Sag T-793/14

Tempus Energy Ltd
og
Tempus Energy Technology Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – kapacitetsmarkedet i Det Forenede Kongerige – støtteordning – artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF – begrebet tvivl som omhandlet i artikel 4, stk. 3 eller 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 – retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014/2020 – afgørelse om ikke at gøre indsigelser – manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – de interesserede parters rettigheder«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Udvidede Afdeling) af 15. november 2018

1. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – vurdering af gyldigheden af en afgørelse fra Kommissionen vedtaget efter afslutningen af den indledende undersøgelsesfase i forhold til de oplysninger, som var til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen

   (Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4 og 6)

2. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – begrebet tvivl – eksklusiv og objektiv karakter

   (Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 3 og 4)

3. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – alvorlige vanskeligheder, der kan rejse tvivl – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – bevisbyrden og omfanget heraf i tilfælde af et søgsmål med påstand om annullation af en afgørelse om ikke at gøre indsigelser – betydningen af varigheden af og omstændighederne ved kontakterne forud for anmeldelsen

   (Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 4)

4. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – tvivl – omfanget af undersøgelsesområdet og sagsakternes kompleksitet kan udgøre et indicium for, at der foreligger tvivl

   (Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, stk. 3 og 4)

5. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte tildelt i energisektoren – retningslinjer for støtte til miljøbeskyttelse og energi – støtte til tilstrækkelig produktion – Kommissionens undersøgelse – vurdering af opgaven med efterspørgselsstyring på kapacitetsmarkedet – rækkevidde

   [Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 200/1, punkt 224 og 226 samt punkt 232, litra a)]

6. EU-ret – principper – ligebehandling – objektivt berettiget forskellig behandling – bedømmelseskriterier

7. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – Kommissionens forpligtelse til at undersøge den anmeldte foranstaltnings proportionalitet

   (Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 60, 61 og 71)

2.  Hvad angår begrebet »tvivl« om den anmeldte foranstaltnings forenelighed med det indre marked, som er fastsat i artikel 4, stk. 3 og 4, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF, har retspraksis defineret tre kriterier for at fastsætte rammer for Kommissionens bedømmelse.

   For det første har dette begreb en eksklusiv karakter. Kommissionen kan således ikke afslå at indlede den formelle undersøgelsesprocedure under påberåbelse af andre omstændigheder, såsom tredjemands interesser, procesøkonomiske hensyn eller andre hensyn til administrativ eller politisk formålstjenlighed.

   For det andet følger det bl.a. af artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 659/1999, at Kommissionen, når den ikke kan fjerne enhver tvivl som omhandlet i denne bestemmelse, er forpligtet til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Den har ikke nogen skønsbeføjelse i denne henseende.

   For det tredje har dette begreb objektiv karakter. Både med udgangspunkt i omstændighederne ved vedtagelsen af den anfægtede retsakt og i dens indhold skal det undersøges, om der foreligger sådan tvivl, på et objektivt grundlag ved at sammenholde afgørelsen med de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, da den traf afgørelse om den omtvistede støttes forenelighed med det indre marked. Det følger heraf, at den legalitetskontrol, Retten foretager af, om der foreligger alvorlig tvivl, i sagens natur skal være mere vidtgående end at undersøge, om der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

   (jf. præmis 62-65)

3.  For at kunne foretage en tilstrækkelig undersøgelse i medfør af de regler, der finder anvendelse på statsstøtte, er Kommissionen ikke forpligtet til at begrænse sin analyse til de oplysninger, som er indeholdt i anmeldelsen af den pågældende foranstaltning. Kommissionen skal eventuelt søge de relevante oplysninger med henblik på ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse at råde over oplysninger til vurderingen, der med rimelighed kan anses for at være tilstrækkelige og klare til brug for dens bedømmelse.

   For at bevise, at der foreligger tvivl som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF, er det derfor tilstrækkeligt, at Tempus godtgør, at Kommissionen ikke omhyggeligt og upartisk har søgt og undersøgt alle relevante oplysninger med henblik på denne analyse, eller at den ikke har taget behørigt hensyn til disse, således at enhver tvivl vedrørende den anmeldte foranstaltnings forenelighed med det indre marked fjernes.

