1. 

Annullationssøgsmål — akter, der kan være genstand for søgsmål — begreb — akter, der fremkalder bindende retsvirkninger — afgørelse, der kvalificerer en anmeldt foranstaltning som statsstøtte og erklærer denne forenelig med det indre marked — åbenhed (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 27-31)

2. 

Annullationssøgsmål — sager anlagt af medlemsstaterne — søgsmål rettet mod Kommissionens afgørelse, hvorved en anmeldt støtte kvalificeres som statsstøtte og erklæres uforenelig med det indre marked — søgsmålets antagelse til realitetsbehandling ikke underlagt krav om at godtgøre søgsmålsinteresse (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 29-30)

3. 

Retslig procedure — beslutning, som under en sag erstatter den anfægtede beslutning — ny omstændighed — udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (jf. præmis 38-41)

4. 

Statsstøtte — administrativ procedure — de berørte personers ret til at blive hørt — rækkevidde — Domstolens prøvelsesret — vurdering i forhold til oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen (Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6) (jf. præmis 45-55)

5. 

Institutionernes retsakter — begrundelse — forpligtelse — rækkevidde — kommissionsbeslutning vedrørende statsstøtte (Art. 107 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 59-62)

6. 

Statsstøtte — begreb — tildeling af en fordel til støttemodtagerne — statslig foranstaltning, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget — åbenhed (Art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 69-80)

7. 

Statsstøtte — forbud — undtagelser — støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked — støtte til den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen — Kommissionens skøn — Domstolens prøvelsesret — grænser (Art. 107, stk. 3, TEUF; Kommissionens meddelelse 2009/C 195/04) (jf. præmis 81-94)

8. 

Økonomisk og monetær politik — økonomisk politik — forbud for Unionen eller en medlemsstat mod at hæfte for eller påtage sig en anden medlemsstats forpligtelser — tildeling af finansiel støtte til en medlemsstat, der er ansvarlig for sine egne forpligtelser i forhold til sine kreditorer — finansiel støtte, der ikke bringer den modtagende medlemsstats tilskyndelse til at føre en ansvarlig budgetpolitik i fare — lovlig (Art. 125 TEUF) (jf. præmis 100-101)

1) 

Europa-Kommissionen frifindes.

2) 

Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.