Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – bedømmelse af lovligheden – hensyntagen til fællesskabsretspraksis vedrørende statsstøtte omfattet af EF-traktaten – grænser

[Art. 4, litra c), KS]

2. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – begreb – specifik eller selektiv karakter

[Art. 4, litra c), KS]

3. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – begreb – retlig karakter – fortolkning på grundlag af objektive elementer – domstolsprøvelse – rækkevidde

[Art. 4, litra c), KS; art. 87, stk. 1, EF]

4. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – begreb – skattemæssige foranstaltninger – foranstaltningens selektive karakter

[Art. 4, litra c), KS]

5. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – støtte til områder, som er påvirket af Tysklands deling – anvendelse af bestemmelser i EF-traktaten – ikke omfattet

[Art. 4, litra c), KS; art. 87, stk. 2, litra c), EF]

6. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – begreb – foranstaltninger fremlagt som støtte til områder, som er påvirket af Tysklands deling – ikke omfattet på grund af deres kompensatoriske karakter – Kommissionens skøn

[Art. 4, litra c), KS; art. 87, stk. 2, litra c), EF]

7. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – begreb – en skattemæssig foranstaltnings karakter af en fordel – udgangspunktet skal være en normal skattebelastning

[Art. 4, litra c), KS]

8. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – begreb – såvel tilskud som lettelse af byrder er omfattet – forpligtelse for Kommissionen til at godtgøre, at lettelse af byrder har samme virkning som et tilskud – foreligger ikke

[Art. 4, litra c), KS]

9. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – forbud – påvirkning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne – uden betydning

[Art. 4, litra c), KS]

10. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – artikel 67 KS finder ikke anvendelse – Kommissionens praksis – uden betydning

[Art. 4, litra c), KS og 67 KS; beslutning nr. 2320/81]

11. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – Kommissionens godkendelse i henhold til artikel 95 KS – lovlig – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser

[Art. 4, litra c), KS og 95 KS]

12. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – forbud – ulovligt tildelt støtte – bestemmelse om forældelsesfrist for Kommissionens udøvelse af sine beføjelser foreligger ikke – overholdelse af kravene om retssikkerhed

[Art. 4, litra c), KS]

13. Fællesskabsret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhed – forskellige betingelser for påberåbelse – følger – mulighed for, at modtageren af en ulovlig støtte i stålindustrien tildelt i strid med meddelelseskravet kan påberåbe sig retssikkerhedsprincippet til støtte for anfægtelsen af en beslutning om tilbagebetaling af støtten på trods af, at der ikke er skabt en berettiget forventning

14. EKSF – støtte til jern- og stålindustrien – administrativ procedure – uklar retsstilling skabt ved Kommissionens passivitet og manglende bestemmelser i andet og tredje kodeks for støtte til jern- og stålindustrien – forpligtelse til at afklare denne situation, inden der kan tages skridt til tilbagesøgning af allerede ydet støtte

(Beslutning nr. 1018/85 og nr.  3484/85)

Sammendrag

1. De præciseringer, som Fællesskabets retsinstanser har foretaget vedrørende de begreber, der er anført i EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte, er af betydning for anvendelsen af de tilsvarende bestemmelser i EKSF-traktaten, for så vidt som præciseringerne ikke er uforenelige med denne. Der kan derfor i den anførte udstrækning henvises til retspraksis vedrørende statsstøtte omfattet af EF-traktaten med henblik på bedømmelsen af lovligheden af beslutninger vedrørende støtte omfattet af EKSF-traktaten.

(jf. præmis 28)

2. En statslig foranstaltnings specifikke eller selektive karakter er et af kendetegnene ved begrebet statsstøtte, både inden for rammerne af EF-traktaten og inden for rammerne af EKSF-traktaten, uanset at kriteriet ikke udtrykkeligt er nævnt i artikel 4, litra c), KS. Der skal derfor foretages en prøvelse af, om den pågældende foranstaltning begunstiger – eller ikke begunstiger – visse virksomheder eller visse brancher.

(jf. præmis 29)

3. Begrebet statsstøtte har efter definitionen i EF-traktaten en retlig karakter og skal fortolkes på grundlag af objektive elementer. Af denne grund skal Fællesskabets retsinstanser principielt under hensyntagen såvel til de konkrete omstændigheder i den sag, der verserer for dem, som til, at Kommissionens vurderinger er af teknisk eller kompleks karakter, gennemføre en fuldstændig efterprøvelse af, om en foranstaltning henhører under artikel 87, stk. 1, EF.

Det samme gælder for spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for artikel 4, litra c), KS, eftersom udøvelsen af en sådan domstolskontrol ikke er uforenelig med EKSF-traktaten.

(jf. præmis 30 og 31)

4. I princippet adskiller en skattemæssig foranstaltning, som kan anses for at udgøre statsstøtte, sig nemlig fra en general skattemæssig foranstaltning på grund af den retligt eller faktisk begrænsede kreds af personer eller virksomheder, som kan drage fordel heraf. Det er i denne forbindelse uden betydning, at foranstaltningens selektive karakter f.eks. følger af et sektorbestemt kriterium eller af et krav om geografisk placering inden for en afgrænset del af en medlemsstats område. Det har derimod betydning, for at en foranstaltning kan anses for at udgøre statsstøtte, at de støttemodtagende virksomheder hører til en kategori, som i retlig eller faktisk henseende afgrænses af et kriterium, som er fastlagt ved den omhandlede foranstaltning.