   Længden af og omstændighederne ved kontakterne forud for anmeldelsen, som vidner om de vanskeligheder, der opstod ved behovet for at indhente de relevante oplysninger, som satte Kommissionen i stand til at undersøge en betydelig, kompleks og ny foranstaltning ligesom de forskellige bemærkninger fremsat af flere operatører vedrørende den anmeldte foranstaltning, giver ikke mulighed for at fastslå, at den korte varighed af den foreløbige undersøgelsesprocedure er et indicium for, at der ikke var tvivl om denne foranstaltnings forenelighed med det indre marked, men de kan tværtimod indikere, at der forelå en sådan tvivl.

   Dette gælder så meget desto mere, når Kommissionen ved den måned, der er afsat til den foreløbige undersøgelsesprocedure, ikke foretager en særlig sagsoplysning hvad angår efterspørgselsstyringens rolle inden for kapacitetsmarkedet, selv om den ikke befinder sig i en situation, hvor den blot kan forholde sig til de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har fremlagt, uden at foretage sin egen vurdering for at undersøge og om nødvendigt i givet fald hos andre interesserede parter at søge relevante oplysninger til brug for sin vurdering.

   (jf. præmis 69, 70, 85, 109, 110, 113 og 188)

4.  På statsstøtteområdet kan omfanget af det af Kommissionen dækkede undersøgelsesområde i forbindelse med den foreløbige undersøgelse og sagsakternes kompleksitet tyde på, at den pågældende procedure væsentligt har oversteget, hvad der normalt er påkrævet for at foretage en første undersøgelse inden for rammerne af artikel 108, stk. 3, TEUF. Denne omstændighed udgør et indicium, der beviser eksistensen af tvivl som omhandlet i artikel 4, stk. 3 eller 4, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF.

   (jf. præmis 78)

5.  I medfør af punkt 232, litra a), i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014/2020 tilkommer det Kommissionen at sikre, at støtteordningen var udformet således, at efterspørgselsstyringen kunne deltage på samme fod som produktionen, fordi den tilsvarende kapacitet gjorde det muligt på effektiv vis at afhjælpe problemet med utilstrækkelig kapacitet.

   Det fremgår bl.a. af retningslinjernes punkt 226, at støtteforanstaltningerne bør være åbne og give tilstrækkelige incitamenter for de berørte operatører.

   Kommissionen kan, når den har kendskab til de vanskeligheder, som en gruppe tekniske eksperter har fremført hvad angår hensyntagen til efterspørgselsstyringens potentiale, ikke finde, at det med henblik på at vurdere den effektive hensyntagen til efterspørgselsstyringen – og ikke længere befinde sig i en situation, hvor den kunne nære tvivl om støtteordningens forenelighed med det indre marked – var tilstrækkeligt at acceptere de af medlemsstaten påtænkte regler i denne henseende.

   Det fremgår af retningslinjernes punkt 226 og punkt 232, litra a), at det er særlig vigtigt for Kommissionen at føre tilsyn med, at det pågældende kapacitetsmarked giver alle løsningerne mulighed for at deltage reelt og effektivt, idet hver løsning har sine fordele og ulemper, med henblik på at afhjælpe problemet med utilstrækkelig kapacitet. I betragtning af de tilgængelige oplysninger, og henset til efterspørgselsstyringens rolle, kan Kommissionen således ikke blot anerkende foranstaltningens åbne karakter og følgelig konkludere, at den er teknologisk neutral, uden at foretage en mere detaljeret undersøgelse af den reelle og effektive hensyntagen til denne teknologiske løsning på kapacitetsmarkedet.

   (jf. præmis 126, 127, 147, 149, 153 og 154)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 164)

7.  Hvad angår en påtænkt støtteordning, der består af betaling af et vederlag til el-leverandørerne som modydelse for deres forpligtelse til at levere elektricitet eller til at fordele elforbruget i perioder med belastning af nettet, for så vidt som den pågældende stat har ændret omkostningsdækningsmetoden, tilkommer det Kommissionen som led i sin undersøgelse af foranstaltningens forenelighed med det indre marked at undersøge denne ændrings eventuelle påvirkning af den samlede støtte og dermed af den pågældende foranstaltnings proportionalitet. Den omstændighed, at Kommissionen ikke har fuldstændige oplysninger i denne henseende som led i den indledende undersøgelsesprocedure, udgør et indicium for, at der foreligger tvivl som omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF.

   (jf. præmis 213)