foreligger en tæt tilknytning eller et afhængighedsforhold til Ruslands regering, og heller ikke afhænger af, om sagsøgeren kan tilregnes beslutningerne om at forfølge konflikten i Ukraine eller en direkte eller indirekte forbindelse til destabiliseringen af dette land.

Retten fastslog i denne henseende, at Rådet ikke havde anlagt et urigtigt skøn ved at anse sagsøgeren for at være en fremtrædende erhvervsmand ved bl.a. at kvalificere ham som »storaktionær i konglomerat Alfa Group«, selv om sagsøgeren havde afhændet sine andele i dette selskab. Henset til kriterium g) henviser begrebet »fremtrædende erhvervsfolk« nemlig til faktiske omstændigheder, der både er fortidige og langsigtede, således at begrundelsen for at opføre sagsøgeren kan henvise til en faktisk situation, der forelå inden vedtagelsen af de oprindelige retsakter, og som er blevet ændret, uden nødvendigvis at indebære, at de restriktive foranstaltninger, der er vedtaget over for ham på dette grundlag, er forældede.

Hvad for det andet angår opretholdelsen af sagsøgerens navn på listerne på grundlag af det samme kriterium præciserede Retten, at det tilkommer Rådet i forbindelse med den periodiske fornyede gennemgang af de restriktive foranstaltninger at foretage en ajourført vurdering af situationen og gøre status over virkningerne af de tidligere vedtagne foranstaltninger på grundlag af deres mål i forhold til de berørte personer. Med henblik på at begrunde denne opretholdelse kan Rådet støtte sig på de samme beviser, der begrundede den oprindelige opførelse, for så vidt som begrundelserne for opførelsen forbliver uændrede, og konteksten ikke har ændret sig på en sådan måde, at disse beviser er blevet forældede. I den foreliggende sag bemærkede Retten, at den angivelige afhændelse af sagsøgerens aktier i ABH Holdings ikke er godtgjort ved tilstrækkeligt overbevisende oplysninger. Rådet kunne følgelig med rette antage, at sagsøgerens individuelle situation ikke reelt havde ændret sig siden hans oprindelige opførelse på de omtvistede lister. Rådet anlagde derfor ikke et urigtigt skøn, da det opretholdt de omhandlede restriktive foranstaltninger.

Hvad endelig angår de af sagsøgeren fremførte tilsidesættelser af proportionalitetsprincippet, ejendomsretten, friheden til at oprette og drive egen virksomhed og retten til at udøve et erhverv fastslog Retten, at de ulemper, som sagsøgeren blev påført i denne henseende, ikke var uforholdsmæssige i forhold til betydningen af det formål, der forfølges med de anfægtede retsakter.

Følgelig frifandt Retten Rådet for Den Europæiske Union i det hele.

( 1 ) – Rådets afgørelse (FUSP) 2022/429 af 15.3.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 871, s. 44).

( 2 ) – Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/427 af 15.3.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 871, s. 1).

( 3 ) – Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17.3.2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 78, s. 16).

( 4 ) – Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14.9.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 149-296).

( 5 ) – Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14.9.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 1).

( 6 ) – Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25.2.2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 51, s. 1). Artikel 1 bestemmer følgende:

»[...] 1. Bilag I omfatter: [...]

d) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter eller drager fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af Ukraine

[...]

g) fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller organer, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem.«

( 7 ) – Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.