This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61999TJ0158
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
1. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – forundersøgelse og kontradiktorisk undersøgelse – en støttes forenelighed med fællesmarkedet – vanskeligheder ved vurderingen – forpligtelse for Kommissionen til at iværksætte en kontradiktorisk procedure
(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3 (nu art. 88, stk. 2 og 3, EF))
2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning fra Kommissionen, der er rettet til en medlemsstat, og hvori en statsstøtte erklæres forenelig med fællesmarkedet uden iværksættelse af den formelle undersøgelsesprocedure – søgsmål fra interesserede parter i traktatens artikel 93, stk. 2’s forstand (nu artikel 88, stk. 2, EF) – formaliteten
(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3 (nu art. 88, stk. 2 og 3, EF), og art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF))
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – hensyntagen til sammenhængen og alle relevante retsregler
(EF-traktaten, art. 190 (nu art. 253 EF))
4. Statsstøtte – begreb – retlig karakter – fortolkning på grundlag af objektive elementer – aftale om reservation – bedømmelse i henhold til kriteriet om en privat investor
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1 (efter ændring nu art. 87, stk. 1,EF))
5. Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb
(EF-traktaten, art. 173 (efter ændring nu art. 230EF))
1. Proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2, EF), er uundværlig, når Kommissionen støder på alvorlige vanskeligheder ved undersøgelsen af, om en støtte er forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen kan kun begrænse sig til den indledende undersøgelsesfase i artikel 93, stk. 3, i forbindelse med vedtagelsen af en beslutning om godkendelse af en støtte, såfremt den efter en foreløbig undersøgelse kan nå til den opfattelse, at støtten er forenelig med traktaten. Hvis Kommissionen på grundlag af denne foreløbige undersøgelse imidlertid når til den modsatte opfattelse eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedømmelsen af, om støtten er forenelig med fællesmarkedet, skal den indhente alle de nødvendige udtalelser og med henblik herpå indlede den formelle undersøgelsesprocedure i artikel 93, stk. 2.
(jf. præmis 59-61)
2. Virksomheder, som direkte konkurrerer med en støttemodtagende virksomhed, og som har status som interesserede parter efter traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2, EF), bør anses for umiddelbart og individuelt berørt af en beslutning fra Kommissionen, hvori denne har erklæret den tildelte støtte for forenelig med fællesmarkedet uden at indlede proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, og bør således anses for berettigede til at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af denne beslutning.
(jf. præmis 69 og 73)
3. Overholdelsen af begrundelsespligten skal ikke blot vurderes i forhold til ordlyden af den anfægtede retsakt, men ligeledes i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.
(jf. præmis 94)
4. Begrebet statsstøtte har efter definitionen i traktaten en retlig karakter og skal fortolkes på grundlag af objektive elementer.
En foranstaltning, som en offentlig virksomhed vedtager i forhold til en privat virksomhed i form af en aftale om reservation, kan ikke på forhånd udelukkes fra begrebet støtte som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1 (efter ændring nu artikel 87, stk. 1, EF), blot fordi de to parter har forpligtet sig til at udveksle gensidige ydelser; foranstaltningens karakter afhænger af, om den virksomhed, foranstaltningen er rettet til, opnår en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under sædvanlige markedsbetingelser.
(jf. præmis 106-108)
5. En beslutning kan kun antages at være udtryk for magtfordrejning, når det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier må antages, at der hermed udelukkende eller i det mindste i overvejende grad er forfulgt andre hensyn end de angivne, eller at en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved traktaten for at imødegå konkret foreliggende vanskeligheder, er søgt omgået.
(jf. præmis 164)