(jf. præmis 38)

5. Da tildeling af statsstøtte er reguleret af bestemmelserne i artikel 4, litra c), KS, finder bestemmelserne i EF-traktaten således for så vidt angår dette spørgsmål ikke anvendelse på det område, der er omfattet af EKSF-traktaten.

Da der ikke i EKSF-traktaten findes bestemmelser, som er identiske med eller modsvarer bestemmelserne i artikel 87, stk. 2, litra c), EF, kan anerkendelsen i EF-traktaten af, at støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, er forenelige med fællesmarkedet, således hverken berøre anvendelsesområdet for artikel 4, litra c), KS eller – som følge heraf – statsstøttebegrebet, således som dette er fastlagt i den sidstnævnte bestemmelse.

(jf. præmis 63 og 64)

6. Ophævelsen og forbuddet mod statsstøtte i artikel 4, litra c), KS, som er en generel og absolut bestemmelse, kan ikke annulleres ved iværksættelsen af en tilnærmelsesvis og usikker kompensationsordning. En undersøgelse af den kompensatoriske karakter af statslige foranstaltninger falder ind under Kommissionens skøn over, om betingelserne for den påberåbte fravigelse er opfyldt.

Den blotte henvisning til undtagelsen i artikel 87, stk. 2, litra c), EF om anerkendelsen af, at støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, er forenelige med fællesmarkedet, som ikke finder anvendelse inden for rammerne af EKSF-traktaten, kan således ikke betragtes som et bevis for en sikker årsagsforbindelse, i henhold til denne traktat, mellem den begunstigelse, en virksomhed har modtaget, og en påstået økonomisk ulempe, som de virksomheder, der er beliggende i et område, som er påvirket af Tysklands deling, er blevet påført.

(jf. præmis 72, 74 og 75)

7. Inden for rammerne af EKSF-traktaten skal der med hensyn til identifikation af statsstøtte udelukkende tages stilling til, om en statslig foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning kan begunstige »visse virksomheder eller visse produktioner« i forhold til andre virksomheder, der under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

Følgelig er det, med henblik på at afgøre, om en foranstaltning er udtryk for en begunstigelse, nødvendigt at fastsætte det referencepunkt inden for rammerne af en given retsorden, i forhold til hvilket den ved foranstaltningen skabte situation skal sammenlignes. Der kan således ikke – med henblik på at afgøre, hvad der skal forstås ved en »normal« skattebelastning − foretages en sammenligning med de skatteregler, som finder anvendelse i samtlige medlemsstater, eller blot visse af medlemsstaterne, uden at give et falsk billede af formålet med bestemmelserne om kontrol med statsstøtte. Da der ikke er foretaget en harmonisering på fællesskabsplan af medlemsstaternes skatteregler, vil denne undersøgelse være ensbetydende med en sammenligning af de faktisk og retligt forskellige situationer, som er en følge af lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne.

(jf. præmis 79-81)

8. Selv om støttebegrebet ikke blot omfatter positive ydelser såsom selve tilskuddene, men ligeledes de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger, skal der ikke indføres et hierarki mellem det, som udgør et tilskud i ordets egentlige forstand, på den ene side, og andre foranstaltninger, som kan sidestilles med et sådant tilskud, på den anden side, men derimod skal støttebegrebet i artikel 4, litra c), KS afgrænses. Det følger af denne afgrænsning, at når der er ført bevis for, at et statsligt indgreb letter de byrder, som normalt ville have belastet en virksomheds budget, må denne foranstaltning anses for at være statsstøtte, og har, netop som følge af denne kvalificering, samme virkning som et tilskud i ordets egentlige forstand.

Kommissionen har derfor ikke nogen forpligtelse til at føre yderligere bevis for, at lettelsen af de byrder, som normalt belaster en virksomhed, har samme virkning som et tilskud i ordets egentlige forstand.

(jf. præmis 83, 84 og 89)

9. Statsstøtte betragtes i henhold til artikel 4, litra c), KS som uforenelig med fællesmarkedet, uden at det er nødvendigt at påvise eller blot at undersøge, om der faktisk sker indgreb i konkurrencevilkårene, eller om der eksisterer en risiko herfor. En støtteforanstaltning skal således for at være omfattet af denne bestemmelse ikke nødvendigvis påvirke samhandelen inden for Fællesskabet eller konkurrencen.

