Sag T-48/00

Corus UK Ltd

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence — karteller — markeder for sømløse stålrør — overtrædelsens varighed — bøder«

Rettens dom (Anden Afdeling) af 8. juli 2004   II-2331

Sammendrag af dom

1. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – beslutningen ikke identisk med meddelelsen af klagepunkter – tilsidesættelse af retten til kontradiktion – betingelse – umuligt for virksomheden at forsvare sig over for et endeligt fastholdt klagepunkt

   (Rådets forordning ur. 17, art. 19, stk. 1)

2. Konkurrence – karteller – deltagelse i møder med andre virksomheder med et konkurrencebegrænsende formål – omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale

   (Art. 81, stk. 1, EF)

3. Retspleje – bevis – bevisbyrde – overførsel fra sagsøgeren til sagsøgte i et særligt tilfælde – Kommissionen ude af stand til at oplyse datoen for udløbet af en aftale med et tredjeland, som blev indgået på Kommissionens foranstaltning

4. Retspleje – forenede sager – hensyntagen til beviser, der foreligger i sagsakterne i de parallelle sager

5. Konkurrence – administrativ procedure – ret til kontradiktion – meddelelse af klagepunkter – krav til indholdet heraf – foreløbig bedømmelse af overtrædelsens varighed og grovhed samt af spørgsmålet om, hvorvidt den er blevet begået forsætligt eller uagtsomt – følgen af, at denne bedømmelse'ikke er blevet f oretaget, vurderes i forhold til overholdelsen af retten til kontradiktion

   (Rådets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1)

6. Konkurrence – karteller – virksomheder, overfor hvem det kan gøres gældende, at de har deltaget i et kartel som helhed – kriterier

   (Art. 81, stk. 1, EF)

7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nødvendigt at sondre mellem virksomheder, der er involveret i samme overtrædelse, på grundlag af deres størrelse – ikke nødvendig

   (Rådets forordning nr. 17, art. IS, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A, sjette afsnit)

8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bortfald eller nedsættelse af bøden til gengæld for den anklagede virksomheds samarbejde – nedsættelse fordi de faktiske omstændigheder ikke bestrides – betingelser

   (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04, punkt D 2)

9. Konkurrence – karteller – bøder – størrelse – fastsættelse – bortfald eller nedsættelse af bøden til gengæld for den anklagede virksomheds samarbejde – overholdelse af ligebehandlingsprincippet

   (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

10. Annullationssøgsmål – anmdlationsdom – virkninger – forpligtelse til at træffe foranstaltninger til opfyldelse heraf – unødvendigt at pålægge Kommissionen at tilbagebetale en bode, der er betalt i medfør af en annulleret beslutning

    (Art. 233 EF)

1.  Retten til kontradiktion er ikke tilsidesat, fordi der foreligger en uoverensstemmelse mellem meddelelsen af klagepunkter og den endelige beslutning, medmindre et klagepunkt, der er lagt til grund i beslutningen, ikke er blevet fremført i meddelelsen på en måde, der er tilstrækkelig til, at adressaterne kan varetage deres interesser.

   Endvidere er den vurdering, der fremgår af en meddelelse af klagepunkter, ofte mere summarisk end den, der findes i den vedtagne endelige beslutning, da den blot er Kommissionens foreløbige stillingtagen. Redaktionelle forskelle mellem en meddelelse af klagepunkter og en endelig beslutning, der skyldes forskellen mellem disse to dokumenters respektive formål, kan principielt ikke være en tilsidesættelse af retten til kontradiktion.

   (jf. præmis 100 og 101)

2.  Såfremt en virksomhed deltager i møder mellem virksomheder med et konkurrencestridigt formål, og den ikke klart tager afstand fra disses indhold, hvorved den giver de andre deltagere indtryk af, at den deltager i det kartel, der er resultatet af de nævnte møder, og at den vil overholde det, kan det antages, at den deltager i det pågældende kartel.

   (jf. præmis 116)

3.  Selv om en sagsøger i almindelighed ikke kan overføre bevisbyrden på sagsøgte ved at påberåbe sig omstændigheder, som denne ikke er i stand til at bevise, kan bevisbyrdebegrebet, såfremt Kommissionen har besluttet at lægge til grund, at der ikke forelå en overtrædelse af konkurrencereglerne i den periode, hvorunder selvbegrænsningsaftalerne, der var indgået mellem et tredjeland og Fællesskabet, som var repræsenteret af Kommissionen, var gældende, ikke anvendes til fordel for Kommissionen, for så vidt angår spørgsmålet om udløbsdatoen for de nævnte aftaler. Det uforklarlige forhold, at Kommissionen ikke er i stand til at fremlægge beviservedrørende en omstændighed, der berører den direkte, fratager således Retten muligheden for at træffe afgørelse med fuldt kendskab til sagen for så vidt angår den nævnte udløbsdato, og det ville være i strid med princippet om god retspleje at lade følgerne af denne brist fra Kommissionens side blive båret af virksomhederne, der er adressater for den anfægtede beslutning, og som til forskel fra den sagsøgte institution ikke er i stand til at føre det bevis, der mangler.

   (jf. præmis 124-126)

4.  I forenede sager, hvor alle parterne har haft lejlighed til at gennemgå samtlige sagsakter, kan Retten ex officio tage hensyn til beviser, der foreligger i sagsakterne i de parallelle sager.

