Sag T-493/14

Ingrid Alice Mayer

mod

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

»Udstationeret national ekspert – EFSA’s regler for udstationerede nationale eksperter – afgørelse om ikke at forlænge udstationeringen – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet – beskyttelse af personoplysninger – forordning (EF) nr. 45/2001 – påstande om konstateringer og om påbud – supplerende indlæg til stævningen – ændring af påstandene – formaliteten«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 17. februar 2017

1. Retslig procedure – stævning – påstande – ændring under sagens behandling – betingelse

   [Statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d), og art. 48, stk. 2]

2. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at specifikke foranstaltninger påbydes vedtaget – afvisning

   (Art. 263 TEUF)

3. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at der afsiges en deklaratorisk dom – afvisning

   (Art. 263 TEUF)

4. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – eventuelt manglende retsmidler – ingen indvirkning på søgsmålsordningen og på betingelserne for annullationssøgsmåls antagelse til realitetsbehandling

   (Art. 263 TEUF)

5. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – utvetydig formulering af sagsøgerens påstande

   (Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)

6. Retslig procedure – sagsomkostninger – reglen om, at institutionerne selv bærer deres egne omkostninger i tvister mellem Unionen og dens ansatte – personelt anvendelsesområde – søgsmål anlagt af en udstationeret national ekspert – ikke omfattet

   (Art. 270 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 88)

1.  Indgivelsen af en stævning i en version, hvor sagens realitet er ændret, er ikke fastsat i procesreglementet, og et sådant dokument vil herefter ikke kunne tilføjes sagsakterne. I denne henseende kan artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c) og d), i Rettens procesreglement af 1991 ikke fortolkes således, at det er tilladt sagsøgeren at fremlægge nye påstande for Retten med henblik på at ændre et søgsmål, der åbenbart skal afvises, til et søgsmål, der kan antages til realitetsbehandling, ved at ændre genstanden for tvisten, således som den blev fastlagt i stævningen, selv om det sker inden udløbet af søgsmålsfristen.

   Artikel 48, stk. 2, i procesreglementet, hvorefter der er adgang til at fremsætte nye anbringender under sagens behandling, når disse anbringender støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, der er kommet frem under retsforhandlingerne, kan ganske vist i visse tilfælde anvendes på en ændring af påstandene. Dette er navnlig tilfældet, når den anfægtede afgørelse under retsforhandlingerne erstattes af en afgørelse med samme genstand, idet denne skal anses for en ny omstændighed, som gør det muligt for sagsøgeren at tilpasse sine påstande.

   Såfremt der ikke foreligger faktiske eller retlige omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne, er det imidlertid alene de påstande, som er nedlagt i stævningen, der kan tages i betragtning, idet genstanden for tvisten, således som den er udtømmende afgrænset i den nævnte stævning, i modsat fald ændres, således at prøvelsen af sagens realitet alene kan ske på grundlag af den i stævningen nedlagte påstand.

   (jf. præmis 23 og 25-27)

2.  Såfremt Retten sætter sig selv i stedet for et EU-agentur eller retter påbud til dette, overskrider dette klart Rettens beføjelser i forbindelse med den legalitetskontrol, der er baseret på artikel 263 TEUF. Denne begrænsning af legalitetskontrollen finder anvendelse på alle retsområder, hvor Retten har kompetence, og således ligeledes på området for udstationering af nationale eksperter.

   (jf. præmis 34)

3.  I forbindelse med en legalitetskontrol på grundlag af artikel 263 TEUF kan påstande om, at der alene fastslås faktiske eller retlige omstændigheder, og som ikke indeholder en annullationspåstand, ikke i sig selv udgøre gyldigt nedlagte påstande.

   (jf. præmis 37)

4.  Den omstændighed, at der eventuelt ikke foreligger andre retsmidler, kan under ingen omstændigheder begrunde en fortolkningsbetinget ændring i den søgsmålsordning, der er fastlagt ved EUF-traktaten.

   (jf. præmis 41)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 42-44)

6.  Nationale eksperter, der er udstationeret ved en EU-institution eller et EU-organ, er ikke »ansatte« som omhandlet i artikel 270 TEUF. Den specielle ordning i artikel 88 i procesreglementet af 1991 fandt herefter ikke anvendelse på dem.

   (jf. præmis 56)