(jf. præmis 90 og 91)

10. Ved at forbyde tilskud eller anden støtte ydet af staterne i hvilken som helst form tilsigter artikel 4, litra c), KS at ophæve og forbyde visse indgreb fra medlemsstaterne på det område, som EKSF-traktaten undergiver fællesskabskompetencen. Bestemmelsen anlægger hverken nogen sondring mellem individuel støtte og støtteordningerne eller mellem sektorbestemte og ikke-sektorbestemte støtteordninger inden for kul- og stålsektoren, ligesom forbuddet i denne bestemmelse er formuleret restriktivt

For så vidt angår artikel 67 KS tilsigter denne bestemmelse at afbøde de indgreb i konkurrencen, som medlemsstaternes udøvelse af de af dem forbeholdte beføjelser ikke kan undgå at medføre, og fastsætter blot beskyttelsesforanstaltninger, som Fællesskabet kan træffe mod en handling fra en medlemsstats side, som, selv om den har en mærkbar indvirkning på konkurrencevilkårene i kul- og stålindustrien, ikke berører disse industrier umiddelbart og direkte. Artikel 4, litra c), KS og artikel 67 KS omhandler således to forskellige områder, idet den sidstnævnte bestemmelse ikke vedrører statsstøtte

Den omstændighed, at Kommissionen indtil vedtagelsen af den anden kodeks for støtte til jern- og stålindustrien ved beslutning nr. 2320/81 var af den opfattelse, at artikel 4, litra c), KS udelukkende fandt anvendelse på sektorbestemt støtte til virksomheder inden for jern- og stålsektoren, dvs. støtte, som blev ydet særligt eller hovedsageligt til disse virksomheder, mens anvendelsen på jern- og stålindustrien af generelle og regionale støtteordninger var undergivet Kommissionens kontrol både på grundlag af bestemmelserne i artikel 67 KS og bestemmelserne i artikel 87 EF og 88 EF, kan ikke rejse tvivl ved denne fortolkning.

(jf. præmis 107-112 og 115)

11. Artikel 4, litra c), KS forbyder således ikke Kommissionen at godkende statsstøtte til jern- og stålindustrien, enten fordi den omhandlede støtte falder ind under de støttekategorier, som er omfattet af en af udgaverne af stålstøttekodeksen, eller, for så vidt angår statsstøtte, som ikke henhører under disse kategorier, direkte på grundlag af artikel 95, stk. 1 og 2, KS.

Kommissionen har ved anvendelsen af denne mulighed et skøn med hensyn til, om der er tale om støtte, som er nødvendig for at virkeliggøre målsætningerne med traktaten.

På dette område må legalitetskontrollen derfor indskrænke sig til at omfatte en undersøgelse af, om Kommissionen har overskredet grænserne for sit skøn gennem en urigtig gengivelse af eller en åbenbar fejl ved vurderingen af sagens faktiske omstændigheder eller gennem magt- eller procedurefordrejning.

For at godtgøre, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af omstændighederne, der berettiger til at kræve en beslutning annulleret, skal der fremlægges tilstrækkelig stærke beviser til at bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, bliver usandsynlige.

(jf. præmis 131 og 136-138)

12. For at opfylde sit formål skal en forældelsesfrist fastsættes forud. Fastsættelsen af denne frist og de nærmere bestemmelser for dens anvendelse henhører under fællesskabslovgivers kompetence. Sidstnævnte har imidlertid ikke fastsat en forældelsesfrist på området for kontrol med statsstøtte ydet i henhold til EKSF-traktaten.

Det grundlæggende krav om retssikkerhed, i dets forskellige afskygninger, skal imidlertid sikre forudsigeligheden af de retlige situationer og sammenhænge, som henhører under fællesskabsretten, og skal tages i betragtning ved afgørelsen af gyldigheden af en beslutning fra Kommissionen om tilbagebetaling af en ulovligt tildelt statsstøtte til en stålvirksomhed.

(jf. præmis 159-161)

13. Muligheden for at påberåbe sig retssikkerhedsprincippet er ikke underlagt betingelserne for at påberåbe sig en berettiget forventning om en statsstøttes lovlighed.

Derfor kan en stålvirksomhed, som har fået tildelt en statsstøtte, som ikke er blevet meddelt til Kommissionen, påberåbe sig retssikkerhedsprincippet til støtte for en anfægtelse af en beslutning fra Kommissionen om tilbagebetaling af støtten, på trods af at det er udelukket, at en støttemodtager, bortset fra undtagelsestilfælde, kan have nogen berettiget forventning om en støttes lovlighed, hvis denne er ydet under tilsidesættelse af bestemmelserne om forudgående kontrol af statsstøtte.

(jf. præmis 165 og 166)

14. En stålvirksomhed, som har modtaget ulovlig støtte, kan med rette påberåbe sig retssikkerhedsprincippet til anfægtelse af lovligheden af en beslutning fra Kommissionen om tilbagebetaling af støtten, hvis der på tidspunktet for modtagelsen af støtten på grund af Kommissionen herskede usikkerhed og manglende klarhed vedrørende den juridiske ordning for den omhandlede støttetype, hvilket sammen med den omstændighed, at Kommissionen gennem længere tid undlod at reagere på trods af sit kendskab til tildelingen af støtte, i strid med sin påpasselighedsforpligtelse skabte en uklar retsstilling, som det påhvilede Kommissionen at afklare, inden den kunne tage noget skridt til tilbagesøgning af den allerede ydede støtte.

(jf. præmis 174, 180 og 182)