   (jf. præmis 129)

5.  Meddelelsen af klagepunkter skal klart angive alle de væsentlige faktiske forhold, som Kommissionen støtter sig på, således at modtagerne af meddelelsen får de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forsvare sig ikke blot mod konstateringen af, at der foreligger en overtrædelse, men også i påkommende tilfælde mod pålæggelsen af bøder. Af hensyn til modtagernes ret til kontradiktion påhviler det følgelig Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den råder over, i forbindelse med meddelelsen af klagepunkter at fremlægge en tilstrækkelig angivelse vedrørende den påståede overtrædelses varighed, dens grovhed samt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelsen er blevet begået forsætligt eller uagtsomt.

   Forpligtelsen til at fremlægge angivelser vedrørende overtrædelsens grovhed og karakter af forsætlig eller uagtsom ville i denne forbindelse blive uden indhold, såfremt en blot omskrivning af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 i sig selv var tilstrækkelig til at opfylde den. Det ville således ikke have nogen mening, såfremt der blot påhvilede Kommissionen den forpligtelse — sanktioneret med annullation af den vedtagne beslutning, hvorved overtrædelsen fastslås — til at underrette modtagerne af en meddelelse af klagepunkter om bestemmelser i forordning nr. 17, som de under alle omstændigheder formodes at kende.

   Heraf følger, at det påhviler Kommissionen i meddelelsen af klagepunkter at fremlægge en kort, foreløbig bedømmelse af den påståede overtrædelses varighed og grovhed samt af spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelsen er blevet begået forsætligt eller uagtsomt under de i sagen foreliggende konkrete omstændigheder. Hvorvidt denne foreløbige bedømmelse, hvis formål er at gøre det muligt for modtagerne af en meddelelse af klagepunkter at forsvare sig, er fyldestgørende, skal imidlertid for det første ikke alene bedømmes under hensyn til den pågældende retsakts ordlyd, men også på baggrund af dens sammenhæng samt under hensyntagen til samtlige retsregler, der finder anvendelse på det pågældende område, og for det andet hænger forpligtelsen til at foretage denne foreløbige bedømmelse uadskilleligt sammen med princippet om retten til kontradiktion og er bestemt af dette, således at Fællesskabets retsinstanser ikke bør annullere Kommissionens endelige beslutning, såfremt den manglende overholdelse af forpligtelsen ikke har haft følger for de berørte virksomheders forsvar.

   (jf. præmis 144-146 og 155)

6.  En virksomhed kan holdes ansvarlig for et kartel som helhed, også selv om det godtgøres, at virksomheden kun har deltaget direkte i et eller flere aspekter af kartellet, dels såfremt virksomheden vidste, eller nødvendigvis burde vide, at den hemmelige aftale, den deltog i, især gennem regelmæssige møder afholdt gennem flere år, var led i en samlet foranstaltning til forstyrrelse af konkurrencekræfternes frie spil, dels såfremt denne foranstaltning dækkede samtlige aspekter af kartellet.

   (jf. præmis 176)

7.  I betragtning af formuleringen af punkt 1 A, sjette afsnit, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten må Kommissionen antages at have bevaret et vist skøn med hensyn til rimeligheden af at foretage en tilpasning af bøderne under hensyn til den enkelte virksomheds størrelse.

   (jf. præmis 180)

8.  For at en nedsættelse af en bøde, der er pålagt for overtrædelse af konkurrencereglerne, er berettiget under hensyn til samarbejdsmeddelelsen, skal den berørte virksomheds adfærd lette Kommissionens opgave med hensyn til konstatering og bekæmpelse af overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en virksomhed generelt erklærer, at den ikke bestrider de påberåbte faktiske omstændigheder i overensstemmelse med samarbejdsmeddelelsen, hvis denne erklæring under omstændighederne i den konkrete sag ikke er til den mindste nytte for Kommissionen.

   (jf. præmis 193 og 208)

9.  For så vidt som virksomheder, på samme trin af den administrative procedure og under lignende omstændigheder, forsyner Kommissionen med sammenlignelige oplysninger vedrørende de forhold, som de kritiseres for, må omfanget af deres samarbejde betragtes som sammenligneligt, med den følge, at disse virksomheder skal behandles på lige fod ved fastsættelsen af størrelsen af den bøde, som de pålægges.

   (jf. præmis 207 og 213)

10.  Når en retsakt annulleres ved en dom, hvilket sker ex tune og følgelig indebærer, at den annullerede retsakt fjernes med tilbagevirkende gyldighed fra retsordenen, er den sagsøgte institution ifølge artikel 233 EF forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ophæve virkningerne af de konstaterede ulovlige forhold. Dette kan, såfremt retsakten allerede er gennemført, indebære, at sagsøgerens retsstilling skal genoprettes til den, han befandt sig i inden retsaktens vedtagelse.

    Blandt de vigtigste af de foranstaltninger, der skal træffes ifølge artikel 233 EF, i det tilfælde, hvor en bøde, som er pålagt en virksomhed for overtrædelse af traktatens konkurrenceregler, ophæves eller nedsættes ved en dom, er Kommissionens forpligtelse til helt eller delvis at tilbagebetale den pågældende virksomhed den erlagte bøde, såfremt erlæggelsen må anses for uberettiget ifølge annullationsafgørelsen. Denne forpligtelse omfatter ikke blot tilbagebetalingen af det fejlagtigt erlagte beløb, men også renter af dette beløb.

    Det følger heraf, at der ikke i en annullationssag skal træffes afgørelse om en påstand om, at det pålægges Kommissionen at tilbagebetale bødebeløbet eller subsidiært det til nedsættelsen svarende beløb, med tillæg af renter.

    Det kan nemlig ikke formodes, at Kommissionen ikke vil opfylde de forpligtelser, der påhviler den i medfør af den afsagte dom i forening med artikel 233 EF.

    (jf. præmis 222-225)